Samskabelse hvad skal der til for at lykkes? Anne Tortzen

Relaterede dokumenter
Samskabelse - en vej til at udvikle velfærden sammen med borgerne? Anne Tortzen

Sker der reel samskabelse i din kommune? Anne Tortzen

Kan vi styrke borgernes perspektiv gennem samskabelse? Anne Tortzen

Samskabelse bedre samarbejde eller varm luft? Anne Tortzen

At udvikle politik sammen med borgerne - hvad kræver det af jer som medarbejdere? Anne Tortzen

Vesthimmerlands Kommune Borgerinddragelse og samskabelse - nye tendenser. Anne Tortzen

Samskabelse: Hvad er det, hvorfor skal vi gøre det, og hvordan leder vi det? Jacob Torfing

Samskabelse: Hvad er det, hvorfor skal vi gøre det, og hvordan leder vi det? Jacob Torfing

Samskabelse, borgerdeltagelse og politisk ledelse

Samskabelse Hvad er det, hvorfor skal vi gøre det, og hvordan kan man samskabe politik? Jacob Torfing

Helle Hygum Espersen. Hvad mener kommunerne når de siger samskabelse?

Sæt skub i samskabelsen

Hvordan får vi alle med i lokale fællesskaber?

Samskabelse, Borgerdeltagelse og Politisk Ledelse

Eva Sørensen Roskilde Universitet

Kalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag

Nye styringsparadigmer og offentlig innovation. Jacob Torfing Roskilde Universitet, Sambach

Samskabelse af kriminalpræventive. Jacob Torfing Roskilde School of Governance

SAMSKABELSE ELLER SAMARBEJDE? Forskelle, fordele og fremgangsmåder

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde


New Public Governance på Dansk: Innovation og ressourcemobilisering gennem samskabelse Jacob Torfing

Tips til et vellykket borgermøde. Anne Tortzen

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Samskabt Politikudvikling

Strategi for det specialiserede socialområde for voksne

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Udvikling af Politikerrollen og det Politiske Lederskab

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

Leder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse

Få de unge med i planlægningen Inspirationsdag Anne Tortzen

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Strategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune

En innovativ offentlig sektor, der skaber kvalitet og fælles ansvar

Tendenser i politisk ledelse i kommunerne

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Det nordfynske ledelsesgrundlag

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere.

Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing

Samarbejdsdrevet Innovation

Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse. Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

HVIDOVREVEJEN. Ledelses- og medarbejdergrundlag for Hvidovre Kommune

Lokal demokrati potentialer og udfordringer. Annika Agger, Ph.D. Lektor, Roskilde Universitet

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

Direktionens årsplan

DIGITAL OMSTILLING. 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk

Hvad kan frivillige som vi ansatte ikke kan. Samspil mellem det offentlige, det private og civilsamfundet.

Samskabelse, Frivillighed og Frivilligledelse. Jacob Torfing Frivillighedskonference, 29. april, 2017

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland

Agonisme. Konflikten som driver. Birgitte Hoffmann Peter Munthe-Kaas.

Relationel koordinering og samskabelse i en travl hverdag

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN

Kan man lede frivillige?

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts

Samarbejdsdrevet Innovation i den Offentlige Sektor

Netværksledelse. Hvordan håndterer kommunerne nye strategiske samarbejder? Workshop på CBS, 2014 Peter Andreas Norn, Realdania By og CBS

Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne. Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende

NYE VEJE TIL VIDENSBASERET SOCIALT ARBEJDE

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

DIGITAL OMSTILLING. 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk

Transkript:

Samskabelse hvad skal der til for at lykkes? Anne Tortzen

Hvem er jeg? Forsker erhvervs Ph.d. Samskabelse i kommunale rammer Rådgiver om borgerinddragelse og samskabelse - Leder af Center for Borgerdialog - Rådgivning, strategisk sparring, netværk, analyser

Temaer Samskabelse - hvad er nyt? Hvordan kan samskabelse af sundhed se ud? Hvilke muligheder og barrierer er der? Hvilket mindset og hvilke kompetencer skal i spil for at lykkes? - Sårbare borgere og en ny medarbejderrolle

Borgerindddragelse version 1.0, 2.0 og 3.0 Høring Legitimitet Information Ekspertviden Tidlig dialog Nye idéer, viden Forståelse, accept Bedre beslutninger Samskabelse Social kapital Ressourcer Bæredygtighed

Hvilken indflydelse får borgerne? Medbestem. Indflydelse Dialog Høring Information

Visionen: Forandringer i relationer Samskabelse betyder produktion af offentlig velfærd gennem et ligeværdigt og gensidigt samarbejde mellem de offentlige medarbejdere og de mennesker, der bruger servicen og deres familier og naboer/netværk. Når aktiviteter samskabes på denne måde, er der potentiale for forandringer (Nesta: Boyle & Harris, 2010)

Samskabelse hvad indebærer det? Borgere/civilsamfund er aktive deltagere i planlægning, design eller produktion af offentlig service. Der foregår en udveksling og deling af ressourcer mellem offentlige aktører og borgere/civilsamfund Samskabelse påvirker relationen mellem borgere og offentlige medarbejdere, så den bliver mere ligeværdig Samskabelse sigter mod at producere bløde resultater, fx livskvalitet, netværk, fællesskaber

Samskab Aarhus: Byhaver fremmer sundhed Byhaver og Smag på Aarhus: Give borgerdrevne fællesskaber adgang til at bruge parker og arealer til byhaver, æblelund m.v. Måling blandt bybønder : Kvalitative interview og spørgeskema viser: - 94 % styrket tilhørsforhold - 56% nye sociale relationer - 22% bedre mental sundhed Værdi i form af øget fysisk aktivitet, bedre mental sundhed omregnet til kr. og ører. Resultat: Hver kommunal kr. investeret skaber samfundsøkonomisk værdi på 7 kr. ud fra en tiårig tendenslinje

Cykling uden alder - retten til vind i håret Frivillige piloter tilbyder rickshaw cykleture til ældre. Kommuner betaler rickshaws. Medarbejdere motiverer og deltager Organiseres og koordineres af frivillige piloter. 70 danske kommuner - 3600 piloter. Internationalt: 24 lande Effekter for alle deltagere: Nye venner, netværk, samvær, arbejdsglæde www.youtube.com/watch?v=kf33vvtb9uc

INSP peer to peer: Inkluderende fællesskaber Inkluderende fællesskaber med fokus på ressourcer Eksempel: INSP! mødested, fællesskab Det forventningsfrie rum Film: Ledig med drive: At grine sammen med nogen https://www.youtube.com/watch?v=fgpxo30o6zu

Sidemands-dialog Hvilke udfordringer støder I på, når I arbejder med at inddrage/samskabe med borgere?

Samskabelse - muligheder og barrierer

Potentialer i samskabelse af sundhed Lighed og bæredygtighed: Udgangspunkt i borgernes egen oplevelse af behov Fokus på borgernes ressourcer og bidrag Flere parter om at løse opgaven Understøtte nye relationer og opbygge fællesskaber

Samskabelse rykker ved magten Samskabelse er næsten altid ensbetydende med, at der sker en omfordeling af magt mellem interessenterne. Alene det at bevæge sig i retning af mere samskabelse er i sig selv politisk og udfordrer balancen mellem repræsentativt demokrati, deltagerdemokrati og professionel ekspertise (Oversat fra Bovaird, 2007)

Den traditionelle rolle: Kommunen i centrum Medarbejdere Pårørende Kommunen

Samskabelse: Opgaven i centrum Medarbejdere Pårørende For eksempel: Et godt liv med demens

Nye roller i samskabelse Styrings-paradigme Trad. Public Administration New Public Management New Public Governance Styringsprincip Hierarki: Marked: Netværk: Kommunens rolle Myndighed Serviceleverandør Arena for samskabelse Kerne-argument Styring baseret på love og regler sikrer effektivitet og lighed Effektiv og brugervenlig styring - metoder fra private virksomheder Effektiv og legitim styring ved at inkludere relevante og berørte parter Politikernes rolle Suveræn beslutningstager Rammesættende bestyrelse Politisk ledelse af fællesskabet Forvalternes rolle Faglige eksperter, arbejde efter regler Producerer offentlig service Faciliterer samarbejde mellem aktører Borgernes rolle Klient, vælger Passiv Kunde, forbruger Passiv Medproducent af velfærd. Aktiv

Hvad kræver det? Hvilke kompetencer oplever I er vigtige at sætte i spil for at lykkes med samskabende processer?

Hvilket mindset og hvilke kompetencer er der brug for?

Samskabelse kræver en særlig form for ledelse Understøtte de relevante og berørte aktører på tværs af organisationer i at samarbejde om fælles problemløsning Ledelse af netværk og samarbejder, hvor: - Deltagerne er frivillige - De har hver deres magtbase og interesser - De har hver deres forståelse af opgaven - Mål formuleres i fællesskab (Ansell & Gash 2007, 2012)

Centrale ledelsesgreb i samskabelse Rammesættende ledelse (hands off): Italesætte og frame samskabelsen Fastlægge mål og rammer Udvælge og mobilisere deltagere Forbinde de demokratiske arenaer Faciliterende ledelse (hands on): Udvikle tillid og relationer Opbygges fælles forståelser Understøtte fælles læring

Glasloftet: Den usynlige magt i samskabelse Magten til at frame og definere: Hvem er legitime deltagere? Hvad er udfordringen/opgaven? Hvad kan snakkes om/tages fat på? Hvad er målet? Hvem fastlægger det? Hvilken form for viden og ressourcer tæller her?

At udøve magt gennem sproget Framing af udfordring/opgave Eksempel: Ikast-Brande: Radikal innovation Etablere et leveringspres Eksempel: Holbæk: Fra facilitator til ekspert Udøve definerende ledelse/vidensmonopol Eksempel: forstyrrelses-framing og bæredygtigheds-framing

Ledelse, der understøtter samskabelse Faciliterende: Understøtte, at borgere/civilsamfund tager en aktiv/proaktiv rolle. Fokus på ressourcer Meningsskabende: Giver plads til alle deltageres interesser og forståelser af udfordringer og løsninger Koblende: Formår at forene forskellige parters interesser og ressourcer og navigere i krydspres

Hvad kan vi lære af frontfigurer i samskabelse? Relationer, netværk og alliancer indadtil og udadtil Åbenhed overfor andre parters behov og interesser Klar forventningsafstemning klare linjer i samarbejdet Politisk og organisatorisk tæft mandat, opbakning Mod og vedholdenhed, kreativitet Personlig indstilling, engagement

At arbejde med et samskabende mindset - steder at starte Have øje for komplekse udfordringer (wicked problems), som kræver samarbejde på tværs Se borgere/brugere som eksperter (empowerment) Fokus på ressourcer og inkluderende fællesskaber Udøve koblende ledelse have øje for det, der allerede er Værdsætte og understøtte borger-initiativer

Sårbare borgere - og en ny medarbejderrolle

Forskning: Sårbare borgere vil ikke være en målgruppe Tre nøgleord: fleksibilitet ligeværdighed mangfoldighed: Sårbare borgere trives og udvikler sig i forventningsfrie rum sammen med almindelige mennesker - og uden handleplaner, paragraffer, målgruppe-tænkning osv. Fælles aktiviteter med udgangspunkt i sagen eller for at skabe relationer, fællesskab Mulighed for at gå ind og ud af forskellige roller: Aktiv passiv, bidrage få støtte Værtskab: Invitere aktivt hjælpe med at skabe kontakter til andre

En ny medarbejder-rolle: Fra fagperson til facilitator Det er ensbetydende med et tab af definitionsretten for de faglige medarbejdere de kan ikke kontrollere de sårbares relationer. Til gengæld får de mulighed for at bruge flere sider af sig selv og fylde rollen ud på en anden måde Citat: Helle Hygum, senioranalytiker, VIVE

En ny medarbejder-rolle: Fra fagperson til facilitator Eksempel: Medarbejder fra socialpsykiatri rolle i INSP! Faglig støtteperson Katalysator for de unges selvudvikling/empowerment Opbygge relationer til andre deltagere og balancere rolle i samspil Ikke fast rolle forhandle rollen løbende Deltage i og bidrage til det større fællesskab i INSP!: Hente brænde, rydde op, deltage i møder og bruge sig selv personligt En ligeværdig part gøre det, der er brug for (efterværn for andre unge)

Hvis I vil læse mere https://hansreitzel.dk/products/samskabelse-af-velfard-bog-47762-9788741272603 https://centerforborgerdialog.dk/wp-content/uploads/2019/02/viverapport-samskabelse-s%c3%a5rbare.pdf

Gruppearbejde Fortæl hinanden om en situation med borgerinddragelse/samskabelse, som lykkedes godt. Kig samlet på historierne: Hvad gjorde en forskel? Vælg en historie, I vil fortælle i plenum