Dysfagi Forudsætninger for deltagelse i måltider.
Forudsætninger for deltagelse i måltider Gode rammer At borgeren kan tygge og synke maden At maden har den rette konsistens og sammensætning. Rette siddestilling og hovedstilling Mundhygiejne og tandstatus
Rammer det gode måltid Udarbejdelsen af en guide til hvordan kommunerne kan lave en Mad og måltidspolitik. Måltidsbarometeret. Ernæringsvurderingskema og vejledning Det gode måltid årstidens råvarer Fristevogne fokus på 3 hovedmåltider og 5 mellemmåltider til den ældre svækkede borger.
Definition af dysfagi? I litteraturen har det været vanskeligt at finde entydige definitioner på dysfagi. Der er mange forskellige fagprofessionelle, der skriver om emnet, og hver profession har sin vinkel og sine definitioner.
Den oprindelige definition Stammer fra græsk dys = dårlig og fagein = spise (Munksgaard klinisk ordbog)
Medicinsk definition Dysfagi er den medicinske betegnelse for symptom relateret til synkebesvær (ICD10, WHO 2002, Munksgaards klinisk ordbog). Processen inkluderer mad og drikke der passerer fra den bagerste del af munden, via svælget og ned i spiserøret. Hos os mennesker sker synkning reflektorisk.
ICF og synke spise -drikke I ICF klassificeres synkefunktionen som kropsfunktioner og spise og drikke klassificeres som aktivitet og deltagelse. Synke, spise og drikke er komplekse aktiviteter, der kræver effektive og koordinerede sensoriske, motoriske og kognitive funktioner.
Klinisk kan synkning opdeles i spontan eller viljestyret. Spontan forstås mest som synkning af sekret, som forekommer mellem måltider og under søvn. Den viljestyrede synkning sker med et ønske om at spise og drikke, som f.eks. under et måltid og når man er vågen og bevidst. Ertekin C Dysfagia 2010
Dysfagi hos den ældre medicinske borger -de økonomiske konsekvenser. Et tværsektorielt projekt Udgiver juni 2018 af Region Nordjylland. At borgere i plejeboliger har 60-87 % dysfagi At ældre borgere indlagt på ældremedicinske afd. 50% dysfagi Borgere med dysfagi har længere indlæggelsestid Højere dødelighed (over 70% efter indlæggelse) Øget omkostninger.
Dysfagi hos den ældre medicinske borger En undersøgelse viste at 154 patienter indlagt med lungebetændelse af dem havde 53 (34 %) dysfagi. - 7 døde under indlæggelse - 10 døde inden for 30 dage efter udskrivelse (32%) - 10-20 genindlæggelser inden for 1 år - af dem uden dysfagi døde ingen under indlæggelse og 2 døde indenfor 30 dage (2%)
Dysfagi hos den ældre medicinske borger Rapportens anbefalinger til kommunerne: - Øget fokus på at forebygge dysfagi tidligt - Øget fokus på behandling af borgere med dysfagi i form at mad med modificeret konsistens, træning.
Hvad er dysfagi Dysfagi - problemer med at spise, drikke og synke https://www.youtube.com/watch?v=80tttqcf25s
Hvad skyldes dysfagi: Dysfagi er ikke en sygdom, men forskellige symptomer, som går under bet Motoriske problemer muskler og nerver Sensoriske problemer følesans Kognitive problemer bevidst adfærd og bearbejdning. Kom med eksempler fra jeres hverdag i arbejdet med borgerne.
Konsekvenser af dysfagi Påvirker sikkerheden og effektiviteten Under og/eller fejlernæring heraf uplanlagt vægttab Nedsat appetit/ensartet kost/udelukkelse Nedsat funktionsevne Dehydrering Nedsat livskvalitet og social isolation Lungebetændelse pga. fejlsynkning (aspiration) Høj sygelighed/dødelighed
Hvem får Dysfagi Geriatrisk Almen svækkelse Neurologisk Apopleksi, hjernetumor, cerebral parese, Demens, multibel sclerose, Parkinson, ALS, Cancer Hoved/hals cancer Livsstilssygdomme - KOL
Målgruppe idag Ældre borgere med problemer med at spise, drikke og spise
Formål med indsats At sikre at synkefunktionen foregår sikkert og effektivt mhp. Hydrering og ernæring Personlig og social velbehag nydelse
Formål med indsats - at sikre den rette indsats på det rette tidspunkt til den rette borger For at sikre dette er det vigtigt: At I tidligt kan opspore borgere, der har problemer med at spise og drikke og synke At I ved, hvordan I kan hjælpe borgere At I forstår jeres og andre faggruppers rolle og ansvar og dermed samarbejde omkring den enkelte borger.
Hvor ofte tror I vi synker Raske mennesker synker ca. 600 gange i døgnet (spyt, mad og drikke) Hver synkesekvens varer ca. 1 sek. I munden og svælg samt 8-10 sek. i spiserørsfasen (Ved ældre er denne fase væsentlig længere. Derfor længere tid til at synke maden OBS ved hjælp til at spise.
Synkningens fire faser
Opsporing af dysfagi - symptomer Tydelige symptomer: Mindre tydelige symptomer: Hoster/rømmer sig efter spise/drikke Hoster/rømmer sig 1-3 minutter efter måltid Våd stemme efter synkning Uplanlagt vægttab Tygger længe på maden Feberperioder Atypiske hovedbevægelser ved Ofte lungebetændelser synkning Savler Mundvand på hovedpuden. Eftersynker flere gange Madrester i mund mellem måltider Mad løber ud af munden. Rallende vejrtrækning/vejrtrækningsproblemer.
Indsatsområder Konsistens af mad og drikke Siddestilling Hjælpemidler Mundhygiejne
Kost til småtspisende Kosttyper Kost til småtspisende Serveres med mindre andet er aftalt Dysfagikost Blød kost: Mad med blød konsistens, som let kan moses. Ved nedsat tyggefunktion men normal synkefunktion. Gratin: Ved nedsat tygge- og/eller synkefunktion. Blød ensartet og sammenhængende konsistens. Cremet: Cremet og ensartet konsistens. Anvendes sjældent. Ikke fuldt næringsdækkende. Suppleres med sonde/tilskudsdrik Normalkost Till raske med normal appetit (EVS=0)
Konsistens justeret mad.
Konsistens af drikkevarer.
Siddestillingens betydning Vigtigt med god udgangsstilling Lang nakke (Chin down) vigtigt.
Korrekt siddestilling Sidde stilling til spisning: Tæt på bordkant Hofte/knæ og fodled i 90 grader vinkel Fast stol evt,. Skråpude i ryg Evt packs til siddestøtte Albuer foran skuldre Skuldre foran hofte Lang nakke - chin down hagen ned mod brystkassen
Øvelse Siddestillingens betydning. Sæt jer først i stilling 1 og tag en slurk vand i munden. - Synk - Prøv med chin down samt med nakken bagudbøjet - synk - Derefter med og uden sugerør Sæt jer først i stilling 2 og tag en slurk vand i munden. - Synk - Prøv med Chin down samt med nakken bagudbøjet synk - Derefter med og uden sugerør
Hjælpemidler
Hvor mange borgere få hjælp til daglig mundhygiejne?? Vi ved at 80% i plejeboliger har behov for hjælp til tandbørstning og at 20% får hjælp.
Behov for hjælp til mundpleje? Hvis borgeren ikke selv kan: - snøre sine sko - rede sit hår - Tørre sig efter toiletbesøg - Knappe skjorte - Skrive sit navn.
Afslutning. Tak fordi jeg måtte tage jeres tid
Funktionsevne og konsistens