Revalidering/revalideringslignende tiltag for bestemte målgrupper

31. januar 2012 Revalidering/revalideringslignende tiltag for bestemte målgrupper Arbejdsmarkedsudvalget besluttede på mødet den 14. december 2011, at der til brug for en fælles drøftelse mellem Arbejdsmarkedsudvalget og Socialudvalget skal udarbejdes en vurdering af mulighederne for udvidet anvendelse af revalideringsværktøjet ift.: - borgere der overgår fra sygedagpengesystemet til kontanthjælp. - borgere uden forsørgelse - langtidsledige dagpengemodtagere (udfaldstruede) Dette notat er resultatet af en indledende afsøgning af muligheder og begrænsninger ift. at udvide brugen af revalidering. Notatet kan ikke anvendes til at træffe politisk beslutning efter, men alene til drøftelse af politisk interesse for yderligere undersøgelse og afdækninger. Hvad er revalidering? Revalidering er beskæftigelsesrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage til, at en borger kan blive på det ordinære arbejdsmarked, selv om denne inden for nogle områder har nedsat arbejdsevne. En revalidering kan bl.a. bestå af: Undervisning/kurser Uddannelse Virksomhedspraktik/optræning En kombination Under uddannelsesrevalidering modtager borgeren en revalideringsydelse, hvor beløbet er afhængig af bl.a. alder og forsørgerpligt. Borgeren er desuden berettiget til at få betalt uddannelsen og dækket følgeudgifter, blandt andet til transport, bøger og lign. Borgeren kan højest få revalideringsydelse i fem år. Ved revalidering bevilget indenfor lovens rammer yder staten refusion med forskellig procentsats afhængig af, hvad personen deltager i. Berettigelse til revalidering Revalidering bruges i forhold til personer med begrænsninger i arbejdsevnen og kan kun benyttes, hvis personen ikke ved egen hjælp kan blive selvforsørgende. Dertil kommer, at revalidering kun kan benyttes i de tilfælde, hvor andre beskæftigelsesrettede tilbud efter gældende lov ikke kan. Personen er ikke i målgruppen for revalidering, hvis der kan være muligheder for, at arbejdsevnen kan forbedres via behandling, træning eller lignende inden for en overskuelig fremtid. I vurdering af om borgeren er berettiget til revalidering skal indgå: Michael Anderson/Lauge Clemmensen Direkte tlf.: 2926 8465 lc@silkeborg.dk Job- og Borgerservice Søvej 1, 8600 Silkeborg Søvej 1 8600 Silkeborg Tlf.: 8970 1000 www.silkeborgkommune.dk

dokumentation for, at der er tale om, at borgeren har begrænsninger i arbejdsevnen dokumentation for de skånebehov, der er afledt af begrænsningerne i arbejdsevnen. Skånebehovene skal have betydning for, om borgeren kan fortsætte i hidtidigt arbejde. Eller om borgeren kan stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet med de samlede erhvervserfaringer og kompetencer, som borgeren har tilegnet sig under sit erhvervsforløb 1 Det skal være udelukket, at borgeren kan fastholdes på arbejdsmarkedet med støtte efter anden lovgivning. Støtte efter anden lovgivning kan eksempelvis være: 1. Aktivering 2. Jobtræning for forsikrede ledige 3. Rådighedsattest i a-kassen 4. Personlig assistance/mentor 5. 56-aftale efter sygedagpengeloven 6. Arbejdspladsindretning/hjælpemidler 7. Specialpædagogisk støtte under uddannelse 8. Handicaptillæg (SU-styrelsen) til studerende dokumentation for, at revalideringsmæssige aktiviteter er nødvendige for, at borgeren fastholdes/kommer ind på arbejdsmarkedet vurdering af, at borgeren har de fornødne ressourcer (evner, forudsætninger, ønsker) og den fornødne motivation til at gennemføre et revalideringsforløb Når der bevilges revalidering, skal kommunen kunne give faglige forklaringer og begrundelser for, at ovenstående punkter er opfyldte. Der skal vurderes bredt i forhold til den enkelte borgers kompetencer. Vurderingen af ovenstående elementer skal ske både i forhold til de kompetencer borgeren har opnået gennem uddannelse og i forhold til de kompetencer borgeren har opnået i forhold beskæftigelse - også eventuel beskæftigelse som ligger før den eventuelle uddannelse. Når en borger findes berettiget til revalidering, laves der en jobplan, som skal opfylde følgende betingelser: Forbedre borgerens mulighed for at få varig beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked Tage udgangspunkt i borgerens ønsker og forudsætninger Tilgodese borgerens skånebehov At uddannelse kan anvendes bredt på arbejdsmarkedet (altså ikke uddannelse til nicheområde) Tage udgangspunkt i arbejdsmarkedets behov (områder hvor der ifølge Arbejdsmarkedsbalancen er mangel på arbejdskraft eller balance mellem udbud og efterspørgsel) Kunne gennemføres på kortest mulig tid og under 5 år 1 Flere principafgørelse fx 178-09 understreger at borgere med mulighed for at varetage et ufaglært job, ikke kan modtage revalidering. Side 2

Generelle muligheder for at udvide brugen af revalidering Overordnet set er der i princippet to muligheder for at udvide målgruppen for revalidering: 1. Lovgivningens rammer udfordres, f.eks. ved at henvise til Kommunalfuldmagten og tilbyde revalidering (ydelse og uddannelsesbetaling) til borgere, som normalt ikke vil kunne få en revalidering. Kommunen vil i givet fald ikke kunne få refusion fra staten, men vil selv skulle afholde alle udgifter til revalideringen. 2. De eksisterende rammer og muligheder for revalidering søges udnyttet i øget omfang. I forhold til det første punkt er spørgsmålet drøftet med Juridisk Enhed, som vurderer, at det vil være i strid med lovgivningens grundlæggende legalitetsprincip. Princippet indebærer: At den offentlige forvaltning ikke må handle i strid med loven At forvaltningen skal have hjemmel (bemyndigelse) i loven til sine handlinger Med andre ord er vurderingen, at en udvidelse af personkredsen for revalidering ud over de eksisterende rammer vil være problematisk, da der ikke vil være klar hjemmel i lovgivningen. Der er undtagelser fra kravet om lovhjemmel, men når det handler om offentlig forsørgelse er vurderingen imidlertid, at det vil være i modstrid med princippet, hvis (nogle) borgere kan modtage mere, end de lovmæssigt har ret til. Spørgsmålet er desuden drøftet med Arbejdsmarkedsstyrelsen og KL, der anbefaler, at man søger at udnytte de eksisterende rammer for revalidering og andre muligheder for uddannelse i Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats. I forhold til det andet punkt vurderer Kontanthjælpsafdelingen, at der inden for de eksisterende regler - kan være mulighed for øget opmærksomhed på brugen af revalidering over for visser grupper af kontanthjælpsmodtagere. Dette beskrives nedenfor. Herudover er der nedenfor en kort vurdering af muligheden for at tilbyde borgere uden forsørgelse et forløb, som evt. vil kunne motivere borgerne over mod revalidering i stedet for fleksjob eller førtidspension. Begge disse muligheder er behæftet med stor usikkerhed for, hvor mange borgere der kan gennemføre en forrevalidering og efterfølgende en revalidering. En udvidet brug af revalidering vil ikke være relevant ift. dagpengemodtagere. I stedet kan der være mulighed for i højere grad at give visse grupper af dagpengemodtagere med (risiko for) langtidsledighed et længerevarende uddannelsesmæssigt/opkvalificerende tilbud, mens borgeren modtager dagpenge. Dette beskrives også nedenfor. Udvidelse af revalidering ift. særlige målgrupper Kontanthjælpsmodtagere Side 3

Kontanthjælpsafdelingen vurderer, at der generelt kan være grundlag for at give flere kontanthjælpsmodtagere en revalidering end i dag, specielt for borgere over 30 år. Dette er bl.a. begrundet i oplæg fra lektor John Klausen fra Juridisk Institut på Aalborg Universitet, som pointerer, at kommunerne generelt bør give øget faglig opmærksomhed på brugen af revalidering og at der er en risiko for at overse muligheden, fordi borgeren ofte ikke selv efterspørger denne. Borgere der har modtaget kontanthjælp i en længere periode Kontanthjælpsafdelingen vurderer, at der er en gruppe af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 2, som vil kunne få god hjælp gennem revalidering i form af f.eks. et længerevarende uddannelsesforløb. Her vil tilbuddet være relevant i de tilfælde, hvor det vil virke motivationsskabende for borgeren. Det kan f.eks. være borgere, der har været i kontanthjælpssystemet gennem længere tid og som tidligere har været i opkvalificerende/vejledende forløb uden effekt, men kan opleve et løft gennem f.eks. et længerevarende uddannelsesforløb. Samtidig kan der være øget opmærksomhed på at bruge uddannelse/kompetenceudviklende tilbud i de tilfælde, hvor borgeren har flyttet sig i den seneste tid det kan f.eks. være unge, der er ved at komme ud af et misbrug. For at personen er relevant ift. et tiltag som et længerevarende uddannelsesforløb, skal der være realistiske muligheder for at gennemføre forløbet, herunder skal personen have de nødvendige intellektuelle/kognitive kompetencer. Desuden skal disse personer ofte have supplerende støtte til at fungere socialt sammen med andre til at kunne fungere i hverdagen. For at skabe de bedst mulige forudsætninger for et effektiv forløb kan der evt. arbejdes med en form for forberedelse eller understøttende tiltag, hvor borgeren bliver klar til selve uddannelsesforløbet. Det kan f.eks. være via en mentorordning, hvor mentor kan sætte hurtigt ind, hvis borgeren får brug for ekstra støtte undervejs. Erfaringerne fra PUMA-projektet (Praktiske Unge med Mentor på Arbejdspladsen) kan evt. give yderligere inspiration til, hvordan et understøttende tiltag kan tilrettelægges. Hvis borgeren får bostøtte efter Serviceloven kan man evt. undersøge muligheden for at købe mentorbistand fra det sted, hvor borgeren får bostøtte. Dermed skabes øget sammenhæng for borgeren og udgiften til mentor kan deles. Borgere med særlige begrænsninger af social, fysisk og psykiske (elev-lærlinge forhold) Når der er tale om revalidender, som indgår i et elev-lærlinge forhold, skal arbejdsgiveren betale elev-lærlinge lønnen til revalidenden. Det vil sige, at udgiften for arbejdsgiver er den samme, lige meget om lærlingen er revalidend eller ej. Det opleves, at arbejdsgiver derfor fravælger personer med begrænsninger af fysisk, psykisk eller sociale karakter I LAB 51, stk. 3, nr. 2 er der imidlertid en undtagelse, hvorefter der kan ydes løntilskud til en del af elevlønnen, dog max op til 75 % af lønnen. Denne mulighed er tiltænkt en helt særlig gruppe revalidender, der p.g.a. omfattende psykiske, fysiske eller sociale problemer kun kan yde en meget begrænset arbejdsindsats. Formålet er at give disse personer med meget svære forudsætninger bedre muligheder for at få en elev- eller læreplads som led i en revalidering. Side 4

Muligheden har været brugt i begrænset omfang, da Arbejdsmarkedsstyrelsen tidligere har meldt ud, at man forventer, at kun 100 personer årligt omfattes af ordningen på landsplan. En ankeafgørelse 2 viser imidlertid, at der kan være en større målgruppe. Kontanthjælpsafdelingen vurderer, at der kan gives revalidering - i form af elev-lærlinge forhold - til flere borgere inden for denne målgruppe. Det vurderes, at der er mulighed for at skabe flere læreforhold til de svageste revalidender. Dette kan være et led efter en periode i et af virksomhedscentrene. En udvidet brug af ordningen vil kræve en villighed til at afprøve revalideringsmulighederne for svage borgere i denne målgruppe Et eksempel på en person, der kan omfattes af ordningen er: Butikselev i supermarked. En ung mand, der grundet psykiske forhold har svært ved at lære nyt skal have tingene gentaget flere gange i forbindelse med indlæring indlæring tager længere tid, og dette nedsætter den effektive arbejdsindsats. Når han har lært ting, så husker han det og arbejder godt. Blev godkendt som revalidend med støtte jf. LAB 51, stk. 3, nr.2, fordi han er langsom til indlæring. På bevillingstidspunktet var der en forventning om, at han efter endt uddannelse ville kunne arbejde på ordinære vilkår, evt. med personlig assistance til strukturering af arbejdsopgaverne. Arbejdsgiver fik 94,21 kr. pr. time i løntilskud til elevforhold butiksassistentelev/lærling i supermarked. Borgeren fik lærlingeløn samt supplerende revalideringsydelse. Det er vanskeligt at vurdere, hvor mange flere personer, der vil kunne få revalidering efter ordningen. Og der vil være tale en gradvis optrapning og elevforhold er ofte af en varighed på 3-4 år. Et meget foreløbigt bud er: o 10-20 borgere på årsplan under 30 år i 2014 o 10-20 borgere på årsplan over 30 år i 2014 Borgere uden forsørgelse Gruppen uden forsørgelse er ofte borgere, som ikke længere har ret til sygedagpenge og afventer en endelig afklaring af, hvorvidt deres arbejdsevne er varig nedsat, og dermed om de har mulighed for f.eks. fleksjob. Det er erfaringen, at denne gruppe ofte efterspørger en varig forsørgelse og er fastlåst på det ønske. 2 Ankeafgørelse af 29.10.2009: En kvinde med kronisk tarmbetændelse, havde ret til ansættelse med løntilskud i et elev-/lærlingeforløb under sin revalidering. Begrundelsen var, at kvinden havde omfattende fysiske problemer, der alene gjorde hende i stand til at yde en meget begrænset arbejdsindsats. Sygdommen havde haft et alvorligt og aggressivt forløb og begrænsede hendes aktivitetsniveau med såvel psykiske som sociale følger at betydeligt omfang. Side 5

Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats giver borgere uden forsørgelse mulighed for et tilbud om vejledning og opkvalificering på op til 6 ugers varighed (26 uger hvis danskundervisning indgår som en væsentlig del). Det ville fagligt set være ønskværdigt at tilrettelægge et coachende forløb supplerende til de 6 uger med det formål at motivere borgerne til at flytte sig fra sygdomsidentitet til arbejdsidentitet. Et coachende forløb ville evt. kunne motivere borgerne over mod revalidering i stedet for fleksjob eller førtidspension. Skal borgerne flyttes fra fokus på sygdom til fokus på arbejde, vil det imidlertid kræve et forløb på mere end 6 uger. I den sammenhæng skal det bemærkes, at Arbejdsmarkedsstyrelsen oplyser, at Jobcentrene i perioden 1. august 2009 til 1. august 2012 kan gennemføre forsøg, 3 som fraviger 6-ugers begrænsningen. Som forsøg kan der gives tilbud om vejledning og opkvalificering i mere end 6 uger til personer, som ikke har en erhvervsuddannelse, eller som har en uddannelse, der ikke har været anvendt i de sidste 5 år. Det er en betingelse, at personen ikke umiddelbart kan henvises til arbejde inden for sit faglige område, og at der er tale om opkvalificering inden for områder, hvor der efter arbejdsmarkedsbalancemodellen er gode eller rigtig gode jobmuligheder. Dagpengemodtagere Dagpengemodtagere er arbejdsmarkedsparate og skal stå til rådighed for job. Revalidering vil derfor som udgangspunkt ikke kunne bruges i øget omfang ift. dagpengemodtagere. Alternativt kan der dog være mulighed for at udvide brugen af uddannelse/opkvalificering bl.a. for følgende grupper, som er i risiko for langtidsledighed/udfald fra dagpengesystemet: Ledige der er raskmeldt efter længere tids sygdom Det kan være ledige, der p.g.a. helbredsmæssige begrænsninger ikke kan vende tilbage til det hidtidige jobområde, men som er til rådighed for andet typisk et ufaglært område. Disse kan have brug for kortere eller længerevarende opkvalificering til andet jobområde, men kan ikke modtage revalidering. Ledige der p.g.a. sygdom har været væk fra arbejdsmarkedet i længere tid, men som er jobsøgende indenfor samme jobområde som tidligere, kan have brug for såvel virksomhedspraktik (max. 4 uger), job med løntilskud, men også korterevarende faglige kurser. Langtidsledige med begrænsninger i rådighed A-kassen vurderer ud fra lægeattest den lediges begrænsninger i rådighed disse vil dog altid stå til rådighed for andet fagområde. Det kan f.eks. være en murer med nedslidt ryg, en pædagog med tinnitus eller en rengøringsassistent med nikkelallergi. Her kan der gives tilbud i form af f.eks. korterevarende faglige kurser koblet med joberfaring indenfor andet jobområde. Det kan evt. også iværksættes start på en ny ordinær uddannelse. Lovgivningsmæssigt kan der ikke gives tilbud ud over den periode, den ledige har dagpengeret. Ved ordinær uddannelse, der ligger ud 3 4 i bekendtgørelse nr. 260 af 29. marts 2011 om forsøgsordninger efter lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om aktiv beskæftigelsesindsats og lov om sygedagpenge. Side 6

over dagpengeperioden, kunne det imidlertid være en mulighed at bevilge f.eks. det første år af en ny uddannelse på dagpenge, hvorefter uddannelsen skal færdiggøres på ordinære vilkår (typisk med SU). Økonomi Revalideringsydelse og andre udgifter Ved udbetaling af revalideringsydelse skelnes mellem borgere over og under 30 år: For personer, der er fyldt 30 år, udgør revalideringsydelsen et månedligt beløb på 16.597 kr. For personer under 30 år udgør revalideringsydelsen et månedligt beløb på: Alder Ydelse mdl. Ydelse pr. år Under 30 år og forsørger eget barn i hjemmet 16.597 kr. 199.164 kr. Fyldt 25 år og har forsørgelsespligt over for ikke hjemmeboende børn, Fyldt 25 år og ikke har forsørgelsespligt over for børn, 13.345 kr 160.140 kr. 10.044 kr. 120.528 kr. Under 25 år og ikke bor hos en eller begge forældre 6.472 kr. 77.664 kr. Under 25 år og bor hos en eller begge forældre 3.123 kr 37.476 kr. Under 25 år, er gravid og har passeret 12. svangerskabsuge Under 25 år og har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype, og har forsørgelsespligt over for ikke hjemmeboende børn. Under 25 år, ikke bor hos en eller begge forældre og har en dokumenteret psykisk lidelse som anført i nr. 7. 10.044 kr. 120.528 kr. 13.345 kr. 160.140 kr. 10.044 kr., 120.528 kr. Ved uddannelsesforløb er det udover revalideringsydelsen - en kommunal udgift at betale for selve uddannelsen og følgeudgifter til blandt andet transport og bøger. Det skønnes i gennemsnit at være: 100.000 kr. til uddannelsesbetaling 10.000 kr. til følgeudgifter Side 7

Refusion Ved revalidering bevilget indenfor lovens rammer yder staten refusion med forskellig procentsats afhængig af, hvad personen deltager i. Refusionen er sådan: 30 pct. når personen er i passiv periode fx under sygdom eller barsel, 30 pct. når personen deltager i tilbud efter beskæftigelsesindsatslovens 32, stk. 1, nr. 2, 50 pct. under uddannelsestilbud efter beskæftigelsesindsatslovens 32, stk. 1, nr. 1, 65 pct. under virksomhedsrevalidering med virksomhedspraktik. Det gælder følgende ydelser: - Revalideringsydelse efter aktivlovens 52, stk. 1, - Halv revalideringsydelse til personer under 25 år efter aktivlovens 52, stk. 2 - Tillæg til dokumenteret bidragspligt til modtager af halv revalideringsydelse jf. 52, stk. 4, - Supplerende revalideringsydelse til en mindste overenskomstmæssige praktik-, elev- eller lærlingeløn, der er mindre end revalideringsydelsen. Udgifter til revalidering Seneste budgetopfølgning viste, at Silkeborg Kommune i 2011 havde 215 årspersoner i et revalideringsforløb. Forbrug på revalideringsydelse i 2011 efter refusion: 20,5 mio. kr., svarende til et gennemsnit på 95.350 kr. pr. årsperson Forbrug på revalideringsaktivitet i 2011: 8,7 mio. kr., svarende til et gennemsnit på 40.500 kr. pr. person Det er vanskeligt at beregne et præcist økonomisk scenarie ved flere revalidender. Dels fordi det er vanskeligt at vurdere, hvor mange ekstra revalidender, der kan være tale om. Dels fordi økonomien er skruet forskelligt sammen ift. f.eks. uddannelsesrevalidering og virksomhedsrevalidering. Nedenstående er en økonomisk beskrivelse af netto-merudgiften pr. år ved 30 yderligere borgere over 30 år på uddannelsesrevalidering. Eksemplet er valgt, fordi borgere over 30 år modtager den højeste revalideringsydelse, uddannelse er relativt dyr og uddannelse giver mindre i statsrefusion (oftest 50 %) end virksomhedstiltag (65 %). På denne måde bliver scenariet et økonomisk worst case scenarium ift. 30 yderligere borgere. Merudgifter pr. år ved 30 yderligere personer på uddannelsesrevalidering (efter refusion) Antal Ydelse Uddannelsesbetaling Følgeudgifter I alt 30 3.073.140 1.500.000 150.000 4.723.140 Side 8