Mellemrum som byrum. Om fornyelse af området mellem boliger

Mellemrum som byrum Om fornyelse af området mellem boliger Denne præsentation er en del af en serie af dialogredskaber, der er udviklet som led i projektet Mellemrum som byrum. Projektet handler om at inspirere til et nyt blik på byrum ved stationer, indkøbscentre og boligområder. Projektet er udviklet med støtte fra Socialministeriets pulje til forsøg og udvikling i byfornyelsen. Projektet er resulteret i to typer dialogredskaber: Publikationen Mellemrum som byrum. En lille bog om fornyelse af byrum omkring boligområder, indkøbscentre og stationer samler studierne af alle tre typer byrum og introducerer til baggrunden for projektet. Publikationen kan rekvireres hos Socialministeriet. Serien af præsentationer er versionerede i forhold til henholdsvis baggrunden for projektet, studiet af indkøbscentret, studiet af stationsområdet og studiet af boligområdet. Tanken med disse præsentationer er, at brugerne kan plukke og sammensætte materialet, så det passer til den givne lokale kontekst, man arbejder i. 1

Indhold Byfornyelse af området mellem husene. Side 3-14 Hvad kan vi lære fra Albertslund Syd? Side 15-16 12 spørgsmål til dit byrum. 17-29 For mere viden. Side 30-31 Side 2 2

Byfornyelse af området mellem husene Side 3 3

Byparken i boligområdet Albertslund Syd Side 4 Som et led i områdefornyelsen i boligområdet Albertslund Syd og med støtte fra Socialministeriet blev der i 2007 etableret fem nye aktivitetspladser i de grønne områder mellem husene, heriblandt en centralt beliggende bypark. Byparken blev etableret på det oversete grønne areal, der gennem en årrække havde ligget ubenyttet hen. Formålet var at give beboerne en centralt beliggende plads, hvor de kunne møde hinanden gennem sport, bevægelse eller afslapning. Pladsen henvender sig primært til områdets beboere. Den bærer præg af at tiltrække en stor del brugere med stort lokalt stedstilhør, hvorfor stedsspecifikke traditioner og vaner i forhold til, hvad et byrum skal kunne, spiller en stor rolle for parken. Idet Byparken ligger tæt på boligerne, og brugerne dermed er tæt knyttet til stedet, har borgerne været meget engagerede i etableringen af Byparken. De er blevet inddraget i spørgsmålet om, hvad det nye byrum skulle rumme. Den grønne firkant markerer dér, hvor pladsen ligger. Den lilla linje er den kanal, som gennemløber hele bydelen og fungerer som vigtig transportåre for den bløde trafik i bydelen. Fotografiet viser pladsen efter fornyelsen. 4

Drømmen om at vende tilbage til naturen Side 5 Det, som arkitekterne og planlæggerne blandt andet drømte om med en bebyggelse som Albertslund Syd, var at give byboerne adgang til naturen på ny. Drømmen om at vende tilbage til naturen kommer til udtryk allerede i de tidligere villatendenser i 1880 erne, i 1930 ernes parkbebyggelser og i det mantra om lys og luft, som gennemsyrede de helhedsplanlagte boligområder og montageplaner fra 1960 erne og 1970 erne. Ved opførelsen af Albertslund Syd i midten af 1960 erne var bebyggelsen et af Danmarks største montagebyggerier, og Albertslund Syd var en af de bebyggelser, hvor man udslettede alle spor af det oprindelige landskab ved bebyggelsen og etablerede et nyt uden for bebyggelsen. Uden for bebyggelsen strakte landskabet sig som et stort park- og naturområde med dertilhørende bjerg. Bjerget skimtes på billedet bag bebyggelsen og blev til af overskudsjord fra udgravningen af den kanal, der stadig løber gennem bebyggelsen. 5

Havekulturen blomstrer Side 6 I god tråd med datidens drømme om at reetablere kontakten mellem menneske og natur blev gård- og rækkehusene planlagt med private haver, der var afskærmet for både forbigåendes og naboers nysgerrige blikke. Disse haver er stadig den dag i dag et stærkt element i Albertslund Syd og blandt det, beboerne værdsætter mest af alt. Albertslund Syd har således gennem tiden udviklet en stærk havekultur, som ikke er begrænset til de private haver. Ofte har beboerne omkring bydelens fællesarealer domesticeret dem på forskellig vis. Gennem tiden har der været eksempler på, at beboerne har udsmykket områderne med personlige genstande, dyrket grøntsager og til tider direkte indhegnet fællesarealer. I de første år af Albertslund Syds levetid var bydelen et populært alternativ for børnerige familier, og der var mange børn i bydelen. Men med havekulturen fulgte også et udbredt ønske om ro og fred, hvorfor de yngre generationers aktiviteter ofte blev forvist til isolerede områder i bydelens ydre rand. 6

Byparken er er et svar på en generationskonflikt Side 7 I dag er børnene i mindretal, idet mange af de yngre generationer flyttede fra bydelen igen. En del af de ældre blev imidlertid boende, hvoraf mange i dag har nået pensionsalderen og sætter en bestemt dagsorden for livet mellem husene. Generationskløften bliver ofte tydelig i diskussionen om friarealernes anvendelse. Mens nogle ønsker sig flere sociale mødesteder, har andre ønsket om et sted til ro og fordybelse. Alt i alt var situationen i Albertslund Syd kendetegnet ved, at to grupper med en meget høj følelse af lokalt tilhør havde modsatrettede interesser. En ønskede ro og fred, og en anden ønskede mere aktivitet og liv. Denne udfordring tog områdefornyelsen i Albertslund Syd op, hvilket har resulteret i den nye bypark. 7

Fornyelsen tager udgangspunkt i et centralt placeret byrum Side 8 Grundet økonomiske omstændigheder samt centrale aktørers ønske om at skabe rum for den aktive (og til tider støjende) anvendelse af byens rum, blev løsningen en række aktivitetspladser fordelt i byen, deriblandt en åben, centralt beliggende bypark, der indbyder til leg og aktivitet tæt ved den kanal, der løber gennem byen, og som gennem byens historie, havde været et vigtigt aktiv. Placeringen af byens nye aktivitetsplads eller bypark, som den blev døbt, blev valgt, både fordi den skulle bidrage til at genskabe aktivitet og liv omkring kanalen, men også fordi den centrale placering i byen skabte tryghed om ideen. Placeringen gav nemlig mulighed for dét, man blandt aktørerne, kaldte civil overvågning. Både beboere i etagehuse, gårdhuse og rækkehuse kan følge med i, hvad der sker på pladsen og dermed potentielt gribe ind, hvis der bliver behov. For særligt de ældre beboere, der satte stor pris på det stille og rolige liv i haverne, var tanken om en aktivitetsplads forbundet med en frygt for støj, larm og hærværk. Med en centralt placeret aktivitetsplads, som naboerne potentielt kunne holde øje med, var hensigten at skabe større tryghed ved og anerkendelse af den form for brug af det offentlige rum, som ikke havde afsæt i en havekultur, men i den mere aktive brug af rummet. 8

Kanalgade som byrum Side 9 Endnu en vigtig faktor for, at det blev muligt at realisere en decideret aktivitetsplads i et område, hvor det lokale tilhør til byen var så stærkt, at borgerne havde stærke holdninger til byfornyelsens aktiviteter, var igen placeringen. Kanalgaden, der løber langs kanalen og dermed passerer tæt på byparken, fungerer som en vigtig transportåre for Albertslund Syds beboere i dagligdagen. Tolerancen for aktivitet, er derfor højere i dette område end andre steder i byen. Populært sagt kan man sige, at kanalgaden i dag er et af de få centralt placerede rum i bydelen, hvori havekulturen ikke har overtaget hverdagslivet. Det liv, der opstår ved kanalgaden, opstår på baggrund af både den gennemgående trafik og de opholdsområder, som er etableret og opstår spontant ved vandet. På kanalgaden køres der stærkt på cykel og knallert, og langs gaden ligger butikker og kontorer, som i dagligdagen skaber liv og aktivitet langs gaden. Ved Byparken, der ligger midt på kanalgaden, er dette byliv søgt udnyttet og optimeret. Dette sker ved at øge bredden på kanalen og skabe nye opholdsrum i tilknytning til vandet. På sigt forventes det også at blive muligt at indføre trædesten over kanalen, så tilgængeligheden til Byparken forbedres, og udfoldelsesmulighederne omkring vandet øges. 9

At styrke byrummet ved hjælp af gode materialer Side 10 I arbejdet med at skabe tryghed og ejerskab omkring Byparken, har aktørerne i Albertslund Syd, som nævnt, arbejdet med at placere det nye byrum, så placeringen bidrager til tryghed og ikke virker for forstyrrende for det hverdagsliv, der allerede leves i området. Valget af materialer krævede også sine strategiske overvejelser. Det stod mellem materialer, der ikke var for dyre, idet der i Albertslund Syd er tradition for at bruge mange ressourcer på vedligehold, og en dyrere løsning. Kommunen, der finansierede anlæggelsen af pladsen, valgte at satse på en dyrere løsning end vanligt. Materialer som granit og galvaniseret stål er valgt for at skabe en oplevelsesmæssig kontrast til bydelens ellers kendetegnende betonelementer. Tanken er, at man dermed kan bryde den tendens til ligegyldighed og tristesse, som betonen, ifølge kommunen, bevirker, og håbet var, at de flotte materialer ville skabe stolthed og bidrage til ejerskab blandt brugerne. 10

At skabe klare grænser mellem dit og vores Side 11 Samtidig med at Byparken er søgt tilgængeliggjort fra resten af bydelen, er der også arbejdet med en tydelig afgrænsning mellem Byparken og den resterende bydel. Dette skal ses i lyset af, at overgangene mellem de offentlige, private og semiprivate rum i bydelen ikke altid er lige tydelige, hvilket har skabt gode vilkår for førnævnte domesticering af de offentlige rum. De større grønne arealer er ofte uden rumlig afgrænsning og programmering, hvilket også var tilfældet for det område, som Byparken i dag er indrettet på (se billede nederst til venstre). Mange af de offentlige arealer uden afgrænsning fremstår øde, karakterløse og uden atmosfære, og aktivitet i disse rum opleves ofte som overeksponeret og diffus. I Byparken er der derimod både gennem belægninger, niveauer i terræn, beplantning og programmering skabt klare afgrænsninger i pladsen. Vi er som brugere ikke i tvivl om, hvornår vi er i et aktivitetsrum, og hvornår vi er uden for det. 11

Øget anvendelse gennem øget ejerskab Side 12 Endnu et strategisk skridt, som aktørerne omkring byfornyelsen i Albertslund Syd tog for at sikre en høj anvendelse af pladsen, handlede om at arbejde for et lokalt forankret ejerskab af den. Dette krævede en kortlægning af, hvilke centrale brugere der kunne knyttes an til Byparken. De to sorte bebyggelser på kortet markerer, hvor de to centrale brugergrupper, som indtil videre er udpeget, placerer sig i forhold til pladsen. Pladsen er på kortet markeret med grønt. Både skolen og styrketræningsforeningen befinder sig i gåafstand af pladsen. En folkeskole og en styrketræningsforening er blevet udpeget som centrale interessenter i arbejdet med at skabe ejerskab til Byparken. For at sikre at styrketrænerne og skolebørnene vil benytte sig af og tage ejerskab til pladsen, er der arbejdet med at målrette aktiviteterne til disse brugere. Styrketræningselementet spiller derfor en stor rolle i Byparken, ligesom parkens borde og bænke har forskellige indbyggede spil, som potentielt kan indgå i skolernes undervisning. Ejerskabet har været et centralt element for aktørerne i byfornyelsen, idet man var klar over, at pladsen ikke bare er et nyt offentligt rum i bydelen, men også udtryk for et forsøg på at påvirke en norm eller kultur i bydelen. En norm, der lægger stor værdi i det stille, rolige liv frem for det larmende og aktive. 12

Hvor lang tid væk er dit byrum? Side 13 En oplagt interessent må imidlertid ikke befinde sig for langt væk fra Byparken, og da afstande er et relativt begreb, bliver spørgsmålet om langt væk og tæt på et spørgsmål om, hvad brugerne skal kunne, og hvornår de kan gøre det. Grundlæggende for Albertslund Syd er, at det er fodgængerland, hvor beboerne måler afstande i, hvor lang tid det tager at gå til et sted, og ikke i kilometer, som en bilist typisk ville gøre. Interessenterne skal derfor være i afstande, der passer til den gåendes skala. Kortet ovenfor illustrerer et ejerskabsopland for Byparken. Den mørkegrå kant inderst omkring pladsen dækker de bebyggelser, der ligger to minutter fra pladsen. Den næste rand er ca. fem minutter væk fra pladsen i almindeligt gangtempo, og den yderste kant er 10 minutters-grænsen. Både folkeskolen og styrketræningsforeningen ligger i yderkanten af Byparkens ejerskabsopland, hvorfor der fremover vil blive arbejdet med at forbedre deres tilgængelighed til Byparken. Dette gøres i første omgang ved at lægge kunst og kendetegn ud i byrummet, men kan på sigt blive målrettet de konkrete brugere yderligere. Kunst og kendetegn gør på denne måde afstandene kortere og rummene mere attraktive og befærdede, hvilket i sidste ende påvirker og øger brugernes følelse af at færdes trygt i området. 13

At skabe godt byliv gennem øget tilgængelighed. Side 14 Med Byparken i Albertslund kan vi se, hvordan bydelens tilblivelseshistorie har sat dybe rødder for det liv, der leves i bydelens offentlige rum i dag. Studiet af Byparken i Albertslund Syd viser, hvordan et byrum, hvor der er mange potentielle brugere med en høj grad af stedstilhør, kan møde barrierer i forhold til at ville nytænke den vante gang i byen. I dette tilfælde kan der med fordel knyttes en indsats til at sikre anvendelse hos konkrete institutioner eller andre potentielle ejere. Eksemplet viser, hvordan man kan forny offentlige rum med respekt for det eksisterende, og at hvad der kræves for at realisere intentionerne, er et spørgsmål om mere end design, form og plan. Det er også et spørgsmål om at skabe relationer. Som de grønne aftegninger på kortet viser, er det oplagt, at dette arbejde orienteres mod de passager af stier og stræder, der fører de potentielle ejere til byrummet. Til sidst skal nævnes, at man både gennem strategisk materialevalg og opkobling på en specifik kontekst - såsom kanalen - kan opnå gode vilkår for trygheden ved anerkendelsen af og tilgængeligheden til nye aktiviteter. 14

Hvad kan vi lære fra Albertslund Syd? 1. Find tilbage til drømmen 2. Hav fokus på områdets kulturer 3. Inddrag interessenter Side 15 1. Find tilbage til drømmen: Når helhedsplanlagte boligområder har mange grønne områder, er det udtryk for en drøm om livet i lys og luft og tæt på naturen, der er realiseret. Byg videre på den, f. eks. ved at genopdage en bypark. 2. Hav fokus på områdets kulturer: Selvom helhedsplanlagte boligområder stammer fra en tid, som vi ofte opfatter som historieløs, er der ofte gennem tid opstået stærke kulturer i området. Hav fokus på at afdække og forstå de normer og værdier, der følger med sådanne kulturer. 3. Inddrag interessenter: Offentlige rum i bolignære områder er ofte kendetegnet ved, at der er stærke grupperinger med stærke lokale tilhørsforhold. Vær opmærksom på, hvem der agerer stærkest og engageret, og på hvordan man kan bidrage til at skabe gode rum for alle. 15

Hvad kan vi lære fra Albertslund Syd? 4. Identificér tærskler og grænser 5. Brug infrastrukturen som pejlemærke 6. Skab ejerskab til pladsen Side 16 4. Identificér overgange og afgrænsninger: I bolignære områder kan der være en tendens til, at beboerne også domesticerer de offentlige arealer. Dette kan gøre det svært for andre at indtage rummet. Tydelige markeringer af overgange og afgrænsninger kan nogle gange være nyttige. 5. Brug infrastrukturen som pejlemærke: Selv om et boligområde kan fremstå som ensartet og til tider livløst, er der områder, der tiltrækker en større strøm af mennesker end andre. Brug infrastrukturen som pejlemærke for, hvor der kan skabes yderligere aktivitet og liv i boligområdet. 6. Skab ejerskab til pladsen: En aktivitetsplads i en haveby kan være et kontroversielt bidrag for mange beboere. Forsøg derfor i sådanne tilfælde at arbejde for at sikre et stærkt ejerskab og partnere til pladsen. Dette arbejde foregår snarere på vejen til pladsen end på selve pladsen. 16

12 spørgsmål til dit byrum Side 17 Gennem projektet Mellemrum som byrum er der gennemført i alt tre byrumsanalyser, hvoraf dette dialogredskab udgør én. På tværs af alle de tre byrumsanalyser, tegner der sig en række generelle spørgsmål, som det kan være nyttigt at drøfte, når man skal igangsætte og planlægge, de aktiviteter man vil arbejde med i en byfornyelsessammenhæng. Følgende 12 spørgsmål tager afsæt i de pointer og anbefalinger, som de i alt tre byrumsanalyser har tilvejebragt og skal opfattes som relevante arbejdsspørgsmål i forbindelse med møder mellem borgere, arbejdsgrupper, politikere, kommunalt ansatte og øvrige aktører i byfornyelsen. Vi håber, de kan bidrage til at inspirere igangværende og kommende byfornyelsesinitiativer og styrke debatten om, hvad der skal ske med det offentlige rum, når vi fornyer stationsområderne, de grønne områder og de overdækkede bycentre. 17

Tænker du mellemrum som byrum? Side 18 Er det nødvendigvis parken, pladsen eller torvet, der skal fornys? Somme tider ligger vejen til et bedre byrum i de mindre og ofte oversete mellemrum mellem byens dele. Er der i dit område nogle særlige baggårde, passager og stier, som folk benytter sig af? Og hvordan kan man styrke oplevelser og aktiviteter i disse mellemrum? 18

Hvad skal der ske i dit byrum? Side 19 Er et byrum nødvendigvis godt, når der gøres ophold og foregår forskellige aktiviteter hele døgnet? Somme tider er det meget enkle løsninger, der skal til, for at forny offentlige rum og styrke anvendelighed og tilgængelighed til dem. Hvordan kan man med simple virkemidler skabe bedre vilkår for brugen af de offentlige rum i din by? 19

Hvad er din by gjort af? Side 20 Tænker du i mennesker, zoner, grænser eller overgange, når du arbejder med byen? Ofte vil der, blandt folk der deltager aktivt i en byfornyelse, være mange forskellige opfattelser af, hvad byen består af, og hvad byfornyelsen skal kunne. For nogle vil en uigennemsigtig facade skabe hygge og intimitet, mens den for andre vil være en fysisk barriere. Hvad består din by af for dig? 20

Er dit byrum en fed historie? Side 21 Kender du historien om dit byrum? Vi tænker sjældent over, at byrum ved stationer, indkøbscentre og boligområder også har historie. Ved at undersøge både de lokale arkiver og borgernes egne erindringer om deres byrum, kan vi blive klogere på, hvor de skjulte skatte befinder sig. En tilgroet kanal til opsamling af regnvand kan vise sig at være netop det element, der fremkalder borgernes minder om fællesskab og leg. Inddrager du historien i din analyse, og hvor mange forskellige historier kan du fortælle om dit byrum? 21

Hvordan bygger du videre på den gode fortælling? Side 22 Hvad gør brugerne stolte af deres byrum? I dag lider flere forstæder under et dårligt image, og ofte glemmer vi, at de nyere byer også har en historie. At flere generationer har levet et helt liv i og med dem. For at få opbakning og tillid til din ide, er det vigtigt at bygge videre på de gode aspekter i byrummet. Hvordan fornyer man uden at forandre? Hvad skal bevares i dit byrum? 22

Holder du af hverdagen? Side 23 Hvordan skaber man et rummeligt byrum med plads til mangfoldighed? Byrum tiltrækker mange forskellige brugere på samme tid, og det er ikke let at tilgodese alles ønsker. Tilbudsjægerne, der kommer langvejs fra for at handle ind, kan stille markant andre krav end de lokale rødder fra skolens ældste klasser. Hvordan kan man sikre, at dit byrum bliver et socialt og kulturelt knudepunkt? 23

Hvad er dit byrumsopland? Side 24 Hvad er det, der hiver og trækker i folk, når de befinder sig i det offentlige rum? Ligger der et indkøbscenter ti minutters gang fra dit byrum, kan det være, at den bedste forbedring er at give mulighed for at parkere indkøbsvognen her. Er der boliger to minutter fra aktivitetspladsen kan et tiltag være at skabe mulighed for frit udsyn til pladsen. Hvordan kan du kortlægge og bruge viden om dit byrumsopland? 24

Kan man danse i dit byrum? Side 25 Hvor mødes de studerende og danser i din by? Ofte opfatter vi storcentrene, betonen og de stort dimensionerede trafikårer som elementer, der er ødelæggende for det gode liv, men måske skal vi tænke anderledes om vores nyere byer og byrum. Hvilke tilbagevendende traditioner, begivenheder og events er der i og omkring dit byrum, og kan det få betydning for byfornyelsen? 25

Passer du mere på en dyr sofa? Side 26 Hvad kan lækre materialer gøre i dit byrum? I byrum med tradition for hærværk vil mange være påpasselige med dyre løsninger til det offentlige rum. Dog kan det ofte betale sig at være strategisk i valget af solide materialer, da de ofte reducerer nedslidning og skader fra hærværk. Hvad er forholdet mellem udgifterne til etablering og drift i dine byrum? 26

Har du øje for forbindelser? Side 27 Hvor er brugerne af dit byrum på vej hen? Hvor kommer de fra, og hvornår på dagen og året er de der? At have øje på, hvordan en bys rum og funktioner forbindes til hinanden, forbedrer vilkårene for at styrke anvendeligheden og tilgængeligheden til byens rum. Hvilke forbindelser er der på tværs og igennem dit byrum? 27

Hvem bestemmer i dit byrum? Side 28 Er der plads til boldspil og støj i dit byrum? Der er ikke altid aktivitet og liv i de områder, man ønsker at forny, og der er heller ikke altid et ønske om liv og aktivitet. Afgør hvilken kultur, der er den dominerende, og hvordan byfornyelsen bør forholde sig til denne. Det kræver vilje og mod at prøve at forny en stærk dominerende kultur. Hvilket liv bidrager den eller de dominerende kultur(er) til i dit område, og hvad betyder det for dig? 28

Spiller du skak? Side 29 Hvor mange aktiviteter skal der være plads til på én gang? Ofte kan det være en god måde at bidrage til trygheden i et område, hvis der er mange forskellige aktiviteter i gang på samme tid. Det kan dog være en fordel at overveje nøje, hvilke typer af aktiviteter der kan eksistere parallelt uden, at de forstyrrer hinanden. Hvordan mødes du med andre i dit byrum? 29

For mere viden om emnet Mellemrum som byrum. Projektet er udviklet med støtte fra Socialministeriet. I serien af dialogredskaber er der udviklet fire præsentationer: Du har nu fået præsentationen om studiet af området mellem boliger og kan dykke ned i henholdsvis præsentationen om baggrunden for projektet og studiet af stationsområdet, indkøbscentret. Redskaberne kan benyttes som et supplement til publikationen Mellemrum som byrum. Materialet kan rekvireres hos Socialministeriet på www.sm.dk Byfornyelsesdatabasen. Databasen samler viden om de projekter, der støttes under byfornyelsesloven. Læs mere: www.byfornyelsesdatabasen.dk Side 30 30

Besøg os på www.sm.dk www.bygningsarv.dk www.konglomeratla.dk Side 31 31