Mad fra dyr
tema Verdensmad og madkultur Indhold Indhold Intro Madlogbog EAT menu Økologi og dyrevelfærd Spis op eller not Bakterie-bal, nej tak Gæt en grimasse Intro En del af den mad vi spiser stammer fra dyr. Enten i form at slagtede dyr eller fra dyrenes produktion af fx mælk og æg. Via mad fra dyr får vi god næring i form af protein, der bl.a. er godt for vores muskler. I Danmark spiser de fleste meget kød, men det har vi ikke altid gjort. Hvilke dyr vi spiser er meget afhængig af geografi, kultur og religion. Måske kender du nogen der aldrig spiser kød. Og måske kender du nogen der kun spiser økologisk kød. Og hvad er det lige forskellen er, på økologiske og konventionelle dyr? Der er ofte kød på en festmenu, men når vi laver mad skal vi ikke invitere bakterierne med til fest. I kommer i disse opgaver til at arbejde med alle disse emner - god fornøjelse! 2
Opgaver 1 Madlogbog Danskerne spiser meget kød og andet mad fra dyr. Hvor meget spiser du? Før i 1 uge logbog over hvad du spiser til aftensmåltiderne. Hvor mange måltider har du fået med kød i og hvilken type kød? Hvor mange måltider har du fået med andre ting fra dyr fx mælk, ost og æg? EAT menu 2 Gå ind på www.kk.dk/eat og se på en EAT ugemenu. I hvilke retter er der ingredienser fra dyr i menuen? Hvilke dyr er det maden kommer fra i menuen? 3
3 Økologi og dyrevelfærd Økologiske landmænd arbejder for en høj dyrevelfærd. Derfor har økologiske dyr mere plads at bevæge sig på og er udendørs ca. halvdelen af året, hvor de får økologisk grovfodder. I kan læse mere om økologiske dyrs forhold på www.økologi. dk 10 gode grunde. Der er stor forskel på hvor meget plads konventionelle høns og økologiske høns har. Indendørs må der pr. kvadratmeter være: 13 stk. burhøns 9 stk. skrabehøns 9 stk. fritgående 6 stk. økologiske Marker en kvadratmeter på gulvet eller på tavlen og se hvor mange høns af de forskellige slags der kan være i området. 4
Spis op eller not 4 Mange mennesker har nogle bestemte ting de aldrig spiser. For nogle er det pga. religion, sundhedsideal, politisk overbevisning, allergi, smagspræference, kultur eller noget andet. Opdel skolegården eller gymnastiksalen i to områder: Et ja tak og et nej tak område. Læreren siger nogle madvarer og I placerer jer efter, om det er noget I vil spise eller ej. Vingummi Lever Flæskesværd Insekter Burger Svinekød Grillkylling Hestekød Kebab Nyre Sushi Kødpostej Harre Roastbeef Rådyr Sylte Due Gyros Bøf Fårehjerne Gele Lasagne Hjerte Hund And Kat Frikadeller Kødrand Tyrenosser Find selv på flere. Bagefter kan I diskutere hvorfor I ikke vil spise bestemte ting. 5
5 Bakterie-bal, nej tak Når vi laver mad er det altid vigtigt at have styr på hygiejnen, så vi ikke bliver syge af bakterier. Når vi arbejder med råt kød, fjerkræ og æg er der særlig mange ting vi skal huske. Vi skal altid vaske hænder før og under madlavning. Vi må ikke blande råt og tilberedt mad sammen. Køleskab og steg skal have den rigtige temperatur. Vi skal vaske alle redskaber grundigt op når vi er færdige. Og meget mere Se en film om hygiejne i køkkenet på http://www. madklassen.dk/om_dig_og_din_mad/bakterier_i_maden/ Film_om_bakterier_i_maden/forside.htm Læs mere om bakterier og deltag i quiz på Madklassen.dk http://www.madklassen.dk/om_dig_og_din_mad/ Bakterier_i_maden/forside.htm I klassen er det også en god ide at vaske hænder inden I spiser frokost og måske flere gange i løbet af dagen. I kan i klassen lave en vaske-hænder-politik, på hvornår I skal vaske hænder. Prøv i en uge at registrere alle håndvask og tælle point. Hvor mange point kan I få? 6
6 Gæt en grimasse Vi bruger mange ord og udtryk der stammer fra dyreriget og spisebordet, men som overhoved ikke har noget med dyr eller mad at gøre. Fx en lækker steg, en hanekam og rævesøvn. Skriv en liste med lignende udtryk, to og to sammen. Leg bagefter Gæt og grimasser. I skiftes til at mime udtrykkene, mens de andre skal gætte hvad det er. 7