Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom med en mand, der har tilsået jorden; han sover og står op, nat og dag, og kornet spirer og vokser, uden at han ved hvordan. Af sig selv giver jorden afgrøde, først strå, så aks, så fuld kerne i akset. Men når kornet er modent, går han straks i gang med seglen, for høsten er inde.«og han sagde:»hvad skal vi sammenligne Guds rige med? Hvilken lignelse skal vi bruge om det? Det er ligesom et sennepsfrø: Når det kommer i jorden, er det mindre end alle andre frø på jorden, men når det er sået, vokser det op og bliver større end alle andre planter og får store grene, så himlens fugle kan bygge rede i dets skygge.«tema: Forunderlige Gud I Guds forunderlige rige er der kærlighed, fred, glæde og alt godt. Ved dåb og tro fødes vi ind i Guds rige og ind i Guds menighed. Det vokser ved Helligåndens kraft og Guds nåde og ikke ved vores fortjeneste.
Hvordan ville det være at leve i en verden, hvor alle mennesker hele tiden gjorde det gode? Forestil dig at bo i en verden, hvor der ikke var nogen, der handlede ondt eller forkert, men alle elskede deres næste som sig selv. Jeg har lige være på forkynderkonference i Bramming og en af foredragsholderne Sigurd Grindheim malede en sådan verden for vores øjne. Vi var knap 200 forkyndere samlet og hørte bl.a. om Guds rige og hvordan vi skal forstå den. Guds rige er jo et udtryk som Jesus ofte brugte, når han fortalte mennesker om Gud og hvad det vil sige at tro på ham. Vi har lige hørt ham fortælle to lignelser om netop Guds rige men jeg tror det er et udtryk, som mange danskere vil have svært ved at forbinde noget med. Hvis man spørger folk man møder på gaden eller kollegaer på arbejdspladsen eller sin nabo over hækken ved du hvad Guds rige er? Så tror jeg de fleste vil ryste på hovedet.
Og hvis det skulle ske at nogen spurgte os den anden vej en på gaden eller på arbejdspladsen eller over hækken. Jeg har tænkt over: I Fadervor står der noget med Komme dig rige hvad er Guds rige egentlig for noget? Hvad ville vi så svare? Det synes jeg faktisk, at jeg fik hjælp til af Sigurd Grindheim. For prøv at forestil dig at bo i en verden, hvor alle altid gjorde godt. Så ville du bo i en verden, hvor der ikke ville være brug for låsesmede for der ville ikke være låse i nogen døre, for ingen ville stjæle eller gå ind, hvor de ikke havde fået lov. Der ville ikke være nogen lærer der skælder børnene ud, ingen konflikter på arbejdspladsen eller i familien. Der ville hverken være ansat politifolk og ingen lande ville have en hær eller soldater. Forsikringsselskaber og banker ville der ikke være brug for, for hvis mit hus brændte ned, så ville mine naboer bygge det op igen, mens jeg var på ferie.
Og havde jeg brug for noget, så ville folk stå i kø for at låne mig det eller give mig det. Guds rige er der, hvor Guds gode vilje sker. Nu lyder det måske som om at man bare ville læne sig tilbage og lade sig opvarte og holde ferie hele tiden, men nej, for jeg ville jo samtidig være optaget af at gøre godt for min næste og hjælpe dem med alt muligt. En verden, hvor alle altid gjorde det gode sådan vil det være at bo i Guds rige. For Gud er kærlighed og hvor han regerer er altid godt. Og det er den verden vi tror vil komme en dag. Ligesom Gud suverænt har skabt denne verden, sådan vil han en dag skabe en ny verden, hvor der hverken skal være død eller smerte eller sorg eller nogen form for lidelse. Gud er en forunderlig Gud og alt vil være godt, når Guds rige kommer i magt og herlighed. Ja, det tror vi som kristne.
Det siger vi i trosbekendelsen når vi bekender troen på kødets opstandelse vi tror vi skal opstå på den anden side død og grav til et evigt liv med Jesus som konge og vi skal lege som børn med vores himmelske far. Guds rige er der hvor Jesus er konge. 1. move - Se Guds rige er her Vi har i dag hørt nogle få vers fra Markusevangeliet. Et skrift på 16 kapitler i det Ny Testamente. Det begynder med ordene: Begyndelsen på evangeliet om Jesus Kristus, Guds søn. Er der nogen af jer, der ved, hvad de første ord, som Jesus er citeret for i Markus-evangeliet? Tiden er inde, Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet!. Jesus talte om Guds rige, som noget der skal komme engang, men han talte faktisk mest om Guds rige, som noget der allerede var kommet, dengang han trådte frem og forkyndte evangeliet.
Guds rige, der hvor Gud er konge og regerer med kærlighed og kraft, kom til syne i denne verden da Jesus blev født og blev lagt som et lille frø i krybben i Betlehem og nu var det vokset til et stort træ. Og de mennesker der mødte Jesus oplevede det helt konkret: Hans omsorg, hans barmhjertighed og den fred og glæde der var overalt omkring ham. Så Jesus var selv som et sennepsfrø. Sennepsfrøet i Jesu lignelse er et billede på Jesus selv. Men det var samtidig et billede på det han forkyndte. Guds rige er mere end bare en enkelt person, mere end bare Guds selv. Jesus kom jo for at kalde mennesker ind i Guds rige, kalde mennesker til omvendelse og tro på evangeliet. Det gode budskab om at Gud har givet liv til alle ting og alle mennesker og at denne gode skaber vil at vi skal tro Ham, ære Ham og leve vores liv med Ham. Når mennesker tager imod Guds Ord, tror og bliver døbt til at tilhøre Jesus Kristus, så kommer vi ind i Guds rige.
Det var det som Jesus lærte Nikodemus den farisær, der kom til Jesus om natten for at få at vide, hvordan han kom ind i Guds rige og svaret var: Den som bliver født på ny, ved vand og Ånd, kommer ind i Guds rige. Sennepsfrøet er altså også Guds ord det ord, som vi hører om Jesus og hans far og når vi tager imod det, så vokser det i os og bliver til et stort træ, som andre kan komme til at finde skygge og hvile. Guds rige er kommet nær, ja, det er i os, når vi tror på Jesus. Men det betyder jo, at alt det vi før hørte om, hvordan det er i Guds rige også kan siges om os, om den som tror på Jesus. Så er jeg jo den der vil gøre det gode, den der vil bygge min nabos hus op når det brænder og låne eller give ham alt det som han/hun har brug for. Så er jeg det sted, hvor andre mennesker kan møde venlighed, godhed, trofasthed og mildhed.
Jesus sagde til sine disciple, den sidste aften før han forlod dem: Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal også I elske hinanden. Deraf kan alle vide, at I er mine disciple: hvis I har kærlighed til hinanden. Joh 13,34. Det er altså det vi kan forvente, når vi møder en kristen; når andre møder mig: Guds rige i form af kærlighed, fred og glæde. På den måde bliver sennepsfrøet til et billede på endnu en ting nemlig Guds menighed her på jord. For da Jesus forlod sine disciple, de 11 der var tilbage og sendte dem ud i verden med evangeliet, så var de ganske små i forhold til den store vide verden. Men de blev plantet og som tiden gik voksede kirken sig større, indtil den nu er så stor, at den dækker hele verden som et stort træ. Og her i Guds menighed finder vi altså Guds rige.
Her møder vi Jesus Kristus selv hans kærlighed og mildhed, trofasthed og glæde. Fred i stedet for konflikt. Varme i stedet for kulde. Det er hvad vi skal forvente, hvad verden skal forvente af Guds kirke her på jord. At her vil der være noget særligt, noget godt og varmt og levende. Et fællesskab af mennesker, der er optaget af at møde mennesker med åbenhed og som er parat til at bygge det hus op der er brændt ned eller låne/give det som enhver har brug for. Gud er en forunderlig Gud og hvor mennesker og menigheder tager imod hans ord og hans kærlighed, så vokser der noget forunderligt frem. Se jer omkring. Kan I ikke se det?
2. del Når sennepsfrøet vandes. Det lyder godt, ikke sandt. Næsten for godt. Eller rettere, det er ikke altid sådan. Det er ikke altid sådan, at man hos os finder kærlighed, fred og glæde i hvertfald ikke hos mig. Og heller ikke i den kristne menighed. Guds rige er iblandt os, ja, og hvor er det forunderligt, når vi ser det og når verden ser det men Jesus kom ikke for at prædike succes og fremgang og apostlene var klar over, at kirken og de kristne ikke var fuldkomne. Vi ved, af smertelig erfaring, at det ikke altid lykkes for os at elske som vi skulle eller at ligne Jesus som vi så gerne ville. Guds rige i denne verden, hvor synden har magt i os, er ikke bare lykke eller lyse sommernætter. Når et frø bliver plantet så skal det vandes, for at kunne vokse. Hvad skal sennepsfrøet vandet med?
Det skal vandes med blod, sved og tårer. Sådan var det for Jesus. Da han kom for at plante Guds rige som et lille frø i denne verden, så skulle det vandes med hans eget offer. For han kom til en verden hvor døden og Satan havde magt og der var kun en måde at overvinde deres magt nemlig ved at give sit eget liv. Paulus skriver til menigheden i Korinth om Ordet om korset, som det der er hele hemmeligheden bag Guds frelse af os mennesker. Vi kan ikke med vores forstand forstå, at det var den eneste måde at frelse mennesker på at Guds søn måtte give sit liv på korset men det vi ikke kan forstå med vores forstand, det kan vores hjerte gribe med troens visdom. Det kostede Jesus blod, sved og tårer i afmagt ydmygede han sig og gav sit eget liv, fordi han elskede verden, elskede os, så uendelig højt. Gud er en forunderlig Gud.
Og det er på korset, at vi mest tydelig ser hans forunderlige kærlighed. Ja, jeg tror på korsets gåde - det er en gåde, et mysterium, at Guds søn gav sit liv og at det byder evigt liv og frelse til enhver som tror på Ham. Men jeg tror det er sandt. Og det er den tro, troen på syndernes forladelse, der gør at Guds rige kan vokse i os, som mennesker og som menighed. For Guds rige vokser ikke på grund af vores evner og planer og gode intentioner. Guds rige vokser ikke på grund af vores blod, sved og tårer, selvom det også kan koste os det at være en kristen. Det kan det virkelig, for en kristen er kaldet til at følge Jesus og leve for ham. Som Paulus skriver til menigheden i Korint: Jesus døde for alle, for at de, der lever, ikke længere skal leve for sig selv, men for ham, der døde og opstod for dem (2. Kor 5,15).
Det kan også betyde, at vi må være parat til at ofre noget, give af vort eget, så det koster os blod, sved og tårer, som en Jesu Kristi soldat: Vær med til at lide ondt som Kristi Jesu gode soldat. 2. Tim 2,3. Det er også derfor at I alle om 14 dage efter gudstjenesten inviteres med til at stifte Lemvig Bykirkes menighedspleje. For ved hjælp af den kan vi tage skridt til at hjælpe mennesker i vores nærområde, praktisk, økonomisk og medmenneskeligt. Men det er ikke derfor at Guds rige vokser. Ikke på grund af hvad vi gør eller ofrer for andre. Nej, Guds rige vokser alene på grund af Guds nåde, på grund af Guds kraft og kærlighed. Fordi Gud vil det og fordi Gud gør det.
3. move Tid til at vokse Han sover og står op, dag og nat. Tiden går. Dagene går. Og imens gror kornet på marken. Når Guds rige vokser, så tager det tid. Der er meget i denne verden, som ikke tager ret lang tid. Det tager ingen tid at ødelægge noget som andre har bygget op. Med nogle få ord kan man kritisere det som andre har lagt energi og kræfter og en del af sig selv i. Så står man dér og kigger på det, finder fejl og mangler. I et hjem kommer svigermor på besøg. Der er gjort rent og bagt og forberedt. Men når hun så kommer, så tager det ingen tid at ødelægge hyggen. Der behøves bare lidt afstand og lidt kritik af maden eller børnenes manere. På et øjeblik kan en synd ødelægge forhold mellem mennesker og bryde den tillid man havde til hinanden. Man havde lovet, men så brød man sit løfte det er hurtig gjort. Jo, det tager ingen tid at nedbryde og ødelægge.
Men det tager lang tid at bygge op, få tillid og turde stole på hinanden. Sådan er det også med kærligheden. Den skal bruge tid til at vokse. Tænk på, hvordan det er, når et barn vokser op. Så udvikler det sig i en atmosfære af omsorg, kærlig vejledning, i leg og opdagelse af verden. Skal et barn lære at elske, at give og tage imod, så må det leve i kærlighedens rum og vokse sig stærk i kraft af det. Jeg hørte for nylig en far til tre børn sige, at han synes at det var virkelig svært at være forældre og opdrage sine børn. Og det ser man også tegn på, når mange skoler kan fortælle om utilpassede børn, der slet ikke er parate til at indordne sig socialt og som ikke kan finde ud af at sidde stille og lære noget.
Jeg tror bare ikke, at det behøver at være så svært. Hvis man som familie og forældre tager sig tid til at leve sammen med sine børn og giver dem tid til at være og vokse. Vi har desværre skabt et samfund, hvor vi tager børnene væk fra deres forældre det meste af dagen og vi presser voksne og børn til hele tiden have travlt og prøve at leve op til egne og andres forventninger. Vi har glemt at give os tid til at vokse i kærlighedens rum. Forældre og børn. Mand og kone. Jesus og vi som hans disciple. Afslutning Vi synger og vi beder: Komme dit rige iblandt os. For det er, hvad vi ønsker. At Gud må komme og bygge sit rige i os og i vores fællesskab. Og det er, hvad Gud vil gøre.
For Gud er på færde iblandt os og han er i gang med at gøre forunderlige ting. Men vi skal være tålmodige. For kærlighed kræver tid. Det kræver ingen tid at ødelægge, men det tager tid at bygge op. Vi skal tage os tid til at tro og tid til at leve nær hos Gud. Lad Guds ord vokse i dig, nat og dag. Tag dig tid til Gud i dit liv. Lad det ord, som du har hørt i dag slå rod, spire, vokse og bære frugt. Og så skal vi ikke bekymre os, for Gud giver væksten. Amen