Interaktive professionsroller og fagprofessionelle forvaltere

Interaktive professionsroller og fagprofessionelle forvaltere Fra helte til skurke og tilbage igen? Artiklen diskuterer udviklingen i de fagprofessionelle forvalteres rolle i styring af offentlige organisationer fra autonome professionelle over forandringsfjendtlige interessevaretagere til aktive deltagere i ledelse og udvikling. Artiklen viser, at for de nye»interaktive professionsroller«er det udfordringen at koble faglig viden og generisk ledelse, og at det er en kobling, forvalteren hele tiden aktivt må forestå. Karina Sehested, lektor Roskilde Universitetscenter I den offentlige sektor er der mange institutioner og store grupper af ansatte, hvor fagprofessionalisme har været et vigtigere eller lige så vigtigt ideal som det bureaukratiske og det demokratiske. Her tænker jeg især på de store velfærdsinstitutioner i (amts) kommunalt regi, som fx sygehuse, skoler, børneinstitutioner, ældrecentre, sociale institutioner og tekniske afdelinger, hvor mange af de ansatte er fagprofessionelle grupper som læger, sygeplejersker, skolelærere, psykologer, socialrådgivere, pædagoger, arkitekter, ingeniører osv. Under opbygningen af disse velfærdsinstitutioner har der udviklet sig en særlig rolle for disse fagprofessionelle. En forholdsvis autonom professionsrolle, hvor selvstyringen er blevet begrundet i de professionelles ekspertviden: Da eksperter ved bedst, skal lægmanden ikke blande sig for meget. Det vil nemlig forringe den faglige kvalitet af undervisningen, pasningen af børn og plejen af ældre, sygdomsbehandlingen, boligbyggeriet eller planlægningen af byers udvikling. Disse velfærdsinstitutioner og deres ansatte er dog ikke gået fri af de mange ændringer i de offentlige organiserings- og styreformer, som har præget den offentlige sektor i de sidste 10-15 år, hvor bl.a. New Public Management har været en bærende ide for ændringsprocessen. Der er ingen tvivl om, at selve grundideen bag New Public Management støder kraftigt mod de grundlæggende logikker i de professionsdominerede institutioner. Spørgsmålet for denne artikel er, hvad der sker i mødet mellem management reformer og fagprofessionalismen på de traditionelt professiondominerede forvaltningsområder i den offentlige sektor? Hvilke konsekvenser har management reformer for den autonome professionsrolle? Er der tegn på, at den traditionelle autonome professionsrolle er under afvikling, og kan vi finde elementer til udvikling af en ny professionsrolle? Der er ikke lavet mange studier af denne problematik i Danmark, og derfor bygger artiklen især på resultater fra udenlandske studier. Her ser man konturerne af en ny interaktiv professionsrolle og opkomsten af fagprofessionelle forvaltere i ledende stillinger, som præsenteres i artiklen og diskuteres i forhold til en dansk kontekst. Men først ser vi på, hvordan man inden for professionsforskningen opfatter den traditionelle professionsrolle. 34

De professionelle som helte: den autonome professionsrolle Professioner er»oprindeligt«karakteriserede ved at have stor kontrol over deres arbejde og arbejdsområde, fordi de startede med at fungere som selvstændige på et marked, hvor de solgte de ekspertydelser, som det moderne samfund blev afhængig af. Da fagprofessionelle i stort antal blev ansat i offentlige organisationer under de europæiske velfærdsstaters opbygning, forudså man derfor inden for professionsforskningen en proletarisering af professionerne og til sidst deres endelige (Derber, 1982, s.20). Lægen, juristen, præsten, ingeniøren og de andre professionsgrupper ville miste deres professionelle selvstyre, når de blev ansat i offentlige organisationer. Men vi ved, at sådan kom det ikke til at gå. De offentlige bureaukratier blev afhængige af de professionelle og deres ekspertviden for at udføre det specialiserede arbejde (Murphy, 1990, s.73-75). De professionelle grupper fik derfor deres egne nicher i de offentlige bureaukratier, og en professionaliseringsproces gik i gang på deres arbejdsområder (Freidson, 1984, Torstendahl, 1990). De udviklede en forholdsvis autonom rolle i de offentlige organisationer, der inden for professionsforskningen beskrives i idealtypiske vendinger på følgende måde: Grundlaget for de professionelles eksistens er deres ekspertviden, som ofte er specialiseret, abstrakt og individuelt bundet, og denne viden udøves traditionelt i meget lukkede og individuelle relationer (jf. lægen over for patienten, socialrådgiveren over for klienten og læreren alene i klassen). De foretrukne samarbejdsrelationer er inden for professionen selv (Sehested, 1996, s.110-114). Professioner har typisk en stor grad af selvstyring og tenderer til at have kontrol over både mål og midler i deres arbejde. Kontrollen af deres arbejde foregår typisk som selvkontrol med professionsintern og kollegial supervision (Sehested, 1996, s.131-142). De arbejder typisk i fagprofessionelle bureaukratier, hvor den faglige ekspertviden og de teknokratiske værdier er fundamentet for at definere behov, mål og kvalitet. De arbejder også typisk i meget specialiserede og fagligt funktionsopdelte administrative enheder med en fagprofessionel ledelse og en skarp adskillelse mellem opgaver, ansvar og kompetence professionerne imellem. Den politiske og administrative ledelse sker især gennem rammesætning og økonomisk styring, hvor indholdet netop overlades til de professionelle, og brugerrelationen er typisk en autoritær relation over for brugerne (Jespersen, 1996, s.79-84, Jørgensen og Melander, 1992, s.75). De professionelle har derfor traditionelt haft en meget aktiv, kompetent og styrende rolle i udviklingen af de store offentlige europæiske velfærdsinstitutioner, forlyder det i professionsforskningen. I Danmark og i de øvrige nordiske lande er denne indflydelse særlig stor. Deres store indflydelse både på mål for og indhold i deres arbejde skyldes flere ting. Fx at de fagprofessionelle organisationer har spillet en central rolle som forhandlingspartnere i det danske politiske system, når der skulle udvikles politik (og dermed indhold) på deres område. Men også at mange fagprofessionelle har været ansat i de administrative enheder i den offentlige sektor, hvor politikken udvikles (fx (amts)kommunale forvaltninger, statslige styrelser og departementer). Desuden at de enkelte professioner har udviklet monopoler både på deres arbejdsområder og arbejdsopgaver og ikke mindst på lederskab inden for deres område (den fagprofessionelle ledelse) (Sehested, 1996, s.131-142, Ejersbo og Sehested, 1998). Samlet set giver denne situation gode muligheder for selv at styre både, hvad der skal foregå, og hvordan det skal foregå, på et professionsdomineret forvaltnings- og serviceområde. Den selvstyrende rolle og det professionelle bureaukrati er udviklet i et dynamisk samspil mellem professioner og samfund i en periode, hvor de store velfærdsinstitutioner skulle opbygges, og i en tid hvor man grundlæggende var enige om, at man ville opnå de bedste ydelser, hvis de professionelle indtog denne autonome rolle, og man havde tillid til, at professionerne arbejdede for»det fælles bedste«. De professionelle blev betragtet som helte: de dygtige eksperter, der gjorde alt for at give den bedste ydelse til deres klienter. Det er vigtigt at huske i en tid, hvor disse forudsætninger ændres. Og det sker netop med introduktionen af New Public Management bølgen i løbet af 1980 erne og især i 1990 erne. De professionelle som skurke: management udfordringen Med introduktionen af New Public Management reformer i den offentlige sektor er der typisk fulgt en kritik af de store professionelle bureaukratier præget af professionel arrogance og fremmedgørelse ude af kontrol for politikere, bureaukratiske administratorer og borgere. I nogle tilfælde giver man 35

ligefrem de professionelle skylden for alle de problemer, som man i management litteraturen mener, at den offentlige sektor har. De selvstyrende professionelle bliver ofte fremstillet som kun motiveret af egeninteresse og magt, og når de har kæmpet for flere ressourcer til deres områder eller imod de nye management reformer, er det kun for at styrke og fastholde deres egen position og magt. Deres dominans og selvstyring må indskrænkes, hvis den offentlige sektor skal udvikle sig i den rigtige retning, synes det gennemgående budskab i management litteraturen at være (Broadbent, Dietrich og Roberts, 1997, s.6 og Dent, O Neill og Bagley, 1999, s.3). Der er ingen tvivl om, at når management reformerne skal gennemføres i offentlige organisationer, betyder det i mange tilfælde et sammenstød med professionelle grupper. Som Dent, O Neill og Bagley skriver:»unlike administration, this new managerialism was concerned to actively organize the work of people, manage the resources and direct the programmes of work. In doing so, the new managers found themselves encroaching on the domain previously monopolised by the public sector professions.«(dent, O Neill, Bagley, 1999, s.2) De nye»managers«skulle altså til at udøve management på områder, hvor de autonome professionelle har haft deres særlige professionaliserede styreform. Og den nye management tankegang lægger op til at erstatte tillid og selvstyring med underordning, hierarki og kontrol på de områder, hvor professionerne før har domineret. I en dansk sammenhæng er mødet mellem disse nye»managers«og de professionelle især blevet kendt gennem konflikten mellem DJØF ere og læger i styringen af hospitaler, hvor management tankegangen omtales som Djøficering (se fx del 2 i Bentsen, Borum, Erlingsdottir, Sahlin-Andersson, 1999). Dent, O Neill og Bagley (1999, s.3) skriver, at politikere, administrative ledere og borgere fremstilles som helte i management litteraturen, mens de professionelle fremstilles som skurke. New Public Management kan derfor betragtes som en krigserklæring over for de selvstyrende professioner, og en nærliggende hypotese er, at de professionelle vil bekæmpe disse reformer med næb og klør, og at reformerne, hvis de gennemføres, vil betyde en af-professionalisering og McDonaldisering af professionelt arbejde og måske enden for de professionelle (Ferlie, Ashburner, Fitsgerald og Pettigrew, 1996, s.17). Men den tese har vi jo hørt før, da det handlede om mødet mellem professionalisme og bureaukratiet! Og den holdt ikke stik. Læren var tværtimod, at professionalismen ændrede sig i takt med, at samfundet ændrede sig, og at ændringer ikke er lig med»enden«. En mere nærliggende antagelse er derfor, at de professionelle nok snarere indgår i en ny forhandlingssituation med samfundet, hvor der skal findes en ny balance mellem professionalisme og management-reformer. Spørgsmålet er, hvordan denne balance kommer til at se ud? Den internationale litteratur har nogle bud. En ny heltestatus den interaktive professionsrolle I litteraturen er der stor enighed om, at de europæiske professioner bevæger sig fra en statslig beskyttet professionalisme mod en mere forhandlet og kontraktbaseret professionalisme (Light, 1995, s.31). Eller fra professioner som statsnære autonome og autoritære til professioner som mere orienteret mod markedet og efterspørgsel (Erichsen, 1995, s.196). Denne tendens skabes især af udliciteringer og privatiseringer, som er udbredt i mange af de lande, der har været studeret. Men der synes alligevel ikke at være en klar tendens fra det ene mod det andet. Billedet er mere komplekst og må snarere betegnes som en restrukturering af det professionelle arbejde og den professionelle rolle end en total forandring (Broadbent, Dietrich og Roberts, 1997, s.8). Denne konklusion gør straks de udenlandske resultater mere interessante for en dansk kontekst, hvor privatiseringer ikke er slået væsentligt igennem på de professionstunge offentlige forvaltningsområder, og hvor udliciteringer kun er foretaget i mindre omfang, hvorved den»privatiserede«profession ikke er særlig relevant for de danske professionelle. Omstruktureringen af det professionelle arbejde er til gengæld noget, som vi kan genkende i Danmark. New Public Management er nemlig slået igennem internt i den danske offentlige sektor som en virksomhedsorientering af de offentlige organisationers styreformer, arbejdsmetoder, organisationsstrukturer osv. (Klausen, 1998, s.46). De udenlandske erfaringer fra denne type af reformer er derfor særdeles relevant for en dansk praksis. 36

De udenlandske studier konkluderer, at det komplekse billede af mødet mellem reformer og professioner opstår af to sammenhængende grunde. Den ene er den måde, som de professionelle reagerer og forandrer sig på, når de møder reformerne, hvor de meget mere tilpasningsdygtige, end management litteraturen ofte forestiller sig. Eve og Hodgin (1997, s.77) skriver, at i 1980 erne var professionerne og deres fagforeninger typisk imod disse reformer, men især i 1990 erne oplever de management reformer som uundgåelige, og de begynder at indgå i reformarbejdet for at få det bedst mulige ud af det. Omvendt ser det ud til, at reformerne ændrer karakter, når professionelle og reformer mødes. Det sker ved, at de mest radikale af dem bliver skrinlagt, og at de professionelle med tiden bliver involverede i og tager kontrol over de mindre radikale reformer (Glover og Hughes, 2000, s.315). I denne proces ændrer den autonome professionsrolle sig på de to centrale omdrejningspunkter i rollen: de professionelles viden og deres selvstyring. Og en ny interaktiv professionsrolle kommer til syne. Lad os se nærmere på disse ændringer og konsekvensen for først for deres viden og dernæst deres selvstyring. Management reformer betyder typisk nye arbejdsbetingelser for de professionelle i form af teamsamarbejde, projektorganiseringer baseret på tværfaglig viden, nye organisatoriske strukturer baseret på helhedsløsninger og tværfagligt samarbejde, direktions- og generalistledelse osv. Denne type af reformer er med til at underminere den vidensmæssige autoritet hos den enkelte professionelle gruppe og den specialiserede videns udøvelse i lukkede og private former, der var så karakteristisk for den autonome professionsrolle. De komparative europæiske studier viser, at den nye vidensform, der udvikles hos de fagprofessionelle grupper, er mere åben og orienteret mod helheder, og at man i højere grad deler viden for at opnå denne helhed, samtidig med at ekspertviden nu udøves i mere kollektive samarbejdsformer (Se fx introduktioner og konklusioner i Dent et al, 1999; Ferlie et al, 1996 og Johnson et al, 2000). Som en new zealandsk lærer sagde for et par år siden på en konference om nye lærerroller, så har hans slogan siden 1970 erne til i dag udviklet sig således: I am doing it alone I am doing it with my colleagues I am doing it with everybody Ekspertviden får ikke mindre betydning som konsekvens af disse management reformer, men der konstrueres en ny mere ligeværdig balance mellem forskellige typer af ekspertviden, der skal danne grundlag for at opnå bedre løsninger i det professionelle arbejde og dermed i de offentlige ydelser. Ser man på styringsaspektet, er det især management reformer i form af de nye generalist- og direktionsledersystemer, nye økonomiske styringssystemer, politisk målstyring, brugerstyring og forskellige former for resultat- og kvalitetsmålinger, der får betydning på de professionelles arbejdsområder. Konklusionen i de komparative studier er, at disse reformer ikke betyder en radikal underminering af de professionelles selvstyring, som management tankegangen lægger op til, men at der tydeligvis sker ændringer i de professionelles styringssituation. Og det på flere måder. Resultatet af disse reformer bliver, at der opstår en»self-imposed efficiency management«hos de professionelle, hvor de professionelle bliver langt mere omkostnings- og ledelsesbevidste og langt mere opmærksomme på behovet for den demokratiske legitimitet (se eksempler i Ferlie et al, 1996; Johnson et al., 2000). Der integreres altså nye værdier om effektivitet og demokrati i det professionelle arbejde, der tidligere stort set var baseret på de faglige tekniske værdier. Denne ændring betyder dog ikke, at man entydigt kan tale om et magtskifte fra professionelle til fx de nye»managers«i form af generalistledere (Ferlie et al, 1996, s.166-167). I stedet viser de udenlandske studier, at de professionelle seriøst begynder at deltage i designet af aktuelle reformer og deres implementering de interagerer med reformerne de bruger dem og påvirker dem (Blomgren og Lindblom, 1999, s.192-93). I denne proces ændres både formen på og indholdet af reformern.»hard core«management tiltag baseret på overvågning og kontrol ændres til blødere versioner af evaluerings- og vurderingstiltag baseret på tillid og dialog på det professionelle arbejdsområde. Og indholdet i reformer drejes fra kun at handle om effektivitet, management og ledelse til snarere at handle om kvalitet, indhold og dialog (Jary, 1999, s.30; Dent, 1999, s.130). Den professionelle selvstyring indskrænkes tydeligvis i denne proces, og det gælder især den del af autonomien, der var rettet mod styringen af målene for og indholdet af det professionelle arbejde, og den del af autonomien, der handlede om den profes- 37

sionsinterne selvkontrol i den autonome rolle. De professionelle begynder simpelthen som en konsekvens af management reformer at diskutere og offentliggøre: hvad de laver, hvorfor de gør det lige på den måde, og hvordan de gør det. Det var uhørt i den traditionelle autonome professionsrolle. Men det særlige er, at de professionelle selv styrer denne ændringsproces. De ser ud til at foretrække»selfpolicing«og selv blive involveret i den nye management-ledelse frem for at blive styret på afstand af fx en ny generalist- og ren managementorienteret ledelse (Glover and Hughes, 2000, s.318-20; Marquand, 1997, s.59-61). Her kommer en ny professionelle lederrolle ind som en meget vigtig faktor i ændringsprocessen. Den fagprofessionelle forvalter som leder En klar konklusion i den komparative litteratur er, at management reformer fører til en opsplitning inden for professionerne mellem de ledende og de udøvende. Hvor den autonome professionsrolle var karakteriseret ved en institutionel sammenkobling mellem ledelse og profession i det professionelle bureaukrati, så sker der med reformerne en afkobling mellem profession og ledelse, og de professionelle ledere bevæger sig ind i en ny lederrolle. Den markante forskel mellem generalistledere og disse fagprofessionelle ledere er, at de fagprofessionelle ledere stadig har den professionelle viden, værdier og etik som den drivende kraft i deres lederskab, men nu kombineret med management værdier. Et britisk studie af ledende læger i udliciterede og kontraktstyrede sundhedsorganisationer danner bl.a. baggrund for konklusionen om den nye lederrolle. Ferlie et al (1996) skriver:»the creation of this role (the hybrid professional manager role, red) should not replicate a copy of a general manager role, nor should it be seen as a purely liaison role. Uniquely, clinical managers can potentially combine in-depth clinical knowledge and credibility with management expertise.«(ferlie et al, 1996, s.186) Det særlige ved denne fagprofessionelle forvalter er altså, at vedkommende besidder en stor faglig viden på sit felt og derfor opfattes som troværdig af de professionelle på feltet. Men samtidig besidder denne leder også en ny management viden, der kombineres med den faglige ekspert viden. Det skaber troværdighed hos topledelsen i organisationen. De fagprofessionelle forvaltere viser sig at spille en meget central rolle i at binde ledelsen og de professionelle grupper sammen i de offentlige organisationer, fordi de oversætter, formidler og overfører ideer fra begge sider. De kan netop indtage denne rolle, fordi de»taler begge sprog«og accepterer, at begge indfaldsvinkler er centrale i den offentlige styring. Når fx nye styringssystemer og nye måleredskaber skal indføres, er det denne gruppe af fagprofessionelle forvaltere, der mestrer både at få oversat reformerne til professionelt sprog og praksis og at få overbevist og ikke mindst hjulpet de professionelle til at indgå i og håndtere de nye styringsog organiseringsformer (Ferlie et al, 1996, s.186-87). De udenlandske erfaringer viser, at denne rolle er svær at udføre for de fagprofessionelle ledere, og at de ofte føler sig meget isolerede, fordi de hverken hører til hos den øverste ledelse eller hos de professionelle. Nye danske professionsroller mellem decentralisering, management og demokratisering De udenlandske studier er foretaget i lande, hvor New Public Management reformer er slået kraftigere igennem end i Danmark, og hvor de professionelle ikke har tradition for så stor indflydelse i den offentlige sektor som i Danmark og de øvrige nordiske lande. Alligevel betyder mødet mellem professionalismen og management reformerne ikke enden for de professionelle og deres særlige rolle i den offentlige sektor. Der sker det samme, som da professionalismen og bureaukratiet mødte hinanden i de europæiske velfærdstaters opbygning. Der sker en sammenvævning af de to fænomener i den offentlige styring, og i denne proces ændrer begge sig. Samlet set er budskaberne fra den internationale litteratur, at den autonome professionsrolle er på vej væk, men samtidig er en ny interaktiv professionsrolle under udvikling, hvor de professionelle stadig er vigtige aktører i den offentlige sektors styring, men på en ny måde. I den nye denne rolle integrerer de professionelle værdier om effektivitet og demokrati, deres viden udvikler sig til at være en delt ekspertviden, deres samarbejdsformer bliver mere åbne og kollektive, og der opstår en ny form for self-policing funderet i det omgivende samfunds krav og behov, men med visse af de professionelle ved roret i de nye styreformer. Professionerne op- 38

splittes internt, og de fagprofessionelle ledere skiller sig ud for at indgå i en ny fagprofessionel forvalterrolle, og de påtager sig ansvaret for denne selfpolicing. De oversætter og medierer mellem de professionelle og den overordnede ledelse i den offentlige organisation. Tager man den danske reformudvikling i betragtning, er det sandsynligt, at disse konklusioner har stor relevans for danske professionsroller. I Danmark er New Public Management reformer, som sagt, især slået igennem som interne omorganiseringer af det offentlige arbejde i retning af en virksomhedsorientering og i form af udliciteringer. Men det særlige er, at denne særlige danske New Public Management reformstrategi er indlejret i to andre lige så vigtige reformstrategier. Den ene er decentralisering (fra stat til kommuner til institutioner til brugere og borgere), hvor det især er decentraliseringen til velfærdsinstitutionerne, der påvirker de professionelles arbejde, og den anden er demokratisering, hvor det især er hele brugerdemokratiet, der påvirker deres arbejde (Dahler-Larsen og Klausen, 2000, s.11, Sørensen, 2001, s.13). I det daglige professionelle arbejde møder de professionelle altså flere reformstrategier på én gang, og spørgsmålet er, om disse andre strategier også understøtter udviklingen af en interaktiv rolle og fagprofessionelle forvaltere? Det har vi ikke megen forskningsviden om, men jeg kan spekulere lidt her til sidst. Decentraliseringen kan selvstændiggøre det professionelle arbejde i stigende grad, og det kunne tendentielt føre til en understøttelse af den traditionelle autonome professionsrolle. Jo mere beslutningsmyndighed til institutioner, hvor de professionelle dominerer, desto mere indflydelse og selvstyring til de professionelle. Men med den samtidige udvikling af New Public Management reformer, hvor man med nye ledelsessystemer og måleredskaber generelt forsøger at styrke den administrative og politiske ledelse og med opkomsten af den fagprofessionelle forvalterrolle i de decentrale enheder, kan decentraliseringens selvstyrende effekt modvirkes. I praksis kan der dog opleves en konflikt mellem decentralisering og centralisering i det daglige professionelle arbejde, hvis de to reformstrategier støder sammen med forskellige hensigter. Hvis der samtidigt gennemføres decentralisering og management reformer på fx et sygehus, en skole eller et ældrecenter, og lederen (erne) ikke indgår i den fagprofessionelle forvalterroller, men i stedet sammen med personalet fastholder den autonome professionsrolle, er det oplagt, at der kan opstå store problemer med at gennemføre reformer og ændre de professionelles arbejde i en interaktiv retning. Når vi yderligere inddrager demokratiseringsreformerne med brugerbestyrelser, brugerråd, borgerudvalg osv., peger det entydigt på en understøttelse af det interaktive i den nye professionsrolle, fordi der er et stigende pres fra ikke kun den politiske og administrative ledelse, men også fra borgere og brugere om at få indflydelse på det professionelle arbejde. I en dansk sammenhæng får det interaktive i professionsrollen derfor endnu større betydning, end der er lagt op til i de udenlandske studier. Men demokratiseringsreformer og New Public Management reformer kan støde sammen i det professionelle arbejde gennem den forskellige vægtning af værdier om effektivitet og demokrati. Vægten på effektiv management i New Public Management reformer kan være på kollisionskurs med den vægt på refleksiv politikdannelse, der lægges op til i de demokratiske reformer (Hendriks and Tops, 1999, s.150). Hvis det er tilfældet, kan de professionelle befinde midt i denne kollision. I en tid med forandringer, er det vigtigt at huske, hvorfor de professionelle kom ind i de offentlige organisationer i udgangspunktet. Det gjorde de, fordi de kunne levere den højeste kvalitet af service baseret på den nyeste ekspert viden og på en professionel etik, der har forbudt dem at udnytte deres magt og»udbytte«eller diskriminere deres klienter (Broadbent et al, 1997, s.7, Marquand, 1997, s.145). Den sociale ansvarlighed for alle borgere har altid været en central del af en professionel etik. Spørgsmålet til den nye interaktive professionsrolle og den fagprofessionelle forvalterrolle er derfor, hvordan man får fastholdt den høje faglige kvalitet og ekspertise i de offentlige ydelse, når mange andre inklusiv lægfolk også skal have indflydelse? Og hvordan man får fastholdt den sociale ansvarlighed og de professionelles engagement i deres arbejde, hvis de hele tiden skal konkurrere, kontrolleres, måles og vejes og udsættes for mekanismer, der styrker deres egeninteresse og ikke deres kollektive ansvarlighed for alle borgere (Jary, 1999, s.30)? Svaret kan være, at man forsøger at fortsætte den demokratisering af det professionelle arbejde, der er i gang, baseret på tillid og dialog, og udvikler en management strategi, der er baseret på de samme principper og arbejder med de professionelle og ikke mod dem. 39

Litteratur Bentsen, Eva Zeuthen og Finn Borum, Gudbjörg Erlingsdottir, Kerstin Sahlin-Andersson (red.) (1999), Når styringsambitioner møder praksis. Handelshøjskolens Forlag. Blomgren, Maria og Cecilia Lindholm (1999), To care or not to care? Swedish Nurses meet the New Economic Model. I Dent, Mike og Maggie O Neill, Carl Bagley (red.), Professions, New Public Management and the European Welfare State. Staffordshire University Press. Broadbent, Jane og Michael Dietrich, Jennifer Roberts (red.) (1997), The End of the Professions? The Restructuring of Professional Work. Routlegde, London. Dahler-Larsen, Peter og Kurt Klaudi Klausen (red.) (2000), Festfyrværkeri eller gravøl? En debatbog om den danske kommune ved årtusindskiftet. Odense Universitetsforlag. Dent, Mike (1999), Doctors Dilemmas: Market and Medical Protocolsin British, Dutch and Swedish Hospitals. I Dent, Mike og Maggie O Neill, Carl Bagley (red.), Professions, New Public Management and the European Welfare State. Staffordshire University Press. Dent, Mike og Maggie O Neill, Carl Bagley (red.) (1999), Professions, New Public Management and the European Welfare State. Staffordshire University Press. Derber, Charles (red.), (1982), Professionals as Workers: Mental Labour in Advanced Capitalism. Boston, Massachusetts: G.K. Hall and co. Ejersbo, Niels og Karina Sehested (1998): Fra sammenkobling til dekobling mellem ledelse og profession i den kommunale forvaltning. I Nordisk Administrativt Tidsskrift. No. 4, 1998 (414-429) Erichsen, Vibeke (1995), State Traditions and Medical Professionalization in Scandinavia. I Johnson, Terry og Gerry Larkin, Mike Saks (red.), Health Professions and the State in Europe. Routlegde, London. Eve, Rosalind og Paul Hodgin (1997), Professionalism and Medicine. I Broadbent, Jane og Michael Dietrich, Jennifer Roberts (red.), The End of the Professions? The Restructuring of Professional Work. Routlegde, London. Ferlie, Ewan og Lynn Ashburner, Louise Fitzgerald, Andrew Pettigrew (1996), The New Public Management in Action. Oxford University Press. Freidson, Elliot (1984), Are Professions Necessary? I Haskell, Thomas L. (red.): The Authority of Experts. Studies in History and Theory. Indiana University Press. USA. Glover, Ian og Michael Hudges (2000), Fragmentation, Cooperation and Continuity: Towards a Flexible Techocratic Synthesis? I Glover, Ian og Michael Hodges (red.), Professions at Bay. Ashgate, England. Glover, Ian og Michael Hodges (red.) (2000), Professions at Bay. Ashgate, England. Hendriks, Frank and Pieter Tops (1999), Between Democracy and Efficiency: Trends in Local Government Reform in The Netherlands and Germany. I Public Administration, Vol. 77, No. 1, 1999 (133-153) Jary, David (1999), The Implications of the Audit Society? The Case Of Higher Education. I Dent, Mike og Maggie O Neill, Carl Bagley (red.), Professions, New Public Management and the European Welfare State. Staffordshire University Press. Jespersen, Peter Kragh (1996), Bureaukratiet magt og effektivtet. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. København. Johnson, Terry og Gerry Larkin, Mike Saks (red.) (1995), Health Professions and the State in Europe. Routlegde, London. Jørgensen, Torben Beck og Preben Melander (red.) (1992), Livet i offentlige organisationer. Jurist- og Økonomforbundets Forlag, København. Klausen, Kurt Klaudi (1998), Indikationer på NPM s gradvise, men begrænsede gennemslag i Danmark. I Klausen og Ståhlberg (red.), New Public Management i Norden. Odense Universitetsforlag. Light, Donald (1995), Countervailing Powers: A Framework for Professions in Transition. I Johnson, Terry og Gerry Larkin, Mike Saks (red.), Health Professions and the State in Europe. Routlegde, London. Marquand, David (1997), Professionalism and Politics. Towards a New Mentality? I Broadbent, Jane og Michael Dietrich, Jennifer Roberts (red.), The End of the Professions? The Restructuring of Professional Work. Routlegde, London. Murphy, Raymond (1990), Proletarization or Bureaucratization: The Fall of the Professional? I Torstendahl, Rolf og Michael Burrage (red.): The Formation of Professions. Sage publications Ltd., London. Sehested, Karina (1996), Professioner og offentlige strukturændringer. AKF Forlaget. København. Sørensen, Eva (2001), Forvaltningsreformer, rationalitet og demokrati. I Nordisk Administrativt Tidsskrift, Vol. 1, 2001 (5-21). Torstendahl, Rolf (1990): Three Approaches to Theories of Professionalism. I Burrage, Michael og Rolf Torstendahl (red.): Professions in Theory and History. Sage Publications, Ltd., London. 40