Fra vådfodertank til krybbe



Relaterede dokumenter
Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Det lugter lidt af gris

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30

Nyt om foder. Overblik Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer

Succes med vådfoder til slagtesvin. Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord Chefforsker Anni Øyan Pedersen, VSP, L&F

Professionel tørfodring

Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011

Fodermøde Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion

SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES!

Fodring af smågrise og slagtesvin

FEJLFRI VÅDFODRING AF SLAGTESVIN

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN

AMINOSYRETAB I VÅDFODER

Nyt om foder Fodringsseminar 2013

Mavesundhed hos søer og slagtesvin Partikelstørrelse, foderudnyttelse og økonomi

Hvordan sikres høj tilvækst og mavesundhed sidst i smågriseperioden. Fornuftig brug af alternative råvarer til slagtesvin

Mavesår hos søer, smågrise og slagtesvin

GENETISK POTENTIALE FOR FODERUDNYTTELSE. Bjarne Nielsen Hotel Legoland

AMINOSYRENEDBRYDNING I VÅDFODER + EFFEKT AF SYRETILSÆTNING

Fodring af søer, gylte og polte

Værdi af frie aminosyrer

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?

ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER

1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!!

Korrekt fodring af polte

Stil skarpt på poltene

& European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER

SEGES P/S seges.dk SLAGTESVINEFODRING. MLM Group A/S. Herning 25. oktober Markbrug ha egen jord - Moderne maskinpark

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO

Fodernormer, der giver den bedste bundlinje. Per Tybirk og Ole Jessen

NYT OMKRING SMÅGRISE OG SLAGTESVIN. Gitte Hansen SvineRådgivningen, Gefion.

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015

SEGES P/S seges.dk 1

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning

Billigere, men ikke ringere foder

Dansk produceret protein Plantekongres Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

Optimal udnyttelse af kernestyring. Ved svinerådgiver Tom Madsen Tlf: Mail:

SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET

SUNDE GRISE Poul Bækbo, Chefkonsulent, dyrlæge

Skema til kontrol af sigteprofil

Fuld fart fra start. Smågrisekoncentrat. Vores viden - Din styrke

NUVÆRENDE DANSK VIDEN OM MAVESÅR OG FODER

PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi

Produktionsstyring LFID Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen

HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Vejehold Trimmer produktionen

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle

Fodring af polte. Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion

Fosfor og fytase. Ved chefkonsulent Per Tybirk

ENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE

SÆT DIN PRODUKTION I SYSTEM OG UNDGÅ FEJL

Vådfoder - Udnyt potentialet

FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og

VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER

Vådfoder - Udnyt potentialet. Svinerådgiver Inga Riber

FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

Fodermøde Program

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering

Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde. Projektchef Torben Jensen

Præsentation af nyt normsæt. Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus

Hvor er vi nået til i projektet. Velkommen til hjemmeblandermanagement. Rådgivertjekliste = kvalitetssikring:

SAMMENHÆNG MELLEM FODER OG MAVESÅR

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Svend Haugegaard, Laboratorium for Svinesygdomme Marie Erika Busch, Innovation, Sundhed MAVESÅR HVAD VED VI?

GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/ I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN

10 ÅR MED RESTLØS VÅDFODRING JENS KORNELIUSSEN

Sådan har vi optimeret min slagtesvineproduktion

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN FAGLIG DAG D. 3/ BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK

DOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN

Transkript:

Fra vådfodertank til krybbe Driftsleder Henrik Berg og chefforsker Anni Øyan Pedersen, VSP Disposition Nye forsøg med vådfoder Formalingsgrad af korn Tab af syntetiske aminosyrer Ædetidsstyring Vådfodring i praksis Formalingsgrad af korn Hjemmeblandet vådfoder Formaling Fin formaling Grov formaling Partikelfordeling Skiold skivemølle 70 % af partiklerne under 1 mm 40 % af partiklerne under 1 mm Produktionsresultater og mavesundhed Formaling Fin formaling Grov formaling Daglig tilvækst, g/dag 931 910 Foderoptagelse, FEsv/dag 2,44 2,45 Foderudnyttelse, FEsv/kg 2,63 2,69 tilvækst Kødprocent 61,0 61,2 Produktionsværdi pr. stiplads pr. år, indeks 100 87*** Maveindeks 1 3,7 1,1*** *** Statistisk sikker forskel 1 0 = normal mave og 10 = mavesår med helt indsnævret spiserørsåbning Foreløbig konklusion, formalingsgrad Korn skal formales fint også i vådfoder Fermentering i rørstrengene kompenserer ikke fuldt ud for grov formaling Besparelse i energiforbrug ved grov formaling opvejer ikke de dårligere produktionsresultater Gennemføres en tilsvarende afprøvning i en besætning med hammermølle Tab af syntetiske aminosyrer i vådfoder Nyt laboratorieforsøg på AU i Foulum Foreløbige resultater viser, at syntetisk lysin og treonin nedbrydes i vådfoder (ikke restløst) Ingen forskel mellem hjemmeblandet og pelleteret foder Myresyre (2 promille) hæmmer nedbrydningen Syntetisk methionin, tryptofan og valin bliver ikke nedbrudt i væsentlig grad ved fermentering af vådfoder 1

Foreløbig anbefaling - tab af aminosyrer Nuværende anbefaling for håndtering af tab af syntetisk lysin og treonin fastholdes indtil endelig konklusion af forsøget Både ved hjemmeblandet og pelleteret foder Også ved anvendelse af valle Optimering: St. ford. lysin/treonin i vådfoder Pr. kg Pr. FEsv Foreløbig anbefaling - tab af aminosyrer Ved iblanding af 2 promille myresyre eller ved restløst vådfodring indregnes ikke tab af syntetiske aminosyrer 2 promille myresyre koster pt. ca. 6 gange mere end ekstra lysin og treonin i vådfoder til slagtesvin Der indregnes ikke tab af syntetisk methionin, tryptofan eller valin Foderkurve til slagtesvin - anbefaling Slutfoderstyrke fra 60-85 kg til levering Ædetidsstyring - sensor i hver krybbe FEsv pr. dag 3,0 2,8 2,6 2,4 2,2 2,0 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 Ca. 30 pct. af ventiler skal være reguleret ned 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120 kg Foderoptagelse 0-6 uger efter indsættelse Kg vådfoder Ædetidsstyring - foreløbig erfaring Ædetidsstyring fungerer stort set uden problemer Foderoptagelsen og dermed produktionsresultaterne bliver næsten ens for ædetidsstyring og manuel regulering Fordele ved ædetidsstyring Mindre arbejdsforbrug til foderregulering Sikrer høj foderoptagelse i begyndelsen af slagtesvineperioden Kommende afprøvning af foderkurver med ædetidsstyring Vægt, kg Gruppe 1: kontrol, gruppe 2: ædetidsstyring 2

Vådfodertank til krybbe Henrik Berg Årsproduktion 9100 slagtesvin Disposition Nøgletal Rengøring af foderanlæg Formalingsgrad Indtastning af komponenter Silokontrol og recept Indsættelse af smågrise Daglige rutiner Vejestrategi 5 års nøgletal Rengøring af foderanlæg En gang om året lager og råvaresiloer Hvert kvartal rens tilførselsrør og sneglerender Hver 14. dag smør anlægget Ugentligt vask af blander Husk maske! Beskidt sneglerende Møllen Hver uge kontrolleres sold og slagler for slid Hver 14. dag laves en sigteprøve Whiteboardtavle, notere hændelser med dato 3

Bygholm 2 sigte Formalingsgrad 60 % 0 1 mm Kornanalyse Indtastning af komponenter Silokontrol Tast kg for nyt læs foder ind i computeren Kontrol af den mængde, fodercomputeren bruger Nemt at bestille foder Kontroller vejecellerene på blandekar før og efter opblandingen Tilskudsfoder Kontroller følgeseddel, om der er ny recept Indtast den i fodercomputeren Kontroller indtastninger Blanderecepten hedder 0,31 FEsv pr. kg i fodersuppen og 25 % tørstof Indtastning af recept 4

Vask af sektioner Grovvask Sæbe Spuledyse til foderrør Desinfektion Udtørre sektion Grisene sættes ind med en temp. på 18 20 grader Indsættelse af smågrise Sortere dem i køn og størrelse Veje hver sti (nemt at ramme kurven) Først foder 8 timer efter indsættelse Sætter dem 50 % ned dag et, 40 og 30 osv. i forhold til foderkurven Restriktiv foder ad lib Daglige rutiner Så tykt som foderanlægget kan pumpe 30 % nedsættelse for at ramme den optimale kurve Lav et skema Noter og reguler antal af dyr i computer Endelig kig på grisene Kig på tankanalysen Nedregulering af fodermængden Foderkurve 5

Vejestrategi Opsummering P rapport som arbejdsredskab Rene råvaresiloer og tank Tast de rigtige komponenter og recept Silokontrol Juster foderkurven i dagligdagen Udvejning af grise 6