BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE Befolkningsprognose 2015-2027? Kommunalbestyrelsen, maj 2015
Side 2 af 48
Forord En befolkningsprognose er et kvalificeret bud på den fremtidige befolkningsudvikling. I prognosen kan man aflæse tendenser i de kommende års udvikling under forudsætning af en række præmisser så som fødsler, dødsfald og flytninger. Prognosen danner grundlag for regionskommunens planlægnings- og budgetarbejde. Den bruges fx til overvejelser, om hvorvidt der på langt sigt skal planlægges en udvidelse eller indskrænkelse af børnehaver, skoler og ældreboliger samt hvorhenne på øen. Den kan også føre til overvejelser, om det fremtidsbillede prognosen tegner er lig den ønskelige udvikling? Skal kommunalbestyrelsen snarere arbejde for at ændre de præmisser, der ligger til grund for prognosen? Man skal være varsom med at bruge prognosen til at aflæse, om der fx bliver behov for en ekstra børnehaveklasse eller 8. klasse om fire år. Hvert år flytter 1.000-1.500 personer til og fra regionskommunen, og 4.500-5.000 personer flytter internt i kommunen; hvert år varierer den andel af en årgang, der vælger privatskole, og hvert år varierer den andel af en årgang, hvis forældre vælger at udsætte skolegangen et år. I øvrigt revideres prognosen hvert år ud fra den seneste kendte udvikling. I dette dokument indgår en række tabeller over befolkningen i udvalgte aldersgrupper og udvalgte delområder af regionskommunen. Ved spørgsmål og behov for uddybning kan der rettes henvendelse til Sekretariatet. Side 3 af 48
Side 4 af 48
INDHOLDSFORTEGNELSE RESUME... 7 1. PROGNOSERESULTAT... 8 1.1 Aldersfordeling... 8 1.1.1 Gennemsnitsalder... 11 1.1.2 Prognosen viser tilflytning af børn... 11 1.2 Arbejdsstyrke og beskæftigelse... 12 1.3 Byer og landdistrikter... 13 1.4 Skoledistrikter og børn... 15 2. PROGNOSENS BAGGRUND... 19 2.1 Samfundsmæssige betingelser... 19 2.1.1 Erhvervsmæssig udvikling... 19 2.1.2 Arbejdsløshed... 19 2.1.3 Uddannelse... 20 2.1.4 Boligbyggeriet... 20 2.1.5 Flygtninge... 22 2.2 Befolkningsudviklingen i de senere år... 22 3. PROGNOSEMETODE... 26 3.1 Parametre... 26 3.1.1 Historisk periode... 26 3.1.2 Udtynding... 26 3.1.3 Fertilitetsniveau... 27 3.1.4 Dødelighed... 27 3.1.5 Boligbyggeriet... 28 BILAGSOVERSIGT... 29 Side 5 af 48
Side 6 af 48
Resume Ifølge Bornholms Regionskommunes befolkningsprognose 2015-2027 vil indbyggertallet falde med ca. 4.430 personer fra 39.830 til omkring 35.400 ved slutningen af prognoseperioden. Det er en tilbagegang på 11 pct. Til sammenligning forudsagde sidste års befolkningsprognose den hidtil højeste tilbagegang på hele 5.125 personer svarende til 13 pct. Aldersfordeling Der må forventes store aldersforskydninger i forhold til den nuværende befolkningssammensætning: Den største tilbagegang forventes i gruppen af børn og unge (4-23- årige) samt deres forældre (36-58-årige), hvor hver enkelt årgang vil falde med ca. 25 pct. i gennemsnit. Omvendt forventes antallet af ældre i alle aldersgrupper at stige kraftigt, særligt de ældre ml. 75- og 85 år, som vil stige med 55 pct. Antallet af personer i den arbejdsdygtige alder (16-64 år) vil falde med 22 pct. Generelt forventes gennemsnitsalderen i regionskommunen at stige fra 46,7 år i 2015 til 50,6 år i 2027. By vs. land Indbyggertallet forventes at falde mest i landdistrikterne (ca. 21 pct.) og mindst i byerne (ca. 8 pct.). Ifølge prognosen vil Rønne gå tilbage med omkring 8 pct., mens Aakirkeby (+ 4 pct.) og Nexø (- 2 pct.) stort set forventes at holde stand. Skoledistrikter og børn Betragtes de fem nye skoledistrikter, som træder i kraft 1. august 2015, vil: Folketallet gå mindst tilbage i Distrikt Rønne (8 pct.) og mest i Distrikt Svartingedal (15 pct.). Tilbagegangen i antallet af skolesøgende børn forventes samlet at blive på 27 pct. svingende mellem 21 og 33 pct. Antallet af 0-5-årige forventes at falde mindst i Distrikt Rønne (3 pct.) mest i Distrikt Svartingedal (22 pct.) og mellem 7 og 12 pct. i de tre øvrige distrikter. De efterfølgende sider er opdelt i tre hovedafsnit. Først præsenteres prognosens hovedresultater opdelt på alderssammensætning, fordelingen på delområder af regionskommunen (skoledistrikter samt by vs. land) samt med fokus på hhv. børn og arbejdsmarked. Dernæst et afsnit om den samfundsmæssige baggrund for befolkningsudviklingen samt den faktiske udvikling de sidste år beskrevet. Slutteligt redegøres for prognosemetoden og de valgte forudsætninger for udarbejdelsen af dette års prognose. Side 7 af 48
1. Prognoseresultat Figur 1 viser antallet af indbyggere på Bornholm i perioden 1990-2015 samt nogle af de senere års fremskrivninger for perioden frem til 1. januar 2027. Det samlede prognoseresultat fremgår af Bilag 1. De følgende beskrivelser og bilagstabellerne knytter sig alene til BRK s prognose 2015. Årets prognose bygger på de sidste fem års mønstre (2010-14) for så vidt angår fødsler, dødsfald og flytninger, hvilket er beskrevet i metodekapitlet. Figur 1 Faktisk udvikling samt alternative DS- og Demografix-prognoser 46.000 Antal indbyggere på Bornholm, 1990-2027 Faktisk udvikling 1990-2015 og alternative prognoser 2015-2027 44.000 42.000 40.000 38.000 DS-prognose 2014 36.000 BRK-prognose 2014 BRK-prognose 2015 34.000 1990 1994 1998 2002 2006 2010 2014 2018 2022 2026 Kilde: Demografix og Statistikbanken 1.1 Aldersfordeling Prognosen forudser meget store aldersmæssige forskydninger i forhold til i dag. I Tabel 1 næste side er angivet den absolutte og relative aldersfordeling for udvalgte aldersgrupper. Mest iøjnefaldende er den voldsomme stigning i antallet af over 75-årige, hvis andel af hele befolkningen vokser fra at udgøre 10,9 pct. i 2015 til 18,1 pct. i 2027. Det skyldes dels, at 40'ernes store årgange i løbet af prognoseperioden vil være vokset helt ind i denne aldersgruppe, dels at tilgangen af 25-39-årige slet ikke kan opveje den stadige fraflytning af 15-24-årige, jf.tabel 10 i kapitlet Prognosens baggrund. Side 8 af 48
Tabel 1 Aldersfordeling i BRK, 2015-2027 Alder pr. 1. januar 2015 2027 Vækst 2015-2027 Absolut Relativ Absolut Relativ Absolut Relativ 0-5 år 1.754 4,4% 1.587 4,5% -167-9,5% 6-14 år 3.720 9,3% 2.694 7,6% -1.026-27,6% 15-17 år 1.466 3,7% 1.018 2,9% -448-30,5% 18-24 år 2.472 6,2% 1.923 5,4% -549-22,2% 25-39 år 4.533 11,4% 3.926 11,1% -607-13,4% 40-59 år 11.860 29,8% 8.450 23,9% -3.410-28,8% 60-64 år 3.429 8,6% 3.203 9,0% -226-6,6% 65-74 år 6.257 15,7% 6.176 17,4% -81-1,3% 75+ år 4.339 10,9% 6.422 18,1% 2.083 48,0% I alt 39.830 100,0% 35.398 100,0% -4.432-11,1% Kilde: Statistikbanken og Demografix I den første halvdel af prognoseperioden er det især antallet af 70-74- årige, der vokser, mens det i den sidste halvdel vil være de 75-84-årige. Figur 2 60+-årige i femårsaldersgrupper, 2009-2027 Antal 16.000 Antal ældre fordelt på femårsaldersgrupper, 1. jan. 2009, 2015, 2021 og 2027 Alder 95+ 12.000 90-94 85-89 8.000 80-84 75-79 4.000 70-74 65-69 60-64 0 2009 2015 2021 2027 Kilde: Statistikbanken og Demografix Tilbagegangen i antallet af 25-39-årige slår også igennem i antallet af børn. Tilbagegangen er dels et resultat af de sidste 15 års store fraflytning af 18-24-årige men også et resultat af små fødselsårgange i slut 70'erne og først i 80'erne på landsplan. I midten 1940'erne blev der i gennemsnit født 90.000 børn pr. år, og i 1983 50.000 børn den mindste fødselsårgang i hele det 20. århundrede. De første ti år efter årtusindeskiftet blev der født ca. 64.000 børn pr. år i Danmark, men i 2011-14 er der i gennemsnit kun født omkring 57.000 børn om året. Det skyldes, at det er de meget små årgange fra 80 erne, der i disse år får børn. Side 9 af 48
Se endvidere Bilag 2 med indekskurver over udvalgte aldersgrupper samt Bilag 3, der viser regionskommunens befolkning i 2015 og 2025 som befolkningspyramider. At forholdsmæssige store forskydninger mellem aldersgrupperne ikke er usædvanlige heller ikke på landsplan viser Figur 3, hvor de seneste ti års relative udvikling er gengivet. Figur 3 Relativ vækst i aldersgrupper 2005-2015 Relativ vækst 2005-2015 0-5 år 6-14 år Bornholm Hele landet 15-17 år 18-24 år 25-39 år 40-59 år 60-79 år 80+ år -35% -25% -15% -5% 5% 15% 25% 35% 45% Kilde: Statistikbanken Figur 4 Forventet relativ vækst i aldersgrupper, 2015-2025 Forventet relativ vækst 2015-25 0-5 år 6-14 år Bornholm Hele landet 15-17 år 18-24 år 25-39 år 40-59 år 60-79 år 80+ år -35% -25% -15% -5% 5% 15% 25% 35% 45% 55% Kilde: Statistikbanken og Demografix I de fleste aldersgrupper har de sidste ti års ændringer på Bornholm adskilt sig markant fra resten af landet. Det gælder særligt den store tilbagegang i antallet af børn og i den tilsvarende forældregruppe. Der er også i resten af landet en markant højere vækst i antallet af unge. Omvendt har den relative vækst i antallet af over 60-årige forløbet helt parallelt på Bornholm og i hele landet. De kommende ti års udvikling på Bornholm forventes at forstærke tendenserne, således at alle aldersgrupper under 60 år kan forventes at gå tilbage, mens der fortsat er stor relativ vækst i antallet af ældre, jf. Figur 4. Side 10 af 48
1.1.1 Gennemsnitsalder Fertilitetsniveauet ligger væsentligt under reproduktionsniveauet både på Bornholm og i hele landet. Alligevel vokser den danske befolkning hvert år i modsætning til den bornholmske. Det skyldes hovedsageligt forskelle i indvandringsmønsteret, hvilket gennemgås i kapitlet Prognosens Baggrund. Forskellene kan bl.a. aflæses i gennemsnitsalderen, jf. Tabel 2. Tabel 2 Gennemsnitsalder, Bornholm og hele landet 2005 2015 2027 Bornholm 42,8 46,7 50,6 Hele landet 39,1 40,6 42,1 Forskel 3,7 6,1 8,5 Kilde: Statistikbanken og Demografix Det ses af tabellen, at forskellen på gennemsnitsalderen fortsat vokser, og at stigningstakten forventes at accelerere i prognoseperioden sammenlignet med de forudgående ti år, så at forskellen mellem Bornholm og hele landet bliver stadig større. 1.1.2 Prognosen viser tilflytning af børn Antallet af 0-årige forventes at falde med omkring 5 pct. i løbet af prognoseperioden; fra ca. 250 pr. år i begyndelsen til omkring 240 børn pr. år mod slutningen. Tabel 3 Nettotilflytning i fastholdte årgangsgrupper Historiske tal Alder pr. 1.1.2010 Antal i årgangsgruppen pr. 1. januar 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Alder pr. 1.1.2014 Vækst 2009-14 0-4 år 1.839 1.874 1.888 1.900 1.908 1.919 5-9 år 80 5-11 år 3.123 3.134 3.120 3.113 3.100 3.097 10-16 år -26 0-99 år 42.113 41.778 41.303 40.719 40.217 39.830 0-99 år -2.283 Prognosetal Alder pr. 1.1.2015 Antal i årgangsgruppen pr. 1. januar 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Alder pr. 1.1.2018 Vækst 2014-19 0-4 år 1.450 1.500 1.535 1.561 1.582 1.597 5-9 år 147 5-11 år 2.798 2.808 2.821 2.764 2.780 2.846 10-16 år 48 0-99 år 40.217 39.830 39.439 39.058 38.673 38.291 0-99 år -1.926 Alder pr. 1.1.2021 Antal i årgangsgruppen pr. 1. januar 2021 2022 2023 2024 2025 2026 Alder pr. 1.1.2024 Vækst 2020-25 0-4 år 1.340 1.373 1.401 1.420 1.437 1.450 5-9 år 110 5-11 år 2.307 2.316 2.324 2.333 2.342 2.352 10-16 år 45 0-99 år 37.905 37.530 37.162 36.804 36.449 35.398 0-99 år -2.507 Kilde: Statistikbanken og Demografix I prognosen er der indregnet en positiv nettotilflytning af børn, især de alleryngste årgange, hvilket der er historisk belæg for trods et dalende samlet indbyggertal. I Tabel 3 er vist den faktiske udvikling i udvalgte år- Side 11 af 48
Antal personer Befolkningsprognose 2015-2027 gangsgrupper i perioden 1.1.2010-1.1.2015, samt den tilsvarende forventede udvikling i prognoseperioden. I tabellen er de enkelte årgangsgrupper fastholdt, så der over tid er tale om børn fra samme fødselsårgang. Den registrerede vækst er således alene udtryk for en nettotilflytning/nettoindvandring i de pågældende fødselsårgange. Den øverste række i tabellen følger således udviklingen i antallet af børn født i årene 2005-2009. Pr. 1. januar 2010 var der 1.839 børn, og på det tidspunkt var de 0-4 år gamle. Fem år senere, den 1. januar 2015, var der 1.919 børn født i årene 2005-2009, og på det tidspunkt var de nu 5-9 år gamle. Nettotilflytningen var altså på 80 børn i løbet af de fem år. 1.2 Arbejdsstyrke og beskæftigelse Gennem de seneste år er antallet af personer i den arbejdsdygtige alder (16-64-årige) faldet på Bornholm, og i de kommende år vil faldet øges, efterhånden som 40'ernes store årgange forlader arbejdsmarkedet. Figur 5 Antal personer i den arbejdsdygtige alder 2015-27 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 Hvor mange kan arbejde i fremtiden? 2015 2017 2019 2021 2023 2025 2027 16-17 år 18-24 år 25-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-64 år Kilde: Demografix Prognosen for 2015-2027 forudser et fald i antallet af 16-64 årige fra 23.287 personer i 2015 til 18.216 i 2027 et fald på 5.071 personer svarende til 22 pct, hvilket er illustreret i Figur 5. Det er et dobbelt så stort fald som i befolkningen samlet set (11 pct.) dvs. en stadig mindre andel af borgerne på Bornholm, vil potentielt stå til rådighed for arbejdsmarkedet 58 pct. i 2015 mod 51 pct. i 2027. Beskæftigelsen på Bornholm forventes også at falde. Ifølge den nyeste fremskrivning af den regionale udvikling forventes et fald fra 17.328 beskæftigede i 2010 til 15.737 i 2030 et fald på 1.591 personer svarende til Side 12 af 48
9 pct. I alle andre regioner i landet (bortset fra Region Sjælland) forventes derimod en lille vækst i beskæftigelsen 1. Hvis forventningerne holder stik, vil den forventede reduktion af arbejdsstyrken inden for få år kunne vende den nuværende arbejdsløshed til en generel mangel på kvalificeret arbejdskraft på Bornholm. Dette fordi antallet af personer, som kan arbejde, falder hurtigere end antallet af jobs. Den støt faldende ledighed siden 2010 er en indikation på tendensen. Der er også allerede mangel på arbejdskraft i visse brancher bl.a. inden for håndværk og industri. En situation med mangel på kvalificeret arbejdskraft vil positivt set kunne betyde både efteruddannelse af ledige og øget tilflytning. Men det kan også medføre øget fraflytning. Dels hvis arbejdspladser må lukke på Bornholm, fordi de ikke kan få kvalificerede medarbejdere. Og dels fordi beskæftigelsen forventes at stige i andre egne af landet, og der dermed bliver rift om de dygtige kandidater. 1.3 Byer og landdistrikter I befolkningsprognosen er regionskommunen opdelt i 156 små fremskrivningsområder, som i rapporten er inddelt i hhv. byer og landdistrikter samt skoledistrikter. Byerne følger samme opdeling som i Kommuneplan 2013. Tabel 4 på næste side viser en oversigt over den forventede udvikling i regionskommunens byer og landdistrikter. 76 pct.af Bornholms befolkning bor i dag i et af øens bysamfund. Rønne er helt dominerende med 34 pct. af øens indbyggere. Rundt regnet halvdelen af bornholmerne (49 pct.) bor i enten Rønne, Nexø eller Aakirkeby. I løbet af prognoseperioden ventes tilbagegangen at blive noget større i landdistrikterne (- 21 pct.) sammenlignet med byerne (- 8 pct.). Kun i Aakirkeby viser prognosen en lille fremgang (4 pct.), mens mindst tilbagegang forventes i Nexø (- 2 pct.). Blandt de større byer ventes størst befolkningstilbagegang i Svaneke (- 17 pct.) og Snogebæk (- 15 pct.). I landdistrikterne forventes en tilbagegang mellem - 21 og - 23 pct., pånær Rønnes opland, hvor der alene forventes et fald på - 11 pct. Bemærk, at prognoseusikkerheden er høj i de meget små byer. Derfor skal de anførte vækstprocenter i Tabel 4 især for de små og meget små byers vedkommende tages med stor forsigtighed; fx når den forventede tilbagegang på - 8 pct. i Bølshavn kun svarer til en tilbagegang på 2 personer i prognoseperioden. 1 Fremskrivningsnotat, april 2015, Center for Regional- og Turismeforskning Side 13 af 48
Tabel 4 Historisk udvikling og prognose for byerne og landdistrikterne 2009 2015 2021 2027 Ændring 2015-27 Kommunecenter Historisk udvikling Prognose Absolut Relativ Rønne 14.071 13.639 13.127 12.577-1.062-8 % Større erhvervs- og handelsbyer Nexø 3.774 3.648 3.590 3.581-67 -2 % Aakirkeby 2.070 2.034 2.044 2.106 72 4 % Allinge-Sandvig 1.659 1.514 1.419 1.323-191 -13 % Hasle 1.721 1.611 1.500 1.422-189 -12 % Svaneke 1.118 1.037 942 861-176 -17 % Tejn 976 833 795 752-81 -10 % Gudhjem/Melsted 767 699 654 610-89 -13 % Snogebæk 736 678 624 578-100 -15 % Nyker 731 681 633 593-88 -13 % Klemensker 625 569 545 513-56 -10 % Større byer i alt 14.177 13.304 12.747 12.341-963 -7 % Små boligbyer under 600 indbyggere Sorthat-Muleby 525 518 486 457-61 -12 % Aarsdale 475 405 377 348-57 -14 % Østermarie 473 453 423 396-57 -13 % Lobbæk 332 305 281 262-43 -14 % Vestermarie 266 251 224 209-42 -17 % Østerlars 269 242 231 216-26 -11 % Pedersker 247 228 216 205-23 -10 % Listed 229 209 195 180-29 -14 % Balka 150 137 132 125-12 -9 % Nylars 217 196 191 181-15 -7 % Møllevangen/Knudsker 214 203 190 178-25 -12 % Rø 186 172 161 152-20 -12 % Arnager 153 139 130 123-16 -12 % Årsballe 85 79 73 68-11 -14 % Vang 92 72 66 60-12 -17 % Rutsker 64 70 64 59-11 -15 % Olsker 65 61 56 52-9 -14 % Bølshavn 25 20 20 18-2 -8 % Små boligbyer i alt 4.067 3.760 3.514 3.289-471 -13 % Landdistrikter Landdistrikt Nord 3.995 3.507 3.107 2.731-776 -22 % Landdistrikt Vest 385 375 354 334-41 -11 % Landdistrikt Midt 4.060 3.647 3.275 2.894-753 -21 % Landdistrikt Øst 1.773 1.598 1.407 1.232-366 -23 % Landdistrikter i alt 10.213 9.127 8.142 7.191-1.936-21 % Rønne 14.071 13.639 13.127 12.577-1.062-8 % Større byer i alt 14.177 13.304 12.747 12.341-963 -7 % Små boligbyer i alt 4.067 3.760 3.514 3.289-471 -13 % Landdistrikter i alt 10.213 9.127 8.142 7.191-1.936-21 % Bornholm i alt 42.528 39.830 37.530 35.398-4.432-11 % Kilde: Demografix Figur 6 illustrerer, at både Rønne og de øvrige større byer historisk har øget deres relative andel af befolkningen på bekostning af de mindre byer og især landdistrikterne. Denne udvikling forventes at fortsætte i prognoseperioden. Det planlagte boligbyggeri har dog stor betydning for prognosens resultat. Side 14 af 48
Figur 6 Befolkningens relative fordeling på bykategorier og landdistrikter Befolkningens relative fordeling 2027 2021 2015 2009 0% 20% 40% 60% 80% 100% 2009 2015 2021 2027 Rønne 33% 34% 35% 36% Større byer i alt 33% 33% 34% 35% Mindre byer i alt 10% 9% 9% 9% Landdistrikter i alt 24% 23% 22% 20% Kilde: Demografix 1.4 Skoledistrikter og børn Skoledistriktsinddelingen i prognosen følger den nye skolestruktur, som er vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 26. februar 2015 og træder i kraft d. 1. august 2015 (Bilag 4). Befolkningsudviklingen fordelt på skoledistrikter afspejler mønsteret med størst tilbagegang i landområderne. Som det ses af Tabel 5 forventes relativt størst tilbagegang i den samlede befolkning i distrikt Svartingedal (15 pct.) og mindst tilbagegang i Rønne (8 pct.). Tabel 5 Indbyggertal fordelt på skoledistrikter, historisk udvikling og prognose Historisk udvikling Prognose Ændring 2015-27 Skoledistrikt 2009 2015 2021 2027 Absolut Relativ Kongeskær 3789 3342 3107 2874-468 -14 % Hans Rømer 9783 9016 8390 7834-1182 -13 % Svartingedal 6031 5543 5095 4696-847 -15 % Paradisbakke 8255 7712 7267 6905-807 -10 % Rønne 14670 14217 13670 13089-1128 -8 % Bornholm i alt 42528 39830 37530 35398-4432 -11 % Kilde: Demografix Side 15 af 48
Imidlertid er den relative tilbagegang langt større blandt de 5-14-årige, altså børnene i den undervisningspligtige alder, jf. Tabel 6. Tabel 6 Antal 5-14-årige fordelt på skoledistrikter Historisk udvikling Prognose Ændring 2015-27 Skoledistrikt 2009 2015 2021 2027 Absolut Relativ Kongeskær 376 249 227 194-55 -22 % Hans Rømer 1216 909 774 671-238 -26 % Svartingedal 734 605 490 410-195 -32 % Paradisbakke 925 809 628 541-268 -33 % Rønne 1664 1481 1289 1163-318 -21 % Bornholm i alt 4915 4053 3407 2979-1074 -27 % Kilde: Demografix I løbet af prognoseperioden fra 2015-27 forventes antallet af 5-14-årige børn at være reduceret med 1.074 børn svarende til 27 pct. Den største relative tilbagegang forventes i hhv. distrikterne Paradisbakke (33 pct.) og Svartingedal (32 pct). Befolkningsgrundlaget i de fem skoledistrikter er meget forskelligt, og det er antallet af 5-14 årige derfor også. I prognoseperioden forventes et nogenlunde stabilt størrelsesforhold distrikterne imellem med Kongeskær som langt det mindste og Rønne som det suverænt største jf. Figur 7. Figur 7 Skoledistrikternes relative størrelse, antal børn 5-14 år Skoledistrikternes relative andel af børn fra 5-14 år 2027 2021 2015 2009 0% 20% 40% 60% 80% 100% 2009 2015 2021 2027 Kongeskær 8% 6% 7% 7% Hans Rømer 25% 22% 23% 23% Svartingedal 15% 15% 14% 14% Paradisbakke 19% 20% 18% 18% Rønne 34% 37% 38% 39% Kilde: Demografix Side 16 af 48
2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 Antal børn Befolkningsprognose 2015-2027 De 0-5-årige er skolernes kommende elever samt grundlaget for dagpasningstilbuddene i distrikterne. For denne aldersgruppe forudser prognosen en væsentlig mindre tilbagegang i de fem skoledistrikter sammenlignet med tilbagegangen i antallet af skolesøgende børn jf. Tabel 6 og Tabel 7 2. Størst tilbagegang forventes i Svartingedal med 22 pct., mens Rønne næsten forventes at holde stand med en tilbagegang på kun 3 pct. Tabel 7 Antal 0-5-årige fordelt på skoledistrikter Historisk udvikling Prognose Ændring 2015-27 Skoledistrikt 2009 2015 2021 2027 Absolut Relativ Kongeskær 165 107 103 99-8 -7 % Hans Rømer 554 414 382 364-50 -12 % Svartingedal 390 282 235 219-63 -22 % Paradisbakke 448 314 287 286-28 -9 % Rønne 783 637 620 619-18 -3 % Bornholm i alt 2340 1754 1626 1587-167 -10 % Kilde: Demografix Det er dog væsentligt at påpege, at skønt antallet af små børn forventes at falde relativt mindre end antallet af skolebørn, så er der i absolutte tal tale om mindre årgange og dermed færre børn pr. årgang både i dag og i prognoseperioden jf. Figur 8, som sammenligner tre enkeltårgange. Figur 8 Udvikling i antal børn pr. årgang 2015-27, 0,5 og 15-årige Skolebørn og småbørn - antal pr. årgang 500 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 0-årige 5-årige 15-årige Kilde: Demografix Det samlede antal små børn på enkeltårgangene 0-5 år i de fem skoledistrikter for perioden 2015 og frem til 2027 fremgår af Tabel 8. 2 Bemærk at antal 5-årige indgår i begge tabeller. Side 17 af 48
Tabel 8 Antal børn pr. årgang, 0-5 år fordelt på skoledistrikter Kilde: Demografix Kongeskær 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 0-årige 12 15 15 15 15 15 15 15 15 15 15 14 14 1-årige 11 14 16 16 16 16 16 16 16 16 16 15 15 2-årige 24 13 16 17 17 17 17 17 17 17 17 17 16 3-årige 21 24 15 17 18 18 17 17 17 18 18 17 17 4-årige 23 21 23 17 18 18 18 18 18 18 18 18 18 5-årige 16 24 22 24 18 18 19 19 19 19 19 19 19 Total 107 111 107 105 101 102 103 102 102 102 101 100 99 Hans Rømer 0-årige 64 61 60 59 59 60 60 59 59 58 57 56 55 1-årige 69 66 63 62 61 61 61 61 61 60 59 58 57 2-årige 66 70 68 65 64 63 63 63 63 63 62 61 60 3-årige 59 68 70 68 66 65 65 64 64 64 64 63 62 4-årige 78 61 70 71 69 67 66 66 65 65 65 65 64 5-årige 78 80 62 70 71 69 67 66 66 65 65 65 65 Total 414 406 393 397 391 386 382 380 378 375 373 369 364 Svartingedal 0-årige 48 37 36 36 35 35 35 35 34 34 33 32 32 1-årige 44 48 39 39 38 38 37 37 37 36 36 35 35 2-årige 49 45 47 41 40 39 39 39 39 38 38 37 37 3-årige 42 48 44 46 41 40 40 39 39 39 39 38 37 4-årige 48 42 48 45 46 42 41 40 40 40 40 39 39 5-årige 51 49 43 48 46 46 43 42 41 41 40 40 40 Total 282 269 258 254 246 241 235 232 230 228 225 223 219 Paradisbakke 0-årige 38 42 42 42 42 43 43 44 44 43 43 42 42 1-årige 49 42 45 45 45 45 45 46 46 46 46 45 45 2-årige 46 50 45 48 47 47 47 47 48 48 48 48 47 3-årige 48 48 51 47 49 49 49 49 49 49 49 49 49 4-årige 62 50 51 53 49 51 51 51 50 51 51 51 51 5-årige 71 62 51 52 53 50 52 51 51 51 51 51 51 Total 314 294 285 286 286 285 287 287 288 288 288 287 286 Rønne 0-årige 92 95 94 95 96 97 99 100 100 99 98 97 95 1-årige 96 99 100 99 99 100 101 103 103 103 102 101 100 2-årige 105 101 103 103 102 102 102 104 105 105 105 104 103 3-årige 94 109 104 106 104 103 103 103 104 105 106 105 104 4-årige 133 96 111 106 107 105 104 104 104 105 106 106 106 5-årige 117 135 101 115 110 112 110 109 108 108 109 110 110 Total 637 635 613 623 619 619 620 622 625 626 626 623 619 Bornholm i alt 1754 1716 1657 1666 1644 1633 1626 1623 1622 1619 1613 1602 1587 Side 18 af 48
2. Prognosens baggrund Den prognosemodel, regionskommunen anvender, bygger hovedsageligt på de demografiske forhold i en given historisk periode. Det har derfor betydning for prognosen, om der kan forventes ændringer i de samfundsmæssige betingelser, som vil bryde med de historiske forudsætninger, som kommer til udtryk i form af flytninger, vandringer og fødsler/dødsfald. 2.1 Samfundsmæssige betingelser Med de samfundsmæssige betingelser menes først og fremmest udviklingen i antallet af arbejdspladser, men også ledighed, uddannelsesmuligheder, boligbyggeri, trafikforbindelser og flygtninge påvirker befolkningsudviklingen. 2.1.1 Erhvervsmæssig udvikling Bornholms Regionskommune har en erhvervsstruktur med forholdsvis høj beskæftigelse inden for landbrug, industri, handel (herunder turisme) og transport samt med en tungtvejende offentlig sektor. En erhvervsstruktur, som er typisk i provinsen, og som ud over at være præget af lav vækst også er sårbar i forhold til ændringer i de givne rammebetingelser. Landbrugserhvervene er præget af stadige koncentrationer, og slagteriets eksistens på Bornholm har i flere omgange været truet. Indtil videre er det dog lykkedes at fastholde de fleste af de store arbejdspladser på Bornholm, som er knyttet til landbruget. På positivsiden tæller viljen til og enigheden om at vende udviklingen herunder de fælles bestræbelser på at samarbejde om og realisere de forskellige udviklingsstrategier. Trafikken til og fra Bornholm er af afgørende betydning for både produktionserhvervene og øens turisme, og i øvrigt for opfattelsen af Bornholm som et attraktivt sted at flytte til. Nedsættelsen af færgetakster for godstransport med 80 % fra sommeren 2015 som følge af regeringens vækstpakke er en markant forbedring af produktionserhvervenes rammevilkår. Den nuværende færgekontrakt blev i april forlænget med ét år frem til 31. august 2018. Det betyder, at det store arbejde i forhold til at forhandle en hensigtsmæssig fremtidig færgekontrakt på plads bl.a. i forhold til persontransport og reservekapacitet fortsat pågår. 2.1.2 Arbejdsløshed Arbejdsløsheden på Bornholm lå frem til 1989 lavere end landsgennemsnittet, men især de gentagne fiskerikriser i 90 erne gjorde arbejdsløsheden på Bornholm trods den samtidige intensiverede fraflytning til landets absolut største (målt på landsdelsniveau) i en lang årrække. Bornholm har både haft del i opsvinget og i den efterfølgende finanskrise. I begyndelsen af 2015 er den samlede ledighed i Danmark på 4,8 pct. På Bornholm har ledigheden været støt faldende siden 2010. Målt på lands- Side 19 af 48
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Ledighed i % af arb.styrken Befolkningsprognose 2015-2027 delsniveau har Bornholm dog landets næsthøjeste ledighed (5,8 pct.) kun overhalet af Byen København (6,1 pct.). Figur 9 Sæsonkorrigerede fuldtidsledige i procent af arbejdsstyrken 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Sæsonkorrigeret fuldtidsledighed, marts måned, udvalgte landsdele Hele landet Landsdel Byen København Landsdel Københavns omegn Landsdel Nordsjælland Landsdel Bornholm Landsdel Østjylland Kilde: Statistikbanken, AUS08 2.1.3 Uddannelse De fleste videregående uddannelser på Bornholm er rettet mod det offentlige arbejdsmarked. Det gælder de fire professionsbacheloruddannelser (sygeplejerske, lærer, socialrådgiver og pædagog) samt Diplomuddannelse i ledelse. Den nylig udbudte serviceøkonomuddannelse samt KADK's program for Kunsthåndværk, glas og keramik (tidligere Glas- og Keramikskolen) er undtagelser herfra. Det offentlige arbejdsmarked er domineret af kvinder, og tidligere har tilstedeværelsen af disse uddannelser blandt andet medvirket til, at der på Bornholm i modsætning til mange andre steder i provinsen var en nogenlunde kønsmæssig balance blandt yngre borgere. De sidste par år er andelen af yngre kvinder (20-34 år) dog faldet markant også på Bornholm, fra 48,1 pct. i 2008 til 46,7 pct. i 2015. 2.1.4 Boligbyggeriet Selv om Bornholms indbyggertal har været faldende siden 1980 (hvor Bornholm havde 47.780 indbyggere), er der stadig behov for nye boliger. Befolkningens sammensætning er ændret, og flere både yngre og ældre bor alene. Figur 10 viser, at mens indbyggertallet faldt med omkring 7.540 personer fra 1981 og frem til i dag, steg antallet af beboede boliger med ca. 2.330. Denne sammenhæng udtrykker de reelle ændringer i husstandsstørrelsen over tid; fra 2,65 i 1981 til 1,97 i 2015. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse i Danmark som helhed er 2,15. Side 20 af 48
Figur 10 Den faldende husstandsstørrelse Antal boliger 24.000 Indbyggertal og antal beboede boliger, Bornholm, 1981-2014 Antal personer 48.000 22.000 44.000 20.000 40.000 18.000 36.000 Beboede boliger Indbyggere 16.000 1981 1986 1991 1996 2001 2006 2011 32.000 Kilde: Statistikbanken, BOL103 På Bornholm nåede opsvinget i 2005-08 ikke at slå igennem i boligbyggeriet. Fra midt i 60 erne og op gennem 80'erne blev der gennemsnitligt opført 200 boliger pr. år, mens der siden 1991 er opført mindre end 50 boliger, se Figur 11. Figuren omfatter ikke de 4.300 beboede boliger, der er opført før 1900. Siden 2000 er der opført omkring 50 boliger årligt, men gennemsnitstallet dækker over store forskelle. I årene før finanskrisen var det især parcelhuse. De senere år er der kun opført nogle få enkeltfamiliehuse. Det øvrige byggeri har været støttet boligbyggeri i form af ældrevenlige række- og kædehuse, herunder specifikt Plejecenter Snorrebakken. Figur 11 Antal opførte boliger i årene 1900-2014 Antal boliger 350 Beboede boliger i 2015 efter opførelsesperiode (pr. år over 10 år) 1900-2014 300 250 200 150 100 50 0 1900-09 1920-29 1940-49 1960-69 1980-89 2000-09 Kilde: Statistikbanken, BOL102 Side 21 af 48
2.1.5 Flygtninge Bornholm har først i de sidste tyve år fået andel i den indvandring, det øvrige land har oplevet siden slutningen af 1960 erne. Der har indtil 1995 alene været tale om enkeltstående tilfælde, og først med særlovgivningen i 1995, hvor flygtninge fra det tidligere Jugoslavien fik opholdstilladelse, er der tale om en indvandring, der påvirker befolkningstallet. Flygtningestrømmen til Danmark er igen taget til efter nogle år med et lavt niveau. Danmark vil i år modtage og indkvartere 12.000 flygtninge mod sidste års 4.000 flygtninge. De 12.000 mennesker bliver fordelt ud til alle landets kommuner efter en særlig matematisk model. Bornholm skal i 2015 modtage 144 flygtninge sammenlignet med kun 54 i 2014. Hovedparten af kvoteflygtningene fraflytter Bornholm efter udløbet af den treårige integrationsperiode. Det betyder, at de ikke indregnes som en særskilt befolkningsgruppe med en anden forventelig demografisk udvikling end gennemsnitsbornholmeren. Hvis antallet af flygtninge stiger yderligere, kan det dog blive nødvendigt at revurdere denne praksis. I 2014 etablerede Røde Kors asylcentre med plads til i alt 300 asylansøgere på Bornholm. I 2015 stiger antallet til 350. Disse personer indgår ikke i befolkningsstatistikken og derfor heller ikke i prognosen. 2.2 Befolkningsudviklingen i de senere år I Figur 12 er befolkningsudviklingen på Bornholm sammenlignet med resten af landet i perioden 1971-2014. Frem til 1985 var Bornholm karakteriseret ved et stabilt indbyggertal, mens resten af landet havde en begrænset vækst i 1970 erne og stagnation i 1980 erne. Figur 12 Befolkningsudviklingen 1971-2014 Befolkningsudviklingen, Bornholm og øvrige Danmark, 1971-2014 (indeks: 1971=100) 112 108 104 100 96 92 88 Bornholm Øvrige Danmark 84 1971 1974 1977 1980 1983 1986 1989 1992 1995 1998 2001 2004 2007 2010 2013 Kilde: Statistikbanken, FOLK1 Siden 1985 er befolkningen på Bornholm med få undtagelser gået støt tilbage hvert år. I resten af landet skyldes væksten især øget indvandring. Side 22 af 48
For tyve år siden havde Bornholm en alderssammensætning, som i store træk svarede til resten af landets, dog med lidt færre unge og lidt flere børn og 65-75-årige (illustreret i Bilag 5 for årene 1995, 2005 og 2015). Allerede ti år senere var antallet af unge reduceret betragteligt, og der var relativt færre børn end på landsplan. I 2015 er disse udviklingstendenser slået yderligere igennem, så antallet af unge i 20 erne på flere årgange nu er nede på mellem 230 og 250 personer. Det svarer til det årlige antal fødsler på Bornholm i de seneste par år. De sidste seks års befolkningsbevægelser på Bornholm er vist i Tabel 9, hvor flytninger betegner til- og fraflytninger mellem danske kommuner, mens vandringer er til- og fraflytninger over landegrænsen. Tabel 9 Befolkningens bruttobevægelser, BRK, 2009-2014 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Befolkningen primo 42.553 42.129 41.776 41.291 40.696 40.191 Levendefødte 301 306 235 261 247 250 Døde 543 562 541 566 490 557 Fødselsoverskud -242-256 -306-305 -243-307 Tilflyttede 942 999 939 857 954 1.046 Fraflyttede 1.191 1.135 1.181 1.230 1.318 1.273 Nettotilflyttede -249-136 -242-373 -364-227 Indvandrede 232 213 235 264 267 330 Udvandrede 136 147 160 135 143 164 Nettoindvandrede 96 66 75 129 124 166 Befolkningstilvækst -395-326 -473-549 -483-368 Korrektioner -4-1 0 3 2 5 Befolkningen ultimo 42.154 41.802 41.303 40.715 40.215 39.828 Kilde: Statistikbanken Note: Differencen ml. ultimo og primo skyldes opgørelsesmetoden hos Danmarks Statistik I løbet af 2014 faldt regionskommunens indbyggertal med næsten 400 personer til 39.828, hvilket var en yderligere opbremsning af tilbagegangen sammenlignet med 2012. Fødselsunderskuddet på 307 personer - altså forskellen mellem antal fødte og antal døde - udgjorde i 2014 hele 83 % af befolkningstilbagegangen, mens den samlet set negative flytte- og vandringsbalance på 61 personer udgjorde de resterende 17 %. Fødselstallet lå med 250 fødsler på samme stabile men meget lave niveau som i de foregående år. Det lave antal fødsler er en landsdækkende tendens, som især skyldes, at det er de små årgange fra begyndelsen af 80-erne, som nu får børn. Antallet af tilflyttere til Bornholm er steget med ca. 100 personer årligt siden 2012 og kom i 2014 atter over 1000 personer årligt. Antallet af tilflyttere har i de sidste 30 år ligget på 1165 personer i gennemsnit pr år (se Bilag 6, hvor befolkningens bevægelser siden 1985 er gengivet). Antallet af fraflyttere er på niveau med sidste år og skyldes fortsat den høje nettofraflytning i aldersgruppen 15-24 år (i alt 358 personer) pga. store ungdomsårgange i disse år jf. Tabel 10 nedenfor. Side 23 af 48
Tabel 10 Indenlandske nettoflytninger 2009-2014, udvalgte aldersgrupper Nettotilflytning Pr. år til Bornholm 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2009-14 0-5 år 7 24 19 27 10 52 23 6-14 år -2 20-16 -16-29 10-6 15-17 år -42-7 -22-40 -22-37 -28 18-24 år -310-268 -268-354 -345-321 -311 25-39 år 2 23 19 18-5 63 20 40-59 år 61 64 0 3 18-20 21 60-79 år 31 6 31-11 9 30 16 80+ år 4 2-5 1 0-4 0 I alt -249-136 -242-372 -364-227 -265 Kilde: Statistikbanken Den gennemsnitlige nettotilflytning (fra det øvrige Danmark) set over fem år er faldet fra minus 92 personer pr. år i 2004-08 til minus 265 i 2009-14. Der er store forskelle på flyttehyppigheden i de enkelte aldersgrupper. Fraflytningen er næsten helt koncentreret i aldersgruppen 15-24-årige (se Tabel 10 og Figur 13). Aldersgruppen stod i 2014 for 50 pct. af alle flytninger fra Bornholm. I 2014 var der en ganske positiv nettotilflytning af børn fra 0-14 år (159 personer) samt deres forældre (25-39 årige, i alt 312 personer). Figur 13 Indenlandske bruttoflytninger 2010-2014, etårsaldersgrupper Antal personer i gennemsnit/år Til- og fraflytning i etårsaldersklasser, Bornholm, gennemsnit pr. år 2010-2014 50 0-50 -100 Til Fra Netto -150 0 år 10 år 20 år 30 år 40 år 50 år 60 år 70 år 80 år 90 år Alder Kilde: Statistikbanken, FLY66 Figur 14 viser de indenlandske flytninger over perioden 2006-2014. Regionskommunen har samlet set i perioden flytteunderskud i forhold til alle landsdele på nær Nordsjælland. Det skyldes, at i perioden 2006 til 2009 havde regionskommunen et pænt flytteoverskud i forhold til Nordsjælland. I Bilag 7 er flytningerne til og fra Bornholm vist fordelt på henholdsvis landsdele og aldersgrupper. Side 24 af 48
Figur 14 Indenlandske bruttoflytninger Nordjylland Vestjylland Østjylland Sydjylland Fyn Vest- og Sydsjælland Østsjælland Nordsjælland Københavns omegn Københavns by Flytninger til og fra Bornholm, gennemsnit pr. år, 2006-2014 0 100 200 300 400 500 Fra Bornholm til (1257 pr. år) Til Bornholm fra. (1045 pr. år) Kilde: Statistikbanke, FLY66 Nettoindvandringen har siden 2012 været langt over 100 personer årligt (se Tabel 11). I perioden 2010-14 er over 36 pct. af indvandrerne kommet fra Asien og 57 pct. fra europæiske lande særligt Sverige, Tyskland, Norge og Polen i nævnte rækkefølge). Nettoindvandringen til Bornholm har i øvrigt været positiv siden 1990 og kunne frem til 2008 stort set opveje nettofraflytningen. I 2014 opvejede nettoindvandringen 73 pct. af nettofraflytningen sammenlignet med ca. 34 i både 2012 og 2013. Tabel 11 Vandringer til og fra Bornholm fordelt på statsborgerskab, 2010-2014 Danske statsborgere 2010 2011 2012 2013 2014 Pr. år Indvandrede 92 88 117 108 89 99 Udvandrede 89 97 91 80 87 89 Nettoindvandrede 3-9 26 28 2 10 Udenlandske statsborgere 2010 2011 2012 2013 2014 Pr. år Indvandrede 121 147 151 159 241 164 Udvandrede 58 63 52 63 77 63 Nettoindvandrede 63 84 99 96 164 101 Nettoindvandrede i alt 66 75 125 124 166 111 Kilde: Statistikbanken Af de nettoindvandrede i perioden 2010-14 var 80 pct. under 40 år, heraf udgjorde børn og unge (under 20 år) over 25 pct. I Bilag 7 side 3 og 4 er ind- og udvandringen i relation til Bornholm i perioden 2010-14 vist fordelt på henholdsvis statsborgerskab og aldersgrupper. Side 25 af 48
3. Prognosemetode Bornholms Regionskommune anvender Demografix en prognosemodel udviklet af konsulentfirmaet Cowi. Modellen er uafhængig af udviklingen i nabokommunerne, og er derfor særdeles velegnet til en isoleret ø som Bornholm. Ca. halvdelen af de danske kommuner anvender Demografix. 3.1 Parametre I befolkningsudviklingen fra et år til et andet indgår antagelser om, hvordan forskellige parametre udvikler sig over tid. Parametrene er fødsler, dødsfald og flytninger (inkl. vandringer). Endvidere indgår den valgte historiske periode og det forventede boligbyggeri med forholdsvis stor vægt. 3.1.1 Historisk periode Jo flere år prognosens fremskrivning bygger på, des større risiko er der for, at nogle mønstre, som ikke længere er aktuelle, indgår i den historiske periode. De seneste års demografiske udvikling har eksempelvis været stærk påvirket dels af den manglende mobilitet på boligmarkedet, dels af store skift i fertilitetsniveauet. På grund af disse store skift er valget af historisk periode helt afgørende for prognoseresultatet. I det scenarie, der danner grundlag for regionskommunens befolkningsprognose 2015-2027, er såvel fødsler, dødsfald og til- og fraflytning beregnet på baggrund af mønsteret i de sidste fem år, fra 2010-2014. Hele perioden ligger efter finanskrisen, hvilket betyder et ensartet flyttemønster. Samtidig er der tale om en periode, hvor antallet af fødsler og dødsfald på Bornholm har ligget på et stabilt niveau. 3.1.2 Udtynding Prognosemodellen måler i hvert af de historiske år, hvor mange indbyggere (fordelt på alder og køn) der var i hver enkelt bolig pr. 1. januar og sammenligner med de tilsvarende oplysninger pr. 31. december (ekskl. fødsler). Det er normalt, at ultimo-tallet er mindre end primo-tallet, idet husstandsstørrelsen falder på grund af dødsfald og almindelige husstandsspaltninger (unge flytter hjemmefra, skilsmisser mm.). Der sker altså en såkaldt udtynding af indbyggerne i den eksisterende boligmasse. På baggrund af disse historiske oplysninger beregner modellen befolkningsudviklingen i den eksisterende boligmasse, og hertil lægges antallet af fødsler i løbet af året samt antallet af tilflyttede til boliger, der er taget i brug i løbet af året, idet der er beregnet en standardprofil af tilflytterne ud fra den konkrete boligtype. Side 26 af 48
3.1.3 Fertilitetsniveau Fertiliteten er defineret som, hvor mange børn en kvinde får i løbet af sit liv. Reproduktionsniveauet ligger ved en fertilitet på ca. 2,1. På landsplan er fertiliteten vokset kraftigt, fra lavpunktet 1,377 i 1983 til et foreløbigt højdepunkt 1,892 i 2008, for efterfølgende at falde igen, se Figur 15. På Bornholm lå fertiliteten noget højere i 80 erne, men har i årene omkring århundredeskiftet ligget tæt på landsgennemsnittet. I 2006-08 steg fertiliteten kraftigt på Bornholm og lå med 2,233 i 2008 endda noget over reproduktionsniveauet. I 2009 faldt fertiliteten på Bornholm med 15 pct. og faldt så endnu en gang i 2011 til 1,536 og nåede dermed ned til et niveau langt under landsgennemsnittet. Fertiliteten Iå i 2014 lidt højere på Bornholm med 1,798 end landsgennemsnittet på 1,691. Figur 15 Antal børn pr. kvinde i den fødedygtige alder på Bornholm og i hele landet 2,5 Fertiliteten 1982-2014, Bornholm og hele landet 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 1983 1987 1991 1995 1999 2003 2007 2011 Bornholm Hele landet Reproduktionsniveau Kilde: Statistikbanken, FOD407 3.1.4 Dødelighed Som nævnt indgår dødeligheden i beregningen af udtyndingsfaktoren, men for de 85+-årige er denne beregning i modellen erstattet af Danmarks Statistiks overlevelsestavler for Bornholm årene 2006-14. Levealderen forudsættes at være stigende i hele perioden for både mænd og kvinder. Side 27 af 48
3.1.5 Boligbyggeriet Boligbyggeriet er en meget væsentlig parameter i prognosemodellen og samtidig en af de få parametre, hvor kommunalbestyrelsen har mulighed for direkte at have indflydelse på opfyldelsen. I prognoseforudsætningerne indgår også et forventet boligbyggeri med tilhørende antagelse om hvor stor en andel eksterne tilflyttere med en given aldersprofil, der herved genereres. Byggeriet er fordelt som vist i Tabel 12. Boligbyggeriet forventes alene opført i byerne. Boligbyggeprogrammet for perioden opererer med ca. 21 boliger/år i gennemsnit dvs. 250 nye boliger i alt. Tabel 12 Det forventede boligbyggeriet fordelt på årstal og bysamfund Kode Bysamfund Årstal 2015-26 I alt 2015-26 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 Parcel Tæt-lav Andel Pleje I alt 1100 Allinge-Sandvig By 4 3 2 1 3 1 1 1 3 1 5 15 7 4 26 1200 Tejn By 1 2 1 1 3 2 5 3200 Hasle By 1 3 1 3 3 1 1 1 3 2 6 1 13 6 7 26 3300 Sorthat-Muleby By 1 1 1 3400 Nyker By 1 1 1 2 1 3 3600 Klemensker By 1 1 1 2 1 3 7100 Rønne By N 1 5 3 1 1 3 3 1 2 2 2 2 12 9 5 26 7200 Rønne By M 3 2 4 2 3 2 4 2 4 18 22 7300 Rønne By S 1 4 4 3 7 4 5 7 3 7 2 6 35 14 4 53 1300 Gudhjem By 1 1 2 1 3 2 5 1500 Østermarie By 1 1 1 1600 Østerlars By 1 1 1 9400 Nylars By 9500 Vestermarie By 1 1 1 9100 Pedersker By 1 1 1 9200 Aakirkeby By 1 1 1 3 3 1 5 2 1 3 12 3 2 21 9300 Lobbæk By 1 1 1 5100 Listed By 1 1 1 5200 Svaneke By 1 1 1 2 3 2 5 5300 Aarsdale By 1 1 1 5400 Nexø By 2 2 5 4 2 4 4 4 1 4 5 20 12 5 37 5600 Snogebæk By 1 1 2 1 3 1 5 Bornholm total 9 22 21 24 23 23 21 22 21 20 22 22 131 64 45 0 250 Kilde: Demografix Kommunalbestyrelsen har desuden besluttet, at det både på landet og i byerne bortset fra Rønne, Nexø, Aakirkeby, Hasle, Gudhjem, Klemensker og Svaneke er muligt at anvende nuværende helårsboliger som flexboliger. På denne baggrund er der som i sidste års prognose antaget, at flexboligordningen vil generere en nettoudtagning af gennemsnitligt 50 boliger/år af den samlede boligmasse. Side 28 af 48
Bilagsoversigt 1. Befolkningsprognose, hovedresultat 2012-2027 2. Indeks over udviklingen i aldersgrupper 2008-2027 3. Befolkningen 1. januar 2015 og befolkningsprognose 1. januar 2025 4. Skoledistrikter og skoler pr. 1. august 2015 5. Aldersfordeling 1995, 2005 og 2015, Bornholm og hele landet, 1-års aldersgrupper 6. Befolkningens bevægelser 1985-2014, brutto og netto 7. Flytninger og vandringer til og fra Bornholm 2005-2015, geografi og aldersgrupper 8. Aldersfordeling i de fem skoledistrikter 2012-2027, udvalgte aldersgrupper Side 29 af 48
Bilag 1, Befolkningsprognosens hovedresultat, Bornholms Regionskommune, 2015-2027 Alder 1. januar Historisk udvikling Prognoseperiode 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 0 år 244 266 246 254 250 248 247 248 250 253 253 252 249 245 241 238 1-2 år 650 588 536 559 548 543 536 530 528 529 533 535 533 529 522 515 3-4 år 772 721 660 608 567 587 575 569 560 554 551 551 554 555 553 548 5 år 392 388 405 333 351 279 309 297 295 290 286 284 283 284 286 285 6-11 år 2.527 2.450 2.393 2.405 2.337 2.293 2.183 2.105 2.011 1.909 1.863 1.802 1.802 1.776 1.762 1.752 12-14 år 1.495 1.454 1.382 1.315 1.265 1.234 1.230 1.210 1.203 1.208 1.157 1.116 1.006 980 931 941 15 år 547 505 504 473 469 443 409 421 411 406 401 403 410 352 364 304 16-17 år 1.154 1.126 1.040 993 954 931 902 846 825 826 812 802 799 807 757 714 18-24 år 2.569 2.513 2.496 2.472 2.414 2.350 2.284 2.228 2.180 2.102 2.055 2.014 1.979 1.950 1.930 1.923 25-29 år 1.202 1.217 1.213 1.263 1.274 1.263 1.263 1.238 1.220 1.219 1.207 1.192 1.172 1.157 1.138 1.123 30-39 år 3.786 3.580 3.401 3.270 3.150 3.086 3.052 3.017 2.995 2.949 2.931 2.886 2.867 2.846 2.834 2.803 40-49 år 5.847 5.678 5.526 5.288 5.039 4.829 4.657 4.597 4.456 4.333 4.153 3.998 3.868 3.734 3.613 3.536 50-59 år 6.774 6.671 6.602 6.572 6.631 6.588 6.460 6.270 6.073 5.921 5.791 5.657 5.514 5.325 5.103 4.914 60-64 år 3.521 3.491 3.450 3.429 3.345 3.356 3.302 3.267 3.269 3.254 3.223 3.208 3.186 3.176 3.222 3.203 65-74 år 5.668 5.928 6.094 6.257 6.431 6.511 6.591 6.633 6.585 6.435 6.371 6.306 6.257 6.254 6.185 6.176 75-84 år 2.906 2.896 3.002 3.131 3.178 3.277 3.420 3.542 3.743 4.017 4.217 4.430 4.555 4.661 4.797 4.860 85 + år 1.249 1.247 1.267 1.208 1.237 1.240 1.254 1.274 1.302 1.326 1.358 1.367 1.415 1.465 1.507 1.562 I alt 41.303 40.719 40.217 39.830 39.439 39.058 38.673 38.291 37.905 37.530 37.162 36.804 36.449 36.095 35.744 35.398 Alder 1. januar Historisk udvikling Prognoseperiode 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 0 år 0,6% 0,7% 0,6% 0,6% 0,6% 0,6% 0,6% 0,6% 0,7% 0,7% 0,7% 0,7% 0,7% 0,7% 0,7% 0,7% 1-2 år 1,6% 1,4% 1,3% 1,4% 1,4% 1,4% 1,4% 1,4% 1,4% 1,4% 1,4% 1,5% 1,5% 1,5% 1,5% 1,5% 3-4 år 1,9% 1,8% 1,6% 1,5% 1,4% 1,5% 1,5% 1,5% 1,5% 1,5% 1,5% 1,5% 1,5% 1,5% 1,5% 1,5% 5 år 0,9% 1,0% 1,0% 0,8% 0,9% 0,7% 0,8% 0,8% 0,8% 0,8% 0,8% 0,8% 0,8% 0,8% 0,8% 0,8% 6-11 år 6,1% 6,0% 6,0% 6,0% 5,9% 5,9% 5,6% 5,5% 5,3% 5,1% 5,0% 4,9% 4,9% 4,9% 4,9% 4,9% 12-14 år 3,6% 3,6% 3,4% 3,3% 3,2% 3,2% 3,2% 3,2% 3,2% 3,2% 3,1% 3,0% 2,8% 2,7% 2,6% 2,7% 15 år 1,3% 1,2% 1,3% 1,2% 1,2% 1,1% 1,1% 1,1% 1,1% 1,1% 1,1% 1,1% 1,1% 1,0% 1,0% 0,9% 16-17 år 2,8% 2,8% 2,6% 2,5% 2,4% 2,4% 2,3% 2,2% 2,2% 2,2% 2,2% 2,2% 2,2% 2,2% 2,1% 2,0% 18-24 år 6,2% 6,2% 6,2% 6,2% 6,1% 6,0% 5,9% 5,8% 5,8% 5,6% 5,5% 5,5% 5,4% 5,4% 5,4% 5,4% 25-29 år 2,9% 3,0% 3,0% 3,2% 3,2% 3,2% 3,3% 3,2% 3,2% 3,2% 3,2% 3,2% 3,2% 3,2% 3,2% 3,2% 30-39 år 9,2% 8,8% 8,5% 8,2% 8,0% 7,9% 7,9% 7,9% 7,9% 7,9% 7,9% 7,8% 7,9% 7,9% 7,9% 7,9% 40-49 år 14,2% 13,9% 13,7% 13,3% 12,8% 12,4% 12,0% 12,0% 11,8% 11,5% 11,2% 10,9% 10,6% 10,3% 10,1% 10,0% 50-59 år 16,4% 16,4% 16,4% 16,5% 16,8% 16,9% 16,7% 16,4% 16,0% 15,8% 15,6% 15,4% 15,1% 14,8% 14,3% 13,9% 60-64 år 8,5% 8,6% 8,6% 8,6% 8,5% 8,6% 8,5% 8,5% 8,6% 8,7% 8,7% 8,7% 8,7% 8,8% 9,0% 9,0% 65-74 år 13,7% 14,6% 15,2% 15,7% 16,3% 16,7% 17,0% 17,3% 17,4% 17,1% 17,1% 17,1% 17,2% 17,3% 17,3% 17,4% 75-84 år 7,0% 7,1% 7,5% 7,9% 8,1% 8,4% 8,8% 9,3% 9,9% 10,7% 11,3% 12,0% 12,5% 12,9% 13,4% 13,7% 85+ år 3,0% 3,1% 3,2% 3,0% 3,1% 3,2% 3,2% 3,3% 3,4% 3,5% 3,7% 3,7% 3,9% 4,1% 4,2% 4,4% I alt 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Side 30 af 48
Bilag 2, side 1 Indeks over udviklingen i aldersgrupper 2008-2027, indeks: 2015 = 100 Småbørn, 2008-2027, indeks: 2015 = 100 140 130 0-2 år 3-4 år 120 110 100 90 80 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024 2026 Skolebørn, 2008-2027, indeks: 2015 = 100 140 130 5 år 6-11 år 12-14 år 120 110 100 90 80 70 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024 2026 Unge, 2008-2027, indeks: 2015 = 100 130 120 15 år 16-17 år 18-24 år 110 100 90 80 70 60 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024 2026 Side 31 af 48
Bilag 2, side 2 Forældregruppen, 2008-2027, indeks: 2015 = 100 140 25-29 år 30-39 år 40-49 år 130 120 110 100 90 80 70 60 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024 2026 Emptynesters, 2008-2027, indeks: 2015 = 100 110 100 50-59 år 60-64 år 90 80 70 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024 2026 Ældre, 2008-2027, indeks: 2015 = 100 160 150 140 130 120 110 100 90 80 65-74 år 75-84 år 85+ år 70 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024 2026 Bilag 6 Side 32 af 48
Bilag 3. Hele befolkningen 1. januar 2015 og og befolkningsprognose 1. januar 2025 Alder Befolkningens aldersfordeling, Bornholm 1. januar 2015 (hvid) og 1. januar 2025 (blå) 95 år 90 år 85 år 80 år 75 år 70 år 65 år 60 år 55 år 50 år 45 år 40 år 35 år 30 år 25 år 20 år 15 år 10 år 5 år 0 år Antal personer 0 100 200 300 400 500 600 700 800 900 Side 33 af 48
Bilag 4, Skoledistrikter og skoler pr. 1. august 2015 Side 34 af 48
Befolkningsprognose 2013-2025 Bilag 5. Aldersfordeling 1995, 2005 og 2015, Bornholm og hele landet, 1-års aldersgrupper Alder Befolkningens relative aldersfordeling, Bornholm (blå) og hele landet (hvid), 1. januar 1995 95 år 90 år 85 år 80 år 75 år 70 år 65 år 60 år 55 år 50 år 45 år 40 år 35 år 30 år 25 år 20 år 15 år 10 år 5 år 0 år Antal personer 0 100 200 300 400 500 600 700 800 900 Side 35 af 48
Alder Befolkningens relative aldersfordeling, Bornholm (blå) og hele landet (hvid), 1. januar 2005 95 år 90 år 85 år 80 år 75 år 70 år 65 år 60 år 55 år 50 år 45 år 40 år 35 år 30 år 25 år 20 år 15 år 10 år 5 år 0 år Antal personer 0 100 200 300 400 500 600 700 800 900 Side 36 af 48
Alder Befolkningens relative aldersfordeling, Bornholm (blå) og hele landet (hvid), 1. januar 2015 95 år 90 år 85 år 80 år 75 år 70 år 65 år 60 år 55 år 50 år 45 år 40 år 35 år 30 år 25 år 20 år 15 år 10 år 5 år 0 år Antal personer 0 100 200 300 400 500 600 700 800 900 Side 37 af 48