Hestesportens Mediers Nyhedsbrev



Relaterede dokumenter
CONTENT MARKETING. video facebook sociale medier artikler linkedin mål pinterest animation content strategi instagram hjemmeside WEMAKEGRAPHICS

TENNISSPORTENS DAG ARRANGØRMANUAL Denne korte manual giver et overblik over, hvad I som klub kan gøre for at optimere jeres Tennissportens

Modulet Sammenhænge indenfor sporten Indhold:

JOIN BADMINTON DANMARK

VÆRKTØJER TIL FRIVILLIGSTRATEGI

Jeg glæder mig til at høre fra jer og håber på fortsat support fra Københavns Kommune.

18. Effektiv Medlemskommunikation

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

GRATIS PR TIL DIN FORENING. Breddeidrætsevaluering - Mariagerfjord Kommune

SPONSOR. Sponsorproduktet. Planlægning af salget

Formandens beretning på generalforsamlingen den 23. februar 2010

Nyt fra LightChannel.dk

Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev

Projekt - Valgfrit Tema

En praktisk håndbog om tips til anvendelsen af. som effektivt redskab

sport.dk Ung handicapidræt

Ungdom. spot på sporten // november Ministævne i Skjern Bank Arena lørdag den 29/10. Hovedsponsor:

Skolepatrulje uge 18

Bornholms Travselskab Strategi 2016

VELKOMMEN TIL AC Horsens

November måneds nyhedsbrev til forældre

UNIK BRANDING & EKSPONERING I SÆRKLASSE BLIV SPONSOR FOR COPENHAGEN TV FESTIVAL 2014

KB Olympiaden er 8. august! Tilmeldingen kan ske i Tutten eller direkte til Hanne. Turneringsprogrammerne er online på DBUs hjemmeside.

MARKEDSFØRING. Målgrupper. Billetsalg. Grafisk identitet. Billetnet

Powered by Bang & Olufsen 10 KM & HALVMARATHON I STRUER LYDENS BY

Juni måneds nyhedsbrev til forældre

Annette Vilhelmsen (SF) og Henrik Klitvad (DTF) til FTU Event i Rosengårdcentret. Spil med Play & Stay-bolde i Vedbæk Tennisklub

Nyhedsbrev, september 2015 DET SKER NU!

EVALUERING. Intern evaluering. Eksempler på meget overordnede målsætninger: Hvilke parametre skal vi evaluere på og hvordan?

Præsentation af Dameudvalget 2016 Ambitioner, fokusområder og info om udvalget

Randers Herre Håndbold - på vej mod Ligaen

DESIGNMANUAL Roskilde Dyrskue

VORES FÆLLES FESTIVAL

FORENINGSGUIDEN Center for Socialt Ansvar

Invitation til at søge Læselystprogrammet Vejledning fra Styrelsen for Bibliotek og Medier

10 trin til en succesfuld Facebook side

Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr

MILJØMENTOR LAV DIN EGEN FILM M AR IAGERFJORD KO M M U N E

Vejledning til efterskole.dk. Nye muligheder på efterskolernes hjemmeside

Ukrainske journalister har propagandabekæmpelse som hobby

INFORMATIONS FOLDER 2014 / 2015

Bilag 11: Transskribering af fokusgruppeinterview med 8 elever fra 8. klasse på Skødstrup Skole

Kampagnemanual for Sammenslutningen af Unge Med Handicap. Forår 2010

Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden.

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september

JAGT & GAMEFAIR. Jagt - fiskeri - hunde - heste - outdoor

OneEyeAlien Kampagne

Nyhedsbrev Aalborg Triathlon Klub juni 2009

Beretning. udvalgets virksomhed

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune

Nyhedsbrev Uge

Formandens beretning Så er det igen blevet tid til at kikke både baglæns og fremad.

Årsberetning Omstruktureringer i DDI

Instagrammanual til frivillige i Mødrehjælpen

Foreningsplatformen 2015/16. Gratis kurser til fritids- og foreningslivet

TV 2 Danmark A/S Teglholms Allé København S. Att.: TV 2 Jura. Klage over reklameafbrydelser i nyhedsprogrammer sendt på TV 2

HLIF Gymnastik. Info-folder til trænere, hjælpetrænere og holdledere

Aftalen indeholder også et afsnit om indsatsområder for 2015 og Her er der aftalt:

Bliv samarbejdspartner med ASV

Referat af VETU-møde

FORENINGSGUIDE. Bydelsmødrenes Landsorganisation. Juli 2012

Referat af Generalforsamling februar 2013

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år

Efterårsferie-kampagne 2011: Evaluering!

Evaluering af Ungekampagne 2011 i Sorø, Faxe og Ringsted

SFO Bladet. SFO Buddinge ~ Oktober 2012 ~ side 1

Dagplejere søges! Rekrutteringskampagne Testkampagne i Horsens, Skanderborg, Svendborg og Holbæk Og flere andre er også gået i gang

I følgende dokument fremgår gennemgang af Tippens evalueringer fra efteråret 2014.

God Løsladelse. Infopakke september udgave

Tour Mont Blanc - Climb for Charity. Til fordel for Børneulykkesfonden

Nyhedsbrev Klub Viadukten, marts 2014

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Danmarksstafetten. Quickguide for. Danmarks. Idræt & Motion Åbne aktiviteter Danmarksstafetten. Revideret den

Manual til Rsiden.dk for rygestoprådgivere

sådan får du succes med dit nyhedsbrev

Nyhedsbrev. - Os, med god tid i hverdagen. April 2016

Musiktalenter skal brande kommunen

Referat. Deltagere: Steen, Karsten, Karl, Jørgen, Ada, Julle, Viggo M., Viggo, Jens, Niels, John, Jørgen og Laila.

Brugertest af folkeskolen.dk

LØB FOR DIN SAG. YOU RUN Danneskiold-Samsøes Allé København K Tlf youruncopenhagen.dk

Fundraising. - i Red Barnets lokalforeninger

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Nyhedsavisen. Juniorklubben i Hvalsø. Juniorklubbens Nyhedsavis: - Udgave 2: Maj Sommerferien 2016 Hvad er Juniorklubben?

Tour de Bakkelandet 2015 Lørdag den. 25.april 10-12

Fredag den 25. september 2015

Velkommen som DIS-Danmark medlem

1. Godkendelse af dagsorden Godkendt! HBE - Opdatering af strategi katalog tages under evt. 2. Godkendelse af referat fra sidst Godkendt!

- Sponsoroplæg - Cross Team Fyn. Få profileret jeres virksomhed på en ny og anderledes måde - bliv sponsor!

Sponsor i DALUM IF. Din klub - dit lokalområde

Sport, MarkedSføring og BuSineSS

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 -

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september

Retningslinier for trekkies.dks DM, version 5 oktober 2006

Nyt fra Den Sikre Vej

Kort evaluering af Europamesterskabet i Goalball Europamesterskabet i Goalball 2011 blev afholdt i uge 42 i 2011 i Assens Kommune.

Projektskema egne projekter

BROCHURE CykelSportMessen. Cykler - Udstyr - Rejser - Træning. ØST november Roskilde Kongrescenter.

Evaluering af Amager Taekwondo klub 2010 PR: Metode:

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer

NYHEDSBREV. Grundejerforeningen Fuglebakken Årgang 9 nr. 19 April Indhold:

Transkript:

J A N U A R 2 0 1 2 Hestesportens Mediers Nyhedsbrev Velkommen til den første udgave af Hestesportens Mediers nyhedsbrev. Her vil vi fortælle om noget af det, som du ikke kan læse om i vores andre medier, travoggalop.dk og Racing News. Det er eksempelvis vores pressearbejde og samarbejdet med jer på banerne og organisationerne, som er mindst en lige så stor del af vores arbejde som de 'synlige' medier. 2011 har været et begivenhedsrigt år, hvor formålet har været at bygge en masse ting op fra bunden. Denne udgave af nyhedsbrevet fungerer derfor som en slags årsberetning for 2011, men vi vil også kigge frem mod 2012. Vores udgangspunkt: Sporten handler om følelser Hestesportens Medier arbejder ud fra, at væddeløbssporten handler om følelser. Vi er alle i sporten, fordi den giver os nogle fantastiske følelser, og de følelser skal vi vise i både ord og billeder. Budskabet om de oplevelser, sporten giver, skal vi have ud til danskerne, men det er ikke let, fordi sporten gennem mange år groft sagt er sunket hen i glemsel. Det vidste du ikke om Charlottenlund Travbane I 1891 var rekorden i omsætningen i ét enkelt løb 6.000 kroner. Vi giver en præmie til den første, som kan regne ud, hvad det svarer til i danske kroner i dag. Ét fællesskab med ni selvstændige afdelinger Den vigtigste opgave i det første år for os og jer har været at få etableret et tæt samarbejde på tværs af banerne, så vi går hen i mod at blive ét fællesskab med ni selvstændige afdelinger. Dette er vigtigt af mange grunde. Den vigtigste grund er, at sporten skal brandes som ét produkt over hele landet både i forhold til pressen, sponsorer og publikum. Når vi i sporten samarbejder internt ved at hjælpe hinanden og lave erfaringsudveksling, kan alle drage fordele af det. Hestesportens Medier er drivkraften i at strukturere samarbejdet og i at hjælpe banerne med at optimere 'produktet', altså alt, der kan give flere tilskuere, aktive og spillere. Ved at ensrette sportens samlede udtryk og genkendelighed kan vi sammen arbejde mod at øge interessen for trav- og galopsporten i Danmark. KOLOFON Hestesportens Mediers nyhedsbrev Udgiver: Hestesportens Medier FmbA Traverbanevej 10 2920 Charlottenlund Cvr-nummer 33496389 Telefon 39 64 70 00 Ansvarshavende chefredaktør: Hanna Milling

Redaktionelle retningslinjer Som en af de første opgaver udarbejdede vi redaktionelle retningslinjer for travoggalop.dk og Racing News. Mange nye folk skulle tilknyttes, og det var og er vigtigt, at de journalistiske grundprincipper bliver overholdt, således at vi kan fremstå som en troværdig samarbejdspartner, især over for pressen. I de redaktionelle retningslinjer bliver det blandt andet slået fast, at vi behandler alle lige, og at vi er uafhængige af politiske, organisatoriske og økonomiske interesser i sporten. Vi bygger op nedefra Virkeligheden på de landsdækkende aviser har ændret sig radikalt inden for de sidste 4-5 år. Væk er mange af de sportslige historier, og ind er kommet historier med hovedvægten på det menneskelige. Vi har gang på gang fået at vide fra de landsdækkende medier, at den manglende interesse fra de lokale medier bevirker, at de heller ikke ser nogen grund til at skrive om sporten. Derfor bygger vi op nedefra og sender massivt pressemateriale ud til de lokale medier, og de medier, som er tættest på os, nemlig hestemedier som Heste-Nettet og Ridehesten, hvor vores største grundlag for rekruttering også er. Mange af de tiltag, som vi har sat i gang eller sætter i gang i det kommende år, har kun et formål: At få flere tilskuere ud på banerne, så vi kan få øget omtale i den lokale presse, som leder til omtale i den regionale presse, så vi deraf kan få omtale i landspressen. Der er ingen genveje her, kun hårdt arbejde. Vores hidtil største udsendelse til pressen var i forbindelse med Hestesportens Galla 7. januar 2012, hvor vi op til begivenheden sendte artikler ud til samtlige medier i de lokalområder, hvor de nominerede bor. Under og efter gallaen sendte vi artikler om vinderne ud 17 gange med i alt 26 artikler til over 100 medier. Arbejdsgrupper er i gang med arbejdet Hestesportens Medier har nedsat tre arbejdsgrupper med det formål at styrke samarbejdet og udnytte vores fælles resurser. De tre arbejdsgrupper, som blev nedsat efter mødet med banerne i oktober, er gået i gang med arbejdet. Drøftelserne skal munde ud i, at der bliver fastlagt strategier og handlingsplaner for hele hestevæddeløbssporten inden for disse tre områder: Sponsering Presse, fotos og tips It. Arbejdsgrupperne består af disse personer: Sponsor: Ulrik Boss, Troels Troelsen, Michael Korfitsen, Nikolaj Kaas, Karl Kristian Guldhammer, Christian Hundebøll, Charlotte Berg og Tom Christensen. Presse, fotos og tips: Karl Kristian Guldhammer, Jesper Elbæk, Hanna Milling, Troels Troelsen, Charlotte Berg og Nikolaj Kaas. It: Hanna Milling, TH Media, Dennis Stenbæk, Jens Rønnow og Christen Overgaard.

Sponsorer Banerne og vi arbejder på at kunne sælge et sponsorat, der dækker alle baner uden at skade nogen af de eksisterende større sponsorater. Indholdet af sponsoraterne er defineret, og det vil sige, hvad vi kan tilbyde en eller flere sponsorer. Et sponsorat skal være til fordel for alle baner og bringe sporten fremad i synlighed, i antal besøgende på banerne samt økonomisk. Måske vil der blive tale om flere sponsorater, og sponsorudvalget har defineret en liste af muligheder, der fortsat skal udbygges. Database over pressen og de aktive Vi har lavet en database, hvor samtlige licenshavere i Dansk Travsports Centralforbund er blevet 'parret' med deres respektive lokalmedier og regionale medier. Formålet er at servicere pressen bedst muligt og sende historier ud til de relevante medier. Selv om databasen kun har været fuldt i brug i 3-4 måneder, har den allerede vist sig meget værdifuld. Vi kan på få sekunder finde frem til præcis de medier, som dækker det lokalområde, hvor en aktiv bor. Næste skridt bliver at overføre databasen fra Excel til et lukket rum på travoggalop.dk, så I på banerne også kan få glæde af den. Det lukkede rum er nødvendigt, da vi skal overholde persondataloven. Desuden skal vi inden den nye sæson have lavet en lignende database for galopsportens aktive og deres lokalmedier. Mærkedage skal ud Det seneste initiativ over for pressen er udsendelse af omtaler, når aktive har rund fødselsdag eller jubilæum. Her sender vi ikke kun ud til sportsredaktionerne, men også til navneredaktionerne, hvor historierne har større mulighed for at blive bragt. Den indsats vil vi intensivere i 2012. Billeder til pressen Et godt billede siger mere end 1.000 ord. Derfor er der til alle vores udsendelser også et tilbud til pressen om at hente billeder til fri redaktionel anvendelse i forbindelse med omtale af begivenheden i presserummet på Trav- og Galopfotografer, www.travoggalopfotografer.org, som vi åbnede i høsten. Vi kan se, at pressen i stort omfang benytter sig af denne tjeneste.

Sporten på tv Det sværeste medie at komme i er uden tvivl tv, og ud over nyhedsklip har der i 2011 ikke været meget om væddeløbssporten. Der er dog nogle undtagelser, herunder TV 2 Sport, TV 2's regionalprogrammer og Aftenshowet, hvor derbydeltager Gitte Hansen og tidligere jockey Gert Hansen har medvirket. Vi vil i 2012 intensivere samarbejdet med tvstationerne i samarbejde med F3, der driver Racing Live. Hjemmesider Hestesportens Medier er ved at udvikle 'smarte' hjemmesider til fire baner, Billund, Charlottenlund, Klampenborg og Odense. Hjemmesiderne er smarte, fordi de automatiserer en række arbejdsprocesser og dermed frigør nogle af jeres resurser til andre opgaver. Der er også mange stordriftsfordele, fx udvikling af nye funktioner, og at vi effektivt kan hjælpe hinanden, fordi vi alle kender systemet. De nye hjemmesider får funktioner, hvor en lang række af de vigtigste informationer bliver opdateret ét sted og vist flere steder. De nye sider vil også virke spilfremmende, fordi funktionerne i høj grad vil appellere til spillerne. Informationerne vil blive trukket fra sportsinfo. Disse funktioner vil vi løbende udbygge i løbet af året. Vi har opbygget den fælles skabelon for hjemmesiden ud fra disse ting: Den skal appellere meget til unge Signalerne er: glæde, følelser, sjov og samvær Siden skal være åben, venlig og moderne Enkel og forståelig navigation Hovedvægten er lagt på at appellere til tilskuere, sponsorer og events Samspil i layout mellem baneprogrammer og Racing News. Desuden har vi lagt vægt på: Så mange automatiseringer som muligt Simple og helt enkle arbejdsgange, når banerne skal opdatere Ens opbygning og navigering, hvilket er en stor service over for brugerne. Hver bane præger selvfølgelig sin side med egne farver og billeder samt logo. Den første bane forventes at gå over på den nye platform inden så længe, hvorefter banerne løbende vil skifte over, mens travoggalop.dk går over, når siden er udviklet. Håbet er, at I på de øvrige baner i løbet af året vil bruge den nye platform, som sammen med baneprogrammerne og Racing News vil få sporten til at fremstå med et samlet grafisk udtryk.

Trav- og Galopbørsen Hestesportens Medier overtog i sommer Travog Galopbørsen, travoggalopborsen.dk, da vi mener, at der har manglet et sikkert og samlet sted at handle heste, udstyr og bringe annoncer for job og lejlighedstransporter. Trav- og Galopbørsen var på det tidspunkt forholdsvis ny og blev drevet på professionel vis. Siden bliver hele tiden overvåget, hvilket der god grund til, viste en sag om en hestehandel i december, der dog ikke vedrørte Trav- og Galopbørsen. Meningen med siden er også af få en indtægt på annoncører, som kan bruges til at styrke pressearbejdet. travoggalop.dk Vores hjemmeside har ikke undergået de store forandringer i år, men fremover skal det nye travoggalop.dk være hele sportens samlingspunkt, både nyhedsmæssigt og teknisk. Travoggalop.dk vil bruge samme platform som banernes nye hjemmesider, så vi fremstår som én enhed. Sportens inderkreds skal på travoggalop.dk kunne finde (næsten) alle nyheder, nye i sporten skal kunne finde relevant information om sporten, og pressen skal serviceres via travoggalop.dk med nyheder, henvisning til gratis download af billeder, videoklip, baggrundsmaterialer og meget mere. Facebook og Twitter Hestesportens Medier har stor fokus på, at banerne bruger sociale medier som Facebook og Twitter. Det er de unges medie, og banens facebookside skal være det sociale samlingspunkt uden for banen. Det skal give merværdi for folk at være fan af en væddeløbsbane. Det kan man opnå ved at give sine fans nogle fordele og følelsen af at være med i et fællesskab. Alle baner er i løbet af året kommet på Facebook, og Klampenborg er også på Twitter. Hestesportens Medier har både skrevet en manual og løbende bistået banerne i denne proces. Desuden har vi fulgt banernes aktiviteter på Facebook og vurderet, i hvor høj grad de opfylder HFF's krav til aktiviteter i de sociale medier.

Baneprogrammer Der er blevet udviklet to skabeloner til ens baneprogram for alle baner, hvor der også er kommet kuskefarver med: Golden Cup, Danske Spils skabelon, der er forbeholdt onsdagsløb Alle øvrige løbsdage, udviklet af Hestesportens Medier. Baggrunden for at udvikle nye skabeloner er, at baneprogrammerne på forsiden i højere grad skal appellere til følelserne især gennem gode nærbilleder af et menneske eller en hest. Det redaktionelle og brugen af billeder inde i baneprogrammet skal også tale til følelserne. Og som noget meget vigtigt analysere løbene og spillet, det er jo spillet, sporten lever af. Hestesportens Medier mener, at alle løb bør have et navn, som genkalder de følelser, der er forbundet med oplevelsen, og som skaber genkendelighed og mulighed for at eksponere sponsorer. Et værktøj til dette er at skabe historier om løb, heste, mennesker og begivenheder, hvilket også bliver kaldt for storytelling. På denne måde får man mulighed for at give oplevelsen merværdi gennem de historier, der er knyttet til løbet. Navne på løb kan derfor være: Løbets sponsor, hvor man fortæller fakta om sponsoren En aktiv, hvor man fortæller en lille historie om vedkommende En hesteejer En opdrætter En begivenhed En hest Sidste års løb/ vinder, hvis løbet er årligt tilbagevendende. Velkomstfolder Vi ved fra både egne og andres undersøgelser, at det er svært at være ny på en væddeløbsbane. Nye tilskuere forstår ikke ret meget af, hvad der foregår, og de synes, at tiden mellem løbene er for lang. Desuden ved vi, at det tager tid at lære om både sporten og spillet. Vi er derfor i gang med at lægge sidste hånd på velkomstfolderen til nye tilskuere. Heri kan nye tilskuere både læse generelt om sporten, om banen og om spillet. Cirka 80 procent af teksten er ens for banerne, mens de sidste 20 procent er særlig for hver enkelt bane. Det kan fx være et kort over banen, beskrivelse af spisesteder og banens historie. Folderen skal gøre det nemmere at forstå, hvad sporten handler om, og den kan fungere som underholdning mellem løbene. Målet er, at tilskuere, som kommer til løb første gang, også får lyst til at komme igen, fordi de føler sig godt taget imod og har fået en dejlig oplevelse.

Racing News Erfaringsudveksling JANUAR 2012 Vi har sammen med Danske Spil og F3 fastlagt indhold, fordeling af opgaver og redaktionel linje for avisen. Vi har skaffet folk til at skrive og tippe i avisen fra banerne, og avisen er netop udkommet med nummer 100. Dette har krævet en hel del resurser. To af vores praktikanter har valgt at lave en både kvantitativ og kvalitativ undersøgelse af Racing News til deres bacheloropgave. Opgaven vil indgå i det videre arbejde med at forbedre Racing News og i arbejdsgruppen omkring presse, fotos og tips arbejde. Alle baner skal have glæde af hinandens idéer og erfaringer. Det optimale er, at erfaringsudvekslingen foregår i et lukket forum, og det vil blive opbygget på det nye travoggalop.dk. Det første emne til erfaringsudveksling er 'begivenheder' både på og uden for en væddeløbsdag. Informationer om banernes nuværende begivenheder er indsamlet af Hestesportens Medier, der har videreudviklet på disse og er kommet med forslag til nye begivenheder. Næste skridt bliver, at vi inden for kort tid præsenterer jer på banerne for den samlede liste og beder jer komme med supplerende oplysninger. Målet er, at der fremover ikke vil blive afholdt en løbsdag, uden at der er en særlig begivenhed for publikum. Andre emner for erfaringsudveksling: Kontakt til lokale medier Hvordan man skaffer sponsorer Hvordan man driver sin Facebookside med størst muligt udbytte Hvordan man markedsfører banen, herunder fx præsentationsfolder Metoder (fx marketingundersøgelser blandt publikum) Udveksling af oplysninger om gode og billige leverandører, fx til tryk Hvordan man skaffer frivillige. Erfaringsudvekslingen kan bestå af disse elementer, flere vil sikkert komme til: Billeder (siger mere end 1.000 ord) Skriftligt materiale, fx foldere, plakater og tekst i baneprogram samt annoncer Evalueringer/ effektmålinger Skema, som skal udfyldes med praktiske informationer om fx, hvem der har deltaget i planlægningen og afviklingen, pris, sted osv. Publikumsundersøgelser I løbet af året har vi lavet to publikumsundersøgelser: Publikumsundersøgelse på Copenhagen Cup-dagen på Lunden og de tre gange Saturday Night Racing på Klampenborg Galopbane. Publikumsundersøgelsen på Lunden bestod af en spørgeskemaundersøgelse, som Lundens administration arbejder videre med og vil bruge i sit arbejde. Saturday Night Racing er en evaluerende rapport med forslag til forbedringer af konceptet. Saturday Night Racing fortsætter i år med flere løbsdage lørdag aften. Praktikanter Hestesportens Medier har i det forløbne år haft ni praktikanter ad to omgange, som har vist stor initiativrigdom og har givet et friskt pust og en ny måde at se tingene på. Ud over de tiltag, som vi tidligere har nævnt, har praktikanterne været med til at få Netværk Lunden i gang ved blandt andet at opsøge lokale virksomheder, og de har delt plakater og løbesedler ud i forbindelse med store løbsdage. Her i efteråret har vi sat annoncering efter praktikanter i system, så også banerne kan få glæde af deres viden og praktiske hjælp. Det gælder praktikanter inden for: Event Markedsføring Serviceøkonomi Kommunikation It.

Danmarkshestene Alle travbaner har i dag en Danmarkshest, hvor Hestesportens Medier har stået for alt forarbejdet, herunder: Udarbejdelse af vedtægter Udarbejdelse af folder, købsbevis og andelskort til alle travbaner Oprettelse og drift af facebookside udelukkende for Danmarkshesten. Danmarkshestene har givet rigtig fin omtale i medierne, herunder også i Den Blå Avis med 900.000 læsere, som vi har leveret artikel til. Hestesportens Mediers bestyrelse I maj blev der nedsat en bestyrelse for Hestesportens Medier, der består af disse fem medlemmer: Kurt Damsgaard (formand) Uddannet journalist. I de seneste otte år har Kurt Damsgaard været kommunikationschef for Kræftens Bekæmpelse. Inden da var han nyhedsredaktør og studievært på henholdsvis TV-Avisen og Radioavisen. Kurt Damsgaard har i to perioder siddet i bestyrelsen for Det Danske Travselskab. Første gang 1993-1999, da Charlottenlund Travbane blev reddet fra en truende konkurs og senest i 2003, hvor han blev medlem af bestyrelsen i Hestevæddeløbssportens Finansierings Fond (HFF), udpeget af Kulturministeriet. Ulrik Boss Meget af Ulrik Boss' arbejde foregår på tværs af virksomheder og sammen med andre. I dag er det selskaberne Eventforce A/S, EF Retail og Ballerup Super Arena, der nyder godt af hans erfaring og kreativitet. Desuden er han bestyrelsesformand i Eventforce A/S, medlem af bestyrelserne i Ballerup Super Arena, EF Retail A/S og Focus2 A/S (rådgivende ingeniørvirksomhed). Bent Knie-Andersen Formanden for Hestevæddeløbssportens FinansieringsFond er ph.d., cand.oecon. og tidligere underdirektør i Jyllands Kreditforening 1971-1977, direktør i Alm. Brand 1977-1980 og administrerende direktør i Alm. Brand 1980-2001. Dertil kommer, at han har og har haft en lang række tillidsposter, herunder formand for Lyngby- Taarbæk Erhvervsråd, formand for Frilandsmuseets Venner, medlem af bestyrelsen for Dansk Danseteater og næstformand i Kræftens Bekæmpelse. Michael Korfitsen Som tidligere bestyrelsesmedlem og nuværende direktør for NKI Racing Arena har den 43-årige nordjyde et indgående kendskab til væddeløbssporten. Senest har han været salgschef i Nordjyske Medier i storkundegruppen med ni medarbejdere og ansvar for en omsætning på 120 millioner kroner. Som uddannet merkonom i markedsføring har Michael Korfitsen især sine styrker inden for salg, markedsføring, strategier og analyser samt planlægning af events. Peter Rolin Blev i 2011 formand for Klampenborg Galopbane. Peter Rolin har også i mange år været medlem af bestyrelsen for Dansk Galop, der er øverste myndighed for galopsporten i Danmark. I 1987 blev Peter Rolin marketingdirektør i Handels- og Ingeniørfirma Hans Buch+Co, som han senere blev administrerende direktør for og hovedaktionær i. Senest er Peter Rolin stifter, medejer og bestyrelsesformand af X-Court, der er en agenturvirksomhed med sportsudstyr, blandt andet Slazenger og Dunlop.

Henrik Saabye Som producer af store sportsbegivenheder på tv har Henrik Saabye været verden rundt op til flere gange. Han har været med til fire olympiske lege, nemlig 1996 Atlanta, 2000 Sydney, 2004 Athen og 2008 Beijing. Ved OL i London til næste år skal han producere håndboldturneringen, og uofficielt er Henrik Saabye blandt kollegaer kåret som verdens bedste producer af den populære sport. De, der så med ved verdensmesterskaberne i fodbold i Sydafrika sidste år, opdagede måske hans navn i rulleteksterne, for han producerede seks af kampene. Ved verdensmesterskaberne i 2006 i Tyskland producerede Henrik Saabye 13 kampe inklusiv den ene semifinale. Derudover har Henrik Saabye lavet udviklingsprojekter for både det danske og det internationale håndboldforbund.