Core Curriculum i anatomi (5. semester)

Core Curriculum i anatomi (5. semester) Definitioner i Patologi Patologi Organkursus 4 1. Lymfatisk væv I & II - Mikroskopi 1.1 Lymfeknuder A 1.2 Milten A 1.3 Tonsiller A 1.4 Appendix C 1.5 MALT A 1.6 GALT A 1.7 Thymus A 2. Huden - Mikroskopi 2.1 Hud A 2.2 Hudkirtler C 2.3 Hår C 2.4 Negle C Organkursus 5 3. Nyre og urinveje - Makroskopi 3.1 Nyren A 3.2 Ureter A 3.3 Urinblæren A 3.4 Binyren A 3.5 Urogenitalsystemets udvikling A 4. Nyre og urinveje - Mikroskopi 4.1 Urinblæren A 4.2 Nyren A 4.3 Ureter og pelvis B Organkursus 6 5. Endokrine kirtler - Mikroskopi 5.1 Hypofyse B 5.2 Corpus pineale C 5.3 Gl. thyroidea A 5.4 Gl. parathyroidea B manan.dk ~ 1 ~

5.5 Gl. suprarenalis A 6. Mandlige kønsorganer - Mikroskopi 6.1 Vesicula seminalis C 6.2 Penis C 6.3 Urethra C 6.4 Scrotum C 6.5 Testis A 6.6 Prostata A 6.7 Epididymis B 6.8 Ductus deferens B 7. Mandlige kønsorganer - Makroskopi 7.1 Penis A 7.2 Urethra A 7.3 Scrotum B 7.4 Testis A 7.5 Ductus deferens B 7.6 Epididymis B 7.7 Vesicula seminalis B 7.8 Prostata A 7.9 Embryologi: Det mandlige genitalsystems A udvikling 8. Kvindelige kønsorganer - Mikroskopi 8.1 Uterus A 8.2 Placenta og fosterhinder (Beh. på 3. Semester) 8.3 Vagina B 8.4 Tuba uterina B 8.5 Ovarier A 8.6 Urethra C 8.7 Genitalia externa feminina C 8.8 Mamma A 9. Kvindelige kønsorganer - Makroskopi 9.1 Tuba uterina A 9.2 Placenta og fosterhinder B 9.3 Mamma A 9.4 Uterus A 9.5 Embr. Det kvindelige genitalsystems udvikling A 9.6 Ovarier A 9.7 Urethra A 9.8 Genitalia externa feminina B 9.9 Vagina B 10. Bækkenbunden Makroskopi 10.1 Peritoneum i pelvis B 10.2 Regio perinealis C manan.dk ~ 2 ~

Definitioner i patologi Kapitel 1 generel patologi - Incidens: Antallet af nye tilfælde af en sygdom i befolkningen inden for et givent tidsrum. - Prøvalens: Antallet af mennesker i en population, som har sygdommen på det givne tidspunkt. - Symptom: Sygdomstegn. - Syndrom: Symptomkomplex som optræder sammen. - Remission: Hel eller delvis forsvinden eller bedring af sygdom eller symptom, - Relaps: Tilbagefald. - Eksacerbation: Akut forværring af sygdommen med fortsatte symptomer. - Recidiv: Nyt anfald af en sygdom, som patienten tidligere har haft, og som var anset som overstået. - Prognose: Forudsigelse af en sygdoms sandsynlige forløb. Kapitel 3 cellebiologi - Metaplasi: En differentieret celletype erstattes af en anden differentieret celletype tilhørende samme kimblad (adaptiv proces i forbindelse med irritation af et område). - Labile celler: Høj-prolifererende celler (eks. epithelceller). - Stabile celler: Deler sig sjældent under normale forhold. Stort celletab kan dog inducere betydelig proliferation (eks. leverceller). - Permanente celler: Ende-celler, deler sig normalt ikke efter fødslen, og kan derfor ikke erstattes ved tab (eks. hjerneceller). - Skumceller: Makrofager, hvis rest-indhold i fagolysosomer ikke kan nedbrydes, eks. cholesterol. - Hæmosiderofager: Makrofager, der har oplagret jern fra fagocytose af erthrocytter (gullig-brune korn). - Makrofag-kæmpeceller: Sammensmeltning af mange makrofager multinuklære. - Fremmedlegemekæmpeceller (indeholder fremmedlegemer) - Langerhans-kæmpeceller (ses ved granulomatøs inflammation som ved eks. tuberculose) - Tuontons kæmpeceller (findes ved fedtnedbrydning) Kapitel 4 nonneoplastiske forandringer, celleskade og celledød - Adaptation: Reversible forandringer. - Cellebeskadigelse: Reversible forandringer. - Celledød: Nekrose (accidentel celledød) Apoptose (programmeret celledød) - Hypertrofi: Forstørrelse af væv eller organer som følge af øget cellestørrelse. manan.dk ~ 3 ~

- Hyperplasi: Forstørrelse af væv eller organer som følge af et øget antal celler, og er ledsaget af øget funktionskapacitet. - Atrofi: Formindsket størrelse af væv eller organer, som på et tidspunkt har haft normal størrelse. Skyldes reduktion i cellestørrelse og/eller i antallet i celler (bla. ved apoptose). - Atrofia fusca cordis: Ophobning af lipofuscin (plasmafragmenter) i hjerteceller. Skyldes aldring. - Metaplasi: Ændring af cellernes differentiering mellem celler inden for samme kimblad ofte som resultat af ydre påvirkninger. - Dysplasi: Epithelforandring med øget celleproliferation og ufuldstændig differentiering (kan udvikles til carsinom dvs. præmalignt). - Forandinger: - Hydrop forandring: Ophobning ag vand og salte ( baloon cells ). - Steatose: Ophobning af fedt eks. i leverceller (reversibel). - Hyalin forandring: Akkumulation af protein. - Dystrofi: Vævsforandringer som skyldes ernæringsmæssige eller metaboliske forstyrrelser. - Dystrofisk calcifikation: Kalkaflejring i nekrotisk væv, der ses ikke sammenhæng med serum-ca 2+. - Metastatisk calcifikation: Kalkaflejring som følge af hypercalcæmi, dvs. stigning i serum-ca 2+. - Nekrose: Accidentel celledød, altid patologisk, ofte pga. cellebeskadigelse. Passiv proces (- ATP). Segmentering og granulering af kernen. Lysering. Inflammatorisk proces. * Man ser pyknose (skrumpning af kerner) * Man ser karyorrhexi (fragmentering af kerneindhold) * Man ser karyolyse (ingen kerner) - Koagulationsnekrose: Den almindeligste form for nekrose. Fast og lyserødt væv. Skyldes somregel iskæmi. - Kollikvationsnekrose: Ses i CNS pga. iskømi. Flydende dødt væv. - Fedtnekrose: Traumatisk (eks. mamma) eller enzymatisk (eks. pancreas). Faste gullige eller grålige områder i fedtvævet. - Kaseøs nekrose: Blød, hvidlig, cremet og osteagtig konsistens som ses i forbindelse med infektion med Mycobacterium tuberculosis. - Hæmoragisk nekrose: Blodfyldt nekrotisk væv. Ofte koagulationsnekrotisk væv med hæmoragiske infarkter. - Fibrinoid nekrose: Ophobning af forskellige plasmaproteiner. - Gangræn: Bakteriel betinget forrådnelse (infektion), ofte sortfarvet. - Tørt gangræn: Ofte perifert på tæer eller fingre. - Vådt gangræn: Massiv tilstedeværelse af bakterier og meget ildelugtende. - Gasgangræn: Fremkaldes af Clostridium, spreder sig. manan.dk ~ 4 ~

- Apoptose: Kontrolleret celledød, normalt fysiologisk (kan være patologisk). Kondensering af kromatin. Pakning af organeller i apoptotiske vesikler som fagocyteres. Aktiv proces (+ ATP). - Infarkt: Nekrose som skyldes stærkt nedsat eller ophævet cirkulation. Kapitel 5 kredsløbspatologi - Ødem: Øget tilstrømning af væske, som drænangen ikke kan holde trit med. Opdeles i lokaliseret og generaliseret ødem. - Transsudat: Ødemvæske med beskedent indhold af protein. - Ekssudat: Ødemvæske med højt proteinindhold. - Lungeødem: Væske i lungerne ved hjerteinsuff. eller inhalation af giftdampe. - Ascites: Øget væskemængde i peritonealhulen ved feks. levercirrose mm. - Hyperæmi: Øget mængde blod i et væv eller organ. Sker enten aktivt eller passivt. - Aktiv hyperæmi: Ses ved akut inflammation eller ved fysiologiske tilstande (arbejde). Kaldes også reaktiv hyperæmi. - Passiv hyperæmi/stase: Akut stase venstresidig hjerte insuff. Kronisk satse kronisk hjerteinsuff. som kan give kronisk lungestase eller leverstase. - Hæmostase: Standsning af blødning. Reaktion på beskadigelse af det vaskulære system. Omfatter reaktioner i karvæg og endothel, thrombocytter, koagulation og fibrinolyse. Normalt endithel beskytter imod hæmostase. - Arterosklerose: Plaques (ateromer) i intima bestående af to komponenter en blød og en hård del. Ansamlinger af lipidrigt materiale kaldte plaques. Ses ofte i store og mellemstore kar i den systemiske cirkulation. * Aterom-dannelse: - Beskadigelse af endothel, LDL inkorporeres i intima. - Lipider optages af makrofager- lyst ophøjet parti i intima (fatty streak). - Yderligere ophobning af lipid som tabes af makrofager. Brud på membrana elastica interna. Produktion af kollagen. - Fibrøs kappe pga. kollagen. Ekstracellulært lipid som kan kalcificere. Kollagen erstatter galtte muskelceller. Risiko for ulceration. Risici: Thrombedannelse, embolisme, aneurisme, stenose eller hæmoragi. - Möckebergs mediasklerose: Kalcifikation i tunica media i større eller mellemstore ekstremitetsarterier hos især gamle og diabetikere. - Arteriolosklerose: Fortykkelse og stivhed i arteriolerne. - Aneurismer: Abnorm og lokaliseret dilatation af en arterie. Opdeles i 3 typer. - Dissekerende aneurismer: Blodet dissekerer sig langs de laminære planer i tunica media, hvorved der dannes en blodfyldt kanal i væggen parallelt med det egentlige lumen. - Fusiforme og sakkulate aneurismer. - Varicer: Åreknuder - Hæmorrider: Nedsynkning af vaskulære anale puder. manan.dk ~ 5 ~

- Teleangiektasier: Permanente udviddelser af de mindste kar. Stjerneformede eller punktformede rødlige områder. - Koagel: Masse bestående af blodets komponenter dannet intra- eller ekstravaskulært alene ved koagulation. - Trombose: De processer der fører til trombedannelse. Virchows triade (disponeringer) Ændring i karvæg, i blodets strøming og i blodsammensætningen - Thrombe: En solid intravaskulær masse bestående af komponenter i strømmende blod fikseret til karvæggen dannet in vivo. Forekommer hovedsaglig pga. endothelbeskadigelse. Kan ende med lysering (plasminsystemet), embolisering eller organisation (heling med dannelse af arvæv). - Hvid trombe: Arteriel trombe bestående hovedsagligt af thrombocytter og fibrin. Fast, sprød og grålig. Skyldes bla. turbulens. - Rød trombe: Venøs trombe bestående af erythrocytter, leukocytter og fibrin. Blød, gelatinøs og mørkerød. Skyldes bla. stase. - Blandet trombe: Lagdelt trombe med røde og blege områder. - Flebotrombose: Trombe i ikke-inflammerede vener. - Tromboflebit: Trombe i inflammerede vener. - Embolus: Et fremmedlegeme, der transporteres fra et sted i karbanen til et andet. - Tromboembolus: Et stykke løsrevet trombe (den hyppigste form). - Lungeembolus: Hyppigst tromber fra dybe UE-vener. Medfører somregel kun infarkt hos patienter med i forvejen kompromitteret lungekredsløb. - Sadelembolus: Løsrivning af stor trombemasse, der tilstopper hele a. pulmonalisgebetet. Medfører døden indenfor få minutter. - Ateromatøs embolus: Arteriel embolus. - Fedtembolus: Frie fedtansamlinger i blodbanen pga. traume på store rørknogler eller på fedtvæv. - Luftembolus: Luft i blodbanen, ofte pga. traume (store sår på halsen). - Iskæmi: Nedsat eller manglende ilt-tilførsel til væv eller organ. Skyldes kompromitteret blodtilførsel. - Angina pectoris: Hjertekramper som skyldes nedsat ilt-tilførsel til hjertet. - Infarkt: Nekrose som skyldes stærkt nedsat eller ophævet cirkulation. * Anæmisk infarkt (bleg-hvide) i hjerte og nyrer. Trekantet infarkt med apex pegende imod okklusionsstedet i karret. Reaktiv hyperæmi i kanten af nekrosen. Skarp afgrænsning. * Hæmoragisk infarkt (røde) i lunge, tarm og hjerne ( skyldes den dobbelte blodforsyning). Blødende infarkt pga manglende omgivende væv. Istedet blødning ud i lumen. - Shock: Klinisk tilstand forårsaget af drastisk fald i blodforsyningen, og dermed utilstrækkelig tilførsel af næring og ilt, samt utilstrækkelig fjernelse af metaboliske affaldsstoffer. - Hypovolæmisk shock: Udtalt fald i blodvolumen. manan.dk ~ 6 ~

* Tab af 10% blod ingen symptomer * Tab af 25% blod hypovolæmisk shock * Tab af 50% blod koma (bevidstløshed) - Kardiogent shock: Udtalt reduktion i hjertets minutvolumen, eks. AMI. - Septisk shock: Skyldes oftest endotoxiner fra Gram-negative bakterier. Kapitel 6 inflammation og heling - Inflammation: Den levende organismes svar på lokal beskadigelse eller irritament. - Kardinalsymptomer: Calor, rubor, tumor, dolor og funktio laesa. - Akut inflammation: Starter i løbet af få minutter. Ændret kargennemstrømning, øget karpermeabilitet og migration af leukocytter (neutrofile) og makrofager. Medfører inflammatorisk ødem (ekssudat), som består af væske + celler. Det cellulære respons: Migration og adhæsion (selektin og integrin) Emigration (vha. enzymer og diapedese) Kemotaxi (vandring imod høj konc. af kemotaxiner) Fagocytose (pga. opsonering vha. komplement mm.) - Serøs inflammation: Ekssudat bestående af proteinholdig væske og celler. Tynd og klar væske (eks. ved forbrænding). - Purulent inflammation: Pusdannelse (suppurativ) som består af levende og døde neutrofile (debris), nekrotisk væv, enzymer, væske mm.) * Abces: I ikke-præformeret hulrum. * Empyem: I præformeret hulrum. * Flegmone: Diffust udbredt. * Furunkel: I en hårfollikel. * Karbunkel: I en gruppe af furunkler. - Kataralsk inflammation: Mukøs sekretion med afstødning af epithelceller (eks. snotnæser hos børn). - Fibrinøs inflammation: Ekssudat som indeholder store mængder fibrin (eks. i perikardiet). - Hæmoragisk inflammation: Ekssudat som indeholder et stort antal erythrocytter, blodigt (eks. meningitis). - Pseudomembranøs inflammation: Nekrotiske epithelceller dækket af fibrin og granulocytter (eks. difteri). - Forløb af akutte inflammationer: Resolution, fibrose eller kronisk inflammation. - Histamin: Cellemediator, som binder sig til karvæggen ved inflammation. Medfører kontraktion af endothelcellerne øget permeabilitet. - Kronisk inflammation: Inflammation der fortsætter i uger eller måneder efter vævsbeskadigelsen. Karakteriseret ved mere granulationsvæv og bindevævsdannelse. Cellerne er lymfocytter, plasmaceller og makrofager. - Granulomatøs inflammation: Ansamlinger af makrofager (granulom). - Granulationsvæv: Speciel type bindevæv med mange inflammatoriske celler. Forstadie til dannelse af arvæv. manan.dk ~ 7 ~

- Fordele ved inflammation: * Fortynding af toxiner * Udsivning af antistoffer/komplement opsonering og lysering. * Ekssudat af fibrinogen nedsat spredning af infektion. * Antigen dræneres til lymfen adaptivt immunsystem. * Transport af medicin til området pga. utætte blodkar. - Infektion: Inflammation, der skyldes mikroorganismers indtrængen i væv. - Sår: En beskadigelse af en overflade, hvor det normale epitheldække er ødelagt. * Vulnera: Skyldes ydre vold. * Ulcera: Skyldes sygdomsproces, der medfører nekrose af overfladen. - Brandsår: 1. grads (epidermale) 2. grads (dermale) 3. grads (subdermale) - Feber: Fremkaldes af pyrogener (endogene eller exogene). Døde bakterier og deres produkter er exogene pyrogener. - Leukocytose: Forøgelse af antal leukocytter i blodet. - Leukopeni: Nedsat antal leukocytter i blodet. - Amyloidose: Aflejring af amyloid (ses ved tuberkulose og reumatoid arthritis). - Heling: Reparation af det beskadigede væv. Erstatning af dødt væv med levende væv (enten regeneration eller arvævs-dannelse). - Resolution: Opheling med komplet (eller næsten komplet) gendannelse af den normale vævsstruktur. Fjernelse af dødt væv ved inflammatorisk reaktion (fagocytose og absorption). Genetablering af mikrocirkulation og regeneration af tabte celler. Ses ved mindre skader. - Fibrose: Dannelse af karrigt bindevæv kaldet granulationsvæv med efterfølgende fibrose (arvævsdannelse). * Inflammationsfasen (angiogenese og) * Fibroplasifasen (dannelse af granulationsvæv) * Modningsfasen (dannelse af egentligt arvæv) - Inflammation Heling Resolution Regeneration Granulationsvæv Arvæv - Primær heling: Rent sår, sårflader tæt på hinanden, lille helingsområde, lille ar. - Sekundær heling: Substanstab, evt. urent sår, såret kan ikke lukkes, stort helingsområde, stort ar. - Uhensigtsmæssig heling * Kontraktur: Skrumpning (kaldes striktur i rørorganer) * Adhærencer: Sammenvoksning mellem flader. * Keloid: Abnormt øget arvævsdannelse. Arvævet vokser ud over sårgrænserne. - Frakturheling: Enten traumatiske (ulykke) eller patologiske (osteoporose) frakturer. manan.dk ~ 8 ~

Ostoeklaster fjerner knoglefragmenter. Dannelse af granulationsvæv ved fibroblaster Callus. Remodellering og sturkturorientering af nyt knoglevæv. Kapitel 9 neoplasi - Neoplasi: Abnorm vækst (væsktforstyrrelse). En neoplastisk celle er en, der har gennemgået klonal ekspansion pga. somatisk mutation. En celle er noeplastisk, når dens proliferation unddrager sig normalt væsktregulation. En neoplasi består af neoplastiske celler og stroma, som sammen er ansvarlige for neoplasmets egenskaber. Eller abnorm vævsmasse med øget og ukoordineret vækst i forhold til normalt væv, og som forbliver i det samme excessive stadie. - Benign neoplasi: Godartet neoplasi. Vokser ekspansivt, symmetrisk og kan ikke sprede sig. Er derfor velafgrænsede overfor det omgivende væv. Når kriterierne for malignitet ikke opfyldes. - Malign neoplasi: Ondartet neoplasi. Vokser invasivt, asymmetrisk og kan sprede sig. Er derfor uskarpt afgrænsede. Nekroser og ulceration forekommer hyppigt i maligne tumorer (umbo-dannelse). Ved ubehandlet tilstand fører det til individets død, enten ved invasion eller spredning. HUSK: Malignitet og benignitet afhænger af, om cellerne kan invadere og sprede sig (enten ved direkte indvækst eller metastasering). - Cytologiske malignitetskriterier: * Mangelfuld differentiering * Polymorfi/pleiomorfi (variation i cellers og kerners form og størrelse) * Mitoser (abnorme mitose-figurer) - Histologiske malignitetskriterier: * Invasion og metastasering * Papillomer: Benigne tumorer opbygget af bindevævsstok beklædt med epithel. * Adenomer: Benigne tumorer udgået fra kirtelepithel (exo- eller endokrint) * Karcinomer: Maligne epitheliale tumorer. * Sarkomer: Maligne tumorer udgået fra mesenkym (muskel-, binde- og fedtvæv). * Malignt melanom: Maligne tumorer udgået fra melanocytter. * Blastom: Maligne tumor, hvor tumorvævet har et umodent udseende (ses hos børn) * Teratom: Benign eller malign tumor med elementer fra alle 3 kimblade. * Ektopiske væv: Normalt væv, som forekommer i usædvanelig lokalisation. - Præmaligne forandringer: En patologiske forandring, som hyppigere en normalt væv vil videreudvikles til cancer. Omfatter dysplasi og carcinoma in situ. - Dysplasi : Cellernes lagdeling og orientering ar ændret. Øget celletæthed. Øget antal mitoser. Forandringerne har ikke nået basalmembranen. - Carcinoma in situ: Cellernes lagdeling og orientering er ændret. Øget celletæthed. Øget antal mitoser. Viser ikke invasion (dvs. ikke har gennembrudt basalmembranen), men forandringerne findes igennem hele epithellaget. manan.dk ~ 9 ~

Ses bla. i cervix uteri (overgang mellem cylinder og pladeepithel). Sidste stadie inden udvikling af egentligt karcinom. - Lymfogen spredning: Spredning af tumorceller via lymfekar. Når tumorcellerne først er kommet ind i lymfekarrene, føres de til de regionale lymfeknuder. Skildvagtslymfeknuder er klinisk vigtige. - Hæmatogen spredning: Spredning af tumorceller via blodbanen til væskt andre steder. Kan passere der mindste kapillærer og danne metasteser hvor som helst. - Kanalikulær spredning: Spredning af tumorceller via andre af organismens kanaler eller hulrum end blod- og lymfebanen. - Tumorer er heterogene, dvs. at de er sammensat af subpopulationer af tumorceller med forskellige egenskaber. Disse forskellige egenskaber er nødvendige for vellykkede metastaseringer. - Gradering: Et udtryk for tumor-cellers differentiering = De cytologiske malignitetskriterier. * Differentiering, polymorfi og mitoser. - Stadieinddeling: Et udtryk for udbredelse af tumor = De histologiske malignitetskriterier. TNM-systemet * Størrelse og form af primær tumor (T) * Spredning til lymfeknuder (N) * Spredning i form af metastaser (M) Systemet bruges ikke ved hjernetumorer, da der ikke forekommer spredning pga. manglende lymfedrænage. manan.dk ~ 10 ~

PATOLOGI Stefan Svendsen: Noter i Anatmi og Patologi (5. semester) GENERELT: Ætiologi Patogenese Morfologi Symptomer Behandling Sygdommens årsag Sygdommens udvikling Sygdommens udseende Bla. bla Bla. bla Der findes ikke nogen sygdom, hvor alle 5 punkter er fuldstændig klarlagt. Nr. 1. CELLEBESKADIGELSE ADAPTATION Atrofi Hypertrofi Hyperplasi Metaplasi Cellers tilpasning til reversible ændringer i mikromiljøet Adaptiv erhvervet formindskelse af cellers størrelse og Funktion. Adaptiv forøget størrelse af celler ledsaget af udvidet funktionel kapacitet Adaptivt forøget celleantal Adaptiv erstatning af én differentieret celletype med en anden indenfor samme kimblad Dysplasi DEGENERATION NEKROSE Morfologiske tegn Ufuldstændig differentiering. Ændring i størrelse, form og organisation af celler. Reversible morfologiske ændringer som følge af cellebeskadigelse, visende sig ved opsvulmen af celler og cytoplasmatisk akkumulation Eksempler: Hydrop (ophobning af vand), fedt, protein Parenchymatøs (intracellulært ødem pga. [Na + ] i cellen). Lokaliseret celledød in vivo Pyknosis kernen skrumper Karyorrhexis fragmentering af kernen Karyolysis kernen væk NB: En eller flere af disse tegn = Nekrose manan.dk ~ 11 ~

Morfologiske typer Infarkt Iskæmi Koagulations nekrose (ses i alle væv) Kollikvations nekrose (væv dør henflydende, pus) Fedtnekrose (Traumatisk = mammae. Enzymatisk = pancreatitis) Kaseøs nekrose (Turberkulose i lungerne, osteagtig) (Fibrinoid nekrose). Nekrose som følge af ischæmi To typer: 1. Blege anæmiske 2. Røde hæmorrhagiske Iltmangel pga. nedsat perfusion Gangræn (koldbrand) APOPTOSIS Våd: Nekrose + infektion Gas: Udvikler gas Tør: Iskæmisk nekrose Programmeret celledød CALCIFIKATION Steatosis Dystrofisk (cellebeskadigelse) ophobning af ca 2+ i alt væv Metastatisk (hypercalcæmi) serologisk målbart Reversibel proces. Ophobning af TCA (fedt) i ER. Ex: Steatosis hepatis (fedtlever) Kan udvikles til nekrose manan.dk ~ 12 ~

Nr. 2. Stefan Svendsen: Noter i Anatmi og Patologi (5. semester) INFLAMMATION s. betændelse Definition: Den levende organismes svar på lokal beskadigelse eller irritament 4 stadier: 1. Initieringsfasen 2. Opbygningsfasen 3. Nedreguleringsfasen 4. Ophelingsfasen med remodellering af vævet Kan godt have inflammation uden infektion men ikke omvendt! AKUT INFLAMMATION Reaktionen udspilles i det mikrocirkulatoriske gebet (arterioler, kapillærer og venoler) og omfatter Hyperæmi Ødem Ekssudation Emigration forårsaget af mediator betinget arteriole dilatation forårsaget af øget hydrostatisk tryk af proteinholdig væske udsivet fra postkapillære venoler med mediator betinget øget permeabilitet af leukocytter: 1. Margination 2. Adhæsion 3. Diapedese 4. Chemotaxisk rettet emigration 5. Fagocytose Karreaktion: Flow, permeabilitet, emigration af leukocytter Ekssudat proteinholdig væske udsivet fra postkapillære venoler (væske + celler) Transsudat proteinfattig væske udsivet fra postkapillære venoler Vasoaktive mediatorer stammer fra Celler: Histamin, prostaglandiner, leukotriener, cytokiner, PAF (plasma akt. faktor) Plasma: Produkter fra komplement systemet (ex. C5). Kemotaksiner: Kan få neutrofile granulocytter til at vandre mod en koncentrationsgradient Celler ved akut inflammation Neutrofile granulocytter adhærerer specifikt til venole væg via adhæsions molekyler og emigrerer retnings bestemt ved chemotaxi Dukker op 12-24 timer efter beskadigelse/irritament Makrofager er monocyt deriverede og emigrerer på samme måde som neutrofile granulocytter manan.dk ~ 13 ~

Eksempler på inflammations typer: Serøs inflammation: Ekssudat med ringe mængde protein og få celler Catarrhalsk inflammation: Ekssudat + epithelceller Purulent inflammation: Ekssudat med pus Fibrinøs inflammation: Ekssudat + fibrin Hæmorrhagisk inflam. Ekssudat + erythrocytter Pus: Absces: Flegmone Empyem: Halvflydende materiale bestående af væske, levende og nekrotiske neutrofile granulocytter, nukleinsyrer, enzymer og evt. bakterier og nekrotisk væv. Farven kommer fra vævsrester Ex: Absces Lokaliseret purulent inflammation i ikke-præformeret hulrum (Eng. cellulitis): Diffus purulent inflammation i ikke-præformeret hulrum. Ex: Appendicitis acutae Purulent inflammation i præformeret hulrum Årsager til akut inflammation: - Mekanisk skade - Varme - Kulde - Syre - Etc Forskel på akut og kronisk inflammation: - Varighed - Celletyper - Progretion manan.dk ~ 14 ~

Nr. 3. Stefan Svendsen: Noter i Anatmi og Patologi (5. semester) KRONISK INFLAMMATION Akkumulation af lymfocytter, plasmaceller, fibroblaster og makrofager dagevis efter start på akut inflammation eller de novo (uden forudgående akut inflam.) HELING Definition: Erstatning af dødt væv med levende Processen: 1. Beskadigelse (f.eks): Snitsår, nekrose, infektion, kemiske substanser 2. Inflammatorisk respons (inkl. resolution) 3. Kontraktion 4. Repair (dannelse af arvæv ) 5. Regeneration Ad 1) Ad 2) Ad 3) Ad 4) Ad 5) Beskadigelse (f.eks): Snitsår, nekrose, infektion, kemiske substanser Akut inflammation med blandt andet udsivning af fibrin og plasmafibronektin i hulrummet Resulotion: (eng.: demolition): Fjernelse af dødt væv ved inflammatorisk reaktion; fagocytose og absorption Koagel og nekrotisk væv nedbrydes, fagocyteres og fjernes. Type III kollagen Type I kollagen. Kontraktion ved myofibroblaster Granulationsvæv: Indvækst af endothelrør, fibroblaster, myofibroblaster, makrofager 2-3 døgn efter skaden. [Mediatorer: Plasminogenaktivator (fibrinolytisk), PDGF, TGF, FGF, TNF, EGF] Regeneration: Nekrotiske celler erstattes ved proliferation af samme celletype. Celler kan opdeles i følgende typer med eksempler: Labile celler: Epidermis, epithel i luftveje og tarm Stabile celler: Leverceller, tubulus epithel i nyrer Permanente celler: Neuroner, hjertemuskelceller Arvæv = cicatrice = fibrose (kollagen aflejring) Primær heling: Vævet genvinder oprindelig udseende og funktion. Denne form forudsætter et rent, ikke inficeret sår, hvis rande ligger mod hinanden. Indebærer Regeneration Sekundær heling: Heling af større vævsdefekter eksempelvis gabende sår eller nekroser i myocardium. Helingen foregår ved granulationsvæv arvæv. Stort område, såret kan ikke lukkes. Indebærer ikke Regeneration manan.dk ~ 15 ~

Keloid: Hypertrofisk cicatrice med øget mængde intercellular substans Arret er større end såret. Uhensigstmæssig ardannelse: - Kontraktur - Adhærencer - Hypertrofisk ar / keloid Årsager til kronisk inflammation: - Persisterende infektion - Kronisk eksponering for toksisk substans - Autoimmunitet - Virale infektioner manan.dk ~ 16 ~

Nr. 4. Stefan Svendsen: Noter i Anatmi og Patologi (5. semester) GRANULOMATØS INFLAMMATION Definition: Når de substanser der fremprovokerer akut inflammation ikke kan fjernes af neutrofile granulocyter (Granulom = lille, < 2mm korn) Kronisk inflammation Granulom Ansamling af epitheloidceller, som er deriverede fra makrofager. ( oid = lignende) Kæmpecelle granulom Ansamling af flerkernede kæmpeceller, som er fusionerede makrofager: - Langhanske kæmpeceller (kernerne lokaliseret i periferien. Ex: Turbekulose, kerner som en hestesko ) - Fremmedlegeme kæmpeceller (kernerne er spredte) ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------- TUBERKULOSE Specifik granulomatøs inflammation forårsaget af Mycobacterium tuberculosis. Tuberkel Central kaseøs nekrose omgivet af epitheloide celler (makrofager), Langhanske kæmpeceller og lymfocytter. LUNGETUBERCULOSE Primær tuberkulose Gohn kompleks s. primær kompleks Perifer, subpleural tuberkel med mediastinal lymfadenitis, samt eventuelt lymfangitis. Forløb Opheling: Resolution, fibrose, dystrofisk kalcifikation. Disseminering (spredning): Lokalt, hæmatogent (Miliær TB), lymfogent, kanalikulært. Reinfektion eller kronisk tuberkulose Forløb Lokal apical pneumoni (heling med fibrose, dystrofisk kalcifikation). Progredierende, lokal proces (Fribrokaseøs TB). Disseminering: Hæmatogent, lymfogent, kanalikulært. SYFILIS Inkubationstid Primære stad. Latenstid Sekund. stad. Latenstid Tertiære stad. Specifik kronisk inflammation forårsaget af Treponema pallidum. 3 (1-12) uger; formering og spredning. 3-6 uger; chanker ved indgangsport, lokal lymfadenitis. 2-3 måneder Hududslet, slimhindeaffektion, generel lymfadenitis. Flere år eller årtier Manifestationer af den progredierende kroniske inflammation i f.eks. kar (aorta), cor, CNS, medulla spinalis, led. Gumma: et manan.dk ~ 17 ~

Nr. 5. Stefan Svendsen: Noter i Anatmi og Patologi (5. semester) karakteristisk syfilis-granulom opbygget af en central koagulations nekrose, epitheloide celler, enkelte kæmpeceller og perifer fibrose. ARTERIOSCLEROSE Fællesbetegnelse for stivhed i arterievægge. Der findes 3 typer: 1. Aterosclerose 2. Mönckebergs media sclerose 3. Arteriolosclerose Kan også være en ikke specifik type, men aldersbetinget atrofi af elastiske og muskulære fibre, fibrose og evt. intimafortykkelse. 1. ATEROSCLEROSE (ATHEROMATOSE) Den hyppigste form for arteriosclerose. Årsag til knap 40 % af alle dødsfald i DK (2003). Proces som viser sig ved ophobning af lipid, makrofager, glatte muskelceller, kollagen, nekrose og kalcifikation i de store arteriers intima. Ætiologien ukendt; flere hypoteser som ikke gensidigt udelukker hinanden. Stadier i den progredierende proces: Forløb Komplikationer Risikofaktorer Forandringerne er oftest lokaliseret i aorta, aa. coronariae, hjernens og underekstremitetens arterier. Tidligste læsion er det ateromatøse, bløde gullige, tandpastaagtige fedtholdige plaque i karvæggens tunica intima (betegnet aterom). Denne fedtholdige kerne i det ateromatøse plaque omgives efterhånden af en kappe af fibrøst væv, glatte muskelceller, lymfocytter og makrofager som fagocyterer det aflejrede fedt og danner skumceller. Der optræder hyppigt kalkudfældninger i form af hydroxyapatit ( åreforkalkning ) i fedtkernen (dystrofisk kalcifikation). Desuden kommer en diffus fortykkelse af karrets inderste lag, tunica intima. Fortykkelsen af arterievæggen kan give anledning til nedsættelse eller afbrydelse af vævsområdets blodforsyning pga. indsnævring af lumen, hvilket kan medføre iskæmiske skader i vævet, eller det ateromatøse plaque kan briste, og derved udløse dannelse af em blodprop, jf. trombose. Stenose; trombose; hæmorrhagi; ruptur til karlumen; emboli (evt. kolesterol). Aneurysme, 3 typer: 1. Fusiforme 2. Sakkulate (sækformet) 3. Dissikerede (blodet er trængt igennem arteriens inderste lag, tunica intima) Hypertension, rygning, hyperkolesterolæmi, diabetes, hankøn, for lidt motion, familiær disposition. manan.dk ~ 18 ~

2. MÖNCKEBERGS MEDIA SCLEROSE Atrofi af mellemstore arteriers media med fibrose og dystrofisk kalcifikation. Ingen lumenforsnævring. 3. ARTERIOLOSCLEROSE Fortykkelse af karvæggen i små arterier og arterioler som følge af arteriel hypertension. Lumenforsnævring. Hyalin arteriolosclerose Hyperplastisk arteriolosclerose Benign hypertension. Karvæggen fortykket af hyalin: collagen og serum proteiner. Malign hypertension. Voldsom vægfortykkelse s.f.a. fibrinoid nekrose, proliferation og hypertrofi af koncentrisk lejrede glatte muskelceller og fibroblaster. manan.dk ~ 19 ~

Nr. 6. Stefan Svendsen: Noter i Anatmi og Patologi (5. semester) HÆMODYNAMISKE FORSTYRRELSER Hæmorrhagi (:blødning) tab af blod fra det vaskulære system til omgivelserne. Hyperæmi Passiv Aktiv (reaktiv) Øget mængde blod i et væv eller organ. Stase. Nedsat venøst afløb. Eksempler: lunge- og leverstase. Øget arteriel blodtilstrømning. Eksempel: inflammation. Hæmostase Standsning af blødning som reaktion på beskadigelse af det vaskulære system. Flere samvirkende mekanismer: reaktioner fra karvæggen og endothelet; adhæsion og aktivering af thrombocytter; sekretion fra thrombocytters granula; koagulation; fibrinolyse. Resulterer i strenge af fibrin i et dannet aggregat af thrombocytter. Trombe Koagel Trombe/ Koagel Trombose Morfologi En solid intravaskulær masse bestående af komponenter i strømmende blod og dannet in vivo Starter ved cellebeskadigelse, sidder derfor fast i karvæggen. To typer: 1. Venøse tromber: - Deklive, rammer typisk underekstremiteten - Flebotrombose (trombe i ikke inflammateret væv) - Tromboflebitis (trombe i inflammateret væv) 2. Arterielle tromber: - Tromber ses kun i arterier når karvæggen beskadiges (ofte pga. arterosclerose). - Hyppigste - Cerebrale - Koronare - Renale - Mesenterielle Intra-, eller ekstravaskulært. Dannet ved koagulation, både in vivo og in vitro. Trombe: Resultat af normale hæmostatiske processer, inkl. koagulation. Resultat af koagulation alene. De processer, der fører til dannelsen af thromber. Thrombose er et abnormt resultat af de normale hæmostatiske processer. Trombers morfologi afhænger af blood-flow på dannelsesstedet. Bleg trombe: Dannes i områder med ved hurtigt flow. Bleg og fast. Består overvejende af agglutinerede trombocytter og mindre mængde fibrin. Eksempel: mural trombe på endocardiet. Rød trombe: Dannes i områder med stagnerende flow (vener). Blød, rød, fugtig, elastisk. Består af fibrin og blodets formede elementer. Blandet trombe: Dannes i områder med moderat/langsomt flow. Består af alternerende lag af aggregerede trombocytter og rød manan.dk ~ 20 ~

trombemasse (Zahnske striber). Disponerende faktorer Stimulation af endothel; blotlægning af subendothelet; aktivering af thrombocytter & koagulation; hæmning af fibrinolyse; ændring af blodets strømning. Trombers skæbne Trombolyse; embolisering; organisering; rekanalisering og dystrofisk kalcifikation. Emboli Ødem (eng: embolisme) Hel eller delvis okklusion af et kargebet som følge af en med blod eller lymfe tilført masse. Denne masse kaldes en embolus (flertal: emboli). Ex: Tromboembolus, fedtembolus, luftembolus, tumorembolus, amnionvæskeembolus, knoglemarvsembolus (= fedtembolus?). Øget mængde interstitiel væske med lav vægtfylde. Mekanismer Øget hydrostatisk tryk, Nedsat kolloidosmotisk tryk, Øget Na + retention i nyren, Obstrueret lymfedrænage, Øget permeabilitet af kar. manan.dk ~ 21 ~

Nr. 7. Stefan Svendsen: Noter i Anatmi og Patologi (5. semester) VÆKSTFORSTYRRELSER To typer: 1. Non-neoplastiske 2. Neoplastiske - Benigne - Maligne Neoplasi Malignitet Et neoplasme består af neoplastiske og stromaceller, der i interaktion frembyder abnorme fænotypiske egenskaber; neoplastiske cellers proliferation unddrager sig fysiologisk vækstkontrol. Et neoplasme er malignt, når det som følge af spredning, ubehandlet fører til individets død Ad 1) NON-NEOPLASTISKE VÆKSTFORSTYRRELSER Adaptive tilstande Atrofi Erhvervet formindskelse af cellers størrelse og funktion Hypertrofi Forøget cellestørrelse og udvidet funktionel kapacitet Hyperplasi Forøget celleantal Metaplasi Erstatning af én differentieret celletype med en anden indenfor samme kimblad Udviklingsforstyrrelser og malformationer Hamartom Tumorlignende masse, bestående af ikke-neoplastisk væv på et sted, hvor det pågældende væv normalt forekommer (hyppige. Ex: i lungerne). Choristom Tumorlignende masse, bestående af ikke-neoplastisk væv på et sted, hvor det pågældende væv normalt ikke forekommer (sjældne) Heterotopi Forekomst af væv, hvor dette normalt ikke forekommer (ex: endometriose). BENIGNE NEOPLASMER Epitheliale Papillomer. Adenomer. Udgår fra overfladeepithel. Består af en bindevævsgrundstok, eventuelt forgrenet, hvorpå det neoplastiske epithel vokser Udgår fra kirtelepithel Mesenchynale Benævnes efter udgangsvævet, efterfulgt af endelsen -om Ex: Lipom, fibrom, chondrom, leiomyom (glat muskulaur) manan.dk ~ 22 ~

Nr. 8. Stefan Svendsen: Noter i Anatmi og Patologi (5. semester) NEOPLASMER MORFOLOGISKE MALIGNITETSKRITERIER Histologiske (væv) kriterier: - Invasion - Metastaser Abnorm struktur Dårlig afgrænsning Nekrose Ulceration (sår) Cytologiske (celler) kriterier: - Polymorfi (synonym: pleomorfi) af celler og nuclei (forsk./anderledes/abnorme celleformer) - Forstørrede nuclei - Ratio nucleus/cytoplasma forøget - Uregelmæssig kromatin struktur - Hyperkromasi - Nucleoli forstørrede, evt. øget antal - Abnorme mitose konfigurationer - Dedifferentiering (mister sin karakteristika) - Aneuploidi (unormalt antal kromosomer) - Abnormt cellulært DNA indhold Nomenklatur Talrige undtagelser fra nedenstående nomenklaturregler. Maligne tumorer udgået fra blodets celler: Leukæmi. BENIGNE MALIGNE Epitheliale neoplasmer Mesenchymale neoplasmer Papillom (overfladeepitel) Adenom (kirtelepitel) Lipom Leiomyom (glat muskulatur) Rhabdomyom (skeletmuskulatur) Fibrom Gliom Chondrom etc. Carcinom Adenocarcinom Sarcom Specielle tumorer: - Blastom: Tumor udgået fra umodne celler - Teratom: Tumor med elementer fra alle 3 kimblade. manan.dk ~ 23 ~

Nr. 9. Stefan Svendsen: Noter i Anatmi og Patologi (5. semester) NEOPLASMER - fortsat Pre-maligne forandringer: Dysplasi Carcinoma in situ Stroma En tilstand, hvor epitelchymale celler i varierende grad (men mindre end ved carcinoma in situ) opfylder morfologiske malignitets kriterier En tilstand, hvor epithelceller opfylder morfologiske malignitets kriterier, men uden at udvise invasiv vækst. Integreret del af neoplasmer, omfattende intracellulær matrix og celler, f.eks. fibroblaster, endothel celler, lymfocytter. Mange fænotypiske egenskaber betinget af interaktion mellem de neoplastiske celler og stromaet. MALIGNITETSGRADERING KLINISK STADIEINDDELING Inddeling af neoplasmer efter cellulær differentiering. Inddeling af neoplasmer efter udbredelse og størrelse. TNM-systemet: primær Tumors udbredelse og størrelse; involvering af regionale lymfe Noduli; spredning med distante Metastaser. Bestemmes ud fra: patient, væv manan.dk ~ 24 ~

Nr. 10. NEOPLASMER - fortsat Spredning s. metastasering 1. Malign transformation 2. Angiogenese 3. Invasion 4. Embolisering 5. Transport i lymfe-, og/eller blodkar 6. Stopper i kapillærer 7. Adhæsion i karvæggen 8. Ekstravasation 9. Metastatisk tumorvækst 10. Angiogense 11. Metastaser. Spredningsveje Direkte spredning ved invasion Hæmatogent Lymfogent Intrakavitært Implantation ANDET Amyloidose Definition: Inddeling: Autolyse Anoksi Infektion Polyp Ekstracellulær aflejring af proteiner i væv i en abnorm form (amyloid), => at det ikke kan nedbrydes af proteasomer. 1. Efter fibrillært protein 2. Primær (idiopatisk = pga. en given sygdom), eller Sekundær (reaktiv = optrøder sekundært til andre sygdomme, hyppigst sent i forløbet. Bedre prognose ift. primær) 3. Lokaliseret (organspecifikt), eller Systemisk (spredt til flere organer). Selvfordøjelse af døde celler Nedsat iltforsyning af væv Mikroorganismers beskadigende invasion af en værtsorganisme Indvækst fra slimhinde manan.dk ~ 25 ~

1.1 LYMFEKNUDER Placering og form: Lymfeknuder (nodi lymphatici) er små affladede, bønneformede organer, der ligger indskudt i forløbet af samlelymfekarrene. De er fra få mm til over 2 cm store. Lymfeknuder findes tit i veldefinerede grupper, som modtager lymfe fra bestemte legemesregioner. De er sekundære lymfoide organer, der ustandseligt patruljeres og overvåges af recirkulerende lymfocytter. Parenkym: Lymfeknuden udgøres af: -Medulla: Centralt område, der er sammenhængende med hilumbindevævet. Er lysere end cortex pga. det store indhold af lymfatiske sinus, der adskiller marvstrengene, som er lymfevævsfortætninger. Disse indeholder lymfocytter og makrofager. -Cortex: Er domineret af tætpakkede, basofile lymfocytter. I den ydre cortex danner lymfocytterne follikler (noduli), medens der i den dybe cortex findes diffust lymfoidt væv. -Follikler: Findes i den ydre cortex. Kan være primære (med en ensartet masse af tætpakkede og små B-lymfocytter) eller sekundære (når en primær follikel er blevet antigenstimuleret, hvorved den vokser). Såvel primære som sekundære follikler udgør den knoglemarvsafhængige zone i lymfeknuden, idet de er opholdssted for B-lymfocytterne heri. Sekundære follikler er større end primære og har en centralt stillet, oval og lys opklaring, germinalcentret. Dette har to poler, en lys (med follikulære dendritiske celler og enkelte B- og Th-lymfocytter) og en mørk zone (med tætpakkede store B-lymfocytter), og en kalot hesteskoomgivende den lyse zone. De sekundære follikler indeholder også makrofager og follikulære dendritceller. -Diffust, lymfoidt væv: Findes i den dybe cortex, og udgøres af makrofager, dendritceller og T-lymfocytter, hvorved den dybe cortex er den thymusafhængige zone. -Lymfesinus: De afferente lymfekar perforerer kapslen og ender i en stor subkapsulær sinus, som er et hulrum mellem kapslen og cortex. Fra denne forløber kortikale sinus ind i knuden langs trabeklerne. I medulla fortsætter de i medullære sinus, som adskiller marvstrengene. Ved hilum går de medullære sinus over i de efferente lymfekar. Sinusvæggen passeres uhindret af lymfens bestanddele og krydses konstant af vandrende celler på disses vej imellem sinuslymfen og parenkymet. Stroma: Udgøres af retikuloepitheliale celler. De frie celler i retiklets masker udgøres mest af lymfocytter, men også af makrofager (er både i medulla og cortex) og dendritiske celler (de interdigiterende er i den dybe cortex og de follikulære udelukkende i de kortikale follikler). En lymfeknude er omgivet af en af tæt kollagent bindevæv bestående kapsel. Kapslen er fortykket ved hilum, hvor blodkar indtræder og efferente lymfekar afgår. Utallige afferente lymfekar gennemborer kapslen på dens konvekse side. Fra kapslen strækker sig trabekler ind i det lymfoide væv. manan.dk ~ 26 ~

Ved de højendotheliale venoler migrerer lymfocytter fra blodet til lymfevævet. Lymfatiske definitioner: Primære, lymfoide væv og organer: de lymfatiske væv og organer, hvor modningen af lymfocytstamcellerne til immunkompetente, naive lymfocytter finder sted (knoglemarven og thymus). Sekundære, lymfoide væv og organer: de dele af immunsystemet, hvor immunreaktionerne finder sted (lymfeknuder, splen og MALT). Diffust, lymfoidt væv: spredt, usamlet placering af lymfocytterne. Follikulært, lymfoidt væv: tætpakkede, kuglelignende hobe af lymfocytter. manan.dk ~ 27 ~

1.2 MILTEN Placering, form og funktion: Milten (lien s. splen) er et sekundært, lymfatisk organ. Som lymfeknuderne har organet en kompleks filterfunktion, men er i modsætning hertil indskudt i blodbanen. Miltens funktion er at rense blodet for beskadigede blodceller og fremmede partikler samt at være sæde for immunreaktioner overfor blodbårne antigener. Sidstnævnte opfanges og tilbageholdes af antigenpræsenterende og dendritiske celler (ligesom det sker i lymfeknuderne). Bakteriæmi kan være fatalt, hvorfor splenektomi hyppigt fører til vaskulære infektioner. Parenkym: Den røde pulpa: Organets parenkym benævnes den røde pulpa, der er en blød og mørkerød masse. Den røde farve skyldes erythrocytter i de splenale sinusoider. Karforsyningen: a. splenica trabekelarterie centralarterie (i den hvide pulpa) penselarterie (i den røde pulpa) kapillærer miltsinusoiderne (lukkede cirkulation (90%)) eller blindt i parenkymet (åbne cirkulation) Miltsinusoiderne er specialiserede kapillærer, der består af aflange endothelceller, parallelt ordnet med sinusoidernes længdeakse. Der er næsten ingen okkluderende intercellulære kontakter, hvorved blodets formede elementer let passerer karvæggen ved diapedese (ekstravasation). Mellem sinusoiderne findes miltstrenge, der er en svampeagtig vævsmasse, hvis huller udgøres af miltsinusoiderne. De består af et retikulum, i hvis masker alle blodets formede elementer er, idet de arterielle kar tømmer sig ud i strengene. Desuden findes der makrofager. Derved er grundlaget for miltens filtrerende evne passagen af en stor del af blodet igennem maskerne i den røde pulpas retikulum. Den hvide pulpa: Spredt i den røde pulpa ses små gråhvide områder, den hvide pulpa (de malpighiske miltlegemer), der er diffust og follikulært lymfoidt væv. Dette væv omgiver som cylindriske skeder (periarterielle, lymfoide skeder) de arterielle kar, fra de forlader trabeklerne til dannelsen af kapillærer. Strukturen minder meget om den dybe cortex i lymfeknuderne. I det diffuse lymfevæv findes makrofager, interdigiterende dendritiske celler og T-lymfocytter, hvorved den hvide pulpa er den thymusafhængige zone i milten. Op ad de lymfoide skeder findes lymfefollikler indeholdende germinalcentre med makrofager, follikulære dendritceller og B-lymfocytter. De udgør således den knoglemarvsafhængige zone i splen. Stroma: Splen er omgivet af en kapsel af tæt bindevæv, hvorfra dette bindevæv trabekulerer parenkymet, som herved afstives. Stromaet udgøres af retikuloepitheliale celler. manan.dk ~ 28 ~

1.3 TONSILLER T. palatina T. pharyngea T. lingualis - Uforhornet, flerlaget pladeepithel. - Tyk kapsel. - Krypter. - Pseudolagdelt cylinderepithel. - Tynd kapsel. - Ingen krypter. - Ofte spaltet udseende. - Lokalisering: Bagest i nasopharynx. - Uforhornet, flerlaget pladeepithel. - Ingen kapsel. - Krypter (bælghuler). - Lidt muskulatur og kirtelvæv. - Lokalisering: Fossa tonsillaris ml. de 2 ganebuer. - Lokalisering: Lamina propria i radix linguae. manan.dk ~ 29 ~

1.4 APPENDIX VERMIFORMIS Strukturelt opbygget som tyktarmen. Men Tunica mucosa: - Færre liberkühnske krypter end i tyktarmen. - Epithel især cylinderiske celler med børstesøm. - Ret få bægerceller. Lamina propria - Fuldstændig infiltreret med lymfocytter. Tela submucosa: Tunica muscularis: - Tyk med mange fedtceller. - Tyndere end i den øvrige colon. - Ingen teniae coli. manan.dk ~ 30 ~

1.5 SLIMHINDEASSOCIERET LYMFOIDT VÆV (MALT) MALT er den del af immunsystemet, der er knyttet til slimhinderne i fordøjelseskanalen, luftvejene og urogenitalsystemet. Da disse slimhinders overflade er meget stor og i konstant kontakt med fremmede antigener, overvåges de af lymfocytter og lymfoidt væv heri. MALT er således en fremskudt forpost i immunsystemet. Struktur: Rent strukturelt varierer MALT betragteligt fra lymfocytter liggende imellem cellerne, follikulære ansamlinger i slimhindernes lamina propria til peyerske plaques og appendix vermiformis. I mere velstrukturerede områder af MALT (fx i form af solitære lymfefollikler eller peyerske plaques i fordøjelseskanalen) bevirker stærkt okkluderende kontakter mellem de luminalt vendte celler, at antigener vanskeligt passerer. Såkaldte M-celler er imidlertid specialiserede til at lade prøver af fremmede antigener transportere til det underliggende MALT (induktive steder). Basolateralt lokaliserede B- og T-lymfocytter samt makrofager behandler herefter antigenerne. Et eksempel på omtalte MALT-struktur er GALT (tarmassocieret lymfoidt væv). Andre eksempler på MALT er ansamlingerne af lymfefollikler, der udgør tonsillerne, de uindkapslede peyerske plaques, de follikulære ansamlinger i appendix vermiformis samt de solitære follikler i tynd- og tyktarm. manan.dk ~ 31 ~

1.6 TARMASSOCIERET LYMFOIDT VÆV (GALT) GALT er den fremskudte forpost af immunforsvaret, der består i lymfocytter og lymfoidt væv knyttet til slimhinden i fordøjelseskanalen. GALT er et særligt velundersøgt eksempel på MALT (se dette). Som led i den uspecifikke immunitet bevirker den tætte, okkluderende kontaktsammenbinding mellem enterocytterne, at antigener meget vanskeligt passerer. Ved induktive steder findes dog M-celler ud for de lymfefollikulære områder, der bistår transport af fremmede antigener fra lumen til det underliggende MALT. I fordøjelseskanalen findes apikalt vendte intraepitheliale lymfocytter (mest Tc-lymfocytter) i epithellaget, som er et frontlinieforsvar mod infektiøse patogener. Lamina propria indeholder et stort antal plasmaceller, aktiverede Th-lymfocytter og makrofager. De lymfefollikulære områder, solitære follikler og peyerske plaques, består mest af B- lymfocytter. manan.dk ~ 32 ~

1.7 THYMUS Placering og form: Brisselen (thymus) er et primært, lymfoidt organ i mediastina superius et anterius, som er sæde for modningen af immature T-lymfocytter. Parenkym: De to thymære lapper er omgivet af en tynd bindevævskapsel, som afgiver septa, der, idet disse strækker sig ind i organet, opdeler lapperne i mange lobuli. Hver lobulus er opdelt i en perifer, cellerig mørk zone, cortex, og en central, lysere og mindre cellerig, medulla. Septa når kun til den kortikomedullære grænse. Ved tiltagende alder ses øget fedtinvolution, idet adipocytter erstatter parenkymet. Det diffuse lymfevæv udgøres af T-lymfocytter, makrofager og interdigiterende dendritceller. Cortex: Lymfocytterne findes her i så overvældende stort tal, at de næsten skjuler reticulumcellerne. I periferien af cortex danner de epitheliale reticulumceller et lag, der helt adskiller det thymære parenkym fra kapslen og septa. Cellerne har også indflydelse på modningen af de i den yderste cortex tætpakkede lymfocytter, hvorfor disse reticulumceller kaldes nurseceller. Medulla: I medulla er der langt flere epitheliale reticulumceller end i cortex. Her danner de også de for brisselen enestående hassalske legemer, hvis funktion er ukendt. Stroma: Både cortex og medulla består af retikuloepitheliale celler (eosinofilt cytoplasma, stor og meget lys kerne), og i maskerne af retiklet findes lymfocytter, makrofager og interdigiterende dendritiske celler. Det nævnte retikel dannes ved forbindingen af spinkle udløbere fra de stellat formede retikulumceller. manan.dk ~ 33 ~

2.1 HUD Funktioner : 1. Barrierefunktion for mikroorganismer og kemiske stoffer. 2. Beskyttelse mod mekaniske forhold, varme/ kulde + stråling. 3. Sekretion / absorption. 4. Del af immunforsvaret (SALT). 5. Dannelse af D-vitamin. 6. Sanseorgan Cutis : Epidermis (overhuden) epithelial Dermis (læderhuden) bindevæv Subcutis (underhuden) bindevæv Tyk hud har tyk epidermis (1 mm. eller mere), tynd hud har tynd epidermis. Hudens overflade: 1. Fine fuger på kryds og tværs. 2. Svarende til ubehåret hud palmart + plantart ses dybere, parallelt forløbende linjer = friktionskammer EPIDERMIS: Flerlaget pladeepithel med 6 lag med forskellige celler. Stratum basale støder op til den dermoepidermale grænse. 1. Stratum basale 2. Stratum spinosum 3. Stratum granulosum 4. Stratum lucidum (kun i tyk hud) 5. Stratum corneum (hornlaget) 6. Stratum disjunctum Der sker en cellulær differentieringsproces (keratinisering) fra stratum basale mod stratum disjunctum. Herunder mister cellerne deres kerner manan.dk ~ 34 ~

Keratinocytterne: Stratum basale: - Et lag cylinderiske eller kubiske celler. - Ovale kerner + basofilt cytoplasma. - Tonofilamenter = keratin, der udgør cytoskelet. - Mindre del er stamceller. Stratum spinosum: - Polygonale med let horisontal affladning mekanisk stabilitet - Ovale granula (150 nm), membranbegrænsede = lamellære granula indeholdende lipidholdige membraner. - Afrundet central kerne + basofilt cytoplasma.. - Flere tonofibriller. - Udløbere intercellulærbroer ( torne ). - Producerer involucrin. Stratum granulosum - 3-5 lag affladede celler. - Kraftigt, basofilt cytoplasma. - Keratohyalingranula profilaggrin interfilamentøs matrix kondens. af keratin. Enzymatisk omdannelse af involucrin bind til plasmaprot. på indersiden af plasmalemma fortykket membran. Stratum lucidum - Lys, eosinofil stribe. - Få lag affladede celler, hvor kernerne stort set er degenererede. Stratum corneum - Talrige lag flade totalt keratinicerede celler uden kerner = hornceller. Lysosomale enzymer nedbryder alt undtagen: - Filamenterne dvs. keratin. - Keratohyalingranulaerne dvs. den interfilamentøse matrix således ingen metabolisk aktivitet!! Mekanisk barriere + diffusionsbarriere. Stratum disjunctum - Løbende afskalning af horncellerne. Melanocytterne: - Findes svarende til stratum basale. manan.dk ~ 35 ~