Hvad skal vi med fransk

Hvad skal vi med fransk i folkeskolen? Af Nina Hauge Jensen, lektor 52 Med denne lidt provokerende overskrift antyder jeg, at der er nogle grundforståelser vedrørende folkeskolens andet fremmedsprog, som i disse år stilles på prøve. Franskundervisning er i tilbagegang I 2006 oprettede knap halvdelen af alle grundskoler i Århus kommune franskhold for eleverne i 7. klasse, enten i stedet for tysk eller som tredje fremmedsprog. I dag er andelen af skoler som tilbyder franskundervisning faldet til en fjerdedel. Med andre ord vælger langt over halvdelen af eleverne i 7. klasse tysk som deres andet fremmedsprog. Indtil 2011 uddannede jeg fransklærere til folkeskolen i VIA s læreruddannelse i Aarhus. Det havde jeg på det tidspunkt gjort i 11 år. Kun med nød og næppe blev der oprettet et hold hvert år, og antallet af studerende lå på hvert hold mellem 5 og 15. Den seneste læreruddannelsesreform slog faget ihjel alle andre steder i landet end på læreruddannelsen på Zahle: Fra 2007 kunne lærerstuderende nøjes med to eller tre fag i stedet for fire. Fransk var sandsynligvis fjerde valg for mange studerende, hvilket man ikke kan bebrejde dem; der var ikke mange stillinger med fransk at få. Det billede har som nævnt ovenfor ikke ændret sig væsentligt. De seneste tal fra OECD siger, at 9 % af de danske elever bliver undervist i fransk i 7. klasse. Men vi udklækker altså kun fransklærere i København i dag, et enkelt hold hvert år. Engelsk er fremmedsproget i dagens Danmark Regeringen har iflg. et svar på én af utallige hen-

Der er ingen stillingtagen at spore vedrørende franskfaget eller for den sags skyld tyskfaget i folkeskolen. Nina Hauge Jensen er cand. mag., Master of Language Education og lektor ved Højskolen for Videreuddannelse og kompetenceudvikling ved VIA University College. vendelser fra Fransklærerforeningen d. 21. december 2012 en ambition om en mere international folkeskole og arbejder målrettet på at skabe større internationalt udsyn og læring blandt danske elever og den skriver også at: Det er vigtigt, at danske børn og unge er dygtige til fremmedsprog. Det er en forudsætning for deres muligheder i en globaliseret verden. Men der er ingen stillingtagen at spore vedrørende franskfaget eller for den sags skyld tyskfaget i folkeskolen. Mon ikke den manglende politiske handling bag de fine ord og dermed en laden stå til i forhold til hvilke fremmedsprog, der i dag skal undervises i, har medvirket til at engelsk betragtes som tilstrækkeligt blandt danskere? Her kan også nævnes den seneste gymnasiereform som medvirkende faktor, fordi den har gjort det muligt at fravælge andre sprog end engelsk i en gymnasial uddannelse. Flere argumenter for at fransk skal overleve som fag i Danmark Der findes masser af kloge folk, der jævnligt argumenterer for, at danskere skal kunne andet end engelsk. Det gælder f.eks. Dansk Industri som ofte har givet udtryk for deres bekymring over, at kun tre procent af gymnasieeleverne i 2011 havde tre fremmedsprog. Men måske er der nye tendenser på vej. I hvert fald viser de seneste tal, at der er flere elever, som har to sprogfag på A-niveau. Selv finder jeg det virkelig besynderligt, at den såkaldte multikulturelle folkeskole, som jeg vil påstå er en realitet i dag, hvor en stadig større andel af eleverne har andre modersmål end dansk, så ensidigt fokuserer på engelsk. Engelsk er et sprog vi ikke kan komme udenom, det er et sprog langt de fleste elever har stiftet bekendtskab med allerede før de starter i skolen. Men hvorfor skal skolen ikke åbne nye døre og byde på nye perspektiver på verden, end dem vi alle sammen møder hver eneste dag i vores mere og mere engelsksprogede hverdag? Det kan også undre mig, at vi kan finde os i, at eleverne først som teenagere møder deres andet fremmedsprog, hvor de ærlig talt har været mere åbne for nyt input end de er, når de møder tysk eller fransk i 7. klasse. Ikke desto mindre er fransk måske det eneste fag i skolen, der naturligt orienterer sig mod den ikke-engelsksprogede verden. Og den verden er jo tilmed større end man måske tror. Fransk tales f.eks. i 35 lande. Fransk tales af omkring 350 millioner mennesker over hele verden som enten modersmål eller andetsprog. Fransk er det eneste sprog udover engelsk, der tales på fem kontinenter. Der findes fransktalende lande 53

Dansk Industri erbekymret over, at kun tre procent af gymnasieeleverne i 2011 havde tre fremmedsprog. Næste lektion går med at præsentere sig som den fransktalende person, man er transformeret om til: Je m appelle.j ai.je suis.her kan de fleste være med, det er kendt stof, der er arbejdet med allerede. Men man kan også være modig og fortælle noget mere om sig selv. Måske bor man et sted, som skal findes på et kort af de andre. Læreren stiller spørgsmål til eleverne unog områder både i Afrika, Canada, i Stillehavet, foruden selvfølgelig flere steder i Europa, hvor du aldrig ville kunne klare dig uden at kunne noget fransk. Fransk som fremmedsprog er desuden det sprog, der undervises mest i efter engelsk på verdensplan. Men når alt dette er sagt, så er ambitionen med fransk i folkeskolen efter min bedste overbevisning ikke, at eleverne lærer samtalekompetence på fransk, selvom det bestemt lykkes for nogen. Fransk er et kulturfag ligeså meget som et sprogfag. Fransk har nemlig altid været danske grundskoleelevers eneste chance for at stifte bekendtskab med den store ikke-engelsksprogede verden, og derudover med en anden sprogfamilie end den germanske. Det stiller nogle krav til en fransklærer og her mener jeg ikke kun de indlysende sproglige kompetencer, som en fransklærer har brug for. Sådan kan den udfordring se ud i en franskundervisning Et begynderforløb i 7. klasse, som tager højde for Fælles mål kombinerer det kommunikative aspekt og kulturaspektet. Det kan være et forløb, der tager udgangspunkt i elevernes forestillinger om, hvad det vil sige at være fransk. Lærebogsmaterialet Formidable inddrages måske, fordi der er et afsnit med typiske franske navne, som man kan høre på cd, og så får man hjælp til udtalen og nogle muligheder præsenteret. Læreren cirkulerer rundt og hjælper. Hjælpen har selvfølgelig form som spørgsmål: Kender du nogle franske skuespillere eller politikere? Hvad hedder de?. Eleverne bliver vælge på baggrund af en stak blade og aviser, hvis de vil, men de har frit spil. Måske er der en motorcykelfyr i et blad, som nogle af drengene hæfter sig ved. Han hedder selvfølgelig noget sejt og er måske dykker. Hvad hedder dykker? Det kan man slå op i ordbogen. 54 Franskfaget skal turde udfordre elevernes forestilling om verden Hvis ikke fransk skulle tage den udfordring op, som ligger i mødet med det fremmede, og det der ikke umiddelbart er identificerbart, hvem skulle så? Fransk er et fag, hvis materiale er den verden, vi mere har forestillinger end reel viden om. Der ligger en hel fransk verden derude og venter på, at fransklærere gør den tilgængelig for eleverne. Ikke blot for at de får en viden om den fransktalende verden, men også for at de udvikler færdigheder og holdninger, der gør dem i stand til at begå sig i verden udenfor Danmark. Det er vel målet med franskundervisning i Danmark. Eller? Fransk er ikke et fag, som det er nemt at føle sig god til. Fransk er en udfordring.

Det kan undre mig, at eleverne først som teenagere møder deres andet fremmedsprog. dervejs, på dansk, om hvem modellen arbejder for, om man kender andre modehuse eller andre professioner i modehuset, hvorfor valget faldt på dykkeren, modellen eller designeren. men at de faktisk er i gang med kulturfaget fransk. Hvorfor bruger du De-formen? Hvad ved vi om, hvordan en franskmand er? Hvad tænker den unge mand, når han taler til modellen? Det handler bl.a. om at spejle sig i det anderledes Der er mange muligheder for at spejle sig i hinandens billeder af, hvad der er interessant i den nye franske verden. Der er ganske vist usandsynligt mange modeller og designere, og overrepræsentation af samfundets mest privilegerede, men netop det kan også danne baggrund for en diskussion. Det er tid til at blive kastet ud i nye udfordringer. Eleverne får tid til at skrive et lille manuskript til et rollespil for to, der skal vises for de andre. En dialog. Det er en stor udfordring for de fleste. Men der er gode muligheder for differentiering, og læreren er til rådighed som vejleder. Alle de mere eller mindre kendte gloser kan blive luftet, måske endda yderligere konsolideret i elevens ordforråd. De kan selv bestemme, hvad der skal kommunikeres om. Kreative elever kan få lov til at spille skuespil og vise deres talenter. Man må godt læse op, for det er store krav at lære franske sætninger udenad i 7. klasse. Lærerens udfordring er bl.a. at sikre, at udfordringerne er passende for den enkelte. To elever har måske vældige ideer om, at deres personer skal diskutere arkitektur, og man må spørge dem, hvad de så vil sige på fransk til hinanden: Hvis de skal diskutere farven, hvordan kan de så starte deres samtale? Hvad hedder sort? Hvad hedder jeg kan godt lide? Eleverne nyder at få lov at bruge deres fantasi. Både sprog og kultur Læreren skal have for øje, at det her ikke kun handler om, at eleverne får sagt noget på fransk, Man må forsøge at lade elevens optagethed vokse med op i et fælles arbejde på at få en viden om de mærkelige franskmænd, få rykket lidt ved opfattelserne og udfordret holdningerne. Måske skal vi læse noget eller se en udsendelse for at få mere viden. Hvor har I jeres viden fra? Hvordan er danskere da? Den del må foregå på dansk. Selvfølgelig. Når rollespillene er klar, kommer de kommunikative færdigheder på prøve, men eleverne var sikret hjælp og tid til at formulere sig forinden. Det hjælper gevaldigt. Det kræver alt sammen en atmosfære, der tillader fejl og usikkerhed. En atmosfære hvor 55

Ambitionen med fransk i folkeskolen er efter min bedste overbevisning ikke, at eleverne lærer samtalekompetence på fransk. man afprøver sine hypoteser, ligesom eleverne gjorde, mens de formulerede franske sætninger. Hvordan er det nu, man bøjer être? Hvordan slår man udstille op i ordbogen? Nu skal de opleve, at de kan forstå hinandens fransk. De skal bruge deres lytteforståelse, ligesom når de hører læreren eller cd en. De skal prøve at gætte, når de ikke umiddelbart forstår. Hvad kan exposition betyde? Hvad var det, Chantal sagde, da hun hilste på Jacques? Måske bliver det gentaget og kan tygges lidt på: Salut, mon pote. Siger man sådan? Hvem siger sådan? Vigtige spørgsmål at forsøge at få svar på. Måske har man tidligere lyttet til eller kan næste gang lytte til en dialog i lærebogssystemet med forskellige måder at hilse på. I lektionerne efter kan personerne skrive til hinanden eller til andre fiktive personer. Det kan være en god træning i at blive i stand til at skrive på sociale medier, næste år måske, til andre elever i verden, som også er ved at lære fransk. Måske skal eleverne prøve at etablere en samtale uden af have manuskript. Man må gerne kigge i lærebogen for at finde gloserne. Hvorfor var det sværere at tale uden forberedelse? Hvad kan man gøre? Kommunikationsstrategier må man træne sig til. Måske kan man udarbejde små kort med vendinger til cafémødet, til daten, til museumsbesøget etc. Arbejdet med det mundtlige har store fordele af at blive koblet med det skriftlige. Det er ofte alt for svært at skulle tale spontant. Ny læreruddannelse nye muligheder? Vi står lige nu overfor en ny læreruddannelse, hvor den enkelte professionshøjskole selv kan vælge, om de vil tilbyde kommende studerende en uddannelse med to, tre eller fire fag. Ikke overraskende har jeg opfordret kraftigt til, at læreruddannelsen i Aarhus tilbyder studerende at kunne vælge et fjerde fag. Det handler mere om at signalere, at andet fremmedsprog og andre mindre fag i folkeskolen mister faglige miljøer, mister studerende og at risikoen for i sidste ende at miste kvalificerede lærerkræfter i skolen er en realitet. Der er meget at miste. 56