Fædre når fødselsdepression rammer mænd At socialisere sig selv ung og ensom Sociale følger af voldtægt 62 2006
psykologisk set Årgang 23, nummer 62, juli 2006 ISSN: 0906-2483 ISBN: 87-7887-442-4 Redaktionen, forfatterne og Frydenlund Illustrationer: Merete Høeg Lauersen Grafisk tilrettelæggelse: Ditte Munk-Osmundsen Grafisk produktion: Pozkal, Polen Redaktion Allan Westerling, cand.mag. og ph.d.-stipendiat på Roskilde Universitetscenter, Institut for Psykologi, Filosofi og Videnskabsteori, (ansvarshavende redaktør). Nina Armand, afspændingspædagog og cand. psych. Ansat ved EU-projektet School of Tomorrow, Local Learning in a Global World. Konsulent på Socialt Udviklingscenter SUS. Agnete Skov Husted-Andersen, cand.psych. Ansat ved det internationale HR konsulentfirma Cubiks. Rina Mai Mikkelsen, cand.psych. Ansat ved et dagbehandlingstilbud for børn i alderen 6-13 år og privatpraktiserende psykolog. Lars Paludan-Müller, stud.psych. Forfatter og freelance-underviser ved Roskilde Pædagogseminarium. Anfører for FC Zulu. Hjemmeside: www.psykologisk-set.dk Udgivelse Tidsskriftet udkommer 4 gange årligt. Abonnementspriser 2006: Normalabonnement: kr. 310,- (udland: kr. 410,-) Studenterabonnement: kr. 238,- (udland: kr. 338,-) Institutioner: kr. 440,- (udland: kr. 540,-) Medlemmer af forening, der har mere end 50 tilmeldte abonnenter: kr. 232,50 Alle abonnementspriser er inkl. moms. Porto udgør kr. 50,- af den samlede abonnementspris. Løssalg: kr. 95,- pr. nummer ekskl. porto. Abonnement og ekspedition Bogforlaget Frydenlund Hyskenstræde 10 1207 København K Tlf. +45 3393 2212 Fax +45 3393 2412 post@frydenlund.dk Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra dette blad eller dele heraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug ved anmeldelser.
Leder: Når sindets syntese er afbrudt af fortvivlelse... Af Lars Paludan-Müller 2 Mænd kan også få fødselsdepressioner Af Svend Aage Madsen og Tina Juhl 4 Det nødvendige sociale gehør Af Bjørn Ribers 12 Når det utænkelige sker om sociale følger af voldtægt og voldtægtsforsøg Af Rikke Salkvist 20 Netværksrådslagning for hjemløse interview med Jytte Faureholm Af Michala Gylling 31 Bogomtale: Hjerne, samhørighed, personlighed. Introduktion til neuroaffektiv udviklingspsykologi Af Rina Mai Mikkelsen 37 62 2006
Når sindets syntese er afbrudt af fortvivlelse 2 Alle vi, der interesserer os for psykologien, leder efter en stadig bedre viden og erkendelse af de psykologiske forhold, der interesserer os. Vi søger at begribe selv de vanskeligste emner og kommer ofte frem til, at de i hvert fald ikke kan erkendes entydigt måske fordi mennesker er forskellige. Hvor mange definitioner af centrale psykologiske begreber begynder ikke med sætningen: Der findes ikke en enkelt eller entydig definition på begrebet. Ja, vi, der interesserer os for psykologien, må bøje os og hjælpe til med konstant at holde gryden i kog og bestræbe os på at højne kvaliteten af vores psykologiske erkendelser. I tidens skrift Psykologisk Set nr. 62 søger forfatterne at sige noget tidssvarende om, hvad vi ved om de respektive emner, de behandler velkommen og god læselyst! I denne udgave skal vi møde mennesker i fire forskellige situationer, der hver især oplever at have fortvivlelsen tæt inde på livet. Når fortvivlelsen først har taget bo i os, kan den være svær at komme udenom, måske fordi mennesket ifølge Kierkegaard ikke kan blive af med forholdet til sig selv. Har man oplevet noget traumatisk, eller opleves livet som belastende, så er det et forhold, vi har svært ved at gøre os fri af det er fristende at sige, at psyken er forholdet til os selv + vores oplevelser. Hvis vi selv har oplevet noget forfærdeligt, så er dette noget blevet en del af os selv, fordi vi har sanset og oplevet det. Det, vi mennesker kæmper med, når vi har oplevet noget voldsomt, er at komme fri af oplevelsen eller de følelsesmæssige eller kognitive udgaver af oplevelsen, som fylder vort sind. Mangt og meget kan gøre os mennesker fortvivlede. Vi kan være fortvivlede over at være os selv, vi kan være fortvivlede over ikke at være os selv, og vi kan være fortvivlede, fordi vi vil være os selv igen. Enhver fortvivlelse dækker over et misforhold noget stemmer ikke længere overens, det er ikke, som det var før, eller som vi gerne vil, det skal være. Kierkegaard skriver om den manglende syntese, eller det han kalder tvesind. Normalt føler vi (stort set), at vort liv er en syntese, og vi søger at opretholde syntesen, og var vort liv ikke generelt en syntese, så kunne vi mennesker slet ikke fortvivle. Fortvivlelsen er harmoniens splittelse for en stund.
Når fortvivlelsen er indtrådt, så blomstrer et misforhold tydeligt og klart, som skrevet, er noget ikke som det bør være, eller som det var før i forhold til nu, men heldigvis er fortvivlelsen ikke kommet for at blive. Den er ikke varig eller konstant, men den rummer mere usikkerhed end tvivlen, der ofte er produktiv. Fortvivlelsen rummer ud over uafklarethed også en angst for ikke at blive afklaret på ny. Det er i selvbevidstheden, at fortvivlelsen opleves, den nager og udsætter os for misklang. Men hvad er der sket, siden fortvivlelsen har erobret sindet? Utallige livsbegivenheder kan ende med at ryste os mennesker, og jeg mener livsbegivenheder, for det følger med livet, at vi indimellem befinder os i fortvivlelsens kamp, ikke dermed sagt, at alle er selvforskyldte eller forståelige. Hver gang et menneske er fortvivlet, så sker det i forhold til noget. Og her kommer denne udgave af Psykologisk Set til orde. Artiklernes indhold har nemlig fortvivlelsen som fællesnævner. Den første person er faderen, eller rettere manden, der netop er blevet far. Men han føler sig ikke som en rigtig far, han er angst, har ingen interesse i den lille ny, eller for den sags skyld i sin kone, han er ked af det, irritabel, indimellem vred, det hele forekommer håbløst, og i kølvandsstriben følger hjælpeløsheden, apatien og den manglende energi og måske selvmordstankerne. Hans sind er fyldt med fortvivlelse han lider af en fødselsdepression. Den anden person er en ung kvinde. Hun har været til fest med nogen, hun kender, og en anden, hun troede, hun kendte. Aftenen er endt med, at hun er blevet påført en voldsom og grundlæggende fortvivlelse over det skete, sig selv og tilværelsen. Hun er på en voldelig måde blevet krænket og har med ét ikke længere styr på de mest basale forhold i tilværelsen. Hele hendes krop og sjæl er opslugt af fortvivlelse, og hun kan ikke se, at det nogensinde hører op hun er blevet voldtaget. Den tredje person er en ung pige på 16 år. Hun er stille af sind og syner ikke af meget i de ellers støjende omgivelser. Hun er indelukket og føler ofte, at samfundets muligheder er en belastning, mest fordi det er svært at række ud og plukke livets muligheder. Hun føler sig belastet og fortvivlet over, at det måske er hendes egen skyld, og hun tør ikke deltage så meget, som hun gerne ville. Fortvivlelsen melder sig hele tiden jeg er ikke god nok, som jeg er, tænker hun. Hun er ung, stille, ensom og savner at leve livet. Den fjerde person er en mand, der har tre ønsker. Han vil gerne genoptage kontakten med sin datter, finde et sted at bo og skaffe sig et arbejde. Han har skrevet om sit liv og forærer historien til psykologen, der fortæller om netværksrådslagning en metode, der arbejder på at hjælpe nyt liv til verden, gennem positive fortællinger. Historien handler om 15 år på gaden med 50-60 øl pr. dag. Han er hjemløs. Fortvivlelsens indhold har mange former, som det fremgår af artiklerne. Men som det også fremgår, indeholder mennesket utrolige ressourcer i den kamp, der kæmpes i at håndtere sit liv og den til tider tilstødende fortvivlelse. God læselyst! På redaktionens vegne Lars Paludan-Müller 3
Mænd kan også få fødselsdepressioner Af Svend Aage Madsen og Tina Juhl 4 Canada bare flygte fra det hele. Jeg måtte så langt væk som muligt og starte på ny. Min nye livssituation med manglende søvn, begrænsninger i forhold til arbejde, og min datters gråd var ved at drive mig til vanvid. Jeg så en masse sider hos mig selv, som jeg ikke kendte og bestemt ikke brød mig om. Det forskrækkede mig at jeg blev hidsig, vred og aggressiv både over for min kæreste og mit barn sådan en far skulle hun jo ikke have! Tanken om selvmord havde også strejfet mig, men den bedste udvej syntes at være at rejse til den anden side af Jorden. Mine planer var meget konkrete, men så hørte jeg om fædres fødselsdepression og tænkte, at jeg har behov for hjælp (En fars beskrivelse af sin situation op til samtale med psykolog). At kvinder kan få fødselsdepressioner, har været kendt og udforsket i mange årtier. Men at mænd også kan få den slags problemer, er nyt. I Danmark omtaltes fænomenet første gang så sent som i 2002, og først her i 2006 kom der tal på, hvor mange mænd der formodes at få denne lidelse. Baggrunden for denne artikel er undersøgelsen heraf i det EU-støttede forskningsprojekt om fædre og fødselsdepression, der blev gennemført på Rigshospitalet i 2004-6. Formålet var at undersøge omfanget af fødselsdepression blandt danske mænd. Undersøgelsen bestod af en spørgeskemaundersøgelse af 600 mænd, hvis børn blev født på Rigshospitalet. Resultaterne peger på, at ca. 7 % af alle mænd får en depression efter fødslen af deres barn. De få undersøgelser, der er udført i andre lande, viste forekomster på 4-8 % af fødselsdepression hos spædbarnsfædre. Alle resultater er dog stadig foreløbige, da der endnu ikke findes alment accepterede definitioner af mænds fødselsdepressioner. Det kan også diskuteres, om en mands fødselsdepression skal have et andet navn. Hos kvinder har denne type reaktioner flere forskellige navne, såsom efterfødselsreaktion og fra engelsk efterfødselsdepression ( post partum og post natal depression). Det er imidlertid ikke gode betegnelser, da fødselsdepression sjældent er en direkte reaktion på selve den fysiske fødsel, men har mere komplekse årsager, der hænger sammen med det at blive forældre. Dertil kommer, at det er vist, at kvinders fødselsdepressioner kan opstå også under graviditeten. Når vi alligevel bruger betegnelsen fødselsdepression, er det fordi, det er den mest almindelige og velkendte betegnelse i Danmark uden for fagkredse. Er det nyt, at mænd får fødselsdepressioner? Det har været kendt i århundreder, at kvinder kan reagere med psykiske vanskeligheder på at få barn, og som nævnt har kvinders fødselsdepression været et anerkendt videnskabeligt fænomen i flere årtier. Det har taget godt 30 år at nå frem til en fælles forståelse af lidelsen, som også nu danner grundlag for undersøgelser om omfanget
6 af dette problem hos kvinder. Efterhånden er der opnået international enighed om, at 10-14 % af alle kvinder får en depression efter fødslen. Dertil kommer, at nogle undersøgelser viser, at 12-14 % får en sådan reaktion under graviditeten, hvilket har underbygget den psykologiske forståelse af fænomenet som en reaktion på det at skulle blive og være forældre. Erkendelsen af, at også mænd kan få fødselsdepression, har været betinget af, at lidelsen er blevet forstået som en reaktion på det at blive forældre og ikke hormonelt betinget eller fremkaldt af forhold specifikt ved fødslen. Mænds fødselsdepression har været omtalt i videnskabelig litteratur siden midten af 1990 erne. Nogle tidligere undersøgelser har også set på mandens psykiske reaktioner, men altid i sammenhæng med kvinders fødselsdepression og ikke som selvstændig problematik hos faderen. I Danmark kom første publikation, der omtalte eksistensen af sådanne reaktioner hos mænd, i 2002 i bogen Fædres tilknytning til spædbørn af Svend Aage Madsen, Dennis Lind & Hanne Munck. Denne bog udsprang af det stadig eksisterende Fædre-forskningsprogram på Rigshospitalet, der startede i 1997. Set i forhold til vores viden om kvinders fødselsdepression er forskning i fædres fødselsdepression et meget nyt felt, hvor videnskaben ikke er nået ret langt endnu. Det betyder, at en lang proces med at kortlægge både mænds symptomer og det præcise omfang, stadig ligger foran os. Fordi anerkendelsen af problemets eksistens er så ny, findes der stadig ikke velafprøvede psykologiske redskaber til at identificere denne type psykiske reaktioner med hos mænd. At der er opmærksomhed på fænomenet netop nu, hænger givet sammen med de forandringer, vi ser i samfundet i forhold til faderens rolle og faderskabets betydning for manden. Den udvikling har gjort det mere naturligt at tænke mænds psykiske reaktioner ind i forældreskabets sammenhæng. Da der ikke findes undersøgelser af mænds fødselsdepressioner i fortiden, ved vi ikke, om mænd altid har fået den slags problemer, hvor de professionelle blot ikke har været opmærksomme på det. Eller om mænd tidligere har haft sådanne problemer, men har reageret anderledes
på det end nu. Eller om det er i og med, at mænd kommer på banen i forhold til forældreskabet, fødslen og tæt kontakt med spædbarnet, at problemer, som kvinder har haft altid, nu opstår også hos mænd. Vi ved det ikke, men vi tror ikke, at fædres fødselsdepressioner er et nyt fænomen. Til gengæld er det sandsynligt, at problemets omfang kan blive større i og med, at mænd føler sig forpligtede i forhold til det tidlige forældreskab og engagerer sig i tæt tilknytning til deres børn fra starten. Symptomer på fædres fødselsdepression Vores forskning viser, at mænds og kvinders symptomer på fødselsdepression er meget ens. Reaktionerne kan indeholde tilstande i form af stærke krisereaktioner, angst og depression samt tankeforstyrrelser. Forløbene er meget forskellige fra person til person. I et forløb med fødselsdepression vil alle typer reaktioner ofte optræde skiftevis. De klassiske symptomer på fødselsdepression (udviklet i forhold til kvinder) er: Manglende glæde Manglende interesse/energi Selvbebrejdelse Angst Svært ved at overskue situationen Ked af det/ulykkelig Selvmordstanker Disse symptomer har fædrene også og er i øvrigt velkendte fra depression i befolkningen generelt. Fødselsdepressionen er dog kendetegnet ved, at disse følelser, tanker, reaktioner og symptomer er knyttet til forældreskabet. Således kommer de til udtryk både hos den enkelte og i forhold til barnet. Her er nogle eksempler på, hvordan det helt konkret kan vise sig: Hjælpeløshed f.eks. jeg kan ikke give god nok omsorg, jeg kan ikke overskue det hele, der er ikke noget, der nytter. Håbløshed f.eks. vi skulle aldrig have fået barn, jeg kan ikke klare det, der er ikke noget, der hjælper. Selvnedvurdering f.eks. jeg er en dårlig far, jeg dur ikke. Skyldfølelse f.eks. jeg er ikke god nok, jeg burde være så glad, jeg kan ikke være bekendt ikke at elske mit barn, barnet får et dårligt liv med mig som far. Følelserne kan være at opleve sig som bundet og overvældet af ansvaret. Det kan være tanker om, at barnet er sygt, angst for dets reaktioner og angst i forbindelse med adskillelse. Men det kan også være forestillinger om, at barnet kommer ud af kontrol, eller at barnet skader faderen eller faderens liv eller forestillinger om at kunne blive fri for barnet. Reaktionerne kan ligne tankeforstyrrelser, og nogle fædre har tanker om, at de kommer til at miste kontrollen over sig selv og skade deres barn ved at slå eller udøve anden vold på det. For manden med fødselsdepression er minderne om, hvordan han selv havde det som barn, eventuelle problemer i egne forældres omsorg eller manglen herpå, dominerende. Tilbagevendende og pinefulde tanker om forladthed og svigt, og om andre problematiske forhold til forældrene, særligt til moderen, både som barn og som vok- 7 Mænd kan også få fødselsdepressioner
8 sen, er en typisk del af fødselsdepressionen. Igen noget, som mænd har til fælles med kvinder, der har en fødselsdepression. Er vrede og aggression depression? Hvorvidt der, trods lighederne imellem mænd og kvinder, også er særlige aspekter ved mænds fødselsdepressioner, er et centralt tema for undersøgelsen af Fædre og fødselsdepression. Baggrunden for at se på særlige mandlige symptomer er, at dobbelt så mange kvinder som mænd diagnosticeres for depression generelt, mens mænd hyppigere kan have særlige symptomer, der ikke så ofte optræder hos kvinder. De symptomer, der hyppigere optræder hos mænd, er mere udadvendte og udadreagerende end de traditionelt anerkendte symptomer. Den slags symptomer er ikke tidligere blevet accepteret som depressionssymptomer. Det gør de nu i højere grad, og det har ført til, at man taler om en mandlig depression ( male depressive syndrome ), om mandlige symptomer og om maskeret depression ( masked depression ) hos mænd. De symptomer, der særlig hyppigt optræder hos mænd, er: Lavere stresstærskel Vredesudbrud, aggressivitet, udadreagerende adfærd, besvær med selvkontrol Følelse af udbrændthed og tomhed Irritabilitet, rastløshed og frustration Desuden tales der om symptomer i form af tilbagetrækning fra relationer, som sikkert benægtes, arbejdsnarkomani, benægtelse af at have det dårligt, rigide krav om autonomi og afvisning af hjælp. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at disse symptomer også kan optræde hos kvinder, og at mænd også reagerer med mere klassiske symptomer på fødselsdepression. En dansk undersøgelse Undersøgelsen på Rigshospitalet kombinerede for første gang de to typer symptomer i én undersøgelse af fødselsdepression hos mænd. Det skete ved at bruge to forskellige skalaer i registreringen af mændenes tilstand: 1) Edinburgh Postnatal Depression Scale (EPDS), der traditionelt bruges til at screene for fødselsdepression hos kvinder, og 2) Gotlandskalaen, der bruges til vurdering af mandlige depressionstilstande. Resultaterne fordelt på de to skalaer, viser denne fordeling blandt de 607 spurgte fædre med en svarprocent på 91 %: EPDS 27 (5,0%) 1 Gotland 18 (3,4%) 2 Fødselsdepression 34 (6,5%) 3 med kombination af EPDS+Gotland Gyldige svar: 1 537, 2 524, 3 520 Ved kombination af begge typer ser vi, som nævnt, at ca. 7 % af fædrene har en fødselsdepression. Der indgår både førstegangs- og flergangsfædre. Der er for tiden ca. 65.000 fødsler om året i Danmark, så på landsplan peger tallene derfor på, at omkring 4-4.500 fædre årligt får en fødselsdepression. Generelt i befolkningen er der blandt 20-50- årige mænd en forekomst af depression på 3,5 %.