SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 2009



Relaterede dokumenter
Evaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1

Ydelser og patientens vurdering

sundhedscenter for kræftramte Baseline-spørgeskema

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

Evaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden august - december 2009, p. 1

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB

Gør noget få det godt til mennesker med kræft

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2013 I procent, antal i parentes

Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet

Rigshospitalet Abdominalcentret Senfølger til kirurgi

Klassetrinsgruppering=0-3 klasse

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2011 I procent, antal i parentes

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Resultatskema klasse: Hvordan har du det? 2010 Skole: Malling Skole, Klasse: AI1 I procent, antal i parentes

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb

Det sundhedsrelaterede/patientnære ph.d.-stipendium

Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune

Rådgivning Region syd

Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden

DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Dags dato åå mm-dd

Tilbud til kræftramte i Hjørring Kommune. Efterår 2013

Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet

Vil du vide mere? Vejledning af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte

Evaluering af Hold Hjernen Frisk

Lær at tackle job og sygdom

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

LÆR AT TACKLE hverdagen med langvarig sygdom

Seksualitet hos patienter med en neurologisk lidelse - Epilepsi og Sclerose

Rammerne om Det kommunale Sundhedscenter

Palliation på sygehuset

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE

En hjernerystelse der varer ved. en undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom (PCS).

Få mere livskvalitet med palliation

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB

Job og Aktiv Jobcenter Kolding

Referat fra generalforsamlingen mandag den 9. maj 2011 kl for Foreningen for kræftoverlevere med senfølger.

Deltagerinformation. Deltagerinformation om undersøgelsen Livet med neurofibromatose NF1

SUNDHEDSCOACHING SKABER

Ansøgning om ophold på Arresødal Hospice eller tilknytning til det Udgående HospiceTeam

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet.

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!

EFFEKTMÅLING PÅ KRÆFTOMRÅDET ET PILOTPROJEKT Forskningskoordinator Karen Trier, CKSK. kraeftcenter-kbh.dk

Fysioterapi mod stress

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

Træthed/Fatigue. Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Seksualitet efter brystkræft.

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

Quality of Life Questionnaire

Udskolingsundersøgelse, skoleåret Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

3-I-1 MÅLING Nordfyns Kommune total Nordfyns Kommune Sundhed. Antal besvarelser: Svarprocent: 92%

Hvad er god lindring? Hvad skal der til, for at det lykkes?

N O T A T. 1. Formål og baggrund

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

Status for arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020

Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom

Livsstilscenter Brædstrup

Midtvejsevaluering af Nordjyllands Amts projekt Motion på Recept 2006

LÆR AT TACKLE. Evidens og metodeudvikling. Før gjorde livet med mig, som det ville. Nu er det mig, der har taget styringen Mandlig kursist, 23 år

Copies of this questionnaire and authorized translations can be obtained after signing a user s agreement.

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND

Lær at tackle job og sygdom

Kostdagbog til 1 uge

Kræftrehabilitering.

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016

Vejledning til udfyldelse af spørgeskemaer i Sund i naturen

Statusrapport for TUBA

GRAFISK PENSION. Udvidelse af sundhedsforsikringen pr. 1. januar 2017

LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende

Tilbud til kræftramte og tidligere kræftramte i Hjørring Kommune. Efterår 2014

Livsstilscenter Brædstrup Landskursus for diabetessygeplejersker d. 28/

STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår. Du er kilden til den forandring, du ønsker at se...

Status -virker rehabilitering efter kræft

for mennesker med Resultater efterår 2014 Vejen ind i Slagelse Kommune Vibeke Møller Lund vicecenterleder

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune

Middellevetid i Danmark. Mænd Kvinder

Mindfulness-Baseret Terapi og brystkræft

På Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 10. januar 2008 blev det besluttet, at Forvaltningen skal fremkomme med budget på følgende tiltag:

MENS LEGEN ER. Tværfagligt ressource- og antistressforløb

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Bilag til Kræftplan II

ØNH Symposium Sygeplejerske Tina Anette Tejlmand. Udviklingssygeplejerske Ida Zerlang. Onkologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest

Middellevetid i Danmark. Mænd Kvinder

Kongevejsklinikken Kongevejsklinikken

Transkript:

Resultater: Udvikling i velbefindende over tid blandt brugere fra august-december 9, p. 1 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 9 Skrevet af psykolog Pernille Envold Bidstrup og professor Christoffer Johansen, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Resultater Spørgeskemadata fra perioden august-december 9: Livskvalitet, spiritualitet, angst, depression, mestringsstrategier og subjektiv handleevne. Der er oplysninger på i alt 144 personer. Tabel 1. lige livskvalitetsværdier (EORTC) ved baseline og opfølgning Norm N Opfølgning p værdi Livskvalitet 99 55 59.14 61 Fysisk 1 78 79.46 77 Rolle 99 53 69 <. 7 Emotionel 68 75. 71 Kognitiv 77 77.88 83 Social 99 71 75.14 75 Træthed 1 48 44.6 35 Kvalme 1 9.61 9 Smerte 36.3 27 Åndenød 22.29 21 Søvnløshed 36.6 29 Nedsat appetit 1 22.6 21 Forstoppelse 97 13 12.66 17 Diarre 97 17 17.91 9 Finansielle problemer 98 17 16.62 16 Norm værdier er for kræftpatienter generelt

Resultater: Udvikling i velbefindende over tid blandt brugere fra august-december 9, p. 2 Figur 1. s EORTC s værdier ved baseline og opfølgning samt norm værdi 9 8 7 6 5 4 55 59 Livskvalitet 78 79 Fysisk 53 69 Rolle 68 Emotionel 75 77 77 75 71 Kognititv Opfølgning EORTC norm Social Figur 2. s EORTC symptom værdier ved baseline og opfølgning samt norm værdi 6 5 4 48 44 9 36 22 36 22 13 12 17 17 17 16 Opfølgning EORTC norm

Resultater: Udvikling i velbefindende over tid blandt brugere fra august-december 9, p. 3 Tabel 2. lige livskvalitetsværdier (SF36) ved baseline og opfølgning N Opfølgning p Norm værdi Fysisk livskvalitet (samlet) 81 43 44.7 41 Psykisk livskvalitet (samlet) 81 41 43.3 48 Fysisk 98 68 73. 42 Rolle (fysisk) 9 45 53.3 41 Smerte 98 56 61.3 44 Overordnet helbred 9 57 58.62 42 Vitalitet 99 46 49.8 46 Social 66 69.33 44 Rolle (psykisk) 87 58 68. 43 Psykisk velbefindende 99 62 64.9 49 Norm værdier er for kræftpatienter generelt Figur 3. Forskel i livskvalitet (SF36) ved baseline og opfølgning 8 7 6 5 4 43 44 41 43 68 73 45 53 61 56 57 58 46 49 66 69 68 58 62 64 Opfølgning SF36 norm

Resultater: Udvikling i velbefindende over tid blandt brugere fra august-december 9, p. 4 Tabel 3. lige værdier for spirituelt velbefindende (FACIT-SP) ved baseline og opfølgning N Opfølgning p Spirituelt velbefindende 76 24 24.64 Tabel 4. lige værdier for angst og depression (HADS) ved baseline og opfølgning N Opfølgning p Angst 89 7 6.1 Depression 91 5 4.9 Figur 4. Forskel i angst og depression (HADS) ved baseline og opfølgning 8 7 6 5 4 7 6 5 4 3 2 1 Angst Depression Opfølgning Tabel 5. lige værdier for subjektiv handleevne (general self-efficacy GSE) ved baseline og opfølgning N Opfølgning p Subjektiv handleevne 81.69

Resultater: Udvikling i velbefindende over tid blandt brugere fra august-december 9, p. 5 Tabel 6. lige værdier for mestringsstrategier (mini MAC) ved baseline og opfølgning N Opfølgning p Subjektiv handlekraft 86 12 12. Hjælpeløshed - håbløshed 86 13 13.46 Ængstelig optagethed 86 18. Kognitiv undgåelse 86 9.9 Fatalisme 86 13 13.17 Figur 5. Forskel i mestringsstrategier (mini MAC) ved baseline og opfølgning 25 18 15 12 12 13 13 9 13 13 5 Subjektiv handlekraft Hjælpeløshed - håbløshed Ængstelig optagethed Kognitiv undgåelse Fatalisme Opfølgning

Resultater: Udvikling i velbefindende over tid blandt brugere fra august-december 9, p. 6 Tabel 7. Vurdering af egen fysisk form Opfølgning Virkelig god 5 5 1 1 God 21 21 31 Nogenlunde 36 37 35 36 Mindre god 18 18 23 23 Dårlig 18 18 9 9 I alt 98 98 p-værdi<.5 for Fisher s exact testder sammenligner baseline og opfølgning Tabel 8. Afser tid til fysisk aktivitet Opfølgning Nej 38 42 25 28 Ja 52 58 65 72 I alt 9 9 p-værdi=.3 for Chi 2 der sammenligner baseline og opfølgning Tabel 9. Overvejer at begynde at dyrke motion Opfølgning Nej 6 9 45 Ja, indenfor næste måned 8 4 4 Ja, indenfor næste halve år 6 7 35 I alt p-værdi=.25 for Fisher s exact testder sammenligner baseline og opfølgning Tabel. Nuværende kostvaner Opfølgning Sunde og ernæringsrigtige 13 13 15 15 Fornuftige 45 44 48 47 Rimelig fornuftige 35 34 28 27 Ikke specielt fornuftige 9 9 8 8 Elendige 3 3 I alt 2 2 p-værdi <.5 for Fisher s exact testder sammenligner baseline og opfølgning

Resultater: Udvikling i velbefindende over tid blandt brugere fra august-december 9, p. 7 Tabel 11. Nødvendigt at spise mere sundt Kolonne1 Opfølgning Kolonne2 Meget nødvendigt 15 15 21 21 Nødvendigt 36 36 32 32 Kun lidt nødvendigt 29 29 31 31 Behøver ikke ændre kostvaner 16 16 I alt p-værdi <.5 for Fisher s exact testder sammenligner baseline og opfølgning Tabel 12. Spiser efter kostanbefalinger Opfølgning Nej 16 17 16 17 Ja 77 83 77 83 I alt 93 93 p-værdi <. for Fisher s exact testder sammenligner baseline og opfølgning Tabel 13. Overvejer at spise efter anbefalinger Opfølgning Nej 5 42 6 5 Ja, indenfor næste måned 6 5 3 25 Ja, indenfor næste halve år 1 8 3 25 I alt 12 12 p-værdi =.2 for Fisher s exact testder sammenligner baseline og opfølgning Tabel 14. Har dyrket motion i fitness center Opfølgning Nej 66 68 58 6 Ja 31 32 39 4 I alt 97 97 p-værdi =.81 for Chi 2 der sammenligner baseline og opfølgning Tabel 15. Rådgivning af diætist eller kostvejleder Opfølgning Nej 82 85 72 77 Ja 14 15 22 23 I alt 96 94 p-værdi =.29 for Fisher s exact testder sammenligner baseline og opfølgning

Resultater: Udvikling i velbefindende over tid blandt brugere fra august-december 9, p. 8 Tabel 16. Deltagelse i gruppeterapi Opfølgning Nej 89 94 88 93 Ja 6 6 7 7 I alt 95 95 p-værdi =.37 for Fisher s exact testder sammenligner baseline og opfølgning Tabel 17. Deltagelse i individuel terapi Opfølgning Nej 73 78 82 87 Ja 21 22 12 13 I alt 94 94 p-værdi =.73 for Fisher s exact testder sammenligner baseline og opfølgning Tabel 18. Fritidsaktiviteter udover sport Opfølgning Flere gange 11 14 2 3 En gang om ugen 11 14 11 14 Flere gange om måneden 13 16 9 12 En gang om måneden 8 6 8 Sjældnere 21 26 8 Aldrig 17 21 42 54 I alt 81 78 p-værdi <.5 for Fisher s exact testder sammenligner baseline og opfølgning Tabel 19. Benyttet tilbud fra Kræftens Bekæmpelse Opfølgning N % Uoplyst 5 35 Nej 53 37 Ja 41 28 I alt 144 Tabel. Brug af tilbud fra Kræftens Bekæmpelse Nej/Uoplyst % Ja % Benyttet samtale med rådgiver 114 79 21 Benyttet deltagelse i grupper 129 9 15 Benyttet Åben Torsdag 137 95 7 5

Resultater: Udvikling i velbefindende over tid blandt brugere fra august-december 9, p. 9 Resultater i 9 med hensyn til livskvalitet, spiritualitet, angst, depression, mestrings strategier og subjektiv handleevne, ved Pernille Envold Bidstrup og Christoffer Johansen Undersøgelsen omfatter 144 borgere, der var tilknyttet Sundhedscenter for Kræftramte, og på hvilke der er indhentet oplysninger gennem et registreringsskema på sundhedscentret og en række validerede skalaer, der har været afprøvet indenfor onkologien (se bilag om skalaer). Det skal understreges, at komplet opfølgning kun er tilfældet for mellem 76 og 1 borgere af de oprindelige 144 afhængig af hvilken skala der vurderes. Livskvalitet (EORTC) Af tabel 1 samt figur 1 & 2 fremgår det, at der er en signifikant forbedring af rolle, emotionel og smerteforekomst, når de to måletidspunkter bliver sammenlignet. Der er ikke signifikante forskelle på den samlede livskvalitet eller andre delmål i EORTC. For visse dimensioner ligger borgerne, der anvender sundhedscentret, højere end normen - for andre ligger de lavere. Livskvalitet (SF36) I tabel 2 og figur 3 kan man se, at der er signifikante forbedringer på den samlede psykiske livskvalitet mellem de to målepunkter. Dette gælder også fysisk, rolle (fysisk), smerte, og rolle (psykisk). For andre af SF36 målene finder vi ikke signifikante forskelle. Spirituelt velbefindende (FACIT-SP) Vi finder ingen signifikante forandringer i det spirituelle velbefindende (tabel 3) Angst og depression (HADS) I tabel & figur 4 kan man se, at vi observerer en signifikant reduktion i angst, men ikke i målet for depression. Subjektiv handleevne (General Self Efficacy GSE) Vi finder ingen forandring over tid for den generelle subjektive handleevne. Mestringsstrategier (Mini MAC) Vi observerer en signifikant reduktion i anvendelsen af ængstelig optagethed som mestringsstrategi ved måling over de to tidspunkter (tabel 6 & figur 5). Enkelte spørgsmål om forandringer Tabellerne 7 til beskriver, hvor mange der samlet set svarer på en bestemt måde ved baseline og opfølgning. Man kan ikke i disse tabeller se, hvor mange der har ændret deres svar i den ene eller den anden retning fra baseline til opfølgning. P-værdierne, der angives i forbindelse med tabellerne, angiver derimod om personerne der har svaret på en bestemt måde ved baseline svarer forskelligt ved opfølgningen. Et eksempel er tabel 12, hvor procentdelen der spiser efter kostanbefalingerne ved baseline og opfølgning er den samme (83 %): men lige mange personer har ændret deres svar i forskellig retning og derfor er p- værdien signifikant. Tabeller og p-værdier skal fortolkes samlet således, at der kun er tale om ændringer, hvis de tydeligt kan ses i tabeller og p-værdier.