KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet, Københavns Universitet, Formand for
Veluddannede mænd kan se frem til at leve over syv år længere end 30-årige med en kort uddannelse, ligesom veluddannede kan se frem til flere år uden alvorlige sygdomme end dårligt uddannede. Ugeskrift for Læger, 10.januar 2005
Hvilke faktorer kan forklare, at mænd med kort uddannelse lever 7 år kortere end mænd med lang uddannelse?
Kost Rygning Alkohol Motion
Ifølge WHO vil livsstilsfaktorer være ansvarlige for 70% af alle sygdomme i år 2020 kan vi knække kurven?
Udviklingen i diabetes og svangerskabsdiabetes hos voksne amerikanere, BRFSS 1993-94 No Data <4% 4%-6% 6%-8% 8%-10% >10% Mokdad AH, Ford ES, Bowman BA, et al. Prevalence of obesity, diabetes, and other obesity-related health risk factors, 2001. JAMA 2003 Jan 1;289(1).
Udviklingen i diabetes og svangerskabsdiabetes hos voksne amerikanere, BRFSS 1995-96 No Data <4% 4%-6% 6%-8% 8%-10% >10% Mokdad AH, Ford ES, Bowman BA, et al. Prevalence of obesity, diabetes, and other obesity-related health risk factors, 2001. JAMA 2003 Jan 1;289(1).
Udviklingen i diabetes og svangerskabsdiabetes hos voksne amerikanere, BRFSS 1997-98 No Data <4% 4%-6% 6%-8% 8%-10% >10% Mokdad AH, Ford ES, Bowman BA, et al. Prevalence of obesity, diabetes, and other obesity-related health risk factors, 2001. JAMA 2003 Jan 1;289(1).
Udviklingen i diabetes og svangerskabsdiabetes hos voksne amerikanere, BRFSS 1999 No Data <4% 4%-6% 6%-8% 8%-10% >10% Mokdad AH, Ford ES, Bowman BA, et al. Prevalence of obesity, diabetes, and other obesity-related health risk factors, 2001. JAMA 2003 Jan 1;289(1).
Udviklingen i diabetes og svangerskabsdiabetes hos voksne amerikanere, BRFSS 2000 No Data <4% 4%-6% 6%-8% 8%-10% >10% Mokdad AH, Ford ES, Bowman BA, et al. Prevalence of obesity, diabetes, and other obesity-related health risk factors, 2001. JAMA 2003 Jan 1;289(1).
Udviklingen i diabetes og svangerskabsdiabetes hos voksne amerikanere, BRFSS 2001 No Data <4% 4%-6% 6%-8% 8%-10% >10% Mokdad AH, Ford ES, Bowman BA, et al. Prevalence of obesity, diabetes, and other obesity-related health risk factors, 2001. JAMA 2003 Jan 1;289(1).
Hvad er årsagen?
Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1985 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14%
Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1986 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14%
Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1987 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14%
Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1988 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14%
Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1989 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14%
Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1990 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14%
Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1991 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14% 15% 19%
Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1992 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14% 15% 19%
Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1993 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14% 15% 19%
Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1994 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14% 15% 19%
Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1995 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14% 15% 19%
Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1996 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14% 15% 19%
Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1997 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14% 15% 19% 20%
Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1998 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14% 15% 19% 20%
Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1999 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14% 15% 19% 20%
Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 2000 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14% 15% 19% 20%
Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 2001 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14% 15% 19% 20% 24% 25%
Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 2002 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14% 15% 19% 20% 24% 25%
Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 2003 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14% 15% 19% 20% 24% 25%
Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 2004 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14% 15% 19% 20% 24% 25%
Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 2005 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14% 15% 19% 20% 24% 25% 29% 30%
Hvad er årsagen?
1960 20 30 40 50 Maksimal iltoptagelse, ml kg -1 min -1
1960 2000 20 30 40 50 Maksimal iltoptagelse, ml kg -1 min -1
Risiko 300 200 100 20 30 40 50 Maksimal iltoptagelse, ml kg -1 min -1
Risiko 1960 300 2000 200 100 20 30 40 50 Maksimal iltoptagelse, ml kg -1 min -1
Kost Rygning Alkohol Motion
Kost Rygning Alkohol Motion
Rygning tab i danskernes middellevetid 3,5 år for mænd 3 år for kvinder
Rygning Storrygere dør 8 10 år for tidligt.
Rygning Rygere, der dør på grund af deres rygning, mister 15 års levetid.
Rygning Storrygere får 10 færre leveår uden sygdom.
Rygning 150.000 hospitalsindlæggelser er relateret til rygning.
Rygning 2,5 mio. ekstra kontakter til praktiserende læge 2,5 mio. ekstra fraværsdage
Rygning 5.000 tilfælde af førtidspension
Rygning Merforbrug i Sundhedsvæsenet: 4.456 mio. kr. årligt Besparelse pga. tidlig død: 1.084 mio. kr. Netto: 3.372 mio. kr.
Ny viden
Passiv rygning ifølge hvidbogen Mere kræft Mere hjertekarsygdom Mere luftvejssygdom
Passiv rygning ifølge hvidbogen Lavere fødselsvægt For tidlig fødsel Flere aborter
Passiv rygning ifølge hvidbogen Mindre børn Dummere børn Vuggedøde børn Syge børn
Hovedparten af børn i dag er i institution før skolealderen børnene er reelt ikke beskyttet ved lov mod passiv rygning i institutionerne.
I vuggestuen og i børnehaven Rygerum beskytter ikke børnene. Når de lugter af røg efter en dag i børnehaven, så er det fordi, de har været udsat for passiv rygning!!
Det lille barn kan ikke kravle væk fra røgen.
men udsættes helt lovligt for et miljø, der giver risiko for astma, lungebetændelse, mellemørebetændelse, hoste, bronkitis.
og helt efter loven udsættes børnene for passiv rygning, selvom der er mistanke om, at det øger risikoen for kræft i barndommen og kræft som voksen.
Massiv social slagside ved udsættelse for passiv rygning Faglærte og ufaglærte: 38% Højere funktionærer: 19%
Passiv rygning ny viden Man kan ikke lufte sig ud af det. Man kan ikke isolere sig ud af det.
Passiv rygning ny viden Man kan ikke lufte sig ud af det. Man kan ikke isolere sig ud af det.
Hvem vil du helst dele kontor med? En Ford Mondeo i tomgang? Eller en ryger?
En Ford Mondeo 2.0 turbodiesel stod med motoren i tomgang i en lukket garage, mens en computer målte luftens kvalitet hvert andet minut. Garagen blev derefter luftet ud i fire timer.
Næste forsøgspunkt var at lade tre filtercigaretter antænde, en hvert tiende minut i den næste halve time.
Computerens målinger viste, at 10 gange så mange forurenende partikler blev frigivet af cigaretrøgen i forhold til dieselosen.
Hvem vil du helst dele kontor med? En Ford Mondeo i tomgang? Eller en ryger?
Alkohol 3.000 dødsfald svarer til 5% af alle døde.
Alkohol Personer, der dør pga. alkohol, mister 23-24 års levetid.
Alkohol 28.000 hospitalsindlæggelser 10.000 skadestuebesøg 72.000 ambulante besøg 150.000 ekstra besøg hos praktiserende læge
Alkohol 325.000 ekstra sygefraværsdage 500 tilfælde af pension
Alkohol Merforbrug i sundhedsvæsenet: 947 mio. kr. årligt Besparelse pga. tidlig død: 350 mio. kr. Netto: 597 mio. kr.
Svær overvægt tab i middellevetid 3 måneder for mænd og 8 måneder for kvinder
Svær overvægt Svært overvægtige dør 2-3 år for tidligt.
Svær overvægt Personer, der dør pga. deres overvægt, mister 25 års levetid.
Svær overvægt 55.000 hospitalsindlæggelser 1.1 mio. kontakter til praktiserende læge 1.8 mio. fraværsdage
Svær overvægt 1.100 tilfælde af førtidspension
Svær overvægt Merforbrug i Sundhedsvæsenet: 1.625 mio. kr. årligt Besparelse pga. tidlig død: 152 mio. kr. Netto: 1.473 mio. kr.
Fysisk inaktivitet Hvert år er 4.500 dødsfald relateret til fysisk inaktivitet. Det svarer til 7-8% af alle dødsfald.
Fysisk inaktivitet tab i middellevetid Fysisk inaktivitet er relateret til et tab i danskernes middellevetid på 9-10 måneder for både mænd og kvinder.
Fysisk inaktivitet Fysisk inaktive dør 5-6 år tidligere end fysisk aktive.
Fysisk inaktivitet Personer, der dør pga. fysisk inaktivitet, mister 11-12 års levetid.
Fysisk inaktivitet Fysisk inaktive kan forvente 8-10 færre leveår uden langvarig belastende sygdom end fysisk aktive.
Fysisk inaktivitet Hvert år er 100.000 hospitalsindlæggelser relateret til fysisk inaktivitet.
Fysisk inaktivitet 2,6 mio. ekstra kontakter til praktiserende læge 3,1 mio.ekstra fraværsdage 1.200 tilfælde af førtidspension
Fysisk inaktivitet Merforbrug i sundhedsvæsenet: 3.109 mio. kr. årligt Besparelse pga. tidlig død: 226 mio. kr. Netto: 2.883 mio. kr.
Mangel på motion er en risikofaktor.
73.743 raske kvinder Hvad betyder det at gå? risiko for hjertesygdom? Manson et al, N Engl J Med. 2002 Sep 5;347(10):716-25 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 0 mindre end 2,5 timer per uge 2,5 til 5 timer per uge 5 til 10 timer per uge >10 timer pr uge
68.497 raske kvinder 6 års opfølgning- risiko for diabetes Hu et al JAMA. 2003;289:1785-1791 Ser på fjernsyn 2 1,8 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0-1 2-5 6-20 21-40 >40 timer per uge
Reduceret risiko for død af alle årsager ved at bruge cyklen som transportmiddel i forhold til ikke at bruge cyklen 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Cykler ikke til arbejde Cykler til arbejde
Graviditet og Motion Sørensen TK et al Hypertension 2003
Risiko for svangerskabsdiabetes 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 1 år før Under Før og Under Kontrol Træning Dempsey et al Am J Epidemiol 2004
Risiko for svangerskabsforgiftning 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Kontrol Træning Før Under Før og Under Sørensen TK et al Hypertension 2003
Risiko for svangerskabsforgiftning set i forhold til intensitet af fysisk aktivitet 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Not active - - Sørensen TK et al Hypertension 2003
Risiko for svangerskabsforgiftning set i forhold til mængde af fysisk aktivitet 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Not active - - - Most active Sørensen TK et al Hypertension 2003
Risiko for svangerskabsforgiftning set i forhold til antal bestegne etager 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Flights of stairs 0 1 to 4 5 to 9 >10
Fysisk aktivitet i fritiden mindst 2 gange om ugen Lancet Neurology, Oktober 2005 Vaskulær Demens Alzheimer 1 1 0,8 0,8 0,6 Inaktiv 0,6 Inaktiv 0,4 Aktiv 0,4 Aktiv 0,2 0,2 0 0
Motion forebygger dårligt humør og depression
http://www.kram-undersoegelsen.dk KRAM-undersøgelsen gennemføres af SIF og sponsoreres af TrygFonden og Indenrigs- og Sundhedsministeriet
KRAM-undersøgelsen
At skabe opmærksomhed Postkort Plakater KRAM-bussen Bannere
September 2007 Oktober 2007 November 2007 Januar 2008 Februar 2008 April 2008 Maj 2008 Juni 2008 August 2008 September 2008 Oktober 2008 Sønderborg Hillerød Struer Næstved Guldborgsund Brøndby og Albertslund Faaborg-Midtfyn Ærø Silkeborg Frederiksberg Varde
Frederiksberg Brøndby/Albertslund
Ifølge WHO vil livsstilsfaktorer være ansvarlige for 70% af alle sygdomme i år 2020 kan vi knække kurven?
Kommunen bør have en handlingsplan for KRAM.
Slide-showet bygger på en litteraturgennemgang, der er nedskrevet i følgende publikationer: Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Knud Juel et al, SIF Fysisk Aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling af Bente Klarlund Pedersen og Bengt Saltin, udgivet af Sundhedsstyrelsen Recept på motion - motion som forebyggelse af Bente Klarlund Pedersen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Motion på recept motion som behandling af Bente Klarlund Pedersen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Graviditet og Motion af Bente Klarlund Pedersen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Børn og Motion af Bente Klarlund Pedersen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck
Udarbejdelse af slides: Bente Klarlund Pedersen Fotograf: Ernst Tobisch, Casper Dalhoff (Rygerne på Riget), Reimar Juul (Grand Old Masters) Sponsorering: Trygfonden