INDHOLDSFORTEGNELSE: CINARK SÆTTER FOKUS Denne publikation gengiver de oplæg og den debat, der udspandt sig på en række seminarer afholdt af CINARK i foråret 2005. En sammenfattende artikel trækker indledningsvist de forskellige synspunkter op, og der gives et overblik over de udfordringer, arkitektstanden, og hermed CINARK, står over for, hvad angår arkitekturens fortsatte industrialisering. CINARKs åbning Peter Thorsen, Lundgaard og Tranberg, Hans Peter Svendler, Fonden Realdania og Kristian Kreiner, CBS holdt oplæg på baggrund af følgende udsagn: Industrialisering betyder, at man kan få højere arkitektonisk kvalitet for færre penge! Industrialisering fører til uniformering af arkitekturen! Arkitekters engagement i industrialiseringen kan sikre større indflydelse på resultatet! Hans Peter Svendler, Fonden Realdania HPS gør opmærksom på, at Danmark er det suverænt dyreste land at bygge i. Det er derfor nødvendigt at optimere kvaliteten i forhold til de ressourcer, der anvendes i byggebranchen. HPS peger på følgende fokusområder: Byggeriet bør indstille sig på globaliseringen. Leverandørstrukturen bør reorganiseres i retning af systemleverancer. Ny IT kan muliggøre mass-costumization. Hvad angår Industriel arkitektur skal den målrettes de markeder, hvor den er mest effektiv (det almindelige byggeri). Industriel arkitektur handler ikke kun om økonomi, men i høj grad også om større gennemskuelighed for kunden. HPS pointerer endvidere, at det er arkitekterne, der har uniformeret arkitekturen, ikke produktionsapparatet Peter Thorsen, Lundgaard & Tranberg Arkitekter A/S PT gør opmærksom på at det er svært at undgå en uniformering af arkitekturen hvis man ønsker en højere kvalitet for en lavere pris. Dansk byggeri er allerede industrialiseret. Der mangler dog volumen og kontinuitet i forhold til produktionen af egentlige råhussystemer. Erfaringerne fra PPB-projekterne viser at produktionsprocesserne langt fra er optimale. Samarbejdsformer og den faktiske anvendelse af produktionsapparatet er baseret på vanetænkning, og dette er en udfordring for arkitekterne. De hollandske arkitekter MVRDV er et godt eksempel på, hvordan arkitekter kan medvirke til nytænkning. Kristian Kreiner, Copenhagen Business School KK pointerer at industrialisering ikke har en effekt i sig selv. Den har kun effekt i det omfang, den får nogen til at handle anderledes end de ellers ville have gjort. KK gør opmærksom på at det er forkert at slutte, at en
omkostningssænkning vil føre til billigere byggeri. Byggeri er i stigende grad et livsstilsprodukt, hvor prisen bestemmes af kvaliteten. Arkitekter kan spille en stærk rolle i værdiskabelsen. Det er vigtigt ikke at gøre sig til et offer for udfordringerne, men at gøre sig til part i processen. Økonomi og industriel arkitektur - Hvem bliver rigere, når arkitekturen bliver billigere? Mikael Christensen, HLT, Kurt Liljegren, BEC, og cand. polit Peter Wendt, holdt oplæg på baggrund af følgende spørgsmål: Mange investorer har en forholdsvis kortsynet interesse i at byggeriets opførelsespris bliver lav. Men hvad betyder opførelsesprisen i forhold til andre parametre som for eksempel finansiering, drift og værdistigning på fast ejendom? Hvis billigt opførte lejligheder sælges til markedspriser for lejligheder af tilsvarende størrelse, hvem tjener så på dette byggeri? Arkitektens honorar afhænger ofte af byggesummens størrelse, men deres væsentligste incitament til at skabe arkitektonisk kvalitet er, at deres byggeri har en gennemslagskraft, der tiltrækker den næste bygherre. Hvad er arkitektens incitament til at tegne billigt byggeri? Curt Liliegreen, Byggeriets Evalueringscenter CL understreger det problematiske i at dansk byggeri længe ikke har øget produktiviteten. Han mener, at industrialisering af byggeriet vil være en løsning. Industrialisering skal dog ikke ses som et middel til lavere priser. Disse er nemlig ikke bestemt af produktionsomkostningerne, men af udbud og efterspørgsel på det samlede marked. Derimod skal man se på andre fordele, blandt andet at der bliver bygget flere huse, at producenterne får en (tiltrængt) højere avance, at branchen dermed kan undgå politiske indgreb, at man kan opnå større gennemskuelighed for kunden. Endelig vil man vil kunne undgå mange mangler i produktet, og man vil kunne opnå et mere sikkert arbejdsmiljø på byggepladsen. Branchen skal ikke tænke i rationalisering, men i værdi. Peter Wendt, cand. polit. PW redegør for udviklingen i ejendomspriser og erindrer om at renten i øjeblikket er historisk lav branchen har derfor aldrig haft bedre vilkår end nu. Dansk byggeri har ekstremt lav produktivitet og bør højne denne for at være beredt på dårligere tider. PW argumenterer for, at dansk byggeri i høj grad er direkte og indirekte subsidieret af staten, hvilket medfører en ufri prisdannelse på boligmarkedet. Denne forvrængning af konkurrencen og markedskræfterne er med til at låse byggeriet fast i en lav produktivitet, simpelthen fordi der mangler incitament til at bygge rationelt. PW mener at billigere byggeri faktisk vil komme forbrugerne til gode på 5-10 års sigt.
Michael Christiansen, Henning Larsens Tegnestue MC gør opmærksom på, at det ikke er HLTs erfaringer, at byggeri generelt er dyrere i Danmark. Det gælder muligvis for boligbyggeri, men her er standarden også højere i Danmark, end i de lande, man har brugt til sammenligning. HLT har gjort den erfaring, i forbindelse med et konkurrenceforslag til Bedre Billige Boliger, at billiggørelse bedst sker gennem reduktion af entrepriseantallet. Desuden fremfører MC at der skal politiske indgreb til, hvis en billiggørelse skal komme brugerne til gode. En billiggørelse af byggeriet skal bruges som et socialt instrument. Processer og industriel arkitektur - Kan industrialiserede processer give højere arkitektonisk kvalitet? Mikkel Andreas Thomassen, FRD, Mette Rødtnes, Arkitema og Lene Dammand Lund, CINARK holdt oplæg på baggrund af følgende spørgsmål: Giver det mening at hente inspiration fra industriens processer, når det handler om byggeri? Industrialisering er ensbetydende med standardiserede processer. Begrænser dette den kunstneriske frihed? Hvordan kan arkitekter fremme industriel arkitektur i det daglige arbejde? Mette Rødtnes, Arkitema MR gjorde op med fordommene om at industrialisering er lig med standardisering og uniformering. Der findes et potentiale for en øget grad af individualisering, bl.a. i de nye, IT-styrede værktøjer. MR ser en større risiko for ensretning i storentreprenørernes reduktion af leverandører. Branchen må tage afsæt i hvad man vil, og ikke i hvad man kan. På den baggrund bør man udvikle helt nye produktionsprocesser frem for at optimere de velkendte. Man må forholde sig til, hvad essensen er i de problemer der skal løses og dernæst udvikle løsninger på tværs af traditionelle faggrænser. Mikkel Andreas Thomassen, Fonden Realdania Ifølge MAT bør vi se på industrialiseringen af byggeriet ud fra et spørgsmål om, hvordan man organiserer byggeriet. Systemleverancer er et eksempel en anden måde at organisere byggeriet på: En systemejer står for produktets overordnede design og brand, mens en række systemleverandører leverer delsystemerne. Systemleverancer kræver veldefinerede grænseflader, men giver til gengæld en frihed inden for de enkelte delsystemer. Disse vil reducere kompleksiteten i byggeprocessen og skabe mulighed for større opbygning af specialviden. Systemleverencer giver ikke i sig selv god arkitektur, men skaber bedre forudsætninger, fordi man tidligt fastsætter visse parametre og derfor har mere tid til at udvikle dem.
Lene Dammand Lund, CINARK LDL sammenholder den kreative produktion i arkitektpraksis med industriel produktion. Et af kendetegnene ved industrien er reduktion af variabler, som sikrer rationalitet i produktionen. I modsætning hertil er det primære i arkitektens produktion traditionelt at afsøge mening og herigennem tilføre produktet værdi. Når man arbejder med industrialisering af arkitekturen, er det vigtigt at være opmærksom på, at de procesværdier, der gælder for produktionen, værdiforvaltningen, ikke er de samme som formgivningsprocessen, værdiskabelsen. LDL beskriver tre strategier for, hvordan arkitekturen kan udvikles i en industriel kontekst. Hun konkluderer blandt andet, at det er vigtigt at bevare en åbenhed overfor variabler, fordi man herigennem kan sikre relevansen af det, man laver. Arkitektonisk kvalitet og industriel arkitektur - Kvæler industrialiseringen det kunstneriske værk? Anne Beim, CINARK, billedkunstner Claus Carstensen og Jan Søndergaard, Kunstakademiets Arkitektskole holdt oplæg på baggrund af følgende spørgsmål: Gør det en forskel for den arkitektoniske kvalitet, om man formgiver under hensyntagen til produktionsapparatet og eksisterende komponenter, systemer mm., eller om formgivningen er uafhængig af disse faktorer? Industrialisering medfører en anden form for detaljering af byggeriet med hensyn til samlinger, osv. Hvad betyder byggeriets detaljer for det samlede æstetiske udtryk? Er der en modsætning mellem kunstnerisk arbejde og kommercielt arbejde? Anne Beim, CINARK AB redegør for to værkbegreber, der i dag lever side om side. I følge det klassiske værkbegreb er bygningen et harmonisk hele og arkitekten skaberen, der tilfører værket orden og mening. I følge det pragmatiske værkbegreb opstår bygningen i et komplekst samspil og arkitekten er en aktør på linie med alle andre. Hvor arkitekturen er kontekstbetinget sigter industrien mod rationelle og universelle løsninger. Man ser i dag helhedsbetragtningen udfordret af nye tegneprogrammer, produktkonfigurering, der også gør det muligt for brugeren at sammensætte elementer selv, som for eksempel HTH køkkenelementer. Arkitekten bør dog fastholde sin position som generalist og sikre sammenhæng. Claus Carstensen, billedkunstner CC beskriver forskelle og ligheder på henholdsvis de frie og de bundne kunstformer. Arkitekturen adskiller sig blandt andet fra kunsten ved at forholde sig til nytteværdi. Den frie kunst har gennemgået en række bevægelser hen imod at fjerne fokus fra værket og rette det ud i livspraksis. Et af midlerne i denne bevægelse er en industrialisering, f.eks. i pop-arten og minimalismen. I industrialiseringen går værket fra at være noget småt og
subjektivt til at være noget stort og anonymt, fordi det er produceret af nogle andre. Dette er en konstatering, ikke en værdidom. Desuden diskuterer CC hvad der sker, når kunsten bliver kontekstafhængig. Jan Søndergaard, KHR A/S JS slår fast at industrialisering ikke i sig selv er problematisk. Tværtimod kan interessen for det industrielle produktionsapparat og de præmisser, det skaber for arkitekturen, være en styrke, hvis man evner at fastholde opmærksomheden på det unikke i konteksten og programmet. JS gør opmærksom på risikoen ved systemleverancer, nemlig at et byggeri kan være fastlagt tidligt i processen, før der er taget kvalificeret stilling til, hvilke arkitektoniske kvaliteter, man ønsker. Derudover mener JS, at der er sket et skred i partneringsamarbejdet væk fra intentionen om et fælles værdigrundlag og åbenhed i processen over mod økonomisk vinding.