Norddjurs Kommune Udkast til Udbud af danskuddannelse kombineret med aktivering Udbudsbetingelser September 2010
Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Generelle forhold... 6 2.1 Ordregiver...6 2.2 Kontaktperson...6 2.3 Udbudsform...6 2.4 Rettelsesblade...7 2.5 Tidsplan...7 2.6 Kontrolbud...7 2.7 Annullation...7 3. Kontraktform... 8 3.1 Ydelsesområde...8 3.2 Leveringssteder...9 3.3 Kontraktperiode...9 3.4 Kontrakten...10 4. Tilbudsgiverens forhold... 11 4.1 Tilbudsgiveren...11 4.2 Krav til Leverandørs kontaktperson...11 4.3 Underleverandører...11 4.4 Egnethedsbedømmelse...11 5. Opgavebeskrivelse... 13 5.1 Generelt...13 5.2 Uddannelsestilbuddet og aktiveringstilbuddet...13 6. Øvrige krav... 17 6.1 Forsikring...17 6.2 Konsortiers retlige form...17 6.3 Oplysninger vedrørende skat, miljøbeskyttelse og arbejdsforhold...17 7. Udarbejdelse af tilbud... 18 7.1 Sprog...18 7.2 Vedståelsesfrist...18 7.3 Priser...18 7.4 Omkostninger ved udarbejdelse af tilbud...18 7.5 Alternative bud og delbud...18 7.6 Krav og ønsker til tilbuddets opbygning og indhold...18 7.7 Tildelingskriterier...19 7.8 Spørgsmål...21 7.9 Spørgemøde...21 7.10 Fortrolighed, anonymitet og tavshedspligt...22 8. Fremsendelse af tilbud... 23 8.1 Tilbudsafgivelse...23 8.2 Tilbudsfrist...23 8.3 Form og mærkning...23 8.4 Rettigheder...23 9. Behandling af tilbud... 24 9.1 Adgang til at overvære åbning af tilbud...24 9.2 Adgang til at præsentere tilbud...24 9.3 Meddelelse om resultat...24 Bilag A: Tilbudsliste...25 Bilag B: Udkast til kontrakt...28 1 Kontraktens bestanddele og bindende vilkår...28 2 Aftalegrundlag...28 3 Lovgivning...29 4 Optagelse af kursister...29 5 Undervisningen og aktiveringen...29 2
6 Krav til fremmøde...30 7 Lokaler...30 8 Personale...30 9 Ledelse, administration og samarbejde...30 10 Tilsyn, indberetning og indhentelse af oplysninger...31 11 Samarbejde med aftalekommuner, uddannelsesinstitutioner m.fl...32 12 Kursistråd...32 13 Betaling og økonomiske forhold...32 14 Ændringer...33 15 Overdragelse og undertilbudsgiver...33 16 Garantistillelse...34 17 Misligholdelse...34 18 Force majeure...34 19 Tvister...34 20 Ikrafttrædelse, gyldighed og opsigelse...35 Bilag C : Tro- love- og samtykkeerklæring...36 Bilag D - Tavshedserklæring...38 3
1. Indledning Nærværende udbudsbetingelser gælder for Norddjurs Kommunes udbud af danskuddannelse kombineret med aktivering til voksne udlændinge m.fl. i henhold til lov nr. 259 af 18. marts 2006, som er ændret ved lov nr. 104 af 7. februar 2007, lov nr. 1512 af 27. december 2009 og lov nr. 573 af 31. maj 2010. Kommunalbestyrelsen skal i Norddjurs Kommune tilbyde danskuddannelse for de af kommunen henviste personer i henhold til gældende lovgivning. Tilbudsgiver skal tilbyde danskuddannelse 1, 2 og 3 og arbejdsmarkedsrettet danskundervisning i henhold til lovgivningen. Her udover skal Norddjurs Kommune i henhold til gældende lovgivning tilbyde aktivering for de ovennævnte målgrupper. Udbudsmaterialet består udover nærværende udbudsbetingelser af følgende dokumenter: Bilag A: Tilbudsliste Bilag B: Udkast til kontrakt Bilag C: Tro og love erklæring Bilag D: Tavshedserklæring Omfanget af og indholdet af den udbudte danskuddannelse samt vilkårene for levering af danskuddannelsen kombineret med aktivering er overordnet beskrevet i udbudsbetingelsernes punkt 5. Det nærmere indhold af det udbudte ydelsesområde er overordnet skitseret af tilbudslisten (bilag A). Udbudsbetingelserne er i øvrigt struktureret således, at betingelsernes punkt 2 indeholder oplysninger om generelle forhold, som kontaktperson, spørgsmål til udbudsmaterialet, rettelsesblade og tidsplan. Udbudsbetingelsernes punkt 3 indeholder en beskrivelse af ydelsesomfang, leveringssteder, kontraktperiode samt udkast til kontrakt. Udbudsbetingelsernes punkt 4 indeholder en beskrivelse af de krav, som Norddjurs Kommune stiller til tilbudsgiveren, samt de oplysninger, som tilbudsgiveren i forbindelse med afgivelse af tilbud skal afgive vedrørende tilbudsgiverens virksomhed mv. Udbudsbetingelsernes punkt 5 indeholder selve opgavebeskrivelse af den ydelse, som Norddjurs Kommune ønsker tilbud på. Udbudsbetingelsernes punkt 6 indeholder en beskrivelse af de øvrige krav, som stilles til tilbudsgiver. Punkt 7 i udbudsbetingelserne indeholder de krav, der stilles i forbindelse med udarbejdelse af selve tilbuddet, Endelig indeholder udbudsbetingelsernes punkt 8 oplysninger om aflevering og 4
åbning af tilbud, og udbudsbetingelsernes punkt 9 indeholder oplysninger om tildeling af den udbudte kontrakt. Tilbudsgiveren anmodes om at være særlig opmærksom på formkravene i udbudsbetingelserne. Eftersom udbudsforretningen IKKE er omfattet af EU's udbudsregler, er Norddjurs Kommune således ikke forpligtet til at gennemføre udbuddet i henhold til EU s Udbudsdirektiv 2004/18/EF bekendtgørelse nr. 937 af 16/09/2004. Særligt skal det fremhæves, at Norddjurs Kommune er forpligtet til at bortse fra tilbud, der ikke er vedlagt den dokumentation, der kræves i henhold til udbudsbetingelsernes afsnit 3 til 8. Norddjurs Kommune er endvidere berettiget til og kan være forpligtet til at forkaste tilbud, som indeholder forbehold over for forskrifterne i tilbudsbetingelserne. 5
2. Generelle forhold 2.1 Ordregiver Ordregiver er: Norddjurs Kommune Torvet 3 DK-8500 Norddjurs Telefon: +45 89 59 10 00 Kontrakten for det enkelte ydelsesområde vil således blive indgået med Norddjurs Kommune som aftalepart. Norddjurs Kommune indgår kontrakt med KUN én tilbudsgiver. For en nærmere beskrivelse af Norddjurs Kommune henvises til kommunes hjemmeside (www.norddjurs.dk). 2.2 Kontaktperson Alle henvendelser om yderligere oplysninger, dokumentation mv. skal rettes til udviklingskonsulent Jacob Petersen på følgende adresse: Norddjurs Kommune Torvet 3 DK-8500 Grenaa Att: Jacob Petersen e-mail: jdp@norddjurs.dk Alle meddelelser under udbudsforretningen vil, medmindre andet klart og tydeligt angives af tilbudsgiveren, blive sendt til den person, der har anmodet om at få tilsendt udbudsmaterialet. 2.3 Udbudsform Udbuddet gennemføres efter reglerne i henhold til lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter. Da udbuddet er omfattet af ovenstående lovgivning, er Norddjurs Kommune forpligtet til at følge en række regler og procedurer. Dette skal ske for at sikre ligebehandling af tilbudsgiverne og gennemsigtighed i udbudsprocessen. I den forbindelse ønsker Norddjurs Kommune at henlede tilbudsgivers opmærksomhed på, at: Norddjurs Kommune er berettiget og forpligtet til at se bort fra et tilbud, hvis tilbuddet ikke er konditionsmæssigt, bl.a. hvis det ikke overholder forskrifterne i 6
disse udbudsbetingelser, eller hvis det indeholder forbehold for grundlæggende udbudsbetingelser. Norddjurs Kommune er forpligtet til at se bort fra tilbud eller ændringer til tilbud, som ikke er til stede på adressen og på tidspunktet for tilbudsfristens udløb, og det er tilbudsgivers risiko, at tilbud afgives i overensstemmelse med nærværende udbudsbetingelser og det samlede udbudsmateriale. Risikoen for rækkevidden og konsekvensen af eventuelle forbehold eller væsentlige uklarheder i tilbuddet fra tilbudsgiveren påhviler derfor udelukkende tilbudsgiveren. 2.4 Rettelsesblade Eventuelle ændringer i udbudsmaterialet, vil blive meddelt i form af rettelsesblade. Rettelsesbladene vil blive udsendt til alle tilbudsgivere, der har anmodet om udbudsmaterialet. Rettelsesblade nummereres fortløbende. Sidste eventuelle rettelsesblad vil blive udsendt jf. pkt. 2.5 tidsplan. 2.5 Tidsplan Udbudsproceduren kan forventes at følge følgende tidsplan: Tidspunkt Begivenhed 8. september 2010 Behandling af udbudsmateriale i Arbejdsmarkedsudvalget 5. oktober 2010 Behandling af udbudsmateriale i Kommunalbestyrelsen 12. oktober 2010 Offentliggørelse af udbud 2. november 2010 Sidste frist for aflevering af spørgsmål 5. november 2010 Sidste frist for udsendelse af rettelsesblade 22. november 2010 Indlevering af tilbud 23. november 2010 Åbning af tilbud 8. december 2010 Indstilling af leverandør til Arbejdsmarkedsudvalget 11. januar 2011 Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om valg af leverandør 1. marts 2011 Påbegyndelse af kontrakt 2.6 Kontrolbud Der afgives ikke kontroludbud. 2.7 Annullation Indtil en endelig kontrakt er indgået, vil udbudsforretningen kunne annulleres af Norddjurs Kommune, såfremt kommunen finder, at der er saglig grund hertil. 7
3. Kontraktform 3.1 Ydelsesområde Tilbudsgiver forpligtiger sig til at gennemføre undervisningen for de af kommunen henviste personer i henhold til gældende lovgivning kombineret med aktivering i minimum 30 timer pr. uge. Tilbudsgiver skal tilbyde danskuddannelse 1, 2, 3 og arbejdsmarkedsrettet danskundervisning i henhold til lovgivningen. Danskuddannelse 1 og 2 består hver af 6 moduler. Danskuddannelse 3 består af 5 moduler samt Studieprøven (modul 6). Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning i henhold til lovgivningen, med ikrafttrædelse d. 1. juli 2010, består af undervisning på op til 250 timer indenfor maksimalt 18 måneder Arbejdsmarkedsrettet aktivering - jf. integrationslovens 23A og LAB 32. Kontraktens målgruppe er de: Flygtninge og familiesammenførte udlændinge, der skal tilbydes et integrationsprogram iht. Integrationslovens kapitel 4. Indvandrere, der skal tilbydes et introduktionsforløb i forhold til Integrationslovens kapitel 4A. Inden for målgruppen falder desuden følgende personer: Personer, der ellers ikke er omfattet af målgruppen, men som mod særskilt betaling fra den henvisende myndighed, bliver henvist til tilbudsgiver Personer, der har valgfrihed ifølge Danskuddannelsesloven 6, stk.2, og som har ønsket tilbudsgiver som sprogskole, uanset at bopælskommunen ikke er Norddjurs Kommune. Udbyder vil henvise så mange kursister fra målgruppen til tilbudsgiver som muligt. Udbyder garanterer imidlertid ikke henvisning af alle kursister i målgruppen til tilbudsgiver og kan således ikke henvise en kursist til tilbudsgiver, hvis det vil stride imod konkrete individuelle hensyn til kursistens forhold. Udbyder kan heller ikke henvise en kursist med frit sprogskolevalg ifølge Danskuddannelsesloven 6, stk.2, til tilbudsgiver, hvis det vil stride imod kursistens ønske angående valg af sprogskole. Der kan desuden være andre omstændigheder, der bevirker, at udbyder ikke kan henvise en kursist til tilbudsgiver. Udbyder kan alene oplyse om de seneste to års kursistudvikling, som er opgjort i nedenstående skema. Tilbudsgiver må på baggrund heraf selv vurdere det fremtidige kursistgrundlag og lægge det til grund for tilbuddet. Tabel 1 og 2 viser antallet af kursister, som har været henvist af Norddjurs Kommune i perioden 2008 til 2009. 8
Tabel 1 fordeling af kursister på de 3 danskuddannelser i perioden 2008 og 2009 Danskuddannelse 2008 2009 Danskuddannelse 1 18 25 Danskuddannelse 2 52 49 Danskuddannelse 3 25 18 I alt 95 92 Tabel 2 Kursisttype 2008 2009 I2 Integration 46 54 S1 Selvforsørgende der betaler 49 38 gebyr I alt 95 92 Tilbudsgiver skal specificere sit tilbud efter vedlagte bilag (bilag A). Hvis der i Bilag A mangler udgifter som Norddjurs Kommune ikke har taget højde for, skal tilbudsgiver indskrive disse i tilbudslisten. Hvis tilbudsgiver ikke anfører disse omkostninger, kan tilbudsgiver ikke tilskrive disse ekstraordinært. Såfremt en efter tilbudsgiverens opfattelse relevant ydelse ikke fremgår af tilbudslisten, skal tilbudsgiveren tilbyde dette produkt som en option for Norddjurs Kommune. 3.2 Leveringssteder Levering af danskuddannelse er i Norddjurs Kommune, centralt placeret i Grenaa by. 3.3 Kontraktperiode Kontraktløbetiden er gældende fra kontraktens underskrivelse og løber i 4 år med mulighed for forlængelse med 1 år. De første 6 måneder af kontraktløbetiden skal betragtes som en prøvetid. Den tilbudsgiver, der indgås aftale med, vil således efter 6 måneder blive indkaldt til en evalueringssamtale. Såfremt Norddjurs Kommune efter denne evaluering vurderer, at samarbejdet ikke forløber tilfredsstillende, er Norddjurs Kommune berettiget til at opsige kontrakten med et varsel på 3 måneder til udløb den 1. i en måned. Forløber evalueringen tilfredsstillende, vil kontrakten fortsætte frem til aftalens udløb. 9
3.4 Kontrakten Norddjurs Kommune har udfærdiget udkast til en kontrakt. Tilbudsgivers tilbud skal være baseret på det vedlagte udkast jf. bilag B. Den endelige kontrakt vil blive tilrettet i overensstemmelse med det vindende tilbud. 10
4. Tilbudsgiverens forhold 4.1 Tilbudsgiveren Tilbudsgiveren skal klart og utvetydigt angive i tilbuddet, hvilken juridisk person der er leverandør og dermed ansvarlig over for Norddjurs Kommune. Hvis tilbuddet afgives af et konsortium omfattende flere ansvarlige leverandører, skal deltagerne påtage sig solidarisk ansvar. Endvidere skal de juridiske personer hver især angives klart og utvetydigt, og der skal derudover anføres en fælles befuldmægtiget, som Norddjurs Kommune med bindende virkning for konsortiet kan indgå aftaler med. 4.2 Krav til Leverandørs kontaktperson Tilbudsgiveren skal for danskuddannelsen samt aktiveringsindsatsen angive en kontaktperson, som skal være Tilbudsgivers faglige kontaktperson. Tilbudsgiverens faglige kontaktperson kan være ansat hos en underleverandør under forudsætning af, at Tilbudsgiveren har det fulde ansvar for den ydelse, der leveres af undertilbudsgiveren. 4.3 Underleverandører Såfremt Tilbudsgiveren agter at anvende underleverandører til udførelsen af de udbudte opgaver, skal navnet på den eller de juridiske personer angives klart og utvetydigt i tilbuddet. Tilbudsgiveren har det fulde ansvar for de ydelser, der leveres af underleverandører. Antagelse af underleverandører, udskiftning af underleverandører eller væsentlige ændringer omfanget af underleverandørers ydelser i kontraktperioden skal godkendes af Norddjurs Kommune. 4.4 Egnethedsbedømmelse Norddjurs Kommune vil forud for bedømmelsen af de afgivne tilbud foretage en vurdering af tilbudsgiverens egnethed til at opfylde de udbudte og tilbudte ydelser. Tilbud fra tilbudsgivere, der befinder sig i én af de i udbudsdirektivets artikel 45 opregnede situationer, vil blive forkastet. Til brug for Norddjurs Kommunes vurdering af tilbudsgiverens egnethed skal tilbudsgiveren vedlægge den i afsnit 5 til 8 anførte dokumentation. 11
Tilbudsgiverens opmærksomhed henledes i den forbindelse på, at Norddjurs Kommune ved tildeling af kontrakten vil være forpligtet til at forkaste tilbud, som ikke er vedlagt den i afsnit 5 til 8 krævede dokumentation. 12
5. Opgavebeskrivelse 5.1 Generelt Kravspecifikationen, som alle er mindstekrav, er opdelt i følgende afsnit: Krav til overordnede forhold Krav til modtagelse og opstart Krav til pædagogisk og fagligt indhold Krav til placering Krav til aktivering. Ydelses- og kravspecifikationen indgår sammen med det afgivne tilbud som en del af kontraktkomplekset og vil dermed samtidig danne grundlag for det tilsyn, ordregiver vil udføre i kontraktperioden. Ligeledes vil det blive udarbejdet administrative procedurer, som også vil blive underlagt tilsyn jf. BEK. Nr. 831 af 24/06/2010. 5.2 Uddannelsestilbuddet og aktiveringstilbuddet 5.2.1 Krav til overordnede forhold Integrationspolitik Det er et krav, at leverandørers uddannelsestilbud understøtter Norddjurs Kommunes Integrationspolitik og vil indgå i samarbejde omkring til stadighed at udvikle opgaveløsningen, så integrationen forbedres. Integrationspolitikken kan ses på Norddjurs Kommunes hjemmeside www.norddjurs.dk Om Norddjurs Politikker Integrationspolitik. Tilgængelighed, placering og fysiske forhold Det forudsættes, at undervisningen foregår i lokaler i centrum af Grenaa med let adgang via offentlige transportmidler, ligesom lokalerne skal være handicapvenlige. Ligeledes er det et krav, at leverandør tilrettelægger en fleksibel uddannelse med hensyn til tid og sted for at fremme samspillet med kursistens beskæftigelse, aktivering og uddannelse. Leverandør skal også kunne tilbyde kursisterne undervisning udenfor kursistens arbejdstid, lokalt i tilknytning til virksomhederne og eventuelt om lørdagen, ligesom leverandør skal tilbyde uddannelse lokalt, som ikke er virksomhedsforlagt uddannelse. Leverandør skal sikre tidssvarende undervisningsmateriale i lokalerne, herunder adgang til PC samt studieværksted og bibliotek på den adresse, hvor undervisningen foregår. Leverandør skal sikre lokaler, der er egnede til en fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen. 13
Varighed Da der til kursister som modtager kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse er et 46 ugers aktiveringskrav i lovgivningen, skal danskuddannelse årligt have minimum denne varighed. Derfor skal uddannelsesåret som minimum vare 46 uger, og de undervisningsfrie perioder skal fortrinsvis ligge i skoleferierne. Danskuddannelse - uddannelse og prøver Leverandør skal tilrettelægge tilbuddet efter den til enhver tid gældende studieordning efter lovgivningen. Leverandør skal tilbyde alle 3 danskuddannelser i deres helhed i henhold til studieordningen og fagbeskrivelserne for de enkelte moduler, dvs. Danskuddannelse 1 med 6 moduler, Danskuddannelse 2 med 6 moduler og Danskuddannelse 3 med 5 moduler samt modul 6, der afsluttes med Studieprøven. Leverandør skal gennemføre interne modulprøver efter alle moduler. Modulerne skal tilbydes løbende, i princippet hver uge, og så snart kursisten har nået målene for det pågældende modul. Leverandør skal gennemføre afsluttende prøver på alle 3 danskuddannelser, dvs. Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2 og Prøve i Dansk 3. Derudover skal leverandør kunne gennemføre Studieprøven. Retten til at afholde Studieprøven kræver en autorisation fra Integrationsministeriet. Hvis leverandør ikke opnår retten til at afholde Studieprøven, har leverandør pligt til at tilmelde kursister hos anden prøveafholdende leverandør, der har denne autorisation. I dette tilfælde afholder leverandøren alle udgifter til prøven hos den prøveafholdende indenfor tilbudsprisen. Leverandør skal ligeledes kunne gennemføre arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Aktivering Leverandør skal tilrettelægge aktiveringsforløb, således at disse kan kombineres med danskuddannelse 1, 2, 3. Leverandør skal gennemføre aktiveringsforløb iht. Integrationslovens 23A og LAB 32. Aktiveringsforløbene skal medvirke til målrettet integration og selvforsørgelse. 5.2.2 Krav til modtagelse og opstart Henvisning til danskuddannelse sker via ordregiver. Dette gælder også for kursister, der måtte komme fra kommuner uden for Norddjurs Kommune af hensyn til ordregivers tilsynsforpligtelse. Leverandør er forpligtet til at optage og gennemføre uddannelserne for alle kursister, der henvises. Ordregiver kan henvise kursister til både hele uddannelsen, enkelte moduler, dele af et tilbud og introdansk. 14
Når leverandør har modtaget henvisning fra ordregiver, er det leverandørs pligt at foretage den sproglige visitation, holdplacere kursisten og tilrettelægge en undervisning, som understøtter lovkravene, den kommunale integrationspolitik samt kursistens integrationskontrakt/jobplan. Dette synliggøres i den individuelle læringsplan, jf. punkt 5.3. Selvforsørgende udlændinge har valgfrihed i forhold til leverandør ifølge Lov om danskuddannelse for voksne udlændige m.fl. 6.2. For udlændinge omfattet af Integrationsloven er der krav om undervisningsstart senest en måned efter, at kommunen har overtaget integrationsansvaret. For øvrige udlændinge er der krav om undervisningsstart senest en måned efter, at pågældende har ansøgt kommunen om dette eller er blevet henvist til danskuddannelse som led i aktivering. Leverandør er forpligtet til at samarbejde om at leve op til dette. Leverandør skal foretage visitation og holdplacere borgeren efter modtagelse af henvisningsskema. Leverandør skal sikre, at kursisten på et for kursisten forståeligt sprog får grundig information om danskuddannelsen og gennemførelsen, herunder også om mødepligt og konsekvensen af ikke at møde frem. Leverandør skal indenfor den tilbudte pris tilbyde tolk i forbindelse med visitation og undervisning. Leverandør skal registrere fremmøde og fravær hos kursisten efter Integrationsministeriets retningslinjer samt efter de administrative retningslinjer, ordregiver beskriver i de administrative procedurer. Leverandør skal følge op på kursistens fravær og gøre kursister opmærksomme på, at fravær ikke er acceptabelt og har konsekvenser. Leverandør skal kunne levere en aktiveringsindsats som matcher den enkelte kursist og fremmer tilgangen til arbejdsmarkedet og uddannelsesområdet med henblik på selvforsørgelse. 5.3 Krav til det pædagogiske og faglige indhold Der lægges i danskuddannelsesloven vægt på en resultatorienteret uddannelse, hvor målet er, at kursisten skal gennemføre og afslutte en danskuddannelse indenfor en periode på 3 år, samtidig med at uddannelsestilbuddet skal støtte op om den generelle integration i samfundet og på arbejdsmarkedet. Leverandør skal sikre et tilbud, der fører til høj progression og samordnes med kursistens øvrige forhold. Leverandør skal udarbejde en individuel læringsplan for alle kursister på danskuddannelsens 18 moduler kombineret med aktiveringsforløb. Den individuelle læringsplan skal udarbejdes sammen med kursisten og samordnes med integrationskontrakt, jobplan eller andre målsætninger. Leverandør skal løbende justere den individuelle læringsplan med fokus på mål. Dette skal ske i tæt samarbejde med kursistens sagsbehandler. Leverandør skal integrere undervisning i kultur- og samfundsforhold på modul 1 og 2 samt hverdagens talbehandling på Danskuddannelse 1 i uddannelsestilbuddet. Leverandør skal sikre en målrettet integration gennem en arbejdsmarkeds- og uddannelsesrettet indsats i aktiveringsforløbene. 15
Vejledning indgår som en del af danskuddannelsen med temaer om arbejdsmarked og uddannelse. Leverandør skal selv tilrettelægge vejlederfunktionen. Leverandør skal i forbindelse med optagelse til uddannelse, ved modulskift, eller når der er behov sørge for, at kursisten på et for kursisten forståeligt sprog får vejledning om danskuddannelsen og dens gennemførelse. Leverandør skal afsætte ressourcer til at samarbejde med kursist og sagsbehandler om integrationskontrakt/jobplan samt om den individuelle læringsplan. Leverandør skal kunne kombinere undervisningen med aktiveringen, således at aktivering og sprogundervisning kan styrke integrationen. Kursisterne har ifølge den gældende bekendtgørelse ret til at danne et kursistråd, som varetager kursisternes fælles interesser i forhold til danskuddannelsesloven. Leverandør skal stille faciliteter til rådighed, hvis kursisterne ønsker at danne et kursistråd. Sprogpraktikker på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner kan være en god mulighed for kursister, og det kan være relevant og givende for kursistens indlæring og sprog. Leverandør er ansvarlig for at skaffe sprogpraktikker. Dette skal dog altid foregå i samråd med henvisende myndighed. Som arbejdsgiver er leverandør ansvarlig for at ansætte og afskedige undervisere, ledere samt teknisk administrativt personale. Hvis en af undtagelsesbestemmelserne i danskuddannelsesbekendtgørelsen i forhold til undervisernes kvalifikationer har været anvendt, skal dette oplyses til ordregiver. Det er i Informationsbrev fra Integrationsministeriet af 5. september 2009 blevet skærpet, at underviserne skal have de rette kvalifikationer. I tilfælde af undervisers sygdom skal leverandør iværksætte vikardækning fra senest dag 2. Ved planlagt fravær skal leverandør iværksætte vikardækning fra dag 1. Øvrige ydelser Leverandør afholder selv udgifter til nødvendig tolkebistand. Særlige ydelser som ligger ud over kontrakten, aftales med Jobcenter Norddjurs. 16
6. Øvrige krav 6.1 Forsikring Tilbudsgiver skal sammen med sit tilbud vedlægge gyldig forsikringsattest. 6.2 Konsortiers retlige form Såfremt ordren tildeles en sammenslutning af tjenesteydere, skal deltagerne påtage sig et solidarisk, direkte og ubegrænset hæftelse for tilbuddet samt opfyldelsen af den tildelte kontrakt og udpege en fælles befuldmægtigelse. 6.3 Oplysninger vedrørende skat, miljøbeskyttelse og arbejdsforhold Ordregiver er pligtig at anmode tilbudsgiverne om at angive, at de ved udarbejdelsen af tilbud har taget hensyn til de forpligtigelser, der gælder i henhold til bestemmelserne om beskyttelse på arbejdspladsen og om arbejdsforhold i øvrigt på det sted, hvor ydelsen skal præsteres, jf. bekendtgørelse nr. 937 af 16. september 2004. Tilbudsgiver kan få relevante oplysninger vedrørende skatter og afgifter, miljøbeskyttelse og forpligtigelser i henhold til gældende bestemmelser i Danmark med hensyn til beskyttelse på arbejdspladsen, og arbejdsforhold i øvrigt hos følgende myndigheder: Skatter og afgifter: Skat, Hovedcenteret Østbanegade 123 2100 København Ø www.skat.dk Miljøbeskyttelse: Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K www.mst.dk Beskyttelse på arbejdspladsen og arbejdsforhold i øvrigt Arbejdstilsynet Landskronagade 33 2100 København K www.at.dk 17
7. Udarbejdelse af tilbud Ved udarbejdelse af tilbuddet skal tilbudsgiver nøje iagttage de form- og procedurekrav, der fremgård af nærværende punkt. 7.1 Sprog Tilbuddet skal udarbejdes på dansk. Beskrivelser og specifikationer skal ligeledes være udarbejdet på dansk. Supplerende materiale af generel karakter i form af trykte brochurer og lignende accepteres dog også på engelsk i det omfang de ikke foreligger på dansk. 7.2 Vedståelsesfrist Vedståelsesfristen er fastsat til 1. marts 2011. 7.3 Priser De i tilbuddet angivne priser, skal være i danske kroner ekskl. moms og inkl. rabatter. 7.4 Omkostninger ved udarbejdelse af tilbud Tilbudsgiveren modtager intet honorar i forbindelse med deltagelse i denne udbudsforretning, herunder honorar for udarbejdelse og kalkulation af tilbud. 7.5 Alternative bud og delbud Der kan ikke afgives alternative tilbud. Der kan alene afgives tilbud på hele den udbudte ydelse. 7.6 Krav og ønsker til tilbuddets opbygning og indhold Tilbuddet skal bestå af de i punkt 7.6.1 anførte dokumenter og skal placeres i samme orden som anført under punkt 7.6.1. 7.6.1 Udformning af tilbud Følgende struktur skal anvendes ved tilbudsgivers udformning af tilbud: Tilbudsbrev indeholder oplysninger om tilbudsgivers identitet og angivelse af udbuddet, der afgives tilbud på. Tilbudsgiverne skal i deres tilbud angive, at de ved udarbejdelsen af tilbuddet har taget hensyn til gældende bestemmelser om beskyttelse af arbejdspladsen og om arbejdsforhold i øvrigt på det sted, hvor ydelsen skal præsteres. Den til udbudsmaterialet vedlagte erklæring kan benyttes. Udfyldelse af de dokumenter som tilbudsgiver skal besvare i forbindelse med tilbudsgivningen er angivet nedenfor. De udfyldte tilbudsdokumenter vil indgå som en del af den samlede kontrakt. Nogle af dokumenterne er vedlagt som skabelon. Hvorledes dokumenterne skal udfyldes, og hvilke informationer de skal indeholde, er således anført i de enkelte skabeloner til dokumenterne. Dokumenter, der ikke foreligger en skabelon for, skal Tilbudsgiver selv udarbejde. 18
Tilbudsgiver skal udfylde, besvare eller selv komme med følgende dokumenter: Bilag A: Tilbudsliste Bilag B: Udkast til kontrakt Bilag C: Tro og loveerklæring Bilag D: Tavhedserklæring Osv. Tilbud skal ubetinget opfylde de mindstekrav, som er angivet i kravspecifikationen og kontraktudkastet med bilag. Der må således ikke tages forhold for de med Mindste krav markerede ufravigelige krav. Tilbudsgiver skal for samtlige krav angive om og hvordan et krav vil blive opfyldt. Ordregiver forbeholder sig ret til at forkaste et hvert tilbud, som ikke overholder mindstekravene som ikke-konditionsmæssige. 7.6.2 Grundlæggende udbudsbetingelser Selv om der ikke er tale om forbehold overfor mindstekrav i kravspecifikationen, må tilbudsgiver ikke tage forbehold vedrørende grundlæggende udbudsbetingelser, hvis tilsidesættelsen vil bevirke, at ordregiver indgår kontrakt om en ydelse, der adskiller sig væsentligt fra den udbudte ydelse. Tilbud med forbehold over for grundlæggende udbudsbetingelser vil blive kasseret som ikke-konditionsmæssigt. I tilfælde af usikkerhed, om et forbehold vil medføre kassation af tilbuddet i henhold til dette punkt, opfordres tilbudsgiver til at stille afklarende spørgsmål til udbudsmaterialet, jf. pkt. 7.8. Spørgsmål skal i givet fald udformes således, at de så vidt muligt alene referer til det punkt i udbudsmaterialet, som forbeholdet vedrører, og dermed kun i absolut nødvendige tilfælde redegør for forbeholdets konkrete indhold. 7.7 Tildelingskriterier Kontrakten vil blive tildelt på baggrund af tildelingskriteriet Det økonomisk mest fordelagtige tilbud, vurderet på grundlag af kriterierne nedenfor. Kriteriernes prioritering og indbyrdes vægt fremgår af nedenstående oversigt: Kriterium Forventet relativ vægtning 1) Pris 45-55% 2) Kvalitet 25-35% 3) Service 15-25% 19
Norddjurs Kommune lægger stor vægt på lave priser, lave avancer og lave interne omkostninger i forbindelse med udgifterne til købet af ydelser vedrørende danskuddannelse. Ved pris forstås i denne sammenhæng: Den tilbudte pris for de enkelte moduler på henholdsvis danskuddannelse 1, 2 og 3. Ved kvalitet forstås i denne sammenhæng: Den procentvise andel af kursister, der består modultesten indenfor den afsatte tidsramme på de enkelte moduler. Tilbudsgivers beskrivelse af hvorledes den arbejdsmarkedsrettede danskundervisning vil blive opbygget, indholdet af undervisningen samt det forventede danskniveau for kursisterne ved afslutning af forløbet på de 250 timer, i forhold til de øvrige danskuddannelser. Undervisning og fagligt indhold samt metode og tilrettelæggelse. Ved service forstås i denne sammenhæng: Tilbudsgivers administrative samarbejde ved henvisninger og afregning. Andre serviceydelser udover danskuddannelse 1, 2 og 3 i henhold til lovgivningen, som tilbudsgiver vil være i stand til at tilbyde samt den tilbudte pris på disse serviceydelser. Ud over tildelingskriterierne skal der til tilbuddet vedlægges følgende oplysninger omkring tilbudsgivers egnethed: Forhold vedrørende tilbudsgiver: Tro og love erklæring i henhold til bekendtgørelse nr. 336 af 13. maj 1997. Dokumentation for, at Tilbudsgiver ikke befinder sig i én af de i direktiv nr. 2004/18/EF, artikel 45 anførte situationer. Dokumentation for relevant erhvervsansvarsforsikring inkl. personskade og produktansvarsforsikring. Tilbudsgivers økonomiske egnethed: Oplysninger om egenkapital og balance på ansøgningstidspunktet. Erklæring med virksomhedsøkonomiske nøgletal for de seneste 2 regnskabsår omfattende omsætning, resultat, balance og egenkapital. 20
Tilbudsgivers tekniske egnethed: Referencer fra tilsvarende leverancer udført de seneste 3 år. Hvis virksomheden ikke har eksisteret i mere end 3 år bedes medsendt sidste års referencer. 7.8 Spørgsmål Tilbudsgiverne kan afklare eventuelle uklarheder gennem anmodninger om yderligere oplysninger om udbudsmaterialet. Spørgsmål, der skal være på dansk, skal fremsendes skriftligt, gerne pr. e-mail til Norddjurs Kommune ved Jacob Petersen (jdp@norddjurs.dk). Spørgsmål og besvarelser heraf vil i anonymiseret form løbende blive meddelt samtlige tilbudsgivere skriftligt, eventuelt pr. mail, forudsat at tilbudsgiverne har oplyst en e-mail adresse, som ordregiver kan benytte til dette formål, hvilket foretrækkes. Spørgsmål, der modtages senest den 2. november 2010, vil under alle omstændigheder blive besvaret senest seks dage inden udløbet af fristen for afgivelse af tilbud. Spørgsmål modtaget efter den angivne dato vil også blive besvaret inden udløb af fristen for afgivelse af tilbud, medmindre spørgsmålets karakter gør det uforholdsmæssigt byrdefuldt at meddele svaret senest seks dage inden udløbet af fristen for afgivelse af tilbud. Spørgsmål, der modtages senere end seks dage inden udløbet af fristen for afgivelse af tilbud, vil ikke blive besvaret. 7.9 Spørgemøde Tilbudsgiver opfordres til at deltage i det fælles møde hvor tilbudsgiverne vil få mulighed for at stille spørgsmål til Norddjurs Kommune om forventningerne til den videre proces, og leveringen af den udbudte ydelse. Mødet afholdes mandag den 1. november 2010, fra klokken 11.00 til klokken 13.00 på følgende adresse: Rådhuset i Grenaa Torvet 3 8500 Grenaa Tilbudsgiver bedes inden den 28. oktober 2010, bekræfte deres deltagelse i ovenstående møde til Jacob Petersen (jdp@norddjurs.dk), samt oplyse antallet af deltagende medarbejdere. 21
7.10 Fortrolighed, anonymitet og tavshedspligt Norddjurs Kommune vil så vidt muligt sikre fortroligheden af alle oplysninger i tilbudsgiverens tilbud, som angår tilbudsgiverens fortrolige forretningsmæssige forhold. Fortrolighedstilsagnet må i sagens natur vige i den udstrækning, hvor lovgivningen forpligter ordregiver til at videregive oplysninger til tredjemand. I den udstrækning, hvor tilbudsgiveren selv anser oplysninger for særligt følsomme, bedes dette tydeligt markeret i tilbuddet ud for de pågældende oplysninger, hvorefter at Norddjurs Kommune vil tilstræbe, at oplysningerne ikke videregives. 22
8. Fremsendelse af tilbud 8.1 Tilbudsafgivelse Tilbud afleveres til: Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Att.: Jacob Petersen jdp@norddjurs.dk 8959 2107 8.2 Tilbudsfrist Tilbud afleveres senest den 22. november 2010, kl. 12.00. Tilbud, der modtages efter dette tidspunkt, vil blive forkastet. Enhver fristoverskridelse betragtes som væsentlig. Tilbudsgiver kan efter anmodning få udleveret en kvittering udvisende dato og klokkeslæt for afleveringen. 8.3 Form og mærkning Tilbuddet skal afleveres i papirform og i elektronisk format. Tilbudsgivere skal aflevere 1 original version i papirformat, og 3 kopieksemplarer. Både originalversionen og kopieksemplarer skal være mærket: Tilbud på danskuddannelse kombineret med aktivering Fortroligt - må ikke åbnes af postekspeditionen. Tilbudsgiver skal yderligere aflevere 1 elektroniske eksemplarer på CD-rom i MS Word, Adobe eller andet udbredt format, der skal være mærket Tilbud på danskuddannelse kombineret med aktivering. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem det papirbaserede og det elektroniske materiale vil det papirbaserede have forrang. 8.4 Rettigheder Alle dokumenter som fremsendes af tilbudsgivere betragtes som ordregivers ejendom og vil ikke blive returneret til tilbudsgiverne. 23
9. Behandling af tilbud 9.1 Adgang til at overvære åbning af tilbud Tilbud registreres ved deres modtagelse, og rettidigt modtagne tilbud åbnes samlet på et nærmere fastlagt tidspunkt efter tilbudsfristens udløb. 9.2 Adgang til at præsentere tilbud Tilbudsgivere har, medmindre Norddjurs Kommune ønsker det, ikke adgang til at præsentere deres tilbud. 9.3 Meddelelse om resultat Efter tildelingen af kontrakten vil Norddjurs Kommune hurtigst muligt skriftligt orientere de tilbudsgivere der ikke er blevet tildelt kontrakten om det antagne tilbuds egenskaber og relative fordele. 24
Bilag A: Tilbudsliste Pris forventet relativ vægtning - 45-55% Tilbudsgivers pris indskrives i nedenstående skemaer: Skema 1. Danskuddannelse 1-3 Danskuddannelse 1 Danskuddannelse 2 Danskuddannelse 3 Modul 1 Modul 2 Modul 3 Modul 4 Modul 5 Modul 6 Skema 2. Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning Kvalitet forventet relativ vægtning - 25-35% Tildelingskriteriet Kvalitet er opdelt i nedenstående underkriterier: Tilbudsgiver skal svare på nedenstående spørgsmål, der relaterer sig til disse underkategorier. Undervisning og fagligt indhold: Spørgsmål 1: Hvilke undervisningsredskaber, herunder undervisningsmateriale, inventar, it løsninger og multimedieløsninger, tilbyder tilbudsgiver at anvende? Spørgsmål 2: Hvilke udslusnings- og brobygningstiltag tilbyder tilbudsgiver at sætte i værk for kursisterne på henholdsvis Danskuddannelse 1, 2 og 3? Giv konkrete eksempler. Spørgsmål 3: Hvordan vil tilbudsgiver sikre efteruddannelse af undervisere og, at der til stadighed er et højt fagligt niveau i undervisningen? Giv konkrete eksempler. Spørgsmål 4: Hvordan tilbyder tilbudsgiver at tilrettelægge afholdelsen af modultest? Beskriv konkret forløb. 25
Spørgsmål 5: Hvilket indhold tilbyder tilbudsgiver indeholdt i undervisningen i Kultur- og Samfundsforståelse? Metode og tilrettelæggelse Spørgsmål 6: Hvordan tilbyder tilbudsgiver at tilrettelægge visitation af nye kursister? Beskriv konkret forløb, herunder hvilke medarbejdere, der varetager opgaven? Spørgsmål 7: Hvordan tilbyder tilbudsgiver at differentiere den almindelige undervisning, så den tilgodeser alle kursister? Spørgsmål 8: Hvordan tilbyder tilbudsgiver at holdsætte og modtage nye kursister på eksisterende eller nye hold? Spørgsmål 9: Hvordan tilbyder tilbudsgiver at differentiere den almindelige undervisning, så den tilgodeser alle kursister? Spørgsmål 10: Hvordan tilbyder tilbudsgiver at inddrage de forskellige faciliteter og redskaber i undervisningen? Giv konkrete eksempler Spørgsmål 11: Hvordan tilbyder tilbudsgiver at tilrettelægge undervisningen fleksibelt for at tilgodese fx kursisters arbejde, virksomhedspraktik, studier og lignende? Giv konkrete eksempler Spørgsmål 12: Hvordan forestiller tilbudsgiver sig at tilrettelægge undervisningen, så den også imødekommer kursister med særlige behov, specielt på Danskuddannelse I? Spørgsmål 13: Med hvilken gennemsnitlig holdstørrelse tilbyder tilbudsgiver at afvikle undervisningen på hhv. Danskuddannelse 1, 2 og 3? Spørgsmål 14: Hvordan tilbyder tilbudsgiver at udnytte de kvartårlige indberetningsskemaer til at kvalificere samarbejdet med ordregiver? Spørgsmål 15: Hvordan tilbyder tilbudsgiver at udfærdige, benytte og evaluere den eventuelle individuelle læringsplan i undervisningen? Giv konkrete eksempler. Spørgsmål 16: Hvordan kan tilbudsgiver forestille sig at tilrettelægge Introdansk som beskrevet i Lov om ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge. Spørgsmål 17: Hvordan vil tilbudsgiver sikre, at undervisningen understøtter Norddjurs Kommunes Integrationspolitik? Spørgsmål 18: Hvordan vil tilbudsgiver sikre, at læringen i arbejdsmarkedsforståelse og samfundsforståelse bliver optimal? Giv konkrete eksempler. 26
Den procentvise andel af kursister, der består modultesten indenfor den afsatte tidsramme på de enkelte moduler Spørgsmål 19: Tilbudsgiver skal kunne dokumentere eller sandsynliggøre den procentvise andel af kursisterne, der består de enkelte modultest inden for den afsatte tidsramme i henhold til kravspecifikationen. Tilbudsgivers beskrivelse af hvorledes den arbejdsmarkedsrettede danskundervisning vil blive opbygget Spørgsmål 20: Hvordan forestiller tilbudsgiver sig at tilrettelægge Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, Introdansk, som beskrevet i vedtaget lovforslag nr. 64 af 11/11 2009 i Lov om ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.? Spørgsmål 21: Hvorledes har tilbudsgiver tænk sig, at kombinere danskuddannelse med tilbud om aktivering så dette kan foregå i henhold til gældende lovgivning? Spørgsmål 22: Hvilket indhold tilbyder tilbudsgiver i aktiveringsforløbene? Service forventet relativ vægtning 15-25% Spørgsmål 23: Hvordan forestiller tilbudsgiver sig at organisere samarbejdet med Norddjurs Kommune omkring: a) administration af henvisning af kursister, afregning, tilbagemelding, statistik mv.? b) den lovpligtige dokumentation for fremmøde, særligt for kursister som er omfattet af aktiveringsbestemmelserne? 27
Bilag B: Udkast til kontrakt Nærværende kontrakt er en integreret del af det samlede udbudsmateriale. Kontrakten skal ikke udfyldes af tilbudsgiver. Kontrakten udfyldes af Norddjurs Kommune i tilfælde af en aftaleindgåelse. Kontrakt Kontrakt mellem Norddjurs Kommune og kontrakthaver om varetagelse af undervisning i dansk efter Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. i henhold til lov nr. 259 af 18. marts 2006, som er ændret ved lov nr. 104 af 7. februar 2007, lov nr. 1512 af 27. december 2009 og lov nr. 573 af 31. maj 2010. 1 Kontraktens bestanddele og bindende vilkår Som en integreret del af nærværende kontrakt hører følgende: 1. Ydelses- og kravspecifikationen som indgår i Norddjurs Kommunes udbud af danskuddannelse 2. [navns] afgivne tilbud i forbindelse med Norddjurs Kommunes udbud af danskuddannelse for voksne udlændinge Forpligtelser og rettigheder ifølge disse bilag, bliver herved bindende vilkår sammen med vilkårene i nærværende kontrakt. Med ordet kontrakt menes hele kontraktkomplekset bestående af nærværende kontrakt samt de integrerede bilag og vilkår. Stk. 2 Ud over kontrakten er Norddjurs Kommune til enhver tid gældende administrative procedurer angående danskuddannelse bindende for kontrakthaver. De administrative procedurer beskriver, hvilke formalia, fremgangsmåder, blanketter, dokumentationskrav, indberetninger, rapporter, samarbejdsformer samarbejdsfora, afregningsprocedurer og lignende, der er gældende i forskellige situationer. De administrative procedurer vil blive udformet og redigeret efter behov, i videst mulige omfang i samarbejde med tilbudsgiver. 2 Aftalegrundlag Norddjurs Kommune er forpligtet til at sikre et tilbud om danskuddannelse til voksne udlændinge i henhold til gældende bestemmelser. Forpligtelsen efterleves med nærværende kontrakt med kontrakthaver, der forestår undervisning mv. i overensstemmelse med de til enhver tid gældende bestemmelser. Kontrakthaver påtager sig at gennemføre undervisning (Danskuddannelse I, II, III og Arbejdsmarkedsrettet dansk til udenlandsk arbejdskraft) for alle de personer, som henvises af Norddjurs Kommune i henhold til den til hver tid gældende lovgivning. Norddjurs Kommune henviser alle danskkursister (Danskuddannelse I, II, III og Introdansk til udenlandsk arbejdskraft) til kontrakthaver, hvor ikke særlige grunde gør sig gældende. 28
Norddjurs Kommune vil henvise så mange kursister fra målgruppen som muligt men kan ikke garantere henvisning af alle kursister til kontrakthaver Kursister som ifølge danskuddannelsesloven har mulighed for frit at vælge udbyder af den lovpligtige undervisning, kan ikke pålægges at lade sig indskrive hos kontrakthaver. Stk. 2 Kontrakthaver kan påtage sig andre opgaver end danskundervisning fx i form af formidling af praktikforløb og job til kursisterne samt undervisning i andre fag end dansk. Stk. 3 Samarbejdskommunernes tilsynsforpligtigelse jf. kontraktens 10 angår alene undervisning, der er omfattet af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge. 3 Lovgivning Kontrakthaver og Norddjurs Kommune er begge parter forpligtet til at overholde alle de til enhver tid gældende love, regler og bekendtgørelser, der regulerer det område som denne kontrakt omfatter. Stk. 2 Kontrakten kan eventuelt og kun i fornødent omfang suppleres med skriftlige tillægsaftaler til præcisering af den gældende lovgivning. Stk. 3 Kontrakthaver og dennes personale er underlagt de almindelige forvaltningsretslige bestemmelser, herunder regler om tavshedspligt angående oplysninger, der kommer til pågældendes kendskab ved gennemførelsen af danskuddannelsen, jf. Forvaltningslovens 27-32 og Straffelovens 152, 152 a og 152 c - 152 f. 4 Optagelse af kursister Kontrakthaver er forpligtet til at optage alle henviste personer omfattet af målgruppen uanset om henvisningen omfatter hele uddannelsen, enkelte moduler eller dele af et modul. Stk. 2 Placering på danskuddannelse og modul foretages af kontrakthaver efter en vurdering af den enkelte kursists forudsætninger og mål med uddannelsen. 5 Undervisningen og aktiveringen Undervisningen har som mål at kursisterne opnår en almen dansk sprogkvalificering og introduceres til kultur- og samfundsforhold i Danmark med henblik på at kunne varetage erhvervsarbejde og kunne fungere aktivt som samfundsborger. Indlæringen af sproget baseres på størst mulig synergieffekt i samspillet med øvrige aktiviteter som f.eks. aktivering, beskæftigelse, faglig uddannelse og anden opkvalificering. Aktiveringen har som mål at kursisterne gennem arbejdsmarkedsrettede og uddannelsesrettede forløb integreres og opnår selvforsørgelse. 29
Stk. 2 Kontrakthaver er forpligtet til at gennemføre undervisningen for de af Norddjurs Kommune henviste personer i henhold til den til hver tid gældende lovgivning. Kontrakthaver skal udbyde danskuddannelserne I, II, III samt arbejdsmarkedsrettet danskundervisning til udlændinge. Danskuddannelse I og II består hver af 6 moduler. Danskuddannelse III består af 5 moduler samt Studieprøven (modul 6). Stk. 3 Undervisningen skal kunne afsluttes med en prøve på hver af de afsluttende moduler. Stk. 4 Kontrakthaver er forpligtet til at tilbyde såvel dag- som aftenundervisning. Stk. 5 Kontrakthaver er forpligtet til at sikre, at de kursister, som er henvist i forbindelse med en jobplan eller integrationskontrakt, modtager danskundervisningen 3 gange om ugen, således, at disse kursister kan henvises til anden aktivitet f.eks. virksomhedspraktik, de øvrige 2 dage i ugen. Stk. 6 Kontrakthaver skal vejlede kursisterne om uddannelsernes gennemførelse. 6 Krav til fremmøde Kontrakthaver skal effektivt medvirke til kursisternes fremmøde. Stk. 2 Kursisterne skal ved optagelse på uddannelsen orienteres om retningslinjer for fremmøde, fravær og konsekvenserne af fravær. Reaktioner på fravær og udeblivelse fra holdstart sker i overensstemmelse med retningslinjer udarbejdet i samarbejde med Norddjurs Kommune. 7 Lokaler Det forudsættes, at undervisningen foregår i lokaler i centrum af Grenaa med let adgang via offentlige transportmidler, ligesom lokalerne skal være handicapvenlige. 8 Personale Underviserne der varetager undervisning i henhold til Lov om Danskuddannelse til Voksne Udlændinge m.fl. skal opfylde de i den til hver tid gældende lovgivning fastlagte krav til pædagogiske og faglige kvalifikationer. 9 Ledelse, administration og samarbejde Ledelsen af danskuddannelsen skal varetages af en leder/forstander, der har det daglige pædagogiske og administrative ansvar. Stk. 2 Kontrakthaver fremsender skriftligt tilbud til Norddjurs Kommune om at deltage med en repræsentant ved nyansættelse af leder/forstander. 30
Stk. 3 Lederen/forstanderen skal opfylde de i den til hver tid gældende lovgivning fastlagte krav til pædagogiske og faglige kvalifikationer herunder have de administrative og økonomiske forudsætninger for ledelse af dansk uddannelsestilbuddet. Stk. 4 Lederen/forstanderen har ansvaret for indberetninger til Norddjurs Kommune i henhold til kontraktens 10 og den til hver tid gældende lovgivning samt bilateralt indgående tillægsaftaler. Stk. 5 Norddjurs Kommune og kontrakthaver udpeger ledelsesrepræsentanter til et samarbejdsforum, der afholder minimum 4 årlige møder. Møderne indkaldes af kontrakthaver som varetager sekretariatsfunktionen i forbindelse med samarbejdsmøderne. 10 Tilsyn, indberetning og indhentelse af oplysninger Norddjurs Kommune fører tilsyn med kontrakthaver for at sikre, at danskundervisningen gennemføres efter reglerne i Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge herunder lærerkvalifikationer og undervisningslokalernes egnethed, mv. Tilsynet er økonomisk administrativt, fagligt og pædagogisk og kontrakthaver skal stille alle relevante oplysninger til rådighed for kommunens tilsyn. Stk. 2 Kontrakthavers aktiviteter uden for Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge omfattes ikke af Norddjurs Kommunes tilsyn. Norddjurs Kommune kan således ikke drages til ansvar vedrørende disse aktiviteter. Stk. 3 Kontrakthaver indberetter efter gældende lovgivning oplysninger om kursisternes aktuelle niveauplacering, udbytte af undervisningen, fravær mv. [navn] fører oversigter over hver enkelt af de henviste kursisters fremmøde og progression og meddeler Norddjurs Kommune disse oplysninger herom. Norddjurs Kommune kan indhente alle de oplysninger om [navns] virksomhed, som kommunen finder nødvendige for at kunne varetage tilsynsopgaven. Nærmere retningslinjer for informationsudvekslingen m.v. kan fastlægges i særskilt skriftlig aftale. Stk. 4 Norddjurs Kommune og kontrakthaver meddeler tilsvarende Integrationsministeriet de af ministeriet ønskede oplysninger. Stk. 5 Såfremt kontrakthaver ønsker at tilbyde danskuddannelse udenfor Norddjurs Kommunes grænser, skal denne indhente godkendelse hos den kommune, hvor undervisningen ønskes tilbudt (jf. Lovens 11a, stk. 2). Norddjurs Kommune fører ligeledes tilsyn med kontrakthavers tilbud om danskuddannelse i andre kommuner, mod forevisning af fornøden dokumentation for godkendelse fra den pågældende kommune. 31
11 Samarbejde med aftalekommuner, uddannelsesinstitutioner m.fl. Undervisningstilbuddet er primært rettet mod målgruppen i Norddjurs Kommune. Stk. 2 Kontrakthaver skal samarbejde med integrationsrådet i Norddjurs Kommune om alle relevante forhold og medvirke aktivt til udvikling af integrationsindsatsen i samarbejde med Norddjurs Kommune. Stk. 3 Kontrakthaver samarbejder med de til enhver tid relevante forvaltninger i Norddjurs Kommune om alle relevante forhold. Stk. 4 Kontrakthaver skal samarbejde med relevante uddannelsesinstitutioner om gennemførelse af diverse undervisningsinitiativer affødt af loven om danskuddannelse. 12 Kursistråd Kursisterne har ret til at danne et Kursistråd til varetagelse af deres interesser. Kontrakthaver stiller de fornødne faciliteter til rådighed for et Kursistråd. 13 Betaling og økonomiske forhold Taksten for de af Norddjurs Kommune henviste kursister til danskuddannelse 1, 2, og 3 beregnes på baggrund af tilbuddet fra kontrakthaver. Priserne i tilbudslisten reguleres svarende til udviklingen i nettoprisindekset. Der kan tidligst ske regulering af takster 1. januar 2012. Taksterne opdeles i en starttakst og en sluttakst, som hver udgør halvdelen af den aftalte takst pr. modul. Startstaksten udbetales, når kursisten påbegynder undervisningen på et modul, sluttaksten udbetales, når kursisten har bestået den modultest, der afslutter undervisningen på det pågældende modul. Taksterne kan kun udbetales en gang pr. modul, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Ved særlige omstændigheder skal det godkendes af Norddjurs Kommune, at en henvist kursist kan få genhenvisning til samme modul. Taksterne for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning (introdansk) følger de af staten fastsatte timetakster. Såfremt der er mulighed for at afvige de fastsatte timetakster, skal de forhandles. Leverede ydelser forfalder til betaling den 20. hverdag i den måned hvor regningen modtages. Stk. 2 Norddjurs Kommune stiller ikke tolk til rådighed i forbindelse med kontrakthavers visitationssamtaler. Alle udgifter til tolk samt øvrige udgifter herunder til løn, inventar, varer og tjenesteydelser afholdes af kontrakthaver. 32
Stk. 3 Hvis kursisten på tidspunkt for beståelse af modultesten er flyttet til en anden kommunen end den henvisende, betaler den aktuelle bopælskommune sluttaksten til kontrakthaver. Stk. 4. Kontrakthaver sender kvartalsvis regninger for modultakster, betalingslektioner, rekvireret undervisning og gebyrer til Norddjurs Kommune. Stk. 5 Kontrakthaver har ret til at udføre indtægtsdækket virksomhed ud over kerneydelsen, som er beskrevet i denne kontrakt. Indtægtsdækket virksomhed skal føres i særskilt regnskab og afregnes selv direkte med rekvirenten. Stk. 6 Kontrakthaver aftaler særskilt en pris for Norddjurs Kommune ved kommunens køb af særlige serviceydelser eller ydelser i øvrigt under indtægtsdækket virksomhed. Stk. 7 Kontrakthaver fremsender halvårsregnskaber i forhold til aktiviteter omfattet af denne aftale til gennemsyn i Norddjurs Kommune. 14 Ændringer Ændringer i kontrakten kan ske ved skriftlige nummererede tillægsaftaler til kontrakten. Stk. 2 Ændringer, der er nødvendige som følge af ændret lovgivning, kan tilbudsgiver ikke modsætte sig. Ændringer kan herudover kun ske i mindre omfang, og kun når parterne er enige om det. Stk. 3 Norddjurs Kommunes ændringer af administrative procedurer angående danskuddannelse betragtes ikke som kontraktændringer, men ændringer som udbyder kan foretage egenhændigt, om end kommunen i højest mulige omfang vil foretage ændringerne i samarbejde med kontrakthaver. Stk. 4 Alle ovenstående ændringer, herunder ændringer i de administrative procedurer, sker uden ændring af vederlaget. 15 Overdragelse og undertilbudsgiver Norddjurs Kommune har ret til at overdrage sine rettigheder og forpligtigelser efter kontrakten til en anden offentlig myndighed eller institution, herunder en institution, der ejes af det offentlige eller i det væsentlige drives for offentlige midler. Stk. 2 Kontrakthaver må ikke overdrage sine rettigheder og forpligtigelser efter kontrakten til tredjemand eller anvende undertilbudsgivere uden Norddjurs Kommune skriftlige accept. 33
16 Garantistillelse Til sikkerhed for Leverandørens opfyldelse af aftalen skal der stilles en bankgaranti svarende til 10% af den forventede årlige omsætning hvis denne overstiger 500.000 kr. Garantien, som skal udstedes af anerkendt pengeinstitut eller kautionsforsikringsselskab, skal være Norddjurs Kommune i hænde senest den XX, og skal indestå indtil 3 måneder efter aftalens ophør. 17 Misligholdelse Der skelnes i kontraktforholdet mellem almindelig og væsentlig misligholdelse. Stk. 2 Væsentlig misligholdelse foreligger ved: tilbudsgivers ophør med den virksomhed kontrakten angår og forudsætter, indtræden af uafhjælpelige omstændigheder, der ville have udelukket udvælgelsen af tilbudsgiver, hvis de havde foreligget under udbudsforretningen, almindelig misligholdelse, der ikke er blevet afhjulpet inden for fristen ifølge et påkrav. Ved væsentlig misligholdelse kan modparten til den misligholdende part hæve kontrakten med øjeblikkelig virkning. Stk. 3 Almindelig misligholdelse foreligger, når en af parterne ikke har opfyldt sine forpligtelser ifølge kontrakten eller hvis der indtræder omstændigheder, der ikke ville have udelukket udvælgelsen af tilbudsgiver, hvis de havde foreligget under udbudsforretningen. Ved almindelig misligholdelse, kan modparten give den misligholdende part et påkrav om at afhjælpe misligholdelsen inden for en frist på mindst otte dage. Foruden pligt, har parten der misligholder også ret til at afhjælpe misligholdelsen. Stk. 4 Parterne har i øvrigt misligholdelsesbeføjelser i henhold til dansk rets almindelige regler om misligholdelse og erstatning i kontraktforhold. 18 Force majeure Såfremt manglende opfyldelse af forpligtelserne ifølge kontrakten skyldes force majeure eller med andre ord forhold uden for partens kontrol (herunder strejke og lockout), der ikke har kunnet forudses og tages højde for, kan der ikke indtræde misligholdelse før force majeure hindringerne kan overvindes. Nærværende kontrakt er undergivet dansk ret. 19 Tvister Alle tvister herunder ethvert spørgsmål om forståelse og fortolkningen af kontrakten, dens indhold, omfang, ophør eller opfyldelse skal så vidt muligt løses mellem parterne i mindelighed. Hvis parterne er enige herom, kan der inddrages en uvildig mægler til løsning 34
af tvisten. Udgiften til mægleren afholdes af parterne i fællesskab, medmindre mægleren fastslår, at årsagen til konflikten hovedsageligt kan tillægges den ene part. Såfremt tvisten ikke kan løses gennem parternes forhandling eller ved mægling, kan hver part kræve tvisten indbragt for voldgift til pådømmelse efter dansk lov efter Regler for behandling af sager ved Det Danske Voldgiftsinstitut. Værnetinget er Det danske Voldgiftsinstitut i København. Hver part udpeger en voldgiftsmand, mens voldgiftsrettens formand udnævnes af instituttet. Såfremt en part ikke inden 30 dage efter at have indgivet klage eller modtaget underretning om begæring af voldgift, har udpeget en voldgiftsmand, udnævnes også denne af instituttet i overensstemmelse med førnævnte regler. Kontrakten gælder fra 1. januar 2011. 20 Ikrafttrædelse, gyldighed og opsigelse Kontrakten løber frem til 31. december 2015. Norddjurs Kommune (udbyder) har option på forlængelse af kontraktens gyldighed med op til 12 måneder, altså maksimalt indtil den 31. december 2016. Ønsker Norddjurs Kommune at udnytte denne option, skal det meddeles til kontrakthaver senest den 1. januar 2015. Kontrakten kan af hver af parterne opsiges med 8 måneders varsel. Ved væsentlig misligholdelse af aftalen er hver af parterne dog berettiget til at opsigekontrakten med øjeblikkelig virkning jf. 17. Grenaa den XX For Norddjurs Kommune For Kontrakthaver 35
Bilag C : Tro- love- og samtykkeerklæring Norddjurs Kommunes Kommunalbestyrelse fastsatte den 8. februar 2008 at grænsen for Leverandøres ubetalte, forfaldne gæld til det offentlige ikke må overstige 0 dkr., jvf. lov nr. 1093 af 21. december 1994. Tro- love- og samtykkeerklæring Undertegnede Leverandør erklærer hermed på tro og love, at Leverandørs ubetalte, forfaldne gæld til det offentlige i Danmark udgør: dkr. Med underskrivelsen af denne tro, love og samtykke erklæring giver undertegnede desuden samtykke til, at Norddjurs Kommune må indhente og få videregivet oplysninger dels om nedennævnte sikkerhedsstillelse og afdragsordning, dels om registreret forfalden, ubetalt gæld til det offentlige, jvf. 21, stk. 2, i lov om offentlige myndigheders registre samt i henhold til forskrifterne for de enkelte registre, fra følgende registre: 1. Det fælleskommunale debitorsystem/lokalt debitorsystem 2. Det centrale fordringssystem (CFR B352) De indhentede oplysninger må af Norddjurs Kommune kun anvendes til kontrol af Leverandørs forfaldne, ubetalte gæld til det offentlige i forbindelse med EU-udbud, udliciteringer og anden indhentelse af tilbud ved køb af varer og/eller tjenesteydelse samt bygge- og anlægsarbejder og lignende, herunder udbud på områder omfattet af EU's udbudsregler. 36
Samtykket er gældende 1 år fra underskrivelsesdatoen og vedrører Leverandørs SEnummer eller - såfremt SE-nummer ikke haves - Leverandørs CPR-nummer m.v. Samtykkende Leverandørs SE nummer : CPR nummer : Sæt X) A. Der er stillet sikkerhed for gælden. B. Der vil senest på accepttidspunktet blive stillet sikkerhed for gælden. C. Der er den (dato) med inddrivelsesmyndigden (navn) indgået aftale om en afdragsordning. Afdragsordningen er overholdt på tilbudstidspunktet. (dato, Leverandørs underskrift og evt. stempel) 37
Bilag D - Tavshedserklæring 38
39