Brænder nderøg - effekter påp helbredet Jakob BønlB nløkke, læge l PhD, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Formand Foreningen Miljø og Folkesundhed under Dansk Selskab for Folkesundhed. Fotografi: Rémi R Jouan, wikimedia. Røg g er skadelig - uanset kilde Foto: USA Today 1
- spørg brandmænd Foto: edarley udstyr til brandbekæmpelse, USA - eller spørg kvinder i u-u lande Indendørs brug af fast brændsel forbundet med lungebetændelser ndelser hos småbørn kronisk bronkitis lav fødselsvf dselsvægt grå stær tuberkulose astma lungekræft 8. største risikofaktor for sygelighed kilde: World Bank. Majid Ezzati et al. Global Burden of Disease and Risk Factors 2
Hvordan er det hos os? Fotografi: Marianne Glasius. Indendørs Spanske 70-årige kvinder med kronisk bronkitis rapporterer mere brug af ovn som unge end raske kvinder (Orozco( Orozco-Levi, European Respiratory Journal 2006) Kvinder i Canada, der rapporterer brug af brændefyret komfur mere end dobbelt sås hyppige blandt lungekræftpatienter (Ramanakumar,( American Journal of Epidemiology 2007) lignende fund i L.A. og Storbritannien 3
Udendørs - nogle tal I Vancouver peger modeller påp at den samlede mængde fine partikler udefra, der indåndes ndes i vinterhalvåret ret er ca. af samme størelse som den årlige mængde m fra trafik (Ries,( Environ Sci Technol 2009) Deponeringsfraktionen af primære re partikler mindre end for diesel (halvdelen afh. af str.) (Löndahl,( Inhalation Toxicology, 2008) Partikler fra brænder nderøg g gav flere DNA skader i humane celler end partikler fra trafik (ca. 50%) (Danielsen,( Mutation Research - Genetic Toxicology and Environmental Mutagenesis, 2008) Vigtigste indholdsstoffer - fra helbredsvinkel CO (kulmonoxid) partikler formaldehyd NOx (nitrogenoxider) PAH er (tjærestoffer) dioxin 4
Vigtigste indholdsstoffer - fra helbredsvinkel CO (kulmonoxid) - akut giftig partikler formaldehyd - kræftfremkaldende NOx (nitrogenoxider) - luftvejsirritant i høj h j dosis PAH er (tjærestoffer) - kræftfremkaldende dioxin - kræftfremkaldende Vigtigste indholdsstoffer - fra helbredsvinkel CO (kulmonoxid) partikler formaldehyd NOx (nitrogenoxider) PAH er (tjærestoffer) dioxin 5
Primære re og sekundære partikler Brændefyring giver ca. halvdelen i DK Brændefyring giver en mindre del Partikler: brænde og andre kilder (diesel, storby) Deponering: forskellig (størrelse, vandopløselighed) Indholdsstoffer: forskellig Effekter: laboratoriet: sammenlignelige befolkningsundersøgelser: gelser: sammenlignelige 6
Helbredseffekter af luftforurening Deponering Luftvejenes anatomi Vejrtrækningsm kningsmønsternster Størrelse (aerodynamisk diameter) Vandopløselighed ph og elektrisk ladning 7
Anatomi: overfladeareal Næsehulen (0.005 m 2 ) Luftrør Bronchier (0.03 m 2 ) Bronchioler (0.25 m 2 ) Alveoler (140 m 2 ) Impaktion i lungevæv 8
Mundånding, tidal volumen 0.75 L/min og 12 åndedrag/min. Deponeringsfraktioner Löndahl, afhandling 2009 9
Byluft Deponeringsfraktioner Löndahl, afhandling 2009 + DMU Miljøbiblioteket Löndahl 10
Målorgan Lokale reaktioner: Luftvejene Hoste, infektioner, astmaanfald anfald,, kronisk bronchitis, lungekræft Reaktioner andre steder efter optagelse af stoffer typisk via blod: kredsløbs bs-sygdomsygdom fosterpåvirkning: vækst v og immunsystem ultrafine partikler til hjernen via lugtenerven? Følsomhed Alder Køn Andre tilstande, f.eks. graviditet ellr forudbestående ende sygdom: Lungesygdomme kan påvirke p deponering Diabetes og kredsløbssygdomme påvirker p følsomhed Afgiftningsmekanismer (arvelighed) 11
For tidlig død d d vs. levetidsforkortelse Iflg. Pope 1995 findes en RR = 1.0064 per µg/m 3 stigning i koncentrationen af PM2,5. Ved at multiplicere den kendte risiko for død d d i hver aldersgruppe med RR udregnes antal ekstra (for tidlige) dødsfald d dsfald Vha. levetidstabeller findes tabet af leveår r pr. 100.000 personer (danske) ved et et-årigt stød d påp 1 µg/m 3 San Franscisco Bay Area partikelkilder, dårlige d dage 12
Partikeldeponering forsimplet kilde: Minnesota Pollution Control Agency 13
Nomenklatur TSP: total suspended particles PM10: partikler med str. påp 10 µm m eller mindre PM2,5: partikler med str. påp 2,5 µm m eller mindre Ultrafine (nanopartikler): PM < 0,1 µm RR: Risiko Ratio 14