Samfundsøkonomen. Juni 2009 nr 3. Ole Jess Olsen. Susanne Strandberg Nielsen & Gert Tinggaard Svendsen. Anne-Mette Wehmüller.

Samfundsøkonomen Juni 2009 nr 3 Side 3 Redaktionelt forord. Ole Jess Olsen Side 4 Miljømålsætninger og interessegrupper: Økologi og vind i EU Susanne Strandberg Nielsen & Gert Tinggaard Svendsen Side 10 Skattereformen: Er Forårspakken en grøn revolution? Anne-Mette Wehmüller Side 17 Hvad betyder mobilitetshandicap for akademikernes beskæftigelse? Steen Bengtsson Side 26 Det fleksible arbejdsmarked i Danmark Søren Jensen Side 31 Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet Mie Dalskov Side 37 Skattekommissionens SU-forslag: Man har kun set på den generelle lønforskel mellem uddannelsesgrupper Per Vejrup-Hansen

Samfundsøkonomen Juni 2009 nr. 3 Redaktion Professor, dr.scient.adm. Ole Jess Olsen (ansvarshavende), Roskilde Universitetscenter Forsker, Ph.D., post-doc. Christian Borch, Copenhagen Business School Lektor, cand.polit. Nils Enrum, Danmarks Forvaltningshøjskole Forskningschef, cand.scient. adm. Anders Hede, TrygFonden Professor, dr. polit. Niels Kærgård, Københavns Universitet Forskningsleder, ph.d., cand.scient.pol. Lene Holm Pedersen, AKF Afdelingsdirektør, cand.polit. Niels Ploug, Danmarks Statistik Metodechef, cand.techn.soc. Tue Vinther-Jørgensen, Danmarks Evalueringsinstitut Cand.oecon. Anita Vium, 3F Abonnement Medlemmer af DJØF: 155 kr. inkl. moms pr. år Studerende: 72 kr. inkl. moms pr.år Virksomheder og ikke-medlemmer: 656 kr. inkl. moms pr. år Oplag 1.000 eksemplarer Grafisk design [ di zain ] grafisk design Tryk From Grafisk Samfundsøkonomen udgives af DJØF Danmarks Jurist- og Økonomforbund der er faglig organisation for jurister, økonomer og andre samfundsvidenskabelige kandidater. Manuskriptvejledning 1. Redaktionen modtager forslag til publicering. Manuskripterne bedømmes af redaktøren og evt. redaktionspanelet. Manuskripterne returneres normalt ikke. Redaktionen påtager sig intet ansvar for indsendte manuskripter. 2. Manuskripterne indsendes elektronisk til redaktøren Ole Jess Olsen, ojo@ruc.dk. Redaktionen påtager sig intet ansvar for indsendte manuskripter. Godkendte artikler skal indsendes elektronisk i WORD til Ole Jess Olsen, ojo@ruc.dk. Dokumenter skrevet på MAC skal konverteres til PC. Overskriften må max fylde 45 anslag og underrubrikken 250 anslag - inkl. mellemrum. Artiklen må højst være på 28.000 enheder inkl. grafik og tabeller. 3. Der vedlægges en kort sammenfatning (max. 250 tegn) til den trykte udgave og en længere (max. 1.000 tegn) til den elektroniske udgave samt forfatteroplysninger og et vellignende elektronisk foto i høj opløselig version (300 dpi). 4. Noter så få som muligt nummereres fortløbende i artiklen. Litteraturoversigter anføres med forfatternavn, år og sidehenvisning ( eks.: P. Olsen, 1980, s.10 ). I litteraturoversigten anføres desuden forlag, udgivelsessted og -år, evt. tidsskriftnavn, - nummer og årgang. 5. Forfatterne modtager et ombrudt aftryk af artiklen til korrekturlæsning samt 15 frieksemplarer af det nummer, hvori artiklen er publiceret. 6. Offentliggjorte artikler honoreres. Artikler i Samfundsøkonomen offentliggøres i trykt form og i elektronisk form på DJØF Online. Samfundsøkonomen arbejder på at indgå samarbejde med andre elektroniske artikeldatabaser hvorigennem artiklen også vil kunne søges. ISSN 0108-3937 Danmarks Jurist- og Økonomforbund Gothersgade 133. Postboks 2126 1015 København K Tlf. 33 95 97 00. Fax 33 95 99 99 djoef@djoef.dk. www.djoef.dk Ekspeditionstid kl. 9.00-16.00

Redaktionelt forord Ole Jess Olsen Den økonomiske krise præger fortsat avisernes forsider, selv om det for en, der har oplevet 50 erne, kan være svært at få øje på den i dagligdagen. Den tilbagevendende publicering af økonomiske nøgletal taler dog sit eget dystre sprog og understreger alvoren for de kommende års udvikling. Dette rejser spørgsmålet om den rette medicin, hvilket der som bekendt er mange meninger om. Skattereformen har præget vinterens og forårets debat her ser vi helt bort fra den megen turbulens omkring den tidligere regeringsleders ikke-fratræden. En skattereform var en politisk nødvendighed for regeringen, men reformarbejdet var sat i gang under helt andre konjunkturforhold med stort pres på arbejdsmarkedet. Under nutidens ændrede vilkår går diskussionen derfor på, om skattereformen vil bidrage til at afhjælpe krisens virkninger, eller om det er det forkerte indgreb på det forkerte tidspunkt. Dette nummer af Samfundsøkonomen, der er et såkaldt blandet nummer, undlader ikke at komme ind på skattereformen og det foregående arbejde i Skattekommissionen. Men det indeholder også andre interessante bidrag. En klassisk problemstilling inden for politisk økonomi handler om, hvorfor nogle interessegrupper er mere effektive til at vinde lydhørhed hos de politiske beslutningstagere end andre. Susanne Strandbjerg Nielsen og Gert Tinggaard Svendsen undrer sig over, hvorfor EU har formuleret langt mere præcise og vidtgående målsætninger for vedvarende energi og vindkraft end for økologiske fødevarer. Forskellen søges forklaret med udgangspunkt i Mancur Olsons teori om kollektiv handlen og om betydningen af gruppestørrelse for den forventede succes af lobbyisme. Vindmølleproducenterne er få og var tidligt ude med en effektiv organisering i Bruxelles. De økologiske producenter er mange og har haft langt vanskeligere ved at organisere sig og påvirke beslutningsprocessen i EU. Princippet om, at det er forureneren, som skal betale, er grundlæggende for al miljøregulering, selv om det af politiske grunde ofte fraviges i praksis. Omlægning fra skat på indkomst til skat på forurening indgik som en vigtig del af Skattekommissionens arbejde. Anne-Mette Wehmüller ser på brugen af grønne afgifter tidligere og nu. Skattekommissionens udspil til en ny dansk skattereform stilles op mod den endelige skatteaftale, som forfatteren finder alt for svag i forhold til målsætningerne om store forbedringer af landets miljøtilstand. Der er brug for langt stærkere økonomiske styringsmidler, hvis Danmark i fremtiden skal leve op til disse målsætninger. Handicap reducerer chancen for, at en person er i beskæftigelse, medens en akademisk uddannelse øger sandsynligheden for at være i beskæftigelse. Steen Bengtsson gennemgår SFI s handicapundersøgelse, der paradoksalt nok viser, at en akademisk uddannelse sænker jobchancen for mobilitetshandicappede. Noget tilsvarende gælder ikke for sansehandicap eller psykisk handicap. Hvordan det kan være undersøges nærmere ved at se på, hvad en akademisk eksamen betyder for mennesker, der lider af andre handicaps såsom høj alder, lav højde, eller høj vægt eller er af kvindekøn. I ingen af tilfældene trækker en videregående uddannelse fra. Måske skal den akademiske verden bare til at vænne sig til, at der er folk, som må bruge krykker for at komme frem. For at stå bedre rustet til at klare de kommende års økonomiske udfordringer, opfordrer EU sine medlemslande til at fremme flexicurity, der som bekendt er en dansk specialitet. Søren Jensen tager udgangspunkt i de danske erfaringer for at vise, hvad de andre lande skal leve op til for at fremme et fleksibelt arbejdsmarked. Det undersøges, hvordan danske lønmodtagere bevæger sig rundt på arbejdsmarkedet i brancher, der er karakteriseret ved henholdsvis faldende, stagnerende og stigende beskæftigelse. Uanset branchens vilkår er jobomsætningen alle steder høj. Der er stor forskel på, hvor meget man kan forvente at tjene over livet. Ikke overraskende tjener personer med lange uddannelser langt mere end personer med korte uddannelser. Mie Dalskov viser, at en læge kan se frem til en livsindkomst på 24 mio. kr., medens en pædagog må klare livet for 11 mio. kr. Børnenes forventede livsindkomst afhænger i høj grad af forældrenes livsindkomst og dermed af deres uddannelse, så den sociale arv er fortsat aktiv. Også andre forhold som geografisk og etnisk oprindelse har betydning for en persons forventede livsindkomst. Uddannelse gør det dog ikke alene. Således tjener offentligt ansatte med en lang videregående uddannelse ikke mere end privatansatte med en mellemlang videregående uddannelse. Per Vejrup Hansen diskuterer de mulige konsekvenser af denne forskel for Skattekommissionens forslag om at begrænse statens uddannelsesstøtte til fire års SU-klip. Når støtten fuldt ud rækker til en mellemlang videregående uddannelse, men ikke til en lang videregående uddannelse, kan resultatet meget vel blive, at valg af uddannelse i højere grad retter sig mod den private sektor. Redaktionelt forord 3

Miljømålsætninger og interessegrupper: Økologi og vind i EU* Hvorfor har vindsektoren opnået mere restriktive målsætninger end økologisektoren på EU-niveau? Vi argumenterer for, at den lille gruppe af vindmølleproducenter har større koncentrerede fordele herved end den store gruppe af økologiske landmænd. Susanne Strandbjerg Nielsen Stud.scient.pol. Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Gert Tinggaard Svendsen Professor, PhD, cand.scient.pol. Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet 1. Indledning Hvilken rolle spiller lobbyisme i forbindelse med fastsættelse af miljømålsætninger? Dette er et vigtigt spørgsmål, da miljømålsætninger igen kan give positive afledte effekter for en given grøn industri. F.eks. vil ambitiøse målsætninger for økologi kunne øge afsætningen af økologiske produkter. Ligeledes kan en grøn producentgruppe som f.eks. vindmølleproducenter nyde godt af restriktive CO 2 -målsætninger på klimaområdet og dermed opnå øget afsætning af deres produkter. Vort udgangspunkt i det følgende er en undren over, at der er fastsat mere restriktive målsætninger på EU-niveauet for vind end for økologi. Spørgsmålet er, om lobbyisme og organiseringen af de relevante interessegrupper har spillet en rolle i denne forbindelse? Vi vil indledningsvist se på målsætningerne for henholdsvis økologi og vind på EUniveauet. I CAP en er ikke formuleret direkte målsætninger for økologi. Økologi nævnes alene i forbindelse med udviklingen af landdistrikterne (under søjle 2). Her understreges det, at miljø og bæredygtighed er væsentlige forudsætninger for udviklingen af landdistrikterne. Men der er ikke fastsat forpligtende eller eksplicitte formulerede mål for EU samlet eller for de enkelte medlemsstater vedrørende udviklingen af økologiske landbrug under denne del af CAP en. Det er i høj grad op til det enkelte medlemsland at bestemme om støtten skal gå til økologisk landbrug eller andre tiltag, som er gavnlige for landdistrikterne. EU s støtteordninger for økologisk landbrug falder således både ind under første og anden søjle i CAP en. For det første har økologisk landbrug ret til at modtage direkte støtter under første søjle ligesom konventionelt landbrug (EU Kommissionen, 2008). For det andet kan økologisk landbrug modtage støtte igennem udviklingen af landdistrikter, som falder ind under anden søjle. Støtten ydes via medlemslandenes landdistriktsprogrammer (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2008). * En tidligere version af denne artikel blev præsenteret ved Dansk Selskab for Europaforskning - årsmøde på IFS, Københavns Universitet, oktober 2008. Vi takker de øvrige deltagere for nyttige kommentarer samt Else Løvdal Nielsen. Efter vedtagelsen af og udmøntningen af Agenda 2000, har flere landbrugs- og fødevareministre i EU dog ønsket, at økologi fik større vægt, især den tyske landbrugsminister Renate Künast har været fortaler for øget fokus på økologi. Fx har Künast bebudet, at det er et tysk mål, at 20 % af landbruget i Tyskland omlægges til økologi (Landbrugsavisen, 2001). Dette kan bl.a. være en grund til, at Kommissionen har udarbejdet en handlingsplan for økologiske fødevarer og økologisk landbrug. Handlingsplanen indeholder en række nye initiativer, som skal fremme udviklingen af det økologiske landbrug, forbedre normerne ved at gøre dem mere effektive og gennemsigtige og skabe større tillid hos forbrugerne (EU Kommissionen, 2008). De overordnede målsætninger i handlingsplanen er at fremme informationsbaseret udvikling af det økologiske fødemarked og at effektivisere statsstøtten til økologisk landbrug yderligere. Endvidere skal EU s standarder for økologi, import og kontrolforanstaltninger forbedres og styrkes (EU kommissionen, 2004: 3). Handlingsplanen indeholder dog ingen eksplicitte eller bindende mål vedr. udviklingen af økologisk landbrug for EU eller de enkelte medlemslande. I forbindelse med reformpakken (Agenda 2000), har økologisk landbrug dog fået en mere fremtrædende plads, og der findes flere muligheder for at udbetale ekstra støtte til økologisk landbrug pga. af de gavnlige effekter for miljøet ved denne produktionsform. Fx har reformpakken medført, at økologisk landbrug i dag: 1) kan ansøge om præmier for miljøet i landbruget, da det erkendes, at økologiske landbrugssystemer gavner miljøet; 2) fremmes via investeringsstøtte til primærproduktion, forarbejdning og markedsføring. Ambitionen er, at disse nye rammer for udviklingen af landdistrikterne vil bidrage betydeligt til udbredelsen af økologisk landbrug i EU (EU Kommissionen, 2008). I modsætning til økologi findes der klare og eksplicitte mål for hvor stor en del af det samlede energiforbrug, man i EU i fremtiden ønsker, der skal stamme fra vedvarende energi. I forbindelse med målsætningerne for vedvarende energi nævnes også ofte EU s målsætninger for nedbringelse af CO 2, og at udbredelse af vedvarende energi kan være en måde at nå CO 2 -målsætningerne i Kyoto-protokollen på. 4 Miljømålsætninger og interessegrupper: Økologi og vind i EU

Målene for vedvarende energi kan grupperes i de følgende to kategorier (Det Europæiske Råd, 2007): I 2010 skal 12 % af det samlede energiforbrug i EU15 stamme fra vedvarende energi. Hertil kommer en målsætning om at 22,1 % af elektricitetsforbruget skal fremstilles på grundlag af vedvarende energikilder I 2020 skal 20 % af det samlede energiforbrug i EU20 stamme fra vedvarende energi Det første mål vedr. de 12 % blev første gang fremsat i en hvidbog i 1997 (EU kommissionen, 2007). Hvidbogen blev i 2001 efterfulgt af et direktiv, som igen fastsatte et samlet mål på 12 % (Direktiv 2001/77/EF). Direktivet forpligter de enkelte medlemslande til at fastsætte nationale vejledende mål for det fremtidige forbrug af elektricitet fra vedvarende energikilder (udtrykt som en procentdel af elforbruget for de næste ti år), og udvikle handlingsplaner for hvordan målene nås. Medlemslandene forpligtes til hvert andet år at udarbejde en analyse af i hvilket omfang det er lykkes at nå de vejledende nationale mål. Analysen sendes til Kommissionen som vurderer om medlemslandene har gjort fremskridt og hvorvidt de nationale mål er i overensstemmelse med det samlede mål om at nå op på 12 % af bruttoenergiforbruget og på 22,1 % af elektricitet fra vedvarende energi af det samlende energiforbrug i 2010 (De Europæiske Fællesskabers Tidende, 2001). I 2006 vedtog Det Europæiske Råd en ny handlingsplan for 2007-2009 for energipolitik i Europa. Som en del af denne handlingsplan indgik beslutningen om en bindende målsætning om, at 20 % af EU s samlede energiforbrug i 2020 skal stamme fra vedvarende energi. Kommissionen omsætter den bindende målsætning i lovgivning via nationale målsætninger (Energistyrelsen, 2007; Det Europæiske Råd, 2007). Når de to områder vind og økologi sammenlignes på EU-niveau er der en klar forskel i tilstedeværelsen af konkret og eksplicitte målsætninger. Der er tale om et såkaldt empirical puzzle. Mens der på vind-området findes både konkrete og eksplicitte mål for hvor stor en andel af det samlende energiforbrug man i fremtiden ønsker, skal stamme fra vedvarende energi, findes der ingen lignende målsætning for udviklingen på økologiområdet. Det er i høj grad op til de enkelte medlemslande om de ønsker at bruge de midler der er afsat under CAP ens anden søjle vedr. udviklingen af landdistrikter til at fremme udviklingen af økologisektoren. Med den nye handlingsplan for økologi opfordres de enkelte lande dog til at afse flere midler til at fremme økologisk landbrug. I det følgende vil vi forsøge at forklare, hvorfor vind har mere restriktive målsætninger end økologi på EU-niveauet. Det sker på følgende måde. Først giver afsnit 2 en teoretisk ramme til forståelse af, hvorfor nogle interessegrupper bedre kan organisere sig end andre. Det sker med udgangspunkt i public choice-teorien og Mancur Olsons gruppestørrelsesteori. Den teoretiske forventning, hypotesen, afprøves i afsnit 3. I afsnit 4 gives konklusionen. 2. Teori om gruppestørrelse Den centrale teoretiske tilgang til forståelse af lobbyisme kaldes public choice. Helt enkelt er public choice en kombination af politisk og økonomisk videnskab. Det afgørende er, at en given interessegruppe i praksis ansætter en professionel repræsentant, en lobbyist, til at sikre gruppens overordnede mål, for eksempel at opnå miljøregulering for at fremme afsætningen af gruppens produkter (Svendsen, 2008). Ordet lobby betyder et stort forværelse, i dette tilfælde uden for et parlament, hvor repræsentanter for eksterne grupper ( lobbyister ) kan møde og forsøge at påvirke de politiske beslutningstagere. Lobbyisme kan således defineres som et forsøg på at påvirke politiske beslutninger via en lobbyist, der optræder på vegne af en anden person eller interessegruppe (Fouloy, 2005). Lobbyismen kan foregå på legal vis, fx via rapporter, medier og faglige møder, men kan også foregå på illegal vis, fx via bestikkelse eller trusler. Lobbyisme er dog ikke nødvendigvis af det onde. Tværtimod kan den dygtige bureaukrat eller politiker bruge lobbyister i positiv forstand og skaffe sig afbalanceret information fra begge sider, altså både fra producenter og forbrugere. Lobbyisten vil altså forhandle på interessegruppens vegne og skal søge at maksimere gruppens samlede profit. Sker det ikke, finder interessegruppens ledere en ny og mere effektiv lobbyist. For at kunne forstå valget af en given regulering, f.eks. miljømålsætninger, er budskabet fra public choice derfor, at man må identificere de relevante interessegrupper og deres gennemslagskraft for at kunne forudsige, hvem der vinder. Mancur Olsons teori kan bruges i denne forbindelse. Hans banebrydende idé om betydningen af gruppestørrelse for lobbyisme blev først introduceret i The Logic of Collective Action fra 1965. Små og velorganiserede grupper, som fx vindmølleproducenter, har en stærk økonomisk tilskyndelse til at iværksætte lobbyisme, fordi de kun er få om at dele de samlede fordele i form af restriktive miljømålsætninger. Over for dem står den store og løst organiserede gruppe (fx skatteyderne), som skal finansiere opnåelsen af disse miljømålsætninger. Den store gruppe har spredte fordele ved at undgå denne finansiering og det er her langt mere vanskeligt at løse det kollektive handlingsproblem og handle i fællesskab. De individuelle omkostninger ved at tage initiativ til lobbyisme i den store gruppe er typisk langt større end de individuelle fordele. Normalt vil det aldrig kunne betale sig for den enkelte skatteyder at protestere og iværksætte lobbyisme på egen hånd. Akkurat som det ikke kan betale sig for den enkelte skatteyder at protestere mod en urimelig afgift eller komplicerede skatteregler. Argumentet er derfor, at rationel, individuel adfærd ikke fører til rationel gruppeadfærd (Olson 1965, 2). Selvom de samlede fordele langt overstiger de samlede omkostninger ved opnåelse af et fælles eller kollektivt mål, følger det ikke dermed logisk, at gruppedannelse og kollektiv handling finder sted. Et rationelt politisk mål for både økologiske landmænd samt vindmølleproducenter er at få vedtaget mere restriktive miljømålsætninger på deres områder for at øge salget af deres produkter. Lad os tage et tænkt og stærkt forenklet taleksempel, hvor vi Miljømålsætninger og interessegrupper: Økologi og vind i EU 5

antager, at der er langt flere økologiske landmænd end vindmølleproducenter i EU. Antag, at der findes 100.000 økologiske landmænd og 10 vindmølleproducenter i EU. Lad os sige, at hver økologisk landmand i gennemsnit vil tjene 1000, hvis der fastsættes en mere restriktiv miljømålsætning til fordel for økologiske produkter. Samlet vil alle 100.000 økologiske landmænd tjene 100 millioner. Igen, for at gøre det så enkelt som muligt, så antag, at det koster 1 million i lobbyismeomkostninger at opnå den mere restriktive miljømålsætning på økologiområdet. Landmændene vil da få en nettofortjeneste på 99 millioner for en given periode ved at lave lobbyisme. Men selv om gruppen af landmænd samlet set vil tjene stort på frihandel, vil den enkelte landmand ikke gøre noget på egen hånd, fordi den enkeltes nettofordel vil være klart negativ ( 999.000). Uden organisation vil det kollektive gode for de økologiske landmænd i form af en mere restriktiv målsætning derfor ikke blive tilvejebragt i denne store gruppe, se Tabel 1. Omvendt vil en producentgruppe bestående af 10 identiske vindmølleproducenter, kæmpe hårdt for at få vedtaget en restriktiv målsætning på deres område. Antag for sammenlignelighedens skyld, at hver af de ti vindmølleproducenter vil tjene 10 millioner på grund af øget efterspørgsel efter vindmøller, hvilket modsvarer den samlede gevinst på 100 millioner for forbrugerne fra før. Antag også, at lobbyismeomkostningerne svarer til beløbet på 1 million fra før. Vi ser nu, at det kan betale sig for hver vindmølleproducent at handle og iværksætte lobbyisme på egen hånd. Den individuelle nettofordel beløber sig til 9 millioner. Der vil også være en stærk tilskyndelse til, at de enkelte vindmølleproducenter går ind og enes om at dele omkostningerne ved lobbyisme, så de hver især opnår en endnu større nettofordel. Hvis alle bidrager med 100 000, vil de hver især tjene 9 900 000 ekstra, fordi den enkelte nu ikke længere skal betale 1 million selv, men kan nøjes med en tiendedel heraf. Det kollektive gode i form af en mere restriktiv miljømålsætning vil derfor blive tilvejebragt i lille producentgruppe. Logikken her illustrerer således, hvorfor vi kan forvente mere restriktive miljømålsætninger for f.eks. CO 2 end for økologi. Vindmølleproducenterne (den lille gruppe med koncentrerede fordele) vil her have langt nemmere ved at mobilisere lobbyisme end de økologiske landmænd (den store gruppe med spredte fordele). I modsætning til store grupper, vil et kollektivt gode derfor ofte blive frivilligt tilvejebragt i en lille og privilegeret gruppe, fordi hvert af medlemmerne eller i hvert fald ét af dem vil have fordel deraf, selvom vedkommende selv skal bære alle omkostninger, jf. Tabel 1 ovenfor. Mindre grupper med ansigt-til-ansigt kontakt har tilmed sociale pressionsmidler. Disse privilegerede grupper baserer sig ikke alene på økonomiske incitamenter, men bruger også sociale normer, som gør det endnu nemmere at organisere sig. De mødes jævnligt ansigt-til-ansigt i forbindelse med møder, virksomhedsaktiviteter osv. Derimod er de latente grupper så store, at alle ikke kan kende hinanden; det er derfor ikke muligt at udøve social pression. Tabel 1. Gruppestørrelse, tænkt eksempel Økologiske landmænd Vindmølleproducenter (stor gruppe) (lille gruppe) Politisk målsætning Restriktiv miljømålsætning Restriktiv miljømålsætning Antal 100 000 10 Individuel fordel (V i ) 1000 10 millioner Samlet fordel 100 millioner 100 millioner Samlet omkostning (C) 1 million 1 million Individuel nettofordel 1000 1 million 10 millioner 1 million = 999.000 = 9 millioner Mobilisering af store grupper er derfor overordentlig vanskelig og tager længere tid sammenlignet med mobiliseringen af små grupper. Kun når de rigtige omstændigheder og det rigtige lederskab er til stede, vil gruppedannelsen ske. Samme argument kan fremføres om landbrugsorganisationer i Vesteuropa, der ligeledes som store grupper er udviklet langsomt over århundreder, se. f.eks. Pedersen (1988) og Svendsen (2001) angående udviklingen af danske landbrugsorganisationer. Sammenfattende forudsiger Olson s teori om gruppestørrelse således, at vindmølleproducenter vil have nemmere ved at organisere sig og nå deres mål end de økologiske landmænd. Hypotesen bliver derfor, at vindsektoren vil være mere velorganiseret end økologi-sektoren på EUniveauet. Variation i gruppestørrelse og koncentrerede fordele giver en logisk forventning om variation i graden af, hvor restriktive miljømålsætninger der fastsættes på det pågældende område. 3. Interesseorganisationer og gruppestørrelse i EU 3.1 Lobbyisme i Bruxelles I 1992 vurderede Kommissionen, at der fandtes ca. 3000 interessegrupper og 10.000 fuldtidslobbyister i Bruxelles (CEU 1992). I dag anslås der at være omkring 15.000 fuldtidslobbyister (Kallas, 2005). Manglende registreringspligt betyder dog, at dette skøn er behæftet med stor usikkerhed. Tilbage i 1954 var der 59 interessegrupper og i 1984 var der 546 (Kurrild-Klitgaard 1998). Sammenlignet med de 3000 interessegrupper, der vurderedes at eksistere i Bruxelles i 1992, er antallet altså mere end femdoblet siden 1984 og er mere end 50 gange så stort som i 1954. Sportspladsen i EU kan karakteriseres som et pluralistisk system med fri konkurrence mellem lobbygrupperne. Dette står i modsætning til den danske korporatistiske model, hvor der er formaliserede regler for inddragelse af alle berørte interessegrupper i beslutningsprocesserne, og dermed både fra producent- og forbrugersiden (Christiansen og Nørgaard, 2004). Bruxelles minder på denne måde mere om Washington D.C. end om de nationale hovedstæder i EU, og pluralisme favoriserer først og frem- 6 Miljømålsætninger og interessegrupper: Økologi og vind i EU

mest producentgrupperne (Svendsen, 2003). De vil have en klar interesse i at foretrække ren pluralisme frem for korporatisme, hvor forbrugersiden automatisk også inddrages og dermed får, hvad producenterne kunne se som en uforholdsmæssig stor indflydelse. Kommissionen kan dog skævvride repræsentationen af producenter fra forskellige sektorer eller lande i forhold til situationen under fri konkurrence. Som dagsordensfastsættende instans kan Kommissionen således efter eget skøn vælge, hvilke producentgrupper, den ønsker at inddrage nærmere i de lovforberedende processer (Schmidt, 1999). Lobbyisme spiller en vigtig rolle i et pluralistisk system, og det er afgørende for en hvilken som helst interessegruppe at ansætte de bedste lobbyister og få en base i Bruxelles. Endvidere ved vi, at de fleste interessegrupper repræsenterer producenter. Greenwood og Aspinwall (1998) fandt i deres studie fra 1995 af 693 formelle EU-interessegrupper, at to tredjedele af dem var producentgrupper. Ca. en ud af fem repræsenterede almennyttige interesser såsom miljø- eller hjælpeorganisationer, mens kun 1 ud af 100 repræsenterede forbrugerorganisationer. Wesselius (2005) anslår, at ca. 70 % af alle lobbyister i Bruxelles repræsenterer producentgrupper. 10 % af alle lobbyister arbejder for forbrugere og almennyttige interesser, mens de sidste 20 % repræsenterer regioner, byer og internationale institutioner. Region Midtjylland har fx sit eget kontor, Central Denmark, i Bruxelles (Central Denmark, 2007). Vedrørende selve reguleringen af lobbyisme i EU, findes der ingen regler for øjeblikket i Kommissionen. Derimod er der opstillet regler for god opførsel i den europæiske interesseorganisation for lobbyister, SEAP (Society of European Affairs Professionals) samt Parlamentet. SEAP blev etableret i 1997 og organisationens formål er at tilskynde professionalisme og selvregulering blandt lobbyister. SEAP mener, at selvregulering er den mest effektive måde at styre lobbyister på, og de har derfor selv opstillet et vejledende regelsæt for god opførsel (SEAP 2007). Regelsættet er formuleret i brede og vage vendinger og taler om professionalisme o.lign., men har næppe nogen adfærdsregulerende effekt. I EU-parlamentet kræves der også skik for god lobbyisme. Modsat Kommissionen har EU-parlamentet endvidere en udtømmende optegnelse over interessegrupper, der har adgang til Parlamentets møder (EU Parlamentet 2004). Men, som i tilfældet med SEAP-regelsættet, er det uklart, hvad der menes med god opførsel. Hvornår er reglerne overtrådt? Det værste der kan ske en lobbyist, som optræder uhæderligt er, at lobbyisten mister sit adgangskort til Parlamentet. Alt i alt må vi konkludere, at der for øjeblikket er akut mangel på regulering af lobbyisme i EU. Dermed styrkes velorganiserede interesseorganisationernes muligheder for at nå deres målsætninger, særligt dem med gruppestørrelsesfordele. 3.2. Interesseorganisationer: økologi Den største interesseorganisation for økologi på EU-niveau er IFOAM EU Group, der igen er en uafhængig gruppe under IFOAM (International Federation of Organic Agriculture Movements). IFOAM er en international paraplyorganisation, som har som formålet at fremme økologisk landbrug og økologiske landbrugsmetoder. IFOAM blev dannet i 1972 i Frankrig og består af ca. 700 organisationer fra mere end 100 forskellige lande (IFOAM 2008). IFOAM EU Group blev dannet i 2000 som afløser for The EU Regional Group, der oprindeligt blev dannet i 1990. IFOAM EU Group har ca. 300 medlemmer i EU, herunder økologiske organisationer, forbrugergrupper, producentgrupper, forskningsinstitutter, certificeringscentre, konsulentgrupper, udviklingsorganisationer og forhandlere. Målsætningen er at varetage medlemmernes interesser i EU. IFOAM EU Group har et kontor i Bruxelles, som blev etableret i 2003. Gruppen er repræsenteret i flere af Kommissionens komitéer og har en plads i den stående gruppe for økologisk landbrug (ibid.). Angående gruppestørrelsen for økologiske landmænd er det lykkedes, med hjælp fra Økologisk Landsforening, at fastlægge antallet til 186.045 økologiske landmænd i de 27 EU lande (FiBL, 2008). De økologiske landmænd udgør altså en stor gruppe med spredte fordele svarende til eksemplet fra Tabel 1. 3.3. Interesseorganisationer: vind Den største interessegruppe for vind på EU-niveau hedder European Wind Energy Association (EWEA). EWEA blev dannet i 1982 og har ca. 450 medlemmer fra 45 forskellige lande. En stor del af alle producenter på vindemøllemarkedet er medlem af EWEA. Samlet repræsenterer disse producenter 90 % af det globale vindmarked. Derudover tæller medlemmerne også komponentproducenter, forskningsinstitutter, organisationer, entreprenører, finansierings og forsikringsfirmaer og konsulenter. EWEA har hovedsæde i Bruxelles i Huset for Vedvarende Energi, hvorfra EWEA koordinerer EU policy, kommunikation, forskning og analyse (EWEA, 2008). I 2000 dannede EWEA sammen med de andre 8 store industrier på området for vedvarende energi the European Renewable Energy Council (EREC), som repræsenterer industriens samlede interesser (EWEA, 2008). Angående gruppestørrelsen for økologiske landmænd er det lykkedes, med hjælp fra BTM Consult, at fastlægge antallet af vindmølleproducenter såsom Vestas og Siemens til 15 i EU (BTM Consult, 2008). Vindmølleproducenterne er altså en lille gruppe med koncentrerede fordele svarende til eksemplet fra Tabel 1. Miljømålsætninger og interessegrupper: Økologi og vind i EU 7

4. Konklusion Hovedspørgsmålet i denne artikel var en undren over, hvorfor vindsektoren har opnået mere restriktive målsætninger end økologisektoren på EU-niveauet. Afsnit 2 gav her, med udgangspunkt i public choice-teorien og Mancur Olsons gruppestørrelsesteori, en teoretisk ramme til forståelse af, hvorfor nogle interessegrupper bedre kan organisere sig end andre. Public choice-teorien om gruppestørrelse kan alt i alt vise sig at være et nyttigt analytisk redskab til forståelse af lobbyisme og EU's politikker på et givent område såsom fastsættelse af miljømålsætninger. Vindmølleproducenter må således være bevidste om, at deres lille antal giver dem en konkurrencefordel sammenlignet med større grupper såsom økologiske landmænd. Sidstnævnte må derfor være bevidste om, at deres gruppestørrelse giver et relativt mindre pres fra de enkelte medlemmer med hensyn til lobbyisme og politisk initiativ. Guleroden er, at hvis den store gruppe kan stå samlet uden at et flertal af medlemmerne kører på frihjul, så er det muligt at dele omkostningerne ved lobbyisme ud på mange hoveder. Pisken er, at finder fælles og effektiv lobbyisme ikke sted, så vil økologiske landmænd tabe i konkurrencen med andre producentgrupper om at maksimere sin del af EU s voksende lagkage. Når finansieringen er på plads, vil der være mulighed for at investere i effektiv lobbyisme og dermed opnå store gevinster for den enkelte økologiske landmand, f.eks. i form af mere restriktive målsætninger på EU-niveauet for økologiske produkter. Public choice anskuer politiske agenter som værende økonomisk rationelle, så hvis en gruppe kan opnå økonomiske gevinster ved at lave lobbyisme, så vil den også gøre det. Hypotesen fra afsnit 2 forudsagde således, at små grupper, som f.eks. antal vindmølleproducenter, vil være bedre organiserede end store grupper, f.eks. antal økologiske landmænd. I afsnit 3 afprøvede vi denne hypotese i forhold til EU, der kan karakteriseres som et pluralistisk system med fri konkurrence mellem lobbygrupperne. Manglende regler for lobbyisme førte her til fri konkurrence mellem konkurrerende interessegrupper og gav producentgrupper store muligheder. Både vind- og økologi-sektor er i dag repræsenteret på EU-niveauet. To hovedresultater taler dog til fordel for vindmølleproducenterne i forhold til økologiproducenterne. For det første blev vindmølleorganisationen EWEA grundlagt allerede i 1982, hvorimod økologiorganisationen IFOAM EU blev dannet i 2000. Det er ikke mere end fem år siden, nemlig år 2003, at IFOAM har etableret et kontor i Bruxelles. Den tidligere organisering af EWEA samt politisk gennemslagskraft kan skyldes vindmølleproducenternes beskedne antal på 15. Denne lille gruppe har, ifølge Olsons teori, koncentrerede fordele og dermed stærkere tilskyndelse for det enkelte medlem til at tage initiativ til lobbyisme og samarbejde om at dele omkostningerne til lobbyisme. Derved tilvejebringes et kollektivt gode for den pågældende gruppe som helhed. Modsat udgør gruppen af økologiske landmænd i dag ca. 186 000, altså en stor gruppe med spredte fordele, hvor der kun er en lille tilskyndelse for den enkelte landmand til at udøve lobbyisme og politisk pression, selv via den nu eksisterende interessegruppe, fordi omkostningerne derved typisk overstiger den individuelle fordel. Blandt økologiske landmænd er det derfor vanskeligere at overvinde det kollektive handlingsproblem og tilvejebringe kollektive goder for deres gruppe. 8 Miljømålsætninger og interessegrupper: Økologi og vind i EU

Litteratur BTM Consult (2008), Interview d. 13-08-08. Central Denmark (2007), http://www.centraldenmark.eu (d. 13.08.08). CEU (1992): An open and structured dialogue between the Commission and special interest groups, Secretariat of the European Commission, Brussels. Christiansen, P.M. og A.S. Nørgaard (2004), Konsensusdemokrati og Interesseorganisationer. Politica 4: 118-129. Det Europæiske Råd (2007), Formandskabet konklusioner fra mødet d. 8-9. marts 2007 i det europæiske råd, http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/ pressdata/en/ec/93135.pdf, (d. 22.07.08). De Europæiske Fællesskabers Tidende (2001), Europa Parlamentets og Rådets direktiv 2001/77/EF d. 27. sep. 2001 om fremme af elektricitet fra vedvarende energi inden for det indre marked for elektricitet, http://eurlex.europa.eu/lexuriserv/lexuriserv.do?uri= OJ:L:2001:283:0033:0040:DA:PDF (d. 22.07.08). Energistyrelsen (2007), Stats- og regeringschefer har vedtaget handlingsplan for en energipolitik for Europa, http://www.ens.dk/sw47360.asp, (d. 21.06.08). Pedersen, Erik Helmer (1988) Det danske landbrugs historie, bd. 3 (1914-1988). Landbohistorisk Selskab. AiO Tryk, Odense. Schmidt, V. A. (1999): The EU and itsmember States: Institutional Contrasts and Their Consequences.Max Planck Institute for the Study of Societies (MPIfG),Working Paper 99/7. SEAP (2007a): http://www.seap.eu.org/linkdocs/code_conduct.pdf Svendsen, G.L.H. (2001) "Historien anskuet som et kapitalmarked. Selvorganiseringen i de danske landdistrikter 1800-1900". Fortid og Nutid, nr. 1, s. 23-51. Svendsen, G.T. (2003): The political economy of the European Union. Cheltenham, UK: Edward Elgar. Svendsen, G.T. (2008): Lobbyisme i EU. Forlaget Samfundslitteratur, København. Wesselius, E. (2005): High time to regulate EU lobbying i Consumer Policy Review, Nr. 1: 13-18. IFOAM (2008), About the IFOAM EU Group http://www.ifoam.org/about_ifoam/around_world/eu_group/eu_group.html EU Kommissionen (2004), European Action Plan for Organic Food and Farming http://ec.europa.eu/agriculture/qual/organic/plan/comm_en.pdf, (d. 24.07.08). EU kommission (2007), Energi for fremtiden: Vedvarende energi, Hvidbog vedrørende handlings- og strategiplan på fællesskabsplan, http://ec.europa.eu/energy/library/599fi_da.pdf, (d. 22.07.08). EU Kommissionen (2008), Agriculture and Rural Development http://ec.europa.eu/agriculture/qual/organic/index_en.htm (d. 21.06.08). EU Parlamentet (2004): Rules of Procedure of the European Parliament. Article 3 (Code of conduct) of Annex IX to the EP s Rules of Procedure. 16th edition July 2004. http://www.europarl.europa.eu/sides/getdoc.do?pubref=-//ep//text+rules- EP+20040720+ANN-09+DOC+XML+V0//EN&navigationBar=YES EWEA (2008), Powering change since 1982, http://www.ewea.org/index.php?id=615 (d. 23.07.08). FiBL (2008), Organic and In-conversion Agricultural Land and Farms in Europe, 31.12.2007, Survey in progress http://www.organic-europe.net/europe_eu/statistics-europe.htm (d. 13.08.08) Fouloy, C.D (2005), EU Principles for the Ethical Conduct of Lobbying. President Association of Accredited Lobbyists to the European Parliament. Greenwood, J. and M. Aspinwall (eds.) (1998), Collective Action in the European Union, London: Routledge. Kallas, S. (2005), The need for a European transparency initiative. The European Foundation for Management, Nottingham Business School. Speech/05/130. http://europa.eu/rapid/pressreleasesaction.do?reference=speech/05/130&format =HTML&aged=0&language=EN&guiLanguage=en Kurrild-Klitgaard, P. (1998), The constitutional dilemma of European integration i Anders Wivel (ed.): Explaining European Integration. København: Copenhagen Political Studies Press: 270-96. Landbrugsavisen (2001), EUs landbrugspolitik: En tur i skilte-skoven, http://www.landbrugsavisen.dk/landbrugsavisen/2001/5/25/eus+landbrugspolitiken+tur+i+skilteskoven.htm (d. 18.06.08). Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2008). Landdistriktsprogram 2007-13. Olson, M. (1965), The Logic of Collective Action, Cambridge: Cambridge University Press. Olson, M. og R. Zeckhauser (1967): Collective Goods, Comparative Advantage, and Alliance Efficiency i R.McKean (red.): Issues in Defense Economics. NewYork: NBER. Miljømålsætninger og interessegrupper: Økologi og vind i EU 9

Skattereformen: Er Forårspakken en grøn revolution? En grøn skattereform hylder princippet om, at det er forureneren, som skal betale for den forvoldte forurening. Artiklen skitserer brugen af grønne afgifter historisk, i Skattekommissionens udspil og i den endelige skatteaftale. Anne-Mette Wehmüller Energi- og trafikmedarbejder ved Det Økologiske Råd og cand.mag. i europastudier Klimaet på den politiske dagsorden Klimaet er alvor kommet på den politiske dagsorden. Danmarks - nu tidligere statsminister - Anders Fogh Rasmussen bebudede i sin tale på Venstres landsmøde i november og efterfølgende i sin nytårstale 2009 at Danmark skal omstilles til et grønt vækstsamfund. 1 I februar 2009 barslede Skattekommissionen med sit forslag til en ny dansk skattereform. Et udspil, som i marts 2009 endte med en snæver skatteaftale mellem den danske regering og Dansk Folkeparti. 2 Note 1 Anders Fogh Rasmussens nytårstale 1.jan. 2009: http://www.elkan.dk Lad os sætte den vision at skabe en ny, grøn økonomi. Et samfund, hvor vi er helt uafhængige af forurenende brændsler som kul, olie og gas. Note 2 Titlen på skatteforliget mellem regeringen og Dansk Folkeparti: Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om forårspakke 2.0, Vækst, klima, lavere skat. Note 3 Hver tredje dansker vil betale Grønne afgifter, man. 2.februar 2009, Børsen, p. 16. Tabel 1 Danskernes holdning til energiforbrug Mener De, at folketinget burde lægge en afgift på energi for at nedbringe danskernes energiforbrug? Jan-08 Jam-09 Ja 25 34 Nej 67 61 Ved ikke/vil ikke svare 8 5 Total 100% 100% Kilde: Greens Analyseinstitut, opininionsanalyse, foretaget 14. 16. januar 2008 Skattekommissionens udspil og den endelige skatteaftale er et vendepunkt, set i forhold til at brugen af grønne afgifter som virkemiddel i miljøpolitikken har været næsten ikke-eksisterende siden regeringsskiftet i 2001. Men hverken kommissionens udspil eller den nu vedtagne skatteaftale er stærk nok til at kunne kickstarte en egentlig grøn revolution, som for alvor ville kunne ændre vores samfund og bringe dansk miljø- og energiteknologi tilbage i front. Kommissionens forslag bibringer ekstra indtægter fra grønne afgifter på 6 mia. kr. hvis man ser bort fra indtægterne ved salg af CO 2 -kvoter fra 2013, som er en EUordning, som kommer uanset hvad Danmark beslutter. Disse 6 mia. kr. svarer til godt halvdelen af det beløb, som de grønne afgifter er blevet udhulet med siden 2001, som følge af at de frem til 2007 ikke er blevet indexreguleret. Den grønne dagsorden har bidt sig fast både nationalt og internationalt. Go green or die hedder det i mange af de store virksomheders marketingsafdelinger. Grønne skatter er stadig ikke populære i befolkningen, men de accepteres uden de store protester og der er trods alt blevet flere tilhængere den seneste tid. I flg. en Greens-analyse, udgivet op til offentliggørelsen af Skattekommissionens udspil, vil hver tredje dansker sige ja til højere afgifter på energi. I alt 824 personer i alderen 18 år og derover har deltaget i undersøgelsen. På spørgsmålet om de mener, at folketinget burde lægge en øget afgift på el for at nedbringe danskernes elforbrug, har 32pct. svaret ja i januar 2009. Tilsvarende svarede kun 26pct. ja til dette spørgsmål i januar 2008. 69 pct. svarede nej i januar 2008 mod 64pct. i januar 2009. 3 Samtidig svarede hele 55pct mod 44pct. i januar 2008 ja til, at de i høj grad er opmærksomme på hvor meget el deres husstand bruger på et år. Man kan derfor med rette - konkludere, at der er tale om en udvikling både i den brede offentlighed og politisk (se tabel 1). Mange års modstand i regeringen mod højere miljøskatter er slut. Tidligere hævdede man, at grønne skatter pr. definition fører til et øget skattetryk og at grønne afgifter pr. definition vender den tunge ende nedad. Men det ligger klart i dag, at det ikke behøver at være tilfældet. Internationalt i FN regi efterlyser nogle af verdens førende økonomer a green new deal. Vækst i samfundet bliver koblet til det at være grøn. Et scenarie, som peger frem imod et samfund hvor vi bor, transporterer og indretter os langt mere bæredygtigt. Der er bred enighed blandt fagfolk i Danmark og internationalt om, at en grøn skattereform (og brugen af økonomiske virkemidler) er en effektiv måde at fremme radikale miljøforbedringer i samfundet på. Det gælder i særlig grad inden for klima-, energi- og transportområdet, hvor det kun i begrænset omfang er muligt at bruge lovgivning. Man kan lovgive om huse, biler og køleskabes maximale elforbrug. Men man kan ikke lovgive om, hvor langt man må køre i bil eller hvor stort et hus eller hvor stor en bil man må have. Hvad er en grøn skattereform? Økonomiske virkemidler kan ændre vores adfærd ved at gøre miljøbelastende adfærd dyrere. Afgifterne kan kombineres med tilskud til mere miljøvenlig adfærd, eller provenuet fra afgiften kan bruges til at sænke prisen på arbejdskraft. Det sidste betegnes en grøn skattereform. Man flytter dele af beskatningen væk fra arbejdskraften over til forurening og brug af naturlige ressourcer. En skat (afgift) er grøn hvis den gør 10 Skattereformen: Er Forårspakken en grøn revolution?

det dyrere at handle miljømæssigt uhensigtsmæssigt, sådan at forbrugere og virksomheders adfærd påvirkes i mere miljømæssigt hensigtsmæssig retning. En grøn skatteomlægning er en flytning af skatteprovenu fra fx personskatter eller virksomhedsskat over til grønne afgifter, sådan at miljømæssigt uhensigtsmæssig adfærd beskattes hårdere, mens ønsket adfærd får skattelettelser. Figur 1: Energiafgifter i pct. af BNP, 2005 Forskellige typer af grønne afgifter Grønne afgifter kan ses som indførelse af Forureneren betaler-princippet eller udbedring af markedsfejl. Grønne skatter og afgifter kan begrundes ud fra forskellige overvejelser: a. De kan begrænse, og på længere sigt hjælpe til at afskaffe skadeligt forbrug / adfærd. b. De kan give incitament til adfærdsændringer uden af adfærden forsvinder f. eks. sigter trængselsafgifter og afgift på el og vand på at begrænse, men ikke fjerne, transport i byerne hhv. forbrug af el og vand. c. De giver øget incitament (via en konkurrencefordel) til udvikling af bedre teknologi, der ikke er omfattet af afgiften. d. De kan bruges til at give langsigtede signaler til markedet / investorer om, i hvilken retning f.eks. energipriserne vil bevæge sig (opad) og dermed gøre investeringer i teknologi / energibesparelser mm. rentable, fordi usikkerheder fjernes. Kilde: Økonomisk tema: vækst, Klima og konkurrenceevne, 2008, Økonomi- og Erhvervsministeriet, s. 19. Figur 2: Energiafgifter fordelt på husholdninger og erhverv i 2003 F.eks. kan høje og stabile energipriser bidrage til både b, c og d ovenfor, herunder vil rentabiliteten øges for investeringer i energibesparelser og vedvarende energi. Alle disse former kan indbringe provenu, men typisk vil afgifter nævnt under a) i længden have lavt provenu (hvis de virker) fordi den beskattede adfærd forsvinder. 4 Niveauet for grønne skatter i Danmark Danmark ligger relativt højt hvad angår niveauet af grønne skatter sammenlignet med andre europæiske lande (se figur 1). Men det skyldes afgifter på husholdningerne. Sammenligner man grønne afgifter på erhverv, ligger Danmark ikke særlig højt, (se figur 2). Kilde: Økonomisk tema: Vækst, Klima og konkurrenceevne, 2008, Økonomi-og Erhvervsministeriet, s. 99. de øgede grønne afgifter. Regeringen lykkedes ikke med at fortælle borgerne, at de faktisk blev kompenseret for de øgede afgifter. Myter om grønne afgifter Der blev indført en række forhøjelser af energiafgifterne på husholdninger i 1990 erne ligesom CO 2 afgiften på erhverv også blev sat op. Det skete bl.a. som led i Pinsepakken i 1998. Dette blev - af den daværende opposition - udlagt som et øget skattetryk. Det var imidlertid ikke tilfældet. For erhverv blev selskabsskatten sat ned, samtidig med at grønne afgifter steg. For husholdninger omfattede Pinsepakken ligesom de øvrige grønne afgifter i 1990 erne en kompensation i form af lettelser på indkomstskatten(se figur 3), og samtidig skete der en forhøjelse af overførselsindkomsterne. En anden myte er at en afgift kun kan være grøn, hvis provenuet går til miljøinvesteringer det blev bl.a. fremført af partiet Venstre i årene op til og efter valget i 2001. Der blev talt om, at energi- og bilafgifter blot skulle kradse penge ind til statskassen. Men der er ingen modsætning mellem disse to ting. Blot afgiften har en adfærdsændrende effekt. En tredje myte er, at man ikke kan basere den offentlige sektor på indtægter fra grønne afgifter når borgerne begynder at opføre sig miljømæssigt ansvarligt, forsvinder provenuet, og skal vi så lukke hospitaler- Der var altså tale om en omlægning af skatter fra indkomstskat over imod afgifter på forurening og ressourceforbrug. Dette gik imidlertid aldrig op for de danske borgere og vælgere, som alene hæftede sig ved Note 4 Grønne skatter og afgifter i EU og i Danmark, hæfte udgivet af Det Økologiske Råd, Søren Dyck Madsen, 2000, pp. 5 12. Skattereformen: Er Forårspakken en grøn revolution? 11

Figur 3: Skift i skattetryk fra 1994 til 2000. Kilde: Grønne afgifter - sætter pris på miljøet, Skatteministeriet 2000 Grønne afgifter i Skattekommissionens udspil og den endelige skatteaftale for uambitiøse Som forventet indeholdt Skattekommissionens rapport en række forslag til øgede grønne afgifter. Men kun 16 sider af Skattekommisionens 332 siders rapport omhandler grønne afgifter. 5 De fleste af Skattekommissionens forslag trækker i den rigtige retning. Men ambitionsniveauet er for lavt. Specielt på energi- og klimaområdet er der brug for langt stærkere styringsmidler eftersom Danmark er langt bagud med at opfylde vores mål ift. Kyotoaftalen og EU's fordeling af reduktionsforpligtelsen. Hertil kommer, at det provenu man kan hente i Skattekommissionens forslag er for lille og det er det samme provenu som hentes i det endelige forlig, nemlig yderligere grønne afgifter med et årligt provenu på ca. 6 mia. kr. 6 Men der er brug for en langt større omlægning, hvis man ønsker at nå reduktionsmålene. De 6 mia. kr. skal ses i relation til, at der siden 2001 er sket en udhuling af de grønne afgifters reelle værdi på ca. 10 mia. kr. som følge af skattestoppet. Frem til 2007 blev energiafgifterne ikke indexreguleret, og det er stadig ikke tilfældet for miljøafgifterne. Den nye skattereform bringer således ikke engang værdien af de grønne afgifter tilbage til 2001-niveauet. ne? Dette er rigtigt for så vidt angår de såkaldte prohibitive grønne afgifter. Det er afgifter, som varmer op til et forbud, f.eks. afgiften på CFC ( freon-gasser ), som blev indført i starten af 1990 erne. Men sådanne afgifter bidrager med en forsvindende lille del af de grønne afgifters provenu. Langt det største provenu kommer fra afgifter på fossil energi, biler, vand og affald alt sammen noget, som vi gerne vil begrænse brugen af, men hvor vi ikke forventer, at forbruget forsvinder. Det er sandt, at brugen af fossil energi skal udfases, men det vil tage mindst 40 år så der vil være god tid til at finde andre skatteindtægter. Og vi ser jo, at når man f.eks. fritager elbiler for registreringsafgift, sker det midlertidigt for at hjælpe dem ind på markedet. Når de kommer over en vis markedsandel, skal de igen afgiftsbelægges. Selv om de med tiden vil kunne baseres på el, som overvejende produceres ved vedvarende energi, bidrager elbiler stadig til de øvrige problemer ved privatbilisme trængsel, trafikulykker, forringet bymiljø, mangel på motion. Derfor skal de også beskattes. For at kunne gennemføre en grøn skattereform anno 2009, bør man lære af de nævnte fejltrin fra 1990 erne. Borgere og virksomheder skal belønnes for miljørigtig adfærd, og det skal være synligt, at borgerne kompenseres for de øgede grønne afgifter. Skattekommissionen foreslog en grøn check, kombineret med forhøjelse af bundfradraget.. Her kan man hente inspiration fra den canadiske provins, British Columbia, som i april 2008 indførte en relativt høj CO 2 -afgift, som var direkte koblet til reduktioner i person- og firmaskatter. Borgerne blev kompenseret direkte for de grønne afgifter via en grøn check. 7 Med skattereformen og den endelige aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om forårspakke 2.0 forventes det samlede danske bruttoenergiforbrug at falde med 2 pct. Som det direkte fremgår af aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om Forårspakke 2.0 vil reformen kun indfri knap 2 pct. -enheder af Danmarks samlede reduktionsmål på 20 pct. 8 I det følgende uddybes det hvorfor skattereformen leverer et bidrag men ikke et særligt ambitiøst bidrag til målet om at sænke energiforbruget frem mod 2020. Herudover udpeges de områder man kunne prioritere for at nedbringe reduktioner og for at hente et provenu til miljøforbedringer. Note 5 Lavere skat på arbejde, Skattekommissionens forslag til skattereform, pp. 295 311 omhandler grønne afgifter, se: http://filer.skattekommissionen.dk.s3-external-3.amazonaws.com/lavere_skat_paa_arbejde.pdf Note 6 Lavere skat på arbejde, Skattekommissionens forslag til en skattereform, februar, 2009, de 6 mia. kr. er ekskl. indtægt fra auktionering af CO 2 -kvoter på EU-plan, som indføres uafhængigt at skattereformen Note 7 Se hvorledes provenuet blev direkte tilbagebetalt, Grønne fodaftryk på den kommende skattereform, s. 9, rapport udgivet af Det Økologiske Råd, www.ecocouncil.dk. Note 8 Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat. Note 9 Grønne fodaftryk på skattereformen, se: www.ecocouncil.dk. Skattekommissionens udspil og den endelige skatteaftale I det følgende afsnit behandles afsnittet om grønne skatter i Skattekommissionens rapport. Afsnittet om grønne skatter i skattekommissionens rapport analyseres i forhold til den endelige skatteaftale, Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om forårspakke 2.0 Vækst klima, lavere skat med fokus på flg. sektorområder: erhverv, trafik og landbrug. Afsnittet bygger på Det Økologiske Råds egne forslag til indsatsområder/kommentarer til de respektive forslag som var i spil i Skattekommissionens rapport. 9 Disse sammenholdes med de forslag som blev endeligt stadfæstet med skatteaftalen. Som det fremgår af De Økonomiske Råds rapport er det danske energiforbrug steget knap 12 Skattereformen: Er Forårspakken en grøn revolution?

Figur 4: Energiforbrug og drivhusgasudledning Kilde: De Økonomiske Råds Rapport, Miljø og Økonomi, 2009, p. 243. 15.pct. siden 1990. Produktionen (BNP) er i den samme periode steget med næsten 45 pct., og der er dermed sket en delvis afkobling mellem energiforbrug og økonomisk vækst. En af de vigtigste målsætninger i dansk energi- og klimapolitik er en reduktion af drivhusgasudledningen fra den ikke-kvoteomfattede del af økonomien på 20pct. i 2020 i forhold til udledningen i 2005. Og dette betyder, som det også konkluderes af De Økonomiske Råd, at der vil være et stort behov for initiativer, som kan reducere udledningen (Se figur 4). Energiafgifter på erhverv i forårspakken I Skattekommissionens rapport er der foreslået energiafgifter på erhverv på 15 kr./gj. Der er alment kendt, at der i dag er et stort uudnyttet energibesparelsespotentiale indenfor erhvervene. Men kan man foreslå øgede energiafgifter midt i en finanskrise, hvor hver dag byder på nye konkursbegæringer og den ene virksomhed efter den anden må dreje nøglen om? Ja, finanskrisen kan på mange måder være et udmærket tidspunkt at få virksomhederne til at stille sig selv spørgsmålet: Hvad vil vi prioritere? Hvad vil vi gerne kendes for i fremtiden og hvordan kan vi udnytte vore ressourcer bedre? Modsat Skattekommissionens udspil, som er undfanget inden finanskrisen for alvor fik tag i dansk økonomi, er der i skatteaftalen en anerkendelse af, at der er behov for økonomiske tiltag, som konsekvens af den økonomiske afmatning. Den internationale økonomiske afmatning og finanskrisen har også sat sine spor i Danmark. Det har lagt en markant dæmper på vækstudsigterne for dansk økonomi. 10 Derimod har forligspartnerne kun i ringe grad koblet denne erkendelse til konkrete tiltag på miljø- og klimaområdet, som kunne anvendes til at modvirke krisen. Øgede afgifter på erhverv ikke vidtgående nok Som lovgivningen er strikket sammen i dag betaler det danske erhvervsliv langt mindre i energiafgifter end private husholdninger. Det medfører f.eks., at supermarkederne sjældent har låger på køleskabe og frysediske. Der er stadig store arbejdspladser (med stor IT-kapacitet) som har computere stående tændte eller på standby, når medarbejderne har forladt arbejdspladsen. Motivationen til at spare er ganske enkelt for lille. I industrien er energien endnu billigere end i detailhandlen. Skattekommissionen er grundlæggende enig i denne analyse, hvorfor den også foreslår højere afgifter på erhverv men kun i begrænset omfang. Der foreslås 15 kr./gj svarende til 5,4 øre /kwt. Men i dag betaler husholdningerne ca. 180 øre, mens industri kun betaler ca. 70 øre så 5,4 øre er en ganske lille stigning. Dette begrundes med hensynet til konkurrenceevnen: Afgifter på virksomheder vil også påvirke befolkningen generelt. I nogle tilfælde vil konkurrencesituationen medføre, at afgifter på erhvervene belaster virksomhedens ejere. 11 Herudover begrundes de relativt lave energiafgifter på erhverv med at Danmark i forvejen har et højt afgiftsniveau set i et europæisk perspektiv: Danmark er blandt de lande i Europa med de højeste energiafgifter mv. målt i forhold til BNP. 12 Det skal dog tilføjes, at der i Skattekommissionens rapport også er en klar indrømmelse af, at erhvervene har gået fri længe. Og at denne strategi ikke nødvendigvis er hensigtsmæssig, hvis målsætningen er at udvise økonomisk rettidig omhu: Med de nationale målsætninger og internationale forpligtelser på energiområdet vil et stigende energiforbrug i erhvervene isoleret set indebære en omkostning for Danmark. Hvis erhvervene øger deres energiforbrug, skal der således ske reduktioner i (afgiftsbelagt) energiforbrug i andre dele af økonomien, som isoleret set svækker de offentlige finanser. 13 Den endelige skatteaftale afspejler ligesom skattekommissionens udspil - behovet for øgede energiafgifter på erhvervene. Samlet set øges afgifterne inden for energi, klima, miljø og transport med knap 8 mia. kr., heraf bidrager erhvervene med godt 6 mia. kr. (helt præcist 5,7 mia. kr. i årligt ekstra provenu på grønne afgifter). De 8 mia., som refereres til i det endelige skatteforlig, kan dog med rette beskyldes for at være pumpet kunstigt op ved at medregne indtægten fra salg af CO 2 - kvoter. Kunstigt fordi CO 2 kvoterne, som tidligere nævnt, er en EUordning, som kommer under alle omstændigheder. Stigningen i de grønne energiafgifter i Skattekommissionens rapport er ligesom i det endelige skatteforlig begrænset. I skatteaftalen sker der en øgning af de grønne afgifter på el i husholdninger og erhverv på 17 kr. pr. GJ. (modsat 15 kr. GJ i Skattekommissionens rapport). På trods af, at der er et generelt ønske om et grønnere skatte- og afgiftssystem, tager den endelige skatteaftale ikke højde for behovet for at differentiere energiafgifterne i erhvervet. I skatteaftalen indføres en energiafgift på de brændsler, erhvervene bruger i forbindelse med fremstilling på 15 kr/gj. Der lægges hermed op til en generel energiafgift. Man kunne Note 10 Aftale om forårspakke 2.0 Vækst, Klima, lavere skat, marts 2009. Note 11 Skattekommissionens rapport, s. 302. Note 12 Skattekommissionens rapport, s. 303. Note 13 Skattekommissionens rapport, s. 305 Skattereformen: Er Forårspakken en grøn revolution? 13

have opnået en større effekt ved en større afgiftsstigning på både den kvote- og ikke kvotebelagte sektor. Man kunne så give en rabat for de særlige energitunge virksomheder, som er konkurrenceudsatte. Man skal samtidig huske, at øgede grønne afgifter for erhvervslivet ikke er ensbetydende med øgede afgifter samlet set. Virksomhederne kan f.eks. blive kompenseret gennem en lavere selskabsskat eller lavere skat på arbejdskraft. Grønne afgifter på erhvervskørsel og taktisk spilfægteri I Skattekommissions rapport blev der lagt op til en øget skat på taxaer, varebiler samt privat brug af firmabil samt omlægning af disse afgifter. Formålet var at fremme brugen af mere brændstoføkonomiske biler til erhvervsbrug. Hidtil har der manglet økonomiske incitamenter på disse områder og der var i Skattekommissionens udspil også lagt op til et opgør med særordningerne til erhvervskørsel. Nogle erhverv eller varer behandles skatte- og afgiftsmæssigt mere lempeligt end de almindelige skatte- og afgiftsregler, der generelt gælder på området. 14 I Skattekommissionens rapport er der bl.a. fokus på det miljømæssigt uhensigtsmæssige i at opretholde frikørselsordningen for hyrevogne samt gulpladeordningen: I dag betales der kun 20 pct. i registreringsafgift af hyrevogne. Når hyrevogne sælges videre til private husholdninger efter at være frikørt, skal der ikke betales yderligere registreringsafgift. Det betyder, at vognmændene køber hyrevogne billigt og opnår en høj fortjeneste ved videresalg, fordi hyrevogne nedskrives mindst, når de kører langt. Frikørselsordningen tilskynder hyrevognsbranchen til at købe store og dyre biler, hvorpå der kan opnås fortjeneste ved videre salg. Samtidig belaster disse biler typisk mere end mindre biler. Rapporten konkluderer: Det er en uhensigtsmæssig måde at give en enkelt branche tilskud på. Skattekommissionens rapport peger her på et yderst relevant indsatsområde. Det gør den fordi erhvervs/firma biler udgør en stor andel af nybilsalget 38 % - men kun ca. 8 % af den danske vognpark. Det skyldes, at firmabiler overgår til at være privatbiler efter få års brug. De er således en vigtig del af tilgange til bilparken. 15 Der har hidtil været en tendens til at købe store firmabiler med højt brændstofforbrug. Forslaget om øget skat på taxaer i skattekommissionens udspil var således rationelt. Det nuværende afgiftssystem fremmer specielt for taxaer - direkte biler med højt CO 2 -udslip. Hertil kommer, at gulpladeordningen ikke fremmer brændstoføkonomi, bl.a. fordi ordningen honorerer køretøjer med færre personer. Hertil kommer, at ordningen i de senere år været brugt unødigt meget. Via små klistermærker fra Skat har man kunnet bruge for eksempel en varebil på gule plader til privat Note 14 Skattekommissionens rapport, s. 310. Note 15 Trafikafgifter og klimapåvirkning, rapport til Nordisk Ministerråd, 2008, Det Økologiske Råd m.fl. Note 16 Projekt Trængsel, rapport udgivet af COWI, Københavns Kommune Hovedstadens Udviklingsråd, Økonomisk Institut, Københavns UniversitetVejdirektoratet, Center for Trafik og Transportforskning, D1TU, COWI A/S, 2004. Se http://www.trm.dk, Graf s. 11. Note 17 Aftale om forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat Marts 2009. kørsel. Afskaffelse af gulpladeordning for private ville kun kunne bidrage et forholdsvist lille beløb, nemlig 400 mio. kr. til statskassen. Men den miljømæssige gevinst ville være stor. Skattekommissionens forslag om at afskaffe gulpladeordningen blev desværre taget af bordet i forbindelser med de endelige forhandlinger. Forslaget om at afskaffe gulpladeordningen blev offer i et taktisk spilfægteri mellem regeringen og Liberal Alliance. Det skal dog nævnes, at Skatteaftalen heldigvis også indeholder en række konstruktive forslag på trafikområdet: vægt- og ejerafgift på dieselbiler uden partikelfilter øges. Der indføres et grønt miljøtillæg for firmabiler mens registreringsafgiften for hyrevogne omlægges så tilskyndelsen til at skaffe miljørigtige vogne tilskyndes. Desværre turde hverken Skattekommissionen eller forligspartierne røre ved befordringsfradraget. At foreslå en afskaffelse af befordringsfradraget er politisk brandbart. Til gengæld ville en afskaffelse af befordringsfradraget i modsætning til gulpladeordningen - virkelig kunne skæppe i statskassen. Befordringsfradrag opretholdes og pendling honoreres Pendling koster både miljøet og samfundet dyrt i uudnyttet arbejdstid. Trængsel medfører en ekstra tidsomkostning på 5,7 mia. kr. om året i hovedstadsområdet, svarende til 120.000 persontimers forsinkelse pr. dag. 16 (se eksempel fra København og Frederiksberg kommune i tabel 2). Det eksisterende befordringsfradrag præmierer, at man bosætter sig langt fra sit arbejde og understøtter den generelle tendens til stigende pendling i samfundet. Det eksisterende befordringsfradrag er fra et miljøperspektiv uhensigtsmæssigt. Undersøgelser har peget på, at befordringsfradraget anvendes mest omkring de store byer, hvor der faktisk er gode kollektive trafikforbindelser. Det er især pendlertrafikken, som skaber spidsbelastningerne og giver millionvis af tabte arbejdstimer. Befordringsfradraget i dets nuværende form gør det økonomisk attraktivt at bo f.eks. 50 km fra sin arbejdsplads. For ikke at honorere stigende pendling er det fornuftigt at afskaffe befordringsfradraget. Provenuet herfra skal i stedet anvendes til investeringer i en bedre kollektiv trafik og til at fremme udvikling af landdistrikter, herunder særlige løsninger for pendlere bosat i området med dårlige kollektive trafikforbindelser. Men både Skattekommissionen og den endelige skatteaftale har vægtet hensynet til arbejdsmarkedets mobilitet højere end miljøet. Som det konkluderes i skatteaftalen: Parterne ønsker en høj grad af mobilitet på arbejdsmarkedet. Den lavere skatteværdi af ligningsmæssige fradrag indebærer blandt andet, at værdien af tillægget på 25 pct. til befordringsfradraget for personer med indkomst under 248.700 kr. reduceres tilsvarende. Parterne er derfor enige om, at tillægget øges fra 25 pct. til 64 pct. Det maksimale tillæg forhøjes samtidig fra 6.000 kr. til 15.400kr. Det sikrer et uændret befordringsfradrag for personer, som modtager fuldt tillæg. Det fastholder gevinsten ved lavtlønnet beskæftigelse, som indebærer en vis befordring. 17 Hverken udspillet fra skattekommissionen eller skatteforliget taget hensyn til at pendling koster både miljøet og samfundet dyrt i uudnyttet arbejdstid. Trængsel medfører en ekstra tidsomkostning på 5,7 mia. kr. om året i hovedstadsområdet, svarende til 120.000 persontimers for- 14 Skattereformen: Er Forårspakken en grøn revolution?

Tabel 2 Tabte arbejdstimer/trængselsomkostninger i København samt omegnskommuner Forsinkelse Morgenspidstime Dagniveau Københavns Kommune 4.006 38.234 Københavns Amt, Københavns og Frederiksberg Kommuner 8.952 75.942 Hovedstadsområdet 10.787 96.634 Kilde: Hovedstadens Udviklingsråd, Økonomisk Institut, Københavns Universitet. Vejdirektoratet. Center for Trafik og Transportforskning, DTU, COWI A/S, 2004, s. 10 momsen indregnes. Udsalgsprisen er for privatkunder næsten den samme tilsyneladende fordi danske benzinselskaber tager højere avance. I lyset af de relativt lave afgifter på drivmidler i Danmark kan prisen være lidt over den tyske, uden at grænsehandlen bliver påvirket voldsomt. Det er m.a.o. muligt med en afgiftsforhøjelse på 1 kr. /l i øget afgift på benzin og diesel. Hverken i skatteaftalen eller i skattekommissions rapport er der lagt op til afgifter på fly eller skibe. Og det er på trods af, at både færge og fly trafikken er helt fritaget for energiafgifter. sinkelse pr. dag. 18 se eksempel fra København og Frederiksberg kommune i tabel 2. Opregninger på grundlag af resultater fra det københavnske AKTA Road Pricing projekt viser, at forsinkelsen i Københavns Kommune udgør mindre end 40% af den totale forsinkelse i morgenspidstimen i hovedstadsområdet. Forsinkelsen i morgenspidstimen i Københavns Kommune udgør endvidere kun 5% af den totale forsinkelse pr. døgn i hovedstadsområdet. Roadpricing men ingen kørselsafgifter her og nu Både i Skattekommissionens rapport samt i skatteaftalen opereres med et satellitbaseret roadpricingsystem. Det er også hensigtsmæssigt - man skal dog være opmærksom på, at roadpricing først kan indføres tidligst fra 2015. Der er derfor brug for en midlertidig ordning til begrænsning af trafikken. Hverken Skattekommissionens udspil eller den endelige skatteaftale bringer spørgsmålet om kørselsafgifter i spil såsom bompenge (trængselsafgifter) samt en simpel kørselsafgift pr. kilometer. Det kunne ske på baggrund af aflæsning af kilometertælleren som dog så skal plomberes og sikres mod snyd, ligesom vores elmålere er. Skattekommissionen vil derimod øge den grønne ejerafgift og bruge halvdelen af provenuet herfra til at sænke registreringsafgiften. I skatteaftalen lægges der op til at bruge en stor del af provenuet fra roadpricing til at halvere registreringsafgiften. Dette vil være meget uheldigt, specielt i lyset af, at undersøgelser viser, at registreringsafgiften efter den blev gjort delvist afhængig af CO 2 -udslip i 2007 - virker langt mere adfærdsændrende end den grønne ejerafgift. 19 Det gør den - fordi den i modsætning til den grønne ejerafgift - er direkte knyttet til en handling, nemlig at købe bil. Afgifter på brændstof negligeres Hverken Skattekommissionens rapport eller det endelige skatterforlig lægger op til øgede afgifter på brændstof. I Skattekommissionens rapport er dette begrundet med hensynet til grænsehandel. Skattekommissionen konkluderer bl.a. : Eksempelvis skønnes en forhøjelse af benzin- og dieselafgiften med 10 øre pr. liter, at have en selvfinansieringsgrad på ca. 80pct.. Det betyder, at det umiddelbare merprovenu stort set forsvinder som følge af ændret adfærd (grænsehandel mv.). 20 Hverken i Skattekommissionens rapport eller i skatteforliget forholder man sig aktivt til det faktum, at vi i Danmark pt. har lave afgifter på drivmidler i forhold til nabolandene. Afgifterne på drivmidler er i Danmark ca. 1 kr. lavere end den tyske, dog kun 40 øre for private, når Landbrugets udslip fredes Landbruget bidrager med ca. 17 % af det danske drivhusgasudslip. I Skattekommissionens rapport foreslås en afgift på metan. I praksis vil dette betyde en afgift pr. dyreenhed, dvs. pr. ko, gris osv. Skattekommissionens forslag skabte ikke overraskende røre i landbruget. Og det blev også taget af bordet igen ved skatteforhandlingerne. Forslaget var også uhensigtsmæssigt, idet det lagde en afgift alene på dansk produktion, ikke på importeret kød. Skatteforligets manglende fokus på landbrugsområdet er fra forligsparternes side begrundet med, at området skal behandles i forbindelse med regeringens udspil for grøn vækst. Vi ved endnu ikke, om der vitterligt måtte blive taget hånd om denne problematik i forbindelse med regeringens grøn vækst udspil. Men skatteforliget skaber ihvertfald ikke de nødvendige økonomiske incitamenter til at fremme en miljøvenlig husdyrproduktion samt til at sænke forbruget af kød. Man kunne i stedet have indført en afgift på gylle, som ikke bioforgasses. Alternativ en afgift på kød, specielt oksekød, uanset om det er produceret i Danmark eller det importeres. En sådan afgiftsbelægning ville tage hensyn til det faktum, at køer afgiver langt mere metan end svin og fjerkræ. En afgift på gylle vil også i praksis skulle betales pr. dyreenhed, men husdyrbrugene kan altså slippe for afgiften, hvis de bioforgasser deres gylle. Der er dobbelt positiv klimaeffekt, når metan omdannes til biogas. Dels sænkes udslippet af metan (metan er en langt kraftigere drivhusgas end CO 2 ), dels vil den energi, der produceres, erstatte fossile brændstoffer. Et sådant forslag har m.a.o. en dobbelt positiv miljøeffekt. Der skal dog være særlige tilskudsordninger for økologiske og fritgående dyr, da det jo ikke er muligt at opsamle gyllen fra disse. Privatforbrug, ikke investeringer i bygninger Hovedformålet med Skattekommisionens arbejde var primært at sikre at skatten på arbejde blev sænket mærkbart. Med skatteaftalen får vi en skattereform, som er underfinansieret de første 10 år. I stedet for massive investeringer i energibesparelser, fx i byggesektoren, pumper skatteaftalen penge ud til privatforbrug, hovedsagelig til de højere ind- Note 18 Projekt Trængsel, rapport udgivet af COWI, Københavns Kommune Hovedstadens Udviklingsråd, Økonomisk Institut, Københavns UniversitetVejdirektoratet, Center for Trafik og Transportforskning, DTU, COWI A/S, 2004. Se http://www.trm.dk, Graf s. 11. Note 19 Trafikafgifter og klimapåvirkning, rapport til Nordisk Ministerråd, 2008, Det Økologiske Råd m.fl. Note 20 Skattekommissionens rapport, s. 300. Skattereformen: Er Forårspakken en grøn revolution? 15

komstgrupper som eksempel kan nævnes, at skatteaftalen fremmer udbetalinger af midler i SP-ordningen. Fremskyndelse af et sådant privatforbrug har en tendens til i høj grad at ligge inden for luksusvarer udlandsrejser, biler, importeret elektronik. Det afføder ikke - som massive offentlige investeringer i bygninger ville have gjort - en beskæftigelseseffekt. Til gengæld betyder øget privatforbrug også øget miljøbelastning. Set fra et socialt og miljømæssigt perspektiv er denne udvikling et skridt i den forkerte retning ikke mindst når den sammenholdes med regeringens generelle tilbageholdenhed over for at sætte gang i investeringer i energiforbedringer. Grøn skattereform og global vækst Skattereformen virker samlet set socialt skævt, idet der gives langt større skattelettelser i toppen end i bunden. Dette bør naturligvis ikke yderligere forstærkes af øgede grønne afgifter. Nogle af de grønne afgifter (men ikke afgifter på biler og benzin) virker i sig selv socialt skævt dog ikke så meget som momsen gør. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at bruge provenuet fra grønne afgifter til fortrinsvis at sænke top- og mellemskatten. Man giver da også kompensation i form af den grønne check, sænkning af bundskat m.v. Af positive tiltag i skatteaftalen kan nævnes, at man med den grønne check til mellem- og lavindkomstgrupperne har synliggjort kompensationen for de grønne afgifter også overfor den store gruppe af danskere, som ikke ønsker øgede grønne afgifter. Litteratur Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om forårspakke 2.0 Vækst, Klima, Lavere Skat, www.fm.dk Grønne fodaftryk på den kommende skattereform, rapport udgivet af Det Økologiske Råd, januar 2009, med bilagsrapport af EA Energianalyse. Projekt Trængsel, rapport udgivet af COWI, Københavns Kommune, Hovedstadens Udviklingsråd, Økonomisk Institut, Københavns Universitet, Vejdirektoratet, Center for Trafik og Transportforskning, DTU, COWI A/S, 2004. Lavere skat på arbejde, Skattekommissionens forslag til en skattereform, 2. februar 2009. Skatter og afgifter i EU og i Danmark, hæfte udgivet af Det Økologiske Råd, dec. 2000, Søren Dyck Madsen. Økonomi og Miljø 2009, De Økonomiske Råd www.doers.dk Hvis Danmark skal være foregangsland på den fremtidige grønne globale scene skal vore virksomheder imidlertid også honoreres for at være på forkant med miljøet. Desværre blev den endelige skatteaftale ikke den vidtgående grønne skattereform som samfundet har brug for. Især i økonomiske krisetider som den nuværende - er der brug for at tænke nyt, herunder at fremme miljøhensigsmæssige omlægninger og intelligente fremtidige investeringer. Havde aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti fokuseret mere på vækst i investeringer i energibesparelser og vedvarende energi frem for ufinansierede skattelettelser for de højeste indkomstgrupper, så havde Danmarks position på fremtidens globale marked unægtelig set flottere ud. Man er gået et lille skridt ad denne vej med renoveringspuljen, men den endte med ikke at blive målrettet energibesparelser. Skatteaftalen har som det er beskrevet i denne artikel - mange skønhedsfejl og knaster: Den honorerer privatforbrug frem for grønne investeringer, landbrugets CO 2 udslip fredes, afgifter på brændstoffer negligeres, pendling honoreres på bekostning af investeringer i offentlig transport, de grønne afgifter på erhvervslivet er uambitiøse ligesom væsentlige miljømæssige afgiftsforbedringer indenfor erhvervskørsel blev ofret i et politisk taktisk spil. Skatteaftalen er langt fra ambitiøs nok til at imødegå det faktum, at vi i Danmark er langt bagud med at opfylde vores mål ift. Kyotoaftalen og EU's fordeling af reduktionsforpligtelsen. Der er brug for langt stærkere økonomiske styringsmidler end der er lagt op til i skatteaftalen, hvis Danmark skal agere på fremtidens marked, hvor ressourcer og CO 2 ideelt set er noget vi skal spare på. 16 Skattereformen: Er Forårspakken en grøn revolution?

Hvad betyder mobilitetshandicap for akademikernes beskæftigelse? Handicap reducerer chancen for, at en person er i beskæftigelse, mens en akademisk uddannelse øger den. For mennesker med mobilitetshandicap viser det sig imidlertid, at en akademisk uddannelse sænker jobchancen. En forklaring ligger ikke lige for. Steen Bengtsson Mag.scient.soc SFI Det internationale forskningscenter for velfærd Et handicap kan gøre det vanskeligt at bestride et job. Stilladsarbejderen, der falder ned og brækker ryggen og derefter kun kan bevæge sig rundt i kørestol, kommer nok ikke op på så mange stilladser mere. Der er også mange andre job hvor de fysiske krav i arbejdet sætter grænser, så de der rammes af ulykker eller sygdom må se sig om efter noget andet. Men når det drejer sig om akademisk arbejde, er det vel ingen hindring at man skal bruge et par krykker for at bevæge sig? Så længe man bare kan tænke, bruge en pc, tage en bog ned fra reolen og endda bevæge sig rundt til møder om det så er op ad trapper, behøver man ikke engang særlig støtte for at klare jobbet, skulle man tro. Virkeligheden er imidlertid en helt anden. Et mobilitetshandicap er en chokerende stor barriere, og denne barriere er ikke blot den samme for personen med en akademisk eksamen som den er for arbejderen og funktionæren, den er også markant højere! En forklaring kan jeg ikke finde, selv om jeg har ledt mellem de forhold, der er mulighed for at teste. Undersøgelser af vilkårene for mennesker med handicap Vi har en del undersøgelser om handicap og beskæftigelse her i landet. Den første repræsentative undersøgelse af fysisk handicappede i Danmark blev foretaget af Socialforskningsinstituttet (nu SFI) i 1961-62 (Rold Andersen 1964). Dengang var man overraskede ved at erfare at så mange mennesker med fysisk handicap trods alt var i arbejde. Hovedresultatet af undersøgelsen var, at mennesker med handicap godt kan arbejde, hvis de bare har tilstrækkeligt med selvtillid. Senere har SFI foretaget repræsentative undersøgelser, der belyser betydningen af handicap bredt, i 1995 (Bengtsson 1997) og 2006 (Larsen et al 2008, Bengtsson 2008). I denne artikel skal vi belyse problemstillingen, hvad mobilitetshandicap betyder for akademikeres beskæftigelse, på grundlag af handicapundersøgelsen 2006. Det er en repræsentativ undersøgelse hvor mere end 11.000 tilfældigt udvalgte personer mellem 16 og 64 år i Danmark er blevet kontaktet. Handicap er belyst ved syv dimensioner af funktionsnedsættelse, tre der angår mobilitet, to der angår sanser, og to der angår psykisk handicap. De stillede spørgsmål giver mulighed for at udregne tre tal der udtrykker graden af mobilitetshandicap, sansehandicap og psykisk handicap. De tre former for handicap eller funktionsnedsættelse med et mere præcist ord er målt ved hjælp af et stort antal spørgsmål, hvor der spørges om man kan forskellige ting. Pointene er fastlagt i en britisk undersøgelse, hvor mere end 100 personer med kendskab til handicap er blevet bedt om at vurdere, hvor stort et handicap den enkelte funktionsnedsættelse er i samfundet i dag. I boxen vises de point, der gives for funktionsnedsættelse der angår ben. Der er tilsvarende skalaer for arme, hænder, syn, hørelse, adfærd og intellekt. På den baggrund er der en vis mening i at sammenligne størrelsen af de forskellige handicap. Idet undersøgelsesmaterialet omfatter over 9000 svar, hvoraf mere end 2000 oplyser at de har et handicap, og mere end 900 er akademikere, ville godt 200 handicappede være akademikere, hvis handicappede havde lige chancer for uddannelse og uddannede havde samme risiko for at få et handicap som andre. Men begge forhold er skæve, og der er Har du problemer med at gå og at holde balancen, når du ikke bruger hjælpemidler? sæt ring om tal så du svarer ja til alle spørgsmål i blokken over tallet, og nej til alle spørgsmål under tallet 23 Kan du gå 19 Kan du gå mere end få skridt uden at standse eller få stærkt ubehag 19 Kan du gå op og ned af ét trin på en trappe 15 Er du faldet mindre end 12 gange det sidste år? 14 Sker det du kan gå uden støtte og alligevel holde balancen? 13 Kan du gå op og ned ad en trappe med 12 trin, hvis der er gelænder, og du kan hvile undervejs? 11 Kan du gå 50 m uden at standse op eller føle stærkt ubehag? 9 Kan du bøje dig ned og røre knæene og så rette dig op igen? 8 Kan du bøje dig ned og samle noget op fra gulvet og så rette dig op igen? 6 Har du kun sjældent brug for et støttepunkt for at holde balancen? 6 Kan du gå 200 m uden at standse op eller føle stærkt ubehag? 6 Kan du med gelænder gå 12 trappetrin uden at standse op? 6 Er du faldet mindre end 3 gange det sidste år? 4 Kan du bøje dig ned og røre noget på gulvet og så rette dig op igen? 3 Kan du gå mere end et trin ad gangen, når du går op af en trappe? 1 Kan du gå 350 m uden at standse eller føle stærkt ubehag? 0 Hvad betyder mobilitetshandicap for akademikernes beskæftigelse? 17

kun 152 akademikere med handicap i datamaterialet. I sig selv er dette tal ikke stort, men når det analyseres sammen med det meget større materiale fra den repræsentative undersøgelse, kan der alligevel komme interessante resultater frem om hvad handicap betyder, også for akademikere. I det følgende beskrives sandsynligheden for beskæftigelse ved hjælp af logistisk regression. Det er en statistisk model, hvor logit til sandsynligheden udtrykkes som en sum af påvirkninger. Ved logit forstår man sandsynligheden divideret med en minus sandsynligheden. Denne størrelse benyttes fordi der er matematiske grunde til at formode, at sammenhængen så kan udtrykkes ved at lægge de enkelte elementer sammen. Modellen ser altså således ud: logit (y) = b 0 + b 1 *x 1 + b 2 *x 2 + b 3 *x 3 + + b n *x n + e hvor logit (y) = ln (y/(1-y)) Her repræsenterer b 1,b 2 osv. virkninger af variable x 1 (som fx kan være køn), x 2 (som kan være alder), osv. For alder kan man også tage anden potens, tredje potens osv. med i forklaringen. Dermed opnår man, at en hvilken som helst funktion af alder kan komme frem som resultat. Man kan også tage potenser med for graden af mobilitetshandicap, sansehandicap og psykisk handicap. Det sidste led, e, betegner afvigelsen. Modellen regner b erne ud, så e får gennemsnit 0 og de enkelte værdier af e er så tæt på 0 som muligt. Model 1 viser resultatet af en logistisk regression, hvor beskæftigelse er søgt forklaret med køn, alder og samlivsforhold, samt mobilitetshandicap, sansehandicap og psykisk handicap. I tabellen viser søjlen b værdierne b 1,b 2,b 3,,b n og nederst b 0 fra modellen. Størrelsen b er faktorens merbidrag når x bliver 1 større hvis dette skal lægges til logit, mens sidste søjle, exp(b), viser dette hvis det skal ganges på odds. SE søjlen viser usikkerheden på bestemmelsen af b erne, Wald med tilhørende df er en teststørrelse, jo større den er, des Model 1. Sammenhængen mellem handicap og beskæftigelse. Logistisk regression. b S.E. Wald df Sig. Exp(b) Alder -,002,016,011 1,918,998 Alder 2,009,002 17,745 1,000 1,009 Alder 3,000,000 5,149 1,023 1,000 Alder 4,000,000 51,088 1,000 1,000 Alder 5,000,000 46,870 1,000 1,000 Alder 6,000,000 39,168 1,000 1,000 Alder 7,000,000 51,760 1,000 1,000 Mand,294,107 7,493 1,006 1,342 Samliv,690,137 25,307 1,000 1,994 Mand + samlevende,544,131 17,138 1,000 1,723 Køn * alder -,012,004 8,335 1,004,988 Samliv * alder,013,012 1,263 1,261 1,013 Samliv * alder 2 -,002,001 10,366 1,001,998 Samliv * alder 3,000,000 3,761 1,052 1,000 Mobilitetshandicap -,162,055 8,872 1,003,850 Mobilitetshandicap 2,009,005 2,885 1,089 1,009 Mobilitetshandicap 3,000,000 3,224 1,073 1,000 Sansehandicap -,213,100 4,515 1,034,809 Sansehandicap 2,031,013 5,762 1,016 1,031 Sansehandicap 3 -,001,000 6,880 1,009,999 Psykisk handicap -,319,054 35,478 1,000,727 Psykisk handicap 2,021,008 7,848 1,005 1,022 Psykisk handicap 3 -,001,000 4,923 1,027,999 Synligt handicap -1,290,166 60,666 1,000,275 Konstant 1,668,134 155,652 1,000 5,302 (*) Nagelkerke R2 = 0,445, Hosmer-Lemeshow test = 0,157 18 Hvad betyder mobilitetshandicap for akademikernes beskæftigelse?

Figur 1: Beskæftigelseschancer efter køn, samlivssituationer og alder 100 90 80 70 60 50 40 30 20 Enlig kvinde Samlevende K Enlig Mand Samlevende M 10 0 15 25 35 45 55 65 mere sikkert er det, at det tilhørende b er forskelligt fra 0, og der altså er en sammenhæng. Den samme viden får man fra næste søjle, betegnet Sig. eller p. Det angiver sandsynligheden for at få et resultat der peger på sammenhæng, hvis der i virkeligheden ikke er nogen. Jo mindre p, des mere sikkert resultat. Under tabellen er anført R 2, som er et udtryk for den del af variationen i undersøgelsens data, som modellen forklarer. Hosmer-Lemeshow teststørrelsen viser, om modellens forudsigelser adskiller sig fra data. Hvis den er under 0,05, er der en signifikant afvigelse, hvilket tyder på, at der er vigtige faktorer som ikke er kommet med i modellen. Hvis den er større, forudsiger modellen godt. Den enkeltes ønske om og mulighed for beskæftigelse er bestemt af mange forhold. Modellen viser, at en persons livssituation, det vil sige alder, køn og samlivsforhold er meget afgørende for om personen er i beskæftigelse. Køn, alder og samlivsforhold virker sammen på en ret kompleks måde, der illustreres af figur 1. I de unge år søger en del mennesker uddannelse, fra omkring 30 år og frem til sidst i 50 erne er de fleste i arbejde, og derefter aftager tallet efterhånden som stadig flere trækker sig tilbage. Samlevende mænd er hele vejen igennem mere i beskæftigelse end de andre tre grupper. Betydningen af handicap Handicap betyder meget for den enkeltes beskæftigelseschancer. Det gælder såvel mobilitetshandicap, som sansehandicap og psykisk handicap. Med højere grad af mobilitetshandicap bliver mulighederne for beskæftigelse mindre. Virkningen er ikke helt lineær, en lille grad af funktionsnedsættelse betyder relativt mere end en stor. Det viser den Model 2 og 3: Sammenhængen mellem langvarig videregående uddannelse, mobilitetshandicap, alder og beskæftigelse. Logistisk regression. B S.E. Wald df Sig. Exp(b) Køn, alder, samliv Mobilitetshandicap -,070,007 108,672 1,000,932 Sansehandicap -,035,012 8,332 1,004,966 Psykisk handicap -,147,012 143,411 1,000,864 Synligt handicap -1,280,165 60,087 1,000,278 Fysisk handicap + mand -,026,011 5,770 1,016,974 Akademiker,814,239 11,552 1,001 2,256 Akademiker * mobilitetshandicap -,063,030 4,536 1,033,939 Akademiker * alder,017,008 4,370 1,037 1,017 Akademiker * alder 2 -,001,001 1,617 1,204,999 Konstant 1,574,134 137,277 1,000 4,828 (*) Nagelkerke R2 = 0,446, Hosmer-Lemeshow test = 0,055 Hvad betyder mobilitetshandicap for akademikernes beskæftigelse? 19

Figur 2: Beskæftigelseschancer ved mobilitetshandicap efter alder, samlevende kvinde 100 90 80 70 60 50 40 30 20 Akademiker uden handicap Ikke-akademiker uden handicap Akademiker med krykker Ikke-akademiker med krykker Akademiker i kørestol Ikke-akademiker i kørestol 10 0 30 35 40 45 50 55 60 65 funktion, der dannes af de tre potenser af mobilitetshandicap i model 1, og noget tilsvarende gælder for sansehandicap og psykisk handicap. Det er ikke blot graden af mobilitetshandicap, sansehandicap og psykisk handicap, der forringer mulighederne for beskæftigelse. Handicappets synlighed gør i sig selv en meget stor forskel. Det betyder, at selv et lille handicap, som er synligt, kan blive en stor barriere for personen. Ved siden af livssituation og handicap, betyder uddannelse også meget. Det ses i model 2. Her og i de følgende modeller er de første mange rækker, som giver den komplicerede sammenhæng med alder, køn og samlivsforhold udeladt de ser nogenlunde ud som i model 1. Da interessen her samler sig om akademikernes forhold, nøjes jeg med at dele op i akademikere og andre. Akademikere dvs. personer med en lang videregående uddannelse har betydelig større chance for at være i beskæftigelse end andre. Modellen viser, at et mobilitetshandicap forringer akademikerens chancer. Hvad værre er, et mobilitetshandicap forringer ikke blot akademikerens chancer lige så meget som det sker for andre grupper, nej det forringer dem mere! Den linje i modellen, der viser dette, er markeret med fed kursiv skrift. Forskellen er signifikant på 5 % niveauet. Sansehandicap og psykisk handicap forringer ligeledes chancerne for beskæftigelse, men der er ikke noget tilsvarende samspil mellem disse former for handicap og det at være akademiker. For at illustrere, hvor meget forskellige mobilitetshandicap kan betyde for beskæftigelseschancerne, har jeg taget to eksempler. Den øverste kurve på figur 2 repræsenterer en akademiker som ikke har noget handicap, den næste kurve er en person der kan bevæge sig rundt overalt, om end med stokke, og som kan tage en jakke på uden hjælp, og den nederste kurve er en kørestolsbruger som ikke har problemer med at bruge arme og hænder. Alle tre er samlevende kvinder, men de øvrige grupper giver tilsvarende resultater. Efter den skala, vi benytter, vurderes et mobilitetshandicap der består i at man kan bevæge sig omkring overalt ved hjælp af stokke, men ikke kan gå så meget som 50 meter uden at standse op, og kan tage en jakke på, til 15 point, mens et handicap der betyder at man slet ikke kan gå, vurderes til 23. For personen uden handicap er det en fordel at have en akademisk eksamen. For mennesker med mobilitetshandicap forestiller mange sig sikkert, at det ville være en rigtig god ide med en højere eksamen, for der er mange boglige jobs der ikke kræver den store fysiske udfoldelse. Men det forholder sig lige omvendt, hvis situationen skal bedømmes på baggrund af handicapundersøgelsen. Personen med krykker og personen i kørestol har større chance for at få en beskæftigelse som ikke-akademiker, end de samme personer har som akademikere! Hvem er det præcis der har de ringere chancer: er det akademikeren der bliver handicappet, eller er det den handicappede der tager en akademisk uddannelse? Det kan en undersøgelse på ét tidspunkt ikke svare på. Men hvis vi tager den gruppe ud, der har fået deres handicap før de blev 30 år, bliver interaktionsleddet i model 1 kun beskåret med 1/3 fra -0,062 til -0,049, mens p nu er på 16 %. Det tyder i retning af, at akademikeren der bliver mobilitetshandicappet i hvert fald har et problem, der er større end ikke-akademikeren ville have i samme situation. Hvad er det ved mobilitetshandicap der gør, at specielt akademikerens chancer bliver forringet? For at svare på det spørgsmål har jeg lagt al politisk korrekthed til side og tænkt på: hvad kan man associere med mobilitetshandicap? Der er mange muligheder. Personen med mobilitetshandicap kan blive opfattet som svag, uskøn, uimponerende eller på anden måde noget, samfundet definerer som andenklasses. For at se om der er tale om nogle af disse ting, ser jeg på hvad følgende egenskaber betyder for beskæftigelse, specielt for akademikere: høj alder, høj 20 Hvad betyder mobilitetshandicap for akademikernes beskæftigelse?