Handleplan for arbejdsmarkedet Baggrund og motivering Psykisk lidelse er en hyppig årsag til, at mennesker i Danmark må forlade eller aldrig kommer ind på arbejdsmarkedet. En del af forklaringen skal findes i fordomme, tabuer og uvidenhed overfor psykisk sygdom. De årlige udgifter forbundet med personer med psykiske lidelser anslås at udgøre 55 milliarder årligt, hvoraf kun 10 milliarder medgår til behandling, og resten går til forsørgelsesgrundlag, øgede sundhedsudgifter, tabt arbejdsfortjeneste mm. Ca. 140.000 personer er sygemeldt hver dag. Ud af det langvarige sygefravær er det op mod 30 %, der skyldes psykiske lidelser eller en kombination heraf (NFA Hvidbog 2010). En større forståelse for psykiske lidelser på arbejdspladserne vil bidrage til øget social inklusion og fastholdelse på arbejdsmarkedet. En del virksomheder afstår fra ansættelse af personer med psykiske lidelser, men ved konkrete erfaringer forsvinder utrygheden (Årbog SFI 2011). At der er behov for en større rummelighed, kan også aflæses i tallene for førtidspensioner, hvor Danmark topper i Europa (OECD, 2010). Indsatsen skal kommunikere differentieret i forhold til: 1. Personer med lettere psykiske lidelser (fx depression og angst) som med effektive behandlingsmetoder og brug af personalepolitiske tiltag (fx sygefraværs- og stresspolitik) på arbejdspladsen kan fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet. 2. Personer med svære psykiske lidelser (fx skizofreni og bipolar) som pga. længere behandlingsforløb, indlæggelser mv. har brug for en helhedsorienteret og systematisk rehabiliteringsindsats. Desuden skal der være opmærksomhed på alders- og kønsforskelle ved planlægningen af indsatsen. Overordnede målsætninger i forhold til arbejdsmarkedsindsatsen: Aflive myter Der eksisterer en række myter og fordomme omkring psykisk syge i forhold til arbejdsmarkedet, eksempelvis at det kun er svage medarbejdere, der udvikler stress og får depressioner, og at man er mere rigtigt syg, hvis man har en fysisk frem for en psykisk sygdom. Nyere undersøgelser (SFI, DSI og PsykiatriFonden) underbygger forskellen på fysisk og psykisk sygdom, da mange ved sygemelding hellere angiver en fysisk årsag end en psykisk. Undersøgelserne underbygger samtidig, at der er en stor tolerance, hvad angår villigheden til at samarbejde med en kollega, der har en psykisk sygdom, og åbenhed overfor at få viden fra kollegaen om vedkommendes problemer (86 %). Det tal modsvares dog af en langt lavere forventning til egen parathed til åbenhed hos personer, som på nuværende tidspunkt ikke selv har psykisk sygdom (56 %). 1
Øge viden og kendskab Adskillige undersøgelser peger på, at der både i jobcentrene og på arbejdspladser er behov for mere viden om psykisk sygdom og virksomme metoder i forhold til at fremme forebyggelse, fastholdelse og inklusion på arbejdsmarkedet, herunder ikke mindst i forhold til gruppen af unge mennesker med psykiske problemer og lidelser (CABI, Mandag Morgen uge 3 og New Insight 2009). Styrke tilknytning og fremme fastholdelse For psykisk syge, der skal inkluderes på arbejdsmarkedet, er der ofte mange parter involveret, som ikke nødvendigvis har et tæt samarbejde eller tilstrækkeligt kendskab til hinandens arbejdsopgaver og -kulturer, fx jobcentre, behandlingssektoren, praktiserende læge, socialpsykiatrien mv. Dette vanskeliggør tilrettelæggelsen af en helhedsorienteret rehabiliteringsindsats, som giver vedkommende indflydelse på egen situation (New Insight 2009). På den enkelte arbejdsplads er det væsentligt, at man gør brug af personalepolitiske instrumenter, såsom bl.a. stresspolitik, mentorordninger, MUS-samtaler, psykologordninger og fokus på det psykiske arbejdsmiljø, således at man både kan forebygge i tide og fastholde medarbejdere, som i perioder af deres liv har en psykisk lidelse. Bekæmpe diskrimination Forskelsbehandling sker i dag både pga. regler og lovgivning men også pga. holdninger og manglende viden. Forestillingen om en gang psykisk syg, altid psykisk syg, og at der altid vil være en vis uberegnelighed og sårbarhed knyttet til personer, der har haft en psykisk lidelse, har konsekvenser i forhold til adgang til visse uddannelser, muligheden for tilbagevenden til arbejde og karriere, tegning af forsikringer, opnå ordnede pensionsforhold, tage kørekort mm. Sekretariatet, de regionale koordinatorer og Det Sociale Netværk af 2009 står bag en national arbejdsgruppe/referencegruppe til dialog og samarbejde med interessenter på nationalt plan. Hovedaktiviteter Mediekampagne om arbejdspladser i det offentlige rum Outdoor, tv-spots, annoncer i trykte medier, omtale i fagpresse, merchandise, plakater med gode råd samt foldere, hjemmeside og presseindsats. Fokus på at udfordre eksisterende myter og fremme recovery. Målgruppe: Befolkningen, medierne, arbejdspladserne, jobcentrene og politiske beslutningstagere. Aktør: PrimeTime i samarbejde med det udvidede sekretariat. Informationsindsats i forhold til arbejdsmarkedets parter Arbejdsmarkedets parter modtager informationsmateriale om kampagnen sammen med opfordring om at sprede informationen og indbyde til dialog i deres netværk. Aktør: Sekretariatet, PrimeTime efter aftale 2
Informationsindsats i forhold til landets jobcentre Alle jobcentre modtager informationsmateriale om kampagnen, oplysning om mulighed for at rekvirere værktøjskasser og opfordringer til at gøre brug af muligheden for at få levende ambassadørfortællinger. Der søges kobling til regionale kompetenceforløb, som Arbejdsmarkedsstyrelsen har planlagt i 2012. Aktør: Sekretariatet og arbejdsgruppen i forhold til koncept og informationsmateriale. De regionale koordinationsgrupper i forhold til initiativer, der har sit udspring i særlige lokale forhold, og som bidrager til netværksopbygning og dermed potentiel implementering af indsatser. Regionalt ambassadørkorps som kan rekvireres til oplæg. Informationsindsats i forhold til virksomheder Alle virksomheder organiseret i netværket VINSA modtager informationsmateriale om kampagnen, oplysning om mulighed for at rekvirere værktøjskasser og opfordringer til at gøre brug af muligheden for at få levende ambassadørfortællinger. Målgruppe: Ledere, HR-folk og tillidsfolk. Aktør: Sekretariatet og arbejdsgruppen i forhold til koncept og informationsmateriale. De regionale koordinationsgrupper i forhold til initiativer, der har sit udspring i særlige lokale forhold, og som bidrager til netværksopbygning og dermed potentiel implementering af indsatser. Regionalt ambassadørkorps som kan rekvireres til oplæg. National Jeg er kommet mig -konference Konference som specifikt fokuserer på mulighederne for at komme sig fra en psykisk lidelse helt eller delvist og kunne fungere på et arbejdsmarked. Formålet er at synliggøre potentialer og udfordre myter om mennesker med psykiske lidelser. Program med både formidling af viden, fakta, personlige beretninger om at komme sig og virksomme metoder i forhold til at fremme tilknytningen til arbejdsmarkedet. Tidspunkt: 18. juni 2012 på Nyborg Strand Hotel. Målgruppe: Medierne, ledere og medarbejdere på arbejdspladserne, jobcentrene, politiske beslutningstagere, brugere og pårørende Aktør: Sekretariatet, arbejdsgruppen, de regionale koordinationsgrupper, Det Sociale Netværk af 2009 og repræsentanter fra ressourcenetværk. Træning af ambassadører Øvrige tiltag: Udvikling og afprøvning af et koncept for formidlingstræning for bruger- og pårørendeambassadører på regionalt plan. Fokus er personlige erfaringer med relevans for arbejdsmarkedet, og indholdet er modtagerorienteret i forhold til forebyggelse, fastholdelse og inklusion med gode råd til, hvad der virker og ikke virker. 3
Målgruppe: Medlemmerne af organisationerne i Det Sociale Netværks af 2009 samt frivillige herudover, som har meldt sig med ønske om at være aktive i kampagnen. Aktør: Sekretariatet (konceptudvikling, rammer for ambassadørkorps, rekruttering), de regionale koordinatorer (rekruttering, tager vare på det regionale ambassadørkorps, formidlingstræning), ekstern konsulent i forhold til koncept og træningsforløb. Udvikling af værktøjskasser og tilbud om ambassadørformidling til arbejdspladser og jobcentre Kampagnematerialer, der kan anvendes i formidlingssammenhænge, fx på temadage, personalemøder mv. Består af eksisterende materiale udviklet af PsykiatriFonden, CABI m.fl. samt nyt materiale som film, dilemmaspil, gode råd og casevignetter. En ambassadørformidling kan rekvireres som del af dette eller som tilbud i sig selv. Målgruppe: Arbejdspladser, både offentlige og private. Aktør: Sekretariatet og arbejdsgruppen. Eksterne konsulenter (DISCUS, CABI, Erhvervspsykiatrisk Center i PsykiatriFonden). Ressourcenetværk Ressourcenetværk/-kanaler: Beskæftigelsesministeriet, Arbejdsmarkedsstyrelsen, CABI, KL, Danske Regioner, arbejdsmarkedets parter, herunder arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, PID (organisationen af personalechefer i Danmark), i en vis grad uddannelsesinstitutionerne (især når det handler om unge), SFI, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Specialfunktionen Job og Handicap og MB-foreningen m.fl. Forventet resultat (succeskriterier) Mediekampagnen EN AF OS bliver omtalt i landsdækkende og regionale medier. Ved evaluering kan det konstateres, at 20 % af de adspurgte er blevet opmærksom på kampagnen. Hjemmeside En stigning på 20 % i forhold til antal hits (status for perioden 01-01-2012 til 13-02-2012: 7.437). En stigning på 15 % i forhold til unikke brugere (status for perioden 01-01-2012 til 13-02-2012: 5.572). Facebook 3.500 personer synes godt om. Status per 16-02-2012: 2.956 synes godt om. 4
Formidling og kontakt til arbejdsmarkedets parter, arbejdspladser og jobcentre Der opnås dialog med de største arbejdsgiverorganisationer og fagforbund, herunder fagforbund, der har personalegrupper, der er beskæftiget i indsatser målrettet mennesker med psykiske lidelser. Alle landets jobcentre modtager informationsmateriale, og 20 % gør brug af tilbuddet om formidling. De 2000 virksomheder, der er organiseret i VINSA, modtager informationsmateriale og mindst 10 store og 10 små eller mellemstore arbejdspladser i hver region gør brug af tilbuddet om ambassadørformidling og rekvirerer værktøjskasser. De samme virksomheder foretager efterfølgende tilpasninger i deres personalepolitik, så den også omfatter mennesker med psykiske lidelser. Jeg er kommet mig -konference 250 deltager fra en bred repræsentation af de tilsigtede målgrupper. Evalueringen peger på, at deltagerne finder konferencens indhold relevant og handlingsanvisende. Ambassadørkorps ( menneskebibliotek) Der bliver etableret et ambassadørkorps på 12-15 personer i hver af de 5 regioner. Hvornår skal det gøres tidsforløb Ifølge landskampagnens faseinddeling er der første halvår af 2012 fokus på arbejdsmarkedet. Tidsplanen forholder sig til lanceringen. Niveau Aktivitet Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Nat., reg. Informationsindsats arbejdsmarkedets parter Nat., reg. Informationsindsats jobcentre* Nat., reg. Informationsindsats virksomheder Nat. Jeg er kommet mig -konference Nat. Mediekampagne, hjemmeside, presse Nat., reg. Etablering af ambassadørkorps & formidlingstræning Nat. Værktøjskasser * Planen er under forudsætning af, at landskampagnen kan koble til på Arbejdsmarkedsstyrelsens kursusplan, der har regionale kurser i juni, september og oktober. Lokalt kan der være kontakt til andre aktører. Farver angiver: Planlægning Synlig aktivitet, herunder kampagneindsats Nationale, regionale og lokale aktiviteter Evaluering (efterfølgende af Landskampagnen EN AF OS og de konkrete aktiviteter, fx temadage) 5
Budget Af satspuljebevillingen til kampagneindsats er afsat 2,4 millioner i forhold til aktiviteter målrettet arbejdsmarkedet, som forestås af PrimeTime Kommunikation. Af projektmidler fra Danske Regioner, regionerne og TrygFonden er afsat en ramme på 1,1 millioner. Dertil kommer interne arbejdsressourcer i regionerne og 2 millioner i frivillig arbejdskraft fra Det Sociale Netværk af 2009 (omregningsfaktor: 250 kr. i timen). PsykiatriFonden forventes at bidrage omkring tværgående aktiviteter og konferencer med ressourcer knyttet til Landsindsatsen om Skizofreni. Evaluering I samarbejde med DSI udvikles et enkelt evalueringsredskab, der vil kunne bruges til lokale aktiviteter. DSI vil som led i den overordnede evaluering af den samlede kampagneindsats også indsamle informationer om kampagnens synlighed, bl.a. via medieovervågningen. 6