PAS PÅ GRISEN! Sammen gør vi viden til handling og resultater SCA Danmark Tlf. 87 610 727 www.scadanmark.dk
Vision Det er SCA Danmarks strategi at opbygge samhandel med Danske svineproducenter gennem et tæt og udviklende samarbejde, hvor viden er nøgleordet til fastsættelse af produktionsmål på besætningsniveau. Dette samarbejde tager udgangspunkt i fire hovedpunkter. De fysiske produktionsrammer De fysiske ressourcer og management Sundhed Ernæring SCA Danmark ser disse punkter som nøgleord i den enkeltes produktion. Alle punkter kan give mulig- heder eller være begrænsende for produktionsmålsætninger som fastsættes for den enkelte bedrift. Fælles for disse punkter er at viden fra alle punkter kan indgå i et udviklende samarbejde om at sikre optimale produktionsresultater i den enkelte bedrift med øget produktivitet (økonomi). Derfor ønsker SCA Danmark et udviklende samarbejde med evt. øvrige rådgivere der arbejder i besæt- ningen, herunder dyrlæger og konsulenter og ikke mindst ejer samt medarbejdere. SCA Danmarks bidrag er forskning, viden, udvikling, engagement og fastsættelse af konkrete produkti- onsmål samt et produktsortiment der er bygget op med ønsket om at tilgodese grisens geneti- ske muligheder for vækst og sundhed. SCA Danmark er en del af Provimi/Cargill der har flere forsknings og forsøgscentre over hele verden og gennem viden skabes produkterne fra laboratorium til landbrug. Værdier SCA Danmarks værdier er opdelt i 6 punkter. At bidrage på et højt fagligt niveau i et professionelt, troværdigt og ansvarligt samarbejde med Danske Svineproducenter om øgede udbytter. At SCA Danmark bidrager med dokumenteret viden, der er seriøs, troværdig og resul tatskabende. At SCA Danmark er kundeorienteret med udgangspunkt i høj kvalitet af opfølgning og service. At vores kommunikation/dialog med og til vore kunder skal have høj kvalitet, være hurtig, troværdig samt helhedsorienteret. At SCA Danmarks medarbejdere er innovative, igangsættende med et stort personligt engagement på et professionel højt niveau. At SCA Danmark er en fremtidsorienteret virksomhed der med viden og konstant faglig udvikling gør os til en attraktiv samarbejdspartner.
Foder til en god start på livet Fødsel til 12 kg levende vægt BONUS PLUS BONUS AP SMARTRITE 1 BONUS SMARTRITE S 2 ECHOGROW SMARTRITE S 3 KG 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 6,0 6,5 7,0 7,5 8,0 8,5 9,0 10 12 Fysisk form % råprot N g/kg* T. P g/kg K g/kg Bonus Plus Micrum 19,5 31,0 7,0 7,0 Bonus AP Micrum 19,5 31,0 7,0 8,8 Smartrite 1 Micrum 20,0 32,0 7,0 9,5 Bonus Piller 20,0 32,0 7,0 8,5 Smartrite S 2 Piller eller mel 19,5 31,0 7,0 8,7 Echogrow Piller 18,5 29,5 7,0 6,9 Smartrite S 3 Piller 19,0 30,4 6,5 7,6 *N = 6,26/med råprotein Bonus Plus Anvendes til fravænnede grise med en gennemsnitsvægt på 4 kg. Smågrisene bør skifte til Bonus eller Smartrite Stage 2 ved 5,5-7kg. Ideel som startfoder i farestalden. Bonus AP Anvendes fra 4 til 5,5-7 kg i besætninger med fravænningsproblemer eller andet sygdomspres. Smågrisene bør skifte til enten Smartrite Stage 2 eller Echogrow. Bonus AP indeholder blodplasma. Smartrite 1 Anvendes ideelt som eneste foder til smågrise fravænnet over 4,5 kg. Smågrisene bør skifte til enten Smartrite S 2 eller Echogrow ved ca. 6,5-7 kg. Bonus Ideelt til grise med en minimumsvægt på 5,0 kg. Det bør anvendes indtil grisene vejer ca. 7,5 kg. God farestaldsblanding i piller. Smartrite Stage 2 Er opfølgningsfoder til Bonus Plus og Smartrite 1. Det bør anvendes til grise med en minimumsvægt på 6 8,5 kg. Echogrow Er foderet i andet trin af et to-trins foderprogram, og er beregnet til fodring fra 7-9,5 kg. Det bør anvendes efter en af de andre SCA fravænningsfoder blandinger. Smartrite Stage 3 3 Er opfølgningsfoder til Smartrite S2 eller Echogrow. Det bør anvendes til grise i vægtintervallet på 8-12 kg.
Hvorfor giver fravænningen problemer? Variation i tilvækst mellem grise starter allerede den dag æggene befrugtes. Det være sig grise inden for samme kuld såvel som grise kuld imellem, hvilket tydeligt fremkommer af ofte stor variation i fødselsvægten. Denne variation i daglig tilvækst blandt grise fra samme kuld, samt kuld imellem følger grisen igennem hele deres liv, (Kennedy, 1984). Daglig tilvækst er stærkt forbundet med dagligt foderoptag, derfor vil den varierende daglige tilvækst altid være tæt forbundet med varierende dagligt foderoptag. Forskning udført af Geary og Brooks (1998) har vist at for hver 50g/dag mere tørstof optaget i den første uge efter fravænning, var forbundet med en ekstra øget vægt på 870 gram 28 dage efter fravænning. Det er derfor grundlæggende og essentielt at få grisene til at æde så meget som muligt inden fravænning og det uanset fravænningsalder. Samtidig er det vigtigt at tilbyde grisen noget foder der møder den på det stadie den befinder sig på rent udviklingsmæssigt. Grisens situation omkring fravænning er at den kommer fra en so der fodre 15-20 gange i døgnet. Somælken er af naturlige årsager tempereret føde så grisen ikke skal bruge unødig energi på at opvarme det indtagende. Energimæssigt indeholder somælken så meget energi, at vi på ingen måde kan opnå tilnærmelsesvis samme niveau i et smågrisefoder. Derfor vil grisen i alle tilfælde komme i energiunderskud straks efter fravænning og dermed vil den potentielt maksimale tilvækst udeblive. Den eneste mulighed vi har, er at tilbyde et godt foder og stimulerer grisen til så højt et foderoptag inden fravænning som muligt. Derfor ser situationen således ud for den fravænnede gris. Soens mælkeproduktion 10 liter 1900 gram tørstof Gennemsnitlig kuldstørrelse 9.5 Grise 200 grams ts/gris/dag Energioptag i ME = 1405 Kcal Foderbehov ved fravænning / gris ( 1405 Kcal før frav / 3450 Kcal i frav foder ) 407 gram/dag!? Vi skal opnå et foderoptag på 407 gram af et godt fravænningsfoder for at kompenserer og opfylde grisens egentlige energibehov efter fravænning. Det er helt umuligt, men vi kan gøre meget for at minimere energi underskuddet samt sørge for at grisen overbelastes så lidt som muligt rent ernæringsmæssigt samt stressmæssigt. ME i somælken 7025 Kcal (19% tørstof) ME i Fravænnings- Foder 3400-3500 Kcal 0 7 14 21 28 35 42 Birth Weaning Tildel rent tempereret vand 4-5 gange dagligt, hvor så mange grise som muligt kan komme til på samme tid. Tildel foder 5-6 gange dagligt til sidst i farestalden til pattegrisene og følg denne strategi de første 7-10 dage efter fravænning. Tildel et for grisen passende foder. Foretag foder skift efter cafeteria princippet. Disse parametre vil være af afgørende betydning for grisens fodereffektivitet helt ind til slagt. Forholdsmæssigt æder grisen indtil 30 kg, 20% af den samlede mængde foder grisen æder fra 30-100 kg. Derfor er foderprisen væsentligt mere afgørende i den sidste del af grisens liv i forhold til de første 8-10 uger af grisens liv. Endvidere er grisen væsentligt mere følsom over- for råvarevalget i farestalden samt indtil 15-20 kg end den er den resterende tid til slagt. Med andre ord har størrelsen helt fra starten en væsentlig indflydelse på grisens fodereffektivitet helt til slagt og det kan hurtigt blive for dyrt at handle for billigt.
Vægt/gris i kg Vægt/gris i kg 35 30 25 20 15 10 5 0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 210 Dgl. tilvækst efter fravænning 1505 1145 873 980,0 229 343 321,0 472 468,0 651,0 815,0 134 190,0 6 100,0 6,7 8,0 10,2 13,5 18,0 23,7 30,6 647 0 7 14 21 28 35 42 49 Dage efter fravænning Dgl. tilvækst efter fravænning 29,8 1400 7,5 8,5 290 140,0 10,3 440 257,0 13,3 630 428,0 22,8 1050 17,3 810 785,0 571,0 1.000,0 0 7 14 Dage efter 21 fravænning 28 35 42 0 200 400 1000 800 600 Dgl. 1lvækst 1200 1400 1600 0 200 400 1000 800 600 Dgl. 1lvækst i gram 1200 1400 1600 Forudsætninger: 6 kg's ved fravænning Fravænningsalder, 21 dage Tilvækst og foderoptag er gns, for den enkelte uge og vægten er akumuleret. Samlet svare det Gl en gns. daglig Glvækst på 502 gram/dag Foderforbruget svarer Gl et gns. på 1,53 kg foder/kg Glvækst, hvilket ca. svare Gl 1,76 FE/kg Glvækst ved gns. 115 FEsv/100 kg foder fra 6 30,6 kg Vægt Dgl. Tilvækst Dagligt foderoptag i g Forudsætninger: 7,5 kg's ved fravænning Fravænningsalder, 28 dage Tilvækst og foderoptag er gns, for den enkelte uge og vægten er akumuleret. Samlet svare det Gl en gns. daglig Glvækst på 531 gram/dag Foderforbruget svarer Gl et gns. på 1,52kg foder/kg Glvækst, hvilket ca. svare Gl 1,72 FE/kg Glvækst ved gns. 113 FEsv/100 kg foder fra 7,5 29.8 kg Vægt Daglig Glvækst i gram/dag Dagligt foder optag uge for uge
SCA Danmark Tilskudsfoder til ethvert behov Fravænning er et stort skridt for en lille gris, derfor har SCA udviklet et program af tilskudsfoder der kan tilpasses ethvert behov. I den kritiske fravænningsperiode er grisen udsat for mange stressfaktorer som flytning, sammenblanding med andre grise samt miljøændringer i forhold til temperatur, vand og foderoptag. SCA Danmarks tilskudsfoder er optimeret efter nyeste viden om kombinering af kvalitetsråvarer. Der benyttes en bred vifte af forskellige proteinfodermidler for at opnå en god dækning. Samtidig giver det en god fleksibilitet på det enkelte hjemmeblanderi, i forhold til valgmulighed for selv at tilsætte flere råvarer efter eget valg. Tilskudsfoderet er baseret på letfordøjelige råvarer af ensartet kvalitet, som grundlag for at sikre et optimalt foderoptag. Et øget foderoptag giver en større enzym- og syreproduktion som resulterer i en bedre tilvækst. Samtidig reduceres risikoen for diarré, og dagene fra fravænning til slagtning. Alt tilskudsfoder leveres i enten 25 kg sække, 1000 kg big bag s eller løst. Tilskudsfoder navn Brugsvejledning Kg interval Lifestart TOP 30 Byg, Hvede, Sojaproteinkoncentrat og Olie/Fedt 5-9 kg Lifestart Sweet n Sour 30 Byg, Hvede, Fiskemel og Olie/Fedt 6-9 kg Lifestart 25 Byg, Hvede, Sojaproteinkoncentrat/Sojaskrå og Olie/Fedt 8-12 kg Lifestart AP 45 Byg og Hvede 6-9 kg Lifestart UK 45 Byg og Hvede 6-9 kg Kontakt SCA Danmark på tlf. 87 610 727 for yderligere information og optimering af fuldfoder baseret på oven nævnte tilskudsfoder
SCA MinaVita Mineralske foderblandinger til søer og smågrise Vore fodernormer har økonomisk optimal ernæring af vore produktionsdyr som målsætning! Denne sammenhæng er en selvfølge, men fodernormernes entydige krav i gram og mg pr FE og organismens evne til at udnytte tilførte næringsstoffer til produktion er meget mere kompliceret. Dette skyldes en væsentlig spredning i husdyrenes evne til at udnytte det tildelte foder. Men skyldes også at der er stor spredning i fodermidlernes fordøjelighed. Foderudgiften er den største enkeltudgift i den animalske produktion. Der er derfor gode penge at tjene ved at reducere foderomkostningen pr. produceret enhed. Besparelsen er lige god om den skyldes lavere pris pr foderenhed eller på lavere foderforbrug pr produceret enhed. Dette ved I landmænd naturligvis udmærket, men det er ulige nemmere at sammenligne 2 priser end at vurdere 2 foderblandingers produktionsevne. Derfor vil den laveste beregnede foderenhedspris veje tungt, når købsbeslutningen skal træffes. I det praktiske husdyrbrug kan vi ikke hele tiden vurdere pris og kvalitet i holdforsøg. Vi må nøjes med det næstbedste, nemlig løbende produktionskontrol som analyseredskab til at forklare aktuelle produktionsresultater og -økonomi. Den generelle erfaring er at besætningen med den største produktionsevne også har det bedste økonomiske resultat. Den høje produktionsevne skyldes flere forhold, men den dygtige driftsleder ser nødig sine produktionsresultater forringet af en billig foderblandings manglende potentiale. Man kan ikke spare sig til topresultater! Kun ved at opfylde alle produktionens krav til pasning og foder, skabes rammerne for sunde og produktive dyr. Alle foderrationens næringsstoffer har afgørende betydning for produktionsresultatet. I denne forbindelse skal kun nævnes småtingsafdelingen mikromineraler. Der har desværre bredt sig en forestilling om at alle fabrikanter alligevel bruger de samme råvarer. Den største forskel er prisen. Derfor er det naturligt at vælge det billigste tilbud, når det jo alligevel er det samme man får..det er en misforståelse! Der er store forskelle i råvarernes egnethed til foderbrug: 1) Renhed. Pas på indholdet af giftige urenheder. F.eks. tungmetaller. 2) Opløselighed. Salte skal opløses for at kunne udnyttes. 3) Fordøjelighed. - Billige uorganiske salte med svingende, oftest lav fordøjelighed. - Kontra, dyre organisk bundne mikromineraler med høj fordøjelighed. Som eksempler på problemstillinger i mikromineral forsyningen, skal nævnes jern og zink. Jern (Fe) findes i rigelige mængder i fodermidler og som forurening i f.eks. foderfosfater. Problemet er at jern findes i relativt ufordøjelige kemiske forbindelser. Vi er afhængig af en fordøjelig jernkilde. Jernsulfat er vandopløselig og billig, men den største sikre effekt ligger i evnen til at farve gødning sort. I sig selv et tegn på dårlig udnyttelse. Derudover er frie Fe-ioner en vigtig forudsætning for (Coli)bakteriers vækst. Praktiske erfaringer viser at organisk bundet Jern fremmer dyrenes trivsel. Derfor anvendes Jernfumarat i SCA mineralfoder. Zink (Zn) er et livsvigtigt mineral, der indgår i mange af organismens enzym- og hormonsystemer. Lovmæssig begrænsning af tilført mængde og lavt naturligt indhold i fodermidler, skærper kravet til den anvendte zinkkildes fordøjelighed. Der er derfor god grund til at anvende organisk bundet zink, da mangel kan være en direkte begrænsning i dyrenes produktionsevne. SCA Danmark er helt bevidst om denne komplekse situation når der tales om hjemmeblandet foder og kvaliteten heraf. Derfor er det vigtigt i vores arbejde at alle næringsstofkrav opfyldes på den enkelte produktionsenhed. Derfor har SCA et bredt udvalg af kvalitetsråvarer der opfylder ethvert behov for at opnå maksimal produktionseffektivitet. Derfor tilbyder SCA Danmark: Individuelt tilpassede mineralblandinger Optimering af blandinger Rådgivningsbesøg med produktionsmålsætning Opfølgning
SCA LivelleTM SofoderKoncept SCA Danmark har løsningen der optimerer søernes ydelse Fodring er nøglen til at udnytte det genetiske potentiale hos søer og pattegrise I løbet af det seneste årti er soens produktion steget drastisk. I Vesteuropa producerer de bedste besætninger mere end 35 grise pr årsso. Søerne på disse bedrifter kræver optimal næringsstof tilgængelighed, en foderstrategi der er tilpasset deres niveau, samt høj kvalitet af management. Med hensyn til ernæring, betyder det specialicerede foderløsninger, der understøtter soens behov i løbet af de forskellinge faser af hendes produktionscyklus. Søernes produktive cyklus kan opdeles i fire forskellige faser: 1. Fravænning til løbning 2. Drægtighed 3. Start laktation, dvs slutningen af drægtigheden og tidlig diegivning 4. Slut laktation med stort krav om næring til mælkeproduktion Under hver af disse faser har søerne særlige ernæringsmæssige behov. Højt produktive søer har behov for specialiserede løsninger i de forskellige faser Fravænning til Løbning Slut laktation Drægtighed Start laktation Den seneste udvikling er opdelingen af diegivningsfodret i en start- og slut laktation. (Figur 1). Denne opdeling er lavet for at optimere pattegrisens vitalitet og råmælksproduktionen, og optimere mælkeydelsen hos soen og vækst hos pattegrisene i diegivningsperioden.
SCA LivelleTM SofoderKoncept SCA Livelle SofoderKoncept tager udgangspunkt i diegivende og drægtige søer næringsstofmæssige behov for målrettet, at sikre sunde dyr med høj produktivitet og lang holdbarhed For de drægtige søer er opgaven at sikre tilstrækkeligt med næringsstoffer til at kunne opretholde den naturlige vækst, genopbygge kropsreserver der er tabt under sidste diegivningsperiode, sikre tilstrækkelig vækst af mælkekirtler og bør samt minimere dødelighed/tab af fostre på et tidligt stadie, samt sikrer fostrenes udvikling og klargøre soen til næste diegivning. For den diegivende so er den primære opgave at opfostre et stort kuld bestående af store og sunde grise. Dog uden at gå på kompromis med den efterfølgende reproduktionen. Derfor er målet for fodringen af den diegivende so også, at sikre og stimulere mælkeproduktionen, vedligeholde huldet hos soen samt ikke mindst forberede soen på den efterfølgende cyklus og derved forbedre soens generelle holdbarhed. For polten er det et spørgsmål om at opnå den rigtige vægt ved den rigtige alder. Poltens tilvækst mellem 30 og 130 kg skal ned omkring de 700 gram pr dag. Dernæst skal polten have et passende forhold mellem muskelmasse og fedt, rygspæk tykkelsen skal være 14-15 mm. Mineralerne i polte foderet skal være af god kvalitet og velafstemt for at sikre en god knoglestyrke. Om man er hjemmeavler eller indkøber sine polte er det altid vigtigt at være kritisk i vurderingen af poltene. Genetikken skal selvfølgelig være i top, men poltens eksteriør spiller også en stor rolle. Foder, genetik og eksteriør er alt sammen med til at sikre en stærk polt med en god holdbarhed.
SCA LivelleTM SofoderKoncept Fokusområder Optimal benstyrke, ved at tildele en velafbalanceret mineralblanding Fostervægt og faringsproces Råmælksforsyningen i højsæde for at sikre sunde grise med et stærkt immunforsvar Forbedre energiomsætningen og dermed mælkeydelsen i de perioder hvor det fysiologisk kan være svært for soen at optage nok foder og hvor grisenes vækstpotentiale ikke udnyttes optimalt Se på den totale daglige ration som soen indtager Øget sundhed via tilsætning af æteriske olier Reduceret sodødelighed Nedsat foderforbrug pr årsso Huldstyring Fodring af søer, der skal leve et langt og produktivt liv er ikke en simpel opgave. Det kræver viden og omhu. Først og fremmest skal der et godt og næringsrigt foder til, men lige så vigtig er det, at fodringsstrategien er rigtig. Et væsentligt parameter er et stabilt huld. Store udsving i huldet slider på soens fysik og med løsdrift i drægtighedsperioden er det en udfordring, at holde søerne i passende huld. De stærke søer bliver typisk for fede og de svage for magre. De fede søer har ofte svært ved at klare faringen og en svær faring gør ofte at mælkeproduktionen ikke kommer godt fra start. De magre søer får flere dødfødte grise og ofte bliver de afmalket yderligere, hvilket vil påvirke den efterfølgende reproduktion negativt. Nogle staldsystemer til drægtige søer tillader individuel fodring i drægtighedsperioden og er det ikke tilfældet er der kun en løsning. De fede søer skal tabe sig til et normalt huld i diegivningsperioden og de magre søer skal fedes op i implantationsperioden. Husk at det ikke kun er soens fedtreserver der påvirkes af udsving i huldet, men også hendes muskler. Rygspækmålinger er et godt værktøj til at opnå en bedre styring af huldet. Når vi starter op med rygspækmåling viser det sig ofte at det er svært at vurdere soens huld korrekt. Søerne kan nemt have et lille fedtlagt og se fede ud og omvendt. Fedtlaget har stor betydning for soens reproduktion, mælkeproduktion og dertil risikoen for at udvikle skuldersår. Derfor er det en god investering at bruge tid på huldstyrring. Fibre/træstof I et godt sofoder indgår en variation af forskellige fibre. På indlægssedlen fremgår fibre som træstof. Fibre er en bred betegnelse der dækker over mange forskellige typer af fibre med vidt forskellige egenskaber. I de følgende afsnit er fiber typerne og deres virkning beskrevet.
SCA LivelleTM SofoderKoncept De ikke opløselige fibre I denne gruppe finder vi cellulose og lignin. Lignin er total ufordøjeligt i hele tarmkanalen. Cellulose og hemicellulos er vandsugende og hemicellulose er delvis fermenterbar. Disse fibre findes i halm og skaldele f.eks. fra korn og solsikke. De opløselige fibre De vandopløselige fibre danner geler ved kontakt med vand. De vil derfor give foderet en tykflydende konsistens i soens mave. De indedeles i to hovedgrupper. Betaglukaner som primært findes i korn, byg i særdeleshed, og pektiner som primært findes i citrusfrugter og rodfrugter, som roer og cikorie. Den fermenterbare fiberfraktion I den bagerste del af tyndtarmen og i tyktarmen kan dele af fibrene fermenteres ved hjælp af mikroorganismer. Ved nedbrydning af fibre dannes flygtige fedtsyrer, propionsyre, eddikesyre og smørsyre også benævnet VFA samt andre gavnlige organiske syrer. Fedtsyrerne optages gennem tarmvæggen til blodbanen. Propionsyrer omdannes til energidepoter. Edikkesyrer bruges primært direkte som energi. Smørsyrer indgår i dannelsen af mælkefedt. Fodring med fermenterbare fibre øger somælkens fedtindhold og stimulerer dermed pattegrisenes vækst. Dannelsen af organiskesyrer sænker ph værdien i tarmen, hvilket hæmmer væksten af skadelige bakterier. Forbedret energiomsætning Soens fordøjelse bliver i forbindelse med faring udsat for nogle store opgaver. Ved indsættelse i farestalden skifter vi hendes foder og volumen af foderrationen bliver mindre. Efter faring skal hendes fordøjelse vendes, fra at hun i løbet af drægtigheden har forøget sin vægt, til nu at bruge af sine kropsdepoter til mælkeproduktion. Dette skift kan være en stor belastning for soens fysiologi. Vi tilsætter additiver som øger evnen til at omsætte energi mere effektivt fra starten af diegivningsperioden Nedsat smittepres med organiskesyre og æteriske olier Organiske syrer i kombination med æteriske olier bekæmper effektivt skadelige bakterier. De etæriske olier virker ved at svække bakteriernes cellemembraner og stoppe deres formering. De organiske syrer bekæmper bakterierne mere effektivt efter at de æteriske olier har skadet cellemembranen. Dette produkt kan tilsættes mineralerne eller tilsættes som et tilskudsfoder det hæmmer opformering af skadelige bakterier inden i soen og øger derved hendes modstand mod infektioner. Let tilgænglige mineralerkilder Mineraler kan være bundet i flere forskellige former. I den tungt fordøjelige ende af skalaen ligger oxiderne for eksempel zinkoxid (ZnO) derefter kommer carbonater så sulfater og i den let fordøjelige ende ligger de organisk bundene mineraler. Hos SCA arbejder vi med flere parametre når vi sammensætter vores mineraler. Mange af mineralerne har et indbyrdes samspil. Det vil sige at overforsyning med et mineral i nogen grad påvirker optagelsen af andre mineraler. Vi anvender ofte alternative mineralkilder for at opnå den helt rigtige balance imellem mineralerne. Både under- og overforsyning af mineraler kan have særdeles uhænsigtsmæssige følgevirkninger.
Porcimixer - Fodermaskine De fleste svineproducenter er bekendt med problemet omkring efternølere. I mange tilfælde er efternølere forårsaget af bl.a. mangel på somælk og/eller en utilstrækkelig optagelse af fuldfoder i løbet af diegivningsperioden. Efternølerne fravænnes ofte sammen med deres søskende, og her vil Procimixeren være en ideel løsning, til at sikre de 20-30% mindste grise en god opstart efter fravænning. Porcimixeren udfodrer opblødt foder. Det er almindeligt kendt at grise der fodres med opblødt foder, af den rette sammensætning, hurtigere kommer i gang og herved opnår en forbedret tilvækst. Mange daglige udfodringer har en stimulerende effekt på grisenes ædeadfærd, og med opblødt foder bliver den enkelte gris foderoptag optimeret yderligere. Et højere dagligt foderoptag betyder en stigning i det generelle næringsstof optag, hvilket har stor betydning for fodereffektiviteten, men også for grisens sundhed. Figur 1. Nyere forskning har påvist at højere tørstofoptag hos pattegrisene i diegivningspe- rioden samt straks efter fravænning, giver færre sygdoms- fremkaldende bakterier der passerer igennem tarmen. Herved minimeres risiko for fravænningsdiarréer og andre fravænningsproblemer. Måling af højt indhold af lactulose indikerer at tarmen er beskadiget og større molekyler, som f.eks sygdomsfremkaldende bakterier kan trænge igennem tarmen og ind i grisen, hvor de kan forårsage sygdom. Samtidig er det også velkendt og påvist af flere forskere at et højt tørstofindtag omkring fravænning øger tarmvillis overflade og dermed evnen til at optage næringsstoffer. Figur 2 viser hvor stor indflydelse og hvor vigtigt foderoptaget er for den enkelte gris efter fravænning. Figur 2 illustrerer hvor lang villi er før fravænning (blå søjle), sammenlignet med grise der har haft et højt (rød søjle) foderoptag vs. et lavt (grøn søjle) foderoptag straks efter fravænning (gns af de første 7 dage efter fravænning). Ofte optager grise den første uge efter fravænning mindre foder end det de har behov for til vedligehold, hvilket i bedste fald betyder at grisene vejer det samme én uge efter fravænning som på selve fravænningsdagen. Dette afhjælper Porcimixer 40, der kan håndterer 40 grise ad gangen. Med Porcimixer 40 er det muligt at have mere end 20 daglige udfodringer. De hyppige udfodringer er med til at sikre en høj hygiejne. Ved hver udfodring anvendes der ca. 35 gram tørfoder. Foderet står i støb samtidig med at en fjedersnegl er med til at sikre foderet er 100% opløst i vandet inden udfodring. Herved sikres at foderet altid er homogent og velsmagende ved udfodring. Samtidig har SCA Danmark udviklet foderblandinger i krymmel form, som sikre et letløbende foder i automaten som ikke giver anledning til brodannelse, men stadig opløses hurtigt i vandet
RescuePig Cups System På baggrund af det høje antal levendefødte grise der bliver født i Danmark har SCA Danmark / Provimi Ltd udviklet RescuePig Cupssystem med tilhørende mælkeprodukter. Rescuemilk er udviklet som mælkeerstatning og efterfølges af Smooth der er et mere fodringsbaseret produkt. Hele RescuePig konceptet skal hjælpe med, at nedbringe pattegrisedødeligheden i farestalden, hæve søernes egenfravænning og kvalititen af fravænningsgrisene. Flere besætninger får optil 16-17 levendefødte grise/kuld. Når der er mange fostre øges risikoen for lav fødselsvægt og svagtfødte grise. Grise med lav fødselsvægt har mindre energireserverne og i de store kuld, hvor konkurrencen om mælken er hård har de svært ved at få dækket deres energibehov. Samtidig giver det store antal levendefødte behov for mange ammesøer. Ved mange levendefødte ses ofte en høj dødelighed lige efter fødsel som skyldes sult, ihjellægning og svage smågrise. Sult og ihjellægning hænger sammen med for dårlig mælkeydelse hos soen de første dage efter faringen, hvilket ses ved at enkelte grise ligger ved soens yver efter endt diegivning. Formålet med RescuePig Cupssystemet er, at hjælpe soen med at passe sine smågrise og samtidigt hjælpe smågrisene, med at få opfyldt sine næringsstofbehov med let tilgængelige næringsstoffer. Når soen er færdig med at fare, kuldudjævnes der på normalvis hvor soens fuktionelle patter tælles og der tildeles grise herefter. Efterfølgende åbnes der for Rescue mælken i koppen, og grisene har mulighed for at supplere med mælken fra RescuePig Cupssytemet, samtidigt med at grisen udnytter soens egen mælkeproduktion. I den første uge efter faringen er det soen der bestemmer over mælkemængden, men i de efterfølgende uger er det grisene der bestemmer hvor højt soen skal op i mælkeproduktion. Det betyder at hvis yveret ikke tømmes helt vil der allerede ved næste diegivning produceres mindre mælk til smågrisene og der opnås aldrig en optimal mælkeydelse ved soen. Hvis grisene supplerer med Rescuemælken vil de opnå en stærkere livskraft og kan derved tømme soens yver så den stimuleres til at øge mælkeproduktionen. Man vil til sidst i diegivningsperioden se kraftige yversæt på søerne, hvilket efterfølgende vil påvirke hendes næste reproduktion positivt. Pratisk: I RescuePig Cupssystem pumpes mælk eller Smooth rundt i et lukket kredsløb 24 timer i døgnet, så mælken altid er tilgænglig for grisen. Der installeres en mælkekop i farestien, hvor mælken løber igennem og grisen kan trykke mælken ud via en ventil. Ventilen styres via en flyder så mælkespild undgås og mælken ikke kan løbe tilbage i systemet. RescuePig Cupssystemet består af en mælketank, styringsboks og pumper der monteres rundt i systemet.rescuemilk tildeles fra fødsel via mælkekopperne og indtil dag 12. Efterfølgende skiftes der til Smooth, som benyttes indtil fravænning. Fordele ved installation af RescuePig Cupssystem: Reduceret pattegrise dødelighed. Højere egenfravænning. Højere kuldvægt ved fravænning. Mere ensartet kvalitet på grisene. Højere tørstofoptag inden fravænning. Færre ammesøer.
Lavere dødelighed Færre ammesøer Større kuldtilvækst
Provisoy Micrum Et sojaproteinkoncentrat med høj fordøjelighed, påvist af uafhængig forskning Provisoy Micrum Provisoy Micrum er et unikt sojaprodukt med en høj fordøjelighed og et lavt indhold af ANF-stoffer (anti nutrielle faktorer). Produktionsprocessen omfatter en tredobbelt termomekanisk behandling for at øge proteinfordøjeligheden. Behandlingen øger ligeledes overfladearealet af produktet, hvilket giver lettere adgang for fordøjelsesenzymerne. Provisoy Micrum er derfor et glimrende alternativ til fiskemel, kartoffelproteinkoncentrat samt andre sojaproteinkoncentrater i smågrisefoder. Den høje fordøjelighed er påvist i flere In vitro tests. Det er også blevet fastslået, at Provisoy Micrum til smågrise og søer forbedre de produktionsmæssige resultater i forhold til andre proteinkilder. Provisoy Micrum er et sojaproteinkoncentrat i granulatform, som egner sig særdeles godt ved brug i enten silo eller påslag, da denne fysiske form er langt mere fritflydende end de normalt meget fint formalede melprodukter Forsøg med måling af tyndtarmsfordøjeligheden Fordøjelighedsforsøg som er blevet gennemført, hvor adskillige sojaprodukter indgik i foder til smågrise, har vist at Provisoy Micrum har en meget høj fordøjelighed sammenholdt med mange konkurrerende produkter. Dette forsøg blev foretaget af et uafhængigt og internationalt anerkendt forskningscenter. Flere kendte sojaprodukter og koncentrater blev sammenlignet med Provisoy Micrum. Fordøjeligheden blev bestemt ved et In vivo forsøg. Ved at måle på tyndtarms fordøjeligheden In vivo måles på dyrets faktiske optagelse af aminosyre. Resultater Hovedresultaterne er vist i figur1. Resultaterne bekræfter tidligere in vitro tests, hvor Provisoy Micrum kommer ud med den bedste fordøjelighed af protein, lysin, methionin. De samme gode resultater blev i stor udstrækning også opnået for alle andre aminosyrer (se figur 1). På vores laboratorium foretager vi regelmæssigt In vitro undersøgelser, for løbende at kunne bestemme fordøjeligheden af proteinkilder hurtigt og uden brug af forsøgsdyr Figur 1: Standardiseret ileal fordøjelighed (%) I smågrise. Sojaksrå, Provisoy og seks andre kendte sojaprodukter (kode a, b, c, d, e og f) Bedre proteinfordøjelighed Protein fra Provisoy Micrum er mere fordøjeligt end protein fra sojaskrå, men også sammenlignet med andre kendte sojaproteinkoncentrater. Dette betyder at Provisoy Micrum giver flere tilgængelige aminosyrer for vækst og produktion end de øvrigt testede produkter. Provisoy Micrum er derfor en meget effektiv og konkurencedygtig proteinkilde til smågrise. En undersøgelse på Gargill s Research Center De Viersprong, har også afsløret at Provisoy Micrum øger soens mælkeproduktion, med højere kuldvægt ved fravænning tilfølge. Den høje tyndtarmsfordøjelighed resulterer i mindre ufordøjet protein i tyktarmen. Derfor er der mindre substrat til rådighed for potentielle skadelige bakterier i tyktarmen, hvilket naturligvis forbedre sundheden og er med til at forebygge diarré.
Specialities Proviox Proviox er et naturligt antioxidant der er testet i forhold til E-vitamins antioxidative kapacitet. Derfor kan vi helt præcis anbefale erstatnings forholdet til E-vitamin. Proviox er billigere i brug end E-50000 og er ikke antagonist til andre vitaminer som E-vitamin er. Så samtidig med en besparelse øges effekten af allerede tilsatte vitaminer som K-vitamin og selen. Piglet Energy Plus Manglende væskeoptag medfører nedsat foderoptag, med manglende tilvækst til følge. Vand er desuden grisens eneste mulighed for at rense organismen. Derfor har SCA udviklet et vandopløseligt, velsmagende energi tilskud til nyfravænnede grise, PIGLET ENERGY PLUS. Piglet Energy Plus er isotonisk og tilfører derved vigtige elektrolytter til forebyggelse af diarré. I opblandet tilstand sænkes ph til 4,5 for at nedsætte syrebindingskapaciteten i den daglige foderration. ProHacid og Cinergy ProHacid er betegnelsen for en række syreprodukter. ProHacid er en blandingssyre på tørform der er baseret på syresalte så uhensigtsmæssige kemiske reaktioner ikke forekommer i hverken mineraler og fuldfoder. ProHacid er udviklet til bredt at sænke syrebindingskapaciteten i foderet hvilket har en god antibakteriel virkning. Organiske syrer kan kombineres med æteriske olier for effektivt at bekæmpe skadelige bakterier. De æteriske olier virker ved at svække bakteriernes cellemembraner og stoppe deres formering. De organiske syrer bekæmper bakterierne mere effektivt efter at de æteriske olier har skadet cellemembranen. ProHacid og Cinergy findes i forskellige varianter der er velegnede til henholdsvis søer, smågrise og slagtesvin. Produkterne forbedrer foderudnyttelsen og nedsætter forekomsten af diarre. Dette produkt kan tilsættes mineralerne ved fabrikation eller tilsættes som et tilskudsfoder. Prohacid med eller uden cinergy kan benyttes i både tør- og vådfoder Probind HM (toskinbinder) Probind HM er en bredspektret toksinbinder der kan benyttes af alle da det er klassificeret som et tilskudsfoder og derved kræver Probind HM ikke en HACCP godkendelse. Probind HM er udviklet og gennemafprøvet toksinbinder der samtidig tilfører naturlige antioxidanter da toksiner forbruger ekstra af disse. Da leveren er et af de første organer der angribes ved toksinkontamineret korn er der samtidig tilsat lever stimulerende komponenter. Tilsættes med 0,5 3 kg/ tons fuldfoder. For mere informtaion er du altid velkommen til at kontakte SCA Danmark på tlf.+45 87 610 727
Services Vores kundeservice er meget omfattende og skaber loyalitet blandt vores kunder og samarbejdspartnere. Derved minimerer vi deres omkostninger og behov for selv at udvikle disse servicesystemer. Vi leverer teknisk know-how inden for ernæring og investerer meget tid, energi og arbejdskraft i at forbedre vore kunders resultater. Vi har state of the art for at betjene vores kunder. Her igennem sikrer vi at vores kunder altid tilbydes den bedste information, bedre produkter, nye produktserier, nyeste teknologi, up to date ernæringsprogrammer til deres dyr. Vores succes er at lytte til vores kunder og efterfølgende opfylde eller overgå deres forventninger. Råvare analyser Basis for en god produktion i primærbruget, uanset om varerne kommer fra en foderfabrik eller er hjemmeblandet foder, er råvarekvaliteten et meget vigtigt parameter. Derfor er vores fuldt funktionsdygtige laboratorium et stort og vigtigt omdrejningspunkt. Her tester vi og analyserer alle indkomne råvarer på vore fabrikker. Vi udfører helt simple analyser som vand, protein, træstof til de mere avancerede analyser som mineral, vitamin-, tungmetal-, toksin- og mikroskopi analyser. Herved er vi i stand til altid at servicerer vores kunder på højeste niveau. Toksin analyser Vi tilbyder en toksintest, hvor svaret er tilgængeligt på meget kort tid. I løbet af minutter kan vi scanne kornråvarer for toksiner. Quickscan som systemet hedder, er baseret og kalibreret efter almindelig laboratorium teknologi, og på basis heraf udviklet matematiske ligninger der via stregkoder kan fastslå om kornet er kontamineret. Systemet bliver løbende automatisk kalibreret online som er baseret på almindeligt kendt laboratorium teknologi. Grænser for detektion : AFL: 2.5 100 ppb FUM: 200 25,000 ppb ZEA: 10 3,000 ppb DON: 200 10,000 ppb For mere informtaion er du altid velkommen til at kontakte SCA Danmark på tlf.+45 87 610 727
SCA MANAGEMENT SCA MANAGEMENT SCA Management indeholder følgende elementer: Staldbesøg som grundlag for produktionsanalyse SCA Management indeholder følgende elementer: Staldbesøg som grundlag for produktions analyse Udarbejdelse af af produktionsanalyse med med indsatspunkter/fokus områder omkring områder foder og management. omkring foder Herunder og management. kontrol beregning Herunder af foder og kontrol foderstrategier og Forslag til ændringer i daglige arbejdsrutiner m.v. beregning Fastsættelse af af foder konkrete og produktions foderstrategier mål jf. produktionsanalysen. Opfølgningsbesøg efter aftale og dine behov i stalden som indeholder Forslag til ændringer i daglige arbejdsrutiner m.v. Fastsættelse af konkrete produktionsmål jf. produktionsanalysen. Opfølgningsbesøg Der er jo ikke noget efter galt aftale i en målsætningen og behov på 35 grise/ årsso. Dette Samarbejde tager udgangspunkt i fire hovedpunkter: De fysiske Produktionsrammer De fysiske ressourcer og Management Sundhed Ernæring Vi er klar til at springer over hegnet hvis I er. SCA ser disse punkter som nøgleord i den enkelte produktion. Alle punkter kan give muligheder eller være begrænsende for at fastsætte høje produktionsmål og udbytte for besætningen Dette Samarbejde tager udgangspunkt i fire hovedpunkter: De fysiske Produktionsrammer De fysiske ressourcer der er til rådighed for produktionen (Management) Sundhed Ernæring (foder) SCA ser disse punkter Kontakt som SCA nøgleord Danmark i den for enkelte yderligere produktion. oplysninger Alle punkter kan give muligheder eller være begrænsende for at fastsætte høje produktions mål for SCA besætningen Danmark Tlf. 87 610 727 www.scadanmark.dk
Kontakt SCA Danmark for yderligere oplysninger SCA Danmark Tlf. 87 610 727 www.scadanmark.dk