Kvalitetsrapport 2.0 2015

Kvalitetsrapport 2.0 2015 Sønderborg kommunale Skolevæsen Børn og Uddannelse Uddannelse Jyllandsgade 36 6400 Sønderborg 1

Indholdsfortegnelse: 1. Forord 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering 5 3. Resultatoplysninger ( 2) 7 3.1. Karaktergivning ved 9. klasseprøver ( 2.1) 7 3.1.1. Karaktergennemsnit i dansk, matematik og bundne prøver 9 3.1.2. Socioøkonomisk reference af de bundne prøver 11 3.1.3. Andel af 9. klasseelever med karakteren 2 eller over i dansk og matematik 13 3.2. Resultater af nationale test ( 2.2) 15 3.3. Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelsen ( 2.3) 16 3.4. Resultater af den obligatoriske trivselsmåling ( 2.4) 20 4. Klager til Klagenævnet for specialundervisning ( 3) 22 5. Undervisningskompetence ( 4) 22 6. Inklusion ( 5) 25 7. Politisk besluttede indsatsområder 28 7.1. Elevfravær 28 7.2. Fagligt løft af drengenes standpunktskarakterer 30 7.3. Undervisningskompetence 31 7.4. Inklusion af elever i folkeskolen 32 8. Tidsfrister 34 9. Offentliggørelse 35 10. Handleplaner 35 11. Bilag til kvalitetsrapporten 36 11.1. Virkning af iværksatte initiativer 36 11.1.1. VidensBy Sønderborg 36 11.1.2. Den digitaliserede folkeskole 36 11.1.3. Ny sfo-model 37 11.2. Udvalgte rammebeskrivelse. 37 11.2.1. Elever herunder elevvandringer og fastholdelsesprocent 38 11.2.2. Sfo belægningsgrad 43 11.2.3. Driftsudgifter pr. elev. 44 11.2.4. Trivselsmåling resultater for 4.-9. klasse 2015 45 11.2.5. Trivselsmåling resultater for 0.-3. klasse 2015 51 11.2.6. Sygefravær for skolernes ansatte 53 11.3. Dialogmøder referater. 54 11.3.1. Ahlmann-Skolen 54 11.3.2. Augustenborg Skole 56 2

11.3.3. Broager Skole 58 11.3.4. Dybbøl-Skolen 60 11.3.5. Fryndesholm Skole 63 11.3.6. Gråsten Skole 66 11.3.7. Humlehøj-Skolen 69 11.3.8. Hørup Centralskole 71 11.3.9. Kløver-Skolen 73 11.3.10. Lysabild Børneunivers 75 11.3.11. Nordals Skolen 77 11.3.12. Nybøl Skole 79 11.3.13. Nydamskolen 81 11.3.14. Nørreskov-Skolen 84 11.3.15. Rinkenæs Skole 86 11.3.16. Sønderskov-Skolen 88 11.3.17. Ulkebøl Skole 90 3

1. Forord Kvalitetsrapport 2.0 har fokus på effekt og viser, hvordan kommunen og dens folkeskoler lever op til de politiske mål. Folkeskolens kvalitetsrapport er et værktøj til at styre efter mål og resultater. Den skal vise kommunalbestyrelsen, hvordan kommunen og dens skoler lever op til de politiske mål. Kvalitetsrapporten udspringer af folkeskolelovens 40a. Kvalitetsrapporten danner grundlaget for dialog omkring folkeskolen: i kommunalbestyrelsen mellem kommunalbestyrelsen og den kommunale forvaltning mellem forvaltningen og den enkelte skoleleder om skolens kvalitetsudvikling mellem skolelederne og de enkelte lærere og pædagoger om elevernes faglige og sociale udvikling Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at udarbejde en kvalitetsrapport hvert andet år. Denne rapport har fokus på det første år med den nye skolereform og omhandler skoleåret 2014/15. De offentliggjorte kvalitetsrapporter vil indgå i Styrelsen for Undervisning og Kvalitetstilsyn med udviklingen i kvaliteten i folkeskolen. Den tilhørende bekendtgørelse Ifølge bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal resultatoplysninger for hver af kommunens skoler omfatte: karaktergivning resultater af national test overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse resultater af den obligatoriske trivselsmåling Der skal yderligere være oplysninger om: eventuelle klager til Klagenævnet for Specialundervisning lærerens undervisningskompetence handleplan, hvis specifikke forhold på en skole ønskes forandret udfaldet af iværksatte handleplaner Der er fokus på elevernes læring og trivsel Samtidig med at kommunerne er blevet større, er den politiske interesse for måling af resultat og effekt vokset. Derfor understøtter Kvalitetsrapport 2.0 intentionerne om, at fokus er rettet mod elevernes læring og trivsel. Rapporten er et fremadrettet mål- og resultatstyringsværktøj i dialogen mellem forvaltning og skole, men kan også være til inspiration på det politiske niveau i dialogen mellem skolerne og politikerne. Dialogrunde til skolerne Kvalitetsrapporten danner grundlag for en årlig dialogrunde til de enkelte skoler. Dialogen foretages i kvalitetsrapportens høringsfase i skolebestyrelserne, således at punkter fra møderne eventuelt kan medtages i den endelige rapport, der fremlægges for byrådet til drøftelse og godkendelse, herunder eventuelle handleplaner for de enkelte skoler. Dialogmøderne har deltagelse af skolens ledelse, medarbejderrepræsentanter, en forældrerepræsentant fra skolebestyrelsen, repræsentant for Børne- og uddannelsesudvalget samt skoleforvaltningen. Ved hvert dialogmøde udarbejdes et kortfattet referat, som placeres sidst i denne rapport. 4

Fortrolighed I Kvalitetsrapporten er nogle oplysninger omfattet af fortrolighed. Disse forelægges Børne- og uddannelsesudvalget ved en lukket dagsorden. Dialogen 2. Sammenfattende helhedsvurdering Kvalitetsrapporten har i høringsperioden været genstand for dialog ved samtlige 17 folkeskoler i Sønderborg Kommune. Skolerne har været repræsenteret af skolebestyrelsen, tillidsrepræsentanter fra både pædagog- og lærerside samt skolens ledelse. Fra forvaltningen har deltaget pædagogiske konsulenter, analysekonsulenter, udviklingschef og dagtilbuds- og skolechef. Formand og næstformand for Børne- og uddannelsesudvalget har ligeledes deltaget. Møderne har været præget af åben dialog, og tidsrammen har været et par timer til hver skole. Fælles for alle skoler var dialog omkring arbejdet med overgangen fra undervisning til elevcentreret læring. Herudover har emnerne været de nationale test, den socioøkonomiske reference, drengenes karakterscore, særlige udfordringer for skolerne, lærernes kompetencer og skolernes evne til at tiltrække flest mulige elever fra eget distrikt. Fremadrettede emner som den nye sfo-model og overgange fra børnehave til skole har ligeledes været drøftet. Dialogmøderne viser, at skolerne generelt er kommet i god proces med udviklingen fra undervisning til elevcentreret læring. Samtidig har alle skoler med udskoling formået at øge især drengenes karakterscore højere end forventet. Den nye sfo-model har været drøftet ved samtlige møder Skoleledernes tilbagemeldinger går mest på normeringsmæssige udfordringer med at etablere heltidsstillinger. Bestyrelserne er generelt positive overfor modellen, og ser den som en løftestang for at frekventere flere børn til ordningen. VidensBy Sønderborgs tilknytning til sfo en hilses velkommen. Skolerne afventer med interesse dette kommende samarbejde for at få yderligere skub i anvendelsen af lokale foreninger. Overgangen fra børnehave til skole Der foregår kvalitative samarbejder institutionerne imellem, hvor behov og ønsker er vigtige parametre for lærere og pædagoger. Især maj/juni-perioden har fokus, og der er flere eksempler på meget velfungerende og velforberedte forløb, hvor børnene dels lærer at gå i skole, at stifte bekendtskab med faglighed og dels besøger udvalgte skoleklasser. Et andet formål med overgangen er selvsagt også at frekventere så mange skolestartere som muligt fra de forskellige børnehaver. Prøver, test og undervisningskompetence Skolerne har arbejdet godt med dels de nationale test og dels prøverne i 9. klasse. I forbindelse med testene opleves stort engagement for deltagelse i mulige prøvetest samt særligt fokus på specifikke læringsprocesser i relation til testene. Lærerne pointerer, at prøvetestresultaterne opleves at falde meget forskelligt ud fra gang til gang. Samtidig gives udtryk for at indholdet i testene ofte ligger langt fra den læring eleverne har været en del af. Disse parametre kan være årsag til dårlig score, hvilket findes utilfredsstillende. Lærerne ønsker ikke at testen skal styre læringen. 5

Der har været afholdt forskellige kurser for de idrætslærere, der fører 9. klasseelever til prøve i idræt. Samtidig er skolerne lykkedes rigtig flot med en øgning af især drengenes karakterscore i hele fagrækken. Eleverne trænes i prøvedisciplinen. Skolerne er udfordrede i forhold til at opnå de nødvendige undervisningskompetencer. Det er især naturfag og musik, der omtales som værende svære at få besat. I samarbejde med UC-Syd foregår en meget målrettet opkvalificering af både lærere og pædagoger. Læringsvejledere er de første, der får uddannelse. De afholdte dialogmøder giver tydeligt udtryk for, at skolerne er målrettede og kvalitative i deres arbejde for at give børn og unge den bedste læringsproces og det bedste faglige udbytte. Alle skoler udtrykker tilfredshed med dialogmøderne og ønsker dem også afholdt de år, hvor der ikke udarbejdes kvalitetsrapport. Samtlige mødereferater ligger som bilag i kvalitetsrapporten. De offentliggjorte kvalitetsrapporter vil indgå i Styrelsen for Undervisning og Kvalitets tilsyn med udviklingen i kvaliteten i folkeskolen. 6

3. Resultatoplysninger ( 2) I forbindelse med aftalen den 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen, blev der fastsat følgende tre nationale mål (1-3) og fire resultatmål (). 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne ved de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik, uanset social baggrund, skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang gennemfører mindst én ungdomsuddannelse. Reformen bygger ovenpå arbejdet med øget inklusion, som er præciseret i Aftale om kommunernes økonomi for 2013, hvor målet er, at 96 procent inkluderes i den almindelige undervisning i 2015, samtidig med at det faglige niveau sikres og trivslen fastholdes. Resultaterne i forhold til mål 1 og 2 belyses i afsnit 3.2 resultater af nationale test og i afsnit 3.3 - gennemgås trivselsundersøgelsen. Men først gennemgås resultaterne af 9. klasseprøverne for maj/juni 2015. 3.1. Karaktergivning ved 9. klasseprøver ( 2.1) I forbindelse med afslutningen af 9. klasse skal eleverne til prøve i de bundne fag samt to udtræksfag. De bundne fag består af: dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig), matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning), engelsk (mundtlig) og fysik/kemi (praktisk/mundtlig). Udtræksprøverne består af: matematik (mundtlig), engelsk (skriftlig), tysk (skriftlig og mundtlig), fransk (skriftlig og mundtlig), biologi (skriftlig), geografi (skriftlig), historie (mundtlig), samfundsfag (mundtlig), kristendomskundskab (mundtlig). Det er eleverne fra overbygningsskolerne, som skal til prøve. Overbygningsskoler for de enkelte fødeskoler er som følger: Ahlmann-Skolens elever går til Humlehøj-Skolen Fryndesholm Skoles elever går til Augustenborg Skole Lysabild Skoles elever går til Hørup Centralskole Nybøl Skoles elever går til Nydamskolen Rinkenæs Skoles elever går til Gråsten Skole Målet er, at eleverne aflægger prøve i alle fag i 9. klasse, som prøvebekendtgørelsen foreskriver. 7

Note 1: Andelen af elever i normalklasser, der har aflagt alle prøver i 9. klasse er beregnet på baggrund af elever, der har aflagt mindst én prøve ved folkeskolens afgangsprøve samt elever, der er udeblevet/fritaget/sygemeldt fra alle prøver. Figuren ovenfor viser, at procentvis flere elever end tidligere tager en fuld 9. klasseprøve. I skoleåret 2014/15 var der 5,5 procent af eleverne, som ikke gik til prøve i alle fag. To år tidligere gjaldt dette for 8,8 procent. Note: Andelen af elever i normalklasser, der har aflagt alle prøver i 9. klasse er beregnet på baggrund af elever, der har aflagt mindst én prøve ved folkeskolens afgangsprøve samt elever, der er udeblevet/fritaget/sygemeldt fra alle prøver. Skoleår 2014/15. Kilde: Uni-C 8

I forhold til sidste skoleår er der på de fleste skoler flere, som aflægger prøve i alle fag. Især Nordals Skolen har fået flere til prøven. For Sønderskov-Skolen går det dog den anden vej. I 2014 aflagde 96,8 procent prøve mod 87,7 procent i 2015. Mange elever i specialklasserne aflægger ikke fuld prøve, men da elever i specialklasserækkerne ikke er medregnet i opgørelsen, forklarer dette ikke spredningen. En gennemgang viser, at der er 37 elever i normalklasse, som ikke gennemfører en fuld 9. klasseprøve. Af disse mangler 18 elever én prøve pga. sygdom (7), fritagelse (5) og udeblivelse (6). Ti elever har ingen prøver taget, heraf er de syv blevet fritaget for at gå til prøve i alle fag. Fritagelsen kan skyldes sygdom, eller at eleven gennemfører undervisning fx i form af praktik. To elever er blevet fritaget for at gå til prøve i flere end ét fag. Seks elever er udeblevet fra flere end ét fag. 3.1.1. Karaktergennemsnit i dansk, matematik og bundne prøver Ifølge bekendtgørelsen skal der i kvalitetsrapporten fremgå karaktergennemsnit ved folkeskolens 9. klasseprøver i dansk, matematik og bundne fag for det samlede skolevæsen og for hver af de kommunale skoler. Elever i specialklasser (specialklasserækker/skole). Af disse aflagde 13 elever prøver i mindst fire af de bundne fag, 19 i dansk og 20 i matematik. Eleverne fra Kløver-Skolen klarer sig bedre til prøverne end elever fra specialklasserækkerne. Elever i normalklasser. 2011/2012 2012/2013 2013/2014 2014/2015 Bundne fag: Sønderborg 6,3-5,4 4,6 Landsgennemsnit 4,7-4,5 4,9 Dansk: Sønderborg 5,2 4,3 3,8 4,3 Landsgennemsnit 4,4 4,1 4,0 4,5 Matematik: Sønderborg 8,5 4,8 5,3 3,8 Landsgennemsnit 4,3 4,2 3,8 4,3 Note: Data i denne og de nedenstående tabeller og grafer er for de bundne fag beregnet for elever, som har aflagt prøver i mindst fire ud af otte fag. Data for dansk og matematik er medregnet, når eleven har aflagt prøve i mindst 1 prøve indenfor fagene. Kilde UNI-C I skoleåret 2014/15 var der registreret 49 elever på 9. klassetrin på Kløver-Skolen (incl. Alssundklassen) (17) og i specialklasserækkerne (32) 2011/2012 2012/2013 2013/2014 2014/2015 Det er glædeligt, at karaktergennemsnittet i Bundne fag: Sønderborg 6,4 6,5 6,4 7,1 Landsgennemsnit 6,5 6,7 6,7 7,0 Dansk: Sønderborg 6,2 6,5 6,4 7,0 Landsgennemsnit 6,5 6,7 6,7 6,9 Matematik: Sønderborg 6,4 6,5 6,1 7,2 Landsgennemsnit 6,6 6,6 6,5 7,1 skoleåret 2014/15 ligger noget bedre end året før - og nu over landsgennemsnittet. Sidste år var der især fokus på drengenes mangelfulde præstationer, som trak kommunegennemsnittet ned. 9

Drenge Piger Drenge Piger Pigerne følger, i lighed med Bundne fag: 2013/14 2014/15 tidligere, landsgennemsnittet. Drengenes resultater har rykket Sønderborg 5,8 7,0 6,9 7,4 sig i positiv retning. Fra at ligge Landsgennemsnit 6,4 7,1 6,7 7,4 bekymrende lavt, ligger de nu Dansk: over landsgennemsnittet og Sønderborg 5,5 7,3 6,5 7,5 bedre end pigernes i matematik. Landsgennemsnit 6,0 7,4 6,3 7,6 Matematik: Sønderborg 6,1 6,1 7,5 6,9 Landsgennemsnit 6,7 6,3 7,2 7,0 Bundne fag, Dansk og Matematik fordelt på skole/køn over to skoleår. Skoler Ulkebøl Skole Sønderskov-Skolen Nørreskov-Skolen Nydamskolen Nordals Skolen Hørup Centralskole Humlehøj-Skolen Gråsten Skole Dybbøl-Skolen Broager Skole Augustenborg Skole Sønderborg Kommune Hele landet Bundne prøver Dansk Matematik 2013/14 2014/15 2013/14 2014/15 2013/14 2014/15 Piger 7,2 7,3 7,9 7,4 5,6 6,2 Drenge 7,1 6,3 7,4 5,4 6,6 7,3 Piger 7,0 7,9 7,2 7,8 6,8 7,5 Drenge 4,8 5,9 4,3 4,9 5,7 6,7 Piger 6,1 6,7 7,8 6,8 6,2 6,7 Drenge 4,8 5,7 5,5 5,2 5,1 5,5 Piger 7,2 8,4 6,5 9,0 5,2 7,1 Drenge 6,8 6,8 4,8 7,4 4,5 6,5 Piger 5,7 5,4 6,1 5,6 5,1 4,8 Drenge 4,8 6,0 4,5 5,8 4,9 6,6 Piger 7,4 7,4 7,0 7,5 5,9 6,8 Drenge 6,0 6,2 5,3 5,8 5,6 6,5 Piger 6,8 6,5 7,7 6,2 6,7 6,5 Drenge 5,4 6,0 4,4 5,6 4,9 6,4 Piger 7,6 7,0 7,8 7,3 6,5 6,6 Drenge 6,0 7,9 5,7 7,4 6,3 9,4 Piger 7,2 8,3 7,6 8,4 6,5 8,1 Drenge 6,6 8,3 6,2 7,6 7,2 9,2 Piger 7,5 8,3 8,0 9,0 6,9 8,0 Drenge 6,6 8,6 6,1 8,3 7,6 9,2 Piger 6,5 7,4 6,9 7,4 5,9 7,1 Drenge 5,6 6,5 4,9 6,0 6,7 7,4 Piger 7,0 7,4 7,3 7,5 6,2 6,9 Drenge 5,8 6,9 5,5 6,5 6,1 7,5 Piger 7,1 7,4 7,4 7,6 6,3 7,0 Drenge 6,4 6,7 6,0 6,3 6,7 7,2 10

3.1.2. Socioøkonomisk reference af de bundne prøver Soc. Økn. Ref. UVM Skole Skoleårene 07/08-09/10 Skoleårene 08/09-10/11 Skoleårene 09/10-11/12 Skoleårene 10/11-12/13 Skoleårene 11/12-13/14 Skoleårene 12/13-14/15 Ulkebøl Skole 0,5* 0,5* 0,3 0,1 0,1 0,1 Sønderskov-Skolen -0,3-0,2-0,4* -0,4* -0,5* -0,2 Nørreskov-Skolen -0,1 0,0 0,1-0,3-0,5* -0,6* Nydamskolen 0,1 0,3 0,3 0,4* 0,3 0,3 Nordals Skolen -------- -------- -0,4* -0,5* -0,5* -0,5* Hørup Centralskole 0,3 0,3 0,3 0,4* 0,1-0,1 Humlehøj-Skolen 0,6* 0,3 0,2-0,3-0,3-0,6* Gråsten Skole 0,0 0,0 0,3 0,6* 0,4* 0,4* Dybbøl-Skolen 0,2 0,1 0,2 0,2 0,1 0,2 Broager Skole 0,1 0,1 0,1 0,3 0,2 0,6* Augustenborg Skole 0,0 0,4-0,1-0,3-0,6* -0,3 Undervisningsministeriet kigger også på skolernes præstationer ud fra skolens elevsammensætning også kaldet den socioøkonomiske reference. Den tager højde for, at eleverne har forskellig social baggrund og viser, om skolerne, ud fra elevgrundlaget, klarer sig over, under eller på forventet niveau dvs. undervisningseffektivitet. For at skolerne har præsteret som forventet ud fra elevgrundlaget, skal resultatet ligge på 0. Hvis resultatet er positivt, har skolen som udgangspunkt præsteret over forventet, og under forventet, hvis resultatet er negativt. På grund af den statistiske usikkerhed, er det dog kun resultater markeret med *, som er signifikante, altså viser, at skolen har klaret sig over eller under forventet. I ovenstående tabel ses skolernes socioøkonomiske reference for en treårig periode fra skoleåret 2007/08 og frem. Der er fire skoler Sønderskov-Skolen Nørreskov-Skolen Nordals Skolen Augustenborg Skole, som i 2014 over en længere periode har præsteret signifikant under forventet. Forvaltningen har derfor særligt fokus på det faglige niveau for disse skoler. Der har været afholdt møder med Augustenborg Skole, Nørreskov-Skolen og Sønderskov-Skolen enkeltvis, hvor årsager til de manglende resultater er blevet drøftet. Skolerne arbejder herefter lokalt med det faglige løft som indsatspunkt. I starten af 2016 afholdes et opfølgningsmøde. I december 2015 har ministeriet offentliggjort karaktergennemsnittet korrigeret for socioøkonomiske reference for perioden 2012/13 2014/15. Humlehøj-Skolen præsterer i denne periode signifikant under forventet, medens resultaterne fra Augustenborg Skole og Sønderskov-Skolen er bedre end tidligere. Eleverne fra Gråsten Skole og Broager Skole klarer prøverne over forventet. 11

Nordals Skolen er udtaget til tilsyn: Nordals Skolen er af Undervisningsministeriet udtaget til tilsyn på baggrund af en screening af skolens resultater og en nærmere analyse af screeningsresultatet. Den seneste screening af skolens resultater er sket på baggrund af følgende indikatorer: resultater fra 9. klasseprøven i dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi elevernes overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse efter 15 måneder socioøkonomiske referencer for 9.-klasseprøverne resultater fra de nationale test i dansk og matematik Nordals Skolen er udtaget til tilsyn, fordi skolens resultater to år i træk er blandt de ti procent laveste på landsplan for så vidt angår resultaterne fra 9.-klasseprøven i dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi (i mindst tre ud af de fire fag). I samarbejde med en læringskonsulent i undervisningsministeriet har skolen sammen med forvaltningen igangsat en proces, der bl.a. understøtter de tiltag, som skolen allerede har fokus på. Læringskonsulenten vejleder ligeledes skolen med forslag til redskaber og tiltag, som kan supplere dette. Forvaltningen har en forventning om, at skolens tiltag og fokus sikrer øget faglighed i de kommende år. Ministeriet følger i begyndelse af 2016 op på det lokale arbejde med at forbedre resultaterne. 12

3.1.3. Andel af 9. klasseelever med karakteren 2 eller over i dansk og matematik Andelen af elever i normalklasser, som har opnået et gennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. Kilde: Uni-C Der har siden august 2015 været et adgangskrav til erhvervsuddannelserne, om at eleverne skal have et gennemsnit på 2 i både dansk og matematik fra folkeskolen. Som det fremgår af grafen ovenfor, klarer 92,4 procent af eleverne dette i skoleåret 2014/15, mod 89,5 i skoleåret før. Fordelt på køn ligger både drenge og piger i Sønderborg i forhold til landsplan en anelse under. Drengene har dog rykket sig fra 85 til 91,9 procent. Pigerne falder fra 94 til 93 procent. Fordelt på skole. Kilde Uni-C Antalsmæssigt drejer det som om 47 elever (27 drenge og 20 piger) i skoleåret 2014/15 mod 70 elever (50 drenge og 20 piger) i 2013/14, som ikke opnåede et gennemsnit på 2 i dansk og matematik. Fordelt på skoler er Dybbøl-Skolen gået fra 9 elever sidste år til 0 elever i år. Også Augustenborg Skole (fra 6 til 2 elever) og Nordals Skolen (fra 12 til 6 elever) viser stor fremgang. Sommerkursus 2015 Sønderborg Kommune har, i lighed med 14 andre kommuner, fået godkendt et 2-årigt projekt, til at gennemføre sommerkurser. Sommerkurset tilbydes unge, der af erhvervsskolerne er blevet betinget optaget på erhvervsuddannelse fra august 2015. De unge opfylder ikke adgangskravet (mindst 2.0 i henholdsvis dansk og matematik), og bestod ikke den første optagelsesprøve på erhvervsskolen. 13

Sønderborg Kommune afviklede sommerkurset i ugerne 30 og 31 som et internatforløb på Kerteminde Efterskole. Forløbet blev planlagt og gennemført af firmaet UngeMedPower. Formålet var at ruste eleverne til endnu en optagelsesprøve på erhvervsskolerne (dansk og/eller matematik) Ti elever deltog, hvoraf de fire kom fra andre kommuner end Sønderborg. Af de ti elever bestod fem efterfølgende optagelsesprøve nr. 2. Der er for nuværende en evaluering i gang i forhold til, hvordan forløbet næste år kan optimeres. Forårsskole Der arbejdes med eventuel etablering af forårsskole internt i Sønderborg Komme som et tilbud til de elever, der ikke har de nødvendige kompetencer i forhold til at blive erklæret uddannelsesparate. Forårsskolen tænkes organiseret i ungdomsskoleregi i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning, UU. 14

3.2. Resultater af nationale test ( 2.2) Resultater udledt af nationale test er fortrolige, og kan derfor ikke medbringes i den offentlige rapport. Det er dog tilladt at vise følgende: om skolen opnår det nationale mål om at mindst 80 % af eleverne er gode til at læse og regne. om andelen af elever, der er gode til dansk, læsning og matematik i de nationale test, er steget eller faldet i forhold til forrige skoleår. om andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning og matematik er reduceret eller steget i forhold til forrige skoleår Dette vises i nedenstående tabeller markeret med farver. Børne- og uddannelsesudvalget får forelagt de enkelte skolers konkrete resultater og det kommunale gennemsnitlige resultat på en lukket dagsorden. 15

3.3. Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelsen ( 2.3) Det er regeringens målsætning, at mindst 95 procent af de, som går i 9. klasse i 2014/2015, skal gennemføre en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Til at sikre at der sættes fokus på denne målsætning, skal det af kvalitetsrapporten fremgå, hvor mange elever der hhv. tre og 15 måneder efter, at de har afsluttet 9. klasse, er i gang med en uddannelse samt en uddannelsesstatus for det samlede skolevæsen hhv. ni måneder efter folkeskolens 9. og 10. klasse og seks år efter afsluttet 9. klasse. Parallelt med 95 procent-målsætningen ligger der i Erhvervsuddannelsesreformen (EUD) et mål om, at flere elever vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. I 2030 er målet, at 30 procent af en årgang vælger en erhvervsuddannelse. Nedenfor vises de nyeste tal fra Undervisningsministeriets Datavarehus. Overgang fra 9. klasse til Ungdomsuddannelse hhv. tre og 15 mdr. efter afslutning af 9. klasse. Skole tre mdr. 15 mdr. Ahlmann-Skolen - ( 61,4) 95,3 (90,9) Augustenborg Skole 43,2 (67,4) 97,8 (94,3) Broager Skole 50,0 (32,8) 87,5 (93,0) Dybbøl-Skolen 39,4 (38,0) 93,0(92,0) Fryndesholm Skole - (31,8) 77,3 (89,2) Gråsten Skole 39,4 (50,7) 95,8 (96,6) Humlehøj-Skolen 39,5 (41,2) 86,3 (86,5) Hørup Centralskole 47,8 (39,1) 89,7 (88,4) Kløver-Skolen - (-) - (75,0*) Nordals Skolen, Havnbjerg afd. - (33,3) 63,0 (56,7*) Nordals Skolen, Nordborg afd. 61,0 (65,5) 86,2 (86,1) Nydamskolen 46,4 (36,8) 87,3 (90,6) Nørreskov-Skolen 47,6 (44,8) 94,8 (87,0) Sønderskov-Skolen 41,9 (34,9) 93,7 (88,7) Ulkebøl Skole 39,6 (39,3) 96,7 (85,7) Sønderborg Kommune 43,2 (43,4) 90,2 (86,1) Landsgennemsnit 42,3 (42,8) 87,4 (86,5) Kilde: UNI-C. * specialklasse/skole Tabellen viser andel i procent af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse hhv. tre og 15 mdr. efter afslutningen af 9. klasse. Andelen efter tre og 15 mdr. vises for elever, der har afsluttet 9. klasse i hhv. 2014 (tre mdr.) og 2013 (15 mdr.). Tallene i ( ) er tal fra kvalitetsrapporten 2014. Der er sket et stort spring i andelen af elever, som 15 måneder efter 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse. Søgningen til erhvervsuddannelserne er i Sønderborg Kommune steget, selvom den på landsplan er faldet. For de elever, som i Sønderborg afsluttede 9. klasse i 2013, gik 21,9 procent 15 måneder efter på en erhvervsuddannelse. På landsplan var dette 18.7 procent 16

Uddannelsesstatus for det samlede skolevæsen hhv. ni måneder. efter folkeskolens 9. og 10. klasse og seks år efter afsluttet 9. klasse. Fastholdelse i ungdomsuddannelse ni mdr. efter de unge forlader grundskolen. (inklusive specialklasser) Andel af elever i 9. klasse inklusive specialklasser, der forventes at fuldføre mindst én ungdomsuddannelse inden for seks år efter afslutning af 9. klasse. Vi er endnu langt fra 95 procent-målsætningen. Bemærk dog, at flere elever end tidligere, er påbegyndt en uddannelse. UddannelsesParathedsVurderingen (UPV). Fra skoleåret 2014/15 blev det lovkrav, at alle elever i 8. klasse skal vurderes på deres foreløbige uddannelsesparathed. I skoleåret 2015/16 skal alle elever i 9. klasse vurderes på deres endelige uddannelsesparathed ifølge den nye vejledningsbekendtgørelse. Det er skolen, der i første omgang vurderer alle eleverne ud fra nedenstående parametre, efter at den enkelte elev har tilkendegivet, hvilken uddannelsesretning de påtænker (erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse). Dette skal være afsluttet senest 1. december. Efterfølgende revurderer UU-vejlederen parathedsvurderingen (afsluttet senest 15. januar). De faglige forudsætninger. Standpunktskaraktererne omregnes til et gennemsnit, og en elev med et gennemsnit på 4,0 eller derover opfylder de faglige forudsætninger for at være uddannelsesparat. I 9. klasse ændrer det faglige krav sig, såfremt den unge ønsker en erhvervsuddannelse (2.0 i dansk og 2.0 i matematik). 17

De personlige forudsætninger. Vurderingen er en afvejning indenfor følgende områder: 1) Motivation, som blandt andet vises ved nysgerrighed og åbenhed. 2) Selvstændighed, herunder at eleven tager initiativ i opgaveløsninger. 3) Ansvarlighed, herunder at eleven er forberedt til timerne. 4) Mødestabilitet, herunder rettidighed og lavt fravær. 5) Valgkompetence over for det forestående valg af ungdomsuddannelse eller andet. De sociale forudsætninger. Vurderingen er en afvejning indenfor følgende områder: 1) Samarbejdsevne, herunder at kunne løse opgaver sammen med andre, overholde fælles aftaler og bidrage positivt til fællesskabet. 2) Respekt, herunder udvise forståelse for andre mennesker. 3) Tolerance, herunder kunne samarbejde med mennesker, der er anderledes. 4) Konflikthåndtering. Når en elev i 8. klasse bliver vurderet foreløbigt ikke-uddannelsesparat, vil forældrene blive inddraget. Elev, forældre, skole og UU beskriver sammen en indsats for, at eleven med udgangen af 9. klasse er uddannelsesparat. I nedenstående tabel fremgår, hvor mange der blev erklæret ikke-uddannelsesparate ved vurderingen i 8. klasse, og hvor mange der i oktober samme år, hvor eleverne går i 9. klasse, stadig figurerer som ikke-uddannelsesparate. Oversigt over ikke-uddannelsesparate elever, som i februar gik i 8. klasse og oktober i 9. klasse. Skole Antal februar 2015 (8. kl.) Procent Antal oktober 2015 (9. kl.) Procent Augustenborg Skole 22 30 % 12 21 % Broager Skole 16 28 % 9 21 % Dybbøl-Skolen 21 25 % 13 18 % Gråsten Skole 17 21 % 17 26 % Humlehøj-Skolen 18 30 % 11 19 % Hørup Centralskole 24 30 % 17 21 % Nordals Skolen 24 36 % 14 25 % Nydamskolen 15 21 % 15 29 % Nørreskov-Skolen 22 45 % 12 31 % Sønderskov-Skolen 29 48 % 27 49 % Ulkebøl Skole 21 30 % 17 34 % Folkeskoler i alt 229 31 % 164 28 % Note: I skoleåret 2014/15 var der 738 elever på 8. klassetrin på de kommunale folkeskoler. Mange elever vælger efterskole i 9. klasse og derfor startede der kun 598 elever i 9. klasse i august 2015. Dvs. at opgørelsen i oktober er baseret på færre elever, hvorved procentandel evt. er større selvom antallet af ikke-uddannelsesparate faktuelt er mindre. 18

Ændringer for ungdomsuddannelser. Der er sket store ændringer i forhold til erhvervsuddannelserne gældende fra august 2015. I forbindelse med EUD-reformen kom følgende ændringer: Adgangskrav med mindst 2 i dansk og matematik (prøvekarakter fra 9. eller 10. klasse). Øget faglighed på selve erhvervsuddannelserne. Disse krav medførte en reduktion på søgningen til erhvervsuddannelserne - og en tilsvarende søgning til 10. klasse, hvor 40 elever startede på den nye erhvervsrettede 10. klasse (EUD10). Den fulde effekt af EUD-reformen kommer derfor først til udtryk sommeren 2016. 1. august startede Den Kombinerede Ungdomsuddannelse i Sønderborg, hvor 26 unge startede på uddannelsen. Dette uddannelsestilbud er rettet mod unge, der ikke umiddelbart har forudsætningerne for at påbegynde en ungdomsuddannelse. Uddannelsen skal være rettet mod, at de unge opnår personlige, sociale og faglige kompetencer, således at de kan opnå tilknytning til det lokale arbejdsmarked. Uddannelsen er SU-berettiget, og giver efter 2 års uddannelse, titel som Erhvervsassistent. Det forventes, at EGU (Erhvervsgrunduddannelsen) vil opleve en større søgning som konsekvens af de øgede krav til erhvervsuddannelserne. EGU er en individuelt planlagt uddannelse, hvor praktikken er omdrejningspunktet. Der er krav om minimum 20 ugers skolegang. Frem til 2013 var der tilskud i forbindelse med lønudgiften, men med dennes bortfald, er det primært i kommunale sammenhænge, at praktikaftaler kan indgås. Når de unge i Sønderborg Kommune har gennemført en ungdomsuddannelse, opleves en stor fraflytning, da de unge påbegynder videregående uddannelser andetsteds. Blandt de unge, der i aldersgruppen 20-24 år ikke har opnået en uddannelse, udgør drengene/de unge mænd 1/3-del flere end pigerne/de unge kvinder. Uddannelse og Job I skoleåret 2015/16 er UU-Sønderborg købt til at forestå undervisningen i det timeløse fag Uddannelse og Job i de 33 kommunale 9. klasser ( 7 stk. 4 i folkeskoleloven). Forløbet er udbudt som en konsekvens af dels folkeskolereformen, hvor alle elever skal udfordres på deres uddannelsesvalg, og dels som konsekvens af vejledningsreformen, hvor de uddannelsesparate elever modtager mindre uddannelsesvejledning. Det er lovgivningsmæssigt skolen og forældrene, der er ansvarlige for, at de uddannelsesparate elever udfordres og tilmeldes, hvilket forløbet også skal opkvalificere. Forløbet er inddelt i tre dele: Del 1: En bred introduktion til ungdomsuddannelsesmuligheder, både i form af besøg udefra, og arbejdet med elevens selvkendskab i relation til uddannelsesvalget. Del 2: En specifik præsentation af mulighederne indenfor erhvervsuddannelserne, også med et særligt fokus på mulighederne i forbindelse med EUX. Der arbejdes på klassen i grupper og med besøg udefra. Del 3: En detaljeret vejledning med henblik på den forestående tilmelding til ungdomsuddannelse eller 10. klasse. Der vil i grupper blive arbejdet med studieretningsvalget/valg af linje på 10. klassetrin/retskrav på optagelser/fagretning i forbindelse med erhvervsuddannelsesvalget og procedure frem mod tilmelding. Forløbet følges af en kandidatstuderende (pædagogik), som i februar kommer med en evaluering af forløbet. 19

3.4. Resultater af den obligatoriske trivselsmåling ( 2.4) Et af målene i skolereformen er, at elevernes trivsel skal styrkes. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling gennemfører i denne anledning en årlig obligatorisk trivselsmåling i folkeskolen, og samme ministerium har nedsat en ekspertgruppe til udvikling af spørgsmål til eleverne. Svarene på disse spørgsmål har kommunen pligt til at indberette og handle på og skal ses i den sammenhæng, at skolereformen prioriterer trivslen højt som fundament for at børn og unge bliver så dygtige, de kan. Den obligatoriske trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen, 4. 9. klassetrin. Data indsamles én gang om året, og indikatorerne er dannet på baggrund af statistiske analyser og er udtryk for grupperinger af spørgsmål. For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene ud fra tallene 1 til 5, hvor 1, mørk farve, repræsenterer ringest mulige trivsel og 5, lys farve, bedst mulige trivsel. Elevernes trivsel beskrevet ud fra de ministerielle obligatoriske målinger Som bilag til rapporten er suppleret med beskrivelser af elevernes trivsel i forhold til social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Beskrivelserne omhandler eleverne på 0.-3. og 4. 9. klassetrin og sammenligner landsgennemsnittet set i forhold til Sønderborg Kommune. Målingen er fra skoleåret 2014/15 for 4. - 9. klassetrin og datakilden er Styrelsen for It og Læring. 20

Social trivsel Den sociale kapital på skoleområdet har gennem flere år haft særligt fokus i Sønderborg Kommune. En skole med høj social kapital vil være kendetegnet ved høj trivsel og god faglig score samt lavt fravær. Spørgsmål til eleven omkring sindsstemning, ensomhed, tilhørsforhold, accept, mobning og tryghed ligger for de fleste parametre på samme niveau som landsgennemsnittet enkelte afvigelser er forekommende, men kun i mindre grad. Ved flere målinger scorer vore folkeskoler endog fra bedre til væsentligt bedre end landsgennemsnittet. Faglig trivsel Ved spørgsmål til fagligheden fx om eleverne lærer det, de gerne vil, om de opnår fastlagte mål, om de kan koncentrere sig i timerne, og om de oplever faglige fremskridt ligger svarprocenterne tæt op ad landsgennemsnittet. Støtte og inspiration Spørgsmålene er fx om lærerne hjælper med at lære på andre måder, som virker godt, om undervisningen giver lyst til at lære, om lærerne støtter og hjælper, når der er brug for det, om undervisningen er kedelig/spændende og om elevernes idéer inddrages i undervisningen. Igen ligger svarprocenterne tæt op ad landsgennemsnittet. Ro og orden Spørgsmålene er fx om læreren kan få ro i klassen, om lærerne møder præcist og om eleven kan høre, hvad læreren siger. Også her ligger vi tæt op ad landsgennemsnittet. Samlet konklusion på de fire parametre Målt ud fra et landsgennemsnit er vore elever i god trivsel i skolen. Allerede siden 2009 har en politisk godkendt handleplan for sundhed og trivsel i folkeskolen været to forvaltningers vigtigste værktøj for udmøntning og understøttelse af flere indsatsområder til forbedring af elevernes sundhed og trivsel. Arbejdet har haft stort fokus gennem de to politiske udvalg, Sundhedsudvalget og Børne- og uddannelsesudvalget. Med dette arbejde har Sønderborg Kommune tidligt i processen været godt gearet til implementeringen af den nye reform, og derved har eleverne på dette område haft gode og kvalitative rammer for opnåelse af at blive så dygtige, som de kan. I samme forbindelse er flere skoler blevet certificerede bevægelsesskoler (Ahlmann-Skolen, Augustenborg Skole, Broager Skole, Dybbøl-Skolen, Gråsten Skole, Humlehøj-Skolen, Nydamskolen, Kløver-Skolen, Sønderskov-Skolen; Ulkebøl Skole) hvilket indikerer, at hele skolens personale gennem et toårigt kursusforløb har fået kvalitetsløftet deres pædagogiske og didaktiske faglighed i forhold til øget trivsel, sundhed og bevægelse for eleverne. I forvaltningssammenhæng vil der være dialog med alle skoler omkring målingerne. De tilfælde, hvor trivselsmålingen indikerer særligt behov for opmærksomhed, vil have særligt fokus. 21

4. Klager til Klagenævnet for specialundervisning ( 3) Der er i forbindelse med visitationen til skoleåret 2015/16 ingen klager registreret. Faldet fra at have et af Danmarks højeste antal klagesager til nul klagesager de seneste to skoleår er resultatet af en målrettet indsats, gennemført i samarbejde med Odense Kommune og finansieret af Trygfonden. Kernen i indsatsen er større faglighed og åbenhed i visitationsforløbet samt dialog og fleksibilitet. Fagligheden og åbenheden foregår ved, at alle potentielle henvisninger bearbejdes i et sparringsforløb hvor skole, distriktspsykolog og tre psykologfaglige medarbejdere med sæde i visitationsudvalget fordyber sig i alle faglige aspekter i en sag ud fra et inklusionsperspektiv. Dialogen foregår også mellem visitation og forældre, der altid bliver inviteret til møde, når en henvisning resulterer i et afslag. 5. Undervisningskompetence ( 4) Med folkeskolereformen fulgte også større krav til lærernes faglighed. Regeringen har afsat 1 milliard kroner til efteruddannelse af lærere og pædagoger i folkeskolen frem mod 2020. Midlerne udmøntes forholdsmæssigt til kommunerne, der er forpligtede til at rapportere anvendelsen tilbage til ministeriet. Midlerne skal anvendes til kursusafgift. Udgifter til vikardækning skal dermed afholdes i kommunen. Det primære mål er fuld kompetencedækning af lærerne, hvilket indebærer, at 95 procent af undervisningstimerne i folkeskolen i 2020 skal varetages af lærere med undervisningskompetence (linjefag) i det pågældende fag. Herudover kan midlerne anvendes til prioriterede indsatsområder f.eks. med fokus på elevernes læring og trivsel, klasseledelse, inklusion, IT i undervisningen og uddannelse af vejledere/ressourcepersoner samt til efteruddannelse af ledere. Kompetenceudviklingen tilrettelægges i samarbejde med en godkendt uddannelsesinstitution. 22

Landsgennemsnit ** Sønderborg samlet Ahlmann-Skolen Augustenborg Skole Broager Skole Dybbøl-Skolen Fryndesholm Skole Gråsten Skole Humlehøj-Skolen Lysabild Skole Nordals Skolen Nybøl Skole Nydamskolen Nørreskov-Skolen Rinkenæs Skole Sønderskov-Skolen Ulkebøl Skole Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen 2015 Undervisningskompetence 2014/15 Alle fag 81,6 78,4 63,6 90,3 85,0 81,2 87,6 64,4 62,1 100 76,4 80,1 81,3 68,9 78,0 76,7 91,7 Dansk 93,2 93,8 86,3 100 96,5 100 100 81,0 72,2 100 95,9 100 93,9 94,8 86,3 100 95,2 Engelsk 84,2 81,8 79,2 97,9 100 89,9 100 45,6 46,9 100 77,8 50,0 100 69,8 100 85,1 91,7 Tysk 88,5 80,8 66,7 96,7 100 100 73,0 60,6 100 57,6 100 70,4 100 100 100 Kristendom 43,0 34,0 6,3 42,9 7,1 47,5 88,9 16,7 4,8 100 45,8 0,0 46,2 8,7 50,0 21,4 55,2 Historie 61,5 51,0 14,3 50,0 72,7 35,7 100 21,2 33,3 100 62,5 0,0 57,1 20,0 57,1 46,9 94,3 Samfundsfag 69,5 55,2 100 40,0 50,0 0,0 50,0 100 80,0 33,3 33,3 100 Idræt 77,5 77,1 31,4 93,6 74,6 74,3 100 59,0 70,2 100 60,0 86,7 80,6 100 100 90,0 90,2 Musik 84,5 87,8 63,6 100 93,5 80,0 100 100 50,0 100 100 100 100 100 63,6 88,6 81,8 Billedkunst 66,5 76,4 81,3 100 68,2 75,0 93,8 82,4 28,6 100 70,6 100 100 57,1 62,5 56,0 95,8 Håndværk og Design* 78,8 81,1 86,4 100 81,8 89,3 45,0 89,2 100 100 89,5 100 100 72,7 100 24,2 100 Madkundskab* 67,5 66,5 75,0 100 77,8 100 19,0 33,3 0,0 100 69,2 100 84,6 42,9 100 60,0 100 Matematik 86,3 78,2 66,7 95,0 88,0 74,3 100 62,5 85,0 100 63,6 83,3 66,7 54,5 83,3 74,1 100 Fysik/kemi 95,1 92,5 100 100 100 100 66,7 88,9 100 100 100 66,7 Geografi 68,6 55,4 60,0 75,0 55,6 50 66,7 25,0 75,0 33,3 33,3 87,5 Biologi 80,1 81,0 100 100 71,4 88,2 40,0 100 71,4 73,3 73,3 100 Natur/Teknik 55,8 50,5 16,7 37,5 73,5 50,0 86,4 32,1 42,9 100 70,0 50,0 41,7 0,0 33,3 54,1 66,7 * = Nye fag ingen data fra skoleåret 2013/14. Hørup Centralskole er ikke blevet registreret i undersøgelsen, og dermed heller ikke med i skemaet. Felter med grøn farve viser, at der er samme eller flere timer, som læses af lærere med linjefagskompetence end skoleåret før. Grå farve, at det er færre. Nydamskolen og Lysabild Skole var sidste år ikke registreret korrekt hvorfor indikationen om færre/flere ikke kan vises. Gråsten Skole står med 0 % i samfundsfag det er en fejl i forhold til indberetningen. Det skulle have været 100 %. 23

Landsgennemsnit ** Sønderborg samlet Ahlmann-Skolen Augustenborg Skole Broager Skole Dybbøl-Skolen Fryndesholm Skole Gråsten Skole Humlehøj-Skolen Lysabild Skole Nordals Skolen Nybøl Skole Nydamskolen Nørreskov-Skolen Rinkenæs Skole Sønderskov-Skolen Ulkebøl Skole Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen 2015 Undervisningskompetence 2014/15 Alle klasser 81,6 78,4 63,6 90,3 85,0 81,2 87,6 64,4 62,1 100 76,4 80,1 81,3 68,9 78,0 76,7 91,7 1. klasse 77,4 75,6 72,0 92,0 80,0 81,9 94,0 56,0 42,0 100 68,0 88,0 76,0 58,3 84,0 82,3 70,7 2. klasse 77,8 70,3 70,0 88,0 74,7 76,6 92,0 36,0 60,0 100 56,0 56,0 60,0 64,6 80,0 66,2 82,7 3. klasse 78,4 75,5 74,1 90,4 75,0 73,5 100 75,0 51,9 100 71,2 92,3 65,4 52,7 65,4 67,5 96,2 4. klasse 78,6 77,4 71,4 80,0 84,4 70,8 90,5 67,6 56,7 100 86,7 73,3 90,0 52,7 83,3 72,0 88,9 5. klasse 80,0 79,4 61,4 75,0 89,2 77,4 94,8 64,5 54,8 100 79,2 90,3 90,3 80,7 96,8 75,5 100 6. klasse 79,1 75,2 40,0 90,8 79,0 84,2 82,1 62,4 48,4 100 74,4 79,4 62,9 68,7 58,1 84,3 96,2 7. klasse 86,5 84,2 97,5 95,6 100 71,3 61,9 82,2 82,2 82,6 79,1 95,6 8. klasse 87,1 80,5 97,7 91,9 79,8 62,9 79,6 80,6 80,6 68,5 77,2 95,7 9. klasse 88,9 85,7 95,0 91,1 92,5 73,3 78,3 78,3 96,2 80,2 81,3 95,0 ** Landsresultatet er rettet den 21/1 2016, idet ministeriet har udsendt en korrektion pga. forkert behandling af resultaterne. 24

6. Inklusion ( 5) Regeringen og KL er enige om, at der skal arbejdes med en omstilling af folkeskolen, således at en stigende del af eleverne inkluderes. Dette skal bl.a. måles på, at andelen af elever, der inkluderes i den almene undervisning øges. Målet på landsplan er således, at andelen af elever i almindelig undervisning i 2015 skal være på 96 procent af det samlede elevtal i folkeskolen. Andel elever, der modtager undervisning i den almene under- visning, Sønderborg (bopælskommune) Integrationsgraden beregnes som antal elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning i forhold til det samlede elevtal på de kommunale skoler. Dvs. elever, der ikke modtager undervisning i specialklasser/skole i forhold til det samlede antal elever i kommunale skoler (folkeskoler og specialskoler). Som det kan ses, er inklusionsgraden 94,7 procent i 2014/15 i Sønderborg. På landsplan er den 95,2 procent Sønderborg Kommune er fortsat et stykke fra en inklusionsgrad på 96 procent. Dette skal dog ses i relation til, at flere og flere elever fra normalklasser søger til friskole/privatskole. Og da inklusionsgraden alene bliver beregnet ud fra elever, som går i folkeskolen, vægter den enkelte segregerede elev mere, end hvis flere elever var forblevet i de kommunale skoler. Ifølge lovgivningen sker henvisning til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand på baggrund af en vurdering af elevens behov for specialundervisning og særlig støtte. 25

Inklusionsmidler 2014/15: Skole Timetildeling 2014/15 Segregeringsbidrag Tilbageført Særlige specialforanstalt. Midler i alt Ahlmann 995.686-100.000 238.832 120.500 1.255.018 Augustenborg 1.658.284-300.000 397.766 238.100 1.994.150 Broager 2.138.219-800.000 512.887 682.300 2.533.406 Dybbøl 3.080.181-100.000 738.832 618.000 4.337.013 Fryndesholm 519.333-100.000 124.570 151.100 695.003 Gråsten 1.905.414-600.000 457.045 583.800 2.346.259 Humlehøj 1.632.942-600.000 391.753 143.800 1.568.495 Hørup 2.023.608-500.000 485.395 177.600 2.186.603 Lysabild 530.078-300.000 127.148 178.200 535.426 Nordals 1.772.895-600.000 425.258 173.400 1.771.553 Nybøl 447.701 107.388 39.700 594.789 Nydam 1.643.957-1.100.000 394.330 462.600 1.400.887 Nørreskov 1.600.978-400.000 384.021 259.300 1.844.299 Rinkenæs 479.936-100.000 115.120 354.000 849.056 Sønderskov 2.691.718-200.000 568.729 187.200 3.247.647 Ulkebøl 2.213.433-200.000 530.928 490.300 3.034.661 I alt 2014/15 25.334.363-6.000.000 6.000.002 4.859.900 30.194.265 I alt 2013/14 22.735.933-3.786.000 3.786.000 6.737.130 29.473.063 Tabellen viser tildelingerne i kr. til skolerne til inklusionsrettede foranstaltninger for skoleåret 2014/15 Der er indført incitamentsfremmende ordninger, der skal øge inklusionsgraden. Tildelingen til skolerne er således øget med 25 mio. kr. til løsning af inklusionsopgaver. Det er endvidere besluttet, at når en elev visiteres til et segregeret tilbud, bidrager skolen med et segregeringsbidrag på 100.000 kr. samt mister den almindelige elevtildeling på ca. 50.000 kr. Det betyder i praksis, at skolen som udgangspunkt har udlagte inklusionsmidler plus ca. 150.000 kr. / elev, der inkluderes i stedet for at blive segregeret. Skolerne bestemmer selv, hvordan inklusionsindsatsen skal løses og af hvilken medarbejdergruppe. På næste side fremgår, hvordan de enkelte skoler har prioriteret brug af inklusionsmidlerne. 26

Forbrug 2014/15 Ahl Aug Bro Dyb Fry Grå Hum Hør Inklusionsindsats Alm. lærertimer 554.001 1.063.325 231.876 1.876.455 537.619 1.436.948 89.355 380.206 To-lærertimer 247.887 349.108 504.955 560.500 184.079 Pædagogtimer 1.518.993 421.532 591.761 2.031.480 196.222 378.594 535.572 554.040 Andre faggrupper 346.266 184.680 387.828 519.951 Specialundervisning. Lærertimer 555.788 544.619 893.550 405.076 250.194 26.807 1.103.236 Pædagogtimer 406.758 978.919 193.914 Andre faggrupper 222.849 295.488 484.785 Andre inklusionsrettede udgifter 28.000 16.234 156.556 10.999 50.000 Inklusionsrettet kompetenceudvikling 12.371 9.620 56.370 128.320 13.436 20.000 Forbrug i alt 2.755.639 2.069.250 3.275.017 5.014.411 1.138.918 3.190.177 1.807.412 3.295.297 Bevilliget i alt 1.255.018 1.994.150 2.533.406 4.337.013 695.003 2.346.259 1.568.495 2.186.603 Forbrug 2014/15 Lys Nor Nyb Nyd Nør Rin Søn Ulk Inklusionsindsats Alm. lærertimer 160.839 258.355 691.012 1.058.559 190.624 1.399.895 1.310.540 To-lærertimer 192.801 1.836.200 Pædagogtimer 235.467 1.292.760 188.374 1.260.441 502.330 780.273 Andre faggrupper 313.956 55.404 461.700 461.700 Specialundervisning Lærertimer 321.678 214.452 Pædagogtimer 166.212 332.424 188.835 369.360 207.765 831.060 Andre faggrupper 369.360 Andre inklusionsrettede udgifter 50.000 15.000 Inklusionsrettet kompetenceudvikling 124.000 50.000 15.000 Forbrug i alt 710.262 1.807.239 668.345 2.498.329 1.878.724 1.391.044 4.155.240 3.398.573 Bevilliget i alt 535.426 1.771.553 594.789 1.400.887 1.844.299 849.056 3.247.647 3.034.661 Forbrug 2014/15 Sønderborg. Inklusionsindsats Alm. lærertimer 11.239.609 To-lærertimer 3.875.530 Pædagogtimer 10.487.839 Som det fremgår af skolernes tilbagemeldinger omkring forbrug af midler til inklusion, så bruges der knap ni millioner kr. mere, end der er tildelt. Andre faggrupper 3.377.685 Specialundervisning Lærertimer 4.315.400 Pædagogtimer 3.675.247 Andre faggrupper 1.372.482 Andre inklusionsrettede udgifter 281.789 Inklusionsrettet kompetenceudvikling 429.117 Forbrug i alt 39.054.698 Bevilliget i alt 30.194..265 27

7. Politisk besluttede indsatsområder 7.1. Elevfravær I Børn og Familie er der iværksat et projekt, NeedU, hvor fire medarbejdere i perioden fra september 2014 til december 2016 skal arbejde med at mindske børn og unges fravær samt styrke trivslen i dagtilbud og skole. I løbet af det første år har teamet primært arbejdet med elever fra mellemtrinnet og op gennem udskolingen på baggrund af henvendelser fra forældre eller fra skolen. Det er tydeligt, at der er skoler, der gerne inddrager NeedU og andre, der endnu ikke tænker teamet ind som sparringspartnere. NeedU arbejder dels i skolen og dels i hjemmet og dels i netværket i forsøget på at skabe nye forståelser og fortællinger omkring den unge. Opgaverne i teamet er mangeartede og indsatsen tager altid udgangspunkt i den konkrete elev og problemstilling. NeedU arbejder blandt andet med individuelle samtaleforløb med børn og unge samt udvikling af strategier i familien. I enkelte tilfælde rykker NeedU-medarbejderen ud i hjemmet og hjælper for eksempel den unge med at komme af sted om morgenen. I andre tilfælde arbejdes gennem læreren, forældrene, venner eller andre fagpersoner. Der foretages pt. en midtvejsevaluering af projektet. Denne ventes færdig i starten af 2016. I evalueringen kigges primært på effekten af de forløb, teamet har været involveret i - ikke specifikt på den samlede fraværsprocent i kommunen. Fraværsstatistikkerne viser, at der fortsat er en gruppe elever med massivt fravær, som teamet ikke har formået at få tilbage til skole eller i trivsel. Disse konkrete tilfælde er alle sociale sager, hvor der gennem mange år har været arbejdet på at skabe bedre trivsel for den unge og i familien. Omvendt opleves det, at succeskriterierne er højest i de sager, hvor fraværet er begyndende eller moderat (under 30 dage) samt i de sager, hvor der er eller skabes et godt samarbejde mellem den unge, forældre, skole og NeedU. NeedU kan iværksættes på baggrund af henvendelse fra forældre eller skole via modtagelsen@sonderborg.dk, hvor problemstillingen kort beskrives. Herefter vil man blive kontaktet af en af teamets medarbejdere. De følgende tre tabeller viser fravær for skoleåret 2014/15 for alle elever samt en udvikling af massivt fravær for skoleårene 2010/11 til 2014/15. Som noget nyt vises også fraværsmønster for alle elever, således at man kan se, hvor stor en procentdel af eleverne, der har mellem 0-4 fraværsdage i skoleåret osv. 28

Skole Elevdage i alt Hele skoleåret 2014/15 Fravær antal dage i alt fordelt på fraværsårsag Fravær i procent fordelt på fraværsårsag afrundet til 1 decimal Sygdom Lovligt Ulovligt Total Sygdom Lovligt Ulovligt Total Ahlmann 60.212 1.806 1.013 717 3.536 3,0 1,7 1,2 5,9 Augustenborg 88.214 2.166 1.006 674 3.846 2,5 1,1 0,8 4,4 Broager 127.726 2.403 1.017 718 4.138 1,9 0,8 0,6 3,2 Dybbøl 177.087 4.635 2.187 476 7.298 2,6 1,2 0,3 4,1 Fryndesholm 32.986 782 352 131 1.265 2,4 1,1 0,4 3,8 Gråsten 109.091 3.999 1.139 241 5.379 3,7 1,0 0,2 4,9 Humlehøj 85.649 1.945 783 1.921 4.649 2,3 0,9 2,2 5,4 Hørup 118.128 4.130 1.760 555 6.445 3,5 1,5 0,5 5,5 Kløver 41.092 1.735 1.366 668 3.769 4,2 3,3 1,6 9,2 Lysabild 28.532 749 274 15 1.038 2,6 1,0 0,1 3,6 Nordals 101.869 3.426 1.466 1.147 6.039 3,4 1,4 1,1 5,9 Nybøl 24.701 621 225 17 863 2,5 0,9 0,1 3,5 Nydam 98.366 2.693 1.284 1.139 5.116 2,7 1,3 1,2 5,2 Nørreskov 85.869 1.941 936 406 3.283 2,3 1,1 0,5 3,8 Rinkenæs 26.677 697 211 32 940 2,6 0,8 0,1 3,5 Sønderskov 156.637 4.062 1.564 3.819 9.445 2,6 1,0 2,4 6,0 Ulkebøl 120.888 3.439 1.362 834 5.635 2,8 1,3 0,7 4,7 Totalt 1.483.724 41.229 17.945 13.510 72.684 2,8 1,2 0,9 4,9 Skoleåret 2013/14 3,0 1,4 0,7 5,1 Skoleåret 2012/13 3,4 1,3 0,7 5,4 Skoleåret 2011/12 3,1 1,4 0,6 5,1 Skoleåret 2010/11 3,3 1,2 0,5 5,0 Skoleåret Skoleåret Skoleåret Skoleåret Skoleåret 2010/11 2011/12 2012/13* 2013/14 2014/15 Elever i folkeskolen i alt incl. specialklasser, modtagelsesklasser og Kløver-Skolen** 8.320 8.218 7.986 7.725 7.401 Antal elever med fravær med over 50 dage (ex. lovligt fravær) 89 81 93 73 75 Antal dage i gennemsnit for elever med fravær over 50 dage 84,4 79,3 68,4 86,7 83,5 Antal dage i gennemsnit pga. sygdom 38,9 45,0 36,6 51,8 37,3 Antal dage i gennemsnit pga. ulovligt fravær 45,5 34,3 31,8 34,9 46,2 Andel af det samlede antal elever, der har massivt fravær 1,07 % 0,99 % 1,16 % 0,94 % 1,01 % *Bemærk: Grundet lockoutperioden er fraværet for skoleåret 2012/13 beregnet på elever med over 45 fraværsdage. ** Korrigeret tidligere år pga. fejl, idet elever fra Kløver-Skolen og Modtagelsesklasserne ikke var talt med alle år. 29

Note: Lovligt fravær indgår ikke i tabellen. 7.2. Fagligt løft af drengenes standpunktskarakterer Der blev i forbindelse med vedtagelsen af Kvalitetsrapporten for 2014 godkendt, at der i dialog med skolerne skulle drøftes, hvordan drengenes faglige standpunkt kan hæves, således at de nærmer sig landsgennemsnittet. Ligeledes at andelen af drenge, der opnår prøvekarakteren 2 eller derover i dansk og matematik, hæves år for år med det fremadrettede mål, at 95 procent af en årgang opnår karakteren mindst 2. Resultat: Karaktergennemsnittet for drengene i forbindelse med 9. klasseprøverne er løftet markant fra 2014 til 2015. Drengene ligger i 2015 ligeledes over landsgennemsnittet i både dansk, matematik og for de bundne fag samlet. Andelen af drenge, som har opnået karakteren 2 eller over i dansk og matematik er steget fra 85 procent i 2014 til 91,9 procent i 2015. Der henvises i øvrigt til afsnit 3 Resultatoplysninger i denne rapport. Der har i løbet af 2015 været øget fokus på drengenes præstationer især og undervisningseffektivitet generelt, og det har resulteret i følgende: Temamøde i Fælles Rådgivende Organ omkring drengenes faglige niveau. På temamøde i Fælles Rådgivende Organ for skolebestyrelsesformænd og skoleledere holdt Ulla Sjørup et oplæg omkring mulige årsager til drengenes manglende præstationer. Med udgangspunkt i seks mulige årsager, blev der lavet seks plancher, som skolerne kunne arbejde videre med i de lokale bestyrelser. 30

Mulige årsager i overskrift: Lave forventninger til drengene Umodne drenge Mindset om drenge Undervisningen Elevernes livsstil Det fysiske miljø Forsøg med fritidskoordinatorer. Med inspiration fra blandt andet Japan etableres under ungdomsskolen en fritidskoordinatorfunktion, som skal være med til at spotte de svage elever og rådgive skolen og familien både i forhold til, hvordan eleven får mest ud af undervisningen samt skabe en sammenhæng mellem skole og fritid. Der er udpeget fire skoler, som skal afprøve projektet med fritidskoordinatorer. Skolerne er udpeget på baggrund af, at der på disse skoler er størst andel af elever, som er erklæret ikkeuddannelsesparate. (Nordals Skolen, Nørreskov-Skolen, Hørup Centralskole og Sønderskov- Skolen). Fokus på undervisningseffektivitet. Forvaltningen har særlig fokus på de skoler, som flere år i træk har ligget under forventet, når karaktergennemsnittet korrigeres for socio-økonomiske faktorer. Disse skoler har været inviteret til møder på forvaltningen, først enkeltvis og senere sammen, så de kan profitere af hinandens erfaringer. Det drejer sig i 2015 om Augustenborg Skole, Nørreskov-Skolen og Sønderskov-Skolen. Nordals Skolen har også underpræsteret, men da de er blevet udtaget til tilsyn, kører et særskilt forløb for den. Klasserumsledelse. Mange skoler arbejder allerede med klasserumsledelse, men dette forventes fremadrettet at blive intensiveret. Det forventes, at drengene vil profitere af den klare struktur, som klasserumsledelse er med til at synliggøre. Selvom drengenes præstationer har forbedret sig meget til 2015, anbefales det fortsat, at der er særlig fokus på det faglige niveau generelt. 7.3. Undervisningskompetence I Sønderborg Kommune er der, i samarbejde med UC-Syd, i skoleåret 2015/2016 igangsat følgende initiativer, der understøtter kompetenceløftet: afdækning af alle læreres undervisningskompetence med baggrund i denne afdækning udarbejder forvaltningen, i samarbejde med UC-Syd, en plan for undervisningskompetenceuddannelse (linjefag) for alle fag fra skoleåret 2016-2017 og frem mod 2020. uddannelsesforløb for alle skoleledelser i Elevcentreret skoleledelse Når undervisningskompetenceuddannelserne først igangsættes i skoleåret 2016-2017, skyldes det, at Sønderborg Kommunes bevilgede midler fra A.P. Møller Fonden i indeværende skoleår anvendes til en massiv uddannelse af undervisningsvejledere på alle skoler. Der er således ikke kapacitet på skolerne til at igangsætte yderligere uddannelse af lærerne. 31

7.4. Inklusion af elever i folkeskolen På baggrund af et udviklingsarbejde på specialområdet i 2014, gennemført af arbejdsgrupper med ledelses- og medarbejderrepræsentanter fra skoler, dagtilbud, PPR-funktionen, forvaltning Børn og Uddannelse samt forvaltning Social og Sundhed, er der udarbejdet en sammenfatning med en række anbefalinger vedrørende inklusion og specialområdet. Sammenfatningen med anbefalinger har efterfølgende været politisk behandlet, og der er truffet konkrete politiske beslutninger i perioden december 2014 juni 2015 med henblik på iværksættelse. Der henvises i øvrigt til rapporten Sammenfatning af udviklingsarbejdet på specialområdet, august. 2014, der er at finde på kommunens hjemmeside. Inklusionsstrategi Med udgangspunkt i anbefalingerne er der i Børn og Uddannelse arbejdet med flere indsatser og iværksat initiativer i 2015 med fokus på opstart af en fælles, overordnet strategi for inklusion og specialområdet i Børn og Uddannelse. Der er udarbejdet en plan og status for udviklingsarbejdet med bemærkninger og tidsplan formidlet til såvel skole- som dagtilbudsområdet. En samlet strategi med indsatser må forventes at skulle iværksættes og udvikles over år. Fælles definition på inklusion Den fælles definition i Børn og Uddannelse er udarbejdet for at opnå en fælles forståelse for begrebet inklusion. En kommende inklusionspolitik vil tage udgangspunkt i denne fælles forståelse, ligesom definitionen vil være et fælles afsæt, når der decentralt udarbejdes egne, lokale inklusionsstrategier. Definitionen er gældende fra 2015. Indsatsoversigt i Børn og Uddannelse samt caseflow For at skabe nødvendigt overblik, kvalificering og koordinering af tværgående samarbejde, indsatser, tilbud mv. i Børn og Uddannelse, herunder skoleområdet i samarbejde med Børn og Familie, er der udarbejdet en fælles Indsatsoversigt. Denne benævner de enkelte tilbud, en præcisering af tilbuddenes indhold, målgruppe for tilbuddene samt, hvor der kan findes yderligere information og vejledning. Derudover er der til brug i Børn og Uddannelse udgivet en caseflow, der beskriver indgangen til tværfagligt samarbejde med Børn og Familie, defineret som én indgang. Øget tværgående samarbejde mellem skole og PPR-funktionen/Børn og Familie Med henblik på at effektuere et øget tværgående samarbejde og opnå større fælles indsigt i emner og temaer vedrørende inklusion og specialområdet, deltager PPR-funktionen i relevante skoleledelsesmøder/specialledermøder. Der er et tæt samarbejde omkring behandling af visitationssager, hvor visitationsudvalget i Børn og Uddannelse nu udgøres af repræsentanter fra såvel PPR-funktionen som skoleforvaltningen med skole- og specialkonsulenter. Der er under Børn og Familie/PPR-funktionen udarbejdet en Samarbejdshåndbog for medarbejdere i Børn og Uddannelse, hvortil der er bidraget og sparret omkring viden om indsatser og behov for arbejdsgange mv. gældende også for skoleområdet. Med afsæt i lovgivning på skoleområdet, herunder bekendtgørelse vedrørende specialundervisning fra juni 2014, tilpasses eksempelvis visitationsprocedurer i samarbejde mellem skoleafdeling og PPR-funktionen dette med efterfølgende betydning for fx skoleafdelingens administrationsgrundlag, der præciserer tildeling til inklusion og specialområdet i skoleafdelingen samt ikke mindst arbejdsgange i forbindelse med tiltag/iværksættelse af inkluderende tiltag og/eller specialundervisning. Et nyt, tilpasset administrationsgrundlag er under udarbejdelse og effektueres i det nye år i samarbejde med skolerne. 32

Ansættelse af specialkonsulent samt opstart af arbejde vedr. mulig struktur for et kommende inklusionsteam samt kompetence- og vidensportal På baggrund af udviklingsarbejdet inden for inklusion og specialområdet i Børn og Uddannelse er der ansat en specialkonsulent. Denne har til opgave at bistå med bl.a. viden, vejledning og sparring på aktiviteter samt tilvejebringe initiativer på Børn og Uddannelses-området. Af konkrete aktiviteter i 2015 har det været vigtigt at igangsætte processer og deltagelse i bl.a. samarbejde mellem skoleafdeling og PPR-funktionen, koordinering af tværgående indsatser og projekter samt ikke mindst følge op/igangsætte forandringsprocesser vedrørende sammenlægning af specialklasser, se nedenstående. Endvidere er der i forvaltningen opstartet et arbejde med at afdække og skitsere mulige løsninger i forbindelse med behovet for et centralt udkørende inklusionsteam, der kan bistå med konkret faglig ekspertise, sparring og vejledning på opgaver vedr. inkluderende læringsmiljøer, specialpædagogisk praksisviden, stille forslag og initiere til samarbejde mellem medarbejdere, elever/forældre og eksterne samarbejdspartnere mv. Organisatorisk struktur fysisk organisering og sammenhæng Det er politisk besluttet, at der skal ske en ny-/videreorganisering af specialområdet for at kvalitetssikre undervisning og læring også i specialklasser og specialskole. Det er i denne forbindelse afgørende med viden, der kan støtte en positiv forandring hen imod målsætningerne for den inkluderende skole, herunder: støtte til elever med særlige behov og bidrage til en mere inkluderende tilgang kvaliteten i undervisningen i segregerede tilbud skal styrkes viden om, hvad der kendetegner god undervisning i specialklasser og specialskoler, herunder hvordan eleverne kan være en del af et fagligt og socialt fællesskab, dvs. fokus på såvel faglig udvikling som trivsel, ikke mindst med henblik på et fremtidssigte at kvalificere sig til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Med udgangspunkt i anbefalingerne er det vurderet, at det er hensigtsmæssigt at have en tæt kobling og placering af skoletilbud, der er fysisk placeret i nærheden af hinanden, så der er mulighed for samarbejde og inklusion i forskellige fællesskaber i såvel normal- som specialområdet. Sammenlægning til større specialpædagogiske enheder (specialklasser) vil i relation til normalområdet sikre større fokus og optimere forudsætninger for øget faglighed, videndeling og sparring på området. Der er i 2015 iværksat fusionsprocesser gældende for: målgruppen elever med socio-emotionelle problematikker og opmærksomhedsproblematikker, hvor specialklasseafdelingen i Havnbjerg/Nordals Skolen overgår til Hørup Centralskoles specialklasserække pr. 1.1.2016 målgruppen elever med generelle indlæringsvanskeligheder, hvor Nydamskolens specialklasserække overgår til Ahlmann-Skolens specialklasserække. Nydamskolens specialklasserække udfases over år, startende med indskolingseleverne pr. 1.8.2016, der, herefter over de kommende år, udfases. Desuden overflyttes specialklasserækken på Fryndesholm Skole til Ahlmann-Skolen pr. 1.8.2016. Der er i 2015 sket opstart med oplæg til politisk behandling vedr. oprettelse af ny specialklasse for målgruppen elever inden for autismespektret ligeledes placeret i relation til almen folkeskole Alssundklassen er nu organiseret under Kløver-Skolen 33

Økonomi iværksættelse af ny tildelingsmodel for specialskolen Kløver-Skolen samt undersøgende arbejde vedr. tildeling til specialområdet generelt, herunder til SFO På baggrund af politisk beslutning er der udarbejdet og effektueret en ny tildelingsmodel til Kløver-Skolen, som indeholder Huholt Skole og Alssundklassen, der er overgået til Kløver- Skolen i 2015. Tildelingsmodellen tager afsæt i en samlet tildeling til specialskolen med udgangspunkt i det nye vejledende timetal med en gennemsnitlig klassekvotient på syv elever, mod 20, 22 eller 24 på normalområdet og en lønsum svarende til 2,5 gange normeringen beregnet ud fra en gennemsnits budgetløn. Tildelingen til SFO-afdelingerne på Kløver-Skolen og på Huholt er tilpasset den kortere åbningstid på baggrund af skolereformen fra 2014. Tildelingen til specialområdet undersøges generelt i relation til opgaver og behov på specialområdet, herunder i nuværende som kommende specialklassestruktur (fusioner af specialklasserækker med ovenstående målgrupper samt området inden for autismespektret). Arbejdet er under udarbejdelse. Kompetenceplan - oversigt med forslag til temaer At effektuere en øget inklusionsindsats og at skabe, vedligeholde og lede det inkluderende fællesskab samt at kunne håndtere komplekse specialpædagogiske problemstillinger kræver viden, begreber og teorier om specialpædagogikkens formål og betydning for læring, dannelse og social integration vejledning og metoder til identificering af forhold, der opretholder uhensigtsmæssige reaktioner og handlinger iagttagelse, beskrivelse og analyse af samspil og udviklingsmuligheder På baggrund af den antagelse er der udarbejdet kompetenceoversigt med forslag til en række temaer relateret til inklusions-/specialviden og pædagogik. Denne kompetenceoversigt danner afsæt for et videre konkret arbejde i Børn og Uddannelse i 2016. Overordnet inklusionspolitik med lokale inklusionsstrategier Med udgangspunkt i ovenstående tiltag samt rapporten med anbefalinger Sammenfatning af udviklingsarbejdet på specialområdet er der oparbejdet et kvalificeret grundlag for udarbejdelse af en fælles, kommende inklusionspolitik med forventning om lokale inklusionsstrategier tilpasset den enkelte skoles kerneopgaver. Dette arbejde forventes iværksat i 2016 i Børn og Uddannelse med inddragelse af relevante aktører i sammenhæng med Børn og Uddannelses arbejde vedr. inklusion og specialområdet. 8. Tidsfrister Byrådet skal inden 31. marts drøfte og tage stilling til kvalitetsrapporten på baggrund af oplysninger, som er tilgængelige i oktober året før. Byrådet kan ikke overlade drøftelsen til et udvalg. Dette delegationsforbud er begrundet i, at byrådets møder er offentlige. Med offentlighedskravet dannes grundlaget for, at folkeskolen i højere grad kan blive et kommunalpolitisk tema. Byrådet kan fastsætte en tidsfrist for, hvornår der skal foreligge en udtalelse fra skolebestyrelserne. Skolebestyrelserne har haft nærværende rapport til udtalelse i perioden 11. december 2015 til 20. januar 2016. 34

9. Offentliggørelse Når byrådet har taget stilling til kvalitetsrapporten, skal den og eventuelle handlingsplaner og skolebestyrelsernes udtalelser herom offentliggøres på kommunens hjemmeside. 10. Handleplaner Såfremt det faglige niveau ved en skole ikke er acceptabelt, skal byrådet foranledige udarbejdet en handleplan med opfølgende proces for forbedring af specifik problemstilling. Der er for hele skolevæsenet besluttet at der er fokus på: elevfravær se afsnit 7.1 fagligt løft af drengens standpunktskarakterer se afsnit 7.2 undervisningskompetence se afsnit 7.3 inklusion af elever se afsnit 7.4 Det er forvaltningens vurdering, at skolernes arbejde med ovennævnte fokusområde er i en god udvikling. Fokusområderne anbefales fastholdt. Yderligere anbefaler forvaltningen, at arbejdet med elevcentreret læring intensiveres over de kommende år. 35

11. Bilag til kvalitetsrapporten 11.1. Virkning af iværksatte initiativer 11.1.1. VidensBy Sønderborg Den nye skolereform kræver, at alle elever skal leve op til deres fulde potentiale i alle fag på alle trin. For at leve op til disse krav har Sønderborg Kommune udviklet en strategi, som skal understøtte skolernes arbejde med implementering af folkeskolereformen. Strategien bygger videre på de gode erfaringer med de to Videnshuse, House of Science og Global House, som er ressourcecentre for lærere og pædagoger. I 2016 skal de to Videnshuse videreudvikles og suppleres med yderligere tre huse, House of Health, House of Citizenship og House of Creativity, som centrum for højspecialiseret viden og didaktisk kunnen til gavn for både lærere, pædagoger og elever. Tilsammen udgør de fem huse VidensBy Sønderborg. Målet med VidensBy Sønderborg er at skabe et grundlag for udvikling af en læringsorienteret og refleksiv faglig kultur i skolen. Gennem VidensBy Sønderborg skabes læringsmiljøer med høje forventninger, der udfordrer alle elever både fagligt, personligt, kulturelt og socialt. VidensBy Sønderborg optimerer læringsmiljøer ved skolerne, derfor er der behov for et styrket fagfagligt netværk til fælles inspiration og optimering af viden. Gennem uformelle læringsmiljøer og videndeling styrkes fagligheden. Der er særligt fokus på dansk og matematik, herunder faglig læsning i alle fag, inklusion og IT i alle fag, samt samarbejde med det omgivende samfund - uformelle læringsmiljøer. Samtlige lærere og pædagoger deltager i en gennemgribende faglig opkvalificering af forskellig karakter frem mod 2020. 11.1.2. Den digitaliserede folkeskole I det forløbne år har skolerne i samarbejde besluttet, hvilke læremidler, der skal være til rådighed for alle skoler. Disse dækker alle fag og faser, for så vidt som der er digitale læremidler til rådighed. Dette giver lærerne mulighed for at videndele på tværs af skolerne, ligesom elever og lærere, der flytter fra en skole til en anden skole i kommunen, ikke skal skifte læremidler. De digitale læremidler giver mulighed for at variere undervisningssituationen, således at forskellige læringsstile, færdigheder og kompetencer tilgodeses. Når læreren bringer de digitale læremidler ind i klasselokalet, kan det give øget mulighed for differentiering i undervisningen. Det digitale læremiddel bør fungere som en resurse, der gør det interessant for eleverne at gå på opdagelse, eksperimentere og søge ny viden. Dette kan være i form af multimodalitet, at undervisningen tilrettelægges ud fra, at eleverne lærer på forskellige måder, og at aktiviteter og opgaver inddrager disse muligheder ved, at der fx arbejdes med tekst, film, billeder og lydfiler i det digitale læremiddel, som derigennem kan optimere elevernes læring. De digitale læremidler kan give eleverne mulighed for at lære kooperativt, i forskellige læringsfællesskaber, hvor eleven kan være producent, fx skriver en tekst, kommentatorer, giver 36

respons på en anden elevs tekst eller bidragsyder, skrive dele af en tekst. Teksten kan her ligeså godt være en lydfil, blog, video, en sprogopgave i engelsk eller en matematikopgave. Hvordan et digitalt læremiddel fungerer optimalt i undervisningen, afhænger også af en masse ydre faktorer, så pædagogik og didaktik bør nytænkes. Dette stiller nye krav til læreren, der skal tilpasse og tilrettelægge et læringsmiljø til de enkelte elever. Digitale læremidler er en del af indsatsområdet fra Fremtidens Skole øget IT samt digitale læremidler. Der bliver via en styregruppe arbejdet systematisk med fire fokuspunkter: Netværk, Devices, digitale læremidler og lærer/ elevkompetencer. Der er skabt rammer til videndeling, som foregår i ½-årlige dialogmøder mellem skoleledelser, it-vejledere og forvaltning. 11.1.3. Ny sfo-model Med baggrund i det faldende børnetal ønskede udvalget, at der skulle udarbejdes forslag til en ny sfo-model. Den nye folkeskolereform giver mulighed for en ændret skolefritidsordning. Der arbejdes derfor med nye sfo-modeller. Fx arbejdes med en model, hvor en kobling mellem foreningslivet og skolen søges styrket gennem et struktureret og formaliseret samarbejde parterne imellem. Gennem faglig viden og social dannelse skal omtalte model blandt andet give redskaber til at børnene lærer at begå sig i et individualiseret samfund. Tilbuddet skal yderligere matche forældrenes krav til kvalitet og økonomisk formåen. Samarbejdet faciliteres og styrkes gennem VidensBy Sønderborg, der skal være bindeleddet mellem sfo og foreningerne. Mens kvalitetsrapporten endnu er under udarbejdelse arbejdes stadig på denne model. 11.2. Udvalgte rammebeskrivelse. I dette afsnit vises forskellige rammebeskrivelser over følgende emner: Elever herunder elevvandringer og fastholdelsesprocent Sfo belægningsgrad Driftsudgifter pr. elev Trivselsmåling resultater for 4.-9. klasse 2015 Trivselsmåling resultater for 0.-3. klasse 2015 Sygefravær for skolernes ansatte 37

11.2.1. Elever herunder elevvandringer og fastholdelsesprocent 10 Ahlmann Augustenborg Broager Dybbøl Fryndesholm Gråsten Humlehøj Hørup Lysabild Elever Spor Kvotient Elever Spor Kvotient Elever Spor Kvotient Elever Spor Kvotient Elever Spor Kvotient Elever Spor Kvotient Elever Spor Kvotient Elever Spor Kvotient Elever Spor Kvotient 0 19 1 19,0 50 2 25,0 53 2 26,5 69 3 23,0 15 1 15,0 46 2 23,0 26 2 13,0 40 2 20,0 20 1 20,0 1 34 2 17,0 30 2 15,0 48 2 24,0 70 3 23,3 13 1 13,0 49 2 24,5 22 1 22,0 48 2 24,0 19 1 19,0 2 38 2 19,0 33 2 16,5 60 3 20,0 80 4 20,0 15 1 15,0 34 2 17,0 34 2 17,0 47 2 23,5 18 1 18,0 3 38 2 19,0 38 2 19,0 64 3 21,3 80 4 20,0 15 1 15,0 44 2 22,0 41 2 20,5 47 2 23,5 29 1 29,0 4 47 2 23,5 37 2 18,5 51 2 25,5 81 4 20,3 26 1 26,0 43 2 21,5 36 2 18,0 44 2 22,0 17 1 17,0 5 34 2 17,0 36 2 18,0 70 3 23,3 100 4 25,0 24 1 24,0 49 2 24,5 22 1 22,0 49 2 24,5 17 1 17,0 6 37 2 18,5 37 2 18,5 68 3 22,7 89 4 22,3 26 1 26,0 60 3 20,0 44 2 22,0 54 2 27,0 22 1 22,0 7 67 3 22,3 63 3 21,0 79 4 19,8 68 3 22,7 70 4 17,5 75 3 25,0 8 63 3 21,0 70 3 23,3 75 3 25,0 70 3 23,3 54 3 18,0 68 3 22,7 9 58 3 19,3 42 2 21,0 71 4 17,8 64 4 16,0 58 3 19,3 55 3 18,3 I alt 247 13 19,0 449 23 19,5 589 26 22,7 794 37 21,5 134 7 19,1 527 25 21,1 407 22 18,5 527 23 22,9 142 7 20,3 Spec/modt 32 4 8,0 31 5 6,2 33* 13 3 4,3 31 3 10,3 I alt 279 449 620 827 147 527 407 558 142 * modtageklasser Nordals* Nybøl Nydam Nørreskov Rinkenæs Sønderskov Ulkebøl Kommunen Elever Spor Kvotient Elever Spor Kvotient Elever Spor Kvotient Elever Spor Kvotient Elever Spor Kvotient Elever Spor Kvotient Elever Spor Kvotient Elever Spor Kvotient 0 36 1 36,0 15 1 15,0 35 2 17,5 30 1 30,0 20 1 20,0 67 3 22,3 61 3 20,3 602 28 21,5 1 24 1 24,0 19 1 19,0 40 2 20,0 33 2 16,5 17 1 17,0 57 3 19,0 55 3 18,3 578 29 19,9 2 36 2 18,0 22 1 22,0 27 1 27,0 41 2 20,5 21 1 21,0 72 4 18,0 64 3 21,3 642 33 19,5 3 35 2 17,5 19 1 19,0 39 2 19,5 35 2 17,5 26 1 26,0 62 3 20,7 61 3 20,3 673 33 20,4 4 35 2 17,5 11 1 11,0 34 2 17,0 50 2 25,0 20 1 20,0 65 3 21,7 59 3 19,7 656 32 20,5 5 42 2 21,0 19 1 19,0 51 2 25,5 39 2 19,5 12 1 12,0 61 3 20,3 63 3 21,0 688 32 21,5 6 65 3 21,7 18 1 18,0 34 2 17,0 43 2 21,5 15 1 15,0 63 3 21,0 66 3 22,0 741 35 21,2 7 55 3 18,3 51 2 25,5 24 1 24,0 77 3 25,7 58 3 19,3 687 32 21,5 8 48 3 16,0 64 3 21,3 45 3 15,0 76 3 25,3 58 3 19,3 691 33 20,9 9 56 3 18,7 50 3 16,7 39 2 19,5 55 3 18,3 50 3 16,7 598 33 18,1 10 148 6 24,7 148 6 24,7 I alt 432 22 19,6 123 7 17,6 425 21 20,2 379 19 19,9 131 7 18,7 803 37 21,7 595 30 19,8 6704 326 20,6 Spec/modt 44* 5 8,8 31 3 10,3 215 27 8,0 I alt 476 123 456 379 131 803 595 6919 Kilde: TEA 5.9.2015. * tallet indeholder specialklasserække med 14 elever fordelt på 2 klasser og modtagehold med 30 elever på 3 hold. 38

Fald i elevtal gennem årene: Hvert år pr. 5. september laver forvaltningen en opgørelse over klassedannelsen. På forrige side fremgår fordelingen for skoleåret 2015/16. Elevtallet falder fortsat og det kan ses i nedenstående tabel, hvor udviklingen fra skoleåret 2007/08 til 2015/16 vises. Skoleår Elever i normalkl. Antal klasser Klasse- Kvotient Elever i specialkl. Elever på Kløver- Skolen Elever i modtagekl. 2007/08 8.319 414 20,1 219 101 17 2008/09 8.063 403 20,0 232 137 15 2009/10 8.096 406 19,9 247 152 19 2010/11 7.896 400 19,7 237 154 33 2011/12 7.778 386 20,2 257 156 27 2012/13 7.550 366 20,6 233 175 28 2013/14 7.308 339 21,6 195 183 39 2014/15 7.009 333 21,0 161 187 44 2015/16 6.704 326 20,6 152 202 63 Ændring fra 2007-2015 Ændring fra 2007-2014 -1.615 (- 19,4 %) -1.310 (- 15,7 %) -88 (-21,2 %) -81 (-19,6 %) Kilde: Forvaltningens 5. septemberopgørelser 2007-15 Kløver-Skolens elevtal er fordoblet siden skolen overgik fra amtet til kommunen. Det skyldes til dels, at Huholt Skole pr. 1. januar 2012 blev flyttet fra specialklasserække på Ulkebøl Skole til en afdeling under Kløver-Skolen. Alssundklassen på ABU blev organisatorisk knyttet til Kløver- Skolen pr. 1. januar 2015. Der går i skoleåret 2015/16 21 elever på Huholt Skole og 16 elever i Alssundklassen. En anden årsag er, at flere elever visiteres til Kløver-Skolen i stedet for som tidligere til Fjordskolen. Som det illustreres i tabellen til højre, var der i 2007 indskrevet 43 elever fra Sønderborg Kommune. Dette er faldet til 22 elever i 2015 Fjordskolen Skoleår Antal 2007/08 43 2008/09 44 2009/10 36 2010/11 31 2011/12 25 2012/13 23 2013/14 22 2014/15 22 2015/16 22 39

Elever i alt i distriktet Skolens Aktuelle elevtal* Eget distrikt Andre folkeskoler Friskoler Efterskoler Andre kommuner Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen 2015 Skoleåret 2015/16 Antal I procent, afrundet med 1 decimal Ahlmann-Skolen 273 247 53,8 21,2 24,9 0,0 0,0 Augustenborg Skole 547 442 76,6 4,8 13,0 5,7 0,0 Broager Skole 738 588 76,3 8,4 11,8 3,3 0,3 Dybbøl-Skolen 783 799 87,4 4,2 6,1 2,0 0,3 Fryndesholm Skole 226 135 56,6 11,5 31,9 0,0 0,0 Gråsten Skole 605 513 71,7 3,5 16,4 3,5 5,0 Humlehøj-Skolen 765 410 38,7 32,9 26,5 1,7 0,1 Hørup Centralskole 669 524 71,7 4,0 20,3 3,7 0,1 Lysabild Skole 187 142 73,3 11,8 15,0 0,0 0,0 Nordals Skolen 806 446 52,6 5,0 38,5 3,8 0,1 Nybøl Skole 124 119 84,7 7,3 8,1 0,0 0,0 Nydamskolen 602 425 68,1 5,6 21,4 3,8 1,0 Nørreskov-Skolen 510 377 65,1 5,7 26,7 2,5 0,0 Rinkenæs Skole 226 129 51,8 12,4 35,8 0,0 0,0 Sønderskov-Skolen 757 656 65,5 12,0 20,6 1,8 0,0 Ulkebøl Skole 712 598 72,6 14,5 11,0 1,8 0,1 Sønderborg komm 66,7 10,1 20,1 2,6 0,5 Fastholdelsesprocent: Tabellen til venstre, kolonne Eget distrikt viser, hvor gode skolerne er til at fastholde de elever, som bor i distriktet. I områder, hvor der er mange skoler, både kommunale som friskoler, må forventes en større mobilitet. I de næste kolonner vises, hvor mange procent af eleverne i distriktet, som frekventerer andre folkeskoler i kommunen, friskoler, efterskoler og i sidste kolonne ses, hvor mange procent, der via det frie skolevalg, søger skolegang i en anden kommune. Ved beregningen er tallene for de 6- klassede skolers vedkommende korrigeret, således at elever i 7.-9. årgang er flyttet til modtageskolens elevtal. Specialklasser, modtagelsesklasser og 10. klasse er ikke medregnet. Kilde: TEA udtræk fra 12. oktober 2015 Andelen af elever, som vælger distriktsskolen falder en smule fra *0-9. klassetrin incl. 24 elever, som bor i anden kommune, men som har valgt 69 % til knap 67 %. Det er en at gå i skole i Sønderborg., heraf går de 16 på Gråsten Skole. tendens, som i høj grad skyldes øget søgning til friskolerne. Det samlede antal elever i 0.-9. klassetrin er faldet med 159 fra 8.689 til 8.530. Af disse går 1.712 elever på friskole eller privatskoler, hvilket er en stigning på 149 elever fra sidste skoleår. Andelen af elever i 0.-9. klasse, som vælger at benytte sig af det frie skolevalg imellem folkeskolerne ligger stabilt på ca. 10 %. De friskoler, som får glæde af den øgede tilgang, er primært den nystartede Sønderborg Friskole (53), Privatskolen Als (19), Svenstrup Friskole (18) og Kegnæs Friskole (17). Det er fortsat Humlehøj-Skolen, Ahlmann-Skolen, Nordals Skolen og Rinkenæs Skole har de største udfordringer med at fastholde eleverne i eget distrikt. Men også Nørreskov-Skolen oplever en markant stigning i antallet af elever, som vælger friskole. Ændringen fra skoleåret 2014/15 til 2015/16 er på 5,6 %. 40

Frit valg mellem de kommunale folkeskoler. I nedenstående tabel fremgår, hvilke skoler eleverne vælger fra og til. I de yderste kolonner ses nettotallene for de seneste fem år. Tallet fremkommer ved at beregne forskellen mellem til og fravalg. Et negativt tal indikerer, at flere elever har valgt skolen fra end til. 41

Ahlmann-Skolen Augustenborg Skole Broager Skole Dybbøl-Skolen Fryndesholm Skole Gråsten Skole Humlehøj-Skolen Hørup Centralskole Lysabild Skole Nordals Skolen Nybøl Skole Nydamskolen Nørreskov-Skolen Rinkenæs Skole Sønderskov-Skolen Ulkebøl Skole Elever på skolen Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen 2015 Elevvandringer friskoler, efterskoler o.a Tyske fri-/privatskoler: Deutsche Schule Sonderburg 17 7 4 13 1 5 55 3 7 7 9 4 28 12 172 Førde-Schule Gravenstein 56 51 5 5 35 152 Kindercampus Lunden 1 15 3 19 Tyske fri-/privatskoler i alt 17 8 60 13 1 56 55 3 7 22 5 14 7 35 28 12 343 Andre fri-/privatskoler: Eckersberg Friskole 1 4 2 3 6 1 103 3 123 Friskolen Østerlund 1 3 169 8 181 Gråsten Friskole 1 16 1 36 1 3 7 1 3 69 Midtals Friskole 19 51 3 1 16 3 2 95 Kegnæs Friskole 2 6 4 3 1 8 43 12 10 3 92 Kværs Idrætsfriskole 1 43 44 Oksbøl Friskole 1 1 105 22 129 Privatskolen Als 25 5 4 23 3 86 5 2 1 1 81 47 283 Svenstrup Friskole 11 7 78 96 Sønderborg Friskole 15 1 3 19 2 1 9 3 53 Sønderborg Int. School 7 5 3 2 2 21 2 2 4 3 22 11 84 Tandslet Friskole 15 14 83 8 120 Andre fri/privatskoler i alt 51 63 27 35 71 43 148 133 21 288 5 115 129 46 128 66 1369 Elever i alt i distriktet på privatskoler i kommunen 68 71 87 48 72 99 203 136 28 310 10 129 136 81 156 78 1712 Efterskoler og frit valg andre kommuner Elever på efterskoler 8. eller 9 kl. 31 24 16 21 13 25 31 23 13 14 13 224 Frit valg andre kommuner 0.-9. klasse (friskoler/folkeskoler) 2 2 30 1 1 1 6 1 44 Tabellen viser, hvor mange elever (0.-9.klasse) fra de forskellige skoledistrikter, der søger friskoler, efterskoler eller skoler i andre kommuner (kilde TEA 12. okt. 2015) 42

11.2.2. Sfo belægningsgrad Tabellen og figuren ovenfor viser antallet af indmeldte børn i sfo i procent for september 2013, 2014 og 2015. Der ses et fald i belægningsgrad fra 2013 til 2014 som konsekvens af den nye skolereform og deraf længere skoledage. Det ser dog ud til, at belægningsgraden har stabiliseret sig for kommunen som helhed. Der er geografiske forskelle, hvor f.eks. Gråsten Skole, Nordals Skolen, Nydamskolen og Ulkebøl Skole har øget belægningsgraden. Effekten af skolereformen ser først ud til at slå igennem på Sønderskov-Skolen i 2015 med et relativ stort fald i dækningsgraden. 43

Udgift pr. elev i grundskolen Udgift pr. elev inkl. Udgift pr. elev inkl. specialklasserække Tosprogsundervisning Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen 2015 11.2.3. Driftsudgifter pr. elev. Nettoudgift til folkeskolen pr. elev (for kommuner i Region Syddanmark med 50.000 74.999 indbyggere) 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Faaborg- Midtfyn Kommune 60.577 62.518 62.294 64.609 64.521 69.433 70.505 Svendborg Kommune 61.735 60.824 62.795 63.204 64.683 68.098 70.525 Haderslev Kommune 58.685 61.142 59.870 58.007 56.329 63.909 68.517 Sønderborg Kommune 58.302 56.087 54.703 55.774 59.153 63.491 66.280 Aabenraa Kommune 59.501 59.479 56.517 55.424 54.614 59.645 59.098 Fredericia Kommune 54.657 57.015 54.536 51.831 49.235 50.407 52.678 Gennemsnit for kommuner med 50.000 74.999 indbyggere Gennemsnit for kommuner med 75.000 99.999 indbyggere 57.004 56.669 55.420 56.461 56.532 61.109 62.726 56.250 55.936 53.932 54.632 54.252 58.340 59.536 Landsgennemsnit 59.083 59.213 57.713 58.268 57.527 61.927 63.284 Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet, kommunale nøgletal. 2015 er budgettal. Ovenstående tabel viser driftsudgifter pr. elev i indbyggertalsmæssigt sammenlignelige kommuner. Da indbyggertallet er faldet i Sønderborg til under 75.000 sammenlignes de nu med andre kommuner end i tidligere kvalitetsrapporter, hvor Sønderborg lå i kategorien 75.000-99.999 indbyggere. Som det kan ses er den gennemsnitlige udgift pr. elev højere i gruppen under 75.000 indbyggere end over. Skole Sønderskov-Skolen 47.614 47.614 48.991 Dybbøl-Skolen 47.765 47.765 50.719 Ulkebøl Skole 48.171 48.171 49.588 Hørup Centralskole 48.575 56.248 48.575 Broager Skole 48.923 60.330 48.923 Gråsten Skole 50.919 50.919 50.919 Nørreskov-Skolen 51.893 51.893 51.893 Humlehøj-Skolen 52.184 52.184 54.738 Nydamskolen 52.172 61.339 52.172 Ahlmann-Skolen 52.137 64.624 52.137 Augustenborg Skole 52.482 52.482 52.482 Rinkenæs Skole 55.021 55.021 55.021 Nybøl Skole 55.369 55.369 55.369 Nordals Skolen 55.504 63.112 57.868 Lysabild Skole 55.705 55.705 55.705 Fryndesholm Skole 57.880 80.117 57.880 Ordnet efter udgift pr. elev excl. udgiften til specialklasser og til tosprogsundervisning. Udgifter pr. elev, undervisning og drift pr. skole. Udgiftsniveauet på skolerne pr. elev er beregnet ud fra gældende tildelingsmodeller. Tallene i tabellen til venstre er kronebeløb beregnet ud fra det tildelte nettotimetal i 2014/15 ganget med gennemsnitlig lærertimeløn. Hertil er lagt det korrigerede budget til bygninger samt driftsmidler og særlige foranstaltninger. Udgifter pr. elev er beregnet ud fra det indmeldte elevtal marts 2014. 44

Ulk Søn Rin Nør Nyd Nyb Nor Lys Klø Hør Hum Grå Fry Dyb Bro Aug Ahl Sdbg DK Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen 2015 11.2.4. Trivselsmåling resultater for 4.-9. klasse 2015 Resultater for 4.-9. klasse 2015 - SOCIAL TRIVSEL Tallene i tabellen er angivet i % Er du glad for din skole? Meget tit 29 28 23 18 28 35 33 26 35 28 39 29 25 38 25 22 28 33 25 Tit 43 44 42 46 41 45 43 49 46 44 27 44 36 43 47 41 33 46 48 En gang i mellem 23 23 29 28 28 17 23 19 16 24 27 23 31 15 25 27 37 18 22 Sjældent 4 4 5 5 2 2 1 4 1 4 6 2 6 4 2 8 0 3 4 Aldrig 1 1 1 3 1 1 0 2 1 1 1 2 2 0 0 2 2 0 1 Er du glad for din klasse? Meget tit 39 39 36 37 38 41 52 45 42 40 41 50 32 55 34 35 27 46 32 Tit 40 40 42 42 40 42 25 37 41 40 28 35 34 32 45 44 39 40 49 En gang i mellem 17 17 18 17 18 15 22 13 13 17 25 13 27 13 17 19 27 12 14 Sjældent 3 3 4 3 3 2 1 3 3 3 2 2 5 0 4 2 7 2 3 Aldrig 1 1 0 1 1 0 0 1 1 0 4 0 1 0 1 1 0 1 1 Føler du dig ensom? Meget tit 2 2 3 1 1 1 1 2 0 1 5 0 2 0 2 2 0 1 3 Tit 4 4 6 3 3 3 5 3 3 3 6 2 5 9 2 2 11 3 4 En gang i mellem 15 15 15 16 17 14 13 17 10 15 13 16 17 9 15 16 7 13 16 Sjældent 35 35 28 33 39 39 28 34 29 35 23 37 29 40 38 38 39 38 34 Aldrig 44 45 47 47 40 42 53 44 57 46 52 45 47 43 43 42 43 45 43 Jeg føler, at jeg hører til på min skole. Meget tit 37 38 39 30 40 43 45 35 42 38 47 40 32 45 33 35 21 46 34 Tit 38 38 31 41 37 35 30 44 38 37 25 42 33 40 43 42 42 35 41 En gang i mellem 20 19 22 22 17 17 23 18 16 21 21 13 27 15 18 19 26 13 22 Sjældent 4 3 5 5 6 3 1 1 3 3 4 4 4 0 3 2 12 4 1 Aldrig 2 2 3 2 1 2 1 2 0 1 4 0 4 0 3 2 0 2 2 Jeg kan godt lide pauserne i skolen. Meget tit 56 56 63 55 60 48 52 54 61 56 65 71 61 60 46 56 48 59 55 Tit 30 29 23 30 30 27 33 32 29 29 17 23 27 32 36 27 27 26 30 En gang i mellem 11 12 12 13 7 16 13 12 8 12 16 6 9 9 14 10 20 10 13 Sjældent 2 3 2 1 2 6 1 0 3 2 2 0 3 0 4 4 2 2 1 Aldrig 1 1 0 2 0 2 1 2 0 1 0 0 0 0 0 4 2 2 1 De fleste af eleverne i min klasse er venlige og hjælpsomme. Meget tit 33 36 30 30 37 35 52 37 40 42 42 44 26 53 30 36 12 42 29 Tit 42 42 40 45 41 45 35 40 43 41 30 42 40 34 44 41 42 44 44 En gang i mellem 18 17 25 18 17 15 12 16 14 14 20 12 23 11 19 19 33 12 18 Sjældent 4 3 4 5 3 4 1 4 1 2 5 2 6 2 5 2 14 1 5 Aldrig 2 2 1 2 2 0 0 3 3 1 2 0 5 0 3 3 0 1 3 Andre elever accepterer mig, som jeg er. Meget tit 32 33 31 28 28 33 44 30 40 39 41 42 31 38 27 32 10 40 28 Tit 44 44 43 47 49 46 32 45 43 42 32 35 42 47 49 46 38 40 46 En gang i mellem 18 17 23 18 17 16 21 17 14 14 20 21 19 11 19 18 40 16 18 Sjældent 4 4 2 5 5 4 1 4 2 3 7 2 6 2 4 2 7 3 5 Aldrig 2 2 1 2 1 1 1 4 2 2 0 0 2 2 2 2 5 1 2 45

Ulk Søn Rin Nør Nyd Nyb Nor Lys Klø Hør Hum Grå Fry Dyb Bro Aug Ahl Sdbg DK Ulk Søn Rin Nør Nyd Nyb Nor Lys Klø Hør Hum Grå Fry Dyb Bro Aug Ahl Sdbg DK Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen 2015 Resultater for 4.-9. klasse 2015 - SOCIAL TRIVSEL (fortsat) Tallene i tabellen er angivet i % Er du blevet mobbet i dette skoleår? Meget tit 2 2 2 1 1 1 1 2 0 2 7 4 3 0 2 1 2 1 2 Tit 2 2 4 1 2 2 1 2 2 3 4 2 3 0 2 2 2 1 3 En gang i mellem 7 8 9 9 8 7 12 5 9 5 7 8 10 9 7 6 14 4 11 Sjældent 14 14 18 18 12 12 11 11 14 11 15 14 13 4 18 11 9 17 20 Aldrig 75 75 68 71 76 79 74 81 75 80 67 71 71 87 71 80 72 76 63 Er du bange for at blive til grin i skolen? Meget tit 7 7 6 7 6 6 6 7 8 7 4 2 11 2 6 7 7 7 10 Tit 12 12 11 14 12 10 5 11 13 11 13 22 11 6 9 14 18 13 13 En gang i mellem 24 25 23 29 28 26 24 25 22 27 23 22 21 36 26 19 23 27 21 Sjældent 32 30 23 29 30 34 38 31 27 28 19 34 26 30 39 29 34 26 29 Aldrig 25 26 37 21 24 23 28 27 30 27 43 20 31 26 20 31 18 26 26 Hvor ofte føler du dig tryg i skolen? Meget tit 27 27 28 24 26 30 44 24 30 30 35 31 26 38 23 24 21 27 22 Tit 50 50 44 49 53 49 35 55 50 52 40 49 42 40 51 52 40 56 54 En gang i mellem 14 15 17 14 14 14 12 16 15 13 15 16 22 17 16 16 29 12 15 Sjældent 6 5 6 8 5 5 5 3 3 3 6 4 8 2 5 6 7 2 7 Aldrig 3 3 4 5 2 2 4 2 3 2 4 0 3 2 4 3 2 3 2 Resultater for 4.-9. klasse 2015 - FAGLIG TRIVSEL Tallene i tabellen er angivet i % Hvad synes dine lærere om dine fremskridt i skolen? Virkelig gode 18 18 22 22 16 15 23 17 18 17 24 14 15 33 13 16 16 29 20 Gode 56 55 56 45 54 60 58 52 60 60 51 62 48 56 59 58 65 47 56 Middel 24 24 20 29 27 23 17 30 19 22 20 21 33 11 25 21 19 21 23 Under middel 3 3 3 4 3 3 1 2 3 1 5 2 5 0 3 5 0 3 2 Lykkes det for dig at lære dét, du gerne vil, i skolen? Meget tit 19 19 25 11 15 21 32 18 23 19 16 27 19 28 13 15 9 22 19 Tit 47 48 46 51 46 51 46 51 51 54 32 38 35 47 53 48 51 47 49 En gang i mellem 28 27 21 30 32 24 20 26 22 23 44 31 36 23 26 31 33 24 27 Sjældent 5 5 6 7 6 4 2 4 3 5 7 4 9 2 7 6 5 5 4 Aldrig 1 1 2 1 1 1 0 1 0 0 1 0 2 0 0 0 2 2 0 Hvor tit kan du finde en løsning på problemer, bare du prøver hårdt nok? Meget tit 18 18 12 13 17 20 15 20 24 21 16 22 21 17 13 17 14 20 15 Tit 45 44 41 42 48 48 46 43 42 47 30 42 34 43 49 42 35 45 49 En gang i mellem 31 31 40 39 30 27 34 32 30 26 34 30 33 34 32 35 47 30 29 Sjældent 5 5 6 5 5 4 5 3 3 5 16 4 8 6 5 3 2 4 6 Aldrig 1 1 2 1 1 1 0 1 0 0 4 2 3 0 1 3 2 0 1 Hvor tit kan du klare det, du sætter dig for? Meget tit 23 22 17 17 24 25 19 21 26 24 13 23 22 17 17 25 14 24 18 Tit 52 53 54 58 50 55 58 57 54 57 34 56 46 57 54 46 55 56 54 En gang i mellem 22 22 26 21 22 19 23 20 18 17 46 17 26 26 27 26 27 17 25 Sjældent 3 3 3 3 3 1 0 2 2 3 4 4 5 0 2 3 5 2 2 Aldrig 0 0 0 1 1 0 0 1 0 0 4 0 0 0 1 0 0 0 0 46

Ulk Søn Rin Nør Nyd Nyb Nor Lys Klø Hør Hum Grå Fry Dyb Bro Aug Ahl Sdbg DK Ulk Søn Rin Nør Nyd Nyb Nor Lys Klø Hør Hum Grå Fry Dyb Bro Aug Ahl Sdbg DK Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen 2015 Resultater for 4.-9. klasse 2015 - FAGLIG TRIVSEL (fortsat) Tallene i tabellen er angivet i % Kan du koncentrere dig i timerne? Meget tit 16 16 22 10 13 17 25 18 20 17 17 13 14 32 9 13 7 18 16 Tit 52 52 43 52 56 56 47 58 56 53 36 60 38 45 58 53 53 52 51 En gang i mellem 26 26 31 29 22 23 25 21 22 24 34 25 36 19 28 28 30 24 26 Sjældent 5 5 3 8 8 4 2 3 2 5 12 2 11 4 3 5 7 4 5 Aldrig 1 1 2 1 1 0 0 1 0 1 1 0 2 0 2 1 2 1 1 Jeg klarer mig godt fagligt i skolen. Helt enig 24 24 32 19 22 24 28 19 29 26 17 31 19 28 24 21 21 33 25 Enig 49 49 41 52 51 50 49 56 51 49 43 48 42 57 46 50 40 45 49 Hverken enig eller uenig 23 23 24 24 24 23 22 22 16 20 37 15 32 15 26 24 29 18 24 Uenig 3 3 2 5 2 2 1 3 3 5 2 6 5 0 2 2 10 2 2 Helt uenig 1 1 2 1 1 1 0 0 0 0 0 0 2 0 2 3 0 2 0 Jeg gør gode faglige fremskridt i skolen. Helt enig 19 20 31 15 17 16 23 19 29 19 19 24 17 28 11 15 21 29 20 Enig 53 53 49 51 54 57 56 55 53 56 46 58 45 57 57 50 42 50 53 Hverken enig eller uenig 25 24 17 30 24 24 20 24 15 20 32 14 32 13 29 30 35 17 24 Uenig 3 3 3 3 4 2 1 3 2 4 1 2 6 2 1 3 2 2 3 Helt uenig 1 1 0 1 1 1 0 0 0 0 1 2 1 0 2 2 0 1 1 Hvis jeg bliver forstyrret i undervisningen, kan jeg hurtigt koncentrere mig igen. Helt enig 10 11 15 8 11 13 13 9 13 12 8 12 10 11 6 12 5 10 10 Enig 33 32 29 28 33 32 36 33 41 36 22 31 28 47 31 32 28 35 30 Hverken enig eller uenig 38 36 38 41 34 37 41 35 30 33 36 44 35 28 42 34 42 35 40 Uenig 16 16 9 17 18 16 8 19 14 16 23 10 17 15 16 17 23 17 17 Helt uenig 4 4 8 6 5 2 1 3 3 3 11 4 10 0 5 5 2 3 3 Resultater for 4.-9. klasse 2015 - STØTTE OG INSPIRATION Tallene i tabellen er angivet i % Hjælper dine lærere dig med at lære på andre måder, som virker godt? Meget tit 19 20 31 13 13 24 30 19 29 17 27 21 17 34 18 15 14 21 18 Tit 42 43 37 40 41 42 36 47 43 48 49 40 38 49 45 44 41 39 45 En gang i mellem 31 31 31 37 38 28 33 29 24 29 20 27 33 17 28 32 43 32 29 Sjældent 6 6 2 9 7 5 1 5 3 5 4 12 10 0 9 5 0 6 7 Aldrig 1 1 0 1 2 1 0 1 2 1 0 0 2 0 0 4 2 1 1 Undervisningen giver mig lyst til at lære mere. Helt enig 10 11 13 6 7 13 19 9 20 12 19 16 10 17 6 9 7 13 10 Enig 33 36 31 29 33 40 47 37 43 36 34 31 27 41 36 35 33 36 37 Hverken enig eller uenig 44 42 43 50 47 39 29 44 32 40 36 47 44 41 48 39 51 41 42 Uenig 9 8 11 9 11 5 5 7 4 7 6 4 14 0 7 10 5 8 9 Helt uenig 4 3 3 6 2 3 0 3 2 4 5 2 5 0 4 6 5 2 1 Lærerne er gode til at støtte mig og hjælpe mig i skolen, når jeg har brug for det. Helt enig 29 30 34 21 25 32 46 29 37 32 48 27 26 45 28 28 14 32 26 Enig 44 45 43 43 52 47 36 46 41 43 34 41 44 38 43 47 40 43 49 Hverken enig eller uenig 21 19 19 25 18 18 18 17 16 19 11 27 23 15 22 19 40 20 18 Uenig 4 4 3 7 4 2 0 5 4 5 6 4 5 2 5 2 2 2 4 Helt uenig 2 2 1 3 1 1 0 2 2 2 1 0 3 0 2 4 2 3 2 47

Ulk Søn Rin Nør Nyd Nyb Nor Lys Klø Hør Hum Grå Fry Dyb Bro Aug Ahl Sdbg DK Ulk Søn Rin Nør Nyd Nyb Nor Lys Klø Hør Hum Grå Fry Dyb Bro Aug Ahl Sdbg DK Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen 2015 Resultater for 4.-9. klasse 2015 - STØTTE OG INSPIRATION (fortsat) Tallene i tabellen er angivet i % Er du og dine klassekammerater med til at bestemme, hvad I skal arbejde med? Meget tit 4 4 11 3 4 2 6 4 6 3 7 2 6 7 2 3 2 5 5 Tit 13 14 15 11 14 11 24 14 13 15 10 27 13 17 9 16 10 17 17 En gang i mellem 43 45 44 41 41 50 51 48 43 49 48 37 42 57 45 48 38 47 43 Sjældent 28 26 25 31 28 29 15 24 28 24 27 21 26 15 30 23 31 20 26 Aldrig 11 10 5 14 12 8 4 10 10 9 9 13 13 4 14 11 19 11 9 Lærerne sørger for, at elevernes ideer bliver brugt i undervisningen. Helt enig 6 7 13 2 5 7 18 6 9 5 10 14 9 13 4 4 2 8 4 Enig 26 28 31 19 23 27 42 32 30 33 40 29 23 20 27 26 9 30 29 Hverken enig eller uenig 46 45 41 49 49 47 28 42 42 46 33 49 47 46 47 50 56 42 48 Uenig 15 13 12 18 16 15 8 13 12 11 13 6 14 20 14 11 23 13 11 Helt uenig 8 7 4 12 7 3 4 7 7 5 5 2 7 2 9 9 9 7 7 Er undervisningen kedelig? Meget tit 9 8 7 10 9 6 0 8 6 9 7 10 13 4 9 12 14 8 8 Tit 17 16 12 23 15 14 9 17 10 17 19 8 25 4 17 18 18 16 14 En gang i mellem 52 51 53 51 58 50 41 50 50 49 45 60 42 53 55 46 55 48 56 Sjældent 19 21 18 14 16 26 39 21 26 24 19 17 17 28 18 21 11 22 20 Aldrig 3 4 10 2 2 3 11 4 7 2 10 6 3 11 1 3 2 6 1 Er undervisningen spændende? Meget tit 6 6 13 4 4 5 16 7 10 6 14 12 5 17 4 5 0 11 3 Tit 26 28 19 16 25 38 36 33 32 31 27 27 24 36 24 23 27 27 29 En gang i mellem 49 47 46 57 50 43 40 44 48 43 46 54 42 40 52 52 52 46 50 Sjældent 15 15 20 21 17 12 6 12 8 17 11 8 23 4 14 15 16 13 14 Aldrig 4 3 2 2 4 2 2 4 1 3 2 0 6 2 5 6 5 3 3 Resultater for 4.-9. klasse 2015 RO OG ORDEN Tallene i tabellen er angivet i % Hvis der er larm i klassen, kan lærerne hurtigt få ro. Meget tit 11 13 17 6 17 14 24 15 12 14 33 19 8 28 8 10 5 9 14 Tit 33 32 38 30 33 37 35 43 26 35 28 29 20 40 30 28 21 29 33 En gang i mellem 38 37 34 45 37 37 30 28 44 36 18 35 41 26 43 39 47 41 34 Sjældent 15 14 9 17 12 11 10 11 13 11 18 15 26 6 14 18 26 15 14 Aldrig 4 3 1 2 2 1 1 2 5 4 4 2 5 0 5 6 2 6 4 Møder dine lærere præcist til undervisningen? Meget tit 15 16 9 7 13 21 22 11 26 13 39 10 15 19 16 10 7 17 23 Tit 43 45 29 44 48 53 45 42 52 45 31 48 38 60 41 34 27 47 49 En gang i mellem 30 29 38 31 31 21 29 33 19 32 19 29 35 17 33 34 43 25 22 Sjældent 10 8 15 15 6 5 4 11 3 8 5 13 8 2 9 17 20 9 4 Aldrig 2 2 9 2 2 1 1 3 1 1 6 0 3 2 1 5 2 1 1 Er det let at høre, hvad læreren siger i timen? Meget tit 37 41 43 33 42 46 48 39 46 42 33 31 31 47 34 32 20 48 49 Tit 44 42 42 46 41 41 39 46 40 44 42 52 41 40 42 47 55 36 36 En gang i mellem 15 14 15 19 12 12 11 12 9 11 19 13 23 9 22 17 23 13 13 Sjældent 3 2 0 2 5 1 1 2 3 2 5 4 5 4 2 3 0 2 2 Aldrig 1 1 0 0 0 1 1 1 1 1 1 0 1 0 0 1 2 1 1 48

Ulk Søn Rin Nør Nyd Nyb Nor Lys Klø Hør Hum Grå Fry Dyb Bro Aug Ahl Sdbg DK Ulk Søn Rin Nør Nyd Nyb Nor Lys Klø Hør Hum Grå Fry Dyb Bro Aug Ahl Sdbg DK Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen 2015 Resultater for 4.-9. klasse 2015 RO OG ORDEN (fortsat) Tallene i tabellen er angivet i % Er det let at høre, hvad de andre elever siger i timen? Meget tit 16 18 24 19 17 16 28 15 22 18 37 25 16 23 15 12 16 17 15 Tit 50 50 43 54 50 55 43 52 53 49 29 54 40 43 50 52 57 50 55 En gang i mellem 29 28 31 25 25 26 23 29 22 29 28 19 36 32 31 33 25 31 25 Sjældent 4 4 3 2 7 3 6 3 3 4 2 0 6 2 4 2 2 2 4 Aldrig 1 1 1 0 1 1 0 1 0 0 4 2 2 0 1 1 0 0 0 Resultater for 4.-9. klasse 2015 Øvrige spørgsmål Tallene i tabellen er angivet i % Hvor tit har du ondt i maven? Meget tit 3 3 3 3 1 2 4 3 3 3 5 2 3 6 2 3 5 3 4 Tit 6 6 1 6 6 6 2 5 5 5 5 8 6 0 7 3 7 7 5 Engang i mellem 25 24 25 18 23 19 17 23 21 25 24 24 29 21 27 32 30 28 24 Sjældent 47 47 44 44 48 52 52 52 51 48 31 48 38 57 44 46 39 47 51 Aldrig 20 20 26 28 22 21 25 17 20 18 35 18 24 15 19 16 20 16 16 Hvor tit har du ondt i hovedet? Meget tit 5 6 10 3 6 4 4 4 7 8 6 2 6 0 7 10 2 6 5 Tit 12 11 6 12 12 11 8 11 10 13 12 12 14 7 10 14 16 11 11 Engang i mellem 30 31 23 35 28 30 29 30 29 31 28 24 32 22 34 31 41 33 30 Sjældent 39 39 44 37 40 42 46 42 41 36 35 53 37 63 39 31 27 37 43 Aldrig 13 13 17 13 14 13 13 12 12 13 18 10 12 9 10 13 14 13 11 Jeg prøver at forstå mine venner, når de er triste eller sure. Meget tit 44 43 50 37 44 41 41 48 51 49 36 56 35 39 35 44 35 50 41 Tit 40 39 30 44 39 42 38 35 38 40 36 31 41 54 44 36 45 37 40 Engang i mellem 13 14 17 15 14 14 20 13 9 9 22 13 19 4 15 17 10 10 15 Sjældent 2 2 3 3 2 3 0 2 0 1 4 0 3 2 4 2 5 2 4 Aldrig 1 1 2 1 1 1 1 2 1 1 3 0 2 0 2 2 5 1 1 Jeg er god til at arbejde sammen med andre. Meget tit 27 28 21 22 26 29 35 25 35 32 23 35 28 34 28 32 25 29 28 Tit 46 45 42 46 43 46 40 48 46 46 43 42 40 38 44 45 55 47 49 Engang i mellem 22 21 28 25 23 20 23 24 17 19 24 17 24 23 25 18 14 19 19 Sjældent 4 4 7 6 7 4 1 2 1 3 6 6 6 4 1 4 7 4 3 Aldrig 1 1 2 1 2 1 1 1 1 0 5 0 2 0 1 1 0 1 1 Jeg siger min mening, når jeg synes, at noget er uretfærdigt. Meget tit 28 30 31 25 25 30 29 29 39 28 28 29 32 28 27 41 21 32 31 Tit 33 33 34 33 35 34 28 34 35 34 26 27 27 41 29 34 26 35 34 Engang i mellem 29 28 25 30 30 29 37 30 18 29 24 35 29 24 33 18 37 27 26 Sjældent 8 8 9 10 9 6 5 6 6 8 16 8 9 2 9 6 14 6 8 Aldrig 2 2 1 2 1 2 1 1 2 2 6 2 2 4 2 2 2 1 1 Har du selv mobbet nogen i skolen i dette skoleår? Meget tit 1 1 3 0 0 0 0 0 1 0 1 0 2 0 0 2 0 0 1 Tit 1 1 1 0 0 0 1 0 0 1 0 0 3 0 0 0 3 0 1 Engang i mellem 4 4 7 4 4 3 3 3 6 3 13 4 6 0 4 7 3 3 4 Sjældent 12 12 13 17 12 12 9 10 13 7 13 16 16 7 13 6 8 10 16 Aldrig 83 83 76 79 84 84 87 87 79 89 73 80 74 93 82 85 88 87 78 49

Ulk Søn Rin Nør Nyd Nyb Nor Lys Klø Hør Hum Grå Fry Dyb Bro Aug Ahl Sdbg DK Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen 2015 Resultater for 4.-9. klasse 2015 Øvrige spørgsmål (fortsat) Tallene i tabellen er angivet i % Hvis jeg keder mig i undervisningen, kan jeg selv gøre noget for, at det bliver spændende. Meget tit 5 6 3 4 4 5 7 6 10 8 13 8 6 6 3 7 5 7 2 Tit 18 19 13 13 22 20 23 21 26 20 10 20 21 23 18 20 14 20 14 Engang i mellem 45 44 50 48 40 44 41 45 35 46 41 51 40 55 48 42 37 45 49 Sjældent 25 24 27 26 28 26 21 22 21 21 19 16 22 15 23 25 33 23 24 Aldrig 7 7 7 9 7 5 7 5 8 5 17 6 10 0 7 6 12 6 11 Hvis noget er for svært for mig i undervisningen, kan jeg selv gøre noget for at komme videre. Meget tit 10 10 8 6 11 13 14 10 16 12 11 12 10 13 4 9 9 12 7 Tit 37 39 40 35 44 44 41 42 42 41 11 35 33 45 36 33 35 44 39 Engang i mellem 42 39 37 43 32 35 37 40 34 36 50 40 43 40 47 44 42 33 42 Sjældent 10 10 13 15 10 7 7 7 8 10 24 12 13 2 10 10 12 10 10 Aldrig 2 2 2 1 3 1 1 2 0 2 4 2 3 0 4 3 2 1 2 Jeg synes godt om udeområderne på min skole. Helt enig 24 24 24 14 23 25 30 23 33 21 42 67 29 40 16 14 26 28 21 Enig 36 39 33 33 49 41 47 45 39 37 32 23 37 38 33 35 38 37 43 Hverken enig eller uenig 27 26 28 33 21 26 18 24 23 29 19 10 24 19 33 28 31 22 26 Uenig 9 7 10 14 6 6 5 4 4 10 2 0 6 2 12 15 5 8 6 Helt uenig 5 4 5 6 1 2 0 4 2 4 5 0 4 0 6 7 0 5 3 Jeg synes godt om undervisningslokalerne på skolen. Helt enig 18 19 26 12 30 13 34 18 25 17 37 38 18 36 7 18 9 20 15 Enig 41 40 27 34 51 45 40 44 40 39 35 46 37 49 31 48 35 33 47 Hverken enig eller uenig 28 28 32 33 15 27 23 25 27 29 25 15 34 15 41 26 40 30 27 Uenig 9 9 8 18 3 12 1 10 5 8 2 0 8 0 14 6 9 13 7 Helt uenig 4 4 6 4 1 3 1 3 4 6 1 0 5 0 9 2 7 5 4 Jeg synes, toiletterne på skolen er pæne og rene. Helt enig 3 3 3 1 8 2 1 0 3 1 10 2 2 13 1 4 2 2 2 Enig 11 10 2 2 26 11 10 3 13 8 17 36 8 26 6 8 9 5 10 Hverken enig eller uenig 24 24 17 17 23 31 33 17 24 23 31 53 20 54 15 30 23 22 26 Uenig 24 25 27 23 23 31 28 29 26 19 21 4 21 4 30 24 20 27 26 Helt uenig 36 38 52 57 19 25 27 51 34 48 22 4 50 2 47 33 45 45 37 50

Ulk Søn Rin Nør Nyd Nyb Nor Lys Klø Hør Hum Grå Fry Dyb Bro Aug Ahl Sdbg DK Ulk Søn Rin Nør Nyd Nyb Nor Lys Klø Hør Hum Grå Fry Dyb Bro Aug Ahl Sdbg DK Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen 2015 11.2.5. Trivselsmåling resultater for 0.-3. klasse 2015 Resultater for 0.-3. klasse 2015 - SOCIAL TRIVSEL Tallene i tabellen er angivet i % Er du glad for din skole? Ja, meget 71 71 63 67 68 75 74 75 75 77 62 72 80 63 66 62 76 72 71 Ja, lidt 26 26 31 30 28 24 24 24 20 22 33 22 18 34 31 34 23 24 25 Nej 3 3 6 3 4 2 3 1 5 1 5 6 2 3 3 4 1 3 5 Er du glad for din klasse? Ja, meget 71 73 68 70 72 71 76 78 66 84 57 81 76 68 65 62 74 76 72 Ja, lidt 26 25 29 28 25 26 20 22 31 15 43 18 22 29 34 32 25 22 26 Nej 3 2 3 2 3 3 4 0 2 1 0 1 2 3 1 6 1 1 3 Føler du dig alene i skolen? Ja, tit 6 7 10 5 7 4 15 10 10 3 0 5 7 9 8 7 1 9 6 Ja, nogle gange 36 35 34 39 35 41 28 37 32 36 29 33 30 41 39 24 29 35 39 Nej 58 58 56 56 58 55 57 53 59 61 71 63 63 50 53 69 69 56 55 Kan du lide pauserne i skolen? Ja, meget 72 73 64 69 74 73 76 71 77 80 67 72 84 74 70 68 82 78 68 Ja, lidt 24 23 32 27 24 24 17 26 20 19 24 27 13 23 25 28 17 20 27 Nej 4 3 4 4 3 3 7 4 3 2 10 1 3 3 3 4 1 2 6 Er I gode til at hjælpe hinanden i klassen? Ja, meget 58 59 57 55 66 61 66 62 64 59 57 55 59 51 49 56 52 58 60 Ja, lidt 37 38 40 42 32 35 30 35 33 40 43 43 32 44 47 39 42 40 36 Nej 4 4 3 3 2 4 4 3 2 2 0 2 8 5 4 5 6 3 4 Tror du, at de andre elever i klassen kan lide dig? Ja, de fleste 57 55 43 59 61 69 55 48 43 57 43 57 55 58 50 54 45 48 55 Ja, nogle stykker 37 39 48 33 32 25 35 46 48 39 52 39 34 39 45 38 50 44 39 Nej 6 7 9 8 6 6 11 5 9 4 5 4 12 3 5 8 5 8 6 Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Ja, tit 9 10 10 8 8 6 15 9 15 5 10 9 7 8 11 13 11 14 14 Ja, nogle gange 44 42 45 41 38 43 36 45 38 33 43 56 41 47 41 40 43 44 44 Nej 47 48 45 51 54 50 48 46 47 62 48 35 51 45 48 47 46 42 41 Er du bange for, at de andre børn griner ad dig i skolen? Ja, meget 10 10 12 12 9 10 9 11 13 5 14 8 15 5 12 6 5 7 14 Ja, lidt 25 24 26 25 26 23 22 28 27 26 33 20 23 26 28 15 19 21 25 Nej 66 66 62 63 65 67 70 62 60 69 52 73 63 70 60 79 76 72 62 Resultater for 0.-3. klasse 2015 - FAGLIG TRIVSEL Tallene i tabellen er angivet i % Er du god til at løse dine problemer? Ja, for det meste 43 44 35 36 44 51 38 36 60 44 29 42 46 37 44 49 48 41 44 Ja, nogle gange 46 44 53 52 40 42 50 48 30 49 57 41 38 51 46 37 43 46 44 Nej 11 12 11 12 16 7 12 16 10 7 14 18 17 12 10 14 10 12 11 Kan du koncentrere dig i timerne? Ja, for det meste 52 50 50 39 51 60 54 59 42 44 24 57 42 50 48 53 49 51 51 Ja, nogle gange 40 42 44 51 39 35 39 35 48 48 62 41 46 45 46 35 42 40 41 Nej 8 8 6 10 10 5 7 6 10 8 14 2 12 5 7 13 8 9 8 51

Ulk Søn Rin Nør Nyd Nyb Nor Lys Klø Hør Hum Grå Fry Dyb Bro Aug Ahl Sdbg DK Ulk Søn Rin Nør Nyd Nyb Nor Lys Klø Hør Hum Grå Fry Dyb Bro Aug Ahl Sdbg DK Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen 2015 Resultater for 0.-3. klasse 2015 - STØTTE OG INSPIRATION Tallene i tabellen er angivet i % Er du glad for dine lærere? Ja, meget 82 82 75 82 84 82 85 86 77 90 71 88 86 80 78 74 79 82 82 Ja, lidt 16 16 25 16 13 17 14 13 21 9 24 11 13 20 19 24 21 15 15 Nej 2 2 1 2 3 1 1 1 2 1 5 1 1 0 3 2 0 3 3 Er lærerne gode til at hjælpe dig i skolen? Ja, meget 79 80 73 70 83 81 81 83 83 86 67 80 85 76 69 80 81 80 80 Ja, lidt 19 18 25 26 13 18 18 13 14 13 29 17 14 21 28 17 18 18 18 Nej 3 2 2 4 4 1 1 4 3 1 5 2 1 3 3 3 1 2 2 Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Ja, tit 8 8 5 6 6 5 7 20 11 6 5 2 9 6 6 6 6 11 9 Ja, nogle gange 43 43 51 44 38 45 35 38 33 64 45 43 39 23 38 49 38 41 46 Nej 49 49 44 50 56 49 58 42 56 30 50 54 53 71 55 46 56 49 44 Er timerne kedelige? Ja, tit 12 10 5 16 13 7 10 10 20 2 19 12 10 7 9 14 9 11 11 Ja, nogle gange 46 44 55 45 46 45 34 40 41 50 43 44 38 58 42 42 47 42 42 Nej 42 45 40 40 41 48 56 50 39 48 38 44 52 34 49 44 44 47 47 Lærer du noget spændende i skolen? Ja, meget 62 65 53 62 64 67 69 72 61 75 57 62 69 57 58 65 69 64 70 Ja, lidt 33 30 44 33 31 29 31 24 34 24 29 34 27 36 38 27 21 32 24 Nej 6 5 3 5 5 4 0 4 5 1 14 4 4 7 4 8 9 4 6 Resultater for 0.-3. klasse 2015 RO OG ORDEN Tallene i tabellen er angivet i % Er det svært at høre, hvad læreren siger i timerne? Ja, tit 11 11 6 9 15 8 16 10 17 3 5 11 11 5 7 14 15 9 15 Ja, nogle gange 42 39 41 38 33 36 40 38 43 43 48 35 36 42 49 38 30 42 37 Nej 47 51 53 52 52 56 44 52 40 54 48 54 53 53 44 49 55 49 48 52

Ulk Søn Rin Nør Nyd Nyb Nor Lys Klø Hør Hum Grå Fry Dyb Bro Aug Ahl Sdbg DK Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen 2015 Resultater for 0.-3. klasse 2015 Øvrige spørgsmål Tallene i tabellen er angivet i % Har du ondt i maven, når du er i skole? Ja, tit 6 7 7 8 13 6 8 6 9 3 5 5 9 1 10 6 2 4 10 Ja, nogle gange 39 39 42 37 37 37 43 43 37 38 24 31 37 42 49 34 35 35 47 Nej 55 54 51 56 50 57 49 50 55 59 71 64 54 57 41 60 63 60 44 Har du ondt i hovedet, når du er i skole? Ja, tit 8 8 8 8 9 7 5 8 13 3 5 5 7 9 10 5 6 7 11 Ja, nogle gange 40 39 38 39 40 37 42 46 41 35 33 45 34 46 43 34 35 37 43 Nej 52 53 54 52 52 56 53 45 45 63 62 50 60 45 47 61 59 56 47 Er jeres klasselokale rart at være i? Ja, meget 65 68 70 60 53 67 84 78 55 77 71 73 76 72 59 62 70 73 75 Ja, lidt 28 26 23 34 38 27 16 20 30 21 19 26 21 25 37 30 24 23 22 Nej 7 5 7 6 9 6 0 3 15 2 10 1 4 3 4 8 6 4 3 Er toiletterne på skolen rene? Ja, for det meste 13 13 9 10 24 20 26 4 7 17 24 15 2 37 13 4 15 4 12 Ja, nogle gange 39 39 53 35 40 43 39 39 31 54 43 54 18 49 48 25 49 28 36 Nej 48 48 38 55 36 37 35 57 61 28 33 32 80 13 39 71 35 68 52 11.2.6. Sygefravær for skolernes ansatte I nedenstående oversigt ses skolernes fraværsprocenter fordelt pr. måned og samlet for skoleåret 2014/15. Fraværsprocenten er beregnet på baggrund af alle ansattes sygefravær. 53