Prædiken til Pinsedag 15. maj 2016 Vestervang Kirke kl. 10.00 to dåb. V. Else Kruse Schleef Salmer: 290Ialsinglans 448v.1 3Fyldtafglæde 448v.4 6 331Uberørtafbyenstravlhed 291Dusomgårud 725Detdufterlysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21 Det virker! kære Gud Lad virke alt den Ånd, som taler, ej af sig selv, men os til trøst af kærlighed med sandheds røst, i Ordets navn, som her blev kød og for til Himmels hvid og rød. Glædelig Pinse! I dag på kirkens fødselsdag hvor vi samles og fejrer, at disciplene på den første pinsedag fik Ånd og mod til at gå ud og fortælle, døbe og samles i Jesu navn, ville det så ikke være på sin plads, at vi fandt et reklame-slogan for kirke og kristendom? Det er trods alt os, der er kirke nu i Vestervang Sogn, der har et medansvar for, at også de kommende generationer her på stedet, har en kirke, så et reklameslogan er vel på sin plads? eller hvad? Jeg har gået og tænkt på, hvad sådan et slogan kunne være. Har sådan fundet flere gode slogans, som vi kunne lade os inspirere af og det bedste jeg har hørt for nyligt er DR s slogan: Licens er noget vi giver til hinanden. Skal vi tage det? Kirke / kristendom er noget vi giver til hinanden Ja på mange måder er det fint! Men nej, det dur alligevel ikke, det bliver for fladt. Og det gør det fordi det reducerer kirke og kristendom til noget mellem mennesker. Og det er mere end det, for Gud er nemlig med. 1
Mit forlag til et pinseslogan skal være, kort og godt : Det virker Kristendom virker, fordi Gud taler til hver og én af os og giver os nye chancer hele tiden. Nye morgener, nyt lys også i mørke, nye muligheder i livet dag efter dag. Det virker Selvom jeg i mit eget liv har erfaret, at det virker, så har jeg ikke selv fundet på sloganet. Det er fra 1843 og er stjålet fra den danske folkekirkes fødselsdags sang skrevet af Grundtvig, nemlig: I al sin glas nu stråler solen. Han siger: Det virker alt den Ånd som taler, ej af sig selv med os til trøst af kærligheds og sandheds røst. Det er Grundtvigs ord om den Ånd, der virkede pinsedag så kirken blev til, den samme Ånd som svævede over vandene og som Gud blæste ind i Adam ved verdens skabelse, så det hele kom til at virke. Den Ånd som virker i dag hver gang Gud rækker os syndernes forladelse. Så vi fatter at vi godt kan bruges. Jeg tror, det var det Ånden pludselig fyldte disciplkene af erkendelse af at syndernes forladelse også gjaldt dem, at de, selvom de ikke havde noget at prale af, kunne bruges. Det fløj ud og fortalte det videre! At pinse handler om syndernes forladelse det hører vi i evangeliet i dag. Ordene er fra Jesu afskedstale til disciplene Skær torsdag aften, den sidste aften Jesus havde med vennerne inden han skulle dø. En kraftfuld og poetisk tale, som er svær at forstå, fordi den væver det hele så tæt sammen, os, Jesus og Gud. Pinse og skærtorsdag knyttes altså sammen. For det handler om syndernes forladelse. Om gudstjenestens højdepunkt: nadveren, hvor vi rækkes tilgivelse fra Gud, og får tilsagn om, at ligegyldigt, hvad vi bringer med derop, så vil han give os det samme, som han gav disciplene skærtorsdag aften: Sig selv. Det er hvad talen til disciplene og til os handler om, at Gud sender talsmanden, sin Ånd, som vil være os nær, og fortælle os det igen og igen. Vi er ikke faderløse vi 2
har Guds Ånd. Som vinden vi ikke kan se, men som får meget til at bevæge sig. Det virker! Fint og hvad skal vi så gøre? I evangeliet taler Jesus også om, hvad vi skal gøre. Han siger, at han giver os sine bud, bud vi skal have i os og holde. Gode bud, som ville gøre verden til et bedre sted, hvis vi kunne overholde dem. Og hvis det nu var sådan, at folk, der kom i kirken, var bedre til at holde budene end andre, så kunne vi måske godt reklamere for kirken med et slogan, der hedder: kirke er noget vi giver til hinanden!. Men det er desværre ikke et slogan, vi kan prale med. Heller ikke kirkefolk, folkekirkemedlemmer og gode kristne formår at holde budene og hele tiden opføre sig sådan, at verden bliver et bedre sted. Vi skal prøve helt sikkert! Men vi kan ikke. Kunne vi det, så havde vi ikke brug for Ånden, for kirken, for tilgivelsen. Det er erkendelsen i historien om den gang, der kom en rig ung mand hen til Jesus for at spørge, hvad han skulle gøre for at arve evigt liv. Jesus spørger: hvad tror du selv? Manden svarer med det bud, han kender så godt du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og din næste som dig selv. Jesus siger: gør det!, den unge mand svarer det gør jeg allerede. Jesus siger: Fint, så gå hen og sælg alt det du ejer og giv det til de fattige - og så gik manden bedrøvet bort, for, som der står: han havde meget gods. Historien fortæller os, at evigt liv, er ikke noget vi arver ved at holde bud. Alle har vi vores gods, der gør vi må gå slukørede væk, hvis vi selv skulle klare den sag. Det virker ej af sig selv eller af os. Evigt liv er noget vi får af Gud, når han rækker os syndernes forladelse. Jeg vil ikke efterlade jer faderløs; jeg kommer til jer siger Jesus. Det virker! Det er Ånden. 3
Gud vil være os nær. Det blev der sagt til Josefine og Vanessa, da de blev døbt til syndernes forladelse. Små børn har brug for forældre, derfor er de små piger i dag rollemodeller. Rollemodeller også for vi voksnes forhold til Gud. For her er også vi: Guds små børn, der har brug for en far, der er ingen forskel. Det virker det sørger Gud for. Digteren jeg stjal sloganet fra, fortsætter med at fortælle, hvordan det virker og han bruger et fødselsdagsbillede jeg gerne vil slutte med: i Ordets navn, som her blev kød og for til himmels hvid og rød. Ordet er Jesus. Og billedet af, at han Kristi Himmelfart farer til himmels hvid og rød, får os til at se et dansk flag for os: et hvid og rødt flag, med korset i midten, der farer op af flagstangen for at fejre at det er pinse, at vi får syndernes forladelse, at det virker. Og derfor er kirke noget vi må give til hinanden! Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Lad os bede: Himmelske Far, Tak for menneskelivet, du har givet os. Vi bekender, at vore dage skifter mellem glæde og sorg, mellem lyst og nød, mellem fortrøstning og mismod. Vi beder dig for hele den verden, du har skabt: ophold den og forny den. Når vi ikke rigtig kan tro, når vi er fortvivlede og ikke tør håbe, når vi er selvoptagede og ikke kan elske, når vi er bitre og ikke kan glædes, lad da dit lys skinne på os, hold vore håb i live, så vi hverken fortvivler eller lader stå til. Vær med os når vi er trætte og urolige, giv os stilhed og 4
nyt mod i troen på dig. Vi beder for Josefine og Vanessa, der er døbt i dag, vær med dem og deres kære. Hold os for øje, at du i dåben gør os til dine og tilsagt os syndernes forladelse og evigt liv. Vi beder for din kirke her og på hele jorden, at vi ikke må samles om os selv og om, hvad vi kan og vil, men frimodigt samles på din befaling og i håb til dig alene. Vi beder for vort land og vort folk. Vær med vor dronning og hendes familie. Giv visdom i hjertet til dem der leder og regerer. Vær nær hos vore udsendte soldater og nødhjælpsarbejdere, beskærm dem og deres familier. Vi beder for alle dem, som lider ud over hele jorden. Hjælp os til at skabe fred og forhold, som er mennesker værdige. Vær nær hos de syge og de der sørger over tab af kære, vær med alle ensomme og fremmede, flygtninge, fængslede og hjemløse. Vi beder dig for alle vore kære... Tak for dem, som hører med i vort liv, levende som døde. Følg du os på alle vore veje, drag os atter tilbage til dig, når vi farer vild. Og vær du nu og i al evighed vor fred og vort håb. Lad os rejse os og med apostlen tilønske hinanden: Vor Herre Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab må være med os alle. 5