Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter Version 5.0 15. december 2011 31. december 2014 Nordisk Mijømærkning
Indhod Hvad er et svanemærket trykkeri/tryksag? 3 Hvorfor væge Svanemærket? 3 Hvad kan svanemærkes? 3 Hvem kan ansøge om icens? 4 Hvordan ansøger man? 4 Hvad kræves der for at bive svanemærket? 6 1 Generee krav 7 2 Leverandører 8 3 Mijøkrav 9 3.1 Kemikaier og materiaer 12 3.2 Fim- og trykformfremstiing repro 15 3.3 Udedning ti uft og vand 16 3.4 Energi og kudioxidudedning 17 3.5 Affad 20 3.6 Mijømærkede produkter 22 3.7 Arbejdsmijø 23 3.8 Vand 24 4 Trykkvaitet 24 5 Sammentæing af point 25 6 Øvrige krav 26 6.1 Særige krav når Svaneogoet paceres på tryksager 28 Efterkontro 29 Mijømærkets udformning 29 Hvor ænge gæder icensen? 31 Nye kriterier 31 Ordforkaring og definitioner 32 Biag 1 Biag 2 Biag 3 Biag 4 Biag 5 Biag 6 Biag 7 Kemikaier og materiaer (O5) Affadspan for udøveren (O5) Rutiner og instruktioner (M1-M13) Erkæring fra efterbehandere (O3) Kontroeret papir (P1) Erkæringer trykkeriet Beregninger og eksemper 044 Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter, version 5.0, 15. december 2011 Adresser Nordisk Ministerråd besuttede i 1989 at indføre en friviig officie mijømærkning, Svanemærket. Nedenstående organisationer/virksomheder anvender Svanemærkningen efter opgave fra det respektive ands regering. For yderigere opysninger se hjemmesiderne: Danmark Mijømærkning Danmark Fonden Dansk Standard Koegievej 6 DK-2920 Charottenund Teefon +45 72 300 450 Fax +45 72 300 451 E-post: info@ecoabe.dk www.ecoabe.dk Sverige Mijömärkning Sverige AB SE-118 80 Stockhom Teefon +46 8 55 55 24 00 Fax +46 8 55 55 24 01 E-post: svanen@svanen.se www.svanen.se Norge Mijømerking Tordenskiods gate 6 B NO-0160 Oso Teefon +47 24 14 46 00 Fax +47 24 14 46 01 E-post: info@svanemerket.no www.svanemerket.no Finand Mijömärkning Finand Box 489 FIN-00101 Hesingfors Teefon +358 424 2811 Fax +358 424 281 299 E-post: joutsen@motiva.fi www.ecoabe.fi Isand Norræn Umhverfismerking á Ísandi Umhverfisstofnun Suðurandsbraut 24 IS-108 Reykjavik Teefon +354 591 20 00 Fax +354 591 20 20 E-post: svanurinn@ust.is www.svanurinn.is Dette dokument må kun kopieres i sin hehed og uden nogen form for ændring. Citater fra dokumentet kan benyttes hvis kiden, Nordisk Mijømærkning, opyses.
Hvad er et svanemærket trykkeri/tryksag? Et svanemærket trykkeri er et trykkeri der overhoder skrappe mijøkrav og har fået Svaneicens ti at producere tryksager. En svanemærket tryksag, herunder for eksempe en brochure, en bog eer en kuvert, er en tryksag med en god mijøprofi. Trykkeriets produktionsproces er bandt de mindst mijøbeastende sammenignet med andre trykkerier. Kravene omfatter i første omgang trykprocessen, herunder energiforbrug samt papiret og de kemikaier, som trykkeriet anvender. Svanen be ønner også en produktionsproces, der gør genanvendese af tryksagerne ettere. Kravene gør, at trykkeriet får hjæp ti at forhode sig ti mijøbeastningen som en hehed. Det hander om at udnytte ressourcerne bedst muigt og udskifte forurenende og sundhedsskadeige stoffer med bedre aternativer. Gennem Svanens mijøkrav får trykkeriet vejedning ti hvordan de kan bidrage ti en bæredygtig udviking. Hvorfor væge Svanemærket? Mijøspørgsmå er ofte kompekse, og kan tage ang tid at sætte sig ind i. Svanemærket kan bruges som en guide ti dette arbejde. En virksomhed, der har fokus på mijøarbejdet, vi også kunne mindske økonomiske omkostninger for affad og papir (i form af mindre makuatur). Svanemærket er et omkostningseffektivt og enket redskab ti at kommunikere virksomhedens mijøarbejde. Trykkeriet kan anvende Svanemærket i sin markedsføring. Svanemærket er et kendt mijømærke med stor troværdighed. Hvad kan svanemærkes? Svanemærkningen omfatter trykkeriets* produktionsproces af tryksager. Trykmateriaet, som trykkeriet bruger, ska hovedsageigt være papir i henhod ti krav O1. Trykmetoderne ska være en eer fere af dem som er nævnt i afsnit 5 (Sammentæing af point). Trykkeriet kan frit væge hvike tryksager som svanemærkes (se dog krav i afsnit 6.1). Trykkerier kan efter aftae med Nordisk Mijømærkning undtage produktion af visse typer tryksager, som har særige krav ti produktionen (f.eks. sikkerhedstryk). Svanemærkningen omfatter også kuvertproducenters produktionsproces af kuverter af papir. Kuverter med og uden tryk på indersiden er omfattet af trykmetoden kuvert-fexo i dette dokument. Kuverter med tryk på ydersiden er omfattet af f.eks. kuvert-offset eer digitatryk. Andre tryksager uden tryk (f.eks post-it eer bokke uden tryk) er omfattet af den samme trykmetode som omsaget eer en anden de af tryksagen er trykt med. * rød betyder forkaret i ordisten. Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter 5.0 3 (36)
Hvem kan ansøge om icens? Ae sags trykkerier kan søge om icens hvis trykning er en væsentig de af for retningen. I dette dokument dækker begrebet trykkeri også kuvertproducenter. Også andre virksomheder, som ikke er trykkerier og som ønsker at svanemærke sine tryksager, kan søge om icens for specifikke tryksager. Det kan for eksempe være for en avis, bog, magasin, kataog, kuvert-serie eer bokke og hæfter med et bestemt varemærke. Sevom icensen kun gæder en specifik tryksag, ska den være trykt på et svanemærket trykkeri i henhod ti krav M12. Det er kun disse trykkerier som kan markedsføre sig som svanemærkede trykkerier. Hvordan ansøger man? Kriterierne for trykkerier består af en kombination af obigatoriske krav og muig heder for at opnå point. De obigatoriske krav markeres med O + nummer og ska atid opfydes. Øvrige krav, som ska sikre at mijømærkekravene overhodes efter icensen er tidet, markeres med M + nummer og er igeedes obigatoriske. Der hvor man kan opnå point er det markeret med P + nummer. For at få icens ska man opnå en vis mængde point afhængig af hvike trykmetoder, der bruges. I overskriften er der angivet det maksimae anta point man kan opnå, f.eks. 10 point. Observér, at det er friviigt at væge hvike områder, man vi same point på. I sidste afsnit Ordforkaring og definitioner findes definitioner og ordforkaringer ti de begreber som anvendes i dokumentet. De ord som har en forkaring er markeret med rød første gang de forekommer i et afsnit. Ansøgning Ansøgning ska så vidt muigt ske ved at benytte den eektroniske ansøgningshjæp på den Nordiske Tryksagsporta. For at ette dokumentationen af kravene findes der fere standardformuarer som biag i kriteriedokumentet, der ska upoades i den eektroniske ansøgningshjæp. Hee ansøgningen består af en udfydt ansøgningsbanket og en udfydt eektronisk ansøgningshjæp med upoadet dokumentation. Fra den eektroniske ansøgningshjæp kan man printe en rapport ud som sammenstier de data man har agt ind. Ansøgningsbanketten sendes ti Nordisk Mijømærkning i det and trykning finder sted (se adresser på side 2). Ansøgninger fra trykkerier udenfor Norden sendes ti et af de nordiske ande efter aftae. Ved modtagese af den udfydte ansøgningsbanket opretter Nordisk Mijømærkning adgang ti den eektroniske ansøgningshjæp. Ansøger angiver på ansøgningsskemaet, hviken type tryksager han/hun forventer at tibyde ved at krydse af i skemaet herunder (f.eks. bøger, brochurer, bokke), og aternativt entydige handesnavne for kontorprodukter og ignende, såsom kuverter, bokke, hæfter eer tryksagernes navn (f.eks. Dagbadet Avisen, Den Store Kogebog). Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter 5.0 4 (36)
Kategorier Tidsskrifter Aviser Bøger Kataoger Teefonkataoger Tekniske dokumenter Direkte rekame Rekame- og sagsfremmende materiae Embaage og abes Finansrapporter Kontorprodukter Formuarer Diverse Forkaring Magasiner, journaer, nyhedsbreve. Dagsbade, ugebade. Bøger med hårde eer bøde omsag Produktkataoger, virksomheder, forbrugere Vide, gue sider, hande, organisationer Manuaer, guider, instruktioner Postkort, rekambade, brochurer, brevrekamer Fyers, brochurer, hæfter, on-ine bade, cirkuærer, skite, pakater Poser, æsker, abes Årsrapporter, kvartasrapporter Brevpapir, kuverter, visitkort, notesbokke Carboness formuarer, formuarer, rapporter, uddeingskopier Indpakningspapir, ykønskningskort, kaendere, pakater Nordisk Tryksagsporta og den eektroniske ansøgningshjæp Adgang ti den Nordiske Tryksagsporta kan fås via de internetadresser, som fremgår af side 2 i dette dokument eer via http://www.nordic-ecoabe.org/ portas/paper/. I portaen findes føgende: Eektronisk ansøgningshjæp ti at strukturere dokumentation og foretage beregninger Database over kemikaier og materiaer der er kontroerede, samt deres VOC-indhod og point hvis det har reevans Database over kontroerede og svanemærkede papirkvaiteter Database over kontroerede everandører af efterbehanding Standarddokumenter som erkæringer m.m. Ansøgere kan få tidet et kodeord med begrænset gydighed ti tryksagsportaen, så den eektroniske ansøgningshjæp og opysningerne kan anvendes i forbindese med ansøgningen. Når icensen træder i kraft får icenshavere ændret gydigheden af kodeordet så det passer ti kriteriedokumentets gydighed. Symboer i teksten For hvert krav er der beskrevet hvordan det ska dokumenteres. Der findes også forskeige symboer som anvendes for at ette arbejdet. Symboerne er: ( Fortæer hvad man ska sende ind som dokumentation. Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter 5.0 5 (36)
Kontro på stedet I forbindese med at der beviiges icens, kontroerer Nordisk Mijømærkning at kravene opfydes på stedet. Ved kontroen ska man kunne fremvise baggrund for beregninger, teknoogiske øsninger, kemikaier og materiaer, fakturaer for indkøb og ignende, som understøtter at kravene opfydes. Ved kontrobesøget er der såedes typisk tae om en kontro af at opysningerne i ansøgningen stemmer overens med virkeigheden. Omkostninger Et ansøgningsgebyr betaes i forbindese med at virksomheden søger icens. Derudover betaes et brugergebyr. Gebyrerne er beskrevet på Nordisk Mijømærknings hjemmesider. Spørgsmå Hvis der er spørgsmå ti kravene eer ti ansøgningen, svarer vi gerne. Kontakt venigst Nordisk Mijømærkning (se adresser på side 2). Hvad kræves der for at bive svanemærket? For at få Svaneicens kræves det at: Samtige obigatoriske krav opfydes: O + nummer og M + nummer. Udøveren opnår et minimum point-niveau for hver trykmetode for at få tidet icens. Tabeen i afsnit 5, Sammentæing af point fortæer hviken pointsum som ska opnås. Den endeige pointsum for hver trykmetode afrundes ti hee point: 81,4 => 81 point og 81,5 => 82 point. Trykkerier uden egen trykning berøres af krav O1, O2 og O3 samt ae M-krav. Virksomheder som ikke er trykkerier og som ønsker icens ti specifikke tryksager berøres af kraven i afsnit 6.1. Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter 5.0 6 (36)
1 Generee krav Obigatorisk krav ti type trykkeri O1 Type trykkeri Udøveren ska give en kort redegørese for anta trykmaskiner, maskinernes type eer mode (f.eks. heatsetpress, fexotrykmaskine), størrese (f.eks. anta farve- og akværker) og format (f.eks. 48 sider). Trykmateriaet i de tryksager som trykkeriet udbyder ska hovedsageig være papir, såedes at 75 % af trykkeriets økonomiske omsætning af trykning kommer fra tryksager af papir med trykmetoder som er omfattet af kriterierne. Hvis trykkeriet efter aftae med Nordisk Mijømærkning undtager tryksager med særige krav ti produktionen tæer disse ikke med i de 75 vægt-% (f.eks. sikkerhedstryk se afsnittet Hvad kan svanemærkes ovenfor). Udøveren ska opgøre størresen af produktionen for hver enket trykmetode og for trykkeriet som hehed. Produktionen i ton per år er ig med det årige papirforbrug minus den årige makuatur-mængde. Se hvordan makuaturen beregnes under P2. Se hvordan man fordeer makuatur på enkete trykmetoder, hvis man kun har opysninger om den samede makuatur i biag 7. Bemærk at den eektroniske ansøgningshjæp aver de nødvendige beregninger. Hvis et trykkeri med både arkoffset og digitatryk i noge tifæde bruger en papirkvaitet i arkoffsetformat og skærer op ti brug i digitatrykmaskinerne kan mængderne ti henhodsvis arkoffset og digitatryk skønnes for denne papirkvaitet. Dokumentationen ska bestå af en redegørese i henhod ti ovenstående krav. Føg anvisningerne herunder for brug af den eektroniske ansøgningshjæp i Nordisk Tryksagsporta ved udarbejdesen af ansøgningen. ( Udfyd den eektroniske ansøgningshjæp i Nordisk Tryksagsporta ved at indtaste: en kort redegørese for anta trykmaskiner, maskinernes type eer mode (f.eks. heatsetpress, fexotrykmaskine), størrese (f.eks. anta farve- og akværker) og format (f.eks. 48 sider) type af andet trykmateriae end papir som biver brugt erkæring om at trykkeriet kun trykker på papir eer hvis trykkerier også trykker på andet trykmateriae, så opyses den samede omsætning af trykning samt omsætning af papirtryksager udøverens årige papirforbrug og papirforbrug for hver enket trykmetode makuatur for hver enket trykmetode, men aternativt tota makuatur hos udøveren samt årssammenstining eer ignende fra modtager for mængde bortskaffet makuatur eer redegørese for, hvordan vejning af makuaturen er sket. Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter 5.0 7 (36)
2 Leverandører Ansøger ska dokumentere everandørkravene for trykkeriet som hehed, dvs. ikke per trykmetode. Obigatoriske krav ti everandører af tryk og efterbehanding O2 Trykkerieverandører Mindst 75 % af a trykning på papir internt hos udøveren og trykning af trykkeriets tryksager hos everandører ska ske på svanemærkede trykkerier. Procentandeen beregnes ud fra samet ton papirforbrug internt og ton papirforbrug hos everandører på årsbasis eer ud fra en vurdering ved hjæp af økonomiske ta. Dokumentationen ska bestå af en beregning i henhod ti kravet ovenfor. Føg anvisningerne herunder for brug af den eektroniske ansøgningshjæp i Nordisk Tryksagsporta ved udarbejdesen af ansøgningen. ( Udfyd den eektroniske ansøgningshjæp i Nordisk Tryksagsporta ved at væge svanemærkede trykkerieverandører fra en iste og angive mængder (ton papir) som sendes ti trykkerieverandører. O3 Leverandører af kemisk efterbehanding Mindst 90 vægt-% af den kemiske efterbehanding internt hos udøveren og eksternt hos everandører ska være kontroeret (regnet samet da ae kategorier efterbehandes). Kemisk efterbehanding omfatter imning, akering, foietryk med foier eer kachering samt adressering med trykfarver, toner eer bæk. En kontroeret efterbehander kontroeres af Nordisk Mijømærkning og overhoder kravene i biag 4. Procentandeen beregnes ud fra ton papir ti intern kemisk efterbehanding og ton papir ti ekstern kontroeret, dvs. ikke kontroeret kemisk efterbehanding på årsbasis eer ud fra et skøn ved hjæp af økonomiske ta (se eksempe i biag 7). Udøveren behøver ikke at få kontroeret ekstern kemisk efterbehanding, hvis kemisk efterbehanding kun sker for 5 % eer mindre af ae ordrer, hviket regnes som brugt papir i forhod ti det totae papirforbrug. Se dog krav ti ekstern efterbehanding af svanemærkede tryksager i krav M12. For at få en efterbehander opført i den Nordiske Tryksagsporta ska efterbehanderen udfyde og indsende erkæringen som findes i Biag 4. Den udfydte erkæring kan med forde indsendes direkte ti Nordisk Mijømærkning. Dokumentationen ska bestå af en beregning i henhod ti kravet herover. Føg anvisningerne herunder for brug af den eektroniske ansøgningshjæp i Nordisk Tryksagsporta ved udarbejdesen af ansøgningen. ( Udfyd den eektroniske ansøgningshjæp i Nordisk Tryksagsporta ved at væge kontroede efterbehandere fra en iste og angiv mængder. Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter 5.0 8 (36)
3 Mijøkrav Ansøger ska dokumentere mijøkravene hos udøveren ved hver trykmetode for sig, dog undtaget krav og pointmuigheder nævnt nedenfor. Hvis det er svært at opgøre makuatur og energiforbrug for hver trykmetode separat, kan man ave en beregning med udgangspunkt i udøverens samede makuatur eer energiforbrug, ved hjæp af anvisningerne i biag 7. Disse beregninger foretager den eektroniske ansøgningshjæp. Krav for sevkæbende im (O6), Pastembaager og kacheringsfoier (O7) og Affadspan (O10) dokumenteres for trykkeriet som hehed. For im (P4), mængde bandet affad (P12), vandforbrug (P15), energi- og kudioxidkortægning samt energikider (P10) og mijømærkede varer og tjenester (P13) kan ansøger beregne point samet for hee trykkeriet og tidee disse point ti hver trykmetode. Ae nøgeta udtrykt i ton produkt (f.eks. VOC-forbrug i kg per ton produkt) er knyttet ti udøverens produktion i henhod ti O1. Afhængig af hvad kravet eer pointmuigheden dækker gæder det enten for hee trykkeriets produktion af papirtryksager eer produktionen af papirtryksager med enkete trykmetoder. Obigatoriske papirkrav O4 ( Se P1 Kontroeret/mijømærket papir Mindst 25 % af papirforbruget for hver trykmetode i en vægtet beregning ska være kontroeret eer mijømærket. I beregningen vægter svanemærket papir med 1, kontroeret papir med 0,8 og papir med EU Ecoabe med 0,7. Eksempe: Hvis man har 35 % kontroeret papir,5 % svanemærket papir og 5 % papir med EU Ecoabe biver beregningen: 35*0,8 + 5*1,0 + 5*0,7 = 36,5 % Hvis man kun har en enket type papir ska man have 25 % svanemærket papir eer 31,25 % kontroeret papir eer ca. 35,7 % papir mærket med EU Ecoabe for at overhode kravet. For at få en papirkvaitet kontroeret og opført i den Nordiske Tryksagsporta ska papirproducenten dokumentere overhodesen af kravene efter anvisningerne i biag 5. Svanemærket papir biver automatisk optaget i Nordisk Tryksagsporta. Dokumentationen ska bestå af en beregning i henhod ti kravet ovenfor og redegøreser/ ister fra papireverandørerne over købte mængder samt kvaiteter under året. Føg anvisningerne under P1 for brug af den eektroniske ansøgningshjæp i Nordisk Tryksagsporta ved udarbejdesen af ansøgningen. Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter 5.0 9 (36)
Pointmuigheder for vag af papir (25 point totat) P1 Kontroeret/mijømærket papir Hver trykmetode kan tidees point afhængig af mængden brugt kontroeret/mijømærket papir. Brug formen herunder ti at beregne point for kontroeret/mijømærket papir på årsbasis for hver trykmetode. Mængden kontroeret/miømærket papir biver vægtet, såedes at svanemærket papir vægter med 1, kontroeret papir med 0,8 og papir med EU Ecoabe med 0,7. En papirkvaitet kan kun tæe en gang (højeste vægtning gæder hvis papiret f.eks. er både svanemærket og mærket med EU Ecoabe). Vægtningen baserer sig på forskee i hvor skrappe kravene er. Kontroeret papir er ikke svanemærket papir, som er kontroeret af Nordisk Mijømærkning og overhoder kravene i biag 5. point = 1/3 x vægtet procentande kontroeret/mijømærket - 25/3 dog mindst 0 point Eksempe: Hvis man har 35 % kontroeret papir, 5 % svanemærket papir og 5 % papir med EU Ecoabe biver beregningen: 1/3*(35*0,8+5*1,0+5*0,7)-25/3 = 3,8 point Tabe P1 Eksempe på point (afrundet) Procentande Kun svane mærket Kun kontroeret 100 25 18,3 15 55 10 6,3 4,5 25 0 0 0 Kun mærket med EU Ecoabe For at få en papirkvaitet kontroeret og opført i den Nordiske Tryksagsporta ska papirproducenten dokumentere overhodesen af kravene efter anvisningerne i biag 5. Svanemærket papir biver automatisk optaget i Nordisk Tryksagsporta. Dokumentationen ska bestå af en beregning i henhod ti pointmuigheden ovenfor og redegøreser/ister fra papireverandørerne over købte mængder samt kvaiteter under året. Føg anvisningerne herunder for brug af den eektroniske ansøgningshjæp i Nordisk Tryksagsporta ved udarbejdesen af ansøgningen. ( Udfyd den eektroniske ansøgningshjæp i Nordisk Tryksagsporta ved at væge papir fra en iste, angiv mængder og upoad redegøreser/ister fra papireverandørerne over købte mængder og kvaiteter under året. Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter 5.0 10 (36)
Pointmuighed for makuatur (10 point totat) P2 Makuatur Hver trykmetode kan tidees point afhængig af makuaturens mængde. Point for makuatur beregnes ved hjæp af føgende forme: point = 10/35*(40-procentandeen makuatur) dog maksimat 10 point Beregn makuatur-procenten for trykmetoden på baggrund af vægtopysninger for faktura fra makuatur modtager, eer også ved vejning hos udøveren i forhod ti papirforbruget på årsbasis. Makuatur opstået i forbindese med ekstern efterbehanding ska også medregnes. Hvis trykkeriet har fere trykmetoder og ikke opgør makuaturen for hver trykmetode separat ska metoden for fordeing af makuaturen i biag 7 bruges. Fordeingen beregnes automatisk ved indtastning i Nordisk Tryksagsporta. Makuatur fra ekstern efterbehanding dækker makuatur der er opstået des hos efterbehandere omfattet af O3 og des hos dem der udeukkende udfører mekanisk efterbehanding. Hvis trykkeriet udeukkende benytter ekstern efterbehanding, ska trykkeriets makuatur mutipiceres med 2 for at få den totae makuatur, medmindre trykkeriet kan påvise et andet ta for makuatur opstået på eksterne bogbinderier. Hvis trykkeriet både har egen og ekstern efterbehanding, er det kun den makuatur som kommer fra den de af produktionen, og som går ti ekstern efterbehanding der ska mutipiceres med 2, medmindre trykkeriet kan påvise et andet ta. Deen ti ekstern efterbehanding ska være opgjort på basis af den samede vægt af papirforbruget for den de af produktionen som behandes eksternt eer beregnet ud fra økonomiske ta. Hvis man bruger økonomiske ta, ska man regne med at omkostningen for efterbehanding udgør 8 % af den totae omsætning. Eksempe: Hvis man har 25 % makuatur biver beregningen: 10/35*(40 25) = 4,29 point Se også eksempe på beregning af makuatur i de tifæde trykkeriet har ekstern efterbehanding i biag 7. Tabe P3 Eksempe på point (afrundet) Makuaturprocent 5 % eer mindre 10 10 % 9 20 % 6 30 % 3 40 % 0 Point Dokumentationen ska bestå af en beregning i henhod ti pointmuigheden ovenfor og en kopi af faktura eer ignende fra modtager for mængde bortskaffet makuatur eer redegørese for hvordan vejning af makuaturen er sket. Føg anvisningerne herunder for brug af den eektroniske ansøgningshjæp i Nordisk Tryksagsporta ved udarbejdesen af ansøgningen. ( Udfyd den eektroniske ansøgningshjæp i Nordisk Tryksagsporta ved at indtaste mængde for makuatur og for brugt papir ti ordrer som efterbehandes eksternt. Desuden ska der enten upoades en kopi af faktura eer ignende fra modtager for mængde bortskaffet makuatur eer en redegørese for hvordan vejning af makuaturen er sket. Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter 5.0 11 (36)
3.1 Kemikaier og materiaer Obigatoriske kemikaie- og materiaekrav O5 Kemikaier og materiaer Kemikaier og materiaer i kategorierne trykfarver, foier ti foietryk, kacheringsfoier, akker, im, toner, bæk, afvaskningsmider, fugtevands tisætninger (f.eks. akoho), agemider og øvige kemikaier i fimog trykformfremstiingen, som udøveren anvender, ska være kontroeret af Nordisk Mijømærkning og opfyde kravene i biag 1. Kemikaier som købes separat og som tisættes disse kemikaier på trykkeriet regnes også med. Mængden afvaskere i eventue afvaskerduge regnes ud fra everandørens opysninger om mængde afvasker per vægt eer area og den samede mængde afvaskerdug. Mindst 99 vægt-% af det seneste års indkøbte/modtagne trykfarver, foier ti foietryk, kacheringsfoier, akker, im, toner og bæk indenfor hver kategori ska opfyde kravene. For trykfarver, im og akker er der en aternativ bagategrænse på 10 kg per år og per kategori som ikke behøver at kare kravene. For afvaskningsmider, fugtevandstisætninger og agemider samt for øvrige kemikaier i fim- og trykformfremstiingen ska 95 vægt-% indenfor hver kategori af indkøbte/modtagne mængder på årsbasis opfyde kravene. Agemider og øvrige kemikaier i fim- og trykformfremstiingen regnes som en samet kategori. Desuden er der en en aternativ bagategrænse på 0,1 kg per ton produkt indenfor hver kategori, som ikke behøver at opfyde kravene. Hvis et kemikaie eer materiae bruges i mere end en trykmetode kan trykkeriet ægge mængderne sammen i den aktuee kategori på tværs af trykmetoderne og ud fra dette beregne overhodese af bagategrænserne. Man kan justere for indkøbte/modtagne mængder af kemikaier/materiaer som ikke er brugt under året ved at upoade ageroptæing ved udgangen af året for de enkete kemikaier/materiaer. Der må maksimat være 5 vægt-% af game kemikaier/materiaerne i udøverens ager, som ikke overhoder kravene regnet i forhod ti det årige indkøb i hver kategori. Game kemikaier er indkøbte før perioden for den seneste årsopgørese. På den Nordiske Tryksagsporta kan man finde de kemikaier og materiaer, der er kontroerede. For at få et kemikaie opført i den Nordiske Tryksagsporta ska everandøren eer producenten af kemikaiet/materiaet udfyde og indsende erkæringen som findes i Biag 1. Den udfydte erkæring kan med forde indsendes direkte ti Nordisk Mijømærkning. Dokumentationen ska bestå af en redegørese i henhod ti kravet herover. Føg anvisningerne herunder for brug af den eektroniske ansøgningshjæp i Nordisk Tryksagsporta ved udarbejdesen af ansøgningen. ( Udfyd den eektroniske ansøgningshjæp i Nordisk Tryksagsporta ved at væge kemikaier fra en iste, angiv kemikaier og materiaer som ikke findes i Nordisk Tryksagsporta. Indtast mængder og upoad redegøreser/ister fra everandørerne over handesnavne samt købte mængder under året. Upoad beregninger som baggrund for eventuee justeringer baseret på ageropgøreser. Kemikaie- og materiaeeverandører ska benytte biag 1 for af få kontroeret sine kemikaier og materiaer. Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter 5.0 12 (36)
O6 Sevkæbende im Sevkæbende im, som bruges i f.eks. kuverter, ska ikke skade genanvendesesprocessen. Limen ska være testet i henhod ti INGEDES testmetode nr. 12. Sevkæbende ime, som kun bruges på kacheringsfoier, ti opkæbning eer etiketter og kistermærker, er ikke omfattet af kravet. For at en sevkæbende im ska kunne registreres i Nordisk Tryksagsporta, ska der fremsendes en testrapport som viser good eer fair fjernese af im i henhod ti ERPC s pointsystem baseret på INGEDEs testmetode nr. 12 (se anvisningerne i afsnit 3 i biag 1). Dokumentationen ska bestå af en testrapport i henhod ti kravet herover. Limen ska testes på en representativ type af kuverter. Føg anvisningerne herunder for brug af den eektroniske ansøgningshjæp i Nordisk Tryksagsporta ved udarbejdesen af ansøgningen. ( Udfyd den eektroniske ansøgningshjæp i Nordisk Tryksagsporta ved at væge ime fra en iste. O7 Pastembaager og kacheringsfoier Embaage og kacheringsfoier ti brug for tryksager af papir må ikke være af PVC. Kravet gæder ikke papirtryksager ti brug i særig krævende mijøer (f.eks. udendørsbrug og i autoværksteder). Dokumentationen ska bestå af den udfydte og underskrevne erkæring i Biag 6. Føg anvisningerne herunder for brug af den eektroniske ansøgningshjæp i Nordisk Tryksagsporta ved udarbejdesen af ansøgningen. ( Upoad en kopi af det udfydte og underskrevne Biag 6 i den eektroniske ansøgningshjæp i Nordisk Tryksagsporta. Pointmuigheder for type kemikaier (20 point totat) Ansøger kan tidee op ti 20 point samet på P3-P6, baseret på hvike kemikaier omfattet af O5 som anvendes i hver trykmetode. Hvis et kemikaie bruges i mere end én trykmetode kan trykkeriet ægge mængderne sammen i den aktuee kategori på tværs af trykmetoderne og ud fra dette beregne en pointsum og tidee denne sum ti ae de invoverede trykmetoder. P3 Trykfarver, akker, toner og bæk Point for trykfarver, ak, toner eer bæk gæder dem som anvendes i de enkete trykmetoder hos udøveren og for akker også dem som anvendes hos everandører af efterbehanding omfattet af krav O3. Anvendes ingen trykfarver, ak, toner eer bæk 12 Anvendes trykfarver, ak, toner eer bæk (se point for de forskeige typer i biag 1) Anvendes ikke kontroerede trykfarver, ak, toner eer bæk, dvs. sådanne som er tiadte at bruge op ti bagategrænsen 0-12 Anvendes der fere typer beregnes point ud fra en vægtning af indkøbte mængder (vægt på årsbasis). Den de af produktionen, som ikke trykkes (regnet ud fra papirforbrug), ska vægtes med 12 point, hvis man ønsker point for dette. F.eks. hvis man ud af det samede forbrug af trykfarve og akker har 70 % vegetabiske farver, 10 % mineraske og 20 % UV-ak og derudover har en situation hvor 20 % af papiret ti produktion går ti tryksager uden farve, ak, toner eer bæk biver point 0,80*(0,7*10+0,1*7+0,20*1)+0,20*12 = 8,72 point. Vægtning meem ekstern og intern efterbehanding med akering sker ved hjæp af mængde brugt papir ti tryksager, som biver sendt ti de forskeige efterbehandere og mængde brugt papir ti tryksager som akeres internt. Hvis efterbehanderen er kontroeret og benytter akker med forskeige point bruges point for den ak med avest point. 0 Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter 5.0 13 (36)
Dokumentationen ska bestå af en beregning i henhod ti pointmuigheden herover. Føg anvisningerne herunder for brug af den eektroniske ansøgningshjæp i Nordisk Tryksagsporta ved udarbejdesen af ansøgningen. ( Se O5. Mængden papir ti den de af produktionen som ikke trykkes ska indtastes i Nordisk Tryksagsporta, hvis man ønsker point for dette. Mængden papir ti den de af produktionen som akeres hos ekstern efterbehander ska indtastes i Nordisk Tryksagsporta. P4 Lim Point for im gæder im som anvendes hos udøveren og hos everandører af efterbehanding som er omfattet af krav O3. Lim anvendes ikke 3 Anvendes ime (se point for de forskeige typer i biag 1) 1-3 Anvendes ikke kontroerede ime, dvs. sådanne som er tiadte at bruge op ti bagategrænsen Undtaget fra beregningen er im på kacheringsofier. Anvendes der fere typer beregnes point ud fra en vægtning af indkøbte mængder im (i vægt på årsbasis). Den de af produktionen, som ikke imes (regnet ud fra papirforbrug), ska vægtes med 3 point, hvis man ønsker point for dette. Vægtning meem ekstern og intern efterbehanding med imning sker ved hjæp af mængde brugt papir ti tryksager, som biver sendt ti de forskeige efterbehandere og mængde brugt papir ti tryksager, som imes internt. Hvis efterbehanderen er kontroeret og benytter ime med forskeige point, bruges point for den im som giver avest point. Dokumentationen ska bestå af en beregning i henhod ti pointmuigheden herover. Føg anvisningerne herunder for brug af den eektroniske ansøgningshjæp i Nordisk Tryksagsporta ved udarbejdesen af ansøgningen. ( Se O5. Mængden papir ti den de af produktionen som imes hos ekstern efterbehander ska indtastes i Nordisk Tryksagsporta. 0 P5 Afvaskere Point for afvaskningsmider gæder afvaskere som anvendes i de enkete trykmetoder hos udøveren. Afvaskere anvendes ikke 3 Anvendes afvaskere (se point for de forskeige typer i biag 1) 0-3 Anvendes ikke kontroerede afvaskere, dvs. sådanne som er tiadte at bruge op ti bagategrænserne Anvendes der fere typer afvaskere beregnes point ud fra en vægtning af indkøbte/ modtagne mængder (i vægt på årsbasis). Dokumentationen ska bestå af en beregning i henhod ti pointmuigheden herover. Føg anvisningerne herunder for brug af den eektroniske ansøgningshjæp i Nordisk Tryksagsporta ved udarbejdesen af ansøgningen. ( Se O5. Hvis en de af produktionen ikke bruger afvaskere ska man markere dette i Nordisk Tryksagsporta, for at opnå point for dette. 0 Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter 5.0 14 (36)
P6 Fugtevandstisætninger Point for fugtevandstisætninger gæder fugtevandstisætninger som anvendes i de enkete trykmetoder hos udøveren. Fugtevandstisætning anvendes ikke 2 Anvendes fugtevandstisætninger (se point for de forskeige typer i biag 1) Anvendes ikke kontroerede fugtevandstisætninger, dvs. sådanne som er tiadte at bruge op ti bagategrænsen Anvendes der forskeige typer beregnes point ud fra en vægtning af indkøbte/modtagne mængder (vægt på årsbasis). Den de af produktionen indenfor en trykmetode, hvor fugtevandstisætninger ikke bruges, ska vægtes med 2 point regnet ud fra papirforbrug, hvis man ønsker point for dette. Dokumentationen ska bestå af en beregning i henhod ti pointmuigheden herover. Føg anvisningerne herunder for brug af den eektroniske ansøgningshjæp i Nordisk Tryksagsporta ved udarbejdesen af ansøgningen. ( Se O5. Hvis en de af produktionen ikke bruger fugtevandstisætning ska man ud fra papirforbrug angive hvor stor denne ande er i Nordisk Tryksagsporta, for at opnå point for dette. 0-1 0 3.2 Fim- og trykformfremstiing repro Pointmuighed for teknoogi i repro (3 point totat) P7 Fim- og trykformfremstiing for trykmetoden Hver trykmetode kan tidees point afhængig af hviken teknoogi som bruges i repro. Anvendes teknoogi uden brug af fim og trykform (f.eks. digitatryk og fotokopiering): Anvendes teknoogi uden brug af fim, kemikaier, som f.eks. agemider, fremkadere, finisher eer skyevand (f.eks. procesfri Computer to pate uden fremkadese hverken i eer udenfor trykmaskinen): Anvendes teknoogi uden brug af fim og med en maksima mængde brugte kemikaier inkusive brug af skyevand på 1,0 kg per ton produkt per år ti bortskaffese uden udedning ti koak: Øvrig teknoogi Korrekturmider regnes ikke som en de af fremstiingsprocessen. 3 point 2 point 1 point 0 point Hvis der anvendes fere typer teknoogi for den samme trykmetode, får man point for den dårigste teknoogi. Aternativt kan man vægte point i forhod ti papirforbrug knyttet ti de forskeige teknoogier på årsbasis. Hvis udøveren ikke anvender egen repro, kan man tidee point for den eksterne everandør, man bruger mest. Dokumentationen ska bestå af en redegørese i henhod ti pointmuigheden herover. Føg anvisningerne herunder for brug af den eektroniske ansøgningshjæp i Nordisk Tryksagsporta ved udarbejdesen af ansøgningen. ( Udfyd den eektroniske ansøgningshjæp i Nordisk Tryksagsporta ved at væge teknoogier fra en iste og indtaste mængder papirforbrug for de teknoogier der bruges. Upoad en beregning af mængde brugte kemikaier og skyevand, hvis man ønsker point for dette. Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter 5.0 15 (36)
3.3 Udedning ti uft og vand Pointmuighed for fygtige organiske forbindeser - VOC (20 point) Udøveren kan maksimat tidee 20 point i forhod ti indkøb/modtagese af kemikaier omfattet af O5 (afvaskere, trykfarver, akoho, øvrige fugtevands tisætninger og så videre), afhængig af indehodet af fygtige organiske forbindeser (VOC) og afhængig af eventuee systemer for opsaming/ destruktion af VOC. Hvis det samme kemikaie (f.eks. en VOC-hodig afvasker) bruges i mere end en trykmetode ska trykkeriet som skabeon fordee mængderne af dette kemikaie i forhod ti mængderne brugt papir ti de aktuee metoder, medmindre trykkeriet aver egne separate registreringer af det faktiske forbrug for hver trykmetode. Kemikaier brugt i efterbehandingen fordees på trykkeriets trykmetoder på samme måde. Point beregnes ud fra produktionens størrese, VOC-forbrug og opysninger om eventue opsaming/destruktion af VOC. For heatset kræves også at forbruget korrigeres med måeresutater fra punktudedninger af VOC i henhod ti anvisningerne i biag 7. Information om kemikaiernes VOC-indhod findes i Nordisk Tryksagsporta. P8 Udedning af fygtige organiske forbindeser - VOC Hver trykmetode kan tidees point afhængig af kemikaiernes indhod af VOC og opysning om eventue opsaming/destruktion af VOC. Beregn point for VOC i kg per ton produkt på årsbasis for trykmetoden: point = 2* (10 - brugt VOC) Eksempe: Hvis man bruger 5 kg VOC per ton produkt og ikke har opsaming eer destruktion af VOC biver beregningen: 2*(10 5) = 10 point Tabe P8 Eksempe på point (afrundet) VOC (kg/ton produkt) 0 20 2 16 5 10 8 4 10 0 Point Se særige anvisninger for beregning af VOC-udedninger for b.a. heatset og dybtryk i biag 7. Dokumentationen ska bestå af en beregning i henhod ti pointmuigheden ovenfor. Føg anvisningerne herunder for brug af den eektroniske ansøgningshjæp i Nordisk Tryksagsporta ved udarbejdesen af ansøgningen. ( Se O5. For heatset og dybtryk ska ansøger upoade et udfydt exce-skema for manue beregning. Exce-skema udeveres af Nordisk Mijømærkning. Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter 5.0 16 (36)
Obigatorisk krav ti udedninger O8 Udedning ti uft og vand fra dybtrykkerier Dybtrykkerier må maksimat udede 25 mg krom (Cr-tot) og maksimat 90 mg kobber (Cu) per ton produkt. Udedning af krom og kobber ti aføbet ska måes efter rensningsanæg og før aføbet. En repræsentativ samingsprøve ska indsames hver måned og det årige vandforbrug i cyinderfremstiingsprocessen ska registreres. Mindst en årig anaytisk test ska udføres af et akkrediteret aboratorium for at bestemme det gennesnitige indhod af krom og kobber i de indsamede prøver. Dybtrykkerier ska have et anæg for reducering af emissioner ti uft af krom-6 (Cr 6+ ). Emissioner af krom-6 ti uft må maksimat være 5 mg/ton produkt. Dybtrykkeriet ska have et ukket system eer et genvindingssystem for touen for at kontroere, måe og registrere VOC-emissioner (kontinuerig on-ine måing) hvor genvindingen af touen er mindst 92 %. Dokumentationen ska bestå af redegørese, beregninger og anayserapport i henhod ti kravet herover. Føg anvisningerne herunder for brug af den eektroniske ansøgningshjæp i Nordisk Tryksagsporta ved udarbejdesen af ansøgningen. ( Beregning af mængder udedt krom og kobber per ton produkt baseret på anayseresutat og registrering af årigt vandforbrug i cyinderfremstiingen samt anayserapport, ska upoades i ansøgningshjæpen i den Nordisk Tryksagsporta. Beskrivese af rensesystemet på stedet samt dokumentation for kontro og registrering af krom-6-emissionerne ti uft ska også upoades. Dokumentation ska indehode testresutat som viser udedningen af krom-6 i mg per ton produkt. Beskriveser af det ukkede system eer genvindingssystemet samt udfydt exce-skema for beregning af touengenvindingen ska også upoades. Exce-skema udeveres af Nordisk Mijømærkning. 3.4 Energi og kudioxidudedning Obigatoriske krav ti energiforbrug O9 Energiforbrug Energiforbruget regnes som indkøbt energi i form af eektricitet, fjernvarme/ køing og brændser for en trykmetode må maksimat være 3.500 kwh per ton produkt og år. Energiforbruget for en trykmetode beregnes på baggrund af opysninger på faktura fra everandører af e, brændser og varme ti udøveren i forhod ti produktionens størrese på årsbasis. Hvis trykkeriet har fere trykmetoder og ikke opgør energiforbruget for hver trykmetode separat ska metoden for fordeing af energiforbruget i biag 7 bruges. Fordening beregnes automatisk i Nordisk Tryksagsporta. Hvis udøveren ikke kan dokumentere sit eforbrug på basis af afregning direkte med en eeverandør (f.eks. et inhouse trykkeri) ska udøveren instaere emåere og afæse det årige forbrug. Hvis eforsyningen ikke er centra, ska udøveren mindst instaere emåere for ae trykmaskiner. Øvrigt eforbrug (ekskusive eforbrug ti varme) beregnes ved at mutipicere det måte eforbrug fra trykmaskinerne med en faktor 2,86. Det totae energiforbrug biver det måte eforbrug for trykmaskinerne pus et beregnet øvrigt eforbrug ved hjæp af faktoren 2,86. Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter 5.0 17 (36)
Hvis udøveren ikke kan dokumentere sit varme/køeforbrug på basis af afregning direkte med en everandør (f.eks. et in-house trykkeri) og trykkeriet ikke bruger e ti opvarmning, ska udøveren beregne sit totae energiforbrug ved at beregne varmeforbruget på basis af bygningens varmeforbrug og ægge dette ti eforbruget. Trykkeriets ande af det samede varmeforbrug i bygningen beregnes ud fra trykkeriets area i forhod ti hee bygningens opvarmede area. Area som eventuet ikke ska medregnes godkendes på forhånd af Nordisk Mijømærkning. Hvis trykkeriet benytter ekstern efterbehanding, ska et energiforbrug på 90 kwh per ton produkt ægges ti trykkeriets interne energiforbrug medmindre trykkeriet kan dokumentere et andet energiforbrug hos den eksterne efterbehander. Det gæder a ekstern efterbehanding, dvs. både for efterbehandere omfattet af O3 (undtaget på 5 % i O3 gæder ikke her) og for dem som udeukkende udfører mekanisk efterbehanding. Trykkerier som sæger overskuds-energi, f.eks. i form af fjernvarme, kan trække den sogte mængde fra. Eksempe på beregning af energiforbrug fra ekstern efterbehanding: Hvis trykkeriet bruger 500 ton papir per år ti ordrer som efterbehandes eksternt, biver tiægget for ekstern efterbehanding 90*500*(1-30/100)= 31.500 kwh, hvis trykkeriet har en tota makuaturprocent på 30. Eksempe på beregning af varmeforbrug for et in-house trykkeri: Hvis trykkeriet er på 2000 m 2 og igger i en bygning på 50.000 m 2 med et totat varmeforbrug på 500.000 kwh per år biver trykkeriets varmeforbrug 500.000*2.000/50.000 =20.000 kwh per år. Avistrykkerier kan fratrække energiforbrug der er knyttet ti en in-house avisredaktion, hvis dette energiforbrug kan måes separat. Aternativt ska der gøres kvaificerede estimater/ vurderinger som ska godkendes af Nordisk Mijømærkning. Tisvarende gæder også for andre trykkerier og andre aktiviteter. Energiindhod i forskeige brændser og fjernvarme fremgår af biag 7. Dokumentationen ska bestå af en beregning i henhod ti kravet ovenfor og årsopgøreser eer fakturaer fra everandører af e, brændser og varme. Føg anvisningerne herunder for brug af den eektroniske ansøgningshjæp i Nordisk Tryksagsporta ved udarbejdesen af ansøgningen. ( Upoad et udfydt exce-skema for beregning af energiforbruget regnet som indkøbt energi. Exce-skema udeveres af Nordisk Mijømærkning. Upoad også årsopgøreser eer fakturaer fra everandører af e, brændser og varme. Pointmuigheder for energiforbrug og kudioxidudedning (20 point totat) Ansøger kan maksimat tidee 20 point samet (se P9-P10) for energiforbrug og for energieffektivisering hos udøveren eer for en kortægning af kudioxidudedningen i everandørkæden. P9 Energiforbrug (18 point) Beregn point for energiforbrug i kwh per ton produkt på årsbasis: Point = 18/3200*(3500 energiforbrug) Energiforbruget beregnes som angivet i O9. Eksempe: Hvis man bruger 850 kwh per ton produkt per år, biver beregningen: 18/3200*(3500-850) = 14,9 point Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter 5.0 18 (36)
Tabe P9 Eksempe på point (afrundet) ( Se O9. Energiforbrug (kwh/ton produkt) 300 18 500 17 1000 14 2000 8 3500 0 Point Dokumentationen ska bestå af en beregning i henhod ti pointnuigheden ovenfor og årsopgøreser eer fakturaer fra everandører af e, brændser og varme. Føg anvisningerne under O9 for brug af den eektroniske ansøgningshjæp i Nordisk Tryksagsporta ved udarbejdesen af ansøgningen. P10 Energikortægning, energikider og kudioxidudedning (2 point) Findes en kortægning af energiforbrug i kwh og forsag ti foranstatninger, herunder besparingspotentiae og omkostninger og en pan for energi effektivisering med årigt måbare må. Kortægningen ska omfatte opgørese af det samede varme/brændsesforbrug og strømforbrug. Opgøresen kan være opgjort på enkete af de mest energiforbrugende aktiviteter, f.eks. trykmaskiner, ventiation og bæsere, beysning og eektronisk udstyr. Kortægningen må ikke være ædre end 5 år. Har trykkeriet et gydigt certifikat/erkæring fra everandør for køb af vedvarende energikider for 100 % af eforbruget Har trykkeriet et gydigt certifikat/erkæring fra everandør for køb af vedvarende energikider for 100 % af varmeforbruget Findes en kortægning af kudioxidudedningen i everandørkæden i henhod ti Intergrafs anbefainger fra 2010 eer senere (Intergraf recommendations on CO 2 emissions cacuation in the printing industry, 8th February 2010, www.intergraf.eu). 2 point 2 point 2 point 2 point Dokumentationen ska bestå af en redegørese i henhod ti kravet herover samt tihørende paner, rapporter eer certifikater. Føg anvisningerne herunder for brug af den eektroniske ansøgningshjæp i Nordisk Tryksagsporta ved udarbejdesen af ansøgningen. ( Udfyd den eektroniske ansøgningshjæp i Nordisk Tryksagsporta ved at væge det aternativ der passer, og upoad kortægning og pan for energieffektivisering, kortægning af kudioxidudedningen, eer certifikat fra everandør som viser køb af e eer varme fra vedvarende energikider. Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter 5.0 19 (36)
3.5 Affad Obigatorisk krav ti affadspan O10 Affadspan For at ette kidesortering og forsvarig bortskaffese ska der udarbejdes en affadspan for udøveren med angivese af affadsfraktioner fra produktionsprocessen, samt hvem der aftager affadet. De fraktioner og informationer som typisk ska fremgå af panen findes i Biag 2 og er også en de af ansøgningshjæpen i Nordisk Tryksagsporta. Dokumentation for bortskaffese, f.eks. faktura eer årsopgørese fra affads-transportør eer ignende, ska forefindes på trykkeriet. Dokumentationen ska bestå af en pan i henhod ti kravet herover. Føg anvisningerne herunder for brug af den eektroniske ansøgningshjæp i Nordisk Tryksagsporta ved udarbejdesen af ansøgningen. ( Udfyd den eektroniske ansøgningshjæp i Nordisk Tryksagsporta. Hvis trykkeriet er mijøcertificeret (ISO 14001, EMAS) eer har mijøgodkendese fra myndighederne, er det tistrækkeigt at upoade affadspanen fra systemet sammen med mijøedesescertifikatet/mijøgodkendesen. Pointmuigheder for affadsminimering (10 point totat) Ansøger kan tidee op ti 10 point samet for P11 P12, for minimering af fast og fydende affad hos udøveren. P11 Affadsminimering (5 point totat) Anvendes en af føgende teknoogier ti minimering af farvespid i produktionen af tryksager; automatisk pumpning fra tank, trome eer ignende, kammerrake eer automatisk overførse fra farve-, toner-eer bæk-patroner. Hvis man også bruger farvedåser vægtes disse med 0 point i forhod ti indkøbt/modtaget vægt: Anvendes teknoogi for at genvinde brugt afvaskervand eer fugtevand der ikke ængere kan recirkueres (f.eks. inddamper): Genbruges afvaskervand/skyevand ti opspædning af ny trykfarve (f.eks. system for afvaskervand ti opspædning af ny vandbaseret trykfarve i fexo): Anvendes øvrig teknoogi som gør at der ikke opstår fugtevandsaffad og/eer afvaskervandaffad (f.eks. omfattende fiterering af fugtevand eer trykmaskiner uden recirkuerende fugtevand såsom tøroffset og digitatryk): Fitreres fugtevand og eer afvaskervand inden det udedes ti koak (f.eks. med kufiter eer partikefiter): Recirkueres afvaskervandet (f.eks. automatisk afvaskning ): 5 point 5 point 5 point 5 point 2 point 1 point. Dokumentationen ska bestå af en redegørese i henhod ti pointmuigheden herover. Føg anvisningerne herunder for brug af den eektroniske ansøgningshjæp i Nordisk Tryksagsporta ved udarbejdesen af ansøgningen. ( Udfyd den eektroniske ansøgningshjæp i Nordisk Tryksagsporta ved at væge den teknoogi, som passer bedst. Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter 5.0 20 (36)
P12 Usorterat affad (5 point) Beregn point for bandet affad i kg per ton produkt (usorteret fast affad som går ti forbrænding eer deponi) efter føgende forme: Point = 5-mængde bandet affad/4 Eksempe: Hvis man har 10 kg bandet affad per ton produkt biver beregningen: 5-10/4 = 2,5 point Tabe P12 Eksempe på point (afrundet) Bandet affad (kg/ton produkt) 0 5 5 4 10 3 15 1 20 0 Point Dokumentationen ska bestå af en beregning i henhod ti pointmuigheden ovenfor og en årssammenstiing over mængder usorteret fra affadstransportøren. Føg anvisningerne herunder for brug af den eektroniske ansøgningshjæp i Nordisk Tryksagsporta ved udarbejdesen af ansøgningen. ( Udfyd den eektroniske ansøgningshjæp i Nordisk Tryksagsporta ved at indtaste mængder. Upoad en årssammenstiing over mængder usorteret fra affadstransportøren. Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter 5.0 21 (36)
3.6 Mijømærkede produkter Pointmuighed for mijømærkede produkter (3 point totat) Ansøger kan maksimat tidee 3 point for brug af mijømærkede produkter (varer eer serviceydeser) der anvendes hos udøveren. Kravet er med for at øge bevidstheden omkring grøn indkøbspoitik. P13 Mijømærkede varer og serviceydeser Biver mindst 90 vægt-% af brugte kude eer 90 vægt-% af brugt arbejd-støj vasket på et svanemærket vaskeri Biver mindst 90 vægt-% af produktionen (regnet som papirforbrug) produceret med svanemærkede tonerkassetter og eer i svanemærkede kopi-/digitae trykmaskiner Anvendes der mindst 90 vægt-% industriet aftørringspapir (tissue paper) i trykprocessen som er svanemærket- eer mærket med EU Ecoabe (gæder f.eks. ikke håndtørring på toietter og ignende) Anvendes mindst 30 % i mindst én af produkttyperne: tonerkassetter, computere, printere, kopimaskiner eer andre kontormaskiner på kontoret som er vanemærkede, mærkede med EU Ecoabe eer mærkede med den Bå Enge eer Eco-mark regnet på basis af omkostning for indkøb indenfor hver enket produkttype Anvendes mindst 90 vægt-% i mindst en af produktkategorierne arbejdstøj eer kude i produktionen som er svanemærket eer mærket med EU Ecoabe Anvendes andre svanemærkede varer eer serviceydeser eer varerer og serviceydeser mærket med EU Ecoabe i produktionen efter godkendese fra Nordisk Mijømærkning Anvendes der mindst 90 % svanemærkede forbrugsartiker eer forbrugs artiker mærket med EU Ecoabe andre steder end i produktionen indenfor mindst 2 af føgende produktkategorier: kopipapir, hånd sæbe, toietpapir og rengøringsmider regnet på basis af omkostning for indkøb af hver enket produkttype. Øvrige kategorier tæer med efter godkendese fra Nordisk Mijømærkning 2 point 2 point 1 point 1 point 1 point 1 point 0,5 point Dokumentationen ska bestå af en redegørese og eventuee beregninger i henhod ti pointmuigheden herover. Føg anvisningerne herunder for brug af den eektroniske ansøgningshjæp i Nordisk Tryksagsporta ved udarbejdesen af ansøgningen. ( Udfyd den eektroniske ansøgningshjæp i Nordisk Tryksagsporta ved at væge det aternativ som passer bedst, og angiv navn og producent på de mijømærkede produkter/serviceydeser og eventuee beregninger. Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter 5.0 22 (36)