Digitalisering og unges mentale sundhed eller: skidt og kanel i skærmdebatten Andreas Lieberoth Assistant professor, Ph.d. Aarhus University Interacting Minds Center Dept of Educational Psychology School of Culture and Society Danish School of Education (DPU)
Evidens i skærmdebatten Komplikationer Fremvoksende nuancer (Forståelsesfælder i mediedebatten)
"The controversy around screen use and adolescent wellbeing has always suffered from an excess of opinion relative to data - Prof. Andrew Przbylski Oxford University
TING VI VED NOGENLUNDE SIKKERT
Stillesiddende adfærd gør usund(?)
Online og offline flyder sammen, og det digitale er allestedsnærværende
Notifikationer og blåt lys fra skærme kan forstyrre søvn men teenagere har allerede andre søvnmønstre end vi voksne
Digitale medier er distraherende både indefra og udefra
De fleste sociale relationer har nu en digital komponent inkl. fx mobning og normalitetsforståelse
Der findes problematiske cases hvor digitale medier indgår i psykologiske, psykiatriske, sociale vanskeligheder gaming disorder ICD-11 fra 2022 - prevalens 0,6% i Norge
TING DER GØR EVIDENSEN (ELLER MANGLEN PÅ SAMME) KOMPLICERET
Hvad pokker mener vi med digital og effekter?
tid og prioriteter situationer Psykologi/biologi
Teknologi Negativ korrelation Mental Højde sundhed
NYESTE FUND DER KAN NUANCERE VORES FORSTÅELSE
mere effekt for passiv end aktiv deltagelse
mere effekt for piger
mange effekter fordamper NU OM EN MÅNED? OM ET ÅR?
0,6% 99% mindre end 1%
socioøkonomiske faktorer forklarer meget
Kvadratiske effekter (guldlokkurven)
Hvad vi ikke ved så meget om Kausalitetsretninger Egentlig skærmbrug ud over selvrapportering Kost-effektiviteten i at gribe ind sammenlignet med andre påvirkninger i unges liv, samtid Udviklingseffekter og småbørn Effekter på eller i hjernen Langtidseffekter (også af interventioner) Hvilke typer skærmbrug er forbundet med hvad? Interventioner og behandling af ekstremcases
TRE FORSTÅELSES- FÆLDER
ekstreme cases
kunstig polarisering
hjernekrymmel
Dopamin, oxytocin, serotonin... med glædesmolekyler
30 Lige så spændende: neuro-godtroenhed
31
strong inference 3 x Very low quality evidence (WHO, 2019) (longitudinal) mursten der ligger på teglværket (Platt 1942)
De hårde ord om samfundets skærmbekymring Den savner basis i virkeligheden for typiske børn/unge Den bygger på en tvivlsom læsning af den samlede forskning Den patologiserer det normale Den giver unødig stress og bekymring for allerede hårdt spændte voksne og børn Børn og unge har brug for at kunne tale med deres voksne hvad de gør og møder online fordømmelse, fornedring og sygeliggørelse forhindrer dem i det Stramme fordømmende regler får bare børn og unge til at snyde regler bygget på forståelse og gensidig tillid virker bedre og er mere dannende Fordi generel panik og overdiagnosticering af forestillede problemer, forhindrer os i at se de konkrete tilfælde, hvor der faktisk er brug for intevention Fordi det hele nok skal gå
Forældres Bekymring Barnets trivsel
Råd fra den engelske børnelægeforening Lav en plan og overhold den sammen: Sæt jer ned i en rolig stund, og diskuter vaner, værdier, osv. så alle forstår grænserne og er blevet hørt. håndhæv dem. Vær bevidst - ikke invaderende eller dømmende: Forstå hvad det er for nogle apps, netværk, aktiviteter børn/unge er optaget af, hvordan de virker og hvad man kan møde dér. Tænk på de voksnes medieadfærd: Børn lærer mere af eksempler end af ord. Prioriter ansigt-til-ansigt samvær og fysisk aktivitet: Børn har brug for varierede indtryk, leg, aktivitet for at opbygge færdigheder og modstandskraft.. Tænk over snacks: Det kan være nemt at spise hjernedødt, hvis man sidder stille og er optaget af fx et spil.. Beskyt søvnen: Hjernen har godt af at skrue ned og komme i søvn-modus en time før sengetid. Regler uden forståelse virker ikke Erstat med noget andet Forvent smuttere - og tal sådan om dem