Skilsmissebarnets økonomi Forstå økonomiens betydning for hjemmenes gode samarbejde og få fleksible rammer i barnets opvækst Bevar begge forældres indflydelse efter skilsmissen Undgå at fastslåse barnets samvær med et bidrag til bopæl DetHeleBarn.dk
Foto: Billeder af børn er taget af Simone Langsted Lüdeking Ophavsret: Alle rettigheder til materialet i denne e-guide tilhører Helle og Thomas Thejn. Der kan refereres til indholdet ved angivelse af kilde. Det forudsættes, at god citatskik overholdes. Denne guide er en vejledning til de voksne i begge skilsmissebarnets hjem. Guiden er ikke et udtryk for en fuldstændig gennemgang af regler og praksis. Guiden kan særligt anvendes til at få et større overblik over økonomi og praktik omkring skilsmissebarnet samt større opmærksomhed i forhold til myndighedernes administration af lovgivning og praksis. Guiden findes kun i elektronisk udgave. Version 2.0.2. januar 2015 Kontakt: DetHeleBarn.dk ApS ved Helle og Thomas Thejn E-mail: info@dethelebarn.dk Tlf. +45 6057 0036
Indholdsfortegnelse Ét hjem bliver til to... 5 Læsevejledning... 6 Bodeling først... 9 Forældremyndighed... 11 Så fastlægger I bopæl... 12 I fastlægger samvær... 13 I overvejer børnebidrag... 17 I etablerer jer begge med barnet... 20 Barnets budget... 24 Budgetskemaet... 26 Budgetskemaets step 1 Direkte udgifter... 28 Institution... 28 Institution og skole... 29 Privatskole/efterskole... 29 Transport til og fra samvær... 30 Cykel og anden transport... 30 Tøj og sko... 31 (Skole-)taske etc.... 33 Gaver... 33 Børnefødselsdage, konfirmation etc.... 34 Køb af ipads, PC etc.... 35 Telefon... 36 Fritidsaktiviteter... 36 Rejser med fritidsordning, sportsklub etc.... 36 Lommepenge... 37 Pas, frisør, briller, medicin, psykologsamtaler etc.... 37 Børneopsparing... 38 Forsikring... 38
Andre udgifter... 38 Diverse... 39 Budgetskemaets step 2 Offentlige ydelser, tilskud og fradrag... 39 Børne- og ungeydelsen (børnechecken)... 40 Børnetilskud (enlig forsørger)... 42 Ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere... 43 Friplads... 44 Søskendetilskud... 45 Budgetskemaets step 3 Nettoudgifter... 47 Budgetskemaets step 4 Indirekte udgifter... 48 Budgetskemaets step 5 Børnebidrag... 50 Når Statsforvaltningen fastsætter børnebidrag... 51 Skattefradrag... 53 Overvejelser om et tidsbegrænset børnebidrag... 56 Budgetskemaets step 6 Praktisk fordeling... 58 Bankkonto til barnets økonomi... 58 Budgetskemaet uden bankkonto... 60 Opmærksomhedspunkter... 62 Børnebidrag... 62 Børnetilskud og ekstra beskæftigelsesfradrag... 62 Børne- og ungeydelsen... 63 Hel- eller delvis friplads... 63 Søskenderabat... 63 Links... 63
Ét hjem bliver til to Beslutningen om skilsmisse sætter overvejelserne i gang om økonomien for begge forældre. Hvordan deler I boet? Og med hvilken økonomi kommer I hver især videre? Hvilken økonomi er der omkring barnet? Og hvordan er økonomien knyttet sammen med barnets bopæl og samvær med den anden forælder? Vi har ud fra egne og andres erfaringer udviklet et værktøj til de voksne i begge skilsmissebarnets hjem. Værktøjet skal understøtte åbenhed, dialog og fælles ansvar. Begge forældre er lovmæssigt forpligtet til at forsørge barnet uanset forældremyndighed, bopæl og samvær. Nye kærester påvirkes af og påvirker hjemmenes økonomiske og praktiske rammer. Interesse for og viden om barnet og dets økonomi er derfor relevant for de voksne i begge hjem. Værktøjet synliggør og systematiserer indtægts- og udgiftssiden i økonomien omkring skilsmissebarnet. Fælles overblik over skilsmissebarnets økonomi binder fars og mors hjem sammen og med barnets perspektiv i centrum. I praksis lægger hjemmene et årligt budget for barnets økonomi. Budgettet suppleres med et overblik over hvilket hjem, der står for hvilke af de praktiske indkøb. Dialogen kan foregå såvel skriftligt som mundtligt. Vigtigst er, hvordan I oplever, at det fungerer bedst for jer. Skilsmissen og det løbende samarbejde omkring skilsmissebarnet er fyldt med følelser og valg. Valg som er svære og har stor indflydelse på såvel barn som voksne. I skal hver især godt videre og acceptere hinandens nye veje. At se barnets perspektiv er ikke mindst at respektere barnets anden forælder og dennes valg. Og det er sjældent så ligetil, at skille egne følelser og behov fra barnets følelser og behov, når det handler om den anden forælder. I forlader hinanden, men barnet skal blive hos jer begge. Ét hjem bliver til to for skilsmissebarnet. I dag ønsker begge forældre typisk at påtage sig forælderansvaret og samværsforælderen engagerer sig generelt langt mere end til at betale børnebidrag og have barnet på besøg hver anden weekend. Det betyder, at samarbejdet mellem barnets to hjem er i fokus. Netop fordi barnet har en hverdag og oplever at bo i begge forældres hjem. På trods af lovgivers forsøg på at sikre barnets ret til begge forældre, så er der stadig udfordringer. Lovgivningen indebærer, at forældrene ikke kan stilles lige. Den
ene får særstatus som bopælsforælder. Administrationen af den nuværende lovgivning, opleves generelt som bopælsfavoriserende, når forældrene ikke er enige. En central problemstilling er sammenhængen mellem samvær og børnebidrag. Et skift i samvær fra 5 til 6 dage på en 14-dages periode indebærer, at samværsforælderen generelt betragtes som opfyldende sin forsørgelsespligt i kraft af samværets omfang. Et eventuelt fastsat børnebidrag kan så falde væk. Netop derfor, så er dette skift i samvær så problematisk og svært at realisere. Lovgivningens incitamenter betyder, at barnet bliver klemt pga. forældrenes modsatrettede økonomiske interesser i forhold til etablering af en deleordning. Forældrene bringer typisk deres uenighed i Statsforvaltningen, som er den offentlige myndighed, der træffer beslutning om jeres barn, når I er uenige. Statsforvaltningen kan så konkludere, at forældrene konflikter. Når forældrene konflikter, så vil Statsforvaltningen ikke fastsætte en deleordning (7-7) eller en næsten deleordning (6-8). Altså vil samværet blive fastholdt på 5 dage ud af en 14-dages periode. Eller måske endda reduceret, fordi barnet kan komme i klemme mellem forældrenes modstridende interesser. Hvem af forældrene, der bærer hovedansvaret for konflikten er ikke relevant. Det afgørende for vurderingen er, hvordan konflikten påvirker barnet og ikke, hvem denne skyldes. Vores anbefaling er, at hjemmene samarbejder omkring barnets økonomi og gør økonomien mindst muligt afhængig af samværets omfang. Vi har fokus på, at skilsmissebarnet opleves og oplever sig selv som et helt barn med to hjem. Vi vil understøtte, at barnet med skilte forældre har relevant adgang til såvel hverdagssom fritidsindflydelse fra begge forældre. Vi vil gøre det ved at stille praktiske konfliktreducerende værktøjer til rådighed for skilsmissebarnets hjem. Værktøjer som sætter barnets interesse for hjemmenes samarbejde i fokus. Denne guides værktøj har fokus på skilsmissebarnets økonomi ud fra hensynet til at løsrive denne fra bopælshjemmets økonomi. Herved øges skilsmissebarnets mulighed for løbende fleksibilitet i samværets omfang. Vi ser ikke deleordninger som den optimale ordning i alle situationer. Vi har blot det synspunkt, at økonomiske interesser ikke bør stå i vejen for, at deleordninger og skift af bopæl kan realiseres undervejs i barnets opvækst. Læsevejledning Udgangspunktet i denne guide er, at samværets omfang og økonomien omkring skilsmissebarnet skal kunne ændre sig over tid efter barnets behov. Bodelingen er derimod en endelig deling. Start derfor med at dele boet. Og hjælp derefter hinan-
den med at indrette jer, så I begge er mest muligt økonomisk uafhængige af barnets økonomi. Så sikrer I jer et basalt grundlag for et tillidsfuldt samarbejde om barnet. Et samarbejde hvor samvær reelt kan ændres, uden at det truer den ene parts økonomiske situation. Før I indgår aftaler om bodeling, forældremyndighed, bopæl, samvær og børnebidrag er det vigtigt, at I sætter jer ind i de regler Statsforvaltningen administrerer efter. Så kan I indgå aftaler, som er bedst muligt fremtidssikret, såfremt I bliver uenige under barnets opvækst. - Læs om bodeling og guidens bodelingsskema på side 9 - Læs om forældremyndighed på side 11 - Læs om bopæl på side 12 - Læs om samvær på side 13 - Læs om børnebidrag på side 17 Er bodeling, forældremyndighed, bopæl og samvær allerede afklaret, så kan I vælge, at gå direkte til guidens praktiske del omhandlende et praktisk værktøj til hjemmenes samarbejde om skilsmissebarnets økonomi. - Læs om barnets budget på side 24 - Bliv guidet gennem budgetskemaets indhold fra side 26 Guiden beskriver det konkrete regelgrundlag og relevante overvejelser og styrer jer igennem budgetskemaets 6 step. Figur 1 - Bodelingsskema I får forklaret og beregnet børne- og ungeydelsen (børnechecken), børnetilskud (enlig forsørger), hel- eller delvis friplads til daginstitution, søskenderabat i daginstitution samt skatteværdien af beskæftigelsesfradrag til såvel enlig forsørger som betaler af børnebidrag. Figur 2 - Budgetskema - Intro fane
I får gennemgået og opgjort barnets direkte omkostninger samt omkostninger ved en skæv deling af barnets tid i de to hjem. Guiden beskriver indgående hvilke overvejelser, der er relevante i forbindelse med deling af barnets udgifter mellem hjemmene. Budgetskemaet beregner et børnebidrag baseret på barnets direkte og indirekte udgifter. Dette børnebidrag er derfor et alternativ til Statsforvaltningens generelle takster for børnebidrag som alene baseres på samværsforælderens indkomst og antallet af andre børn. Guiden beskriver hvilke advarselslamper, der skal tændes i forbindelse med indgåelse af aftale om børnebidrag. I budgetskemaets step 6 får I det økonomiske overblik over jeres barn og overblik over hvem af jer, der i praksis er ansvarlig for betaling af institutionspladsen, hvem der holder børnefødselsdagene og hvilket børnebidrag, der skal betales. Vi har valgt, at eksemplificere nogle af skilsmisseforældrenes valg ved en fiktiv familie bestående af forældrene Lone og Erik. De har tvillingerne Anne og Peter på 7 år. At have tvillinger eller to jævnaldrene børn betyder, at forældrene umiddelbart kan stilles lige i forhold til, at begge får bopæl for et barn og adgang til de offentlige ydelser, tilskud og fradrag, der knytter sig til barnet. Dette forhindrer ikke, at børnene fortsat følger hinanden mellem hjemmene. Løsningen kan være god for nogle ud fra et retfærdighedssyn, men kan også have negative konsekvenser. F.eks. at børnenes hverdag kan blive adskilt, hvis den ene forælder vælger at flytte langt væk. Lone og Eriks valg eksemplificerer således, at der skal træffes vigtige beslutninger og der er mange hensyn, der skal inddrages. Der findes ikke én rigtig løsning. Den bedste løsning til jer og jeres barn finder I sammen. Næstbedst er det, at I begge accepterer en afgørelse truffet af Statsforvaltningen. I skal imidlertid være opmærksomme på, at der undervejs i barnets opvækst, med meget stor sandsynlighed, vil være behov for tilpasning. Og her er fravær af økonomiske interesser et fornuftigt fundament for at kunne samarbejde om barnet ud fra barnets perspektiv. Når barnets hjem bliver til et hjem hos mor og et hjem hos far, så støder der hyppigt nye kærester til. E-guiden og budgetværktøjet har fokus på særlige opmærksomhedspunkter i forhold til skilsmissebarnets økonomi og de praktiske løsninger som har interesse for såvel skilsmissebarnets forældre som de nye kærester.