Tidlig, palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft

Relaterede dokumenter
REHPA seminar 2/ Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft.

Årsmøde i DMCG-PAL 7/3-18. Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft.

Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

Få mere livskvalitet med palliation

Status for palliativ indsats i Danmark

Tidlig specialiseret palliativ indsats - internationale anbefalinger og dansk virkelighed og hvor står DMCG-PAL?

Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

En værdig død - hvad er det?

Symposium. Rehabiliteringstilbud til dig der lever med kræft Palliativt Team Vejle Sygeplejerske Lene Jørgensen Fysioterapeut Helene Heindorf

Opdatering fra Dansk Palliativ Database og om DMCG.DK s Udvalg for Tværfagligt Palliativt Samarbejde

Kompleks intervention i eget hjem erfaringer fra ph.d.-studie

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

PROLUCA. Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie

Kortlægning og udvikling af den palliative indsats

DATA SOM DRIVKRAFT I KLINISK FORBEDRINGSARBEJDE

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Ydelser og patientens vurdering

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?

Dansk Palliativ Database

Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet

PA L L T A PROJEKTBESKRIVELSE. Lærings- og kvalitetsteam på det specialiserede palliative område. Kort udgave

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?

Tidlig palliativ indsats og Palliativ rehabilitering i Danmark

Odense Universitetshospitals vinkel på opfølgningsplaner Professor, overlæge, dr.med., ph.d. Michael Bau Mortensen, OUH

Faktaark. Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice

Palliativ indsats i DK

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Erfaringer med at udvikle den palliative indsats på basalt hospitalsniveau i DK og internationalt

Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017

Reviews ;

Projekt lindrende indsats

LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE

Patient- og pårørende centrering i sygeplejen

VI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse

Patientrapporterede oplysninger (PRO) i almen praksis 6. WebPatient-brugergruppemøde

De overordnede spørgsmål om pakkerne - vi registrer meget og alligevel kun en mindre del. LKT-Palliation, marts 2018.

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB

Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 9.Landskursus 1. og 2. oktober 2015

Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder

At leve med alvorlig livstruende sygdom Hvad kan REHPA bidrage med? Ann Dorthe Zwisler, Centerchef, professor

Hospitalsmodelprojekt

Faglige visioner Palliation

Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv.

Palliativt Indsats i Region Syddanmark

Systematisering af den tidlige palliative indsats ved lungekræft

N O T A T. 1. Formål og baggrund

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL

Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer:

Temadag: En værdig død

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

Erfaringer fra kursus i Rehabilitative Palliative Care St. Christopher s Hospice, London

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde Mogens Grønvold

Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet

Børn og unge som pårørende

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND

National klinisk retningslinje

Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:

Vil du vide mere? Vejledning af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1

PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens

Kandidatuddannnelsen i Klinisk Sygepleje Syddansk Universitet

Kortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse Brystkræft. Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:

Dansk Palliativ Database. Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats

Livskvalitet, senfølger og rehabiliteringsbehov - efter kirurgisk behandling for hoved-halskræft

Udfordringer i kvalificeringen på det kommunale niveau

Rehabilitering set fra borgernes perspektiv hvad lægges der vægt på? Centerchef, læge Jette Vibe-Petersen

Systematisk screening af pårørendes behov og risici

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark?

Udvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan?

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Kliniske retningslinjer. DMCG-PAL s årsdag Den 11. marts 2015

Behandling af Stress (BAS) - projektet

REHABILITERING af patienter med lungekræft

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen

Palliativ indsats i kommunerne

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Basal palliation på et stort hospital

Henvisning og visitation til projekt om Parkinson rehabilitering fase 1

Anvendelse af forberedelsesskema til patienter og pårørende. - påvirker det dokumentationen?

Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3

ØNH Symposium Sygeplejerske Tina Anette Tejlmand. Udviklingssygeplejerske Ida Zerlang. Onkologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest

Forløbspartner koordinering og sammenhæng ng for borgere med kræft. et projekt mellem Svendborg og Langeland kommuner

Projektledere: Inga Svendsen, sygeplejerske Ina Christensen, sygeplejerske Hjerteskole for hjertesvigtspatienter, kard.lab.

Henvisningsveje - vedr. voksne kræftpatienter og deres pårørende og efterladte

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

Transkript:

Tidlig, palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft Rødder & Ruter 2019 Hotel Nyborg Strand Palliationssygeplejerske Birgitte Zellweger Læge PhD Lise Nottelmann 1

Disposition Baggrund og begreber Den tidlige palliative indsats Praktiske erfaringer med at udvikle og drive et ambulant palliativt rehabiliteringstilbud til patienter og pårørende Resultater fra Ph.d. projekt Oplevelser og erfaringer fra Rehabiliteringstilbuddet Afslutningsvis 15 minutter til spørgsmål og dialog 2

Når alvorlig sygdom rammer 3

Tidlig, integreret palliation 4 Kilde: Kasaa et al. Integration of Oncology and Palliative care. Lancet Oncology Commision, 2018

Tidlig palliativ indsats i Danmark DanPaCT studiet ca. 2012. Det første studie, der undersøgte effekten af systematisk, specialiseret tidlig palliativ indsats i Danmark. Multicenterstudie. Screening for palliative behov. Standard SPC men på et tidligere tidspunkt end patienterne vanligt bliver henvist 5 Anna Thit Johnsen Mogens Grønvold

Palliativ rehabilitering Rehabilitation støtter individer som oplever eller er i risiko for at opleve funktionsnedsættelse i at opnå og vedligeholde optimal funktion i interaktion med deres omgivelser (Kilde: WHO, 2011) Palliativ rehabilitering er: et paradigme, der inkorporerer et fokus på rehabilitering, aktivering, egenomsorg og uafhængighed i palliationens tilgang til det hele menneske (kilde: Hospice UK 2015) 6 function-directed care delivered in partnership with other disciplines and aligned with the values of patients who have serious and often incurable illnesses in contexts marked by intense and dynamic symptoms, psychological stress, and medical morbidity, to realize potentially time-limited goals (Kilde: Cheville et al 2017)

Den palliative rehabiliteringsfunktion i Vejle Ambulant tilbud Målgruppe patienter med behov for hjælp til at leve med de symptomer og problemer, der er opstået i forbindelse med en kræftsygdom. Visitationskriterier Patienter med avanceret kræftsygdom, der har symptomer og problemstillinger, der kræver specialiseret, tværfaglig indsats med rehabiliterende sigte. Randomiseret klinisk studie Målgruppe (inklusionskriterier) Patienter som indenfor de seneste 8 uger er blevet diagnosticeret med ikke primært resektabel kræftsygdom og som skal modtage standardbehandling på onkologisk afdeling. Eller pt. med C.prostata som er henvist til systemisk onkologisk behandling for første gang indenfor de seneste 8 uger. 7

Tværfaglig specialiseret indsats fysioterapeuter diætist psykologer 8 ergoterapeuter læger socialrådgivere præst sygeplejersker

Den palliative rehabiliteringsindsats Visitationssamtale EORCT-QLQ-C30 Læge og sygeplejerske Tværfaglig konference 9 Test og intro v/fysioterapeut Gruppebaseret undervisning og træning Individuelle forløb (Slut)evaluering og evt. sluttest efter 12 uger plan!

Undervisningsemner Livet som patient Livet som pårørende Tanker når livet gør ondt Hvad er åndenød og hvad hjælper? Økonomiske og sociale problemstillinger Få det meste ud af din energi/træthed Krop og bevægelse Åben session ud fra deltagernes behov, hvor psykologen deltager Madens betydning Søvn, hvile og afspænding Åben session ud fra deltagernes behov, hvor lægen deltager Nærvær og intimitet 10

Den lokale ramme Vejle Sygehus har en programplan for at være Patienternes Kræftsygehus. 11 Heraf udspringer bl.a.: Patient- og pårørenderådet Center for fælles beslutningstagning

Udvikling af den palliative rehabiliteringsfunktion i Vejle Dørene åbnede i december 2013 Patient- og pårørende skole + fysisk træning i grupper. Løbende justeringer ud fra feedback fra patienter og pårørende samt personalets erfaringer. Fra pilot til studie (start december 2014) 12

Forskningsspørgsmål Kan et 12 ugers individuelt tilpasset palliativt rehabiliteringstilbud sideløbende med onkologisk behandling forbedre livskvaliteten for patienter med nydiagnosticeret, inoperabel kræft 13

Design 300 forsøgsdeltagere Lodtrækningsforsøg Evaluering med spørgeskemaer (EORTC-QLQ C30 og HADS) Alle patienter blev bedt om at vælge et primært problem, som de helst ville have hjælp til fra en liste med 12 muligheder (og muligheden for at svare ingen af ovenstående ) 14

Det palliative rehabiliteringstilbud 15

Hvem var patienterne, vi så? I alt 132 i Pal-rehab protokollen fik visitationssamtale Gennemsnitsalder 66 år 58% mænd De største grupper var NSCLC (27%), Colorektalcancer (27%) og Prostatakræft (18%) 25% havde ikke noget primært problem, og ellers var følelsesmæssige problemer (12%) og smerter (11%) de største grupper 16

Hvem fik hvad? 20% 8% 17 37% 35%

Men.. 64% af dem, der ikke havde noget primært problem fik alligevel mere end de to obligatoriske konsultationer. Så hvad er et behov? Og hvordan ved man, om man har et behov? 18

Hvordan brugte patienterne tilbuddet? Patienterne i gruppetilbuddet deltog i gennemsnit 10 ud ad de 12 gange (1-13) og havde gennemsnitligt 5 ekstra kontakter (0-21) Patienter, der kun fik individuelt tilbud havde gennemsnitligt 3 ekstra kontakter (1-18) 19

Der blev givet 411 ekstra, individuelle konsultationer Chaplain Social worker 0% 6% Dietician 9% Psychologist 11% OT 0% Physiotherapist 13% Nurse 57% 20 Physician 4%

Type af konsultationer Home visit 2% Ambulatory in connection with group program 34% Telephone 36% 21 Ambulatory 28%

Hovedtemaer Social/family issues 7% Dyspnea management 6% Nutrition 17% Various other 13% Pain management 22% Coping 18% Trouble sleeping 8% Physical function/adl 9% 22

Hvad syntes patienterne om det? 93% ville anbefale interventionen til andre i samme situation de resterende 7% var delvist enige. 82% af gruppedeltagerne mente det havde været positivt at møde andre i samme situation. 1 var uenig. 88% mente, at den fysiske træning havde forbedret deres velbefindende. Ingen var uenige. 23

Sammenligning af palliativ rehabiltering og kontrolgruppen Patienter, der fik palliativ rehabilitering havde en signifkant bedre livskvalitet efter 12 uger (p=0.047). Forskel fra 0-12 uger (p=0.005) De havde også en signifikant bedre følelsesmæssig funktion (p=0.0112) og måske mindre angst og depression. 24 Overlevelsen blev ikke påvirket

Oplevelser på holdene Der er god stemning, overskud til lidt sjov og ballade, men også åbenhed for en mere alvorlig snak omkring livet med sygdom ind på livet. Omsorg og interesse for de andre på holdet Meget motivation lyst til at give den gas Der efterlyses ofte mulighed for at blive efter de 12 uger vi tilstræber at være behjælpelig med at finde andre muligheder for træning. 25

Citater fra patienter og pårørende Jeg har fået ting belyst, som jeg ellers ikke ville have gjort Andre steder ved de noget om sygdommen I ved noget om at leve med sygdommen. Jeg føler mig ikke længere så alene Her er nogle at tale med, som kæmper med de samme ting som jeg De andre er så omsorgsfulde. Vi kan også grine sammen. Det hele er ikke så alvorligt Mødet med andre kræftpatienter har betydet meget for mig. 26

Det gør mig glad og super at opdage, hvor meget man kan gøre for mig og min familie Det er rart at være sammen med andre i samme situation. Man skal ikke forklare sig. De ved hvad man taler om Emner man måske ikke taler så meget om bliver taget op og mine følelser bliver lyttet til og giver en del stof til eftertanke Forløbet har givet indsigt i, hvordan kræften har påvirket vores hverdag. Henad vejen dukker der ting op, som vi har talt om og som kan bruges i vores samvær i hjemmet Om træningen: Det har været fedt for mig at komme et sted, hvor der var en forventning om, at jeg ydede alt, hvad jeg kunne. Jeg kunne meget mere end jeg troede 27

Vigtigste erfaringer Fra hverdagens/ det kliniske perspektiv 28 Fra et forsknings-/ udviklingsmæssigt perspektiv

Spørgsmål? Tidlig palliativ indsats 29