Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Jens Einar Jansen Psykolog og Ph.d.-studerende Kompetencecenter for debuterende psykose jenj@regionsjaelland.dk
Oversigt Hvad er psykose og hvordan kan vi forstå det? Hvordan kan man komme sig? Hvordan påvirker psykose familien? Hvordan kan familien komme godt igennem perioder med psykose?
Virkelighed og fantasi
Forestillingen om en kronisk sygdom
Emil Kraeplin (1856-1926)
1/4 1/3 kommer sig fuldstændigt Mange kommer sig fuldstændigt, selv efter mange år med sygdom Klinisk recovery eller personlig recovery (Davidson, 2003; Topor, 2003)
..at komme sig er en dybt personlig og unik proces som omfatter ændrede holdninger, værdier, følelser, færdigheder og/eller roller. Det er en måde at leve på, som giver et tilfredsstillende og konstruktivt liv med håb inden for rammen af de begrænsninger sygdommen skaber. (Anthony, citeret i Topor, 2003)
En udviklings proces, ikke definitivt endemål Et relativt begreb En personlig proces Symptomer er ikke det vigtigste mål (Efter: Pitt, Kilbride, Nothard, Welford & Morrison, 2007)
Stress og sårbarhed Store forandringer Kaos Konflikter Krav Isolation Stoffer Etc. (Zubin & Spring, 1977)
Opus Integreret psykose behandling Casemanager Medicin Viden Sociale færdigheder Samtaleterapi Pårørendearbejde (Nordentoft & Kjær, 2010)
Pårørende får mange roller Medlidende pårørende Medlevende pårørende Samarbejdspartner Almindelig pårørende Advokat (Efter kristensen, 2009)
Psykiatrien et ukendt land
Normale reaktioner på krise Uro og rastløshed Angstreaktioner Gentagne tanker om det der har sket Følelse af uvirkelighed eller tomhed Mareridt Selvbebrejdelser Skyldfølelse Græder meget Vrede Irritabilitet Opstemthed eller manglende initiativ (Nyrop, 2008)
Søskendes reaktioner Mange af de samme reaktioner som forældre Tristhed, skyld, tab og bekymring Stigmatisering og skam Bekymring om selv at blive syg Oplevelse af at blive forsømt eller overset Pres for at skulle kompensere (efter Smith, Fadden & O Shea, 2009)
Men først og fremst hadde jeg familien min. Mamma og søsteren min, som nektet å ta inn over seg hvor dårlig jeg var, og som uansett hvor ille de erfarte tilstanden var, fortsatte å se fremover.
Forskellige måder at hjælpe på Ventilering Empatisk forståelse Realitetstestning Del af et fællesskab Materiel støtte Problemløsning Gensidighed Lægge mærke til symptomer Rollemodel Indsigt Motivation
Anerkende alle eksperterne Sygdommen og de problemer den forårsager Patienten Behandlere Pårørende
Formidling af viden Hvad er psykose? Symptomer Årsager til psykose Medicins behandling Psykologisk behandling Sociale aspekter Tilbagefaldsforebyggelse
Mål med familiearbejde Undgå konflikter Samarbejde om behandlingen Undgå forlænget sorg, stress og belastning Undgå isolation og afhængighed
Forskningsprojekt i Region Sjælland: Undersøge effekten af flerfamilie- og enkeltfamilie tilbud Ved at interviewe patienter og deres pårørende
Start i Opus Efter 2 år Information og samtykke Interviews 3 Samtaler Familie intervention Interviews EFF FFG
Fortiden Selvbevidsthed Stress Behandling Forståelse for sygdom Selvforståelse Empowerment Søge kundskab Tage kontrol Motivation Selvværd Dele oplevelser med andre Primærbehandler eller kontaktperson Recovery som en Forandringsproces Opbygge socialt netværk Udvikle relationer og netværk Udvikle familiestøtte Opsøge støtte Personlig forandring Udfordre negative tanker Forandre andres holdninger Forandre behandlingssystemet Opbygge færdigheder og uafhængighed Aktivitet og engagement Risiko Skabe mening Frivilligt arbejde og beskæftigelse
Tilbagefaldsforebyggelse Man kan forudsige tilbagefald Ofte det samme mønster hver gang Man kan lære sine tidlige tegn på tilbagefald at kende Plan for hvordan man kan reagere og tage tilbagefaldet i opløbet (Birchwood et al., 2000)
Eksempler på tidlige advarselstegn Søvn- eller appetitbesvær Irritabilitet Isolation og tilbagetrækning Tristhed Anspændthed, nervøsitet Rastløshed Oplever sig forfulgt Oplever at andre taler om én Føler sig latterliggjort Hallucinationer Dårligt selvværd Hukommelses- eller koncentrationsbesvær
Dysforiske symptomer Tristhed Forstyrret søvn Irritabilitet Tilbagetrækning Ændret appetit Øgende følelsesmæssigt ubehag Psykotiske symptomer Tilbagefald
Har det godt Dårlig dag (Flere) Tilbagefald symptomer
Kriseplan Mine advarselstegn Gode strategier Hvad kan jeg gøre? Hvad kan andre gøre? Hvem skal jeg kontakte, hvis jeg har brug for det? Vigtige telefonnumre
Woodshedding - Strauss, J.S.
Gode råd til pårørende Bevar håb og optimisme Enkel og positiv kommunikation Undgå at tolke, stil spørgsmål Sæt grænser Få, men klare regler Ignorer det, du ikke kan ændre Løs ét problem af gangen forandring sker gradvis Fasthold almindeligt hverdagsliv og roller i familien Brug netværk og professionelle Vær opmærksom på tidlige advarselssignaler
Tak for jeres opmærksomhed! Jens Einar Jansen Psykolog og Ph.d.-stud. Kompetencecenter for debuterende psykose jenj@regionsjaelland.dk