Afleveret: 5/1/2010 Engelsk litteratur på børnebiblioteket

Afleveret: 5/1/2010 Engelsk litteratur på børnebiblioteket Af: Stine Hove Nielsen Danmarks biblioteksskole Aalborg Omfang: 5730 ord 15 normalsider Vejleder: Helene Højrup Projektsted: Esbjerg Centralbibliotek Kontaktperson: Karen Buus Det Erhvervsrelaterede Projekt

Abstract: Denne projektrapport er resultatet fra projektet Børn og engelsk litteratur som er foretaget på Esbjerg centralbibliotek i perioden september-december 2009. Rapporten beskriver formidling af engelsk litteratur på et børnebibliotek og går ind og ser på forskellige måder at se på samlingen og dens brugere og måder at forene disse to. Med til rapporten hører et produkt som er en rapport og idesamling tilegnet biblioteket i Esbjerg samt en projektplan der beskriver forløbet af projektet. Metoden er en spørgeskemaundersøgelse blandt brugerne af den engelske samling, samtale med bibliotekarer og inspiration fra andre undersøgelser og biblioteker. Rapporten konkluderer at der er brug for engelsk litteratur. Efterspørgslen stiger og den engelske samling er en facet der er med til at udvikle resten af biblioteket og dets brugere. Desuden er det vigtigt for biblioteket at ind tænke sociale teknologier i formidlingsstrategien for at imødekomme brugernes ønsker samtidig med at det stadig er stor kvalitet i samlingen. 2

Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Problemformulering:... 5 Metode... 6 Valg af forskningsmetode... 6 Dokumentariskanalyse... 6 Udformning af spørgeskema... 6 Afgrænsning... 8 Opbygning af opgave... 8 Analyse... 9 1. Samlingen... 9 Engelsk litteratur som en genre?... 9 Kvalitet i samlingen... 10 2. Brugerne... 11 Brugerprofiler... 11 Børnebiblioteket i Esbjerg... 12 3. Formidling... 14 Evaluering... 16 Konklusion... 17 Litteraturliste... 18 Bilag 1 - spørgeskema... 20 Bilag 2 - Svar fra spørgeskemaer:... 25 Bilag 3 - Statistik... 31 Bilag 4 Mails fra Ballerup og Odense om deres engelske samlinger... 33 Projektplan og projekt findes bag i opgaven. 3

Indledning Dette projekt handler mest om børn og litteratur. At litteraturen er på engelsk er på sin vis en mindre betydelig del. Det handler om glæden ved at læse bøger, og læse så mange bøger at man ikke kan få nok. Projektet vil begrunde hvorfor det ikke er nok kun at have oversættelser på biblioteket. Børn i dag vil gerne være med fremme og nye bøger der først bliver udgivet på engelsk kunne være godt at have på alle biblioteket og ikke kun som faglitteratur gemt hen i den voksne afdeling under gruppen 83. Tidligere har der været meget fokus på begrebet læselyst 1 og der er i den forbindelse udkommet en række publikationer om emnet der er meget relevante i problemstillinger om litteraturformidling og hvordan biblioteket kan hjælpe brugerne bedst muligt når det drejer sig om at stille litteratur til rådighed. Teksten og dermed bogen er ikke på vej ud på det sidste har der været fokus at børn bruger medier rigtig meget i deres fritid og her er der til en vis grad tale om tekstbaserede medier. For eksempel skriver man beskeder i stedet for at ringe, er på Messenger i stedet for at mødes. Det kan godt være det er et simplere sprog der anvendes af børn og unge i den forbindelse, men for at bruge medier som computer til kommunikation er det også vigtigt at læse en del. Et eksempel på social teknologi der bliver mere og mere populært er når børn skriver fanfiction. Her er tale om en lang proces med at hjælpe hinanden med og skrive og rette. Det er min mening af man ved at involvere sig og se kritisk på tingene og tekster bliver bedre til selv at skrive og læse. Derved bliver man bedre til at læse på engelsk ved at gøre det, altså læse og skrive, og det kommer lidt hen ad vejen. Også videre i livet er det væsentligt at kunne læse på engelsk bl.a. hvis man vil have en videregående uddannelse hvor man ikke kan komme udenom engelsk tekster. Hos nogen ses det hvordan skolen tager livet af børnenes læselyst. Det er vigtigt at gøre opmærksom på de andre ting biblioteket har at tilbyde og at der er forskel på lystlæsning og tvangslæsning. Der tænkes specielt på eksponering af den gode fortælling, som de også formulerer det i Esbjerg når de snakker om formidling af den engelske samling 2. Det har også været et af resultaterne fra undersøgelsen. 1 Læselyst kampagne http://www.bibliotekogmedier.dk/tilskud/tilskud-og-puljer-biblioteker/laeselyst/ 2 Fra samtale med kontaktperson på projektsted 4

Børnebiblioteket i Esbjerg vil gerne give deres brugere oplevelser frem for at danne og oplyse. Det er et godt udgangspunkt for at arbejde med brugernes ønsker, men læring kommer man alligevel ikke uden om. Med inddragelse af sociale medier i litteraturformidlingen er der større mulighed for bruger til bruger formidling og brug af sociale teknologier ligger et sted mellem læring og oplevelse. Skal samlingen kvalitetssikres opstår der på denne måde en dobbelthed mellem brugernes ønsker og tiltag de ikke kender og derved er der mulighed for serendipitet. Altså igennem det kendte og populære at åbne op for det mindre kendte og smallere litteratur og herved opstår læring. Problemformulering: Esbjerg Børnebibliotek har oplevet en stigende interesse i deres engelske samling. De har en af de større samlinger af engelsk børnelitteratur i Danmark og det er både bibliotekets lånere og lånere fra andre biblioteker der er interesserede i at låne fra den. Dette projekt er gået ud fra en problemformulering der hedder: 1. Hvilken samling har Esbjerg børnebibliotek af engelsk litteratur? 2. Hvem er brugerne af samlingen? 3. Hvordan formidles samlingen? 5

Metode I min projektplan er opstillet er metodebeskrivelse. (Arbejds- undersøgelses, rapporterings- og evalueringsformer) De afvigelser der i forhold til denne opstilling er beskrevet i evalueringsafsnittet sidst i opgaven. I dette afsnit vil jeg beskrive valg af teori og metode som forudsætning for produktets udformning. I forlængelse af produktets indhold og problemstilling vil jeg beskrive hvordan teorierne og metoderne har vist sig nyttige i praksis i forhold til det konkrete produkt. I metoden beskrives først de afgrænsninger som er lavet i dette projekt og dernæst beskrives de valg af undersøgelsesmetoder der er brugt til udformning af produktet. dokumentarisk analyse, spørgeskema og observationer. Desuden skal der stå noget om valg af teori og valg af brugergrupper. Valg af forskningsmetode Det overordnede tema for projektet er brugeren børn(og andre) der låner engelsk litteratur på børnebiblioteket. Biblioteket vil gerne vide mere om brugerne af den engelske litteratur. For at bruge brugerne som videns leverandører er det væsentligt at inddrage deres meninger og holdninger. Jeg har lavet spørgeskema og observation blandt brugerne. Jeg vil ikke gå så meget ind i teorien omkring kvantitative undersøgelser da jeg ikke mener det er det jeg har lavet. Der er ikke tale om en repræsentativ stikprøve af en befolkning og der skal ikke beskrives noget statistisk. Hver eneste besvarelse har noget unikt i sig så det har ikke været muligt at generalisere, og det har heller ikke været formålet. Herudover er brugt dokumentariskanalyse til at sammenbinde det teoretiske med det praktiske. Dokumentariskanalyse I denne opgave er et af områderne at analysere begrebet kvalitet i børnelitteraturen specielt i forhold til det engelske, og at finde kendetegn for målgruppen. Jeg har primært brugt tekster fra kulturministeriets læselystkampagne og fremtidens biblioteksbetjening af børn. Anden grund litteratur om børnelitteratur som felt er desuden brugt for at få emnet i fokus. Udformning af spørgeskema Spørgeskemaerne skulle primært uddeles til brugere af den engelske samling, men grundet den lille deltagelse blev skemaet udvidet så alle kunne svare. I min spørgeskemaundersøgelse, som er inspireret fra en undersøgelse af københavnske børn og unges biblioteksbrug, fokuseres der mest 6

på børn der selv kommer på biblioteket og udgangspunktet for undersøgelsen skal være børns egne holdninger, ønsker og vurderinger. Da der ikke forventes at komme så mange besvarelser skal alle besvarelser ses enkeltvis og der lægges vægt på at skemaerne ikke vil vise noget statistisk. Der er heller ikke tale om en repræsentativ stikprøve af en befolkning. Det er således muligt at gøre brug af alle besvarelser trods aldersgrupper mm. Interviewguiden der er opstillet i produktet kan uddybes på følgende måde 3 : Brug af samlingen o Hvor ofte komme børnene på biblioteket? Hvad låner/laver de? Brug af internettet: Bibliotekets hjemmeside og andre sociale teknologier Vurdering af biblioteket/samlingen(den engelske samling, indretning mm.) Ønsker og forslag til udvikling af biblioteket o Hvilke materialer(og andet) skal der mere af på biblioteket? Hovedformålet med undersøgelsen er at opstille nogle fiktive personer der repræsentere de typer af brugere der låner engelsk litteratur. Interviewguide til spørgeskemaerne: Hvem er det der kommer på børnebiblioteket og hvad laver de der? Hvad er brugernes opfattelse af samlingen? Kan der siges noget generelt om brugerne af den engelske samling? - Noget der er afvigende fra resten af biblioteksbrugerne Sociale teknologiers betydning for brugerne og deres brug Brugernes vurdering af samlingens sammensætning Hvordan kan samlingen(og biblioteket) blive bedre ud fra brugernes tanker? Fremgangsmåde: Jeg har lavet et udkast til skemaet på baggrund af en brainstorm og inspiration fra andre brugerundersøgelser. Det er kun dem der kommer fysisk på biblioteket der bliver udspurgt. Det var min plan at skemaerne skulle ligge tilgængelige fysisk på biblioteket både i det generelle børnebibliotek og i det engelske rum. I praksis viste det sig at brugerne skulle aktivt udspørges før de ville svare på spørgeskemaet. Skemaerne blev uddelt af mig en dag, hvor der kom 25 besvarelser og lå sidenhen tilgængelige på biblioteket og bibliotekarerne uddelte dem til brugerne af den engelske samling i et par uger. Det gav 8 yderligere besvarelser. De fleste ville gerne svare på skemaet kun få takkede nej. Kan man stole på svarene? Som sagt var det ikke formålet at besvarelserne skulle være et repræsentativt 3 Interviewguide er indsat fra produktet 7

billede af biblioteksbrugernes brug af den engelske samling. Der er mange der har undladt at svare på spørgsmål. Det kan være fordi skemaerne var for lange eller de ikke vidste hvad de skulle svare. Men der var ikke nogen der spurgte om hjælp til at svare så jeg konkludere at det ikke er forståelsesmæssige problemer. Ved enkelte spørgsmål er der dog en inkonsistens mellem svar på to spørgsmål det er taget med i betragtningen i analysen. Spørgeskemaet er vedhæftet som bilag. Afgrænsning De to ting der undersøges i projektet er samlingen og brugerne. For det første skal det påpeges at det er den engelske skønlitteratur og formidlingen af den der undersøges. Overskriften på projektet er børn og engelsk litteratur med det viste sig hurtigt at det ikke kun er børn der låner engelsk litteratur på børnebiblioteket så overskriften blev ændret til at inddrage en større målgruppe(11-28 år). Det er en bred målgruppe så der er afgrænset til børn og unge der bruger bibliotekets engelske samling. Aldersmæssigt er det fra man starter at have engelsk i skolen, selvom biblioteket også har engelske børnebøger, og op. Det er altså lystlæsere der undersøges Ikke-brugere er ikke medtaget af den årsag at jeg tror på at gør man biblioteket bedre for dem der bruger det vil der i større stil tiltrække nye brugere frem for at gøre en masse for dem der ikke bruger biblioteket. Opbygning af opgave Projektet gik ud på at formulere to forskellige formidlingsopgaver hvor af det ene var en samlet rapport og idekatalog til projektstedet og den anden er denne projektrapport til DB. Denne opgave er således anden del af formidlingen og vil beskrive projektforløbet og dets resultater samt de problematikker der er omkring kvalitetssikring og brugerinddragelse på børnebiblioteket i forbindelse med formidling af en bestemt form for litteratur nemlig engelsk litteratur. Jeg vil i denne opgave se på det mere teoretisk end i produkt-rapporten og analysen er opdelt efter problemformuleringen samt formålet der desuden står i projektplanen. Med hensyn til udformningen af henvisninger, citater og litteraturliste vil jeg anvende A. Skovs retningslinjer. 8

Analyse Analysen er opdelt i tre overordnede områder efter problemformuleringen. Først vil jeg skrive om samlingen med udgangspunkt i kvalitet i børnelitteratur på engelsk. Dernæst vil jeg diskutere de brugertyper der er opstillet i rapporten med udgangspunkt i Esbjerg Børnebibliotek. Til sidst vil jeg skrive om formidlingsmulighederne med brugerne og den engelske samling i centrum og hvordan mit produkt kan hjælpe i denne proces. 1. Samlingen Ud fra produktet Her kom det efter analyse af brugerne men teoretisk må man se lidt på samlingen inden man kan gå videre til brugerne. Jeg vil sige lidt generelt om børnelitteratur på engelsk og om hvad der er kvalitet i den sammenhæng. Engelsk litteratur som en genre? På børnebiblioteket er der børnebøger og det er forskelligt fra voksenbøger. Måde når der er tale om form og indhold og de fleste vil ikke være i tvivl om der er tale om børnelitteratur 4. Et hurtigt opslag i statistikken på Esbjerg centralbibliotek viser dag at halvdelen af dem der låner engelske bøger er voksne 5. I en mindre samling som den engelske er der en mere flydende overgang fra børne- til ungdomslitteratur. Selvom der ikke er så meget litteratur der beskriver børnelitteratur er der endnu mindre der beskriver ungdomslitteratur som der er mest af i den engelske afdeling. Det kan til dels være fordi man på dansk ikke skelner mellem børne- og ungdomslitteratur 6. Af danske børnebøger er 60 % oversættelser 7. Men når en tekst flyttes fra en kultur til en anden er der ofte brug for at tilpasse til den nye kultur. Det er en form for adaptation og i denne proces går noget af forfatterens oprindelige historie og tanker tabt. Jeg har i mit produkt beskrevet Engelsk litteratur som en medieform frem for en genre. Det man vil betegne som en genre er tekster med tilstrækkelig mange fællestræk til, at vi kan se en sammenhæng mellem dem. Der mener jeg ikke der er nok bare at teksterne er skrevet på det samme sprog. Derimod kan engelsk litteratur i princippet indeholde alle genre. Derfor har jeg valgt at se på det som en form for medie der eksistere ud over f.eks. oversættelse, spil, film etc. 4 Weinreich s.9 5 Se bilag 3 6 Kampp s. 46 7 Weinreich s. 27 9

Problemet er hvordan man bedømmer det hvis det ikke er en genre? Jeg er tidligere gået ud fra genren fantasy i min opgaveskrivning og her er det forholdsvist ment at se karakteristika for den bestemte genre. Man siger at lånere går efter en bestemt genre så hvis den engelske litteratur er mange genrer kan den generelt set være relevant til mange flere lånere end dem der låner engelske bøger i dag. Det vil også sige at det ikke er de samme der låner al slags engelsk litteratur. Det kan siges om den type låner der bruger den engelske samling at der nok mest er dem der er til fantasy der låner så det gør ikke noget at det er det biblioteket har mest af. På børnebiblioteket er meget litteratur opdelt efter alder og ikke genre. I Esbjerg er fantasy det eneste der har en genremæssig samling for sig selv. Den engelske samling ligger et sted mellem den voksne samling af engelsk litteratur og børnebiblioteket forskellen kommer jeg til senere. Kvalitet i samlingen Når man taler om hvem der skal bestemme hvad der er kvalitet er der mange om buddet. Er de bare op til modtageren? Er det nok bare at have lidt populært og lidt snævert og så skal det nok gå. Biblioteket har krav om både at opfylde et kvalitetskriterium og et alsidighedskriterium og med de ressourcer man har til rådighed overfor al den engelske litteratur der udgives hvert år er der tale om et stort udvælgelsesarbejde. Nogle krav er stillet op af udviklingsministeriet i 1994 i form af en kanon-rapport i forhold til hvilke kvalitetskriterier klassikere skal have 8. Engelsk litteratur har samme kvalitetskriterier som alt andet litteratur og det er vanskeligt at sige noget specifikt om engelsk børnelitteraturlitteratur overfor dansk børnelitteratur. Jeg vil derfor vende den om og sige at man må gå til det sidste kriterium fra biblioteksloven om aktualitet når der er tale om den engelske samling. Her er der en unik mulighed for at få fat på de nye titler inden de bliver oversat til dansk. Det er noget der tiltrækker mange brugere og er med til at gøre den engelske samling til noget specielt. Biblioteket har været ene udbyder af litteraturformidling helt tilbage fra man begyndte som bogsamlinger. Men nu ser man sin opgave begrænset af internettet, så brugerne egentlig ikke behøver at komme på biblioteket, men bare kan søge og reservere hjemmefra. 8 Weinreich s. 54 10

2. Brugerne En stor del af projektet er gået ud på at kategorisere brugerne, finde ud af hvad der gør og hvad de vil have. I dette afsnit gøres rede for hvorfor jeg har udvalgt de profiler der er beskrevet i produktet og hvad der er kommet ud af det. Dernæst hvordan børnebiblioteket i Esbjerg arbejder med den engelske samling og til sidst noget om læselyst og kultur og fritids analysen. Brugerprofiler Undersøgelse af de brugere af den engelske samling viser, at de udnytter det på forskellige måder 9. Aldersforskellen er meget forskellig fra 11-28 og det er nok den største forskel så man kan tale om forskellige brugerprofiler. Børnebiblioteket regner med at børn er 16 og derunder resten falder under kategorien voksne, derfor er der også en stor del af brugerne af den engelske samling der er voksne. Derfor er titlen for dette projekt også blevet ændret fra: Børn og engelsk litteratur til Engelsk litteratur på børnebiblioteket for at få alle brugere med. De brugerprofiler der er opstillet i rapporten er taget ud fra spørgeskemaet og opdeler brugerne i 4 typer hvor alder og køn er de største forskelle. 2 Voksne og 2 børn, 1 dreng og tre piger. Aldersmæssigt er der tre faser: en hvor man lige er begyndt at have engelsk i skolen og gerne vil læse let læsning, til denne gruppe har biblioteket noget serie litteratur, her er det specielt piger der låner og bibliotekarerne har oplevet en mangel i samlingen på dette alderstrin. Den ældre gruppe de voksne der er blevet i børneafdelingen. På engelsk er der meget litteratur for Young adoults og det er specielt denne type der er blevet populær, også blandt danskere, på et sidste. I mellem disse grupper er der en mellemgruppe. Det er her biblioteket generelt har mistet mange lånere. Det skal også nævnes at der i den engelske samling er rigtig mange reserveringer 10. Det er altså en lille del af lånerne der kommer på biblioteket fysisk. De finder inspiration til læsning på nettet enten på bibliotekets hjemmeside eller andre sider og kan selv både søge og reservere dem hjemme fra. Hvis de bare kommer på biblioteket og henter de reserverede bøger har de ikke behov for at komme på biblioteket selv og er derfor ikke blevet registreret i undersøgelsen. I 2004 blev der foretaget en landslækkende undersøgelse af børns kultur og fritidsvaner. Denne undersøgelse beskriver hvordan elektroniske medier har indflydelse på børns og unge. Børns hverdag er præget af medier og det er her mange børn og unge tilbringer det meste af deres fritid. 9 Se bilag 2 10 Se bilag 3 11

Medierne bliver brugt i lang tid af gangen, ifølge undersøgelsen, og det de bruger mest tid på er at spille, men også mange søger efter oplysninger, e-mailer og chatter og surfer 11. I forhold til læsning siger undersøgelsen at 20 % eller derunder læser ikke i deres fritid. Men i dette tal er foruden bøger også medregnet blade og tegneserier, hvis man kun tager bøger er det under 50 % der læser i deres fritid(men kun 35 % læser aldrig bøger). Under halvdelen af de adspurgte børn kommer på biblioteket. I undersøgelsen har de en mulighed for at sammenligne med tidligere undersøgelser og kan få et billede af udviklingen. De konkluderer at internettet og computeren har overtaget mange af dem der tidligere har brugt andre medier som tv, radio og musikafspilninger. Der er sket et drastisk fald i børn der kommer på biblioteket mindst en gang i måneden, fra 51-39 %. Men der er flere der kommer sjældnere end det. Det kan bevise påstanden om, at man ved at bruge computer og internet ikke har så meget behov for at komme på biblioteket som tidligere. At børn og unge får inspiration fra forældre og skole når de vælger læsning er gammel tænkning. Det nye er at børn og unge finder inspiration hos hinanden over internettet. Dette giver en unik mulighed for dem, der vil bruge deres dyrebare tid til det. At finde inspiration på internettet gennem anmeldelser fanfiction blogs og sociale sider som facebook, myspace mm. er også noget min lille undersøgelse viser, men der er flere der læser end der selv skriver. Måske er det bare ikke de samme som kommer på biblioteket. Det overordnede er at man kan se at det bliver brugt. En sidebemærkning ville være at undersøgelsen er lidt gammel så det ville være spændende at se hvordan tallene har ændret sig siden, da udviklingen har fortsat siden. Børnebiblioteket i Esbjerg Beskrivelsen er foretaget ud fra samtale med Karen Buus og den løbene kontakt med biblioteket. Børnebiblioteket på Esbjerg centralbibliotek ligger som en del af hele biblioteket meget centralt. Fra 2006 fik biblioteket nyt computersystem så der er kun herfra der har været muligt at hente statistik. Udover den store engelske samling har biblioteket også et legetek med special legetøj som de låner ud. Engelske bøger bliver gradvist mere og mere populært. Alle danskere har brug for et vist kendskab til engelsk og alle børn bliver bombarderet med engelsk gennem medier mm. Personalets syn på 11 Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter s. 138 12

børnebiblioteket er at det skal give brugerne en oplevelse frem for kun at gå ud på læring og dannelse. Litteratur skal være til inspiration for børn for at få dem til at interessere sig mere for kultur og lyst til kulturelle oplevelser. Biblioteket har en temmelig stor samling af engelsk litteratur, men de har også erfaret at de har et temmelig stort hul da de oplever at børn helt ned til 10-års alderen efterspørger engelsk litteratur. Biblioteket er p.t. i gang med at omstrukturere da de har fået mere plads og de vil derfor give den engelske samling et større rum for sig selv i børnebiblioteket. Det er bibliotekets opfattelse at børn (og voksne) er begyndt at få øjnene op for at den engelske litteratur har en anden dimension end en oversættelse, og så er den billigere Det er et forholdsvis stort børnebibliotek i forhold til størrelsen på selve biblioteket. Billedbøgerne har et rum for sig selv i sammenhæng med legerummet. Her står også billedbøger på engelsk og andre sprog. Det er nok meget klogt da det er en lille gruppe der er interesserede i dem og det er nok de samme der vil låne de danske billedbøger og ikke resten af de engelske bøger. Biblioteket har en stor samling af fantasy materiale også på engelsk så de vil gerne satse på andre genre. Bibliotekets formidling Biblioteket er i gang med at ændre i rummet så det bliver mere brugervenligt. Det gør de blandt andet ved at ændre højden på hylderne så de kommer mere ned i børnehøjde. Derudover har biblioteket en tanke om en rød tråd gennem biblioteksrummet så der er naturlige overgange mellem de forskellige afdelinger. Biblioteket vil gerne signalere at det er den engelske samling man træder ind i ved at sætte engelske kende tegn i rummet. Som det er nu gik mange brugere forkert da den engelske samling var blevet flyttet derhen hvor der før havde været skønlitteratur. En anden ting er sammenhængen til den engelske afdeling i voksenbiblioteket. Som det er nu er der ikke meget da de to samlinger bliver administreret af hver deres afdeling og de ligger også fysisk relativt langt fra hinanden. Det er nogen ting man kunne tænke på at ændre i fremtiden da brugerne jo er nogen af de samme. Biblioteket vil gerne have en større sammenhæng mellem fysisk og virtuelle. Den hjemmeside biblioteket har, kan ses som værende lidt kedelig, men af de andre børnebiblioteker i området er det den bedste. Biblioteket regner med at når den nye internationale børnebibliotekshjemmeside bliver færdig vil de bruge den som udgangspunkt for deres egen hjemmeside og til dels også det fysiske bibliotek. Den mere sprælske side af bibliotekets virtuelle formidling er i form af en blok. 13

Bloggen opdateres tit og de er meget stolte af den. Det kunne også være en god måde at formidle den engelske litteratur, at give den en blok. Man skal bare passe på med at det ikke bare bliver envejs-kommunikation så brugerne ikke kommer i spil. Et spørgsmål er om den skal være på dansk eller engelsk. Fra andre børne- og ungdomssider på nettet hvor der diskuteres litteratur kan man se at der også bliver diskuteret engelsk litteratur. Indkøb Med hensyn til indkøb foreslår K at man samarbejder med firmaer om at skaffe penge til indkøbsrejser til England hvor man selv kan se bøgerne og få en bedre forståelse af hvilke bøger man vil købe. Som det ser ud nu foregår alt køb af engelsk materiale over internettet men det er meget besværligt da siden ikke er særlig god til at udvælge hvilke bøger man vil købe. Det er her spørgsmålet om hvordan samlingen skal sammensættes kommer ind. Jeg foreslår at vi går lidt ud fra bibliotekets egen ide med at lede fra det ene til det andet og gør brug af brugernes enge meninger da de der læser på engelsk måske har adgang til andre bøger og herved lader dem inspirere hinanden og biblioteket til køb af materialer. 3. Formidling Det overordnede formål med dette projekt var at få nye ideer til formidling af den engelske samling på Esbjerg børnebibliotek. En vigtig arbejdsfunktion for en moderne bibliotekar er formidlerrollen. Mange af de gamle klassiske bibliotekariske opgaver som at reservere, forny og til dels også søgning af materiale er overtaget af brugerne selv over internettet. At biblioteket i dag både indeholder en fysisk og en virtuel del er også med til at ændre opfattelsen af bruger- og formidlerroller samt kommunikationsvejene imellem dem. Først og fremmest skal formidlingen ud til brugerne. Traditionelt snakkes der for det meste om to steder der kan formidles: i rummet og på nettet, men fælles for dem begge er at hvis de ikke kommer ud til brugeren og er brugervenlige er det spild af tid. I forhold til formidling kommer der mange nye funktioner i forbindelse med de nye medier som spil og computer. Men tros de mange andre medier er det stadig vigtigt med litteraturformidling for det tilgodeser en stor gruppe af brugere. Børns læselyst: At læsning er godt for børn er der mange der er enige om. At komme godt i gang er vigtigt hvis man ikke vil falde fra senere. Sådan er det også at læse på engelsk. Som der står i Bogen i et ændret medielandskab bliver historierne bredere hvis de formidles på flere forskellige platforme. 14

Der er blevet foretaget mange undersøgelser om læselyst og børns læsevaner 12. De viser at børn havde lyst til at læse tidligere end før, men i stedet mister de også interessen for læsning hurtigere. Som bibliotekar og litteraturformidler kan man give lysten til at læse videre og både selv inspirere og åbne op for at andre inspirere. Læsning skal være sjov. Mange i spørgeskemaundersøgelsen har svaret at de læser på engelsk fordi det er sjovt. Børns læselyst stimuleres ved at de finder ud af at læsning ikke kun er det man gør i skolen, som let bliver pligtlæsning. Hvis børn bliver inspireret af andre børn vil de få en fornemmelse af at hvad andre synes er sjovt er nok også sjovt for mig. Anette Øster opstiller nogle udfordringer i forhold til forbedring af læselyst som er ensbetydende med det der er kommet frem i denne undersøgelse: Man skal passe på med ikke at den skolerelaterede læsning mindsker læselyst. Man kan gøre det ved at lægge vægt på de andre ting biblioteket har at tilbyde og at det kan være sjovt at læse på engelsk. Både ved at lægge formidlingen ud til brugerne selv om inddrage andre medier i formidlingen. En anden ting er at konkrete populære bøger kan være med til at få flere til at læse. Hvis man satser på at have ny litteratur på engelsk inden det bliver udgivet på dansk kan det være med til at få flere til at læse, især dreng. 12 Findes læsehesten? s. 141 15

Evaluering I dette afsnit vil jeg gøre rede for hvad der ikke gik som forventet i forhold til projektforløbet og formidlingen af projektet, samt hvad der ikke fungerede eller hvad jeg gjorde anderledes i praksis. Dette projekt er udført i samarbejde med Esbjerg centralbiblioteks børnebibliotek. Som kontaktperson fra projektstedet har jeg haft Karen Buus som har hjulpet med inspiration. Projektet har forløbet i perioden september 2009 til januar 2010. Overordnet var jeg ikke så tit på biblioteket som jeg havde håbet, jeg fik ikke interviewet nogen brugere og jeg nåede ikke at formidle produktet for hele biblioteket som aftalt. Til gengæld er produktet blevet til en mere uddybende rapport over projektet med indbygget idesamling og det lykkedes at indsamle erfaringer fra andre biblioteker. Generelt er jeg meget tilfreds med projektforløbet selv om jeg havde håbet på lidt mere praktisk arbejde. Det er også ærgerligt at jeg ikke har nået at få noget feedback fra biblioteket, men det står stadigt åbent at jeg kommer ned til biblioteket og fortæller dem om mit projekt og resultaterne. Jeg tror de vil kunne bruge de overvejelser jeg har gjort mig og der er kommet nogle fine pointer frem i undersøgelsen. (Det var min plan at skemaerne skulle ligge tilgængelige fysisk på biblioteket både i det generelle børnebibliotek og i det engelske rum. Information om skemaerne kan eventuelt ligge på bibliotekets hjemmeside. Resultaterne fra undersøgelsen og analyse af dem.(definitioner af begreber?) Det jeg har sendt til biblioteket er tilpasset den tænkte modtager. Lidt lettere at komme igennem, i farver med forskellig opstilling. Det er spændende om jeg får noget respons på den da den kom lidt sent af sted. Det blev konkluderet at der ikke var mulighed for at fremlægge for hele biblioteket og jeg valgte at udskyde afleveringen for at gennemarbejde rapporten mere inden den blev sendt til biblioteket det sagde de god for. Nu er det bare spændende om de når at læse den inden jeg skal aflevere opgaven. Til sidst vil jeg lige påpege at jeg synes det var hyggeligt at komme ud i den virkelige verden det var lærerigt at besøge biblioteket og se hvordan det fungerede. Det er meget vigtigt at få praktisk erfaring da det trods alt ikke er alt man kan læse sig til. 16

Konklusion I denne opgave har jeg været omkring forskellige problemstillinger vedrørende formidlingen af en engelsk samling af skønlitteratur på et børnebibliotek. Der er behov for engelsk litteratur på børnebiblioteket. Mange bruger samlingen og måske ville tallet stige hvis formidlingen af samlingen ændres. Hvad er det så der gør den Engelske litteratur speciel og værd at have på børnebiblioteket? Samlingen Den engelske litteratur de har i Esbjerg i dag ligger et sted mellem børne- og voksenlitteratur. Man kan ikke sige at den engelske litteratur er en genre for sig selv men derimod at det er en selvstændig medieform der bringer en ny dimension til børnebiblioteket. For at beholde kvalitet i samlingen, men stadig opfylde brugernes ønsker er det blandt andet vigtigt at bruge brugerne og følge med i udviklingen. Hvad kvalitet er, afhænger meget af øjnene der ser og det kan være vanskeligt at bedømme da der er mange holdninger til emnet. Man kan i stedet lægge vægt på aktualitet når man udvælger til den engelske samling. Det er den nye litteratur der tiltager mange brugere ved den engelske samling. Brugerne Der er lavet profiler af de forskellige brugergrupper der bruger den engelske samling. Der er aldersmæssig stor spredning og mange af dem der læser engelsk er også dem der læser meget ellers. Ser man nærmere efter er mange børn og unge rigtig gode til engelsk og det at læse engelsk i fritiden er også med til at opbygge et større kendskab til engelsk så læserne får nemmere i skolen og generelt til at følge med, da der er så meget der i dag er på engelsk. Esbjerg børnebibliotek er inde i en udvikling, ikke bare af den engelske samling men af hele biblioteket. De engelske bøger er populære og biblioteket ser på nye måder at formidle både fysisk og virtuelt. Formidling Formidlerrollen er en vigtig bibliotekarfunktion. Biblioteket kan hjælpe med at fremme børn og unges læselyst. Det er vigtigt at lytte til brugernes ønsker og lade dem inspirere hinanden. Det kan gøres med en kobling af den fysiske samling og det virtuelle. 17

Litteraturliste Balling, Gitte: Receptionsteori. I at forstå biblioteket en introduktion til teoretiske perspektiver Red.: Jack Andersen, Henrik Jochumsen og Casper Hvenegaard Rasmussen Bogen i et nyt medielandskab Læselyst tre ministres kampagne om bøger og læsning. Tekst og redigering: Monica C. Madsen. Biblioteksstyrelsen, 2007. Bille, Trine: Danskernes kultur og fritidsaktiviteter 2004 med udviklingslinjer tilbage til 1964. AKFforlaget, 2005. Lokaliseret d 5/1/2010 på: http://www.kum.dk/graphics/kum/downloads/publikationer/danskernes_kultur- _og_fritidsaktiviteter_2004.pdf Drotner, Kirsten: Børnebiblioteket som læringsrum kultur, kommunikation og transformation. Århus kommune, 2006 Fremtidens biblioteksbetjening af børn og unge. Redaktion: Anne Enemark Brandt, Ann Poulsen. Biblioteksstyrelsen, 2008. Kampp, Bodil: Kampen om fortællingen. Om ungdomslitteraturens egenart. I: På opdagelse i børnelitteraturen. Høst og søn/gb-forlagene A/S, 2006 Kjær-Olesen, Tinna: Vores bibliotek! Rapport fra Projekt Børn og unges medbestemmelse på bibliotekerne. Det Tværministerielle Børneudvalg og Kulturministeriet, 1998. Med åbne øjne forskellige kvaliteter i litteraturen for børn. Tekst og redigering: Monica C. Madsen. Biblioteksstyrelsen 2007. På opdagelse i børnelitteraturen. Redigeret af Nina Christensen og Anna Karlskov Skyggebjerg. Høst og søn 2006 Roed, Tove: Børn bruger biblioteker hvordan og hvornår. Københavns kommune Kultur- og fritidsforvaltningen, 2006 Steffensen, Anette og Weinreich, Torben: Børn læser bøger læsevaner, læsefærdighed, højtlæsning. Center for børnelitteratur Roskilde universitetsforlag, 2000 18

Steffensen, Bo: Når børn læser fiktion Grundlaget for en ny litteraturpædagogik. Akademisk Forlag 1999 Syberg Henriksen, Claus: Børn bruger biblioteker Spørgeskemaundersøgelse blandt københavnske børn og unge. Københavns kommune Kultur- og fritidsforvaltningen, 2006 Trim, Mary: Growing and Knowing: A selection Guide for Children s literature. K G Saur 2004 Weinreich, Torben: Børnelitteratur en grundbog. Høst og søn, 2000 Øster, Anette: Findes læsehesten? I: På opdagelse i børnelitteraturen. Høst og søn/gb-forlagene A/S, 2006 19

Bilag 1 - spørgeskema Spørgeskema (oprindelige version er i produktet) Hej, jeg er bibliotekarstuderende og vil gerne vide noget om, hvordan du bruger de engelske bøger på biblioteket og hvad du synes om dem. Jeg skal bruge det til at finde ud af hvordan biblioteket kan blive bedre. Alle må deltage ikke kun dem der læser engelske bøger Mange tak fordi du vil deltage! Med Venlig Hilsen Stine og børnebiblioteket. 1. Jeg er en O Dreng O Pige På år. 2. Jeg kommer på biblioteket for at(sæt gerne flere kryds): O Låne bøger O Låne andet O Bruge computer O Læse bøger/blade/aviser på stedet O Deltage i arrangementer O Mødes med kammerater/lege O Andet, skriv hvad: 3. Hvor tit kommer du på biblioteket? O Flere gange i ugen O Mindst en gang i ugen O Mindst en gang i måneden O Sjældnere 4. Hvor tit læser du i din fritid(ikke lektier)? O Hver dag O Flere gange om ugen O Flere gange om måneden O Sjældnere O Aldrig 5: Låner du engelske bøger på biblioteket? O Ja 20

O Nej, jeg gider ikke læse på engelsk O Nej, jeg vidste ikke der var engelske bøger på biblioteket O Nej, jeg forstår ikke engelsk O Nej, jeg får nok engelsk i skolen O Nej, anden grund hvilken: 6. Bruger du bibliotekets hjemmeside? O Ja O Nej(gå til spørgsmål 8) 7. Hvad bruger du hjemmesiden til? O Til at reservere, forny og søger efter bøger, cd er og andet O Ser efter hvad der sker på biblioteket O Bruger bibliotekets blog O Andet 8. Har du brugt internettet til en eller flere af følgende ting? O Få inspiration til læsning O Diskutere bøger O Er med i fanklubber for bøger O Læser fanfiction O Har selv skrevet fanfiction O Læser blogs om bøger O Skriver selv blogs om bøger O Læser anmeldelser af bøger andre har lavet O Skriver selv anmeldelser O Ingen af tingene Resten af spørgsmålene er mest for dem der læser engelske bøger 9. Hvor meget af det du læser er på engelsk? O Alt O Over halvdelen O Under halvdelen O kun lidt 21

Helt enig Enig Uenig Helt uenig Ved ikke Engelsk litteratur på børnebiblioteket 10. Hvad synes du om bibliotekets engelske bøger? Det er nemmere at få fat på bøger på engelsk end bøger på dansk:-----------o O O O O Der er flere nye bøger på engelsk:----------------------o O O O O Det er anderledes at læse bøger på engelsk:-------o O O O O Bibliotekets udvalg passer til mig--------------------o O O O O Det er nemt at finde rundt i de engelske bøger.---o O O O O Biblioteket har et for lille udvalg af engelske bøger----o O O O O 11. Læser du engelske bøger fra voksen afdeling? O Ja O Nej 12: Hvorfor læser du engelske bøger? Her kan du skrive lidt selv: 13. Biblioteket har forskellige typer af engelske bøger. Herunder skal du krydse af hvilke slags bøger du læser på engelsk: Har læst Kender Har aldrig hørt om Billedbøger Læs let Ung bøger Fantasy 22

Spænding Romantik Krimi Gys Humor Serie Tegneserie Lydbøger 14. Hvis du skulle vælge tre ting du gerne ville have mere af på biblioteket hvad skulle det så være? Det kan være ting fra listen over bøger, men det kan også være helt andre ting. 1. 2. 3. Hvorfor? 15. Hvornår begyndte du at låne bøger på engelsk? Da jeg var ca.: O 9 eller derunder O 10-11 O 12-13 O 14-15 O 16-17 O 18 eller derover O Låner ikke engelske bøger O Ved ikke 23

16. Her kan du skrive forslag til at gøre børnebibliotekets engelske del bedre Jeg vil gerne snakke mere med nogen af jer om de engelske bøger. Hvis du har lyst til at deltage, kan du skrive dit navn på sedlen der ligger i børnebiblioteket. Engelsk litteratur på børnebiblioteket mange tak for hjælpen! The English Children s Library Lavet af: Stine Hove Nielsen Oktober 2009 til børnebiblioteket på Esbjerg Bibliotek i forbindelse med Det Erhvervsrelaterede projekt på Danmarks biblioteksskole i Aalborg. 24

Bilag 2 - Svar fra spørgeskemaer: 1a Alder: 11*7, 12*5 13*3, 14*6 15*2, 16*2 18, 19*2 20,23,25,28 1b køn: 7 drenge 25 piger 2 Kommer på biblioteket for at: Låne bøger 29 Låne andet 6 Bruge computer 3 Læser bøger, blade mm. 5 Deltage i arrangementer 2 Mødes med andre: 6 2a Andet: En ven låner Låne sims 2 Arbejde*2 hygge 3 Hvor tit: Flere gange i ugen 8 mindst en gang i ugen 14 mindst en gang i måneden 5 Sjældnere 6 4 Læser Hver dag 17 Flere gange i ugen 5 Flere gange om måneden 4 Sjældnere 6 Aldrig 0 5. Låner engelske bøger Ja 19 Nej, gider ikke 7 Nej, vidste ikke 2 Nej, forstår ikke 0 Nej, for nok i skolen 5 5a Nej, anden grund Køber selv, Har derhjemme 6 Hjemmeside Ja 18 Nej 14 7 til hvad? Reservere, søge forny 17 Se hvad der sker 4 Bruge blog 2 7a andet facebook 8 Har du brugt internettet til: inspiration til læsning 13 diskutere bøger 7 Fanklub 6 Fanfiction Læser 6 Fanfiction skriver 0 Læser blogs 2 Skriver blogs 0 Læser anmeldelser 4 Skriver anmeldelser 1 Ingen af tingene 16 9. Hvor meget på engelsk? Alt 2 Over halvdelen 8 Under halvdelen 6 Kun lidt 13 4 har ikke svaret 10 synes om de engelske Helt enig enig uenig Helt uenig Ved ikke 25

bøger 10a nemmere at få fat på engelsk end dansk? 10b flere nye bøger på engelsk 10b anderledes at læse på engelsk 10cudvalget passer til mig 10d nemt af finde rundt 10e for lille udvalg 11. Læser fra voksen afdeling? 12 Hvorfor læse på engelsk? 3 5 4 2 19 4 5 5 2 17 12 7 0 1 13 3 10 2 1 17 4 7 4 1 18 5 7 2 0 19 Ja 12 Nej 18 Ikke svar 3 *1 Uddybende se nederst 13 Typer af bøger Har læst kender Har aldrig hørt om Har ikke svaret 13a billedbøger 5 7 8 13 13b læs let 5 10 6 12 13c ung bøger 10 7 5 11 13d fantasy 18 4 2 9 26

13e spænding 12 8 3 10 13f romantik 11 8 4 10 13g krimi 11 7 4 11 13h gys 11 7 4 11 13i humor 13 5 4 11 13j serie 8 8 5 12 13k tegneserie 8 9 5 11 13l lydbøger 1 12 7 13 14 ting der skulle være mere af på bib: 1 Flere lydbøger Flere engelske bøger Greenday musik DVD er Fantasy 2 Nntendo DS spil Tyske bøger Nickleback musik Humor 3 Flere engelske bøger Gyser bøger Eventyr Hvorfor? Det mangler Fordi at der ikke er så mange Fordi det er det jeg bruger Fordi det fremmer forståelsen af engelske bøger Jeg elsker spænding 1 Engelsk fantasy Større udvalg af nyere bøger Manga Gys Wii 2 Chick lit Gyser Serie Mere Harry Potter 27

3? Romantik Bestsellers Hvorfor? Fordi det er de bøger jeg læser mest Fordi det mangler Elsker at læse det 1 Terry Pratchett Faglige engelske bøger Flere gyser bøger Større udvalg af engelske bøger Spil 2 Musik Sims3 spil 3 Flere nye computere Hvorfor? Det er spændende at læse gyser og spille computer er sjovt og der er ikke så mange af dem. Og sims3 til at låne så man ikke skal købe dem selv Så får man lyst til at læse dem og så har man noget at vælge imellem Det styrer 1 Computerspil Manga Nye bøger på engelsk Manga 2 Lydbøger Gyser Fantasy PS 1 spil 3 Nintendospil Romantik Skilte Hvorfor? Det mangler. Det er irriterende med så lang vente tid på spil. Elsker at læse det 28

1 Lydbøger Romantik til unge Flere nye bøger Computer 2 Bolde Tegneserier Spil til Wii 3 Konkurrencer Tegneserier Hvorfor? Det kunne være fest Der er for lidt 15 Hvornår begyndte du at læse på engelsk 9 eller >9 6 10-11 6 12-13 4 14-15 6 16-17 2 18 eller <18 0 Har ikke sva Ret 9 15a låner ikke 4 15b ved ikke 2 16. Hvordan bliver den engelske samling bedre? Har ikke svaret 23 *12: Hvorfor læse på engelsk? Fordi det er meget mere ufordrende i forhold til danske bøger, fordi mange af bøgerne er originalt på engelsk og så kan jeg læse de ord forfatteren selv har skrevet, større udvalg oversættelsen er ofte forkortet i forhold til den oprindelige udgave, fordi sproget går tabt ved oversættelser, Det er sjovt også lidt spændende, Jeg vil meget gerne blive bedre til engelsk, fordi at jeg synes at læse på engelsk er sjovere, Jeg hedder Laura og er 14 år jeg elsker at læse engelske bøger, Hvis de kun er på engelsk og for at lære andre vendinger end dem man læse i skolen. Jeg læser engelske bøger fordi så lære jeg at skrive engelsk stil og blive bedre skriftlig, jeg læser mest danske bøger, Man kan læse meget ved det, Det er sjovt, Jeg læser ikke engelske bøger, Jeg læser ikke engelske bøger, Man får mere med når bøger er på original sproget slipper for dårlige oversættelser, fordi det er spændende, fordi at min uddannelse kræver det, for at forbedre mit engelsk desuden foretrækker jeg at læse på original sprog i oversættelser går der meget kvalitet tabt, for at blive bedre til engelsk, for at lære sproget bedre, fordi det er sjovt, jeg kan lide engelsk, det er sjovt, det gør jeg ikke, *16: Forslag til hvordan børnebibliotekets engelske del bliver bedre: Få nogle flere etniske bøger, lettere bøger, Engelske bøger er generelt billigere end danske så der brude være større udvalg end det vi ser i dag. Ved ikke. Aner det ikke. Ved ikke. Kan ikke lide engelsk så jeg ved det ikke rigtig men håber der kommer 29

andre gode forslag.?. Hvis man kunne finde rundt i det ligesom danske bøger. Udvide internetsøgning så det er muligt at se hvad bøgerne handler om.???. 30

Bilag 3 - Statistik Beholdning gr.83, HB, børn - minus lydbøger og video 1/10 2007 748 ud af 84054 = 0,89% 1/10 2008 884 ud af 78824 = 1,12% 1/10 2009 962 ud af 69978 = 1,37% Udlån, jun.08-jul.09, gr. 83, HB, børn - minus lydbøger og video 2614 ud af 1808016 = 1,45% Udlån til voksne: 1306 (= 49,96% ) børn: 511 (= 19,55% ) personale: 59 (= 2,26% ) institutioner: 82 (= 3,14% ) biblioteker 656 (= 25,10% ) Mail om reserveringer: Fra: Skov Mogens. MSK Sendt: 2. november 2009 13:51 Til: Buus Karen. KBU Emne: SV: Statistik Hmmm Tjae. Statistik og statistik er måske så meget sagt. Men jeg kan da sige, at i øjeblikket ligger der 167 reserveringer i HB børns gruppe 83 bøger (Overraskende mange, synes jeg egentlig, men jeg kan se, at fantasy-bøgerne trækker godt) Hilsen Mogens 31

Fra: Buus Karen. KBU Sendt: 2. november 2009 12:35 Til: Skov Mogens. MSK Emne: Statistik Hej Mogens Kan man udtrække statistik over hvor meget en gruppe er reserveret? Jeg tænker her på børns engelske bøger. Til vores studerende Med venlig hilsen Karen Buus Faglig ansvarlig Børn Børn & Kultur Børnebiblioteket Nørregade 19 6700 Esbjerg Tlf. 76 16 19 83 karenbuus@esbjergkommune.dk www.esbjergkommune.dk 32

Bilag 4 Mails fra Ballerup og Odense om deres engelske samlinger Fra odense: Hej Stine Ja, du har måske nok ret i, at vi har en del bøger på engelsk - og én af grundene er at vi faktisk gennem mange år har oplevet en stor efterspørgsel på engelske bøger - men selvfølgelig også, at vi har mærket en god respons fra vores brugere. Min kollega Søren - sdm@odense.dk - er nok den der har arbejdet mest med det engelske, og du er meget velkommen til at kontake ham eller undertegnede. Venlig hilsen Peder Lykke Jeppesen Bibliotekar Odense Kommune Odense Centralbibliotek Østre Stationsvej 15 5000 Odense C 65 51 44 72 plj@odense.dk www.odensebib.dk Hej, jeg er biblioteksstuderende fra biblioteksskolen i Aalborg og er i gang med et projekt om børn og engelsk litteratur på 7. semester. Jeg kan se at I har arbejdet en del med engelsk litteratur og formidling over nettet. Jeg vil gerne vide noget mere om hvordan i har gjort og om hvad i har fået ud af det? Hvem kan jeg snakke med? Med Venlig Hilsen Stine Hove Nielsen Mail: a06stho@dbstud.dk (Jeg skrev til den foreslåede kolega men der kom ikke svar) 33

Fra Ballerup: Hej Stine Selvfølgelig vil jeg svare på dine spørgsmål :- ). Jeg er lidt nysgerrig for at vide hvordan du har fundet ud af vores indsats her i Ballerup? Hvordan formidler i den engelske litteratur? Vi har vores engelske bøger stående sammen med skønlitteraturen, da det er primært skønlitterære bøger jeg har købt. De er opstillet efter forfatter, så der er ikke noget specielt ved det. Vi har dog fantasy bøgerne stående for sig selv. Det er en samling vi gjort meget ved, da det var der vi først opdaget behovet for de engelske bøger. Vi har endnu ikke nogen engelske arrangementer, men ideen er ikke dårlig:- ). Vi udstiller ofte vores engelske bøger sammen med de danske bøger,for at gøre opmærksom på at der er et supplement. Ofte, når der er tale om en engelsk serie der er oversat til dansk, har vi de engelske bøger i forvejen, så dem der vil, kan læse de endnu ikke oversatte bøger på engelsk. Vi gør ikke noget specielt for at gøre opmærksom på de engelske bøger, andet end vi formidler dem på lige fod med de danske bøger vi har. Det er vigtigt at slå fast at vi primært køber "fritidslæsning" og ikke skolebøger. Vi har dog en del materiale til dem der lige har fået engelsk, altså til 3-klasserne. Hvem er jeres brugergruppe? Vores målgruppe er børnene fra 3-9 kl., altså dem der har engelsk i skolen, men vi har erfaret at mange yngre børn er interesseret i at lære engelsk. Vi har også flere tosproget børn hvor deres ene modersmål er engelsk og dem er vi også begyndt at købe til. Jeg har købt mange nordiske klassikere, så som Astrid Lindgren og Thorbjørn Egner. Hvordan udvælger i til samlingen? Hvordan vi udvælger til samlingerne Jeg har brugt rigtig mange inspirationskilder. Her i Ballerup har vi startet en virtuel fantasy bogklub: denhemmeligeloge.dk. Det var her jeg først blev opmærksom på hvor dygtige børn er til at læse på engelsk. Mange af børnene læste nemlig bøgerne inden de blev oversat til dansk. Og ofte var de ikke særlig glade for den danske oversættelse og mente at den engelske bog var meget bedre. Derfor begyndte jeg i første omgang bare at købe fantasy serier. Jeg bruger meget Amazon i England og USA til at samle inspiration. Jeg er ofte i boghandlere for se hvad der er der. I ny og næ tager jeg til Malmø, der er de lidt hurtigere til at få tingene udgivet. Der finder jeg tit inspiration. Jeg ringer også til de forskellige forlag for at høre hvad der sker der. Selvfølgelig bruger jeg også børnene. De er rigtig gode til at foreslå titler. Ofte køber jeg dem, mest for at de føler vi lytter til dem. De er også tit hurtigere til at spotte tendenserne. Men det er ikke så tit, det sker børnene selv henvender sig, men jeg har tre piger der er rigtig aktive. Jeg ved ikke om vi direkte har haft en kampagne på vores engelske bøger. Vi har et blad i Ballerup Kommune "Gåsehud" som kommer ud til at der arbejder med børn i kommunen. Der har jeg opfordret folk til at komme med forslag, men der er ikke kommet nogen. 34

De engelske bøger vi har købt er i den grad blevet en kæmpe succes. Der er meget højt udlån på dem og vi kan se at mange andre biblioteker rundt om i landet ofte låner dem også. Så behovet er der helt sikkert. Det er noget vi fremover vil arbejde meget mere med. Næste år skal jeg til at lave et meget mere målrettet projekt i samarbejde med engelsklærerne og skolebibliotekarerne. Vi vil gerne understøtte skolen med materialer så børn og forældre for deres behov dækket. Derfor bliver vores bestand udvidet med flere materialer, så som: film, cd/bog, sprogkurser, cd-romspil, indlæringsspil til de små. Jeg håber du kan bruge mine svar til noget. Er der noget du vil have uddybet er du velkommen til at skrive igen eller ringe til mig på 4477 3572. Med venlig hilsen Julie Frost Julie Frost Ballerup Børnebibliotek Banegårdspladsen 1 2750 Ballerup Tlf. 44773570 - direkte 44773572 jfc@balk.dk http://bib.ballerup.dk Fra: Stine Hove Nielsen [mailto:a06stho@dbstud.dk] Sendt: 10. november 2009 14:44 Til: Julie Frost Christiansen (jfc) Emne: Børn og engelsk litteratur Kære Julie Jeg er biblioteksstuderende fra biblioteksskolen i Aalborg og er i gang med et projekt om børn og engelsk litteratur på 7. semester. Jeg kan se at I i Ballerup har arbejdet med Engelsk litteratur til børn over sommeren og jeg vil meget gerne vide noget mere om hvad i har gjort og hvad i har fået ud af det. Jeg tænker bl.a. på: Hvordan formidler i den engelske litteratur? o o o Står de engelske bøger for sig selv?` Har i udstillinger/arrangementer om det engelske? Gør i nogen specielt for at gøre opmærksom på de engelske bøger? Hvem er jeres brugergruppe? 35