5. april 2002 GG Ældres boligforhold - indlæg ved seniorforsker Georg Gottschalk, By og Byg ved årsmødet for rekvirenter og forskere mandag. d. 8.april 2000 Indledning BY-og Byg har i mange år arbejdet med emnet: Ældres boligforhold. I hele perioden har der været lagt stor vægt på boligindretning og tilgængelighed. Men det har også drejet sig om kommunal ældreboligpolitik og boligforhold for meget forskellige grupper af ældre. I det følgende vil jeg tale om, hvad der skal til for at ældre kan bo selvstændigt og i gode boliger. Det vil sige om de har råd til at bo selvstændigt om de kan få hjælp hvis og når de får brug for det om boligindretningen og adgangsforholdene er gode nok Mit indlæg bygger på flere forskellige undersøgelser. Nogle af dem, er lavet her i huset og nogle er lavet andre steder. 2. Forudsætninger for at ældre kan bo selvstændigt Langt de fleste ældre bor i selvstændige boliger - altså ikke i institutioner og ikke hos familie eller andre. Økonomiske forudsætninger Det er en af forudsætningerne for, at ældre kan bo selvstændigt, at de har råd til det. Det har de fleste ældre i dag. Sådan har det ikke altid været, og sådan er det langt fra i alle EU-lande i dag. I flere sydeuropæiske lande er en af nyskabelserne at sætte ældre i famliepleje hos fremmede familier, hvis de ikke selv har en familie til at tage sig af dem. Helt op til langt ind i 1950erne var det at være gammel i vid udstrækning synonymt med at være fattig. I 1930ernes København boede kun lidt over halvdelen af aldersrentenyderne i selvstændige boliger Resten boede fx i pensionater og på lejede værelser og nogle på alderdomshjem. Aldersrenten var på 60 kr. om måneden og den gennemsnitlige husleje var på 30 kr. om måneden - begge dele for enlige. Københavns kommune og andre kommuner måtte bruge mange penge af kontoen til personlige tillæg til tilskud til huslejen. Det var nemlig ikke noget der hed boligsikring. I 1936 fik Københavns kommune den idé at bruge nogle af de penge, der ellers var afsat til personlige tillæg til at bygge boliger i stedet for. Det var de såkaldt pensionistboliger for økonomisk dårligt stillede pensionister. 1
Den første bebyggelse var Guldbergshave på Nørrebro. Der var etrumsboliger til enlige og ét rum + alkove til par. Det var ikke lovligt at bygge huse af kontoen til personlige tillæg. Overborgmesteren sagde dengang i Borgerrepræsentationen bl.a. "Hvorvidt det alligevel er fuldt lovligt, er et spørgsmål, der jo aldrig bliver afgjort, fordi livet går nu engang sin gang " Året efter gjorde Rigsdagen det lovligt, og der blev bygget pensionistboliger helt op til 1960. Pensionistboligerne var forløberen for de senere ældreboliger, fordi det var selvstændige boliger. Siden opførelsen blev pensionistboligerne ikke løbende moderniseret, så tiden løb fra dem. I 1990erne blev de radikalt ombygget til moderne ældreboliger med bedre plads og med fuld tilgængelighed. Hvad kan vi så lære af det? Fx kan vi lære, at også de nye ældreboliger fra 1990erne skal følge med tidens krav med hensyn til størrelse og indretning. Der skal ikke gå 60 år, som der gjorde i Guldbergshave. Spørgsmålet er, om man ikke allerede nu skulle bygge en betragtelig andel, som er betydeligt større end 65m². Det behøver ikke nødvendigvis at være ældreboliger. Det kan også være almene fuldt tilgængelige familieboliger. (Man kan læse mere om pensionistboligerne og de senere ombygninger til ældreboliger i rapporten SBI-byplanlægning nr. 70.) Alderdomshjemmene fra omkring begyndelsen af forrige århundrede var også for fattige pensionister - faktisk var det en udskillelse fra fattiggårdene fra den gang det blev en regel, at de gamle i fattiggårdene ikke længere skulle have arbejdspligt. Helt op i 1970erne boede mange i alderdomshjem, fordi de ikke havde råd til andet. I dagens debat bliver alderdomshjemmene en gang i mellem fremhævet og idyliseret. Dengang der var alderdomshjem til, da havde de gamle det godt og hyggeligt siges det. Det er imidlertid noget af en myte, at det skulle være så godt. Og en af forskningens opgaver er at undersøge og evt. også at punktere myter. Det gjorde Socialforskningsinstituttet med publikation 57 fra 1973. Her fremgår det bl.a. at ca. en femtedel af beboerne i den tids alderdoms-og plejehjem var ensomme. Så det er relativt nyt, at de fleste ældre i dag har råd til at bo selvstændigt. Og det skyldes som især folkepensionen og boligydelsen til pensionister. Kan de få den nødvendige hjælp? Den anden forudsætning for, at ældre kan bo selvstændigt, er at de kan få hjælp fx hjemmehjælp og andre former for hjælp, når og hvis det bliver nødvendigt. Det er der jævnligt debat om. Der klages fx over aflysninger. I sammenligning med andre lande har vi imidlertid en meget høj standard målt i timer pr person. Desuden har alle kommuner døgnpleje. Og så er 2
hjemmehjælpen gratis - helt uafhængig af indkomsten. Det er den ikke i andre lande. Så selvom hjælpen måske kunne være bedre og endnu mere omfattende, så er det ikke det, der det der forhindrer ældre i at kunne bo selvstændigt. Er boligerne godt nok indrettet? Boligstandarden, boligindretningen og tilgængeligheden af boligen er den tredje forudsætning for at ældre med gangbesvær og andre funktionsnedsættelser kan blive boende i en selvstændig bolig. Med hensyn til boligstandard er de ældre i de senere år kommet godt med i sammenligning med den øvrige befolkning. Det gælder i sær de enlige ældre, som især var bagefter på dette punkt. Jeg har en overhead fra Byforum-rapporten, som BY -og Byg og AKF lavede om dette: Andel ældre uden bad i boligen i 1981 og 1998 35 30 25 Pct. 20 15 10 5 0 Ældre par over 60 år Ældre enker/enkemænd over 60 år 1981 1998 Ældre ugifte/fraskilte Som det fremgår var det for godt 20 år side over en fjerdedel af de ældre ugifte og fraskilte, der ikke have bad i boligen. Hvis tilgængelighed er et stort problem i den almindelige boligmasse, så vil der være et stort behov for særlige boliger for ældre med gangbesvær - fx ældreboliger. Stramningerne med hensyn til tilgængelighed i bygningsreglementet fra 1995 og bygningsreglementet af 1998 for småhuse vil hjælpe på lang sigt. Men da det årlige nybyggeri af boliger kun udgør en lillebitte brøkdel af det samlede antal boliger, vil der gå meget lang tid, før det rigtigt batter. I den forbindelse er det ærgerligt, at forbedret tilgængelighed af forskellige tekniske og økonomiske grunde ikke rigtigt er slået i gennem i byfornyelsen. 3
I rapporten "Det fremtidige behov for plejeboliger" har Ældreboligrådet beregnet at kun 40% af de ældre over 70 år bor i fuldt tilgængelige boliger. Ældreboligrådet mener, at det kunne hjælpe, hvis de ældre flyttede til mere tilgængelige boliger. Der er imidlertid ikke så mange ældre, der flytter. Nogle gange kan man få den opfattelse af avisdebatten, at de ældre flytter meget mere end før. De flytter ind til bycentrene eller de flytter i bofællesskaber i stor stil. Men sådan er det ikke. Her er en anden graf fra Byforum-rapporten: Flytninger pr. år i forskellige aldersgrupper i 1980, 1990 og 2000 50 45 40 35 30 pct. 25 20 15 10 5 0 0-18 år 19-25 år 26-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ 1980 1990 2000 De unge flytter som lopper - 40% om året. Men for de ældre er der ikke sket noget de sidste 20 år. Under 5% flytter hvert år. 4
Antal ældre på 60 år og mere i forskellige boligformer i 1990, 1995 og 2000 Seniorbofællesskaber af forskellig slags Sommerhuse Almindelige rækkekæde- og dobbelthuse Almindelige etageboliger Almindelige parcelhuse og stuehuse 0 100.000 200.000 300.000 400.000 500.000 600.000 1990 1995 2000 På grafen ovenfor kan man se de sidste 10 års ændringer i boligformer i den almindelige boligmasse for ældre på 60 år og derover. Noget skyldes flytninger og noget skyldes, at folk er blevet ældre i de boliger de hele tiden er boet i. Det er ca. 0,2% af de ældre der i 2000 boede i bofællesskaber. Muligvis er det 0,3% i dag, men der er lang vej til at det virkelig batter. Som indledning til en af konklusionerne på den undersøgelse om ældre i bofællesskab, By-og Byg, AKF og Gerontologisk Institut lavede, vil jeg vil jeg lige nævne en lille historie om sociologi: For godt 30 år siden læste jeg Allardt og Littunens grundbog i sociologi. Den indledtes med et afsnit om, hvad sociologien handlede om. Der var opremset en række eksempler på udsagn. Et af dem gik ud på, at de fleste, som gik på styrmandsskole, ville være styrmænd. Jeg tænkte, at det lød meget kedsommeligt med den slags banale udsagn. Men efter opremsningen stod der, at alle disse udsagn var forkerte eller stærkt misvisende. Og der blev så henvist til forskellige undersøgelser. En norsk undersøgelse fra dengang havde således vist, at det var under halvdelen af dem, der gik på styrmandsskole, som ville være styrmænd. Så de tilsyneladende banale udsagn blev straks mere spændende, og det var jo nok det, forfatterne havde tænkt sig. I vores om undersøgelse om ældre i bofællesskab kom det bl.a. frem, at en stor del - op mod 40% ikke så meget flyttede ind på grund af fællesskabet, men mere for at få en mindre bolig. Den anden interessante gruppe er dem, der flytter permanent i sommerhus, efter at det er blevet lovligt. 5
Sommerhusbeboere på 60 år og derover 10.000 9.000 8.000 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Man hører ikke så meget om denne gruppe som om dem, der flytter i bofællesskaber eller i eksklusive boliger ved havnen. De skriver ikke kronikker, men nøjes med at stemme med fødderne. Det kunne være interessant at vide mere om dem. Hvad ved vi om flytteønsker? Det har jeg en graf om fra SFI's rapport Danskere med livserfaring" Jeg har lavet den på en lidt anden måde end den står i rapporten og jeg har forenklet den lidt: den ser sådan ud 6
Andele af forskellige aldersgrupper der overvejer at flytte af forskellige grunde inden for 5 år En større bolig Komme nærmere til naturen Dårligt helbred Bo mere centralt Bo billigere Blive fri for besværlige trapper Slippe for havearbejde En mindre bolig 0 1 2 3 4 5 6 7 Pct. 52 & 57 år 72& 77 år Undersøgelsen bygger på registeroplysninger om og interviews med ca. 6.000 ældre i i alt 6 aldersgrupper. Her har jeg kun taget de fire af dem med. Omkring 13-14% overvejede at flytte inden for fem år. De kunne angive forskellige grunde. Her har jeg angivet hvor mange af alle i de forskellige aldersgrupper, der kun overveje at flytte af de og de grunde. De kunne godt angive mere end én grund. Som man kan se er en mindre bolig det der tæller mest. For de ældste er det også trapper, have og helbred. At bo mere centralt kan også spille en vis rolle, men det kan det at bo nærmere ved naturen også for de yngre årgange. Et er imidlertid hvad de overvejer - noget andet er hvad de gør og hvorfor, når det kommer til stykket. Hvor meget kan man stole på sådanne undersøgelser af flytteovervejelser.? Det vil man have en enestående chance for at få mere at vide om. I år er der nemlig gået fem år siden undersøgelsen blev lavet. Tanken har været at gentage undersøgelsen hvert femte år, og hver år tages der så en ny gruppe på 57 år med. Dem der sidst var 72, vil nu være 77. Hvis det lykkes at skaffe penge til fortsættelsen, vil man kunne se, hvem der faktisk flyttede og spørge dem om hvorfor. Man vil også kunne se, hvem der ikke flyttede alligevel og man kan spørge dem om hvor for. Til- 7
svarende kan man spørge dem, der flyttede, selvom de tidligere overhovedet ikke havde overvejet det tidligere. Det vil være et godt bidrag til den generelle viden om flytninger. Konklusion: I dag kan langt de fleste ældre bo i selvstændige boliger. De behøver ikke at flytte til særlige boliger for ældre på grund af økonomien, eller fordi de ikke kan få hjælp, når og hvis de får brug for det. Men det er stadigvæk sådan, at nogle bliver nødt til at flytte i særlige boliger, fordi den almindelige boligmasse ikke er tilgængelig nok. Kilder "Det danske boligmarked - udvikling i boligforsyning og boligønsker".2001. Byforum, København (Rapporten er udarbejdet for Byforum af Statens Byggeforskningsinstitut og Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut. Andersen, E.M. (2000). Fælles men også alene. Ældre i bofællesskab. AKF København og SBI, Hørsholm. Gottschalk, G. og Platz, M.:"Modernisering af pensionistboliger i Københavns kommune".(1993) SBI-Byplanlægning 70. Rapporten er udarbejdet i samarbejde mellem Statens Byggeforskningsinstitut og Socialforskningsinstituttet. Olsen, H. (1973) "Ældre på pleje-og alderdomshjem" SFI Publikation 57. Socialforskningsinstituttet, København Boll Hansen, E., Dahl, A.,Gottschalk, G. og Palsig Jensen, S. (2000) Ældre i Bofællesskab" AKF, København og SBI, Hørsholm. Rapporten er udarbejdet i et samarbejde mellem AKF, By-og Byg og Gerontologisk institut, med støtte fra Det tværministerielle udvalg for anvendt ældreforskning. "Det fremtidige behov for plejeboliger"(2001). By-og Boligministeriet, København. Rapporten er udarbejdet af en arbejdsgruppe under Ældreboligrådet. Boll Hansen, E., Dahl, A.,Gottschalk, G. og Palsig Jensen, S. (2001)"Bofællesskaber. Ældre i bofællesskaber og andre ældre" Gerontologi og Samfund Nr. 1 Årgang 17, Februar 2001. Allardt, E. og Littunen, Y. (1967)"Sociologi", Almqvist & Wiksell, Stockholm. 8