Udvikling Indledning Radikal Ungdom kæmper for, at alle har friheden og muligheden for at leve det liv, de vil. Vores værdier er grænseløse. Vi ser verdensstøtteen som en central del af den danske udenrigspolitik, som kan bruges til at sprede vores værdier om frie og lige muligheder for alle. Ikke alle veje fører dog til et succesfuldt resultat. Der er brug for omtanke og inddragelse af lokale aktører for at kunne få det bedste resultat frem. Du læser hermed Radikal Ungdoms svar på, hvordan den gode verdensstøtte bør prioriteres og formidles. Programmet giver bud på, hvor den danske bilaterale verdensstøtte bør prioriteres. Her er det især den langsigtede verdensstøtte med fokus på samfunds- og statsopbyggelse, der er prioriteret. Den multilaterale verdensstøtte er også virkelig vigtig. Den skal især bruges til at tackle situationer, hvor det er nødvendigt med flere lande, som står sammen for at tackle globale problemer. I udarbejdelsen af programmet har vi benyttet flere politiske udvalgs viden og vores internationale projekters erfaringer med udviklingsarbejde til at finde ud af, hvordan den gode verdensstøtte bør Den ansvarlige udviklingsbistand Dansk udviklingsbistand er et essentielt instrument i den danske udenrigspolitik. Det er både et værktøj, der sikrer os et diplomatisk say i verden og en mulighed for at tage ansvar i verden. For at kunne tage ansvar, bør der dog skelnes mellem de to elementer af udviklingsbistanden - den langsigtede udviklingsbistand og nødhjælpen. Radikal Ungdom foreslår derfor at: Udviklingsbistandens primære langsigtede formål bør være at gøre sig selv unødvendig. Dansk udviklingsbistand skal gå til lande, hvor der er grundlag for langsigtede projekter. Udviklingsbistanden er målrettet efter FN s 17 verdensmål. Udviklingsbistanden bør øges og optimalt udgøre 1% af det danske BNI. Verdensstøtten bør deles op i tre adskilte puljer, hvor den bilaterale verdensstøtte til langsigtede projekter samt den multilaterale verdensstøtte udgør størstedelen, mens nødhjælp til katastroferamte områder udgør en mindre del af budgettet. Militærudgifter ikke skal tælle med i andelen af den danske udviklingsbistand, fordi de ikke er en del af den danske udviklingsstrategi, og fordi det vil knytte nødhjælp til specifikke aktører i krigssituationer. Det udelukker dog ikke, at forsvaret kan tage del i humanitært arbejde, hvilket det bør.
Udviklingsbistanden bør i højere grad bruges til udlicitering af opgaver til organisationer, som er specialiseret på det pågældende område, dette gælder specielt katastrofehjælp. Dele af udviklingsbistanden bør orienteres innovationsarbejdeé for at kunne effektivisere udviklingsarbejdet. Ulandsbistandens navn ændres til verdensstøtte. Den sundhedsforstærkende udviklingsbistand En af de helt centrale elementer i, at lande kan udvikle er, at befolkningen har ressourcerne til at sikre sig essentiel sundhed. På grund af mangel på ressourcer og institutioner, som f.eks. hospitaler, har udviklingslande store udfordringer i at kontrollere pandemier og sikre vacciner. Det betyder, at befolkningens levevilkår og alder er meget begrænset. Derfor foreslår Radikal Ungdom at: WHO bør prioritere mere fri forskning til udvikling af ny medicin til at bekæmpe sygdomme, der plager udviklingsregioner, som betyder, at det bliver mere rentabelt for virksomheder at producere medicin til globale sygdomme. Der bør være flere midler til IGO er, der leverer materiale til og formidler brug af prævention. Dele af udviklingsbistanden skal bruges på vaccinering i udsatte områder. WHO bør aktivt opfordre udviklingslande til at svække deres krav til shelf-life for doneret medicin, såfremt der er grundlag for at tro, at medicinen kan bruges inden for dens holdbarhedsdato I forbindelse med sundhedsfremmende udviklingsbistand skal samarbejdet så vidt muligt ske direkte med hospitaler eller sundhedsfagligt personale i udviklingslandene. Den statsopbyggende udviklingsbistand Et af de vigtigste formål med udviklingsbistanden er, at den skal bruges til at kunne opbygge eller genopbygge stærke stater. De bygger dog ikke sig selv. Det kræver omtanke og inddragelse af aktører i civilsamfundet for at kunne skabe de bedste resultater. Med en stærk stat bliver det muligt at kunne indkræve skatter langt mere effektivt, både fra borgere og fra selskaber, der kunne have til formål at gemme dem i skattely. Derudover har en række norske forskere for nyligt udgivet en rapport, som viser, at lande med en central, stærk statsmagt fjerner grundlaget for, at enkeltpersoner skal beskyttes af familie. Hermed muliggøres, at personerne fritages fra de sociale bånd, der måtte være grundet familiens magt til at beskytte (og gøre det modsatte) den enkelte person. Disse mennesker får altså mulighed for at udvikle sig som friere, mere demokratisk tænkende mennesker. Dette underbygges også af ovennævnte rapport. Det er til gavn for staten selv, dets borgere og på globalt plan. For at skabe grundlaget for stærke stater foreslår Radikal Ungdom at:
Dele af udviklingsbistanden bør prioriteres til lande, hvor der er brug for opbygning eller genopbygning af staten. Pengene til infrastruktur bør gå til den private sektor i landene, så de kan facilitere arbejdspladserne og materiale til bygning af infrastruktur. Dele af den bilaterale udviklingsbistand til samfundsmæssige opgaver bør støtte civilsamfundsaktører direkte eller indirekte gennem IGO er. Den uddannelsesfremmende udviklingsbistand Et af dansk udviklingsbistands vigtigste mål er at give landene redskaberne til langsigtet samfundsmæssig og økonomisk udvikling. Et af disse redskaber er uddannelse. Det danske uddannelsessystem har modtaget stor international anerkendelse, og dets metoder skal kunne bruges repliceret som best practice i de lande, vi udfører langsigtede udviklingsprojekter. Derfor foreslår Radikal Ungdom at: Den danske udviklingsbistand bør samarbejde med danske professionshøjskolers projekter ift. at koordinere og eksportere deres uddannelser og give økonomisk støtte, hvor det er relevant. Der gennem den danske udviklingsbistand tænkes på at sprede best practices fra uddannelsessystemet gennem udveksling, deling af viden og undervisningsmateriale, herunder IT. En andel af udviklingsbistanden skal gå til at styrke udsatte børn og unge i lande under udvikling. Danske uddannelsessteder i højere grad skal foretage udvekslingsprogrammer med uddannelsessteder i lande under udvikling. Den grønne udviklingsbistand For at sikre, at udviklingen af landene ikke ødelægger jordens klima og miljø, skal der også tænkes en grøn vinkel ind i udviklingsbistanden. Landbrug er her prioriteret højt, da det er vigtigt at sikre en stabil fødevareproduktion i et land. Derudover skal energinettet udvides i mange lande, og her kan man lige så godt bruge den nyeste viden til at sikre den største grad af vedvarende energi i nettet. Derfor mener Radikal Ungdom at: Midler fra udviklingsbistanden bør gå til udveksling af teknologi og metoder, der kan bruges til at gøre udvidelse af landbrug i lande med mangel på dette mere klima- og miljøvenligt. GMO-produkter gerne må være en del af løsningen til at sikre et rentabelt og klimavenligt landbrug. Der bør fokuseres på afgrøder, der også passer til det forventede klima i fremtiden. Der skal bidrages til en udvidelse af energinettet, som i størst muligt omfang bliver med vedvarende energi.
Midler bør gå til at uddanne lokalbefolkningen i grøn teknologi, så de selv kan få arbejdspladser ud af det. Den demokrati- og rettighedsfremmende udviklingsbistand Udviklingsbistand selv giver landene og deres befolkning ressourcer, samt mulighed for at udvikle sig, men udviklingsprojekter er de, som kan sikre samfundets langsigtede udvikling. Projekter, som de Radikal Ungdom har været med til at stå for, styrker helt lokalt civilsamfundene i de lande, hvor NGO ere og andre organisationer vælger at lave projekter i. Muligheden for civilsamfund at lære om demokrati og deres rettigheder skal også i fremtiden være mulighed for. Derfor mener Radikal Ungdom at: Udviklingsbistanden blandt andet bør gå til at fremme tværpolitisk samarbejde og demokratiprojekter, hvor dette er begrænset eller ikke eksisterer. Udviklingsbistanden bør være orienteret mod at støtte projekter med et fokus på demokratisk og rettighedsbaseret udvikling. Det er en generel prioritet, at der særligt støttes samarbejder og projekter med unge og rettet mod unge. At der i højere grad fokuseres på at fremme minoritetsbeskyttelse i lande, hvor minoriteters rettigheder krænkes og begrænses. Den formidlende udviklingsbistand Udviklingsprojekter skaber betydningsfulde forskelle i verden. Sjældent er det dog, at der høres noget nyt om, hvad der sker. Oftest er det kun få personer med universitetsbaggrund, der har indblik i det. Udviklingsbistanden skal dog have et bredere ejerskab, og det kræver større indblik. Derfor foreslår Radikal Ungdom at: Lande, der modtager udviklingsbistand, projekter og politik skal med på skolers historie og samfundsfagsundervisning. Den internationale udviklingsbistand Dansk udviklingsbistand gør en stor hjælp, men den kan ikke stå alene. Til nogle projekter er der brug for international koordinering og samarbejde for at få de bedste resultater. Dog skal der stadig være mulighed i bistanden til de danske projekter. Radikal Ungdom foreslår derfor at: Udviklingsbistanden bør anvendes multilateralt, hvor dette er muligt, og kun bilateralt, når det førnævnte ikke er en mulighed.
Den multilaterale udviklingsbistand som gives til NGO er og andre humanitære organisationer, bør i højere grad gives som frie midler. Når bl.a. NGO er modtager penge gennem udviklingsbistanden, bør Danmark gives passende anerkendelse for bidraget. De penge, som sendes fra danske hænder, skal indgå i et program, som skal styrke Danmarks ansigt udadtil den såkaldte Soft Power. Udviklingsbistanden bør som udgangspunkt blive brugt i udlandet. Frihandel og udvikling Den drivende vækstfaktor i lande under udviklingsfremgang bør være den internationale handel. Frihandel har spillet en uvurderlig rolle i at drage millionvis af mennesker ud af ekstrem fattigdom, men det er desværre ikke alle lande, der har haft lige gode muligheder for at drage fordel af frihandelen. Høje toldmure i verdens rigere lande har gjort det svært for fattigere lande at kunne konkurrere. Mange lande har heller ikke stærke nok finansielle institutioner og store problemer med korruption, som gør det svært at tiltrække handel og virksomheder. Hvis frihandelen fortsat skal være den drivende vækstfaktor i udviklingspolitikken, skal denne blive mere retfærdig, og landene skal i en højere grad rustes til at drage fordel af handelen. Derfor mener Radikal Ungdom at: Der bør indgås aftaler med lande under udvikling for at sikre en reducering eller fjernelse af skadelige toldmure. Dele af udviklingsbistanden bør bruges på at opbygge stærke institutioner og bekæmpe korruption i lande under udvikling.