Henrik Skovgaard Biolog og seniorprojektleder COWI

Relaterede dokumenter
Sørestaurering i Danmark

Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det?

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer)

N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.

Sammenfatning. 31 søer indgår i overvågningsprogrammet

Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne

Sammenfatning. 31 søer indgår i overvågningsprogrammet

Martin Søndergaard, DMU, fagmøde marts 06. Politiken i går:! "! #! $!!!! %

Sørestaurering i Danmark

Fiskerikontrollør grunduddannelsen. Ferskvandsfisk og fiskeri 11 juni 2012

CB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb

Danske søer og deres restaurering. TEMA-rapport fra DMU

Brakvandssøer: struktur og funktion

Klimaforandringers effekter på søer. Torben Lauridsen, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet

DCE Nationalt center for miljø og energi

Søerne er levested for mange plante- og dyrarter

F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R A T O R I U M

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø

Miljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne

Næringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden

Justering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Tange Sø Gudenåen. - set fra en biologisk synsvinkel

Kollelev Mose. Vandets veje og tilstand MARTS 2018

Norddjurs Kommune. Restaurering af Dystrup Sø og Ramten Sø FORUNDERSØGELSE AF MULIGHEDERNE FOR SØRESTAURERING I DYSTRUP SØ OG RAMTEN SØ

Bagsværd Sø Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard

Lyngby Sø 2014 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M

HALS SØ MILJØTILSTAND ÅRHUS AMT

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Sørestaurering i Danmark

Reduktioner i overvågningsprogrammet

Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt

Reduktionsmål for tilførslen af kvælstof og fosfor til projektområde Ravn Sø. Del af task 1.1 i EU- LIFE projektet AGWAPLAN

Miljøtilstanden i Damhussøen, Utterslev Mose, Emdrup Sø og De Indre Søer 2013

Sådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard

Miljøindsats i søer Rudersdal Kommune

Hvor er data tilgængelige? På Danmarks Arealinformation. Naturstyrelsen Naturstyrelsen Løbende WinBio Ja 4 Systemunderstøttet i ODA

Restaurering af De Indre Søer

1. Introduktion Lokalitet Undersøgelser Resultater Vandkemi Vandplanter Fiskebestanden 11

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning

Rent vand i Mølleåsystemet Resumé

FUGLE OG KARPERS PÅVIRKNING AF SØER

Formålet med nærværende notat er dels at beskrive status for disse tiltag, og dels at angive yderligere tiltag til at forbedre forholdene i søen.

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Restaurering af Bagsværd Sø ved biomanipulation status september 2007

Lyngby Sø 2012 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M

Limfjorden og vandmiljøproblemer

målet mere ambitiøst, nemlig at der højst må være en overløbshændel-

FORUNDERSØGELSE AF MULIGHEDERNE FOR SØRESTAURERING I LYNGSØ

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $

LADING SØ RESTAURERING AF 5 SØER VED INDGREB I FISKEBESTANDEN

Restaurering af Furesø

Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer

Kommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer

Sørestaurering i Danmark

Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed

Bassiner og effektiv fosforfjernelse. Sara Egemose, Biologisk Institut, SDU

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet

Vandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand

Modo finem justificat?

Danmarks Havstrategi. Miljømålsrapport

Fosfors påvirkning af vandmiljøet

AFGØRELSE i sag om genoptagelse af sag om biomanipulation i Sjælsø

FORUNDERSØGELSE AF ORMSTRUP SØ

Fiskeplejens forskning i søer gennem 12 år

Varde Kommune. Videregående vurdering af de natur- og miljømæssige konsekvenser for Karlsgårde Sø ved afskæring af vandet fra Holme Å

Eutrofieringsindeks viser, om kvælstof eller fosfor begrænser algerne

Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt

Driftsplan for Vejlerne

Giver mindre kvælstof renere vand i søer og fjorde?

Furesø Kommune. Furesø Effekt af ilttilførsel

Notat vedr. fosfors betydning for miljøtilstanden i Ringkøbing Fjord

BIOLOGIEKSKURSION TIL FERSKVANDSCENTRET AQUA, SILKEBORG Tirsdag den

Er miljømålene i Vandrammedirektivet mulige at nå?

Viborg Kommune. Viborgsøerne (Nørresø og Søndersø) RAPPORT OM MILJØSTANDEN OG INDSATSMULIGHEDER

Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen

Kvælstofs rolle i vandmiljøet i Kattegat

Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet

Københavns Kommune. Utterslev Mose Vandmiljø UDVIKLING, TILSTAND OG FORBEDRENDE TILTAG

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA Søer Faglig rapport fra DMU, nr. 515

Herning Kommune. Fuglsang Sø - algeopblomstring

HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB?

August Indsatskatalog for ferskvandsområder i Rudersdal Kommune

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner

Københavns søers miljøtilstand 2012

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA Søer Faglig rapport fra DMU, nr. 377

Hørsholm Kommune. Oprensning af Ulddam

Folkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste

ANVENDELSEN AF KVALITETSELEMENTER I IKKE-INTERKALIBREREDE DANSKE SØTYPER

VEJLEDNING FOR GENNEMFØRELSE AF SØRESTAURERING

Vandmiljøovervågning, NOVANA April 2005 Søer i København 2004

Virkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience

MARINE VIRKEMIDLER KAN DE BIDRAGE TIL ET FORBEDRET HAVMILJØ? Karen Timmermann. Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt

Med udgangspunkt i vedlagt materiale skal du holde et oplæg om celler og deres evolutionære udvikling.

Bunddyrsundersøgelser i 5 sønderjyske søer 2004

Kollelev Mose Naturgenopretning (Rapport med målinger til og med 2006)

Transkript:

Erfaringer med innsjørestaurering i Danmark og perspektiver for Årungen og Østensjøvann Foto Svein Skøien Henrik Skovgaard Biolog og seniorprojektleder COWI # 1

Ændringer i biologiske indikatorer over en fosforgradient i danske innsjøer (Jeppesen et al., 1999) # 2

Blågrønalger dominerer ved fosforkonc. over 50 µg P/l # 3

Mange innsjøer reagerer ofte langsomt på reduceret fosfortilførsel Kemisk træghed intern gjødsling med fosfor ophobet i sedimentet. Biologisk træghed fiskebestand domineret af karpefisk, der æder dafnierne og udkonkurrerer aborre. undervandsvegetation har svært ved at genetablere sig og kan derfor ikke stabilisere den klarvandede tilstand. # 4

Rapport om innsjørestaurering i Danmark. Erfaringer fra 80 innsjøer (Liboriussen et al., 2007). www.dmu.dk # 5

To hovedtyper af restaurerings-metoder i relation til eutrofiering Indgreb, der mindsker fosfortilgængeligheden (bottom up kontrol) Indgreb, der forøger dyreplanktonets græsning på planteplankton (top-down kontrol) Eller kombinationer af indgreb. # 6

Oksygenering af bundvand # 7

Oksygenering af Furesø (Frederiksborg Amt, 2006) Før oksygenering Efter oksygenering # 8

Binding af fosfor med aluminium # 9

Fosfor i alle søer med Al-tilsætning (år 0 = før tilsætning) (Liboriussen m.fl., 2007) # 10

Tilsætning af aluminium til Nordborg Sø # 11

Sedimentfjernelse # 12

Konklusioner (fysisk/kemiske indgreb) Tilsætning af aluminium: Markante korttidseffekter, langtidseffekter mere usikre (afhænger af ekstern tilførsel). Undersøgelser fra Sønderby Sø (DK) viser ingen toxisk påvirkning af bunddyr (ph afhængigt) Sedimentfjernelse: Mindsker den interne P-frigivelse, sedimentkortlægning nødvendig Deponering af sediment kan være et problem, miljøgifte Oksygenering af bundvand: Mindsker den interne P-frigivelse til bundvandet. Risiko for at skabe en øget pulje af mobilt fosfor via øget mineralisering Risiko for opblanding af fosfor fra bundvand til overfladevand # 13

Utfiskning og udsætning af geddeyngel # 14

Resultater af utfiskning # 15

Utfiskning i 27 danske søer. >200 kg opfisket/ha på max 3 år. Effekt på vandkemiske parametre (Liboriussen et al., 2007) Sigtdybde:+100% Suspenderet stof: - 40% Klorofyl: - 40% # 16

Utfiskning i 27 danske søer. >200 kg opfisket/ha på max 3 år. Effekt på vandkemiske parametre Fosfor: -25% Kvælstof: -25% # 17

Utfiskning i 27 danske søer. >200 kg opfisket/ha på max 3 år. Effekt på planteplankton Biomasse total: -40% Biomasse blågrønalger: -50% # 18

Konklusioner utfiskning Klare effekter af opfiskning på vandkemi. Klorofyl, TP, TN og suspenderet stof reduceres til ca. 50%. Størst effekt på SS Blågrønalgeandel reduceres markant I halvdelen af søerne ses en øget udbredelse af undervandsplanter. Fuglegræsning kan være et problem Effekten mindskes i svært eutrofe innsjøer efter 8-10 år Der kan være behov for at gentage eller vedligeholde utfiskningen, indtil fosfortilførslen er reduceret og balancen genoprettet Udsætning af geddeyngel ingen effekt # 19

Udgifter til innsjørestaurering. (Liboriussen et al., 2007) # 20

Innsjørestaurering - proces # 21

Case Årungen og Østensjøvann # 22

Status og mål for Årungen (PURA 2009) God økologisk status i 2021 (unntak) God fiskestatus Ikke opblomstring af blågrønalger Vasspest ikke dominerende i strandzonen # 23

Temperatur og oksygen profil Årungen (fra Gunnhild Riise et al., 2008) # 24

Fosfor- og ph profil i Årungen (Gunnhild Riise et al., 2008) # 25

Status og mål for Østensjøvann (PURA, 2009) God økologisk status i 2021 (unntak) Balansert fiskestatus Verneverdig fuglelokalitet Ikke opblomstring af blågrønalger (som kan nå Årungen) # 26

Intern fosforgjødsling i Østensjøvann (Grøterud og Haaland, 2007). Stor intern fosforgjødsling skyldes: Store mængder ophober fosfor i sedimentet Kortvarig stratifisering i varme stille perioder giver lavt oksygenindhold i bundvandet Øget ph som følge af høj algeproduktion holder fosfor opløst Ofte opblanding af vandmasserne # 27

Restaureringstiltag i Årungen og Østensjøvann Utfiskning af karpefisk (mort) og store gjedder Blågrønalger kan begrænses ved dyreplanktons beiting Intern gjødsling med fosfor reduseres ved utfiskning Reduseret kviksølvindhold i gjedde Indgrebet er relativt billigt Kan kombineres med tilsætning af aluminium i Østensjøvann Reduktion af intern fosforgjødsling Evt. oksygenering i Årungen # 28

Effekt på kort og lang sigt To tilstande er mulige i moderat næringsrige innsjøer. Effekt og især holdbarhed af interne tiltag afhænger af fosforpuljen i sedimentet og den eksterne tilførsel af fosfor. Total-P bør være < 20-30 µg P/l i ligevægt (mål) og aktuelt < 50-75 µg P/l. Evt. behov for gentagelse eller vedligehold af restaureringstiltag # 29 7.11 2008 Møde med PULA, Oslo d. 11. november 2008

Tak for opmærksomheden Foto: Rudolf Svensen # 30