17. januar 2014, uge 3 F I N A N S U G E N Redaktion Økonomisk sekretariat Chefanalytiker Bjarne Kogut bjarne.kogut@al-bank.dk Direkte: 38 48 45 52 UGENS FINANSMARKED Aktier 7 dage Niveau S&P500 + 0,4% 1.846 Nikkei -0,9% 15.734 C20cap + 1,2% 720 S30 + 1,4% 1.343 FTSE + 1,9% 6.815 DAX + 3,1% 9.718 Euro 50 + 1,9% 3.150 BRIC -0,2% 270 VIX -2,8% 13 Valuta 7 dage Niveau EUR/USD +0,2% 1,3613 EUR/DKK +0,0% 7,4622 USD/DKK - 0,2% 5,4818 SEK/DKK +1,3% 0,8473 NOK/DKK - 0,2% 0,8856 GBP/DKK - 0,9% 8,9563 CHF/DKK +0,3% 6,0576 JPY/DKK +0,2% 5,2518 Øget risikovillighed mod ugens slutning Starten på ugen var præget af de skuffende jobtal fra USA sidste fredag, men midt på ugen blev investorerne atter mere risikovillige som følge af positive signaler fra verdensøkonomien. I Danmark er der fokus på den svage krone over for euro, se omtalen side 4. F I N A N S U G E N I næste uge: Væksttal fra Asien, barometre fra eurozonen Der er udsigt til en stille uge på nøgletalsfronten med kun få vigtige tal på programmet. Fra eurozonen kommer (torsdag) de første indikationer på udviklingen i januar måned i form af PMI-erhvervsbarometrene og forbrugertillidsindikatoren. Disse stemningsbarometre ventes alle at ligge højere end i december, hvilket vil være signal om, at den økonomiske aktivitet er taget yderligere til i eurozonen. Der er dog samtidig en lille risiko for, at barometrene vil sætte sig i en periode, idet de er steget stærkere, end den faktiske udvikling i økonomien giver belæg for. Fra Asien kommer BNP-tal for 4. kvartal fra Kina (mandag) og Sydkorea (torsdag). Tallene har betydning, fordi nogle markedsiagttagere er skeptiske med hensyn til styrken i asiatisk økonomi i 2014 og frygter, at afmatning i Asien kan forstyrre den fremgang, der ventes for amerikansk og europæisk økonomi. Markedsforventningen til Kinas BNP-tal er dog en vækstrate i 4. kvartal, som kun har været marginalt lavere end kvartalet før. Skuffende tal fra Kina og Sydkorea kan forstærke usikkerheden omkring asiatisk økonomi. Den amerikanske nøgletalskalender er tynd, og ugens vigtigste tal herfra vedrører udviklingen i hussalget i december. Forventningen er en lille stigning i forhold til måneden før, men det er uvist, hvor stor indflydelse snestormene i starten af december har haft. De amerikanske aktieselskaber er i fuld gang med at aflægge regnskaber for 4. kvartal, og derfor vil det amerikanske finansmarked i næste uge antagelig mere være styret af regnskaberne end af makroøkonomske nøgletal. Renter 7 dage Niveau US 2Y -0,05 0,38% US 10Y -0,13 2,84% Tysk 10Y -0,14 1,77% Dansk 10Y -0,11 1,84% Råvarer 7 dage Niveau Guld +1,2% 1.243 Olie (WTI) +1,8% 94 Metaller +2,6% 3.164 Opdateret per: 17. januar Side 1 af 6
Indhold Stigende privatforbrug i eurozonen... 2 Signaler fra finansmarkedet siden årsskiftet... 3 Stigende kort rente i eurozonen presser danske kroner... 4 Stigende privatforbrug i eurozonen Fremgangen i privatforbruget var en af de mere markante udviklinger i eurozonens økonomi i 2013. I figurerne nedenunder er vist udviklingen i detailomsætningen og i antallet af nyregistrerede personbiler i eurozonen. Vi forventer, at fremgangen fortsætter i 2014 støttet af en række forhold som eksempelvis stigende reallønninger, stigende beskæftigelse i nogle eurozonelande samt generel mere tillid til fremtiden blandt forbrugerne. Forbrugsrelaterede aktier halter efter Det naturlige spørgsmål er så, om denne makroøkonomiske udvikling har afspejlet sig i kurserne på de forbrugsrelaterede aktier i eurozonen? Her er svaret umiddelbart nej. Side 2 af 6
Varer og tjenesteydelser I figuren foregående side er vist udviklingen på aktier i eurozonelandene indenfor fire sektorer. Udgangspunktet er sat til 1. maj, som er omkring det tidspunkt, hvor fremgangen i detailomsætningen for alvor blev tydelig, og indekseringen fortæller, hvad 100 euro, investeret 1/5, ville være vokset til i dag. Der er to grupper af forbrugsrelaterede aktier i grafen. Varer til forbrug omfatter producenter af eksempelvis biler, fødevarer, drikkevarer, fritidsudstyr og artikler til personlig pleje, mens tjenesteydelser til forbrug omfatter selskaber indenfor detailhandlen, medieforetagender og rejsearrangører. Begge disse forbrugsrelaterede sektorer har underpræsteret i forhold til finans- og industriaktier i perioden. Det giver dog mening, at aktier indenfor tjenesteydelser til forbrug er steget mere end aktier indenfor varer til forbrug, nu hvor konjunkturerne langsomt bedres. Forbruget af underholdning og fritidsrejser mm. svinger altid mere med konjunkturerne, end forbruget af eksempelvis tandpasta og mad gør. Svært tema at investere ud fra i praksis Investeringsmulighed? Der kan argumenteres for, at europæiske forbrugsaktier kan gå et godt 2014 i møde. Imidlertid er det nok de færreste individuelle investorer, der har mulighed for at investere ud fra temaet fremgang i forbruget. Hensynet til risikospredning gør, at en portefølje skal være meget stor, før det er praktisk muligt, og desuden har makrobaserede investeringstemaer det med at skifte hurtigt. For de fleste investorer vil en mere farbar vej være at købe beviser i en investeringsforening, der investerer i europæiske aktier, hvis man deler opfattelsen af, at europæisk økonomi og privatforbruget er på vej frem. Svingende aktiekurser og rentefald Signaler fra finansmarkedet siden årsskiftet 2014 er endnu kun et par uger gammelt, men alligevel kan læses nogle signaler fra markedsudviklingen i dette korte tidsrum. Det skal dog understreges, at et par uger er alt for kort tid til at konkludere noget om udviklingen gennem resten af året. Med dette in mente har starten på 2014 været præget af kursstigninger/rentefald på statsobligationer og faldende aktiekurser altså stik modsat vores scenario for markedsudviklingen gældende for 2014 som helhed. I stikordsform er dette sket: Aktiekurserne har haft en usikker start på året, især i de nyindustrialiserede lande (emerging markets). Obligationsrenten faldet i sikre lande som USA og Tyskland. Særlig stærk udvikling i Sydeuropa, og rentespændene til Tyskland er snævret ind. Stor tiltro til Sydeuropa Signalet fra finansmarkedet er for det første, at der er stor tillid til, at gældskrisen i eurozonen er overstået, og at de sydeuropæiske lande er på rette kurs. Side 3 af 6
Investorerne er usikre på aktier Fortsat lav tillid til emerging markets For det andet signalerer aktiekurserne, at investorerne er usikre på aktiemarkedet 2014. Mange har store kursgevinster på aktier efter fem år med fremgang, og der skal næppe meget usikkerhed til, før investorerne overvejer hjemtagning af gevinsten. De første markedsiagttagere, eksempelvis den amerikanske storbank Goldman Sachs, er begyndt at komme med vurderinger af, at en større aktiekorrektion kan være under vejs. For det tredje signalerer markedsudviklingen, at investorernes tillid til emerging markets fortsat er lavere end tidligere. AL-Banks scenario: Dette er signalerne fra finansmarkedet efter årets første to uger, som imidlertid er for kort tid til at drage meningsfulde konklusioner på med hensyn til markedsudviklingen gennem hele 2014. Vi holder derfor fast i, at obligationsrenten i de sikre lande som USA og Tyskland vil ligge moderat højere om et år end i dag, og at aktier kan stige yderligere, men med en mere svingende udvikling og ikke så stærkt som i 2013. Svageste krone i et år Stigende kort rente i eurozonen presser danske kroner Siden årsskiftet er danske kroner blevet svækket mod euro til det svageste niveau i knap et år. Det skal understreges, at der er tale om en svækkelse indenfor det meget snævre udsvingsinterval, som Nationalbanken tillader kronen at bevæge sig indenfor. Fastkurspolitik siden 1982 Danmark har siden 1982 ført fastkurspolitik over for euro, hvilket betyder, at kronens udsving skal holdes indenfor +/- 2,25% i forhold til den aftalte centralkurs, som er 7,46038 kr. pr. euro. Det betyder, at kronen egentlig må svinge mellem 7,29 og 7,63 mod euro, men i praksis har Nationalbanken valgt at praktisere en meget strammere styring af kronekursen, idet den holdes meget tæt på centralkursen. Så når der aktuelt tales om en svækkelse af kroner, er det en svækkelse inden for et meget snævert interval. Side 4 af 6
Pengemarkedsrenten er steget i eurozonen Der er flere årsager til den lidt svagere krone. For det første er pengemarkedsrenten steget relativt stærkere i eurozonen end i Danmark (i figuren næste side illustreret med EONIA kontra den danske CITA-rente). Det er derfor blevet mindre attraktivt for de store investorer at have midler placeret i kroner. Usikkerhed om klassificering af danske realkreditobligationer Selvstændig renteforhøjelse i januar 2013 For det andet afspejler kronesvækkelsen antagelig noget usikkerhed omkring danske realkreditobligationers fremtidige likviditetsstatus i de såkaldte Basel 3 regler. Det er uafklaret, om hvorvidt danske realkreditobligationer får status af meget let omsættelige værdipapirer som eksempelvis statsobligationer, eller status af mere vanskeligt omsættelige papirer. Denne usikkerhed kan få nogle af de store investorer til at nedbringe beholdningerne af de danske papirer, hvilket også presser kronekursen. Vil Nationalbanken reagere? Da kronen sidst var svag, i starten af 2013, reagerede Nationalbanken ved at hæve renten på indskudsbeviser (korte Nationalbank-papirer som bankerne kan placere overskudslikviditet i) fra -0,20% til -0,10%. Desuden støttede Nationalbanken dengang kronen ved at sælge udenlandsk valuta for 12 mia.kr. Nationalbanken menes kun at have foretaget begrænset intervention på valutamarkedet denne gang. Spørgsmålet er, om den nuværende kronesvækkelse vil udløse en ny renteændring. Nationalbanken vil afvente ECB-rentemødet 6. februar Vores holdning er, at det ikke kan afvises, men det mest sandsynlige er, at Nationalbanken venter og ser tiden an. Presset på kronen kan aftage helt af sig selv, hvis ECB på deres pengepolitiske møde 6. februar beslutter at udbyde et nyt, langt løbende pengemarkedslån til bankerne i eurozonen. Det vil kunne få EONIA-renten til at falde. Side 5 af 6
Nøgletal og begivenheder i perioden 20.01.14 til 24.01.14 Land A rt o g o ffentliggø relsestidspunkt P erio de Enhed F o rventet i markedet F o rrige perio de M andag Kina BNP-tal (03.00) 4.kvt.2013 % år/år 7,6 7,8 20-01-2014 Kina industriproduktion (03:00) december % år/år 9,8 10,0 Kina detailomsætning (03.00) december % år/år 13,6 13,7 DEU producentpriser (08.00) december % m/m og år/år 0,0 / -0,6-0,1/ -0,8 USD Helligdag (M artin Luther King's Day) Tirsdag SPA sælger skatkammerbeviser (10.30) 21-01-2014 DEU ZEW-indekset (11.00) januar indeks 63 62,0 Onsdag JPY pengepolitisk møde (06.00) ledende rente, % 0,10 0,10 22-01-2014 DKK detailomsætning (09.00) december % m/m og år/år 1,0 / 0,5 UK arbejdsløshed (10.30) december %/ ændring 1000 7,3 / -34k 7,4 / -36,7k UK månedstal for statsfinanserne (10.30) Jan.-dec. mia.gbp ITA betalingsbalance (11.00) november mia. EUR 4,0 Torsdag Kina HSBC Flash M anufacturing PM I (03.30) januar indeks 50,4 50,5 23-01-2014 Korea BNP-tal (05.00) 4. kvt. 2013 % kvt/kvt og år/år 1,1 / 3,3 FRA INSEE-erhvervsbarometret (08.45) januar indeks 94 DKK forbrugertillid (09.00) januar indeks 2,9 EUR betalingsbalance (10.00) november mia. EUR 21,8 EUR PM I-composite (flash estimate, 10.00) januar indeks 52,4 52,1 EUR PM I-industri (flash estimate, 10.00) januar indeks 53,0 52,7 EUR PM I-service (flash estimate, 10.00) januar indeks 51,2 51,0 USD Chicago Fed National Activity Index (14.30) december indeks 0,60 USD jobless claims (14.30) ugetal 1000 pers. 332k 326k USD M arkit PM I (14.58) januar indeks 54,4 54,4 USD Huspris statistik (FHFA, 15.00) november % m/m 0,3 0,5 EUR forbrugertillid (16.00) januar indeks -12,6-13,6 USD Existing home sales (16.00) december mill. annualiseret 4,95 4,90 USD leading indicators (Conf. Board, 16.00) december % m/m 0,1 0,8 Fredag GRE betalingsbalance (11.00) november mia. EUR -+0,35 24-01-2014 Udarbejdet af chefanalytiker Bjarne Kim Kogut, Økonomisk Sekretariat. Tlf. 38 48 45 52. E-mail: econ@al-bank.dk. Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af i de værdipapirer, som er omtalt. Side 6 af 6