Din REgnskov Undervisningsforløb biiodiversitet og evolution BIO / NATGEO
Side 2 DIN regnskov De tropiske regnskove udgør et enestående og fascinerende økosystem. Med deres kompleksitet og udbredelse samt den kulturelle og samfundsmæssige betydning er de oplagt som udgangspunkt for både kortere og længere undervisningsforløb i en række fag. De mange underemner gør regnskov til et oplagt emne i tværfaglige projektforløb som både projektopgaver i folkeskolen samt i gymnasiernes AT-forløb og større skriftelige opgaver. Med forløbene i Din Regnskov vil eleven blive introduceret til regnskoven som økosystem samt til en række underliggende emner, bl.a. skovens økologi og begrebet biodiversitet. Der vil også blive anledning til at beskæftige sig med gældende klimaforhold, klimazoner, plantebælter og lokale vejrsystemer. Den samfundsmæssige betydning af skovene er stor, og ressourcespørgsmålet vil i forløbet blive behandlet og give anledning til refleksion. Hvordan tackler og prioriterer vi de globale udfordringer i kølvandet på skovrydninger og klimaændringer? Hvad er konsekvenserne for lokalbefolkningerne og hvad er de for os selv på vores breddegrader? Med spørgsmål som disse sættes de fjerntliggende regnskove i en dansk kontekst. De forskellige forløb på Din Regnskov sigter bredt til både behandling i udskolingen og i gymnasiet, hvad angår oplæg og problemformulering for emnet, men der kan differentieres i forhold til de konkrete opgaver. I dette materiale sætter vi en række emner op til behandling og forslår tilgange, ofte med henvisning til for konkrete metoder anbefalet hos andre udbydere. Verdens Skove (tidl. Nepenthes) ønsker med undervisningsplatformen www.dinregnskov.dk at inspirere lærere og elever til at sætte regnskoven på skoleskemaet. Formålet er at oplyse om regnskovens enestående biologiske værdi og dens betydning for klodens klima, biodiversitet og ikke mindst for os mennesker. Som ung kan det være svært at relatere til regnskoven og de konsekvenser, vores forbrug og adfærd medfører. Med Din Regnskov trækker vi regnskoven til Danmark. Vi sætter regnskovens vitale funktioner ind i en dansk kontekst og sætter fokus på den personlige relevans. Find mere indspiration og materiale på: www.dinregnskov.dk God fornøjelse!
Side 3 undervisningsmateriale SKOV, KLIMA OG MENNESKER Bogen bruges i dette forløb som grundbog. Skovrydning er en af de væsentligste årsager til de klimaforandringer, vi oplever i dag. Verdens Skove har derfor sammen med FDB, Danmarks Naturfredningsforening og WWF Verdensnaturfonden i 2010 udgivet bogen SKOV, klima og mennesker, som forklarer, hvordan skove påvirker klimaet, og hvorfor skove ryddes. Bogen fortæller om effekten af skovrydning på klimaet og effekten af klimaændringer på skovene og mennesker tilknyttet skovene. Den undersøger, hvad vores muligheder er for at bremse rydningen i fremtiden, hvem der har ansvaret, og hvad der bliver gjort i dag. Indhold og struktur: Menneskets påvirkning af naturen helt tilbage til jægerstenalderen Kulstofkredsløbet og skovenes påvirkning af vandkredsløbet og refleksion af solindstrålingen Tømmer og olieudvinding i regnskovene, den globale befolkningstilvækst og kampen om jorden Fattigdom og oprindelige folks rettigheder Natur og menneskers tilpasning til klimaforandringerne Forhandlinger i FN om skovene og om klimaet Miljøøkonomi og virksomheders og politikeres ansvar SKOV, klima og mennesker er 80 sider lang og opdelt i fire kapitler samt en sektion med opgaveforslag til alle kapitler. Den er udarbejdet til AT-forløb, naturgeografi, samfundsfag og biologi i gymnasiet og HF. Kan også benyttes i de ældste folkeskoleklasser. Bogen er udsolgt men kan downloades som PDF her Verdens Skove tilbyder I forbindelse med Din Regnskove kan uddannelsesinstitutioner bestille et foredrag hos Verdens Skove og eleverne møder derigennem en ildsjæl med ekspertviden om emnet Eleverne bliver introduceret til begrebet regnskov og dens underliggende temaer såsom klima, biodiversitet og særlige samfundsforhold, der relaterer sig til den. Dertil er præsentationerne typisk tilrettet foredragsholdernes personlige præg og erfaringer. Verdens Skoves frivillige skolekontakt står samtidig til rådighed som ekstern partner for både underviser og elever i forbindelse med diverse projekter.
Side 4 Biodiversitet og evolution Problemformulering og arbejdstilgange MAterialer og inspiration Alt det levende på jorden kaldes biodiversitet, herunder både organismer som eksempelvis planter, dyr og bakterier, men også gener og hele økosystemer er biodiversitet. Regnskoven er blandt klodens mest mangfoldige økosystemer og er derfor en oplagt ramme for at forstå livets udvikling og arters tilpasning. Rejs langt tilbage i tiden og undersøg, hvorfor livet i regnskoven netop har udviklet sig til det vi kender i dag? Livets mangfoldighed er under pres og kloden mister arter og økosystemer i et stort omfang, blandt andet som følge af menneskelige aktiviteter. En stor del af livet i regnskovene er truet, men hvad er det, der gør at netop dette økosystem tilsyneladende er en sart størrelse og hvad er det, der truer den? Forløbets disposition Med udgangspunkt i emnet biodiversitet og evolution tager vi et historisk skridt tilbage og indleder med livets oprindelse og udvikling. Der findes i den forbindelse en række film, der kort og kreativt redegør for livets udvikling. Ønskes en dybere behandling af emnet anbefales www.evolution.dk. Formålet med at kombinere evolutionshistorien med emnet regnskov er at skabe forståelsen for, at livet er noget dynamisk, og samtidig sætter det os som mennesker i et noget andet tidsperspektiv end vi måske er vant til. Det er i naturhistorien vi skal finde forklaringerne på mangfoldigheden af organismer og deres lige så flerartede levevis. Det kan også være med til at forklare, hvorfor mange af evolutions skabninger er offre for menneskets aktiviteter en periode flere eksperter betegner som den sjette store masseuddøen. Fag: BIO / NATGEO Emneord: Biodiversitet - evolution - organismer - gradient, økologi Arbejdstilgang: Indled med foredrag af Verdens Skove eller anden relevant aktør Klasseundervisning Gruppearbejde med udarbejdelse af et produkt i form af Rapport, fremlæggelse eller poster. Besøg Danmarks Naturhistorisk museum, Zoologisk Museum Se filmen: Vores planet afsnit nr. 8 fra BBC (2006), 50 min Materialer: Suppler med DMU Temarapport: Tropisk biodiversitet skov og mennesker i Ecuador Skov, klima og mennesker www.evolution.dk Lad klassen debattere omfanget og årsager til perioden med masseuddøen vi befinder os i. Undervis om fødenet og co-evolution ved hjælp af spillet fødekæde-stratego med rengskovens dyr, eleverne kan selv lave spillet. Se princippet: www.naturhistoriskmuseum.dk/molslaboratoriet/naturvejledning/skoletjeneste/ungdomsudd/naturstratego
Side 5 REGNSKOVEN SOM ØKOSYSTEM Problemformulering og arbejdstilgange MAterialer og inspiration Lad eleverne læse Skov, klima og mennesker s. 28 33 og lad dem efterfølgende reflektere over hvilke faktorer, der umiddelbart skaber den store artsdiversitet i regnskovene? Forklare begrebet gradient og lad dem reflektere over, hvor mange af disse forhold, der kan have betydning for en høj biodiversitet? I bogens pågældende afsnit vurderes det at Amazonregnskoven kan kollapse, men hvilke faktorer kan være årsag? Som opgave kan der tage udgangspunkt i IUCNs rødliste, der indledes med at forklare princippet for IUCNs rødliste system. Herefter vælges et eller flere dyr, fra Amazonas, fra listen. Beskriv dets evolutionære familietræ, dets levevis, fødenet. Angiv hvor truet arten er og analyserhvorfor netop denne art er truet. Hvad er dens fremtidsudsigter? Produktet kan være i form af en rapport, fremlæggelse eller poster.