Naturstrategi udkast 2 6. februar 2012 Forord Faaborg-Midtfyn kommune Øhavet, de store skove og søer, de bakkede landskaber og de mange kulturhistoriske perler er måske kommunens største aktiver. Kommunen rummer store naturværdier af international betydning - 9 Natura 2000 områder- og en række øvrige værdifulde naturområder (A-målsatte naturområder) samt særlige ansvarsarter. Særlig forpligtigelse til sikre og styrke disse naturværdier Internationale og nationale forpligtigelser og tiltrådt Count Down 2010 (nu 2020) om at standse tilbagegangen i biodiversitet. Indsatsen er et vigtigt grundlag for at realiserer kommunens Udviklingsstrategi om bosætning, sundhed, turisme. 1
Forord - Hvorfor Naturstrategi? Grundlag for samarbejde på tværs i kommunen og mellem kommunerne - fælles forståelse for værdier og indsats - alle trække på samme hammel. Strategisk værktøj til søge midler til naturindsats Overordnet prioritering så mest mulig natur for indsatsen Best practice. Mest mulig synergi med andre indsatser/planer. Overordnede mål/visioner Fastholde og styrke naturindholdet i kommunen Til sikring og forbedring af levevilkårene for de vilde dyr og planter Til sikring af biodiversitet og den genetiske arv for fremtiden Af hensyn til befolkningens muligheder for alsidige naturoplevelser nu og i fremtiden For kunne udbygge turismen og de rekreative muligheder på et bæredygtigt grundlag Indsatsen herfor sker ud fra en varetagelse af både de internationale, nationale og lokale forpligtigelser og hensyn (fra Kommuneplan 2009) 2
Fokus og afgrænsning Visionen skal dække naturen bredt ikke afgrænses til Natura 2000, habitatarter eller 3 områder. Fokus på naturligt hjemhørende arter naturligt forekomne plantesamfund. Fokus på naturen på land og helt kystnære områder. Sikre samspil andre planer/projekter: Vandhandleplaner, Natura 2000 handleplaner, Klimastrategi, Parkstrategi, Jordbrugsplanlægning, Friluftsstrategi Naturturisme I/S Principper for prioritering af indsats Brandmandens lov: Bevar det endnu uskadte og værdifulde natur Reducer evt. negative påvirkninger (tilgroning, dræning, tilførsel med næringsstoffer) Genopret og udvid delvist ødelagte områder Vide hvor naturværdierne er Kortlægning og tilstandsvurdering af naturområder og arter (national opgave? Interesseorganisationer? kommunen?) Naturen kræver plads store sammenhængende områder og trædesten kontinuitet fordi de rummer flere arter er mindre sårbare over for naturlige svingninger i bestande er mere omkostningseffektive at drive/plej Prioriterer naturgenopretning/pleje så tale om engangsindgreb, hvor man genopretter de biologiske processer græsning er en del af disse processer (DMU faglig rapport 727, Rasmus Ejrnæs mf. 2009 og 2011 status biodiversitet og naturens tilstand i DK 3
Sådan gør vi det Størstedelen af naturen ligger på privatejede arealer og et konstruktivt samarbejde om konkrete løsninger er nødvendig. Øje for partnerskabsprojekter med grupper af lodsejere, lokalråd, foreninger og staten kommunen fungerer som katalysator, sekretær mv. (aktiv medborgerskab). Samarbejde med staten og fonde om at styrke deres engagement i kommunen. Fremme brugen af de nationale støtteordninger til naturpleje mest muligt Ordningerne under NaturErhverv Grøn Vækst. Arbejde for at naturpleje kan udvikles til en driftsgren inden for jordbruget dvs. afgræsning af større naturområder (helårsgræsning). Hovedudfordringer/indsatsområder A) Sikre eksisterende værdifuld natur B) Skabe plads og sammenhæng (forbedre og udvide eksisterende gode naturområder) C) Ansvarsarter særlige grupper som fugle, padder mv. D) Bynær natur E) Ud at opleve naturen (naturformidling og friluftsliv) (Hver udfordring gives nogle ord med på vejen, der begrunder valget uddybes og dokumenteres i de enkelte afsnit senere) 4
A) Eksisterende værdifuld naturområder hvor/behov Hvordan ser plejebehovet ud? Status for vores A- målsatte områder Kortlagt natur i FMK med høj værdi: Nature 2000 områder og fredninger Naturkvalitetsplan med A/B-målsatte inden for og udenfor Natura 2000 : lysåbne naturtyper Højt målsatte vandløb De særlige kystdannelser (krumodder, skrænter mv.) Skovnatur statens kortlægning stævningeskove Manglende viden? A) Eksisterende værdifuld natur målsætning Alle større værdifulde naturområder sikres hensigtsmæssig drift afveje forskellige interesser (planter, insekter, fugle, græssere) Fremme videns grundlag for indsatsen Naturpleje er en etableret driftsgren inden for kommunen Bruge Natur- og Vandplaner til at få mest mulig natur til kommunen 5
A) Eksisterende værdifulde naturområder handlinger Bidrager til at gennemføre 2-3 større græsningsprojekter om året på de større A/B-målsatte naturområder Gennemføres ved at søge Miljøprojekter under NaturErhverv evt. suppleret med fondsmidler. Kommunen agerer fødselshjælp/sekretær for grupper af selvorganiserende lodsejere. I første omgang gennemføres projekter ved Skånemosen, Kildemosen og overdrev på Korshavn. Laves et netværk/temadage for landmænd interesseret i naturpleje som driftsgren. Sikres forbindelse til Smagen af Fyn (er der noget her??) Fortsat støtte Yrsa kreaturpram i øhavet (andre måder vi kan støtte græsning?) Skal vi lave projekt med lånekreaturer som under Naturstyrelsens strandengsprojekt? Samarbejde med landbrugsorganisationerne om at få fremmet ansøgninger til NaturErhvervs naturpleje ordninger - om græsning mv. på naturområder i kommunen lave fælles prioritering-vidensdeling. Stævningeskov søges genindført som driftsgren klimavenlig flis produktion. I første omgang søges de naturmæssigt vigtigste identificeret og det økonomiske grundlag for flis produktion afklaret. Naturskov første omgang indsats for sikre/retablere skovenge kortlægning af værdifulde områder interesserede skovejere samarbejde med NST?? Gennemføre handleplanen for Natura 2000 områderne. Genregistrerer B-målsat natur uden for Natura 2000 områder (hvad med C og D-målsat?) Andre projekter? B) Skabe plads og sammenhæng hvor/behov Dokumentation for sammenhæng artsantal og arealstørrelse Dokumentation for behov for spredningskorridorer sikre bestande og genetisk variation Figur med naturtyper og størrelsesfordeling i kommunen (særligt overdrev er små og isolerede) sammenhæng overdrev Jordløse-Håstrup Bakker-Svanninge bakker Økologiske korridorer i kommuneplanen: Ådale som oplagte spredningskorridorer synergi til vand- og naturplaner ud over Odense å mv. så store værdier ved Vindinge å (Freltofte mose og Hudevad kær) samme gælder Vittinge Å. Økologiske korridorer skov landskabet? Levende hegn mm. 6
B) Skabe plads og sammenhæng målsætninger Udvide og sammenkæde overdrev i bakkelandet og kystområderne Udnytte tidligere og nuværende grusgraves store potentiale som ny værdifuld natur fortsætter udbygningen af Tarup- Davinde som natur- og friluftsområde Skabe et større naturområde med helårsgræsning af vilde græssere som det kendes fra bl.a. Holland og Tyskland (vilde heste på Langeland) Lave 1-2 ådals projekter Forbedre de fysiske forhold i vandløb Understøtte Havørred Fyns strategi Arbejde for oprettelse af Nationalpark Sydfynske Øhav B) Skabe plads og sammenhæng handlinger Fortsætter opkøb i Tarup-Davinde efter strategi i Struktur og Helhedsplan 240 ha. købes over næste par år søer og overdrev græsning i større områder Strategi for efterbehandling af grusgrave tilgodeser naturværdier (dvs. ingen efterbehandling?) Overdrevsprojekter bæredygtig størrelse projekt Korshavn Storeskud mv. Håstrup Bakker Jordløse bakker.hvordan samlet område? Et-to ådals projekter sammenkoble indsats for pleje af mose, vandløb (vandplan) og andre å-nære arealer til samlet naturprojekt virkemidler (Freltofte mose, Vindinge Å mv.)? Samlet plan for forbedringer af vandløbs fysiske forhold beplantning langs vandløb og udlægning af gydegrus. Gennemføre 1-2 Havørred Fyn projekter om året Ansøgning om nationalpark er indsendt opfølgning Andre projekter? 7
C) Ansvarsarter mv. hvor/behov Indsats for arter på tværs af de enkelte naturtyper Staten også vigtig forvalter hvad er bilag IV arter osv. Generelt om artsudvikling i DK Kortlagte fugle/yngleområder i FKM: havørn er vores ansvarsart: Bilag IV arter: Hasselmus, flagermus, markfirben og padder (strandtudse/grønbroget tudse, klokkefrø, springfrø mf) hvor er de i FMK? Insekter: Gerup skov, Håstrup bakker, Nybo mose, Snarup mose, Storelung Sort egern ved Dyreborg skov Negativ arter invasive arter: bjørneklo, hyben mv. C) Ansvarsarter mv Målsætning Fremme en forvaltning der afstemmer de forskellige dyre- og plantegruppers behov Sikre levedygtige bestande af truede arter (størrelse så selvbærende) og spredningskorridorer (genetisk udveksling) Indgå i relevante samarbejder med Naturstyrelsen og interessegrupper om forvaltning af særlige ansvarsarter Særligt for fugle vurdere balancen mellem friluftsbrug og beskyttelse på faktuelt grundlag. Bidrage til bekæmpelse af invasive arter særlig bjørneklo og hyben (strandenge mv.) 8
C) Ansvarsarter mv handlinger Opretholde de eksisterende fuglereservater og henstillingsområder vurdere behov for enkelte nye (Svelmø?) Særlig indsats for pleje på vigtige insektlokaliteter. I første omgang forsøge at etablere Snarup mose som græsningsskov samt lokalitet i Håstrup Bakker. Forbedre leveforhold/spredningsmuligheder for padder på eksisterende levesteder stor virkning for andre organismer Bidrage til sprede erfaringer i kommunen fra NST Bio-korridorer for hasselmus og flagermus Projekt vildtbiotoppleje og naturpleje i et hug? Lave indsatsplan til bekæmpelse af Bjørneklo Andre projekter? D) Bynær natur hvor/behov Bynær natur livskvalitet og naturkvalitet ny forskningsrapport med anbefalinger (2012) Statens bidrag med tilskud til bynær skov Klimatilpasning vandet skal blive i byen Hvor behov i FMK: PULS viser ved Nr. Brobyværk, Vr. Hæsinge, Årslev, Sdr. Nærå, Gislev og Ryslinge, Allested-Vejle og til dels Ringe Hjemhørende plantearter giver grundlag for større biodiversitet (flere insektarter kan leve på dem dermed flere fugle osv.) Enkeltstående, ældre træer særligt eg vigtige levesteder for lang række rødlistede arter Græsplæner er naturfattige (hvor mange offentlige arealer har vi, der bruges ekstensivt? omdannes til naturgræs der slås 2-3 gange om året) Hvad har vi i FKM?? Kan vi lave data for grønne områder i kommunen? Ekstensiv brugte arealer? Arealer med naturgræs og plænegræs? Træer mv., 9
D) Bynær natur målsætninger Fremme anlæg af bynær offentlig skov Prioriterer anvendelse af hjemhørende plantearter ved anlæg/renovering af grønne områder/parker Græsarealer, der bruges ekstensivt, konverteres til blomstrende overdrev Vandet bliver i byen klimatilpasning og små våde biotoper D) Bynær natur handlinger Fastholder skovrejsningsaftalen med NST bidrager med % 50 ved køb af skovrejsningsjord i første omgang gælder det skovrejsning ved Ringe Vest mulighed for realisere andre steder? Omlægger ekstensive græsarealer til blomstrende overdrev plan tidshorisont? Flere ideer? Solitær træer? Åbner Sund renden i Faaborg? Projektet med vand i Årslev? Planlægningen indarbejder våde småbiotoper, der tilbageholder by vand sikre dem som naturlige biotoper. Flere? 10
E) Formidling og friluftsliv hvor/behov Resume af undersøgelser af værdi af naturoplevelser for sundhed, læring, bosætning mv. Undersøgelser af naturens robusthed for forstyrrelser - tiltage til øge robusthed Hvad er sårbart (rovfugle og jordrugende kystfugle). Hvor har vi dem? Reservater og henstillingsområder Hvor har vi dem idag? Formidling: to naturskoler og NST og Bikubenfonden og Naturturisme- oversigt kommunens foldere hvad har vi? Yderligere behov?? E) Formidling og friluftsliv målsætninger Friluftslivet udbygges på et bæredygtigt grundlag Nature er generelt robust, men sine steder kræver den hensyn. Særligt ynglende og rastende fugle, rovfugle og vildtet kræver, at vi tager hensyn. I naturprojekter (også Natura 2000 projekter) søges rekreativ adgang og formidling af naturværdier indbygget Vi fortæller om muligheder for at bruge og opleve naturen, men giver også viden om naturen Vi bruger de medier, som når flest mulige borgere og turister med øje for det digitale Kommunens naturskoler er regionale kraftcentre. Arbejde for et samlet formidlingscenter for Det Sydfynske Øhav. 11
E) Formidling og friluftsliv handlinger Bittenhus udbygges til regional friluftsport til Øhavet (foreninger, skoler, andre?) Maritime støttepunkter etableres rundt i øhavet (Millinge Klint, Horne, Fjællebro, Dyreborg skov) Pilotprojekt omkring kitsurfing og lokale fugleinteresser ved Svelmø (naturturisme, NST, FMK, DOF, kitesurfdk og Dansk sejlunion) Fortsætter med foldere.men undersøger mulighed for digital formidling (vi skal have digital formidling?) Indgår i Naturturisme I/S friluftsapp gerne omfatte hele kommunen. Flere lokale stier og rundtursmuligheder Friluftsskove? Flere projekter?? 12