Dette er et elektronisk eksemplar af KL-intro.

D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S KL-intro Dette er et elektronisk eksemplar af KL-intro. Brug det i planlægning og til at kopiere fra, men hvis du eller andre har brug for en trykt udgave, er det billigste og mest miljøvenlige at købe et indbundet eksemplar i Spejder Sport. God fornøjelse! Arbejdsstofudvalget

KL-intro D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S

D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S

K L - I N T R O Forord Velkommen til en fantastisk tid som klanleder! I denne bog vil vi forsøge at give dig så mange oplysninger vi kan uden at tage det frie og gode initiativ fra dig. En klan er en sammensat lille enhed, hvor alle bør tage aktivt del i klanens arbejde. Du er klanleder og står med det overordnede ansvar indadtil og udadtil, men det behøver ikke være dig der sørger for det hele. At have gode klanassistenter du kan dele de praktiske opgaver med, kan være det der gør at det bliver en smal sag for dig at være en god KL og samtidig passe din skole eller dit job. Du er ikke alene: du har en hel klan med dig! I er fælles om beslutninger, fælles om at udføre og fælles om at nyde resultatet og høste ros. 3

Klanleder - hvad siger jeg ja til? Klanleder - hvad siger jeg ja til? 7 Det helt officelle 8 I forhold til klanen 8 Mentor eller sparingspartner 9 Klanassistenter 10 Dine stærke og svage sider 10 Din gruppe og dig som klanleder 11 Din klan og jeres division 11 Ny klan - at starte forfra med en helt ny klan 11 Skovmandspatrulje - et år mellem troppen og klanen 11 Kurser 12 Hvad du får ud af det 12 Klanstil Klanstil 13 Aldersspredning 14 Motivation 14 Hold dampen oppe 15 Traditioner og særpræg 16 Modtagelse af nye klanmedlemmer 17 4 Klanens arbejdsform Klanens arbejdsform 19 Demokrati i klanen 20 Engagement 20 Sjakarbejde 20 Arbejde i en samlet klan 21 Projektarbejde 22 Rammer for et godt klanmøde 22 Uddelegering af ansvar 23 Fælles oplevelser 23 Arbejde med andre klaner 24

K L - I N T R O Indhold Klanen sætter aftryk Klanen sætter aftryk 25 Viden 26 Engagement i gruppen 26 Klanens profil i gruppen 26 Brug gruppen 27 Klanens rolle i gruppen 27 Økonomi Økonomi 29 Budgetlægning 30 Madbudgettet - ca 50 kr pr. person pr. døgn 31 Regnskabet 31 Bestilling af hytte eller lejrplads 32 Tilladelser 33 Økonomisk støtte 33 Klankasse 34 Værktøjskassen Værktøjskassen 35 Idégenerering 36 Klassisk brainstorm 36 Mindmap 36 Andre steder du kan få idéer 37 Evaluering 37 Forsamlingshuset 37 Spørgeskemaer 38 Aktiv deltagelse 38 Lytteøvelse 38 Personlig evaluering 38 Talepennen 39 Lyt og forstå 39 Formidlerrollen 39 At lede en debat 41 Konfliktløsning 44 5

K L - I N T R O Klanleder hvad siger jeg ja til? Opgaven som klanleder kan være mange ting, og den bliver i høj grad det du selv gør den til. Derfor er det vigtigt at du får afklaret - både med dig selv og din klan - hvad der skal lægges i opgaven. 7

D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S K L A N L E D E R H V A D S I G E R J E G J A T I L? Det helt officielle Helt officielt har en klanleder ansvaret for at klanarbejdet er forsvarligt, og at klanens handlinger er forsvarlige. Som leder i DDS skal du være fyldt 18 år og skrive under på en ledererklæring. I ledererklæringen skriver du under på at du vil arbejde for at overholde de gældende love i DDS. Hvis du er under 18 år og er jeres klanleder, skal du sørge for at din gruppeleder eller en anden myndig person står som din nærmeste kontakt således at din funktion indtil du bliver 18 år er som KA. Mens du som klanleder skal være fyldt 18 år, må du gerne have klanassistenter der er under 18 år. Som klanleder skal du være specielt opmærksom på at du som leder i din gruppe ikke må have en kæreste under 18 år i gruppen. Et sådant forhold kaldes et lærer/elev-forhold og er forbudt ved dansk lov. I forhold til klanen Måske er du blevet klanleder fordi du vandt kampvalget, måske fordi andre pegede på dig, eller måske er du simpelthen klanleder fordi der ikke var andre der ville. Uanset hvorfor du er klanleder, følger der et ansvar, en masse muligheder og endnu flere udfordringer med. Som klanleder er du den der videregiver informationer til klanen og ligeledes er du klanens talerør over for resten af gruppen. Du er den der sørger for at der er demokrati i klanen, men du er også den der skal uddelegere opgaver hvis det er nødvendigt. Sørg for at få afklaret dine egne og klanens forventninger til dig. Hvis du ser dig selv som Postmand Per, og andre ser dig som den store guru der slynger om sig med gode idéer, oplevelser og de rigtige løsninger, må der være mindst én der går skuffet hjem fra klanmøderne. Du kan prøve at inddrage din klan i dine tanker og overvejelser omkring jobbet som klanleder med denne øvelse: 8

K L - I N T R O Forventningsafklaring: Hvad forventer du af dig selv som klanleder? Hvad forventer klanen af dig som klanleder? Hvad forventer du af din seniortid? Hvad forventer du af dig din egen indsats i klanen? Lav eventuelt et løb ud af de tre sidste spørgsmål. Send hvert enkelt klanmedlem ud på sin egen lille tur rundt til opgaverne. På den måde får du de mest personlige svar. Sammenhold nu dine egne svar med det dine klanmedlemmer har skrevet (eller sagt). Hænger det sammen? Kan du leve op til for ventningerne? Og vil du? Sørg for at give en fyldestgørende tilbagemelding til klanen, så alle ved hvor hinanden står og tag så fat på opgaven, for den kan give dig en masse gode oplevelser og muligheder for personlig udvikling. Du kan meget vel dele klanlederfunktionen med en anden, så I er to om opgaven. Du og din klan sætter dagsorden for jeres måde at fungere på. Mentor eller sparringspartner Når du skal i gang som ny klanleder, er det vigtigt at du ikke står alene med det. Det kan derfor være en god idé at finde en person med ledererfaring som du føler dig tryg ved, fx en tidligere klanleder, en klanleder fra en anden gruppe eller en leder fra en anden gren. Måske har I i jeres division en person som er ansvarlig for seniorarbejdet rundt om i grupperne. Denne person kan virke som en slags mentor eller samarbejdspartner som du kan snakke med om klanarbejdet og din rolle som KL. Du kan bruge en mentor når du føler at du løber panden mod en mur, eller hvis du har nogle idéer du gerne vil have prøvet af før du præsenterer dem for klanen. Kort sagt kan det være rart for dig at have en uden for klanen som du kan snakke med om klanen. K L A N L E D E R H V A D S I G E R J E G J A T I L? 9

D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S K L A N L E D E R H V A D S I G E R J E G J A T I L? Klanassistenter I dagligdagen er det rart at have nogen at arbejde sammen med. Nogen som kan tage del i de faste og lidt mere trivielle opgaver, og som du kan snakke med når du er i tvivl om noget. Her kommer klanassistenterne til din hjælp. Ligesom du er valgt til klanleder, kan dine klanassistenter også vælges årligt, eller I sætter selv rammerne for hvornår det passer i jeres klan. Det er helt op til jer hvordan I vælger at fordele arbejdet, men ofte kan det være en fordel at dele nogle af de faste opgaver ud én gang for alle. En klankasserer står for at holde klanens regnskab, en anden står for at modtage tilmeldinger og afbud til jeres møder og ture. Det kan være du som KL kan du have brug for en klanassistent der tager sig af de mere bløde værdier i klanen, hygge og omsorg eller sjov og leg. Du kan også dele Klanlederopgave med en KA, så I sammen tager til gruppens ledermøde og skulle den ene blive forhindret, er I altså to der kender procedure og hvad der sidst blev snakket om. Når I gør jeres opgaver bevidst for alle og jer selv, ved alle i klanen også hvem det er de skal gå til hvis de har nogle konkrete spørgsmål eller idéer. Dine stærke og svage sider Som klanleder er det vigtigt at du tænker over hvad dine stærke og svage sider er. Er du den der altid kommer med de gode idéer, eller kan du holde ti bolde i luften på en gang? Når du ved det, vil du bedre kunne håndtere forskellige situationer, og vide hvornår du skal søge støtte hos andre. Derfor er det også vigtigt at du har det i baghovedet når I finder klanassistenter. Det er godt hvis I kan supplere og støtte hinanden med de ting I hver især er gode til. Prøv denne lille øvelse for dig selv Hvad er du med dine egne ord god til? Hvad synes dine forældre du er god til? Hvad synes dine venner du er god til? Se nu på dine forskellige svar. Er der ligheder? 10

K L - I N T R O Din gruppe og dig som klanleder Som klanleder sidder du med ved bordet, du er med til at bestemme, og du er med til at tage ansvar i din gruppe. Som KL har du i udgangspunktet samme ansvar og rettigheder som gruppens øvrige ledere. Som klanleder er det naturligt at du deltager ved ledermøderne i din gruppe. Gruppen fungerer bedst når alle afdelinger er repræsenteret ved møderne. I kan arbejde mere målrettet med en rød tråd i gruppens arbejde når alle ved hvor I vil hen, og som klan giver det bonus at kunne bidrage aktivt med de ressourcer I har. I vil opleve at klanen bliver taget mere seriøst når I er synlige og selv deltager aktivt i gruppens liv. På lidt længere sigt sikrer I også nye medlemmer ved at give de yngre spejdere noget at se op og frem til. Din klan og jeres division Sørg for at have en aktiv rolle i kontakten til de andre klaner i din division, eller til de klaner der er i grupper nær din egen. Det kan give nyttige input til jeres eget klanarbejde, og det kan give gode idéer og inspiration at se hvordan andre klaner takler opgaverne i klanen og gruppen. Det kan også give et nyttigt modspil eller medspil for dig som klanleder at have andre klanledere at snakke med. Ny klan at starte helt forfra med en helt ny klan Der kan være mange grunde til at starte en ny klan. Måske er I rigtig mange i den oprindelige klan, måske er aldersspredningen for stor, eller måske har der ikke været en klan i din gruppe gennem nogle år. Du kender selv årsagen til at starte jeres nye klan og nu skal der arbejdes - for det koster tid og indsats fra dig som klanleder at starte en ny klan. Ny leder Som ny leder har du sikkert mange spørgsmål. Stil dem! Erfarne ledere har af og til en tendens til at gøre som de plejer, og det kan være svært at gennemskue hvorfor tingene skal foregå på netop dén måde. Stil spørgsmål, både for selv at få svar og for at ruske lidt op i de gamle vaner. Det er nemlig ikke altid der er en god grund til at tingene altid er som de plejer Adr.-Tlf. Din divisionsledelse kan give dig en liste med adresser og telefonnumre til de andre klanledere i divisionen. K L A N L E D E R H V A D S I G E R J E G J A T I L? Skovmandspatrulje et år mellem troppen og klanen Er I mange nyoprykkede seniorer, kan det være en idé at tilbringe det første år med tilknytning til både trop og klan, som en babyklan, en skovmandspatrulje eller hvad I nu vil kalde det i jeres gruppe, og være med både ved troppens arrangementer og ved klanens. I slipper ikke helt det velkendte ved troppen, I kan stadig få råd og vejledning af jeres TL, men samtidig snuser I til seniorlivet. 11

D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S K L A N L E D E R H V A D S I G E R J E G J A T I L? Kurser I DDS findes der mange gode ledelseskurser. Som leder går du automatisk ind i et uddannelsesforløb der gerne skulle give dig en masse personlig styrke til at være leder. Følg med i DDS medier og find det kursus der passer bedst til dig lige nu. Hvad du får ud af det Det skulle gerne give dig en masse personlig udfordring at være klanleder. I dit studium eller arbejdsliv uden for klanen kan det være til stor hjælp og fordel at du har haft ansvaret for en klan, lille som stor. Som klanleder har du ansvaret for andre unge mennesker og deres udvikling. Du lærer gennem klanlederrollen noget om hvordan et fællesskab opbygges, hvordan en solid samhørighed dannes, og at der er forskel på hvordan vi arbejder i en gruppe. Alt det er guld værd for mange arbejdsgivere. Prøv bare at tænke på hvor mange job der findes, hvor samarbejde er en vigtig faktor, og hvor det at planlægge og organisere betyder alt. 12

K L - I N T R O Klanstil Hvordan ønsker I at se jer selv som klan? Hvordan motiverer I hinanden, og hvilke traditioner og særpræg kendetegner netop jeres klan? At beslutte en klanstil kan være god motivation til at gøre lidt ekstra ud af projekterne. Lader I nye klanmedlemmer mærke fra starten at klanen har sin egen stil vil de også lettere blive en del af klanen. 13

D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S K L A N S T I L 14 Motivation Ligesom smil og godt humør, smitter motivationen også. I gang Start mødet med en sang, en særlig leg eller anden aktivitet for at markere at mødet går i gang. Nu er det spejderiet I fokuserer på! Klanstil I din klan har I sikkert mange forskellige idéer om hvad det vil sige at være spejder og senior og om hvad seniorspejdere laver. Nogle vil gerne bygge en 1:100 model af verdens højeste bygning i rafter, mens andre gerne vil sidde og brodere korssting. Forhåbentlig er spredningen ikke så stor i din klan, men du kender det nok godt alligevel. Det er en rigtig god idé at finde et fælles ambitionsniveau i klanen. Det handler ikke om hvor gode I skal være til at binde besnøringer, men I skal fx beslutte om I vil holde møde hver uge eller kun en gang om måneden, hvor mange weekendture I vil på, om I vil være den klan der altid deltager i alle arrangementer eller dem der altid er klædt ud til fester. ersspredning som en positiv udfordring hvis der i din klan er en stor predning. Optimalt set er der klanspejdere i alle aldre fra il 23 år, og det giver jer masser af muligheder for at dvikle jeres spejderarbejde da I kan bidrage med orskellige erfaringer. Der er ofte store forskelle på medlemmer på 16 år og medlemmer på 23 år i interesser og personlighed og t er op til jer i klanen at udnytte disse forskelle til ens bedste I er der jo alle for spejderarbejdet. Motivation Det kan være svært at motivere en hel klan på en gang, især hvis klanarbejdet har ligget stille længe. Men netop derfor er det vigtigt at du ikke har givet op på forhånd. Du skal, om nogen, tro på at det kan lade sig gøre. Men hvordan får du det til at ske? Ligesom smil og godt humør, smitter motivation også. Hvis du er motiveret, er der helt sikkert nogle af de andre der også bliver det. Og sådan kan motivationen sprede sig som ringe i vandet, og pludselig står du med en hel klan der er klar til at blive udfordret. Om man er motiveret eller ej, hænger i høj grad sammen med hvad man skal lave, og hvad man har lavet inden man går i gang. Prøv at få alle i klanen (især dig selv!) til at lægge låg på tanker om lektier der ikke er blevet lavet endnu, dumme chefer eller skrigende minispejdere. Hvis man går og grubler over alt muligt andet, er man ikke 100 procent til stede. Lektierne og alt det andet er der stadig når klanmødet er slut.

K L - I N T R O Forskellige mennesker synes at forskellige ting er fede og tænder på forskellige projekter. Derfor kan du med fordel foreslå at klanen deler sig op i mindre sjak, med personer der deler samme interesse. Hvis du selv er med til at bestemme eller har ansvaret for hvad du skal lave, er motivationen ofte større. Der er altså ingen grund til at du sidder hjemme ved dit skrivebord og laver en halvårsplan for klanen ligesom de fleste miniledere gør for deres grene. Seniorer har masser af idéer, og selvom du måske ikke tænder på at strikke tøjdyr, skulle du måske give det en chance hvis resten af klanen har lyst til dét. Vis din gode vilje og påvirk klanmedlemmerne til også at være åbne for andres idéer til anderledes og uprøvede aktiviteter. Hold dampen oppe Når du har motiveret din klan, er det vigtigt at du holder motivationsniveauet oppe. Det er nemmere end at starte fra punkt kulkælder hver eneste gang. Det gælder både fra gang til gang, og også gennem det enkelte møde. K L A N S T I L På møder eller ture kan du sørge for at der er naturlige afbræk i aktiviteterne. Det er ikke fedt at blive afbrudt midt i noget, men de færreste kan holde til at debattere i to stive timer. Gå udenfor og leg en leg, syng en sang, spis noget kage eller sving jer i lamperne (hvis de kan holde til det!) Fra gang til gang kan du holde motivationen oppe ved at fokusere på det der faktisk går fremad i projektet i stedet for det der ikke lige har klappet. Det hjælper dig til at forblive motiveret. Husk det også, hvis du ringer rundt eller sender en mail til klanen mellem to møder, fx for at huske folk på noget eller opsummere, hvor langt I er kommet med projektet. Selvfølgelig kan der være nogle ting der skal være færdige til et bestemt tidspunkt, og selvfølgelig er det irriterende hvis Søren tre møder i træk har glemt de skruer han har lovet at tage med og som I ikke kan komme videre uden, men prøv at fokusere på det I kan og det I gør i stedet for det I ikke gør. Sjak Et sjak består oftest af en 3-5 personer, lidt som en patrulje. 15

D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S K L A N S T I L 16 Arrangementer Erfaringen viser at det næsten aldrig lykkes at finde en weekend hvor alle kan. Beslut en weekend og tag så mange med som kan. Traditioner og særpræg Hvis du allerede har været på seniorkursus eller deltaget på et seniorarrangement, har du sikkert set mange eksempler på særpræg: tørklæder i plys eller pink blonde, sjove hatte, en bamse som alle i klanen er parate til at forsvare med deres liv og ære som indsats. Det kan også være en speciel hilsen, et råb eller en sang, der gør at lige præcis din klan er anderledes og meget bedre end alle andre klaner i hele verden. Særpræg er med til at skabe sammenhold fordi alle i klanen er fælles om det. Når du tager jeres skøre (og måske i virkeligheden grimme) særprægshat på, føler du dig som en del af fællesskabet. Når I alle sammen har ens hatte viser I jer selv og andre at I er en gruppe, der hører sammen. Det er noget helt andet at være skøre og fjollede sammen end hver for sig. Særpræg er sjovest og får mest betydning for jeres fællesskab, hvis det er noget I selv finder på og selv fremstiller. Tilbagevendende aktiviteter, fx en årlig juletur eller en månedlig fællesspisning er med til både at sætte struktur på aktiviteterne, og at pleje det halv-rituelle fællesskab der kan opstå i en klan. Hvis alle klanmedlemmer ved at der sker noget særligt den første weekend i december eller den sidste torsdag i hver måned, kan det tit være nemmere at mobilisere dem. Når I planlægger et arrangement eller en tur, skal I selvfølgelig prøve at styre uden om gruppens arbejdsdag eller den dag, hvor ¾ af klanen er til fest, men lad være med ikke at tage af sted fordi I ikke kan finde et tidspunkt hvor alle kan være med. Arrangementer I har tradition for at afholde, kan også være med til at holde hjulene i gang og sikre at der sker noget ud over de almindelige møder. Om arrangementet skal blive større og vildere for hver gang eller om I sætter pris på at klippe de samme slags julehjerter og spise pebernødder af det samme mærke, er op til jer. Som klanleder skal du passe på ikke at komme til at stå med det hele selv, men i stedet sørge for at der bliver nedsat små grupper der tager sig af et arrangement hver. Hvis du har tid og lyst kan du selvfølgelig være med i en af dem, men ikke nødvendigvis dem alle sammen. En gang imellem er det en god idé at tage arrangementerne op til revision. Det kan også være din opgave at få klanmedlemmerne til at tænke og stille spørgsmål får vi noget ud af at gøre det her? Synes vi stadig at det er sjovt? Eller gør vi det bare fordi vi plejer at gøre det? Der er gode råd til evaluering i Værktøjskassen i sidste kapitel.

K L - I N T R O Modtagelse af nye klanmedlemmer Når der kommer nye seniorer til klanen er det vigtigt at de får en god modtagelse. De nye er som regel enten tilflyttere der har været spejdere et andet sted før, eller spejdere der rykker op til klanen. Selvom de nye seniorer kommer fra troppen i din gruppe, er det ikke sikkert at I kender hinanden aldersspændet i en klan kan nemt være større end det er i troppen. K L A N S T I L Ligegyldigt hvilken baggrund og hvilken alder de nye seniorer har, er det vigtigt at de føler sig velkomne og har lyst til at blive en del af klanen. Det er en oplagt opgave for dig som klanleder at fortælle de nye seniorer hvordan I arbejder i din klan og hvordan det er forskelligt fra at være tropsspejder. Det er vigtigt at de nye oplever at der er en struktur, at der sker noget og at møderne er velplanlagte. De skal lære at tage medansvar for at der sker noget i klanen. Nogle er måske bange for hvordan det hele skal gå når der ikke er nogen rigtig, voksen leder, mens andre føler det som en frihed. Din opgave er at gøre de ængstelige trygge og de frigjorte opmærksomme på at der også følger et ansvar med den nyvundne frihed. Der er mange forskellige måder at gøre overgangen mellem troppen og klanen nemmere. Måske får du arrangeret at klanen laver et løb, en post eller en opgave til troppen på et møde eller en tur, så de kommende klanmedlemmer kan se hvad I er for nogle og hvad I kan. En anden idé kunne være at komme til et tropsmøde og snakke med dem der skal rykke op så ved de hvem du er og du ved hvem de er. I kan benytte mødet til at få styr på den praktiske side af oprykningen. Der er også en del der tager på efterskole lige omkring skiftet mellem trop og klan. Sørg for at aftale om det er dig eller tropslederen der holder kontakten til dem mens de er væk. Sørg for at de får invitationer til ture og andre weekendarrangementer hvor de har mulighed for at deltage, og tilføj dem til jeres mailingliste, så 17

D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S K L A N S T I L de ved hvad der sker i klanen. På den måde er der større sandsynlighed for at de stadig har lyst til at være spejdere når de kommer tilbage fra efterskole. Måske har I et fælles oprykningsarrangement i din gruppe, eller måske kommer I bare til møde i den nye gren efter sommerferien. Nogle klaner har også oprykningsritualer. Du kan selv være med til at lave et i din klan hvis I ikke har noget. Oprykningsritualer er tit hemmelige, og mange har en fornemmelse af at så er det nok noget ubehageligt. Når du sammen med din klan planlægger et oprykningsritual eller en oprykningstur, så sørg for at det er noget der er sjovt specielt for dem der rykker op. Sørg også for at de nye seniorer ved at der ikke er noget at være bange for, og at de altid har mulighed for at sige fra undervejs. Det gælder om at lære hinanden at kende og have det sjovt sammen ikke om at få sig et grin på andres bekostning eller at skræmme nogen væk. Generelt handler det om at pleje troppen og derved dine nye klanmedlemmer, for det kan virke meget fremmed for en tropsspejder at skulle rykke op til en klan hvor der i værste fald ikke er nogen tilbage som rykkede op sidste år. 18 I skal sammen i klanen finde ud af hvem I er, hvad I vil lave og hvordan I gør det. Din opgave som KL er at tænde gnisten og sørge for at den ikke dør ud. Du skal sørge for at pleje, eller om nødvendigt skabe fællesskabsfølelsen. Når I ved at hele klanen står sammen tør I kaste jer ud i større og federe projekter og flere af dem vil lykkes. Men det handler ikke kun om at skabe et godt og stærkt fællesskab, det skal også være imødekommende og fleksibelt med plads til flere.

Vi vinder sværdkamp næste år K L - I N T R O Klanens arbejdsform En klan kan mødes tit eller sjældent og arbejde i fællesskab eller i sjak. Det er helt op til dig og din klan hvilken arbejdsform der passer jer bedst. Prøv at skifte mellem forskellige mødeformer så der kommer afveksling i klanens hverdag. Ved at ændre rammerne for klanens møde kan man måske også ændre nogle indgroede vaner. Udmeld dine forventninger Kan komme hver 14. dag Må vi ryge i mødelokalet Lad os holde en fest Jeg skal gå kl. 20.30 Hvem vil med i biffen Lad os bygge et shelter 19

D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S K L A N E N S A R B E J D S F O R M 20 Udmeld dine forventninger Må vi ryge i mødelokalet Demokrati i klanen En klan kan være stykket sammen på mange forskellige måder og med mange forskellige former for ledelse. Uanset hvad, har alle i din klan en holdning til det at være med i klanen og sikkert også til det klanen bruger sin tid på. Et årligt møde, et klanting eller en generalforsamling, kan være et godt sted at høre om alle klanmedlemmers forventninger og lave en opsummering af hvordan klanens år er gået. Hvad fik vi lavet, hvor lang tid tog det, og hvad lærte vi af det? Hvad vil vi lave, hvor lang tid skal det tage, og hvad vil vi lære af det? Det er også et godt tidspunkt at tage op om den ledelsesform som klanlederen benytter, passer til klanen. Måske skal der vælges ny klanleder eller klanassistenter, og det kan også være at der er opgaver eller poster i klanen der skal omfordeles. Det der er væsentligt, er at du sørger for at der bliver samlet op på klanens virke, så I alle ved at det gør en forskel at I er der. I klanens hverdag vil fælles ledelse og demokrati træde mere i karakter i form af de diskussioner I har og får omkring jeres klan arbejde nu og her og i fremtiden. Engagement Du vil hurtigt opdage at der er mange forskellige måder at være klanspejder på, og du vil måske også synes det er ærgerligt at det er forskelligt hvor mange der møder op til hvert klanmøde. Der kan være nogle i din klan der magter et møde om måneden mens andre er klar på flere møder om ugen. Hvis det er tilfældet kan det måske være en fordel at dele sig i flere mindre sjak. For at sikre en velfungerende klan hvor der er plads til alles behov, er det vigtigt at din klan får afklaret og afdækket alle klanmedlemmers forventninger til klanens arbejdsindsats og deres engagement i klanens arbejde. Brug derfor tid på at få forventningerne frem og klarlagt, så du undgår at der senere skabes frustrationer i klanen. Læs om forventningsafklaring på side 44. Sjakarbejde Sjakarbejde er en arbejdsform der er velegnet for både store og små klaner. Den giver mulighed for at dække klanmedlemmernes forskellige ønsker til aktiviteter og aktivitetsniveau samtidig. Din klan kan på denne måde have gang i flere projekter på samme tid, flere interesser kan tilfredsstilles, og din klan kan stadig mødes

K L - I N T R O som den plejer, på samme dag, samme tid og samme sted. Det kræver en del forberedelse at få sjakarbejde til at fungere, og det kræver også en del disciplin fra de forskellige klanmedlemmer før resultatet er i hus. Omvendt giver det stor tilfredshed at se sit projekt tage form og lykkes og at kunne vise det frem til de andre i klanen, hvad resultatet nu end måtte blive. Sjakarbejde giver dig som klanleder mulighed for at uddelegere ansvaret, da du naturligvis ikke skal være ansvarlig for andre sjaks arbejde, materialer eller mødedisciplin. Det giver dig også en fin mulighed for helt at overlade ledelsen af klanens arbejde til andre i klanen mens projekterne er i gang. Sjakarbejde kan være en del af klanmødet, så I fx deler mødet op i to dele, først sjakarbejde og så fælles mødetid eller I kan have hele møder hvor det kun er sjakarbejde og så nøjes med et fællesmøde ind imellem hvis I har behov for det. Lad os holde en fest K L A N E N S A R B E J D S F O R M Store projekter Har din klan et ønske og en idé om et stort og måske også et noget længerevarende projekt, kan det være en fordel at bruge sjakopdelingen som en del af processen. Er der fx opgaver undervejs som lettere kan løses af mindre sjak, så rykker processen hurtigere. På samme måde kan interesseopdelte sjak fremme moralen og ansvarligheden for alle i klanen, og der tegner sig derved et tydeligt billede af hvor afhængig din klan er af at alle gør en indsats. Arbejde i en samlet klan Selv om sjakarbejde ofte er en rigtig god idé, er det ikke svaret for alle klaner. Hvis alle klanmedlemmer har cirka samme ambitionsniveau, samme aktivitetsniveau og samme forventninger til arbejdet i klanen, kan fælles projekter for hele klanen være løsningen for jer. Når man er flere om et projekt, er der flere hænder til at arbejde og flere hoveder til at komme med gode idéer. Det kan også styrke klanånden at hele klanen arbejder sammen om det samme projekt. Lad os bygge et shelter Hvis I vælger at lave et fælles projekt i klanen, skal I være opmærk somme på at det kan kræve lidt mere disciplin end at lave sjak arbejde. I skal sikre jer at alle har lyst til at lave projektet, og at alle har samme forventninger til udførelsen af projektet, og at der er arbejde nok til alle. 21

D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S K L A N E N S A R B E J D S F O R M Jeg skal gå kl. 20.30 Kan komme hver 14. dag Projektarbejde Der er mange måder at lave projekter på. I kan have projekter kørende forskudt af hinanden eller samtidig, og her er kunsten at holde tiden og ikke tabe et projekt på gulvet. I kan også vælge at gøre en ting færdig eller have flere små projekter der tilsammen giver et stort projekt. I det følgende kommer en kortfattet version af projektmetoden. Et projekt har tre faser: Planlægning Her sker alt forarbejdet med idégenerering og planlægning af tidsplan, aftaler om hvem der gør hvad, hvad klanen vil lære af projektet og målsætning for projektet. I Værktøjskassen sidst i hæftet findes der flere gode idéer til idégenereringen. Gennemførelse Her er klanen godt i gang og knokler derudad. Stop gerne op undervejs og tag en snak om hvordan projektet forløber. Afslutning og evaluering Sørg for at afslutte og evaluere alle projekter. Diskuter hvad I lærte, hvad der virkede godt, og hvad der virkede knap så godt. Tag diskussionen seriøst det er under evalueringen I udvikler jer og bliver klogere til det næste projekt. I Værktøjskassen findes der også gode metoder til evaluering. Rammer for et godt klanmøde Gode rammer for din klan kan være at I har lavet et mødeprogram så I ved hvad der skal ske fra møde til møde. Det kan skabe tryghed at vide hvad fremtiden bringer og det kan skabe ro for de ansvarlige for møderne. Det kan være en god idé at fastsætte en mødetidsramme så alle i klanen ved at fra klokken dit til klokken dat sker der det og det, men i andre tilfælde kan det være rart at I har aftalt hvornår I mødes, men at mødet slutter når de sidste lukker og slukker. Hvad der lige præcis er de bedste rammer for din klans møder, må I finde ud af sammen. Her er det igen en god ting at få klarlagt alle klanmedlemmers forventninger til jeres møder. 22 Det udvikler at lave noget du ikke lige havde tænkt på, og det giver grobund for nye tanker og muligheder for projekter i klanen. En gang imellem når din klan skal stykke et mødeprogram sammen eller få aftalt hvem der laver hvad i hvilke sjak, kan det være en god

K L - I N T R O idé at opfordre alle til at springe på et projekt som de ellers ikke lige selv havde tænkt på. Det er højst tænkeligt at I vil lære noget af det, og det er lige så tænkeligt at det skaber grobund for nye og andre projekter for klanen. Uddelegering af ansvar Det er en kunst at kunne sige fra, og særligt hvis du brænder inderligt for et nyt projekt eller lige netop kan mærke at du er den bærende rafte i at få afsluttet et projekt. Du kender sikkert situationen hvor I sidder i klanen og snakker, og en idé opstår. Men hvem tager det første skridt, og hvem tager ansvaret for at få ført idéen ud i livet? Selvom du er klanleder, behøver det ikke være dig der kaster dig over opgaven hver gang, og det behøver heller ikke være dig der siger ja, for derefter at tænke hvor finder jeg lige tiden til den opgave?. Det er helt i orden at sige fra! Oftest siger vi fra når tiden er presset, måske på grund af en eksamen eller en stor opgave på jobbet. Det kan også være fordi du har prøvet at ende med at stå alene med opgaven selvom om der var flere i klanen der var friske i starten, og den oplevelse vil du ikke have igen. Som klanleder er det lige så meget en kunst at give andre den store eller sjove opgave. Det kan vise sig at selv den mest forsagte i klanen vokser med opgaven og viser sig at være en stor styrke. Misbrug ikke din egen eller andres energi, men træn dig selv i at sige fra og til at spørge direkte i klanen hvem der vil have opgaven og vent, for hvis du lader spørgsmålet hænge lidt i luften og klanmedlemmerne tænker tanken til ende, viser det sig ofte at der er en eller flere der gerne vil være med, eller påtage sig opgaven. Fælles oplevelser Det er en god idé at have fælles oplevelser i klanen, og en oplagt måde at få fælles oplevelser på er at tage på tur sammen. Når klanen er af sted på tur, er alle samlet i længere tid, hvor I kan lave længerevarende og mere tidskrævende projekter, men hvor I også får rig lejlighed til at lære hinanden bedre at kende. En anden måde at skabe et fællesskab på er ved at afholde en kollektiv uge hvor I bor sammen i hytten og her opbygger en fælles hverdag for en afgrænset periode. Efter en tur vil jeres kendskab til hinandens ressourcer og formåen være anderledes, og jeres forståelse for hinandens Ansvar Forhast dig ikke når du kommer med et spørgsmål om hvem der vil være med vent lidt inden du igen taler og se hvad der sker. Hvem vil med i biffen K L A N E N S A R B E J D S F O R M 23

D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S K L A N E N S A R B E J D S F O R M Vi vinder sværdkamp næste år måder at arbejde på eller handle på kan være ændret. Det styrker fællesskabsfølelsen, og det kan være et godt løft for den enkeltes engagement at komme af sted på tur. Arbejde med andre klaner I din division, er der andre klaner som du kan tage kontakt til, så I kan lave noget fedt seniorarbejde sammen. Det at din klan mødes med andre klaner, kan både være med til at udvikle jer sammen og hver for sig. Det kan være med til at give din klan et friskt pust og nogle nye udfordringer, og det kan give jer alle en mulighed for at lave nogle projekter som I måske ellers ville være for få til. Hvorfor sidde i jeres eget klanlokale og ærgres over de begrænsede muligheder, hvis en anden klan sidder med de samme tanker? Hvis I altid holder møderne på samme måde og det tit ender med at det er de samme i klanen der sidder og arbejder mens andre bare snakker, vil I have glæde af at ændre på arbejdsformen eller omfordele nogle af opgaverne. Det gælder om at skabe en god og afvekslende hverdag i jeres klan og se nøje på de vaner I har for at finde ud af om de er gode og konstruktive eller om de sætter en dæmper på det gode initiativ. 24

K L - I N T R O Klanen sætter aftryk Har du tænkt over hvor mange ressourcer der er i din klan og din gruppe? Og hvad I som klan bruger dem til? Lader I klanens samlede viden og ressourcer komme gruppen til gode, får I mulighed for at præge den. I får samtidig mulighed for at bruge gruppen og dennes ressourcer i jeres daglige arbejde og planlægning. 25

D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S K L A N E N S Æ T T E R A F T R Y K Viden I din klan er der masser af viden og erfaring omkring spejderarbejde og måderne at lave spejderarbejde på. De fleste i klanen har sikkert været i gruppen i mange år og lært en masse gennem tiden i de forskellige grene. Nu skal frugten høstes og nye erfaringer gøres, så du og din klan fortsat kan bidrage til læring i gruppen for sådan kører hjulene rundt og rundt i en spejdergruppe. Din klan rummer masser af viden og erfaring om spejderarbejde brug den viden aktivt. Brug jeres viden ved klanmøder og på jeres ture, så I bliver ved med at udvikle jer og lære om det at være sammen i en gruppe fuld af forskellige evner og formåen. Gør det I synes er spændende, og sørg for at udfordre hinanden. Men brug også jeres viden ved at være en aktiv del af jeres gruppe og tag aktivt del i gruppens liv. Engagement i gruppen Ved at deltage aktivt i gruppen, og være en aktiv afdeling på lige fod med alle de andre afdelinger, kan I få glæde af erfaringsudveksling med de andre afdelinger og ikke mindst opbakning til arbejdet i jeres klan. Det kan også være at det skaber forståelse for jeres behov for lejlighedsvis økonomisk støtte til større projekter. Samtidig kan I som klan skabe engagement for jer selv og for resten af gruppen ved at deltage aktivt eller ved selv at lave gode arrangementer for resten af gruppen. Det er vigtigt at I som klan har tid og mulighed for at lave klanarbejde for jer selv men det kan også være en rigtig god oplevelse for en klan at lave et arrangement for andre. Og har I først kørt et godt arrangement af og fået ros for arbejdet, skaber det goodwill for jer i gruppen og sikkert også en lyst i klanen til at deltage aktivt når muligheden igen byder sig. Klanens profil i gruppen Har din gruppe et gruppeblad eller en hjemmeside på internettet hvor der er mulighed for at profilere klanen, så benyt dig af det. Det behøver ikke være dig der er den ansvarlige for jeres synlighed, men igen kan det være dig der sørger for at en anden i klanen er ansvarlig for at I bliver set, hørt og forstået. 26

K L - I N T R O Synligheden skaber interesse for din klans arbejde og position i gruppen, men det kan også give dig og dine klanmedlemmer en øget interesse for at gøre en forskel i som klan når I opdager at jeres tilstedeværelse gør en forskel for alle i gruppen. Som klanspejdere har du og din klan en vis forpligtelse til at være et godt forbillede og noget at se op til. Prøv at tænke over hvor mange år du selv har set op til klanen og til de muligheder og den frihed der er forbundet med at være klanspejder. Du bliver altså bemærket, betragtet og beundret på mange måder af de yngre spejdere i gruppen, og det skaber et behov for at du din klan er klar over hvad det vil sige at andre ser op til jer. Sørg for at du og din klan gør jeres bedste for at skabe et positivt image i gruppen og tænk over at I hele tiden er en omvandrende blinkende og lysende reklamesøjle. Brug gruppen Væn dig til at bruge din gruppe i dit arbejde for og i klanen. Benyt dig af de ressourcer en spejdergruppe altid rummer i kraft af alle de forskellige mennesker med forskellige civile baggrunde der har forbindelse til gruppen. Det kan være at din klan er i gang med et projekt hvor der er behov for et besøg på en virksomhed, eller det kan være I har brug for nogle ganske specielle og muligvis også dyre materialer som I har mulighed for at låne eller købe via jeres kontaktflader i gruppen. Ved ledermøderne i gruppen har du mulighed for at trække på erfaringer fra de andre ledere. Hvis du står midt i et dilemma eller måske har brug for lidt opbakning i en given situation, så sig til. Ledermøderne er ikke kun til positiv tilbagemelding om hvor godt det går, her må du også gerne sige til hvis det går skidt. Selvom de ledere du sidder sammen med ved ledermøderne er ældre end dig, har de sikkert stået i en tilsvarende situation, og det de allerhelst vil, er at øse af deres erfaringer eller give gode forslag til løsninger på dette og hint. Det er ikke et nederlag at stå frem og sige når noget er galt, men det er et nederlag ikke at stå frem, for konsekvensen kan være meget større end du kan forstille dig. Klanens rolle i gruppen Mange grupper har før eller siden haft problemer med at skaffe ledere nok til alle grene og det skaber et evigt dilemma for gruppernes klaner. Skal man som klan bidrage til at løse gruppens K L A N E N S Æ T T E R A F T R Y K 27

D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S K L A N E N S Æ T T E R A F T R Y K God idé Hvis gruppen mangler ledere, er det en god idé at I tager en diskussion i klanen om hvordan klanen bedst kan bidrage til at løse gruppens problemer. problemer ved at klanmedlemmerne bliver ledere, eller skal klanen ikke bekymre sig om gruppens ledermangel? Optimalt set skal enhver gruppe i Det Danske Spejderkorps kun have ledere som virkelig gerne vil være ledere, og som ikke har på taget sig lederjobbet af pligt. Men i realiteten har mange grupper af og til behov for en ekstra hånd, og her er klanerne en stor ressource. Hvis jeres gruppe har problemer med ledermangel, er det vigtigt at du som klanleder, og I som klan, bliver enige om hvor meget I kan og vil bidrage med. Naturligvis har alle medlemmer i en gruppe et medansvar for at få gruppen til at fungere bedst muligt, men som seniorer har I også ret til et selvstændigt klanarbejde. Hvis gruppen mangler ledere, er det en god idé at I tager en diskussion i klanen om hvordan klanen bedst kan bidrage til at løse gruppens problemer: Har nogen i klanen lyst til at blive faste ledere? Har klanen lyst til at lave et afløserteam? Kan klanen gøre andet for at aflaste de faste ledere? Anden hjælp kunne bestå i at lave weekendture, temadage eller andre arrangementer for hele gruppen. Hvis I selv brænder for idéen, vil I også kunne lave det som et rigtigt godt seniorprojekt. Som klan er I en vigtig del af jeres gruppe. Jeres gruppe har brug for jer og I har brug for den. Jeres eget arbejde i klanen er vigtigt, men det er også vigtigt at I som klan tager del i gruppens liv. Sæt mål for hvordan I vil fungere i gruppen, og hvad I vil huskes for og fortæl gruppens øvrige ledere om det. Husk at det er jeres seniortid, brug den fornuftigt på at lave noget godt seniorarbejde, tiden kommer ikke igen! 28

K L - I N T R O Økonomi Hvordan er det nu lige et budget laves? Hvor meget skal der beregnes til mad pr. dag og pr. person? Og hvordan bliver det hele så til et regnskab? Indhentning af tilladelser og hyttebestilling og søgning om økonomisk støtte til aktiviteter for klanen er en smal sag når man har prøvet det før. En velholdt klankasse giver økonomisk frihed. 29

D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S Ø K O N O M I Du bliver som klanleder ansvarlig for klanens forbrug af penge. En gang årligt skal alle afdelinger i gruppen aflevere et regnskab til gruppens kasserer; spørg i din gruppe hvornår. Det er en stor hjælp for dig at klanen vælger en klankasserer der holder styr på hvad I går og bruger af penge, og hvad I får af tilskud fra jeres egen klankasse og fra gruppen. Et godt udgangspunkt for ethvert godt regnskab er at lave et godt budget. Med budgettet i hånden kan du løbende holde øje med forbruget i forhold til de beløb der er afsat og dermed sikre dig at der ikke bruges flere penge end der er til rådighed. Hertil kommer opgaven med at holde styr på hvem der har haft hvilke udgifter, og hvordan de skal puttes ind i regnskabet. Endelig kommer opstillingen af selve regnskabet og afregningen med gruppen og de klanmedlemmer der har lagt penge ud. Budgetlægning Helt enkelt ser et budget således ud: Budget Indtægter: Deltagerbetaling (deltagerbetaling x antal deltagere) + eventuelt tilskud (fra gruppen, kommunen, divisionen, DDS, fonde eller lignende) = Indtægter i alt Udgifter: Leje af hytte eller lejrplads + Materialer + Mad + Transport + Andet = Udgifter i alt 30 God idé Det er en stor hjælp at lave et budget, så du har en realistisk idé om forholdet mellem indtægter og udgifter. Indtægter udgifter = resultat for turen Evt. underskud dækkes af klankassen, gruppen, eller?? Når du laver et budget for et arrangement, er det for at skabe dig et overblik over indtægter og udgifter. Derfor er det vigtigt at have et realistisk bud på hvor mange der deltager, så du kan beregne

K L - I N T R O hvor mange penge der kommer ind fra deltagerbetalinger, og hvor mange penge der skal bruges på mad og aktiviteter. Indtægterne til et arrangement vil primært bestå af deltagerbetalinger, men hvis du laver et større arrangement, kan du prøve at søge tilskud udefra, fx fra din gruppe eller fra en fond. Når du har et bud på indtægterne, er det tid til at se på udgifterne. Udgifterne kan opdeles i to grupper, alt efter om de er afhængige af deltagerantal eller ej. Skal I ud og leje en hytte, kommer den fx til at koste det samme uanset om I ender med at blive to eller ti. Det samme gælder for nogle typer af aktivitetsmaterialer, mens der i den anden kategori kommer ting som mad og transport med tog eller bus. Ø K O N O M I Det er altid svært at sætte konkrete tal ind i et budget, og derfor kan det være en stor hjælp at have en erfaren turplanlægger med de første par gange. Hvis du sørger for at snakke budgettet igennem med en erfaren person, er der større chance for at det er realistisk, og at I slipper for at stå med et underskud bagefter. Derudover har I mulighed for at bede jeres gruppe om en underskudsgaranti på baggrund af budgettet. Madbudgettet cirka 50 kr pr. person pr. døgn Madbudgettet er altid en vigtig post som afhænger meget af hvilke planer I har. Alt efter om I skal leve af pasta og ketchup, eller I skal prøve at lave helstegt oksemørbrad i jordovn, skal der afsættes meget forskellige beløb til maden. Til en normal blandet spejderkost kan man dog ofte regne med cirka 50 kr pr. person pr. døgn. Du skal huske at have så mange kendte udgifter med som muligt, da det giver det mest klare indtryk af hvad prisen pr. deltager skal være for at arrangementet løber rundt. Laver du regnskabet i et regneark, kan du nemt justere deltagerprisen indtil du finder den pris hvor indtægterne stemmer med udgifterne til arrangementet. Regnskabet For at arrangementet kan ende med et godt regnskab, er det vigtigt at holde øje med udviklingen løbende. Du kan ofte ikke lave selve regnskabet før arrangementet er slut, men det er vigtigt at få samlet alle boner og bilag ind undervejs. Hvis du gør det, er du for det første sikker på at få dem, og for det andet er du sikker på hvem der gav dig hvad og hvornår. 31

D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S Ø K O N O M I Hvis regnskabet løber over en længere periode, enten op til turen eller under en længere lejr, kan du med fordel prøve at skabe overblik engang imellem. Hvis du gør det, kan du hurtigt sammenligne med budgettet og vurdere om der er råd til den ekstra dyre dessert, eller I måske lige skal overveje at spare hvor I kan. På samme måde gælder det naturligvis med pengene til aktivitetsmaterialer, der ofte kan være svære at lave et præcist budget over, og derfor kan have større udsving end du forventer. Når du sætter det endelige regnskab op, er det vigtigt at det er til at overskue. Du skal sætte indtægter og udgifter op mod hinanden og regne ud om arrangementet gav overskud eller underskud. Når du begynder at få forskellige bilag ind, skal du give dem numre og skrive dem ind i regnskabet. Grunden til at bilagene skal have numre, er at du så ved at du har noteret det enkelte bilag, og dermed er du sikker på der ikke bliver noget væk. Regnskabet skal sættes op på samme måde som budgettet, men nu skal de faktiske beløb skrives ind i stedet for dine bud i budget tet. Spørg jeres kasserer hvordan I plejer at sætte regnskaber op hos jer hvis du er i tvivl. 32 Næste gang din klan planlægger en tur, kan du let finde et regnskab frem og genbruge de poster i regnskabet der tit er ens. Dermed bliver det lettere og lettere at lave et nyt budget på baggrund af de beløb du kender fra tidligere arrangementer. Bestilling af hytte eller lejrplads Sørg for at være ude i så god tid som muligt når der skal bestilles en hytte eller en lejrplads til en tur. Det kan være meget hyggeligt at tage på tur i Tante Agathes sommerhus, men er det 117. gang og endnu en redning fordi tiden lige smuttede, begynder det måske at blive lidt trivielt. På internettet findes der forskellige steder at søge når I skal af sted på tur. På www.hyttefortegnelsen.dk kan du se de forskellige hytter og lejrpladser som spejderkorpsene råder over. Du kan få oplyst alle praktiske data om de forskellige steder, og flere er begyndt at have en kalender på deres egen hjemmeside hvor du kan se om der er ledigt eller om hytten allerede er udlejet den pågældende weekend.

K L - I N T R O Tilladelser Skal I på turen ud i den lokale skov, krydse andre lodsejeres marker eller have et skummelt natløb i bebygget område, så husk at få hentet tilladelser hos skovfogden, de berørte ejere eller politiet. Der kommer sikkert andre efter jer, så den der med at det er lettere at få tilgivelse end tilladelse dur ikke hver gang. Nogle steder kan spejdere allerede have gjort sig slemt bemærket På Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside (skovognatur.dk) kan du nemt finde den lokale skovfoged Tilladelse Sørg altid for at have tilladelse til at færdes på privat grund. Vi har alle et ansvar når vi optræder i uniform udenfor vores eget lokale. Ø K O N O M I Udlejeren af det sted I skal til, kan oplyse jer om de steder der skal informeres om jeres planer Det lokale politi har en information der nok skal viderestille dig til det relevante kontor. Økonomisk støtte Er din klan i gang med at planlægge en udlandsrejse eller besøg af en udenlandsk seniorklan? Uanset om I er i gang med planlægningen af en stor sommerlejr eller noget mere hverdagsagtigt som en spændende, men dyr klantur eller indkøb af noget ganske særligt udstyr eller værktøj, kan I søge om støtte til jeres projekt. Der findes mange fonde både inden for og uden for spejderbevægelsen, og din lokale kommune kan også være en mulighed. Har I ikke selv et bud på et sted at søge, så spørg i din gruppe. Måske har nogle af de andre ledere tidligere lavet projekter som de har søgt om tilskud til. Måske kender din gruppekasserer til søgning eller steder at søge der findes endda kurser i søgning hos fonde. Du kan også spørge i din division eller henvende dig på korps kontoret. Du skal bruge et godt gennemarbejdet budget når du søger pengene, da det altid er godt at vise at det er et seriøst projekt I søger støtte til. Får I sendt en ansøgning af sted, og kommer der et positivt svar om støtte, så sørg for at holde en stram snor i regnskabet, for du skal også bruge dokumentation over for det sted hvor pengene kommer fra. Der er mange muligheder for økonomisk støtte hvis man har en god idé og arbejder lidt for det. Lad det ikke være økonomien der bremser den gode idé i første omgang. 33

D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S Ø K O N O M I Klankasse En klankasse kan bruges til at betale for jeres ture, gaver til klan medlemmerne, til jeres julefrokost, at spare op til en tur til udlandet og så videre. Klankontingentet bestemmes af hvor meget klan kassen skal betale. Har I svært ved at holde penge i kassen så lav et budget hvor I medtager alle de pengekrævende aktiviteter I kan. På den måde kan I bregne hvad jeres klankontingent skal være. Gør det til en vane at skrive op hver gang i bruger af kassen og tag en snak hvis det aftalte kontingent ikke er nok. Har I styr på hvad I går og bruger pengene til, ved I også hvorfor kassen nogle gange er tom. Få styr på jeres klankasse og på de forskellige aktiviteter I har som inddrager gruppens økonomi. Det er ikke penge der giver de gode oplevelser, men de er ofte midlet til at nå noget. Har I styr på klanens økonomi, sparer I jer selv for bøvl med ufærdige regnskaber, men I står også bedre overfor resten af gruppen. 34