FlexNyt Indhold Våde og mudrede folde Kosttilskud til høns Anbefalede græsblandinger for 2013 Krav om kulfilter i førerhuset når du sprøjter Vintersædens tilstand netop nu Nyt biavlskursus Heste Våde og mudrede folde På fold hver dag Vand Grovfoder Hvem kender ikke de store problemer med våde og mudrede folde, men alle heste skal på fold hver dag trods besværlighederne. Mudder er ikke skadeligt for hesten, hvis det ikke er for dybt. De fleste folde har mudder ved leddet, hvor trafikken en størst. Her kan det anbefales, at mudderlaget fjernes og i stedet lægges f.eks. fliser, grus, støbt betonterrasse, knust beton eller lignende. Hesten skal altid have adgang til vand og grovfoder de mange timer, den er på folden. I en periode med frost kan vandslæberiet undgås ved investering i frostsikre vandkopper med ventil, der tømmer rørene helt for vand, når hesten har drukket, således at vandet ikke fryser til. Slangen til vandkoppen skal graves ned i det frostfrie jordlag 90 cm nede. For at undgå, at alt for meget grovfoder går til spilde, kan man bygge et foderbord, hvor hestene kan spise fra alle sider. Et foderbord kan stilles an på mange måder, men det vigtigste er, at hesten ikke kan få benene op i grovfoderet, og at alle heste kan spise i fred og ro. Det anbefales også, at det er så højt, at foder og gødning holdes adskilt, og heller ikke for højt, da hestens naturlige ædestilling er med hovedet nedad. Fjerkræ Lækkerbisken Kosttilskud til høns Det har altid været en lækkerbisken for høns at æde larver og insekter, som kommer indenfor deres rækkevidde. Foruden at det er en lækkerbisken, er det også kosttilskud med højt indhold af essentielle aminosyrer lyder det i en beskrivelse af projektet, som kaldes BIOCONVAL i Dansk Erhvervsfjerkræ.
Økologisk fjerkræfoder Projektets mål Hønsegødning bruges som vækstmedium for fluelarver, og herefter bruges fluelarverne som foder til hønsene. Tilbage er der en økologisk næsten lugtfri kompost. Baggrund for projektet er problemer for de økologiske fjerkræproducenter med at skaffe velafbalanceret foder til hønsene. Det økologiske fjerkræfoder er generelt underholdigt med hensyn til indhold af essentielle aminosyrer. Mangelfuldt foder resulterer i nedsat produktivitet og kan også være årsag til fjerpilning, kannibalisme og dødelighed. Det er derfor nærliggende at undersøge, om det kan lade sig gøre at producere larver i en mængde, som kan bidrage til at løse det økologiske fjerkræs ernæringsmæssige problemer. Når projektet slutter i 2014 skal et fuldskala anlæg til dyrkning af fluelarver på grundlag af gødning fra 3.000 høns være udviklet og demonstreret hos en dansk ægproducent. Fluelarvernes effekt på dyrenes produktivitet, velfærd og produkternes kvalitet, herunder smag og konsistens, skal være belyst. Kilde: Dansk Erhvervsfjerkræ Mark Anbefalede græsblandinger for 2013 De anbefalede frøblandinger til græsmarker for 2013 er nu på banen. Der er ikke sket ændringer på afgræsningsblandingerne bortset fra blandinger til geder. De største ændringer er sket på slætblandingerne, hvor der er kommet 3 nye til. Oversigten er vedlagt som bilag til dette FlexNyt. Blanding 45 er hævet med hensyn til indholdet af rajsvingel og alm. rajgræs. Der er samtidig reduceret i indholdet af rød- og hvidkløver. Disse ændringer skulle betyde, at blandingen vokser knap så hurtigt i foråret. Blanding 47, 48 og 49 er alle 3 nye blandinger. Blanding 47 er en blanding med et højt indhold af bælgplanter der bidrager med et stort udbytte i energi og protein. Der skal helst tages 4 5 slæt. Blanding 48 er en blanding, som er tilsat lucerne og derfor et rimeligt forhold mellem protein og energi. Der bør tages 3 4 slæt. Blanding 49 er en blanding, som er udviklet til bioenergi og kvier (og dermed nok også som slætblanding til kødkvæg). Blanding 58 og 59 til geder er tilsat lidt rødkløver på bekostning af hvidkløver og lucerne. Maskiner Kulfilter i førerhuset Krav om kulfilter i førerhuset når du sprøjter Det er et krav, at der anvendes kulfilter i traktorens ventilation. Kulfiltre kan enten købes ved din traktorforhandler, eller det kan købes via Østergaard filter på www.luftrens.dk. Østergaard kan levere til de fleste traktormærker i prislejer fra 1.200 til 2.500 kr. for et sæt. Disse filtre kan genoplades til ca. den halve pris, når de har været anvendt i 300 400 timer. Et par gode råd ved brug af kulfilter er: Anvend dem kun når du sprøjter, så holder de længst tid det slider hårdt på dem at anvende dem under eks. høst eller såning med meget støv. Så når sprøjten sættes af, tages filtrene ud når sprøjten sættes på, skal filtrene i.
Når de ikke anvendes, placeres de i en lufttæt plastpose. At anvende kulfiltrene er en god idé, da du sikrer dig mod sprøjtemidler i kabinen for dit eget helbreds skyld. Mark Slut med at så 15. oktober Jorden er sammentrykket Iltmangel ved rødderne Vintersædens tilstand netop nu Det våde vejr har gjort det til en udfordring af få tilsået markerne dette efterår tenderende til det ekstreme med nedbør i så lang en periode. Vi har nu passeret 15. oktober, og derfor skal der ikke sås mere dette efterår. Når vi kører rundt i landskabet, er der tydelige forskelle at se. De tidligst såede marker de første 14 dage af september står ganske pænt, trods den store mængde nedbør. I år var det rigtigt at komme tidligt i gang med såning. Marker sået omkring 18.-23. september blev udsat for en voldsom mængde nedbør straks efter såning, og havde endda fået lidt vand inden. Her er det tydeligt at se, at foragre er klappet helt sammen, og mange steder kan man tydeligt se såtraktorens hjul ned gennem marken (oftest med for højt dæktryk), hvori kornet ikke kommer op. Sammentrykningen af jorden har bevirket, at de store mængder vand ikke kunne drænes væk og stod derfor op over kernerne. De rådnede i stedet, og vi ser nu stribede marker. De sidst såede marker er endnu ikke alle steder kommet op, så deres status er svær at spå om, men vi kan frygte for nogen af markernes overlevelse. Vintersæden bliver gul og rødlig at se på de steder, hvor vand står og klemmer omkring rødderne og giver iltmangel. Det samme er gældende for vinterraps flere steder med rødlige nuancer. Vinterbyggen bliver også mange steder gullig at se på i disse dage. Netop nu skal den skifte rodnet, men den skal nok rette sig igen. Mark Nyt biavlskursus er summen af godt samarbejde Kurset henvender sig specielt til biavleren, der vil ud over begynderstadiet og have håndværket helt ind under huden. Det nye fælles kursus, der begynder i november, bygger ovenpå de gode eksisterende introduktionskurser i lokalforeningerne. NaturErhvervstyrelsen støtter projektet Nyt biavlskursus Det kræver både stor viden og tålmodighed at blive en god biavler. Derfor etablerer de fem danske biavlsorganisationer, Dalum Landbrugsskole og NaturErhvervstyrelsen sammen et nyt Basiskursus i biavl. NaturErhvervstyrelsen støtter udviklingen af kurset økonomisk gennem Midler til indsatser for honningbierne fra Grøn Vækst. NaturErhvervstyrelsen støtter også kurset det første år, så egenbetalingen bliver holdt nede, og kurset kommer godt i gang. Med et snart forestående generationsskifte er der brug for nye kræfter i dansk biavl. I NaturErhvervstyrelsen er vi derfor glade for, at foreningerne har dannet fælles front om at skabe et spændende basiskursus. Kurset skaber et stærkt fundament for biavlere, der vil arbejde med en grøn og samfundsøkonomisk betydelig håndværkstradition, siger Kristine Riskær, enhedschef for Planter i NaturErhvervstyrelsen.
Danskerne spiser 5.000 ton honning Hvordan får man mætte og sunde bier? Danskerne spiser årligt ca. 5.000 ton honning, hvoraf ca. halvdelen er fra danske bistader. Men bier producerer ikke bare honning, de små nyttedyr er også en vigtig brik i den grønne omstilling. Danske honningbier har et stort økonomisk potentiale, da de allerede i dag bestøver både marker og frugttræer for én milliard kroner årligt og laver honning til en værdi af ca. 100 millioner kroner. På Dalum Landbrugsskole lærer kursister konkret om praktisk biavl, succesfuld driftsteknik, driftsøkonomi, biernes fødegrundlag, simpel dronningeavl, fremtidssikret varroabekæmpelse, udfordringer på sygdomsfronten. For yderligere oplysninger om kurset kontakt Asger Clausen tlf. 21 27 34 40, Dalum Landbrugsskole. De fem biavlerforeninger bag kurset er Danmarks Biavlerforening, Danske Biavleres Landsforening, Erhvervsbiavlerne, Sammenslutningen af danske Erhvervsbiavlere og Dronningeavlerforeningen af 1921. Artiklerne er udarbejdet i samarbejde med medarbejdere i LRØ partner i Dansk Landbrugsrådgivning og udsendes til følgende DLBR-virksomheder: Djursland Landboforening, Jysk Landbrugsrådgivning, Sønderjysk Landboforening, Østdansk LandbrugsRådgivning, LandboNord og LRØ. Dette FlexNyt er udgivet tirsdag i den angivne uge. Ønsker du oplysninger om indholdet i FlexNyt, er du velkommen til at kontakte din rådgiver eller Eva Gleerup, Videncentret for Landbrug, Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N, tlf. 8740 5229