MAD-SVIN-ERI Hvad vi skal lave er nu er at vi skal være mad detektiver, vi skal undersøge hvor sund eller usund mad er. Du vil sikkert blive overrasket. 1. Hvad tror du er sund og usund mad? Du har nu taget 10 forskellige slags fødevarer, der skal helst være en blanding af hvad i tror er sund og usund mad. I skemaet herunder skal i, i gruppen snakke og diskutere om hvad der er sund og usund mad. Og i skal skrive dem i de felter herunder, hvor 1 er det sundeste og 10 er det usundeste. Hvad gør at mad er sundt og usundt? 1 sund 2 3 4 5 6 7 8 9 10 usund 1 GUS
Energi! I mad er der energi. Det er den energi, din krop bruger hele tiden. Det er eks. Når du løber, cykler eller bare sidder stille i skolen, ja så går når du sover bruger din krop energi. I noget mad er der meget energi og andet mad er der ikke så meget energi. Herunder skal i skrive hvilken mad i tror der er mest energi i. 1 er der meget energi i og 10 er der mindst energi i. 1 meget energi 2 3 4 5 6 7 8 9 10 mindst energi Nu skal vi så se på, hvor meget energi der er i de forskellige fødevarer. Energi står på fødevaren som KJ, det er en forkortelses af KILOJOULE. Når vi kigger på det tal der står ved KJ, så beskriver det hvor meget energi der er i. Nu skal i se på der hvor der står KJ per 100g. Hvis man ser på det tal, så kan man se hvor meget energi der i 100 gram. Skriv herunder hvor meget KJ der er i maden per 100 gram. Hvilken vare. 1 mange KJ 2 3 4 5 6 7 8 9 10 mindst KJ Her skal i så skrive KJ altså energien ind. 2 GUS
Forbrænding af energi. Når du har tygget og sunket din mad, går kroppen straks i gang med at lave den om. Det der var et æble eller en rugbrødsmad, bliver delt op i en masse små dele, som kroppen kan bruge. Det sker i kroppen En meget stor del af det du spiser, bruger den som brændstof. Ligesom en bil bruger benzin. På den måde kan man godt sige, at kroppen er en slags maskine. Jo mere energi kroppen skal bruge, jo mere brændstof skal der fyldes i den. Og når du bruger brændstoffet til at lave energi med, fx når du løber eller hopper, så siger man, at du forbrænder energi. Energiforbrænding Selv om du sidder stille forbrænder du energi din krop har brug for energi til at holde det hele i gang. Når du trækker vejret og når dit hjerte slår, forbrænder du energi. Men hvis du er fysisk aktiv, sætter du ekstra gang i din forbrænding. For når dine muskler arbejder, bruger de energi. Nu skal vi bruge en lommeregner. Vi skal se på hvor længe man skal løbe for at forbrænde energien, som der er i madvaren. Og det skal i så regne ud nu. Herunder er der et eksempel: Når man løber, brænder man ca. 42kJ af i minuttet. Eksempel: En Kinder Mælkesnitte vejer 28 g. og indeholder 1739 kj pr. 100 g. Den indeholder derfor 28g:100g*1739 kj = 486 kj. Der skal altså løbes 486KJ:42KJ = ca. 11½ minutter. 3 GUS
I har lige skrevet hvor mange KJ der er i jeres madvarer. Det skal i skrive igen i det nye skema og i række to, skal i så have regnet ud, hvor mange minutter i skal løbe for at forbrænde 100g. Det kan måske være lidt svært, men så skal jeg nok hjælpe jer. Men tag det KJ tal for 100g og divider det med 42, så får i antal minutter man skal løbe for at forbrænde den fødevare. Altså KJ/tal/100g divider med 42 = minutter. Brug evt. din mobil til at regne det ud. Hvilken vare og KJ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Hvor mange minutter for at forbrænde det. 4 GUS
Nu skal vi ud og svede med de fede Sådan gør I 1. Lav to kridtstreger med 20 meter imellem 2. Gå sammen i par. Den ene løber mellem stregerne i ti minutter. Man skal løbe så hurtigt man kan. Ved hver vending sætter du foden på stregen og rører jorden bag linjen med hånden 3. Du skal løbe i 15 sekunder og holde pause i 15 sekunder. Start fra der hvor du nåede til efter de 15 sekunder. Din makker giver signal til start og stop, brug evt. din mobil så du kan se tiden. 4. Din makker tæller, hvor mange baner du løber 5. Skriv ned, hvor mange baner, du når. Brug testarket. 6. Byt roller og gør det samme igen. Kridt og papir/testark for i ved Gustav. Sæt en streg for hver gang personen vender der hvor du står. 5 GUS
Det er så fedt, at spise fed mad! I mad er der også fedt. Det ved i sikkert allerede. Men hvor meget fedt er der egentligt i mad? Er det nødvendigt med fedt i mad? I fedt er der også energi, men den energi er ikke så god. Da den tager lang tid om at forbrænde. Vi er bare for fede I Danmark spiser vi mindre fedt, end vi gjorde før, men alligevel bliver flere og flere af os for tykke. Det skyldes, at vi ikke bevæger os så meget, som vi gjorde før. Og at vi spiser for meget i forhold til, hvor meget vi bevæger os. Så mange er overvægtige: 15% af alle børn og unge det svarer til at der i en klasse med 20 elever er tre overvægtige. Hver anden mand over 16 år Hver tredje kvinde over 16 år Et barn behøver kun at maden består af 10% fedt. Nu skal vi lige se på hvor meget fedt der er i den madpakke i har med. 6 GUS