Beredskab Fagmagasin fra Beredskabsforbundet Nummer 05 / september 2012 TEMA Førstehjælp & hjertestarter Frivillige deltog i brandslukninger Se mere på side 24 26 Mange opgaver til frivillige i Albertslund Se mere på side 20 BF-Stævne fyldt med nye udfordringer Over 400 frivillige deltog i Slangerup. Se mere på side 8 10 Se mere på side xx
LS Med cal
Indhold 3 leder Aftale mellem Falck og Beredskabsforbundet en styrkelse af frivilligområdet Falck og Beredskabsforbundet har indgået en rammeaftale omkring vilkårene for ansættelse af frivillige på timelønsbasis i Falck. Baggrunden er, at Falck ønsker at kunne timelønsansætte medarbejdere som ekstra mandskab i ekstra ressourcekrævende situationer, som fx storm, skybrud, snestorm og andre særlige vejrlig. Falck har derfor fundet det naturligt at rette blikket mod den store ressourcegruppe, som de frivillige i det kommunale redningsberedskab udgør. 04 I Beredskabsforbundet synes vi, at det er en god idé og har derfor indgået rammeaftalen af flere årsager: A. Med rammeaftalens vilkår om prioritering af de frivilliges indsatser har vi kunnet medvirke til at sikre, at de kommunale redningsberedskaber og beredskabscheferne altid har førsteprioritet og dispositionsretten. Når det gælder indsættelsen af de kommunale frivillige, kan beredskabschefen i en given situation således tilbagekalde frivillige, der p.t. arbejder som timelønsansatte for Falck. Dermed sikres det daglige beredskab. B. Vi mener, at samfundet med rammeaftalen sikres en større anvendelse af de frivillige, og dermed gør samfundets samlede beredskab mere robust og de lokale samfund mere selvhjulpne. C. Vi vil gerne medvirke til, at de frivillige, der ønsker at blive anvendt i større omfang end i dag, også får muligheden for det. Dermed forventer vi blandt andet en højere grad af rutine, end tilfældet er i dag i visse områder. Flere gange opleves det, at beredskaberne på trods af, at de har frivillige tilknyttet, ikke anvender egne frivillige fuldt ud, men henter ressourcer uden for kommunegrænsen. Derfor føler vi, at det vil være naturligt, at de frivillige kræfter vil kunne bruges af andre aktører inden for beredskabet, når behovet er til stede i krisesituationer. D. Når vi får muligheden for at få indflydelse på forhold for de frivillige som her vedrørende bl.a. uddannelse, materiel, uniformering og opgaveforhold deltager vi altid gerne for at sikre de bedste kår. 14 Rammeaftalen forpligter på ingen måde de frivillige, redningsberedskaberne og Beredskabsforbundet. Den skal alene ses som et værktøj til, at der kan indgås gode lokale aftaler, der kan bidrage til at gøre kommunerne mere robuste og selvhjulpne samt sikre beredskabets kapacitet til at håndtere krisesituationer. 30 R A SMUS DA HL BE RG Per Junker Thiesgaard Landschef SOLSTORM STORM 28 Indhold 04 06 Hjertestartere redder liv Frivillig brandmand reddede liv på vej til eksamen 08 BF-Stævne fyldt med nye udfordringer 11 Kort Nyt 12 Et robust og effektiv beredskab også i fremtiden 14 Udfordringer og tilpasninger i beredskabet 17 Flagdag 2012 i respektens tegn 18 Kontoret for beredskab 05 september 2012 32. årgang Udgivet af: Beredskabsforbundet Hedelykken 10 2640 Hedehusene Tlf.: 3524 0000 www.beredskab.dk bf@beredskab.dk Protektor: Hendes Majestæt Dronningen 20 22 Gennemtænkt beredskab Ringsted Brandvæsen fik kampagnen bagt i gang 24 Krævende indsats på Advedøreværket 26 Frivillige assisterede ved storbrand i Kolding 27 Beredskabsforbundet deltog ved Folkemødet på Bornholm 28 Hvordan reagerer samfundet på en katastrofe? 30 20 år med sommerlejr for polske børn Ansvarshavende redaktør: Direktør Per Kjærholt Oplag: 13.193 Medlem af Dansk Oplagskontrol Kontrolperiode 1/7-2010 30/6-2011 Redaktion: Kommunikationschef Mads Jakobsen Kommunikationsmedarbejder Line Nielsen Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i de indsendte indlæg. 32 På vej mod den robuste kommune 34 Europafestival i Frederikssund 36 Kort Nyt 37 En succes og en station på et tørt sted 38 Årsmøde i Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund 40 Landschefens Væg 42 Nyt fra regioner og kredse Abonnement: Udkommer 6 gange i 2012, pris kr. 200,Tidsskriftet udkommer den 29. i alle ulige måneder og tilsendes gratis til frivillige i redningsberedskabet, statslige og kommunale myndigheder, politi, bedriftsværnspligtige virksomheder samt politikere inden for stat, regioner og kommuner. R O M A N L INDH A R DT O G R INGH O F BeredskaB Fagmagasin Fra nummer 05 / september 2012 BeredskaBsForBu ndet TeMa Førstehjælp & hjertestarter Frivillige delt i brandslu og kninger Se mere på side 24 26 Mange opg til frivillig aver albertslunde i Se mere på side 20 BF-sTæ FyldT vne udfordmried nye nger Over 400 frivillige deltog i Slangeru Se mere på p. side 8 10 Deadline for næste nummer er mandag den 29. oktober 2012 Produktion og annoncer: Mediegruppen as Tlf.: 7584 1200 www.mediegruppen.net Se mere på side xx Forsidefoto: Mads Jakobsen 05 September 2012 Beredskab
4 Hjertestarter Af Mads Jakobsen Hjertestartere redder liv Ny generation på vej TEMA Førstehjælp & hjertestarter På trods af, at der kommer flere funktioner i hjertestarterne, så bliver de ikke mere komplicerede at anvende. Det, der sker i de første par minutter efter et hjertestop, kan betyde forskellen mellem liv og død. I lighed med resten af den elektroniske udvikling, så udvikles hjertestarterne også. De kan afgive flere informationer og bliver mere fuldautomatiske. Kun med henblik på at hjælpe med overlevelse. Cardiac Science er blandt de førende producenter af hjertestartere og lancerer nu den første hjertestarter, der i realtid kan give brugeren feedback og vejledning. Powerheart G5 leverer informationer, der kan hjælpe brugeren med at justere kompressionshastighed og dybde under Hjerte-Lunge- Redning (H-L-R). Samtidig kan hjertestarteren også afgive variabel energi i stødafgivelsen alt efter patientens behov. Hvis yderligere stød bliver nødvendigt, afgiver hjertestarteren automatisk en højere energiudladning end ved forrige stødafgivelse. Hvert sekund tæller Ifølge Jacob Kleberg fra Cardiac Science blev den nye Powerheart G5 blandt andet designet med fokus på det menneskelige reaktionsmønster i en typisk stresset førstehjælpssituation. Uanset om du er meget erfaren, eller du bruger en hjertestarter for første gang, giver den nye Powerheart G5 dig mulighed for at levere en effektiv Hjerte-Lunge- Redning så hurtigt og sikkert som muligt. Nu kan enhver førstehjælper med hjertestarteren automatisk afgive en tilpasset energi og udføre H-L-R ifølge de seneste guidelines. Med denne kombination vil der være større chance for at kunne betyde forskellen på liv og død, fortæller Jacob Kleberg. På www.hjertestarter.dk er der medio september 2012 registreret 6.798 hjertestartere. Efter indhentning af salgstal fra flere producenter af hjertestartere vurderes der at være ca. 16.000 hjertestartere i Danmark. Der er således næsten 9.000 hjertestartere, som ikke kan gøre gavn, når der foretages et opkald til alarmcentralen. Siden februar 2010 har det været muligt for politiets alarmcentraler at henvise til nærmeste registrerede og tilgængelige hjertestarter ved identificeret hjertestop. Korrekte oplysninger i databasen, hjertestarterens duelighed og tilgængelighed er naturligvis essentielle parametre. Derfor skal oplysningerne årligt kontrolleres og valideres. Samtidig anbefales det netop også, at hjertestarterne fortrinsvis bør opsættes i det offentlige rum, hvor de kan være tilgængelige 24 timer i døgnet. Beredskab 05 September 2012 10 % OVERLEVER HJERTESTOP Hvert år rammes cirka 3.500 personer af hjertestop uden for hospitalet. Omkring 300-350 af disse personer overlever altså cirka 10 procent. Chancen for at overleve et hjertestop stiger markant, hvis der hurtigt inden for få minutter ydes livreddende førstehjælp eventuelt med en hjertestarter. Ved hjertestarterhjælp inden for tre-fem minutter overlever 60-74 procent. Adskillige studier har dokumenteret, at størstedelen (60-80 %) af hjertestop uden for hospitalet forekommer i private hjem.
10405 VISION MARKETING 4036 0322 Practice makes perfect and saves lives Højderedning og faldsikring Skræddersyede kurser tilpasset DINE behov! Har du de nødvendige kompetencer til at redde liv og værdier? Falck Nutec har i mere end 40 år tilbudt sikkerhedstræning til offshore industrien, offshore vind industrien, den kemiske industri, den maritime industri, brand- og redningsenheder, forsvaret, offentlige institutioner og service industrien. Falck Nutec er en global virksomhed, der tilbyder samme kvalitet i basis og skræddersyede løsninger overalt i verden. Udover at være globalt førende i avanceret sikkerhedstræning tilbyder Falck Nutec også moderne kursus- og konferencefaciliteter sammen med hotelfaciliteter. Yderligere information Læs mere på www.falcknutec.dk eller kontakt Falck Nutec Esbjerg på tlf. +45 7612 1314. Velkommen til en livslang sikkerhedslæringsproces. Uglviggårdsvej 3 DK-6705 Esbjerg Ø Tel: (+45) 76 12 13 14 Fax: (+45) 76 12 13 13 falcknutec@falcknutec.dk www.falcknutec.dk
6 Frivillig redder liv Af line nielsen Frivillig brandmand reddede liv på vej til eksamen Den dag, Stig Lykou Christensen skulle op til den sidste eksamen, blev en noget anderledes dag, end han havde regnet med. Den 3. juli er 22-årige Stig Lykou Christensen ved at gøre sig klar til den sidste eksamen i mundtlig engelsk. Pludselig kommer hans mor løbende og råber på hjælp: Min mor råber: Kan du førstehjælp, kan du førstehjælp? Og så siger hun, at jeg skal skynde mig at komme ud foran, fortæller Stig Lykou Christensen, der løber ud til familiens indkørsel. Her ser han en tagdækker, der ligger i aflåst sideleje. Tagdækkeren har arbejdet på garagetaget og har pludselig fået det dårligt og er faldet om. Hans kollega har nu lagt ham i aflåst sideleje. Min far og kollegaen forsøger at komme i kontakt med ham, men han ligger bare og raller. Min far ringer til alarmcentralen. Pludselig kan jeg se, at tagdækkeren stopper med at trække vejret. Jeg vender ham om på ryggen og tjekker efter, og det er helt tydeligt, at han ikke trækker vejret, brystkassen bevæger sig slet ikke. Jeg hiver derfor hans bluse op og begynder at give hjertemassage. Jeg får hans kollega til at blæse, så jeg kan koncentrere mig om hjertemassagen, fortæller Stig Lykou Christensen, som er frivillig brandmand i Tønder Frivillige Brandværn og derfor har lært førstehjælp som led i uddannelsen. Ambulancen kommer Heldigvis kommer ambulancen hurtigt, idet der ligger en Falck-station på samme vej, som familien bor på. En af min makkere fra brandstationen er med, og han siger, at jeg skal fortsætte med at give hjertemassage. Redderne får sat stødpads på tagdækkeren, og hjertestarteren foretager en analyse, hvorefter den meddeler, at der skal stødes. Der bliver stødt en gang, og så fortsætter jeg med hjertemassagen. Til sidst vågner han, og redderne får ham hurtigt over på en båre og ind i ambulancen. Og nu har jeg travlt, for der er kun en time til min eksamen, og jeg skal hen på skolen og have printet notater ud, siger Stig Lykou Christensen. Af sted til eksamen Uden for skolen venter en klassekammerat, som Stig Lykou Christensen måtte afbryde et telefonopkald fra tidligere, da han skulle ud og hjælpe tagdækkeren. Kammeraten troede ikke rigtig på ham, da han sagde, at han måtte afslutte samtalen for at hjælpe en bevidstløs, men nu hjælper hun ham med at falde lidt ned og få printet notaterne ud. Det er virkelig svært at koncentrere sig. Jeg forsøger at læse på det, men det er umuligt. Men så tænker jeg, at jeg simpelthen ikke gider bede om udsættelse. Nu skal det bare overstås, så jeg går ind til eksamen og siger til censorerne, at det godt kan være, at jeg er lidt ved siden af mig selv, for jeg har lige givet hjertemassage. De siger, at jeg bare skal tage det helt roligt, og jeg får kæmpet mig igennem. Og jeg fik da et 10-tal, så det var jo ikke så dårligt, fortæller Stig Lykou Christensen, der har været frivillig brandmand i omkring 2½ år. Drømmen er at blive redder Med eksamen veloverstået kan Stig Lykou Christensen nu fokusere på at søge job. Han vil gerne være redder, og han er faktisk i gang med at skrive en ansøgning til Falck: Drømmen er at blive redder hos Falck her i Sønderjylland, så jeg kan blive boende i Tønder og dermed fortsætte som frivillig brandmand. Interessen for redningsberedskabet har han haft så længe, han kan huske, og da en af hans venner blev frivillig brandmand, tænkte han, at det ville han også være: Jeg har været med på stationen et par gange, og så var jeg der jo ind imellem, når hans alarm gik, og det var jo ret spændende, beretter Stig Lykou Christensen, der også kan fortælle, at han slet ikke tænkte, men bare handlede, da han skulle yde førstehjælp. Jeg nåede vist lige at tænke 30 / 2 (30 brystkompressioner og 2 indblæsninger, red.), men så gik jeg bare i gang. Man er nødt til at handle, for hvis man ikke gør noget, så dør personen næsten med sikkerhed. Og det er jo ikke ligesom, når man øver sig på førstehjælpsdukken. Brystkassen giver sig og knirker, men man sidder jo med et liv i hænderne, så man må handle, slutter den unge helt. Beredskab 05 September 2012 TEMA Førstehjælp & hjertestarter
Landsrådsmøde 2012 7 www.helpansafety.dk Skeevej 107, 4370 St. Merløse tlf.: 57 60 01 11 e-mail: helpan@helpan.dk FRx hjertestarter... hjertestarteren, der er designet til at blive brugt - der hvor behovet er. Samme elektroder til voksen og barn Tåler vandstråler Tåler belastning på op til 250 kg Er støvtæt Passer ind alle steder i industrien, våde områder, håndværkerbiler, byggepladser, boligforeninger ect. Trådløs Resuscie Anne - en unik løsning til at vedligeholde eksempelvis nødbehandlere Har du Resuscie Anne kan den opgraderes med trådløst modul Systemet giver 100% feedback på kompressioner og indblæsninger Vælg om der skal trænes fuld HLR, kun kompressioner eller kun indblæsninger/ventilering med maske Følg brugerne og scorer fra træning til træning Resuscie Anne kan monteres med traumer og kan bruges til træning i førstehjælp, forflytningsteknik, frigørelse ect. Bestil en demonstration - så kommer vi ud til jer. ring 57 60 01 11 mandag-torsdag 08.00-17.00 fredag 09.00-12.00 04 Juli 2012 Beredskab
8 BF-Stævne 2012 Af Line Nielsen og Mads Jakobsen BF-Stævne fyldt med nye udfordringer Lørdag morgen den 8. september stod over 400 frivillige fra redningsberedskabet klar til at dyste mod hinanden på idrætspladsen i Slangerup. Humøret var højt, og alle så frem til nogle spændende dage med kammeratskabet i højsædet. I år var der ændret lidt ved nogle af disciplinerne, og temaet var Vi hjælper beredskabet og Danmark i ekstreme vejrsituationer. Dette indebar dyst i seks forskellige discipliner: Tørke (brand), Storm (redning handlebane), Sne (indkvartering og forplejning), HAT (Håndtering af tilskadekomne), Kombi når hjælp er en æressag og 5-kamp med skybrudstema. Noget for enhver Til åbningen af stævnet var der taget opstilling på pladsen, hvor musikken blev leveret af Beredskabsforbundets Musikkorps. Både borgmester Ole Find Jensen og beredskabschef Kim Lintrup var glade for at se så mange frivillige, som var kommet for at deltage i stævnet, og de var begge imponerede og stolte over det store arbejde, som Det Supplerende Frivillige Beredskab i Frederikssund havde gjort for at få stævnet op at stå. Landschef Per Junker Thiesgaard takkede også de frivillige fra Frederikssund for den store indsats, og han glædede sig til at se de frivillige i aktion på banerne. På pladsen var der sørget for underholdning til både store og små, og der var bl.a. udstillinger fra Dansk Søredningsselskab, Københavns Brandvæsen, Skadeservice Danmark og Sikkerhedsbutikken. Der var også hoppeborge, minibiler og boldspil til underholdning for de mindste. Forplejning gik til Røde Kors-lejr Omkring 27 byer og over 400 deltagere skulle dyste i en eller flere af de seks discipliner. Og der blev knoklet og puklet rundt omkring på banerne. I år var der blevet oprettet et hold for holdløse på tværs af kredsene, så frivillige havde mulighed for at deltage, selvom man måske ikke kunne samle et helt hold blandt kredsens egne frivillige. I disciplinen Sne (Indkvartering/Forplejning) skulle de seks deltagende hold tilberede en kinesisk kødret til 100 personer pr. hold. Disciplinen var inspireret af en særdeles snefyldt juleaften på Bornholm forrige år, hvor mange personer strandende på øen, og man måtte indkvartere samt sørge for forplejning, indtil færgerne kunne sejle igen. På parkeringspladsen foran idrætscentret blev der således fyret op, snittet, hakket og tilberedt blandt de seks Beredskab 05 September 2012
BF-Stævne 2012 9 I år var der blevet oprettet et hold for holdløse på tværs af kredsene, så frivillige havde mulighed for at deltage, selvom man måske ikke kunne samle et helt hold blandt kredsens egne frivillige. hold, der stillede op til disciplinen. Da konkurrencen var slut, kom Dansk Røde Kors for at hente maden og bringe den til Auderødlejren nær Frederiksværk, hvor der samme dag blev afholdt Asyl Cup for omkring 600 deltagere. På den måde gik intet mad til spilde, og man støttede samtidig en god sag. Opgaver gav sved på panden Ude på banerne var der også stor aktivitet, og der blev konkurreret på livet løs. I disciplinen Storm dystede otte hold. Der var fem momenter, der skulle forceres: Gennembrydning, afstivning af etagedæk, bjærgning, redning fra etager og båretransport. Der blev savet, afstivet, trukket biler, sat stiger op, bjærget dukker, og deltagerne så ikke ud til at fryse, da de returnerede til start! Overalt på banerne var der god stemning, og det gode kammeratskab var i top. Der blev grinet med hinanden på en meget blæsende, men dog tør septemberdag, der bød på enkelte solstrejf. I brandkonkurrencen Tørke skulle deltagerne foretage en B-C-udlægning, indtrængning i bygning, personredning, slukningsopgave, flaskeskifte samt førstehjælp. Konkurrencen var bygget op som en ganske almindelig hverdagssituation. Der blev kæmpet med at få rullet slangerne sammen og rullet dem ud igen på de to baner. I alt deltog 13 hold i konkurrencen. Indsats ved trafikulykker Disciplinen HAT (Håndtering af tilskadekomne) var bygget op omkring en soloulykke med en motorcykel. Deltagerne skulle således håndtere en tilskadekommen motorcyklist og finde ud af, hvilke skader figuranten havde pådraget sig. Der deltog 13 hold, og Beredskabsstyrelsen Hedehusene satte sig tungt på denne disciplin, idet de løb med de første to pladser. Konkurrencen Kombi når 05 September 2012 Beredskab
10 BF-Stævne 2012 Per Junker Thiesgaard Landschef, Beredskabsforbundet Ole Find Jensen Borgmester, Frederikssund Kim Lintrup Beredskabschef, Frederikssund-Halsnæs Brandog Redningsberedskab hjælp er en æresag havde det største antal tilmeldte hold, idet 18 havde valgt at stille op. Den var opbygget som en handlebane med følgende momenter: Starteftersyn af bil Stands ulykken Hjulskifte Livreddende førstehjælp samt en afsøgningsopgave. Og især den sidste opgave gav lidt problemer, da det ind imellem skulle vise sig meget svært at finde de små brikker til pulsespillet blandt det udspredte halm. På et tidspunkt måtte flere hold samt dommere således på knæ for at lede efter den sidste brik, inden næste hold kunne komme i gang med eftersøgningen. Et miks af discipliner 5-kamp-konkurrencen tiltrak seks hold, som skulle igennem en kombination af de forskellige discipliner. Til at starte med skulle holdet opstille et ståltreben og løfte en 100 kg tung spand op, så skulle de lænse et 10 m 3 kar for vand, yde førstehjælp til en tilskadekommen, håndtere et feltkøkken, og til sidst skulle holdet pumpe vand fra en tønde. Tidligere på dagen havde ungdomsbrandkorps fra København og Frederikssund ligeledes gennemgået banen som en del af et teambuildingforløb, der var blevet planlagt af stævnegruppen. Lolland fik Goodwill-pokalen. Overdommer Tine Overby fra Beredskabsstyrelsen Hedehusene fortæller hvorfor: De gik til alle opgaver med gejst og højt humør. Og det blev bemærket flere steder. Generelt var der en god stemning og holdånd blandt alle deltagerne, og der var mange hold, der hjalp hinanden og heppede på hinanden, men Lolland tog alle udfordringer med et smil, var positive og havde et godt sammenhold. Overalt på banerne var der god stemning, og det gode kammeratskab var i top. Der blev grinet med hinanden på en meget blæsende, men dog tør septemberdag, der bød på enkelte solstrejf. Pokalvinderne Tørke (brand): 1. Ringkøbing-Skjern 2. Skanderborg 3. Aalborg 2 Storm (redning og handlebane): 1. Kalundborg 2. Randers 2 3. Ringkøbing-Skjern Sne (indkvartering og forplejning): 1. Horsens 2. Herning 3. Skanderborg HAT (Håndtering af tilskadekomne): 1. BRS Hedehusene 1 2. BRS Hedehusene 2 3. Aalborg 1 Kombi: 1. Region Syddanmarks regionsledelse 2. Aalborg 7 3. Region Sjællands regionsledelse 5-kamp: 1. Skanderborg 2. Djursland 3. Lolland 1 Goodwill: Lolland Beredskab 05 September 2012
Kort Nyt 11 Kort Nyt Årets Beredskabsbillede 2012 Deltag i Beredskabsforbundets fotokonkurrence om Årets Beredskabsbillede 2012. Hvordan vil du beskrive dit beredskab, hvis det skal gøres visuelt? Skal det være med fokus på indsatsen? Eller er det kammeratskabet? Er det en øvelse, der viser, hvad I er gjort af? Et stemningsbillede? Mulighederne er mange. Vi præmierer de billeder, som fortæller noget om det danske redningsberedskab. Præmier 1. præmie: Apple ipad 2. præmie: Kroophold (Værdi kr. 1.500,-) 3. præmie: Gavekort til Fona (Værdi kr. 500,-) Gaverne kan ikke ombyttes til kontanter Seneste frist for indsendelse af billeder er onsdag den 31. oktober. Vinderen får direkte besked og offentliggøres i BEREDSKAB 06, November, 2012. Regler Alle med tilknytning til redningsberedskabet kan deltage Billederne skal være i JPEG/JPG format (høj opløsning/ikke komprimeret) og skal kunne bruges til tryk Ved indsendelse af billede giver du Beredskabsforbundet lov til vederlagsfrit at bringe dit billede i BEREDSKAB og på www.beredskab.dk Beskriv kort hvad billedet illustrerer Husk at angive navn, adresse og telefonnummer Billedet skal være taget i 2012 Eksplosiv stigning i ansøgninger efter 11. september På en normal dag får Beredskabsforbundet omkring 5-10 ansøgninger fra folk, der ønsker at være deltidsbrandmænd. I dagene efter tirsdag den 11. september, hvor en række udsendelser blev vist i fjernsynet til minde om terrorangrebet i 2001, søgte mere end 100 personer. Der er ingen tvivl om, at mediernes fokusering på terrorangrebet i 2001 stadig vækker et eller andet i folk. I dagene efter er antallet af ansøgningerne via blivbrandmandnu.dk steget med mere end 800 %, så det er en klar indikation på, at folk ønsker at gøre en forskel. Terrorangrebet minder os om, at hverdagens helte er med til at gøre en forskel, redde liv og værdier. Det er der mange, der gerne vil være en del af. Dermed oplever vi det store ansøgningsantal i de her dage, mener Mads Jakobsen, kommunikationschef i Beredskabsforbundet. Antallet af ansøgninger taler sit tydelige sprog: I 2011 modtog Beredskabsforbundet 1.251 ansøgninger. Foreløbigt er der medio september for 2012 modtaget 1.572 ansøgninger. Mød Beredskabsforbundet på Facebook Få nyheder og andre informationer på Facebook. Her har du mulighed for at møde folk fra hele landet med interesse for redningsberedskabet. Klik ind på www.facebook.com/ Beredskabsforbundet MØD BEREDS WWW.FACEBO 05 September 2012 Beredskab
12 FKB Årsmøde 2012 Af Mads Jakobsen Et robust og effektivt beredskab også i fremtiden På FKB Årsmødet holdt kontorchef Pernille Vedsgaard Langeberg tale på vegne af forsvarsminister Nick Hækkerup, der havde været nødsaget til at melde afbud. På vegne af forsvarsministeren blev der på FKB Årsmødet, der blev afholdt i Fredericia den 22. - 24. august, udtrykt stor tilfredshed med det danske redningsberedskab. Det er et sikkerhedsnet, som danskerne trygt kan stole på. Vigtigheden af redningsberedskabets arbejde, har jeg også som borger ligesom alle andre oplevet i hverdagen. Jeres arbejde er afgørende, når det brænder, når der er voldsomme skybrud, når der er sne i større mængder osv. Jeres arbejde drejer sig grundlæggende set om at redde liv og sikre vores samfundsværdier. Et større ansvar kan man næppe påtage sig, sagde Pernille Vedsgaard Langeberg, der er kontorchef for Beredskabskontoret. Analyse af beredskabet En vigtig del for beredskabets udvikling kommer i de kommende år til at bygge på analysen af det samlede redningsberedskab, som netop er ved at være færdig. Den vil både have indflydelse på det statslige og kommunale beredskab. Som I ved, er der igangsat en analyse af det samlede redningsberedskab. Analysen er en del af forberedelserne af den kommende aftale om redningsberedskabet. Det er først og fremmest en aftale, der sætter rammerne for det statslige beredskab, altså Beredskabsstyrelsen. Men aftalen er også vigtig for jer, for Beredskabsstyrelsen varetager, som den statslige myndighed for beredskabsområdet, en lang række af opgaver, der har betydning for det kommunale redningsberedskab, fx tilsyns- og rådgivningsopgaver, uddannelse og operative opgaver og meget mere. Politikerne har besluttet, at analysen skal se på det samlede redningsberedskabs opgaveløsning og struktur. En grundig analyse af det statslige redningsberedskab giver bedst mening, hvis den ses i sammenhæng med det kommunale redningsberedskab. Det er generelt set værd at kigge på, hvordan vi totalt set får mest muligt ud af ressourcerne i det samlede redningsberedskab. Men det giver endnu mere mening netop nu set i lyset af de generelle besparelser, som den offentlige sektor gennemgår. Det er vigtigt for mig at fastslå, at analysen ikke skal ses som et udtryk for en opfattelse af, at redningsberedskabet i Danmark sløser med pengene, eller at der generelt er store problemer tværtimod kan vi være stolte over vores redningsberedskab. Men det betyder ikke, at vi kan læne os tilbage og hvile på det gode arbejde og rygte. Det er altid vigtig at undersøge, om tingene kan gøres bedre og mere effektivt, ellers går udviklingen simpelthen i stå. Vi må derfor være åbne overfor, om der er andre metoder eller muligheder for at lave et endnu bedre redningsberedskab. Der er to centrale aspekter i analysen. Det ene aspekt omhandler omkostningseffektivitet, der på dansk betyder, at der er tale om en budgetanalyse med fokus på effektiviseringer inden for det nuværende redningsberedskab. Det andet aspekt drejer sig om at sikre, at vi også fremover skal have et robust, fleksibelt og tidssvarende redningsberedskab. Det betyder, at redningsberedskabet også fortsat skal kunne håndtere den ekstraordinære hændelse ved siden af alle dagligs hændelserne. De to aspekter peger ikke nødvendigvis i samme retning på alle områder. Derfor skal konsulentfirmaet, der gennemfører budgetanalysen, bl.a. også opstille alternative modeller for strukturen i redningsberedskabet. Vi har vægtet, at analysen skal være solidt fagligt funderet og have fokus på, at vi fortsat skal have et forsvarligt redningsberedskab. Det er helt afgørende, at danskerne forsat kan være trygge ved redningsberedskabet. Jeg har stor forståelse for, at I efterspørger resultaterne af analysen. Men som I nok ved, så er analysen endnu ikke færdigbehandlet, så vi må væbne os med tålmodighed. Jeg vil dog gerne benytte lejligheden til at sige tak til jer alle og kommunerne som helhed for jeres positive indstilling til analysearbejdet og for jeres samarbejdsvillighed. Den er afgørende for, at analysen kan give et retvisende billede af hele redningsberedskabet og dermed udgøre det bedst mulige beslutningsgrundlag for vores politikere, sagde Pernille Vedsgaard Langeberg. Foreløbigt er det forventeligt, at der senere på året indgås et nyt beredskabsforlig med en løbetid på fire år. Udfordringer i fremtiden Udviklingen i samfundet kræver tilpasning og uddannelse. Viften af opgaver og viden, som beredskabet skal kunne håndtere, bliver ikke mindre i fremtiden. Derfor er effektivitet også en nødvendighed for, at beredskabet anvender sine ressourcer mest hensigtsmæssigt i fremtiden. Der skal både være plads til at håndtere de små dagligdags hændelser og de store, omfattende og langvarige katastrofer. Det kræver spændvidde og fleksibilitet. Omkring dette sagde kontorchefen blandt andet: Men hvad vil det egentlig sige at have et effektivt, forsvarligt og tidssvarende beredskab? Det er et beredskab, der er i stand til at håndtere de nye udfordringer og risici på effektiv vis. Det gælder både i forhold til det daglige forebyggende Beredskab 05 September 2012
FKB Årsmøde 2012 13 arbejde, og når der opstår konkrete hændelser. Det er et beredskab, hvor vi nyttiggør alle ressourcer, så samfundet bliver så robust som muligt. Skal man opnå det på effektiv vis, kræver det, at den enkelte borger hjælper til og tager ansvar for sin egen sikkerhed. Det er derfor vigtigt, at vi fortsat har fokus på at støtte borgernes selvhjulpenhed. Her er det forebyggende arbejde med brandalarmkampagner et rigtig godt eksempel. Det er et beredskab, hvor vi inddrager de frivillige. De har et helt utroligt engagement og er parate til at bruge deres fritid på at hjælpe andre. Jeg har efterhånden mødt mange frivillige, og jeg er fuld af beundring over deres engagement. De går op i arbejdet med liv og sjæl. En sådan unik ressource skal vi sørge for at anvende bedst muligt, sagde Pernille Vedsgaard Langeberg. Skal kunne håndtere katastrofen Beredskabet skal være bredt nok til at kunne håndtere alle former for ulykker og katastrofer. Både de små og de store. Det kræver uden tvivl ressourcer. Men ressourcer der anvendes effektivt. Med andre ord nytter det ikke, at vi kun dimensionerer redningsberedskabet efter de, små, ofte forekommende hændelser. Vi skal til enhver tid kunne håndtere den uventede store katastrofe. Her er det vigtigt, at vi også i fremtiden samarbejder om en faglig og ressourcemæssig fornuftig opgavefordeling mellem statslige og kommunale redningsberedskab. Alt andet vil være samfundsøkonomisk uansvarligt. Et effektivt, forsvarligt og tidssvarende redningsberedskab er derfor også et beredskab, som har fokus på at udvikle samarbejdsrelationerne både internt, mellem stat og kommune og med eksterne aktører. Jeg mener, vi har en pligt til at tænke ud af boksen og være åbne over for nye idéer, der kan sikre en optimal udnyttelse af alle ressourcer. Det skylder vi borgerne, pointerede Pernille Vedsgaard Langeberg. Hun fremhævede i denne sammenhæng specielt de naturskabte katastrofer. I Danmark har vi en udfordring i forhold til, at vejret bliver voldsommere. Vi har i de seneste år mærket sne, storme og ikke mindst skybrud i rigelige mængder. Vi kan forvente et varmere og vådere klima med flere ekstremer. Derfor skal vi sikre, at driften i samfundet kan opretholdes i videst mulige omfang. Derfor ser Forsvarsministeriet positivt på de nye forebyggende og afhjælpende initiativer, der er iværksat i den seneste tid. Vi skal selvfølgelig først og fremmest tage det alvorligt, fordi det kan udgøre en fare for befolkningen, men også fordi det rent samfundsøkonomisk giver mening. Regningen fra skybruddet i Københavnsområdet på ca. 4,5 mia. kroner kan jo ikke ligefrem kaldes lille. Det nytter ikke, at vi kun dimensionerer redningsberedskabet efter de små, ofte forekommende hændelser. Vi skal til enhver tid kunne håndtere den uventede store katastrofe. 05 September 2012 Beredskab
14 FKB Årsmøde 2012 Af Mads Jakobsen Udfordringer og tilpasninger i beredskabet Beredskabsstyrelsens direktør Henning Thiesen holdt tale om fire temaer i samfundet på dette års FKB Årsmøde: Forebyggelse, planlægning, uddannelse og evaluering. Indledningsvist fastslog Henning Thiesen, at han ikke havde nyt om et forhåbentligt flerårigt forlig. Så hvad fremtiden konkret bringer for redningsberedskabet, må fortsat stå hen i det uvisse. Derfor kunne han tage fat på regeringsgrundlaget, der fortsat siger, at der skal være et robust og fleksibelt beredskab. Det kan de fire hovedtemaer være med til at skabe. Han lagde ud med fokus på forebyggelse. I den ideelle verden sikrer vi gennem forebyggelse, at ulykker ikke opstår, at mennesker ikke skades, og at alle til enhver tid kan færdes uden fare for liv eller ejendom. Virkeligheden er knap så idyllisk. Effektiv forebyggelse kan dog bidrage til at nedbringe sandsynligheden for, at ekstraordinære hændelser indtræffer, eller at de får uacceptabelt høje konsekvenser, hvis de indtræffer. Forebyggelse bidrager dermed til at gøre samfundet robust. Det er et fælles ansvar. Som borgere må vi sørge for at indrette vores hjem og vores adfærd, så der ikke er unødig risiko for ulykker. Har vi sat røgalarmer op? Sætter vi rengøringsmidlerne et sted, hvor små børn ikke kan få fat på dem? Kender vores børn faren ved ild? Jeg glæder mig over at se, at flere og flere kommuner bakker op om kampagner og informationsaktiviteter henvendt til borgerne om brandforebyggelse, sagde Beredskabsstyrelsens direktør fra talerstolen. Han påpegede også, at erhvervslivet skal indrette sig, så risikoen for brand og ulykker bliver mindst mulig. Udviklingen i erhvervslivet er dynamisk og omfatter blandt andet nye bygningskonstruktioner, ny teknologi og store infrastrukturanlæg. Beredskab 05 September 2012
FKB Årsmøde 2012 15 Af Mads Jakobsen Beredskabsforbundet på FKB Årsmøde Også i år var Beredskabsforbundet repræsenteret med en stand på FKB Årsmøde. Temaerne var den nye befolkningsuddannelse i forebyggelse og hvervekampagnen af deltidsansatte og frivillige brandfolk Bliv Brandmand Nu. Der var stor interesse fra kommunernes og brandvæsnernes side for begge dele. Og alle konsulenter på standen betragtede årsmødet som en stor succes. Mange kommuner viste stor interesse for vores befolkningskursus i forebyggelse, som nu er blevet et landsdækkende kursustilbud fra nytår. Flere steder er der stor fokus på forebyggelse, og her kan vores kursustilbud være et ekstra element på dette område, fortæller konsulent Benthe Petersen, der tilføjer, at det eneste arbejde, som kommunerne vil få i forbindelse med forebyggelseskurset er at stille undervisningslokale til rådighed for Beredskabsforbundets instruktører. Også kampagnen for hvervning af deltidsansatte og frivillige brandfolk Bliv Brandmand Nu havde et par travle dage i Odense. De lokale hvervekampagner har kørt mange steder efterhånden, så det var vigtigt både at få fulgt op på dem, men samtidig også at få sat skub i nye kampagner. Derfor var årsmødet et godt sted for os at få gjort endnu mere opmærksom på de muligheder, der ligger i at køre lokale hvervekampagner, fortæller Henrik Stage, der sammen med Jesper Koch er de to konsulenter, der hjælper brandvæsnerne rundt omkring i landet med at planlægge og gennemføre lokale hvervekampagner. Det nødvendiggør overvejelser om, hvilke brandforebyggende foranstaltninger og aktive brandsikringstiltag der skal være krav om fremover. For at være klar til forebyggelse og på forkant med udviklingen er det vigtigt med dialog. Det sker blandt i Udvalget for Forebyggelse og i Frivillig Forebyggelse, Information og Hvervning. Råd og vejledning fra Beredskabsstyrelsens side er også et vigtigt element i at sikre videndeling, der kan være til gavn for alle. Som myndigheder udfordres vi også på andre måder af den samfundsmæssige udvikling. Fremtiden byder for eksempel på flere nye alternative energiformer. Det kan være brint eller elforsyning til biler, solceller på huse, naturgas til skibe, og biobrændsler som træpiller og bioethanol. Alle vil udvikling ingen vil forandring har Kierkegaard meget rammende sagt, 05 September 2012 Beredskab
16 FKB Årsmøde 2012 og det er rigtigt, at udviklingen stiller krav til os om forandringer. Udviklingen fordrer en til stadighed ajourført viden og matchende kompetencer, så vi kan være på forkant med de afhjælpende foranstaltninger, og med forebyggelse af brand- og eksplosionsulykker. Beredskabsplanlægning Det robuste beredskab afspejles for det andet i planlægningen af redningsberedskabet. Beredskabsplanlægning er ikke mindst centralt, når beredskabet som i dag på den ene side står over for krav om at kunne håndtere nye og anderledes hændelser, mens den økonomiske situation på den anden side betyder, at redningsberedskabet skal være dimensioneret netop tilstrækkeligt. Udfordringen består i, at risikobilledet er mere komplekst end tidligere, og at det i vores moderne samfund er vanskeligt at forudse fremtidige ulykker og kriser. Vi kan forudse og forebygge eller begrænse visse hændelser men ikke dem alle. Der vil altid ske ekstraordinære hændelser med meget store konsekvenser, som vi ikke kan forudse. Vi skal derfor i beredskabsplanlægningen ikke blot forberede os på det kendte, men også forvente det uventede. Et eksempel herpå er angrebene i Norge den 22. juli 2011, fortalte Henning Thiesen. Her gjorde man meget ud af at fortælle om vigtigheden af krisestyring, og hvor essentiel det er til at skabe tryghed i omverdenen med den relevante information. I forbindelse med beredskabsplanlægning kan man ikke komme uden om den risikobaserede dimensionering. Inden længe skal de nye planer være revideret og indsendt til Beredskabsstyrelsen. Arbejdet er måske mere omfangsrigt, end man forventer, og deadline nærmer sig med hastige skridt. Til dette sagde Henning Thiesen: Et vigtigt led i planlægningen af kommunernes beredskab er dimensioneringsplanerne. De skal som bekendt revideres i indeværende valgperiode, og der er nu mindre end halvandet år tilbage. Hele revisionsprocessen, som ender med, at I sender en godkendt plan til styrelsen, skal jo være gennemført inden for valgperioden. Vi har indtil nu fået forslag til dimensioneringsplaner fra 48 kommuner. Set i lyset af de erfaringer vi hidtil har gjort, må vi allerede nu gøre opmærksom på, at vi ikke kan behandle et stort antal planer på en rimelig og forsvarlig måde, hvis planforslagene først bliver sendt ind i de sidste måneder, inden valgperioden udløber. Det vil i sidste ende betyde, at I ikke kan nå at gennemføre den samlede revisionsproces, inden starten af en ny valgperiode. Jeg vil her benytte lejligheden til at sige: Få sat gang i processen og indsend planforslagene i god tid lad være med at vente til sensommeren 2013. Fremtiden kommer til at kræve mere af beredskaberne, og her tænkes blandt andet på naturskabte katastrofer, hvor den frivillige ressource spiller en vigtig rolle, eller hændelser, der kræver særlig materiel. Det er noget, som beredskaberne skal tage med i deres overvejelser. Der synes nu at være behov for, at man i højere grad sætter fokus på de ekstraordinære hændelser og situationer, som desværre kan blive en realitet. Det drejer sig om hændelser, der kan være komplekse eller særligt langvarige, som vi for eksempel har set det i forbindelse med voldsomt vejr, og som blandt andet kan stille krav til ledelsesmæssige og logistiske forhold inden for redningsberedskabet. Uddannelse Et tredje element i det robuste beredskab er ifølge Beredskabsstyrelsen uddannelse. Det er vigtigt, at alle har de kompetencer, der er nødvendige for, at de effektivt kan udføre deres arbejde i en krisesituation: Som jeg har nævnt, lever vi i en kompleks og omskiftelig verden, hvor udviklingen betyder, at der bliver stillet ændrede krav. Det, vi lærte i går, er ikke helt det samme som dét, vi skal kunne i dag og i morgen er der nye krav, vi skal kunne opfylde, for at vi velforberedte kan møde udfordringerne, sagde Henning Thiesen. Han slog desuden fast, at øvelser er et vigtigt redskab for at skabe sikkerhed i indsatser: Et robust beredskab er et beredskab, der virker under alle tænkelige og utænkelige forhold. Øvelser skal sikre, at vi kan håndtere ulykker og katastrofer effektivt og kvalificeret, ligesom øvelser kan være med til at styrke den tværgående koordination både mellem forskellige enheder i vores egen organisation og mindst lige så vigtigt på tværs af sektorer. Ved at øve sig får man de gode vaner ind på rygraden. Evaluering Tilbageblik er godt fremadrettet. Ifølge Henning Thiesen skal vi bruge vores egne og andres erfaringer til at styrke og udvikle det samlede beredskab. Vi skal se på, hvad vi selv og andre har gjort godt, og vi skal se på, hvad der virker mindre godt. Gennem indberetningerne i ODIN kan Beredskabsstyrelsen også få et overblik, som fortæller os om de problemer, der findes rundt omkring i landet. De oplysninger, som I indberetter, er derfor med til at danne baggrund for den måde, vi prioriterer vores rådgivnings- og tilsynsindsats. Senest er de indberettede data blevet studeret grundigt i analysen af det samlede beredskab. Endelig pegede Henning Thiesen på, at gennem indberetningerne i ODIN kan Beredskabsstyrelsen også få et overblik, som fortæller om de problemer, der findes rundt omkring i landet. De oplysninger, som I indberetter, er derfor med til at danne baggrund for den måde, vi prioriterer vores rådgivnings- og tilsynsindsats. Senest er de indberettede data blevet studeret grundigt i analysen af det samlede beredskabs samarbejde med hinanden, så vi er en OL-medalje værdig. For det er samarbejde og dialog mellem alle aktører på tværs af organisationer og sektorer, der får beredskabet til at hænge sammen, og som gør det robust, sagde Beredskabsstyrelsens direktør. Beredskab 05 September 2012
Flagdag 2012 17 Kronprinsparret lagde en krans for de faldne. Per Junker Thiesgaard, landschef, og Mette Meyer, frivillig, deltog som repræsentanter fra Beredskabsforbundet ved kransenedlæggelsen. Både forsvarsminister Nick Hækkerup og udenrigsminister Villy Søvndal deltog i ceremonien på Kastellet. Af Mads Jakobsen Flagdag 2012 i respektens tegn Den nationale flagdag er en anerkendelse af den indsats, som Danmarks udsendte i international tjeneste yder og har ydet rundt om i verden. Onsdag den 5. september blev den årlige nationale flagdag afholdt. På denne første onsdag i september bliver Danmarks udsendte hvert år hædret for den indsats, de har ydet i det forgangne år heriblandt frivillige fra redningsberedskabet. På Kastellet i København blev Flagdagen markeret og indledt af det officielle Danmark med deltagelse af Kronprinsparret, Folketinget, Forsvaret, Beredskabet med flere. Ved monumentet på Kastellet lagde Kronprinsparret en krans, hvilket blev efterfulgt af en fælles kransenedlæggelse anført af statsminister Helle Thorning-Schmidt. Her deltog blandt andet Beredskabsforbundets landschef Per Junker Thiesgaard og frivillig Mette Meyer samt Beredskabsstyrelsens direktør Henning Thiesen. Efterfølgende markerede det officielle Danmark flagdagen med en mindegudstjeneste for de faldne i Holmens Kirke og en parade for årets udsendte på Christiansborg Slotsplads. Mange hundrede publikummer var mødt for at hylde soldaterne. Folketinget sluttede det officielle program med en reception for årets udsendte. Flagdagen blev desuden højtideligholdt ved en lang række lokale arrangementer landet over. Arrangement på Frederiksberg Kreds Frederiksberg deltog med førstehjælpsvagt hele dagen (kl. 11 16 ved arrangementet Check Point One og kl. 16 20 ved udstillingen samt kl. 20 22 under koncert med Shu-Bi-Dua). Kredsen havde desuden en informationsstand ved Frederiksberg Rådhus fra kl. 16 20. Standen var placeret mellem Frederiksberg Kommunes og hjemmeværnets stand, som var placeret op ad en F-16. Så forbundets bil og Forsvarets Sundhedstjenestes Piranha-ambulance tiltrak en del nysgerrige borgere, som ville vide, hvem de var, og hvad de lavede, så de frivillige kom i kontakt med mange Frederiksbergborgere. Desuden fik de frivillige uddelt omkring 100 brochurer og fik hvervet tre nye medlemmer til kredsen. Der var 12 frivillige i gang hele dagen. Monument på Kastellet Monumentet er tegnet af kunstner Finn Reinbothe og består blandt andet af tre rum: Et rum til større ceremonier med den overordnede inskription En tid Et sted Et menneske. Et rum til aktuelt udsendte med vågeild i form af en tændt fakkel og inskriptioner med navne på konflikt- og katastrofeområder samt et rum til minde og refleksion for efterladte med navneinskriptioner på de omkomne. 05 September 2012 Beredskab
18 Beredskabskontoret Af Mads Jakobsen Kontoret for beredskab Kontorchef for Beredskabskontoret Pernille Vedsgaard Langeberg og major John Varmark Jakobsen har stor respekt for engagementet blandt beredskabets frivillige. Lige over for Christiansborg ved Holmens Kanal ligger Forsvarsministeriet. Herfra trækkes de store linjer for det danske redningsberedskab. Det store overblik over det danske redningsberedskab har Forsvarsministeriets Beredskabskontor. Arbejdet her udspringer i den politiske dagsorden, sagsbehandlinger og den centrale del med at skabe overblik over redningsberedskabet. Chef for Beredskabskontoret er Pernille Vedsgaard Langeberg, der har været kontorchef siden august 2011. Vores arbejde er meget omskifteligt, da vi er en del af det politiske liv. En sag kan fødes fra for eksempelvis Beredskabsstyrelsen, en borger eller pressen, og det er så vores opgave at følge den til dørs og høre alle involverede parter. Det kan blandt andet være reglen om 5 minutters krav for afgang af første udrykning, hvor mange parter er blevet hørt om deres syn på sagen. Politiske spørgsmål fra Christiansborg om redningsberedskabet bliver sendt til forsvarsministeren, og det er vores opgave at klæde ministeren på til at svare fyldestgørende tilbage. Her er det mærkbart, hvis en sag er oppe i pressen, og vi kan hurtigt mærke, hvis dagsordenen ændrer sig på området, fortæller Pernille Vedsgaard Langeberg. Beredskabskontoret løser i dag en lang række opgaver inden for samfundets samlede beredskab. Det spænder lige fra havmiljø, planlægning af krisestyringsøvelser, ressortkontor for hjemmeværnet, ændring af beredskabsloven, fastsættelse af rammer og resultatkrav for Beredskabsstyrelsen og Hjemmeværnskommandoen, Internationalt samarbejde om civilbeskyttelse, bidrag til forslag til indgåelse af et nyt forsvarsforlig og mange flere. Til at løse disse opgaver er Beredskabskontoret normeret med ni medarbejdere i alt. På Beredskabskontoret arbejder major John Varmark Jakobsen, der har Beredskabsforbundet og frivillige som en del af sit arbejdsområde. Han tilføjer: I samarbejde med Beredskabsforbundet har vi i løbet af året kigget på en justering af den nuværende rammeaftale og gennemført en budgetanalyse af forbundet. Det har været et ønske fra begge parter, at vi via rammeaftalen kunne finde en løsning, så der i fremtiden Beredskab 05 September 2012
Beredskabskontoret 19 er sammenhæng mellem de opgaver Beredskabsforbundet skal løse og de midler, som Beredskabsforbundet modtager fra staten. Rammeaftalen forventes at blive underskrevet af forsvarsministeren og præsidenten for Beredskabsforbundet inden årets udgang. Arbejdet med et forlig Af gode grunde kan der på nuværende tidspunkt ikke siges noget om det kommende forlig. Der ligger fortsat et stort stykke analysearbejde forude. Vi afventer analysen fra Deloitte, der kommer med en række forslag til effektiviseringer. Men der vil formentlig være fokus på snitflader, og om der er områder, hvor der kan effektiviseres. Til det kan der stilles en masse spørgsmål, som højst sandsynligt vil blive besvaret i det kommende forlig: Er størrelserne på niveau 1, 2 og 3 beredskaberne optimale? Er der noget, som vi kan gøre bedre? Hvor opnår vi de bedste effektiviseringer? I sidste ende er det dog en politisk beslutning, hvilke effektiviseringer der gennemføres. Jeg selv er meget spændt på resultatet af analysearbejdet, fortæller kontorchefen. Generelt kan det siges om arbejdet med et forlig, at det er intensivt. Der foregår politiske forhandlinger, hvor enderne skal mødes, før en aftale kan underskrives. Der skal hele tiden være fokus på økonomi og konsekvens ved eventuelle forslagsændringer til forligsudkastet. Så tiden er meget intens omkring forhandlingerne. Efterfølgende går det egentlige arbejde med at implementere ændringerne i gang. Her har vi rolle som tilsynsvirksomhed. Som eksempel fra sidste forlig kan nævnes tilpasning af CBRNinstituttet, justering af værnepligten og gennemførelsen af besparelserne, hvor vi har været med på sidelinjen under hele forløbet, siger John Varmark Jakobsen. Stor fokus på frivillige På Beredskabskontoret kan man mærke, at der er en stor respekt for redningsberedskabets frivillige. Frivillige udviser et stort engagement til gavn for samfundet, og det er et område, som vi skal værne om. De er en vigtig ressource at have, når store akutsituationer eller længerevarende indsatser er påkrævet. Det ved jeg, at forsvarsministeren også deler samme synspunkt omkring. Beredskabsforbundet har også en vigtig funktion som foreningsmæssigt ståsted for de frivillige. Meget handler om forventningsafstemning for de frivillige. Hvad har de meldt sig til, og ikke mindst, hvad forventer man sig af dem? Man har meldt sig som frivillig med ønsket om at blive brugt, og det kan være en udfordring for mange. Det kræver sammenhold og ildsjæle, der kan være med til at udvikle frivilligområdet. Samtidig er forebyggelse også et varmt emne, som forbundet skal varetage. Folk skal vide, hvad de skal gøre, når de bliver ramt af eller oplever en ulykke. Her ligger en stor opgave forude med dette arbejde, fortæller Pernille Vedsgaard Langeberg. Vores arbejde er meget omskifteligt, da vi er en del af det politiske liv. En sag kan fødes fra for eksempelvis Beredskabsstyrelsen, en borger eller pressen, og det er så vores opgave at følge den til dørs og høre alle involverede parter. 05 September 2012 Beredskab
20 Interview Depotet er indrettet sådan, at 3x34 kan bringe tingene ud. Der står på, hvor det skal hen. Alt er lagt ind i et system, så de frivillige kan se nøjagtigt, hvor tingene er. Skovle, koste og sneskrabere står klar i depotet til, hvis det bliver voldsomt vejr. Af line nielsen Gennemtænkt beredskab hvor frivillige spiller en vigtig rolle Beredskabschefen i Albertslund har fået stablet et gedigent beredskab på benene. Der er taget højde for terror, katastrofer og oversvømmelser, og frivillige spiller en central rolle i beredskabet. Albertslund Kommune er den ene af interessentkommunerne i det fælleskommunale brandvæsen, Vestegnens Brandvæsen I/S, der slukker i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre og Rødovre kommuner. Der er to døgnbemandede stationer i henholdsvis Hvidovre og Glostrup. Albertslund Brand & Redning består af beredskabschef Peter Seloy og beredskabsinspektør Lars Blok, som løser forebyggende opgaver og deltager i indsatsledervagten. Peter Seloy har brugt 10 år på at opbygge et solidt beredskab, hvor der er tænkt på det meste. I 2011 var Albertslund så klar til at få sit eget frivilligberedskab. Masser af opgaver til frivillige De frivillige har mange opgaver i Albertslund. De står blandt andet for kommunens krisestyringscenter, pumpeopgaver ved oversvømmelse af kommunale lokaliteter samt brand- og førstehjælpsvagter ved koncerter, sportsstævner og andre kulturelle arrangementer. I beredskabsplanen indgår også indkvartering og forplejning, og her er de frivillige selvskrevne. Da man for nogle måneder siden skulle rive to højhuse ned i Rødovre, stod Albertslund klar med 100 pladser til indkvartering, hvis husene ikke styrtede helt sammen med det samme. Lederen af de frivillige har også en SINE-radio, og de frivillige fungerer som nødbrandvæsen, Beredskab 05 September 2012