GRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG



Relaterede dokumenter
GRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG

GRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

JO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag

Indhold. Forord Særlige forkortelser og tegn Indledning Opbygning af sætninger: sætningsled og kombinationer af led.

Standardformular STANDARDFORMULAR 1

for Søren Kierkegaards trykte og utrykte skrifter

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

NyS. NyS og artiklens forfatter

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Pårørende( involvering fakta og evidens

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Christian Becker-Christensen. dansk syntaks. Indføring i dansk sætningsgrammatik og sætningsanalyse

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?

Bilag 8 Benchmark analyse, Common size, Resultatopgørelse. Bilag 9 Benchmark analyse, Common size, Balance aktiv

Gerhard Boysen: Fransk grammatik. København: Munksgaard, 1992.

Oplæg om samarbejdet i Almen sprogforståelse. Rasmus Gottschalck og Anne-Grete Rovbjerg N. Zahles Gymnasieskole

Modalverbernes infinitiv

Valg til Folketinget mandater og stemmetal

Almen sprogforståelse

Undervisningen i AP har 42 timer til rådighed (= 26½ moduler), som i moduler fordeler sig således:

Direktive dynamisk-lokative sætningsemner Opbygning, betydning og modificering

Basale hjælpemidler til løsning af skriftlige afleveringer/ årsprøve/ terminsprøve og eksamen:

NyS. NyS og artiklens forfatter

Kommissionen har fastsat, at miljøinvesteringer foretaget via driftsprogrammet, som udgangspunkt, skal have en minimumseffekt på 25 %.

Bjørn Saltorp & Erik Werlauff. Kontrakter. 2. udgave

Sprogcentret Vejle-Fredericia Undersøgelse af brugertilfredshed og undervisningsmiljø

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

Michael Herslund. Bach, Svend / Jørgen Schmitt Jensen, Større italiensk grammatik. København: Munksgaard viii s.

NyS. NyS og artiklens forfatter

Projektpræsentation. Grammatiske relationer i sætninger og nominalsyntagmer en tværsproglig analyse med tværteoretisk tilgang.

gyldendal tysk grammatik

Teoretisk og Anvendt Sprogvidenskab I Logopædi & (Pædagogisk) Audiologi Efterår 2016 Skriftlig aflevering med peer-feedback Syntaks

Bjarne Nielsen : Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift (DOFT),

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk

Ny Forskning i Grammatik

Hyldespjældet anno 2035 BILAG. En overordnet analyse af renoveringsbehovet i Hyldespjældet i relation til den energipolitiske milepæl for 2035.

Kan en konstituent være både subjekt og objekt på samme tid?

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder)

Teoretisk og Anvendt Sprogvidenskab I Logopædi & (Pædagogisk) Audiologi Efterår 2016 Skriftlig aflevering med peer-feedback Syntaks

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.

Mediesyntaks. Om sætningskompleksitet og talesprog på DR og TV 2. Ph.d. afhandling Institut for Sprog og Kommunikation Center for Journalistik

Kursusguide. Grammatik og sprogbeskrivelse I, II og III

Klassifikation af ledsætninger i dansk Mortensen, Sune Sønderberg

Et alternativ til periodediagrammerne. af Henrik Jørgensen

Der er afsat ca. 30 minutter til leverandørs disposition.

Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring

SYNTAKS OG PRAGMATIK Analyse af nogle markører i Århus-undersøgelsen Henrik Jørgensen, Inst. f. Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet

Der er afsat ca. 30 minutter til leverandørs disposition.

En drøm om ideologisk valens af Ole Togeby

Indholdsfortegnelse 9/4 2019

Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Erik Hansen og Jørn Lund: Sæt tryk på. Syntaktisk tryk i dansk. DLH-forskningsserien 6. Lærerforeningens materialeudvalg. København pp.

Teksten i grammatikken

Signe Hovgaard Thomsen. Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser. Institut for læring og filosofi. Aalborg Universitet København.

Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring

Indhold. Forord... 11

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf

Ny Forskning i Grammatik

ERKLÆRING I FÆLLESERKLÆRING OM ARTIKEL 8 I COTONOU-AFTALEN

Ny Forskning i Grammatik

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

NyS. NyS og artiklens forfatter

Sprogtest til optagelsesprøven

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Københavns Universitet. Ordstilling i ledsætninger i moderne dansk grammatik Jensen, Torben Juel. Published in: Ny forskning i grammatik

Arbejdet med skriftlig tysk - med afsæt i Folkeskolens konkurrence

Grammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium

LIDT AF HVERT. Modultestseminar 24. oktober 2016

Kommv. 22/ /1915

Dansk Funktionel Lingvistik - spredte og kritiske bemærkninger

En lus mellem to negle

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Ny Forskning i Grammatik

En præpositionskontekstundersøgelse

En analyse og vurdering

Han overfører altså dele fra en brugt ytring, og bruger dem i sine egne sætningskonstruktioner dog ikke grammatisk korrekt.

Hvad ved vi nu. om danske talesprog? Redigeret af Frans Gregersen og Tore Kristiansen SPROGFORANDRINGSCENTRET

FORORD TIL LÆRERE 6 FORORD TIL ELEVER 9 VERBALHELHEDER. Sammensattid. Træning af sammensat tid - Wer? Træning af sammensat tid - Himmel und Holle

Appendiks - Speciale ITU 2002 Offline XML Datavarehus. Figuroversigt. Afsnit 1 Figur 1.1 Fiktiva s nuværende datastruktur

KABS13 møde 12/9-2013

Ordliste over anvendt fagterminologi

En præpositionskontekstundersøgelse

Ny Forskning i Grammatik

Strandvejen 58. Gentoftegade 29, 2820 Gentofte, Danmark

Almen sprogforståelse

University of Copenhagen. Svært ved grammatikken - del 3 Kristensen, Line Burholt; Boye, Kasper. Published in: Logos. Publication date: 2016

Liste som omhandlet i aftalens artikel 3 DEL I RETSAKTER, SOM OMHANDLET I EØS-AFTALEN, DER ÆNDRES VED TILTRÆDELSESAKTEN AF 16.

Søren Frimann Kommunikation - tekst i kontekst

Diderichsen vs. Dik eller Feltanalyse vs. Funktionel grammatik

I N D B E R E T N I N G S S K E M A T I L U D V I K L I N G S S T R A T E G I E N I R A M M E A F T A L E 2016

FORVALTNINGSRET SAGSBEHANDLING

Bilag I. ~ i ~ Oversigt BILAG II MATEMATISK APPENDIKS. The Prisoner s Dilemma THE PRISONER S DILEMMA INTRODUKTION I RELATION TIL SAMORDNET PRAKSIS

Frødalen, afd Hillerød

F17: 1., 2. og 3. semester: Videregående sprog og sprogbrug / K1/K2: Sprog 2, Pragmatik og Grammatik

Dagsorden for møde i Studienævnet for Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet

M for morder M for mobning

LÆSEPLAN DANSK LIII/DANISH LANGUAGE III - SYLLABUS Approved by the Board of Governors of the European Schools

1. Sætninger. En sætning indeholder ét subjekt (grundled) og ét finit (tidsbøjet) verbum (udsagnsled),

Den lille prins af Antoiné de Saint-Exupéry

Transkript:

ERIK HANSEN OG LARS HELTOFT GRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG Indledning og oversigt BIND I UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - D S L Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Syddansk Universitetsforlag

Indhold SELSKABETS FORORD 9 FORFATTERNES FORORD 11 I SPROGVIDENSKABELIG INDLEDNING 15 IA Tradition og funktion 22 IB Sprog som handling 43 I C Sprogets meddelelsesfunktion. Grammatisk sammenbinding 65 ID Rektion, konstruktion og valens 81 I E Indholdssyntaks 101 II MORFOLOGISK OG SYNTAKTISK OVERSIGT 153 IIA Ordklasserne 164 II B Strukturen i det danske fleksivsystem 221 IIC Orddannelse 239 IID Syntagmer og konstruktioner 269 IIE Ledstilling 311 IIF Syntaktisk tryk 335 KILDER 345 LITTERATUR OG REFERENCER 355 FORKORTELSER OG TEGN 373 REGISTER 381

Oversigt Nedenstående er en oversigt over bogens indhold. Hvert kapitel indeholder en detaljeret indholdsfortegnelse for det pågældende kapitel. BIND I SELSKABETS FORORD 9 FORFATTERNES FORORD 11 I SPROGVIDENSKABELIG INDLEDNING 15 I A Tradition og funktion (Erik Hansen og Lars Heltoft) 22 I B Sprog som handling {Lars Heltoft) 43 I C Sprogets meddelelsesfunktion. Grammatisk sammenbinding (Lars Heltoft) 65 I D Rektion, konstruktion og valens (Erik Hansen og Lars Heltoft) 81 IE Indholdssyntaks (Erik Hansen og Lars Heltoft) 101 II MORFOLOGISK OG SYNTAKTISK OVERSIGT 153 IIA Ordklasserne (Lars Heltoft) 164 II B Strukturen i det danske fleksivsystem (Lars Heltoft) 221 II C Orddannelse (Erik Hansen) 239 MD Syntagmer og konstruktioner (Erik Hansen og Lars Heltoft) 269 II E Ledstilling (Lars Heltoft) 311 MF Syntaktisk tryk (Erik Hansen) 335 KILDER 345 LITTERATUR OG REFERENCER 355 FORKORTELSER OG TEGN 373 REGISTER 381 BIND II III NOMINALER (Erik Hansen) 425 IV-VIII PRÆDIKATSDANNELSE IV DIATESE OG DEPONENS (Lars Heltoft) 625 V TEMPUS (Lars Heltoft) 641 VI MODUS OG MODALVERBER (Lars Heltoft) 725

VII SAMMENSAT PRÆDIKAT (Lars Heltoft) 821 VII A Adjektivers og adverbiers bøjning 829 VII B Prædikativ 864 VII C Inkorporering 939 VIII SIDEORDNING, TILORDNING, KONGRUENSKONSTRUKTION (Erik Hansen) 957 IX-X FRIE LED IX FRIE LED (1): ADVERBIALER OG DIALOGISKE PARTIKLER (Lars Heltoft) 1011 X FRIE LED (2): INTERJEKTIONALER, PARENTETISKE LED OG SUBJEKTIVE PARTIKLER (Lars Heltoft) 1111 BIND III XI-XIV SÆTNINGSLED OG KONSTRUKTIONSTYPER XI SÆTNINGSLED OG KONSTRUKTIONSTYPER (1): SUBJEKTETS KONSTRUKTION 1177 XI A Subjektet (Lars Heltoft) 1193 XI B Antisubjekt (Lars Heltoft og Erik Hansen) 1227 XI C Subjektets medled (Lars Heltoft og Erik Hansen) 1234 XII SÆTNINGSLED OG KONSTRUKTIONSTYPER (2): TRANSITIVITET OG LOKATIV KONSTRUKTION 1261 XII A Subjekt og objekt - transitivitet og diatese (Lars Heltoft) 1267 XII B Det indirekte objekt (Lars Heltoft) 1304 XII C Antiobjekt - til det direkte og det indirekte objekt (Lars Heltoft) 1335 XII D Objekternes medled (Lars Heltoft) 1362 XII E Lokativ konstruktion (Lars Heltoft) 1378 XII F Syntaktisk konstruktion og semantiske roller (Lars Heltoft) 1392 XIII INFINITIVKONSTRUKTIONER (Erik Hansen) 1411 XIV LEDSÆTNINGER 1475 XIV A Eksplikative ledsætninger (Erik Hansen) 1487 XIV B Implikative ledsætninger (Erik Hansen) 1515 XIV C Operatorsætninger (frie ledsætninger) (Erik Hansen og Lars Heltoft) 1541 XV-XIX TOPOLOGI XV SÆTNINGSSKEMAET (Lars Heltoft) 1559 XVI LIGHED OG VÆGT (Lars Heltoft) 1629 XVII TOPOLOGI OG SÆTNINGSKONSTRUKTION I TALESPROGET (Lars Heltoft) 1649 XVIII LEDSTILLING SOM MODUS OG ILLOKUTIONÆR RAMME (Lars Heltoft) 1675 XIX TOPOLOGISK SAMMENBINDING (Lars Heltoft) 1711 XX SAMMENBINDING VED KONSTRUKTION (Erik Hansen) 1759

KAPITEL I Sprogvidenskabelig indledning IA TRADITION OG FUNKTION 22 1 GRAMMATIKKENS HOVEDOPGAVER 22 1.1 Deskriptivt og normativt 22 1.2 Grammatikkens materiale 23 1.3 Dokumentation 24 1.4 Regel og struktur 24 1.4.a Typologiske principper 24 1.4.b Regler og regelkonkurrence 25 2 GRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG I DANSK TRADITION 26 2.1 Jens Pedersen Høysgaard 26 2.2 Kristian Mikkelsen 26 2.3 H.G.Wiwel 27 2.4 Paul Diderichsen 27 3 UDTRYKS-OG INDHOLDSSYNTAKS 28 3.1 Form og substans 28 3.2 Et formanalyseeksempel: kasus i moderne nydansk 29 3.3 Universaler 30 3.3.a Form forudsætter substans 30 3.3.b Det kontrastive princip 31 4 GRAMMATIKKEN MÅ VÆRE FUNKTIONEL 32 4.1 Et udvidet begreb om indhold 32 4.2 Grammatikkens pragmatiske fundament 32 4.2.a Passiv 33 4.2.b Modalverbumssystemet 33 4.3 Grammatikkens tekstlige fundament 34 4.4 Dekontekstualisering 34 4.5 Grammatikkens genstand er ytringens grammatiske tegnsystem 35

16 5 SQUINTING GRAMMAR-PROBLEMET 36 5.1 Kasus i dansk 36 5.2 Prædikativanalysen 37 5.3 Adverbialanalysen 37 5.4 Ledsætningssystematikken 38 5.5 Sætningsskemaet 38 6 BEGREBET GRAMMATISK KATEGORI 39 6.1 Et konstruktionstypeeksempel: det indirekte objekt 39 6.2 Det indirekte objekts kategoristruktur 41 IB SPROG SOM HANDLING 43 7 DE ALMENE KOMMUNIKATIVE FUNKTIONER 43 8 UNIVERSALPRAGMATIK: SPROGHANDLING OG FORANKRING 44 8.1 Begrebet sproghandling 44 8.2 Universelle sproghandlinger 45 8.3 Institutionelle sproghandlinger 46 8.4 Forankring 46 9 ILLOKUTION 47 9.1 lllokutionær værdi og proposition 47 9.2 Performativ 48 9.3 Sproghandlingsgengivelse 49 9.4 Vellykkethedsbetingelser 50 9.4.a Eksempel: love 50 9.4.b Eksempel: opfordre 50 9.4.c Eksempel: tilskynde 50 9.4.d Eksempel: bønfalde 50 10 FORSTÅELSE 51 10.1 Forståelighed og forståelse 51 10.2 Forståelighed (tolkelighed): intention og betydning 52 10.2.a Samtalens eksplicitte metaniveau 52 10.2.b Kanal og tilbagemelding 52 10.3 Diskurs og forståelse 53 11 SPROGHANDLINGSTYPER OG SPROGHANDLINGSDIMENSIONER 53

17 12 KOMMU NI KATIVER 54 12.1 Kommunikative udtryk 54 12.2 Eksempel på forståelighedsdimensionen: relevansmarkører 54 13 KONSTATIVER 55 13.1 Leksikalske udtryk for konstativer 55 13.2 Grammatiske udtryk for konstativer 55 13.2.a Simple fremsættende sætninger 55 13.2.b Modus 56 13.2.c Holdningsudtryk 56 14 SUBJEKTIVITET OG SPROGHANDLINGSTYPE 57 14.1 Det fysiske jeg 58 14.2 Det kommunikative jeg 58 14.3 Oplevelsesudsagn 59 14.4 Repræsentativer 59 14.5 Subjektiv ledstilling 60 15 REGULATIVER 60 15.1 Værdiudsagn og vurderinger 61 15.2 Grammatiske udtryk for regulativer 61 16 RELATION 62 16.1 Optoning og nedtoning 62 16.2 Grammatiske udtryk for op-og nedtoning 63 FORUDSÆTNINGER TIL I B 63 IC SPROGETS MEDDELELSESFUNKTION. GRAMMATISK SAMMENBINDING 65 17 MEDDELELSESSTRUKTUR OG FORUDSÆTNINGSSTRUKTUR 65 17.1 Emne - kommentar 66 17.2 Rækkefølgeforhold 67 17.3 Fundament 68 17.4 Dynamisk fundament 68 18 FØRSTEPLADSEN 69 19 TEKSTLIG SAMMENHÆNG 69 20 SAMMENBINDINGSTYPER 70 20.1 Leksikalsk binding 70

20.2 Diskursreference 70 20.3 Anafori og katafori 71 21 LEKSIKALSKE BINDINGSMØNSTRE 71 22 BUNDNE OG IDENTIFICERBARE STØRRELSER ER IKKE DET SAMME 72 23 SUBJEKTET SOM TEMA 73 24 DYNAMISKE OG UBUNDNE STØRRELSER 74 25 KOMMENTAR OG FOKUS 75 26 FOKUS, INDHOLDSFELT OG FOKUSOPERATORER 78 FORUDSÆTNINGER TIL I C 80 ID REKTION, KONSTRUKTION OG VALENS 81 27 REKTIONSBEGREBET 81 27.1 Rektionsbegrebet: definition 81 27.2 Dependens 82 27.3 Interdependens 83 28 KONSTRUKTION OG VALENS 84 28.1 Kategorial rektion og leksikalsk rektion 84 28.2 Konstruktion 84 28.3 Valens 86 28.4 Konstruktion som eneste princip 87 29 SVAG OG STÆRK STYRING 88 30 FLEKSIVREKTION 89 31 KONGRUENS 91 32 DE TRE HOVEDARTER AF GRAMMATISK FORBINDELSE 93 32.1 Katatakse og katatagme 93 32.2 Hypotakse og hypotagme 93 32.3 Paratakse og paratagme 94 32.4 Terminologisk oversigt 95 33 ÆKVIVALENS 95 33.1 Substitutionsprøve 95 33.2 Permutation 98 33.3 Samspil mellem permutation og substitution 98 33.4 Resume 99 FORUDSÆTNINGER TIL I D 99

19 IE INDHOLDSSYNTAKS 101 34 UDTRYKS-OG INDHOLDSSYNTAKS 101 34.1 Eksempler på udtryksanalyse 101 34.1.a Adjektivhelhed 101 34.1.b Udtryksanalysen af nominalet 101 34.2 Eksempel på indholdsanalyse 102 35 EKSEMPLER PÅ UDTRYKSSYNTAKTISK OG INDHOLDSSYNTAKTISK STYRING 103 35.1 Udtrykssyntaktisk styring 103 35.1.a Præposition + styrelse 103 35.1.b Leksikalsk styring af direkte objekt 103 35.2 Eksempler på indholdssyntaktisk rektion 104 35.3 Samlede eksempler 105 36 UDDYBENDE OM VALENS 106 37 UDTRYKSVALENS 107 38 FASTE OG FRIE LED 107 38.1 Obligatorisk og fakultativ valens 108 38.2 Frie led 109 38.2.a Frit prædikativ 109 38.2.b Sætningsadverbialer 109 38.2.c Adverbielle tids-, steds-og omstændighedsbetegnelser 109 38.2.d Interjektionaler 110 38.2.e Sætningsadverbialers og interjektionalers betydning 110 39 VALENS OG BETYDNING 110 39.1 Polysemi 110 39.2 Parallelitetens (isomorfiens) grænser 111 39.3 Leksikalisering og syntaks 111 40-49 INDHOLDSSYNTAKSEN OG DENS BEGREBER 112 40 PRÆDIKATIONER OG DERES OPBYGNING 112 41 PRÆDIKATER OG ARGUMENTER 112 41.1 Prædikater 112 41.2 Argumenter 114 42 INDHOLDSSYNTAKTISK BESKRIVELSE 114 42.1 Notation 115 42.2 Eksempel på intransitiv og transitiv konstruktion 115

42.3 Eksempler på sammensatte prædikaters notation 116 43 INDHOLDSSUBJEKTER OG INDHOLDSOBJEKTER 116 43.1 Verbalkæder 117 43.2 Udtryks-og indholdsled 118 43.3 Prøver der viser indholdsled 118 43.3.a Kongruens 118 43.3.b Subjektsrektion 119 43.3.c Analyseeksempel: indholdssubjekt 119 43.3.d Objektsrektion 120 43.4 Definition 120 43.5 Koefficient og orientering 121 43.6 Eksempler 121 43.7 Orientering uden infinit verbal 122 43.8 Opskrivning og nedskrivning 123 44 REPRÆSENTATION AF INDHOLDSSUBJEKTER OG INDHOLDSOBJEKTER 124 45 SEMANTISKE ROLLER 127 45.1 Konstruktion og valens ved semantiske roller 127 45.2 Tilordning til udtryks-og indholdsled 128 45.3 Kausativ 129 45.4 Agentiv og Kausativ ved passiv 130 45.5 Inkausativ og Inagentiv ved direkte objekt 130 45.6 Abstrakt meronymi 131 45.7 Sætninger som indholdsled 132 45.8 Konsubjekt 132 45.9 Leksikalsk bestemte semantiske roller: valensroller 133 46 PRÆSUPPOSITION OG FAKTIVITET 133 46.1 Præsupposition 134 46.2 Grammatiske udtryk for præsupposition 135 46.3 Implikation 136 46.4 Telicitet som eksempel 137 46.5 Faktive sætninger 137 46.6 Implicerede sætninger 138 46.7 Neutrale sætninger 139

21 47 STYRING, ATTRIBUTION OG SKOPUS 139 47.1 Rektion 139 47.2 Attribution 140 47.3 Skopus 141 48 SÆTNINGENS INDHOLDSSIDE 143 48.1 Frastisk, tropisk og neustisk funktion 143 48.2 Eksempler 143 48.3 Sætningens lagdeling 145 48.4 Sætningens enkelte lag 145 48.4.a Den elementære prædikation (I) 145 48.4.b Frastik: tidsprofil (llb) 146 48.4.c Frastik: forankrede prædikationer (Ila) 147 48.4.d Tropik: realitet (lllb) 147 48.4.e Tropik: proposition (I I la) 148 48.4.f Neustik: ytringen 148 48.5 Det metapragmatiske niveau 148 49 PRÆDIKATION UDEN FINIT VERBUM 148 FORUDSÆTNINGER TIL I E 149