JOE & THE JUICE Kommunikationsstrategi 2013-2015
Indhold We our costumers... 3 Ingredients of Joe & the Juice... 4 Aim of the game... 5 The spirit of Joe & the Juice... 6 Joe & the Juice meets the world... 7 How to squeeze it... 8 Check-up... 9 2
Her i Joe & the Juice er vi et fællesskab, der arbejder hen imod fælles mål. Det har vi gjort siden 2002, og det går godt. Vi er ambitiøse og udvider og udvikler os hele tiden. Vores fællesskab bliver større og større, hvilket gør det vigtigt, at vi alle kommunikerer ud fra samme forståelse. Til at hjælpe os med det, har vi denne kommunikationsstrategi. We our costumers I Joe & the Juice elsker vi vores kunder. Og vi kender dem. Herunder kan du møde tre personas, der repræsenterer vores tre største kundegrupper. Personas er et redskab, som vi kan bruge til at lære vores kunder bedre at kende og dermed give dem en bedre oplevelse. Tænk på dem i mødet med kunden, når du kommunikerer på vores medieplatforme og generelt i dagligdagen. Gitte er 44 år og bor sammen med sin mand og to børn i et villakvarter i Ishøj. Hun arbejder som marketing manager for Illum. Kontoret er placeret i København, Indre By, og hun pendler derfor frem og tilbage med S-tog hver dag. Hun sidder med en god løn og har et rådighedsbeløb på over 10.000 kr. om måneden. Hun er en glad og udadvendt kvinde, som går op i økologi og tænker på, hvad hun spiser. Ligeledes er hun medlem i Fitness World for at passe på sin krop. Hun forsøger at få trænet to gange om ugen, gerne på fitnesshold såsom mave/balde/lår holdene. Hun besøger Joe & the Juice sjældent ikke mere end to gange om måneden. Besøgene sker kun, hvis hun kommer forbi til og fra arbejde eller er inde i byen med børnene. Gitte er på Facebook, hvor hun holder sig opdateret omkring vennernes liv. Hun poster ikke selv meget. Den information, som hun får på Facebook, er det, der kommer på hendes nyhedsside via hendes venner og de ting, som hun har liket. Hun følger ikke Joe & the Juice på de sociale medier, men er heller ikke afvisende overfor at følge dem. Ida er 21 år og er flyttet fra Århus til København for at læse Økonomi og Ledelse. Hun går på 1. semester på CBS. Hun bor i en dele-lejlighed med en veninde i København S. Hun er single og nyder byturer med veninderne. Ved siden af sit studie, arbejder Ida i skobutikken Bianco på Købmagergade, hvilket medvirker, at hun har et rådighedsbeløb til sig selv hver måned på mellem 2000-4000 kr. Ida går op i, hvordan hun ser ud, og hvordan andre opfatter hende. Hun er derfor medlem i Fitness 3
World og træner to gange om ugen med en veninde. Hun besøger Joe & the Juice ca. to gange om måneden. Besøgende sker sammen med vennerne, når de er inde på Strøget for at shoppe. Selvom Ida er aktiv på både Facebook, Twitter og Instagram, følger hun ikke Joe & the Juice nogle af siderne og er heller ikke interesseret i det. Bo er 46 år og bor med sin kone og to børn på Østerbro. Han har en mellemlang uddannelse og sidder nu i stillingen som projektleder hos reklamebureauet Umwelt, som har kontor i København K. Han har en god løn og sidder med et rådighedsbeløb på over 10.000 kr. om måneden. Han værdsætter at få trænet og mødes med gutterne til fodboldtræning en gang om ugen. Yderligere supplerer han fodboldtræningen med styrketræning en gang om ugen i Fitness DK eller en løbetur. Han benytter sig af Joe & the Juice en gang om ugen. Dette sker i forlængelse af hans arbejde, hvis han er på vej til eller fra et møde eller har glemt sin frokost. Han kommer der både alene og sammen med kollegaer. Det er dog ikke et sted, hvor han opholder sig meget, grundet den høje musik. Til gengæld følger han Joe & the Juices overordnede Facebookside. Han bruger Facebook til at holde sig opdateret på, hvad vennerne laver og nyder de sjove ting, der bliver lagt op. Husk altid at have vores personas i tankerne, når du kommunikerer, uanset hvor og hvordan du kommunikerer. Ingredients of Joe & the Juice Hos Joe & the Juice arbejder vi ud fra følgende 5 værdier: - Kvalitet - Sundhed - Effektivitet - Fashion - Kundekærlighed Værdierne er udgangspunktet for al vores arbejde og vores kommunikation, både internt med hinanden og eksternt. Værdierne sætter en standard, som vi ikke går på kompromis med. Her hos Joe & the Juice forstår vi værdierne sådan her: 4
Kvalitet Alle vores produkter og den service, som vi yder, er af en høj kvalitet. Hos os får man både god juice, god kaffe, gode sandwich og god service. Summen af disse elementer er den gode oplevelse. Sundhed Joe & the Juice er det sunde alternativ i en travl hverdag. Vi leverer sunde produkter til vores kunder. Effektivitet Joe & the Juice er både attraktive for dem, som er på farten og dem, som har tid til hygge. Derfor er vi effektive uden at gå på kompromis med kvaliteten og vores kærlighed til kunderne. Fashion Hos Joe & the Juice har vi fingeren på pulsen og ved, hvad der rykker. Vi er trendy og med på moden, både i forhold til vores produkter, vores indretning og vores service. Kundekærlighed Hos os betyder kunderne alt. Derfor er kontakten og mødet med kunderne det vigtigste af alt. Vi yder en god og personlig betjening og er altid nærværende i vores møde med kunden. Dette er de værdier, som Joe & the Juice er bygget op omkring. Det er de værdier som vi alle er ansvarlige for at kommunikerer. Aim of the game Vi vil gerne bruge vores kommunikationsstrategi og se resultaterne af det. Derfor har vi opstillet en række succeskriterier for vores kommunikation. Det første succeskriterium handler om os internt i Joe & the Juice. Intern forankring: A. Gør vi nok for at forankre værdierne internt? Succeskriterium: Inden juni 2013 skal alle medarbejdere kende alle fem værdier ved en intern medarbejderundersøgelse. 5
Vi vil gerne kunne se, at det vi gør, har indflydelse på, hvordan vores kunder opfatter os. Derfor handler de næste succeskriterier om kundernes opfattelse af os: Kundernes opfattelse af os: B. Gør vi nok for at kommunikere kvalitet til kunderne? Succeskriterium: Den gennemsnitlige association til kvalitet fra kundernes side skal forblive stabil i perioden 2013-2015. C. Gør vi nok for at kommunikere sundhed til kunderne? Succeskriterium: Den gennemsnitlige association til sundhed fra kundernes side skal stige til 60 % i perioden 2013-2015. D. Gør vi nok for at kommunikere effektivitet til kunderne? Succeskriterium: Den gennemsnitlige association til effektivitet fra kundernes side skal stige til 60 % i perioden 2013-2015. E. Gør vi nok for at kommunikere fashion til kunderne? Succeskriterium: Den gennemsnitlige association til fashion fra kundernes side skal stige til 42 % i perioden 2013-2015. F. Gør vi nok for at kommunikere kundekærlighed til kunderne? Succeskriterium: Den gennemsnitlige association til kundekærlighed fra kundernes side skal stige til 33,33 % i perioden 2013-2015. The spirit of Joe & the Juice Kernefortællingen fortæller, hvad Joe & the Juice er og gør. Det er fortællingen om os den fortælling, som vi gerne vil kommunikere ud til kunderne og alle andre. Joe & the Juice er indbegrebet af Kvalitet, Sundhed, Effektivitet, Fashion og Kundekærlighed. Vi er alle ansvarlige for kommunikationen, og vi brænder alle for at skabe en stilren oplevelse for kunden, som indeholder alle disse elementer. Vores produkter og service er af et højt og konstant kvalitetsniveau, som vi ikke vil gå på kompromis med. Vi har fingeren på pulsen og ved, hvad der rykker og hvad vores kunder vil have. Joe & the Juice er det sunde og trendy valg i den travle 6
hverdag. Vi er både attraktive for dem, som er på farten og dem, som vælger at tilbringe længere tid i butikkerne. Vi er effektive, men uden at gå på kompromis med kvalitet eller med kontakten til kunderne, for relationen i kundekontakten og mødet med kunderne er det vigtigste af alt. Hos Joe & the Joe sætter vi en ære i, at kunden går derfra med en god oplevelse. Pay-off COFFEE, JUICE AND MUCH MORE. Joe & the Juice meets the world Herunder kan du læse, hvordan vi bruger de forskellige platforme. Beskrivelserne fungerer som retningslinjer for, hvordan vi for eksempel forstår og bruger kommunikationen i butikkerne, de sociale medier, osv. Butikkerne Butikkerne fungerer som vores primære platforme. Det er her vi møder og skaber relationer til vores kunder. Alle vores kunder er vigtige og skal have en god oplevelse, når de møder os i butikkerne. Vi har et klart billede af vores målgruppe, Gitte, Bo og Ida, og dette skinner igennem i vores møde med dem. Vi er alle ambassadører for Joe & the Juice og derved alle ansvarlige for formidlingen og formningen af kundernes oplevelse, når de møder os i butikkerne. Sociale medier Mødet med kunderne foregår ikke kun i butikkerne, men også på de sociale medier. Den fremadrettede tilstedeværelse på de sociale medier skal bygges på kendskabet til vores personas og afspejler vores værdier. Det er vigtigt, at vores sider på de sociale medier er overskuelige. Derfor er der én profil for Joe & the Juice pr. socialt medie. De eneste, der må oprette profiler for Joe & the Juice, er ledelsen. De sociale medier bruges blandt andet til at gøre nyheder tilgængelige. Opdateringen af vores sider på de sociale medier er ledelsens opgave, og altså ikke den enkelte medarbejders. Har du noget, som du gerne vil dele med dine medarbejdere eller kunder, så tag kontakt med Kevin Veng. Du kan se hans kontaktinformation til sidst i dokumentet. 7
Hjemmeside Vi vil i Joe & the Juice forny vores hjemmeside og især fokusere på at bygge bro til de sociale medier. Samtidig er hjemmesiden stedet, hvor man kan finde baggrundsoplysninger om Joe & the Juice og et sted, hvor vi gør nyheder tilgængelige. Vores hjemmeside er informationsrig og stedet, hvor kunderne kan få indsigt i og overblik over, hvad Joe & the Juice tilbyder. Opdateringen af hjemmesiden er ledelsens opgave og ikke den enkelte medarbejders. Al kommunikation på hjemmesiden tager udspring i vores værdier. Presse Det er vigtigt, at vi i Joe & the Juice har gode presserelationer. Kaspar Basse er altid Joe & the Juices ansigt udadtil, og det er ham, som udtaler sig til pressen. I al kommunikationen har Kaspar Basse Joe & Juices værdier og kernefortælling for øje. Kaspars kontakt til pressen sker gennem Kevin Veng. Events Joe & Juice skal være synlige ved events, som stemmer overens med vores værdier. Vi deltager kun i events, som afspejler værdier, som er i overensstemmelse med vores egne, og hvor det kan tænkes at vores målgruppe er. Når vi deltager i events, tager vi den gode stemning med os fra butikkerne og får vores kunder til at føle sig godt tilpas. Kunderne skal møde den samme gode stemning, når de møder os til events, som de oplever i butikkerne. How to squeeze it Her hos Joe & the Juice mener vi det, som vi siger. Det er det samme med denne kommunikationsplan. Vi mener det og vi mener, at vi vil bruge den! Derfor bliver alle juicere også introduceret for planen på Juice Academy. Men planen skal ikke bare strande i en skuffe, når ens tid på the Academy er ovre. Det er vigtigt, at vi bruger kommunikationsstrategien aktivt og dagligt som et værktøj i vores arbejde. Når du står med en kunde, skal du tænke på de ting, som du har læst her i strategien. Overvej hvordan du taler med kunden, hvem kunden er. Får du formidlet værdierne ud? 8
Vi kommunikerer succesfuldt, når vi - Husker at vi alle er ambassadører for Joe & the Juice. Når vi hver især taler, er det hele organisationen, der taler. - Bruger værdierne i vores daglige kommunikation med hinanden og med kunderne. - Genkender vores personas i kunderne og bruger vores viden om dem til at give dem en ekstra god oplevelse. Kevin Veng, kommunikationsansvarlig hos Joe & the Juice Kevin Veng er vores kommunikationsansvarlige. Det er ham, der står for planlægning og udførelse af kommunikationsmæssige tiltag. Det er Kevins ansvar, at vi alle forstår og anvender denne kommunikationsplan. Har du spørgsmål til planen eller kommunikationen i øvrigt, er det derfor Kevin, som du skal henvende dig til. Du kan kontakte Kevin på: Kevin 12 34 56 78 mail@joeandthejuice.com Check-up Internt Vi vil løbende gennemføre medarbejderundersøgelser for at finde ud af, om vi alle kender og forstår værdierne. Kundernes opfattelse af os Hvert halve år gennemfører vi en spørgeskemaundersøgelse blandt kunder i udvalgte butikker. Det er vigtigt, at alle hjælper til med at få gennemført undersøgelsen, men som kommunikationsansvarlig er det Kevin, der står for planlægning og udførelse af undersøgelserne. Produceret af: Allan Aagaard Jensen, Katrine Holst Laursen, Malene Jensen og Mark Sørensen 9