LOLA RENNT. Et undervisningsforløb til film og bog. Lærervejledning

LOLA RENNT Et undervisningsforløb til film og bog Lærervejledning LOLA RENNT handler om Lola, der løber for livet, nærmere bestemt kæresten Mannis liv. Han skal bruge en masse penge meget hurtigt, ellers er han en død mand. Altså må Lola løbe stærkt meget stærkt. Materialer: Film: Lola rennt (Tom Tykwer 1998) Bog: Lola rennt (Susanne Westergaard m.fl. Tyskforlaget) Både film og bog findes i CFU s udlånsafdeling Filmen falder i fire hovedafsnit: I indledningen ridses historiens problem op: Manni har mistet 100.000 mark, som han skylder en gangster. Han har 20 minutter, inden pengene skal afleveres. Lola lover at skaffe 100.000 mark på en eller anden måde. Derefter følger tre versioner af historien, hvori tilfældige hændelser og ganske små tidsforskydninger bliver årsag til tre meget forskellige forløb. I den første version dør Lola. I den anden version dør Manni. Den tredje version ender godt, og de har endda 100.000 i overskud. Denne opdeling i fire afsnit kan udnyttes i arbejdet med filmen, idet der kan arbejdes med hvert afsnit for sig, uden at helheden falder fra hinanden. Desuden bevirker gentagelsen, at filmens ordforråd efterhånden er kendt af eleverne, så de forstår mere og mere. Det skal siges, at der er meget mere i filmen og i bogen end dette undervisningsforløb tager med. Mange finurlige detaljer og dybsindige tanker bliver væk i forbifarten, og vi kommer overhovedet ikke ned i en dybere fortolkning af historien. Det kan læreren naturligvis vælge at gøre, hvis klassen magter det og kan få noget ud af det. Dette forløb beskæftiger sig med hovedtrækkene i fortællingen, således at alle elever kan være med og forhåbentlig få både fornøjelse og udbytte af arbejdet. Opgaverne tilgodeser forskellige læringsstile og intelligenser, blandt andet ved hjælp af CL-strukturer, som er tilpasset de konkrete opgaver. 1

I bogen læses kun det første afsnit, derefter arbejdes med filmen alene. Strengt taget kunne man godt helt undlade at læse og kun bruge filmen, men det er hensigtsmæssigt at have læst et stykke tekst, som man i givet fald kan opgive til prøven. Inden forløbet starter, inddeles klassen i de teams, som skal arbejde sammen. Hvis klassen arbejder i teams i forvejen, kan de bare forblive i deres faste teams. Arbejdet med indledningen Inden filmen vises: Eleverne får udleveret Blatt 1. På arket står en række sætninger i tilfældig rækkefølge. Eleverne skal læse og forstå sætningerne og derefter skrive dem i den rækkefølge, som de tror, er rigtig. Opgaven løses ved hjælp af CLstrukturen Par-sammenligning. Par-sammenligning CL-struktur tilpasset den aktuelle opgave 1. Læreren udleverer Blatt 1 og stiller opgaven. 2. Eleverne læser og oversætter sætningerne sammen med skulderpartneren, og de enes om en rækkefølge. 3. De to par sammenligner deres svar på opgaven. 4. Hvis der er uenighed om rækkefølgen, diskuteres den igen, og teamet enes om det endelige svar. Når det er gjort, kender eleverne baggrunden for det, de skal se. Nu vises indledningen af filmen, indtil Lola løber ud af lejligheden første gang. 2

Efter filmen: Teksten (bogen) udleveres. Eleverne læser side 9 23. Det er vigtigt, at de ikke hænger sig i detaljer, men forsøger at forstå hovedhandlingen og få fat i det, som de ikke fik med i filmen. Det foregår i en variant af CL-strukturen Rollelæsning. Rollelæsning CL-struktur tilpasset den aktuelle opgave Der er fire roller: Oplæser, Glosemester, Oversætter og Referent. Læreren har i forvejen inddelt teksten i passende afsnit. 1. Oplæseren læser første afsnit 2. Glosemesteren slår de allernødvendigste gloser op i ordbogen, evt. efter anmodning fra de øvrige. 3. Oversætteren gengiver hovedindholdet af afsnittet på dansk. 4. Referenten giver et tilsvarende kort referat på tysk. 5. Rollerne roterer med uret, og næste afsnit læses osv. Arbejdet med første version Første version vises, indtil mellemspillet, hvor Lola og Manni ligger i sengen. Eleverne kender forhistorien og ved, hvad de kan forvente. Efter filmen: Blatt 2 udleveres. Opgave 1 går ud på at referere handlingen i version 1 med hjælp fra flowdiagrammet. Opgaven løses som et Tretrins-referat, en variant af CL-strukturen Tretrinsinterview. Heri indgår strukturen Ordet rundt. Tretrins-referat Variant af CL-struktur 1. Læreren uddeler Blatt 2 og forklarer meningen med flow-diagrammet. 2. Teamets fire medlemmer danner to par. De to partnere refererer handlingen i filmen, idet de skiftevis tager et stikord fra diagrammet. 3. Når begge par er færdige, giver teamet et sammenhængende referat i Ordet rundt. 3

Ordet rundt CL-struktur tilpasset den aktuelle opgave 1. Læreren giver team-medlemmerne numre fra 1 til 4. 2. Nummer 1 starter med at give referat. 3. Efter et par sætninger giver han/hun ordet videre til nummer 2, som fortsætter referatet. 4. Sådan fortsættes, til hele handlingen er refereret. Opgave 2 er en opfordring til at digte en anden slutning på historien. Hermed foregribes de næste to versioner, men det ved eleverne ikke endnu. Det er en individuel opgave, hvor hver elev skriver sin egen historie. Opgaven er velegnet som hjemmeopgave. Når alle elever har skrevet deres historie, uddeles Blatt 3. Læreren fortæller, at hun/han også har skrevet en historie og beder eleverne vurdere den. Der vil ikke gå lang tid, før de kvikkeste opdager, at der er fejl i teksten. De finder også meget hurtigt ud af, at der udelukkende er tale om kongruensfejl. Nu lyder opgaven til eleverne: Find alle fejlene. Det foregår i strukturen Parsammenligning (se ovenfor). Når grupperne er færdige, vises facit på OHP eller Smartboard. Derefter skal eleverne gennemgå deres egen tekst og rette eventuelle kongruensfejl, gerne med hjælp fra teamet. Til sidst afleverer hver elev sin renskrevne opgave. Arbejdet med anden version Eleverne får nu at vide, at de skal se en ny version af samme historie, og anden version vises, indtil næste mellemspil. Nu kan eleverne genkende mange ting i historien, og det gør det lettere at referere den ved hjælp af et flowdiagram. Men denne gang skal de selv skal lave flowdiagrammet. Først laver eleverne to og to sammen et flowdiagram. Undervejs kan de spørge de øvrige medlemmer af teamet, hvis de har brug for hjælp. Man kan også anvende Par-sammenligning (se ovenfor). Derefter laves ligesom forrige gang et mundtligt referat under anvendelse af Tretrinsreferat. Derefter udleveres Blatt 4. Oplægget til dramaopgaven gennemgås. Det er vigtigt, at instruktionen bliver fulgt: ingen penge fra faderen, ellers bliver det for nemt. Eleverne skal finde en kreativ løsning på problemet. Der gives tid til forberedelsen. Derefter opfører de enkelte teams deres drama for resten af klassen. 4

Arbejdet med tredje version Resten af filmen vises: nu skal vi se, hvordan instruktøren laver happy end! Derefter kan man gå direkte til det mundtlige referat uden flowdiagram, eftersom eleverne kan en stor del af forløbet udenad. Denne gang anvendes CL-strukturen Resumé-pas. Endelig afsluttes arbejdet med selve filmen med et skriftligt referat af tredje version. Det er en individuel skriftlig opgave, som også kan indeholde en vurdering af filmen. Resumé-pas CL-struktur tilpasset den aktuelle opgave 1. Læreren giver team-medlemmerne numre fra 1 til 4. 2. Nummer 1 starter på referatet og taler i 15-20 sekunder. 3. Nummer 2 tager over, men begynder med at opsummere, hvad nummer 1 har sagt. 4. Derefter fortsættes på samme måde. Hvert nyt indlæg begynder med en opsummering af det foregående. Efterbehandling af filmen Blatt 5 udleveres. Nu er der gået et år, siden Lola og Manni fik de mange penge, og eleverne skal give deres bud på, hvad de har brugt pengene til. Denne opgave løses i de enkelte teams ved hjælp af Tretrins-raketten. Når opgaven er løst, sættes alle papirstrimlerne op på opslagstavlen eller væggen. Alle læser alles sætninger, og eventuelle fejl rettes. Sætningerne skal fungere som idé-bank til den næste opgave. Tretrins-raketten Ikke CL-struktur 1. Alle i teamet kommer med ideer til, hvad Lola og Manni har foretaget sig. Ideerne skrives i stikordsform på sedler, på tysk hvis man kan, ellers på dansk. 2. Sedlerne deles i to bunker. Medlemmerne arbejder sammen to og to om en bunke. En slår ukendte ord op i en ordbog, den anden skriver dem ned på sedlen. Når de er nået halvvejs gennem sedlerne, bytter de roller. 3. Sedlerne blandes igen og fordeles. Hvert par arbejder nu sammen om at formulere korrekte sætninger i førnutid. De færdige sætninger skrives på lange strimler af papir og godkendes af det samlede team. 5

Blatt 6 udleveres. Nu skal Lola og Manni interviewes af en gruppe journalister. Først arbejder eleverne sammen med skulderpartneren og forbereder sig på at være enten Lola eller Manni. Det vil sige, de skal have nogle svar parat til journalisternes spørgsmål. Hertil bruger de naturligvis idébanken, men de skal også kikke på spørgsmålsarket, så de ved lidt om, hvad de kan vente sig. Derefter arbejder de sammen med partneren overfor og forbereder sig på journalistopgaven. Her drejer det sig om at finde på nogle rigtig gode spørgsmål, først og fremmest naturligvis ud fra arket, men også gerne nogle, som ofrene slet ikke venter. Til sidst gennemføres interviewene i strukturen Team- interview. Eleverne kan evt. optage deres interviews på mobiltelefon og sende dem til læreren. Team-interview CL-struktur tilpasset den aktuelle opgave 1. Læreren giver eleverne numre fra 1 til 4. 2. Nummer 1 rejser sig. Han/hun er nu enten Lola eller Manni. De øvrige er journalister og interviewer ham/hende. Nummer 2 indleder interviewet. 3. Når tiden er udløbet, sætter nummer 1 sig, og de andre takker for interviewet. 4. Efter tur rejser de andre team-medlemmer sig og bliver interviewet. 6

BLATT 1 Wie könnte die richtige Reihenfolge sein? Er hat das Geld in einer Plastiktasche und steigt damit in die U-Bahn. Ein junger Mann arbeitet für eine Gangsterbande. In Berlin tauscht er die Edelsteine in Bargeld um 100.000 Mark. Er schmuggelt die Edelsteine über die Grenze nach Deutschland. Das Geld muss er den Gangstern bringen sonst bringen sie ihn um. Dafür bekommt er eine kleine Tüte mit Edelsteinen. Er liefert zehn geklaute Autos an einen Händler in Polen. 1 2 3 4 5 6 7 7

BLATT 2 ERSTE RUNDE LOLA MANNI durch die Straßen viele verschiedene Menschen Telefonzelle der Vater eine Blonde Frau 12 Uhr kein Geld Supermarkt Pistole Polizisten 8

BLATT 3 Es hätte auch ganz anders sein können Lola rennt durch die Straßen. Sie kommen zu der Bank, wo der Vater arbeiten. Der Vater steht mit einer Frau im Büro. Diese Frau heiße Jutta und bist seine Freundin. Als Lola die Frau sieht, fragt sie: Wer bist diese Frau? Äh, das ist Jutta, antworten der Vater, sie sind meine...äh, Sekretärin. Da bekommen Lola eine gute Idee. Wenn du mir nicht sofort 100.000 Mark gibst, dann erzählen ich Mama, dass du eine Freundin hat! sagt sie. Raus! rufen der Vater. Lola rennt weiter. Sie denken an Manni und haben Angst. Dann sehen sie einen Polizeiwagen. Im Wagen sitzt Manni. Er bist verhaftet. 9

BLATT 4 Jetzt wollen wir aber ein Happy End! Lola und Manni sollen das Geld kriegen, niemand soll sterben, und alle sollen am Ende glücklich sein. Aber: Lola bekommt kein Geld von ihrem Vater Also: Wie wird das Problem dann gelöst? Arbeitet in Gruppen mit je vier Personen und macht ein Drama. Die zwei Hauptpersonen im Drama sind Lola und Manni. Außerdem können diese Personen mitwirken: Lolas Vater ein Gangster eine von den Personen, die Lola unterwegs trifft ein Erzähler oder...? Das Drama muss ungefähr fünf Minuten dauern. Jeder muss natürlich seine Rolle auwendig können. Also los und viel Spaß! 10

BLATT 5 Ein Jahr später Was haben Lola und Manni mit ihren 100.000 Mark gemacht? Haben sie eine Villa mit 36 Zimmern gekauft? Haben sie eine Weltreise gemacht? Haben sie ihre Freunde zu einer Riesenparty eingeladen? Haben sie sieben afrikanische Kinder adoptiert? Oder haben sie sich das Geld geteilt, und jeder hat dann für sich etwas gemacht? Jede Gruppe schreibt 5-6 Sätze, in denen erzählt wird, was Lola und Manni gemacht haben, entweder zusammen oder jeder für sich. Alle Sätze müssen im Perfekt (førnutid) sein. Damit nicht alle Sätze mit Lola hat oder Sie haben anfangen, könnt ihr diese Wörter benutzen: zuerst dann nachher später und außerdem zum Schluss 11

BLATT 6 Was ein Journalist alles fragen kann Guten Tag, Lola (Guten Tag, Manni). Du hast vor einem Jahr zusammen mit deinem Freund (deiner Freundin) 100.000 Mark gewonnen. Darf ich dir ein paar Fragen stellen? Wo bist du gewesen? Warst du auch...? Warst du nicht...? Was hast du...? Wo hast du...? Wie hast du...? Hast du etwas gekauft? Hast du auch...? Hast du denn nicht...? Na und? Was dann? Hat das Spaß gemacht? War das nicht schrecklich? Das klingt interessant. Erzähl weiter? Vielen Dank für das Interview. Ich wünsche dir alles Gute für die Zukunft. 12

FACIT TIL BLATT 3 Es hätte auch ganz anders sein können Lola rennt durch die Straßen. Sie kommt zu der Bank, wo der Vater arbeitet. Der Vater steht mit einer Frau im Büro. Diese Frau heißt Jutta und ist seine Freundin. Als Lola die Frau sieht, fragt sie: Wer ist diese Frau? Äh, das ist Jutta, antwortet der Vater, sie ist meine...äh, Sekretärin. Da bekommt Lola eine gute Idee. Wenn du mir nicht sofort 100.000 Mark gibst, dann erzähle ich Mama, dass du eine Freundin hast! sagt sie. Raus! ruft der Vater. Lola rennt weiter. Sie denkt an Manni und hat Angst. Dann sieht sie einen Polizeiwagen. Im Wagen sitzt Manni. Er ist verhaftet. 13