Ordskolen i Århus 8. april 2010 Danskfagets it-didaktik Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus Universitet
Jeg kan stadig huske flere af mine klassekammeraters telefonnumre. 96 og så fire tal derefter. Telefonen var til at lave aftaler på ikke til lange samtaler. For det meste lavede vi nu også aftalerne når vi var i skolen eller i sportsklubben. Vi mødtes efter skoletid og hang ud. Legede med cykelryttere, soldater, Lego og spillede fodbold. Og så fjernsyn når der var noget på en af de tre tyske kanaler. E-mail kendte jeg ikke til og da en skolekammerat fortalte mig at der var noget der hed computere, og at de kunne få et billede af et tog til at bevæge sig over en fjernsynsskærm, var jeg vist noget tvivlende.
Maria tjekker sin Arto-profil inden hun går i skole. På vejen skriver hun et par sms-er til Sasha som hun mødte i sin sommerferie. I frikvarterene tjekker hun igen sin profil, læser et par e-mails hun har fået, i et fancommunity skriver hun et indlæg i en diskussion om Highschool Musical, og hun lægger et billede af sig selv og Sasha op i sit billedgalleri. Efter skole downloader hun et af de musiknumre som Ali spillede for hende i spisefrikvarteret og hun tjekker hvad der kommer i tv i eftermiddag. Hun aftaler med Heidi via sms at følges til håndbold og hun chatter lidt på MSN med Barak som hun har mødt gennem nogle venner på Facebook.
Og i skolen? Maria Jeg arbejder i Skriftligt for 6. Maria Jeg løser opgaver i Matematik-tak Maria Jeg deltager i en samtale om hvordan Kaskelotternes sang skal fortolkes Maria Jeg hører min lærer fortælle om Danmark under besættelsen Maria Jeg laver en fysikopstilling efter anvisningerne på det uddelte kopiark
To udfordringer Viden- og netværkssamfund Forbereder skolen eleverne på det? Meningsfuld undervisning Kunne vi mon bruge computere og andre teknologier til at understøtte progressiv undervisning?
Faglige udfordringer i viden- og netværkssamfundet Ansigtsløs kommunikation Mobile teknologier, communities osv. Informationssøgning og kritisk læsning Samarbejde med anvendelse af mange teknologier Deltagelse i det demokratiske samfund og globalt Forbruger i et kommunikationssamfund stadig mere tilrettelagt kommunikationen Osv., osv., osv.
Surfesøgning er læsning
Surferens faglighed Eks. Hvordan kan det lade sig gøre at fugle kan flyve så langt som fra Afrika til Danmark Jeg vil gerne vide mere om trækfugle. Jeg kigger på www.fugle-net.dk og www.fugleognatur.dk
Fugle-net.dk
Fugleognatur.dk
Forberedelse og navigation Vide noget for at få noget at vide Kunne navigere fra abstrakt til konkret Analysere hvordan en side er bygget op Kunne gennemskue struktur og navigationsmetode
Struktur
Fra abstrakt til konkret og omvendt Jeg har et konkret spørgsmål hvilke kategorier er det en del af? Jeg ser en abstrakt kategori er mit konkrete spørgsmål en del af det? Dette er internetsurferens altomfattende spørgsmål Og det er skolens altomfattende opgave!
Sitemap Mål: At kunne forestille sig sitets struktur For at kunne tage stilling til om det giver mening at surfe videre Et sitemap er producentens konception af sitets emne Derfor er det både en læseopgave og en faglig opgave Metode: Tegne sitemaps af andres hjemmesider Tegne sitemaps af egne hjemmesider og bygge dem.
Navigation Hvad sker der hvis jeg klikker hér? Hvor er jeg nu henne? Hvordan kommer jeg tilbage? Er der områder jeg ikke har fundet, men som jeg kunne have glæde af? Hele tiden: Mon dette site indeholder noget jeg kan bruge?
Navigation i undervisningen Hvem finder først? Hvordan gjorde vi? Hvad gjorde vi galt? Hvordan er denne hjemmeside bygget op?
Hvordan læser vi en hjemmeside?
Læsning Tidligere: Lineær læsning fx af skønlitterære tekster, aviser, blade, som omfatter oplevelseslæsning, skimming og nærlæsning, og Informationssøgning fx i leksika, ordbøger, tabeller, fartplaner, prisoversigter m.m. som omfatter læsning af indholdsfortegnelse og stikordsregister, overblikslæsning, punktlæsning og fokuslæsning.
Hvordan læser man en hjemmeside? Se på disse tre sider og bemærk hvad I bemærker.
www.tv2.dk
Hvad så I?
www.dr.dk/skum
Hvad så I?
Hvad så I?
Hvordan orienterer vi os? Hvad husker vi? Hvor kigger vi først?
www.tv2.dk
Orienteringslæsestrategier Centrallæsning Hvor opmærksomheden orienteres mod midten af skærmen Periferilæsing Hvor opmærksomheden orienteres mod skærmens periferi Lineær læsning Hvor skærmen læses fra det øverste venstre hjørne mod nederste højre
VISUEL GRAMMATIK Skærmen er det dominerende sted for skrift Skærmen er en visuel enhed vi ser skærmen som et billede Den skriftlige tekst skal nu se godt ud Den skriftlige tekst skal organiseres som et billede Den skriftlige tekst på skærmen læses anderledes end den skriftlige tekst på bog ;-) Stadig flere tekster ledsages af billeder. Gunther Kress
VISUEL GRAMMATIK Grammatik Genkommende træk ved en given modalitet som en kultur har produceret (skrift, billede, gestik osv.) Betydende elementer Placering på fladen (top, bund, venstre, højre, midt) Placering i forhold til andre elementer (inden for, uden for, over, under osv.) Afstande Farver, skrifttype og størrelse osv.
Hvad er forskellen på bogen og skærmens tekster? Bogens tekster er oppe-fra-og-ned-orienterede. Man kan skimme og nærlæse. Fra øverst til venstre til nederst til højre. Man kan læse lange tekster Fysisk mærke afstanden mellem to steder i teksten. Skærmens tekster er centralt orienterede Man kan ofte gøre noget med dem Man skal ofte kun bruge dem til at komme videre fra Man skal ofte vælge tekster fra Osv.
Læseaspekter, surfing At kunne skimme for at læse korte tekster, ikoner, og andre grafiske elementer. At kunne danne sig hurtigt overblik over multimodale tekster Punktlæse, fravælge, læse skrift, billeder, farver, placering af elementer (struktur), ikoner etc. At kunne forestille sig et rum bag et link dvs. at kunne forestille sig hvilken tekst der vil vise sig
Indholdslæsestrategier Fokuslæsning Hvor læseren læser strategisk efter det hun søger Overblikslæsning Hvor læseren danner sig et overblik over teksten foran sig Nærlæsning Hvor læseren læser teksten Skimning Hvor læseren læser teksten for at fornemme hvad den handler om Surfing Hvor læseren flyder med teksten og lader producenten bestemme ruten eller følger den vej hun fanges af i øjeblikket.
Eksempel Tredje klasse skal på tur til Børnekulturhuset Fyrtøjet i Odense. Eleverne er selv med til at planlægge turen. Sofie, Janne og Søren har hørt at man kan blive ansigtsmalet på Fyrtøjet. Deres lærer viser dem Fyrtøjets hjemmeside og beder dem finde ud af hvor og hvornår det kan ske. De klikker sig ind på Fyrtøjet (www.fyrtoejet.com).
Sofie: Janne: Øj, det er efterår. Se bladene falder. Se bøgerne. Eventyrskolen. (Kører musen op og ned over bøgerne til venstre, de vokser en for en når musen er ovenover dem) Hop, hop, hop Sofie: Prøv Tommelise (Janne klikker derind. Her er en bog med teksten til og højtlæsning af H.C. Andersens Tommelise). Søren: Nej, det er ikke der (Janne klikker tilbage). Janne: Hvad skal vi så? Sofie: Skal vi prøve nyheder? Janne: Ja, det kan vi godt. Søren: Det skulle jo stå der på sedlen. Janne klikker ind på nyheder. De går i gang med at læse. Efter en tid skroller de siden nedad og bliver utålmodige der er for meget at læse, og det er for svært. Sofie kalder på læreren.
Surfesøgning fordrer at man Forbereder sin surfing, dvs. at man skal gøre sig klart 1. a. b. hvad man vil eller skal finde, og hvordan man forestiller sig at en given side som man har et link til, kan bidrage til denne opgave.
Læreren kommer gruppen til hjælp: Er der andre ord for ansigtsmaling? Efter lidt diskussion når eleverne frem til sminke. Hvornår bruger man ansigtsmaling eller sminke? Eleverne foreslår: Når man leger, når der er fest, når man spiller teater... Læreren spørger: Hvad kunne man så kigge efter på hjemmesiden? Eleverne kigger igen på siden
Surfesøgning fordrer at man Kan tænke fra det konkrete til det abstrakte og fra det abstrakte til det konkrete, dvs. kan 2. a. b. c. opstille en hypotese om hvilke abstrakte kategorier et konkret spørgsmål kunne falde ind under, gøre sig forestillinger om hvad at givet menupunkt (en given kategori, et givent link) dækker over og kunne vurdere om det søgte kunne falde ind herunder.
Søren: Dér, under Drama (han peger på et menupunkt i topmenuen). Sofie: Klik på den (Janne klikker, en tekst kommer frem med et billede af en pige der er sminket til skuespil). Søren: SÅ! Nu har vi fundet det! Lærer: Ved I nu, hvad vi skal gøre for at blive ansigtsmalet når vi kommer ind på Fyrtøjet? Sofie: Der, på siden! Nåe nej. Vi må hellere læse det. Sofie læser teksten højt fra en ende af. Janne overtager, så Søren. De er tydeligvis ved at gå i stå, da Søren ser en emailadresse og et telefonnummer og herefter en henvisning til at man skal læse videre på to andre sider. De klikker ind på dramorløb og kan her læse om priser og forløb for forskellige klassetrin og om, hvordan man bestiller. Endelig er de ved vejs ende!
Surfesøgning fordrer at man Kan gennemgå en række links (menupunkter, kategorier i søgeregister osv.) 3. ved at prøve sig frem, og/eller ved at vurdere om den forestilling man gør sig, kan omfatte det fænomen man er på udkig efter. Herunder a. b. vurdere generelle beskrivelser af et site kan det søgte falde ind herunder, vurdere den nære kontekst til et link.
At læse og at lade være! Navigation er: At vurdere hvad der er bag et link At kunne fravælge tekster så hurtigt som muligt! At danne sig et hurtigt overblik over en side At vurdere informationen Hvor er den information jeg forventede at finde? Var det alligevel ikke her? Er det nok? Er det for meget? Er det for overfladisk? For svært? Hvordan kommer jeg videre?
At læse (indtil videre ) Læs med formål Hvad er mit formål? Teksterne på nettet er sjældent rettet imod mit læseformål så jeg skal kun læse det jeg skal bruge og så videre Læs foreløbigt Løbende vurdere sværhedsgrad, præcision, kvalitet/pålidelighed af oplysninger (var det alligevel ikke her?)
Metoder til at læse og lade være VØL: Hvad ved jeg, hvad ønsker jeg at vide, hvad har jeg lært Forberedelse Hvad ved du? Brainstorm, gruppesamtale Mindmap og trædiagram Skriv ned hvad du vil vide Hvad skal du bruge det til? Hvor tror du, du kan finde det?
Undervejs Proces Skriv ned hvor du har været (af gode steder) og hvilke typer tekster der var tale om Leksikon Fagtekst Artikel (om dit emne eller et andet emne hvor dit emne omtales?) Spørgsmål/svar Diskussion Personlig oplevelse/tilgang Reklame/omtale af vare Hvad du har lært Og hvad du fandt ud af at du manglede at lære (ændr dit formål undervejs)
Forstår du hvad jeg siger? Forståelse Er der ord du ikke forstår? Er der sætninger du ikke forstår? Lad være med at læse noget du ikke forstår! Spørg dine kammerater og din lærer! Lav en ordbank Fyld på dit mindmap mens du surfer/læser Forklar en kammerat hvad du har læst/lært Learning by teaching Opdager huller i forståelsen
Referencer Hvor kommer din viden fra? At kopiere/plagiere er at stjæle At referere er at give også til dig selv Kan du stole på dine kilder? Kernespørgsmål Hvad ville du sige til hvis nogen skrev af fra dig uden at sige hvor de havde det fra? Hvor stolt er du hvis nogen refererer det du har skrevet?
Og helt almindelig faglig læsning
Undervisning med it 4 principper for anvendelse af it i undervisningen
4 principper 1ste princip Autentisk kommunikation 2et princip Faglige mål ikke aktivisme 3je princip Inddrag og accepter personlige relationer 4de princip Strukturer og organiser arbejdet
Hvad gør et lærermiddel/et beskrevet undervisningsforløb? Formidler et indhold På et niveau Med et fagsyn I en form (billeder/tekst/lyd/aktiviteter osv.) Tilrettelægger Struktur i indhold I en progression (taxonomi) Organiserer Lægger op til/skaber relationer mellem elever og lærer Lægger op til processer i undervisningen Understøtter processer, samarbejde
Traditionelt lærebogssystem Alle spørgsmål er besvaret: Hvad skal jeg gøre nu? Hvad skal jeg vide og hvad skal eleverne vide? Hvad skal jeg få eleverne til at gøre (eller hvad får systemet eleverne til at gøre)? Indholdet er certificeret Progressionen er sikret Kontrol af elevernes forståelse er sikret (opgaver) Giver mig som lærer overblik og kontrol Jeg kan være tryg
Undervisningsforløb med it Hvis man skal lave et forløb med integration af it så må man overveje Hvilke kompetencer er det målet at eleverne udvikler undervejs i forløbet? Hvilke faglige færdigheder, hvilken viden, hvilke forståelser, hvilke holdninger udgøres kompetencerne af? Hvilken situation og hvilke typer aktiviteter kan bidrage til at elevene udvikler denne viden, færdighed osv.? Hvordan oplever eleverne at aktiviteterne er meningsfulde?
Et eksempel Autentisk kommunikation
Skrivning i kommunikative sammenhænge Breve til og fra bedsteforældre 3. a skal skrive et brev til en af deres bedsteforældre eller forældre. En del går i gang med krum hals. Men nogle sidder meget hurtigt og kigger ud i luften. Peter siger: Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive!.
Peter har fat i den lange ende For uden en reel kommunikationssituation, så er det meget ofte umuligt at finde på noget at skrive om. Peters lærer må altså skabe en ramme om produktionen af tekst.
Forfra 3. a arbejder med samfundskendskab For at udvikle en dybere forståelse af det samfund de lever i og derigennem blive i stand til at deltage i de demokratiske beslutningsprocesser og til at bidrage til dette samfund. De skal finde ud af hvilke jobs der skal varetages. Efter en fælles brainstorm har de skrevet nogle almindelige jobs op på tavlen. Men læreren siger at der er mange flere. Derfor foreslår hun at eleverne skriver emails til deres bedsteforældre og spørger dem hvilke jobs de har haft gennem tiden.
Skrivning med mål Peter skriver på livet løs til alle sine bedsteforældre. To dage senere åbner eleverne deres e-mailbokse og går i gang med at læse. Læreren deler tavlen op i fire kategorier: Laver ting og mad Sælger Holder styr på ting og mennesker Passer på og underviser
Læsning med mål Nu skal eleverne sige hvilke jobs de har og hvilke kategorier de findes inden for. De læser deres tekster igen denne gang skal de finde og kategorisere information
Hvorfor er det smart? Skrivning med mål Læsning med mål Fokus i læsningen Abstraktion - generalisering Funktionel skrivning og læsning Autentiske situationer
Hjemmeside i det små Læreren tager et digitalfoto af tavlen efter timen og skriver oversigten rent derhjemme. Hun lægger oversigten på hjemmesiden. Næste dag skriver eleverne en kort tekst på hver deres side på hjemmesiden. De skriver bl.a. hvad de gerne vil være når de bliver store. Læreren sætter en gæstebog ind på hver af elevernes sider.
Kommunikationen fortsætter Tredje dag sender eleverne endnu en e-mail til bedsteforældrene og forældrene. Med tak for svaret og en link til klassens hjemmeside. Der går et par dage og elevernes gæstebøger bugner efterhånden af kommentarer for forældre og bedsteforældre.
Hvorfor er det smart? Skrive til interesserede modtagere Genren gives af den autentiske situation Jeg skriver for at kommunikere ikke for at blive rettet.
Dette undervisningsforløb med it Hvilke kompetencer er det målet at eleverne udvikler undervejs i forløbet? Kommunikative kompetencer, demokratisk kompetence (samfundskundskab) Hvilke faglige færdigheder, hvilken viden, hvilke forståelser, hvilke holdninger udgøres kompetencerne af? At skrive til en modtager, faglig læsning, viden om samfundets sammenhænge, samfundsforståelse, jeg skal ville bidrage til samfundsproduktionen, jeg skal ville vælge et område at bidrage på Hvilken situation og hvilke typer aktiviteter kan bidrage til at elevene udvikler denne viden, færdighed osv.? Situationer hvor de får konkrete erfaringer med forskellige typer jobs. Situationer hvor de kan forholde det de arbejder med i undervisningen til deres egen fremtid. Hvordan oplever eleverne at aktiviteterne er meningsfulde? De kommunikerer med personer der betyder noget for dem. De oplever at deres egne overvejelser betyder noget.
1 ste princip Autentisk kommunikation
Opgave Udtænk i store træk 1-3 didaktiske designs hvori der indgår autentisk kommunikation
Digitale læremidler
Der er mange slags digitale læremidler Træningsprogrammer Interaktive undervisningsprogrammer Vidensplatforme Skalprogrammer Samarbejdsplatforme Praksisstilladserende interaktive platforme Læringsspil/rollespil
Træningsprogrammer
Træningsprogrammer Hop om bord computerspillet Dele af Mingoville Dele af Dansklandskabet Dele af ABC.dk Meget såkaldt Edutainment Og tusindvis af andre programmer!
Hop om bord computerspillet
Hop om bord Hvad er forbogstavet i dette ord? Spand, båd, hus osv. Evaluering Hvor er du dygtig, det var godt, flot!, det var rigtigt nej, det var ikke rigtigt, prøv igen, forkert! Spil spillet : Prøv alle fire, og svaret er: Hvor er du dygtig!
Behavioristisk læringsteori Operant betingning Rigtig handling belønnes, forkert handling straffes En læringsproces der uomtvisteligt virker Tilrettelæggelse Det faglige stof skal kunne ordnes i sekvenser af stof som kan formidles Afbrudt af kontrolspørgsmål som kan belønnes Målet er at eleverne kan undervise sig selv Problemer Den lærende responderer som en marionet Den lærende lærer ikke at agere og reflektere, men at reagere og gætte
Hvad læres i Hop om bord? Lærer eleven hvordan man finder indlyden i et ord? Lærer eleven at stave? Lærer eleven at de elever som kan alting i forvejen, er gode, og dem som ikke kan er forkerte Lærer eleven at skrivning handler om at kommunikere? Lærer eleven at det er vigtigt at engagere sig?
Hvad er læsning? Læseforståelse = (Forlæsning + Aflæsning + Medlæsning) x Ordforståelse x Tekstforståelse x Scenarieforståelse x Kontekst x Læseform x Eget projekt
Problemer med Hop om bord Eleven der ikke kan, lærer noget om egen uduelighed Eleven der kan, begynder at kede sig Eleven lærer at der findes rigtigt og forkert Eleven lærer at sprog skal være korrekt ikke at det handler om at kommunikere
Edutainment som ikke er behavioristisk
Stjerneløb med computer i 0.kl. På et udleveret papir til hver gruppe står en besked. Eleverne skriver sedlen af og får den læst op med adgang for alle fx. Løb ud til flagstangen og find papkassen.
Stjerneløb fortsat Ved flagstangen finder de et stykke agurk. Sammen med agurken ligger endnu en seddel osv. til eleverne har samlet til en lækker frokost. De to i gruppen hjælpes ad med at sige og skrive bogstaverne, så de både bliver set, hørt, talt og skrevet. Og de får erfaring med samarbejde
De udvalgte i Hasle Bakker Skoven er ved at dø, og kun den nye generation - børnene - de udvalgte kan komme ind og undersøge, hvad grunden er. Eleverne bliver aktive medspillere i det interaktive mobildrama. 3 faser Forberedelse forskellige begreber til at beskrive karakteristika for biotoper, dvs. karakteristika for søvand, søbund, skov, åbne områder, vandløb osv. Hasle Bakker undersøgelse af forskellige typer af biotoper. Eleverne tager billeder af det, de finder, og beskrive karakteristika i små reportager, optaget med videokameraet på mobilen Efterbearbejdning Under denne skal grupperne fremlægge deres resultater, og lærerne kan diskutere elevernes brug af begreberne i videoreportagerne.
Interaktive undervisningsprogrammer
Udforskende programmer NetLogo Med NetLogo kan alverdens processer simuleres Eleverne kan ændre på faktorer og se konsekvenserne Fx Klimaforandringer ccl.northwestern.edu/ netlogo
Udforskende programmer Geogebra Geogebra er et dynamisk matematik-software som forener aritmetik, geometri, algebra og Infinitesimalregning. Med GeoGebra kan matematiske udtryk og formler afbildes og afprøves
Konstruktivistisk læringsteori Eleverne skal selv konstruere deres forståelse af et fænomen. De skal udfordres og gives input som de selv kan agere med Indholdet er forståelse af viden og færdigheder til håndtering Læremidlet udfordrer Eleverne er de aktive læreren vejleder Elev-computer-organisering
Prøv selv www.jeppe.bundsgaard.net/foredrag/ Øverste menupunkt til venstre.
Vidensplatforme
Vidensplatforme DanskeDyr.dk Frilaesning.dk Abc.dk Wikipedia.dk og andre leksika Infoguide.dk Nielsen Litteratur Information Osv.
Læringssyn Svagt specificeret (og derfor næsten ikke et læremiddel). Kan både bruges til Informationssamling Projektarbejde Lærerstyret hhv. elevstyret Stolebundet hhv. interaktivt Osv.
Skalprogrammer
Skalprogrammer Tekstbehandling Audacity, Photo Story, tegneprogrammer etc. CD-Ord, Adgang for alle osv. Præsentationsprogrammer Powerpoint Freemind Prezi
Læringsteori Svagt defineret og derfor først et læremiddel når det anvendes som sådan i klassen Redskab i mange typer processer ganske som blyanten og kladdehæftet Elevstyret men hvis læreren underviser i brugen af programmet bliver det lærerstyret.
Skalprogrammer og vidensplatforme i samarbejde og projektarbejde https://prezi.com/secure/48c5c1c49d054fc7009f32b Spring...
Skalprogrammer og vidensplatforme i samarbejde og projektarbejde Et eksempel: Projektarbejde i 2. klasse Rammer: Hvad er et projektarbejde Ældre elever fortæller om projektarbejde Oplæg om faglig læsning ved læsevejleder Eleverne skal udvikle deres læsestrategier og kende til hvilke strategier, man benytter i forbindelse med faglig læsning.
Finde viden Inspiration: Faglig læsning i bøger efter eget valg inspirationsudstilling på biblioteket med fagbøger DanskeDyr.dk Frilaesning.dk Overemnet præsenteres brainstorm, det ved vi, valg af underemne, probemformulering Informationssøgning i udvalgte sider på nettet og i faglitteratur
Fagbog på nettet Eleverne fremlægger deres arbejde ved at skrive en fagbog på nettet. Bogen skal formidle den viden eleverne har fået om deres emne, og der skal sættes flotte billeder ind der kan illustrere det de skriver om. www.bundsgaard.net/2ab.
Fremlæggelse Elevernes bøger vises på det interaktive whiteboard eleverne vælger noget vigtig ny viden ud, som de vil fortælle deres klassekammerater om. Til sidst går eleverne på opdagelse i hinandens fagbøger.
Læringsteori Indholdet er viden og de kompetencer som udvikles gennem at finde, udvælge, bearbejde og præsentere viden Elevrolle Aktivt søgende, formidlende Eleverne arbejder sammen og diskuterer Elever bliver eksperter som ved noget de andre kan lære af Læreren Vejleder Rummet organiseres som et arbejdsværelse Computeren er et redskab på mange forskellige måder
Andre præsentationsformer
Video og billede Et besøg ved et vandhul Eleverne tager video/billeder af dyr i vandet, dyr i luften, dyr på jorden Fx fordelt på forhånd så hver gruppe har en af de tre opgaver
Produkter - eksempler Videoen klippes med Windows Movie Maker Billederne sættes ind i Word eller powerpoint til en billedhistorie Der sættes lyd til billederne med Audacity eller Windows Lydoptager kan lægges ind i powerpointen
Eller: En troldehistorie Eleverne laver trolde Sætter dem op i tableauer Tager billeder og skriver/indtaler tekster
Fremvisning Produkterne vises på computeren med headsets, så eleverne kan gå rundt til hinanden og se og høre og grine Udvalgte produkter vises til forældremødet/klassefesten og mulighed for at gå rundt og se dem alle i computerrummet Produkterne kan lægges på nettet sammen med en gæstebog
Andre ideer til foto/video Eleverne tager et eller flere fotos/videoer med eget eller skolens kamera/mobil: > det bedste sted hjemme hos mig selv > eller mit værelse > eller det farligste sted på min skolevej > eller mit kæledyr > mit bedste legetøj > min familie
Teknik Vado Mobiltelefon Webcam
Tegneserier
Mind Maps til præsentation http://www.jeppe.bundsgaard.net/foredrag/interaktiv
et 2 princip Faglige mål - ikke aktivisme!
Opgave Hvad er de faglige mål i jeres didaktiske designs? Arbejd gerne videre på dem.
Computer Support for Collaborative Learning
Samarbejdsplatform: Dynamitbogen Elever arbejder sammen om at skabe dynamiske lærebøger til hinanden på internettet på tværs af skoler, klasser og årgange.
Dynamitbogen Væsentligste begrundelse Kommunikationssituationen er autentisk At skrive til konkrete modtagere De sociale relationer indgår som integreret del af projektet Der er klare faglige mål som kan nås i den funktionelle sammenhæng
I forløbet indgår Overvejelser over modtagergruppens forudsætninger og interesser Valg af genre og tiltaleform. Informationssøgning og fokusering og problemformulering Skrivning og gensidig responsgivning Løbende publicering og opbygning af hypertekststrukturen.
Webparlament
Ide Flere klasser arbejder sammen via webben om at komme til klarhed over et emne, foreslå regler for eller ideer til fornyet praksis og fremlægge det for relevante personer. Alle elever har profiler og derigennem identitet i det virtuelle rum og adgang til social kommunikation Eleverne mødes som afslutning på projektet til en paneldebat
Tilrettelæggelse Der er klare rammer for samarbejdet Et (evt. elev-) fastlagt emneområde Produkt- og fremlæggelsesmål Der sker en grundig forberedelse før diskussionen på tværs går i gang eleverne skriver læserbreve Klare tids- og organisatoriske rammer for debatterne Der debatteres efter webhøringsformen med en ordstyrer Eleverne starter med at have for-imod-holdninger
Masser af faglige muligheder Tværfaglighed. Faglig læsning Genreskrivning (læserbrev, argumenterende tekster) Samarbejde om skrivning af policy paper Skriftlig selvfremstilling
3 dje princip Inddrag og accepter personlige relationer
Opgave Hvordan er de sociale relationer i jeres didaktiske designs?
PraksisStilladserende interaktiv platform
At arbejde som... Journalister Rådgivende ingeniører Kriminalefterforskere Kommunikationsrådgivere Filmskabere
Hvorfor? Tankerammer! Fællesskaberne udvikler tankerammer: Forskellige måder at vide noget, beslutte hvad der er værd at vide noget om, og at tilføje til den fælles fond af viden og forståelse i fællesskabet Tankerammer er praksiskompetencer Faglige kompetencer læres gennem autentisk arbejde Meningsfuldt!
Men, men, men... Faglighed Drukner let i produktmålet Kaos Lærerens tid går med organisering At få alle med De svage og de dovne dukker sig Struktur på arbejdet Hvad skal jeg nu gøre?
Praksis-Stilladserende Interaktiv Platform Stilladserer Organiserer samarbejde Strukturerer processen Stiller relevante redskaber til rådighed for deltagerne Gør praksisfællesskabet relevant for skolen ved at Fokusere på de aspekter af praksisfællesskabet som aktualiserer relevante kompetencer Understøtte udviklingen af faglige kompetencer Reducerer kompleksiteten i praksis
Ekstra Bladet Redaktionen Elever producerer avis online Avisen trykkes i 1000 eksemplarer Gratis
Elevernes arbejde struktureres Faser fra profil over planlægning, research, foto, fokus og skrivning til Layout og Deadline
Kaos håndteres o o o o Organisering af arbejdet fra start til slut Eleverne opretter artikler fordeler opgaver sætter deadlines Eleverne ved hvad de skal Læreren har overblikket Læreren kan sætte ind hvor der er behov.
Future City Future City er i problemer Bruger for meget energi fra kulkraftværker, forurener åer og søer, har mest tung industri osv. Arbejdsløshed, dårlige skoler etc. Eleverne er rådgivende ingeniører. Mål: At præsentere den bedste plan for Future City.
En ingeniørarbejdsplads...
Organiserer samarbejdet og understøtter lærerens overblik
Faglige begreber og metoder når der er brug for dem Udfordringen for læreren: At få faglige aspekter af arbejdet tematiseret når der er behov for det. At kunne gennemskue hvad der er faglighed i At kende alle de faglige aspekter
Faglige loops i projektarbejde Karsten Schnack 2000 Interaktive assistenter
Faglighed: Interaktive assistenter Tager udgangspunkt i elevernes konkrete opgave Leder elevene gennem arbejdsgangen eller erkendelsen Computeren strukturerer eleven tænker Computeren sidder ikke med alle svarene de er ikke multiple choice
Interaktive assistenter II Computeren stiller nogle gennemtænkte spørgsmål, så eleven tænker videre Computeren integrerer elevens respons i den videre proces Præsenterer faglige begreber og metoder undervejs integreret
Forsøgsopstillinger og artikler
Assistentrapport
Assistentrapport En oversigt over svar på de vigtigste spørgsmål Kan vises til og diskuteres med læreren Kan fungere som rettesnor ifht. diskussionen som grundlag for argumenter i diskussionen i tværgrupperne, som erindring om faglige overvejelser osv.
Lav selv interaktive assistenter Www.it-didaktik.dk/ia
Læringssyn Det faglige indhold bliver vigtigt at lære i praksis og læres gennem praksis Autentisk kommunikation er motiverende Eleverne er engagerede og samarbejder om autentiske udfordringer Læreren er Deltager i praksis og faglig vejleder
de 4 princip Strukturer og organiser samarbejdet
Opgave Hvordan kan arbejdet i jeres didaktiske designs organiseres og struktureres?
4 principper 1ste princip Autentisk kommunikation 2et princip Faglige mål ikke aktivisme 3je princip Inddrag og accepter personlige relationer 4de princip Strukturer og organiser arbejdet
Fuldtekstsøgning er også læsning
Find noget om emuen Gå på og find ud af hvor hurtigt emu-fuglen kan løbe og hvad den spiser
Google: Fuldtekstsøgning Google I princippet en kopi af hele internettet Finder de sider søgeordene optræder på Læsning af potentiel tekst Søg med nøgleord, ikke emneord
Nøgleord Emneord Er karakteristiske ord i Kategoriserer teksten teksten Sætter i register Særegne og Inddeler efter betydningsfulde for emne/genre/slags netop denne tekst Fx: Fx: De gule sider: vvs, brændehugger, læger, speciallæger brødkrummer, heks, madvarer, rejsemål, pandekagehus, Hans, Grethe.. eventyr, navne
Søgeoperatorer i Google -ord Finder sider hvor ordet ikke optræder. stave-ord Finder sider med stave ord, stave-ord og staveord. flere ord Find kun sider hvor ordene står netop i den rækkefølge Jeg * ikke * repræsenterer hvilket som helst ord, så Google finder: Jeg har ikke, jeg tror ikke osv. 1450 1470 Finder sider hvor et tal i intervallet 1450 til 1470 findes site:url Finder alle sider på hjemmesiden med adressen url +/AND behøves ikke i Google, for det er underforstået
Fragmentlæsning
At vælge fra og måske til Fragmentoverblikslæsning for at vælge fra for at finde nye søgeord Fragmentlæsning for at vælge til ved at vurdere en potentiel tekst
Var det det jeg søgte? Overblikslæsning Fokuslæsning Skimning Nærlæsning Læsning af layout, design, struktur, professionalisme Kritisk læsning
Vurderingsprocessen En forberedelsesfase hvor eleverne gør sig klart hvad det er de skal, og hvor de kan foretage en foreløbig vurdering på baggrund af forhåndsviden om siderne, sidens navn og webstedets adresse. En overbliksfase hvor eleverne danner sig et hurtigt overblik over siden og evt. af links på siden og eventuelt forkaster den alene på det grundlag. En nærmere undersøgelse hvor eleverne hele tiden må balancere mellem at være grundige og ikke bruge uforholdsmæssig lang tid på opgaven og hvor de kan anvende følgende kriterier: Omfang, æstetisk fremtrædelse, tekstens fokus, overskuelighed, og tilgængelighed.
Spørg eksperten Hvor gamle bliver emu-er?
Læseaspekter, fuldtekstsøgning Læse en potentiel tekst Fragmentoverblikslæsning Fragmentlæsning Overblikslæsning Fokuslæsning Kritisk læsning
Ansigtsløs kommunikation
Ungdomsliv hvad er det? Antropologisk undersøgelse i projektet Brugerdreven Innovation af Digitale Læremidler www.digitalelaeremidler.dk
Sandra, 13 år Sandra har sin mobil på sig døgnet rundt. Hvor mange sms-er sender og modtager du om dagen? Siden i går: 1000 sendt og 1300 modtaget Sandra er på Facebook, GoSupermodel, MSN og ganske mange andre communities. Nogle er hun på dagligt andre har hun bare prøvet
Sasha, 13 år Sasha har en mobil, men tager den ikke altid med i skole Sasha går til ridning og har kaniner derhjemme Hun laver tit små videofilm sammen med sin lillebror en stor del af arbejdet er at lave rekvisitter Sasha er på Facebook. Hun bruger det mest til at spille og lave quizzer
Fællesskabstyper Barry Wellman Nabo-til-nabo-fællesskaber Sted-til-sted-fællesskaber Person-til-person-fællesskaber Rolle-til-rolle-fællesskaber
Sociale relationer i netværkssamfundet Det er rigtig godt! The concept of virtual implies permeable interfaces and boundaries; project teams that rapidly form, reorganize, and dissolve when the needs of a dynamic marketplace change (Jarvenpaa & Leidner, 1999). The formation of virtual teams facilitate the incorporation of a wide range of knowledge and expertise possessed by individual members into a collective body of knowledge needed to conduct effective group problemsolving activities (Andres, 2002, p. 39).
Udfordringer På trods af alle fordelene Konfliktoptrapning (Friedman & Currall n.d) Mangel på tillid (Jarvenpaa & Leidner 1999) Social isolation, udfordringer med at håndtere multiple identiteter (Turkle 1995) Forøget negativ tone, aggresiv og fjentligt tonefald. Forøget oplevelse af fremmedgørelse (Andres 2002: 41).
Et svar på et spørgsmål Da jeg så din mail tænkte jeg (igen) AAAAAARRRGGGGGHHHH FOR FANDEN DA! Nu skal vi igen have en tråd hvor den blinde, døvstumme og ubehjælpsomme Torben skal mades med en ske... Sorry, for det sure indlæg men for fanden mand! "når jeg kigger i /var/log/maillog får jeg en SQL fejl" HVAD ER FEJLEN MAND! ER DU IDIOT! Gider du gøre dig den ulejlighed at beskrive fejlen, din opsætning, hvad OS?, hvad version af database-server, hey hvad ER det for en databaseserver? osv osv.
Ulemper Ansigtsløshed minimerer psykiske barrierer => seriøs stigning i verbale overfald, cyber-mobning osv. I forhold til ansigt-til-ansigt-relationer. Men også mindre voldsomme eksempler af ansigtstab. Torben svarer Henrik, men Henrik reagerer ikke Torben oplever et dobbelt ansigtstab: Først nedrakket og derefter ignoreret Deltagerne kommunikerer med roller mere end med personer med kroppe og reale ansigter.
Ansigtsløs kommunikativ kompetence Empati unaturligt : Empati ser ikke ud til at være så fremtrædende i ansigtsløs kommunikation, og derfor fordres særlig opmærksomhed Empati består bl.a. af At være i stand til at sætte sig i den andens sted (indlevelse i det fremmedpsykiske), At overveje hvordan den anden person føler, udleder og fortolker af en email eller et forumindlæg (eller fraværet af en sådan). At kende vigtigheden af at deltagerne føler sig bemærket, genkendt, anerkendt og taget hånd om, og At være villig til at tage de nødvendige skridt for at deltage konstruktivt og at tage hånd om at de andre deltagere føler sig komfortable i situationen.
Hvilken børnehave?
Vi Fortæller Menneskene Hvem er Keld Simonsen? At fortælle sig selv og at fortælle andre... En væsentlig netværkskompetence At bidrage til fortællinger af andre, der gør at de kan bevare værdigheden og (selv-)respekten og fortsat kan deltage
Et eksempel Jonas er ung i feltet Erik er kendt men ikke altid anerkendt Jonas og Erik skal arbejde sammen om en opgave Jonas vil gerne sætte sig ind i feltet for at kunne tage selvstændigt stilling. Jonas skriver til Erik med nogle spørgsmål, herunder om hvad Erik mener om Sonja der er en anden kendt person inden for feltet.
Et svar Jeg er ikke sikker på jeg forstår din interesse i Sonjas arbejde. Sonja foregiver at mediere og kombinere forskellige synspunkter, men hun gør faktisk ikke andet end at svømme med strømmen. Og når strømmen oversvømmer et område, så svømmer hun altid ved siden af de rette mennesker. Det er selvfølgelig den letteste måde at svømme på. Men jeg svømmer ikke med hende. Jeg ser frem til at høre hvad du synes om de artikler jeg har sendt dig. Jeg håber ikke vi er ved at drive fra hinanden. Erik
Hvad står der? Erik har travlt og vil svare med det samme for at få overstået opgaven. Erik er vred over at Jonas tager egne initiativer Erik er bange for at blive forrådt. Erik ønsker at stoppe samarbejdet (han ønsker at de glider fra hinanden). Erik ønsker at teste om Jonas ønsker at glide væk. Jonas kan også læse Eriks svømme med strømmenmetafor som en antydning af at det er det Erik mener at han, Jonas, gør. Jonas kan læse denne og andre emails fra Erik igen og igen for at finde ud af hvad Erik virkelig mener.
Kommunikationssituation Litterær eller faktatekst Producenten har et stort publikum i tankerne og arbejder derfor grundigt med sin tekst hvorefter den gennemgår en redaktionel proces Email, forum, communities For det meste en få-til-få-kommunikation Mindre vigtigt at producere fuldstændigt velformede og gennemarbejdede emails og forumindlæg Det leder formentlig til mere eller mindre uklare tekster som er åbne for mange fortolkninger Konsumenten kan være mindre opmærksom på meddelelsen, og overhører måske undertonerne eller glemmer at svare mere eller mindre vigtige tekster.
Deltageropmærksomhed Producenten skal have modtageropmærksomhed Skal være eksplicit, Opmærksom på forskellige tolkningsmuligheder Konsumenten skal have forståelse for producentens kontekst Skal være konstruktiv i sin tolkning Klar over tekstens kontekst og Klar til at stille venlige spørgsmål på basis af sine tolkninger
Kommunikative kompetencer kernedanskfagligt! Deltagerne skal kunne Udøve tekstanalyse på egne og andres tekster Udøve kontekstanalyse på egne og andre tekster Deltagerne skal kunne udøve empati (analysere situation og deltagere og deres potentielle reaktioner) Producenten: Forestille sig om konsumenten bliver såret eller vred på grund af formuleringerne, og om det kan misforstås Konsumenten: Stræbe efter konstruktive og venlige tolkninger og Konstruktivt forestille sig hvad det fraværende ansigt kunne have set ud mens det udtrykte ordene. Værdsætte konstruktivitet og samarbejde Være i stand til konflikthåndtering
Kommunikere på tværs af tid og sted Tre karakteristiske træk ved kommunikation via internettet: Muligheden for at kommunikere over store afstande Med fremmede, og Med meget lang latenstid Dialoger som var intenderet til et meget lille publikum på et givent sted og tidspunkt, kan nå mennesker med helt andre dagsordner jf. at vi kan læse om Kjeld Simonsen for evigt
Ved de det...?
Min profil... Facebook, Arto, MySpace, Twitter osv. At følge med i vennernes liv At holde eller genetablere forbindelse til gamle venner At fortælle verden om hvad jeg laver og hvem jeg er At organisere samværet IRL At diskutere, at løse quizzer, at spille spil osv.
Grundlæggende menneskelige træk? Selvcentrerethed, selvpromovering Ekshibitionisme og nyfigenhed Ikke være udenfor: Søge anerkendelse og give anerkendelse Sladder, tidsfordriv
En sociologisk forklaring Et senmoderne grundvilkår Selvfordoblingens fordobling (Giddens/Mortensen) At fortælle sig selv (Madsen) Netværkssamfundet: skabe og vedligeholde relationer
Altid til rådighed Mobiltelefonen er det ultimative redskab til at etablere person-til-person-relationer Det er stadig et åbent spørgsmål hvad det betyder for vores relationer både dem der formidles af mobilen og dem der forstyrres af mobilen. Hvor er man når man sender og modtager over 1000 sms-er? Er man udenfor og i problemer når man ikke tager mobilen med i skolen?
Hvem har ret? Rasmus får tit en sms fra sin veninde Andrea hvor der står: Hvad laver du? Rasmus gider ikke svare på spørgsmålet Andrea sender sms'en til alle på sin kontaktliste Hvad skal Rasmus gøre? Hvad skal Andrea gøre?
Netværkskompetence at kunne opbygge, vedligeholde og tage aktivt del i et fællesskab at kunne se, møde og forstå mennesker og ytringer i den kontekst, de indgår i at kunne kommunikere hensigtsmæssigt i situationen at kunne konstruere troværdige selvfortællinger at kunne udvise empati også over for dem, man ikke kan se at kunne deltage i fredelige løsninger af konflikter
Webparlament
Eksempler på adgang til typiske udfordringer Pige sætter billede af sig selv og veninderne ind på sin profil Kommentar: Du ser da godt ud men hende der bagved, hun er da ikke så smart. Efterfølgende støtte fra vennerne og de andre elever. Pige sætter billede ind af sig selv med bikini drengene spotter det. Hvad sker der så?
Er diskussionen på afveje? Uddrag fra diskussion om Biobrændsel Nej vores problem er at der er for mange der bruger biobrændsel. Det er rigtigt at det ikke udleder nogen farlige partikler men fx når man laver biobrændsel ud af sukkerrør så brænder man skove af for at få plads til at dyrke sukkerrør. Når man brænder skove så udleder man CO2 Og hvad så. Med de der skove??? Vi kan altid plante dem igen. Men jorden får vi f***** aldrig mere tilbage!!!!! Der blev man lige dizzet hva? Ikk for at være modsat eller noget,. men!. Held og lykke med at genplante Amazonas og og resten af de manglende træer?! Og så skal du nok også lige tænke på hvor lang tid sådan et træ er om at vokse op?! man kan jo ikke fælde alle træer til sidst har vi jo ingen tilbage så blev man lige disset Nej, det blev hun så ikke lige... Skovene kan man plante igen, men planeten får vi aldrig tilbage! Men vi skal slet ikke så langt ud, for selvfølgelig planter vi da nye træer når vi fælder dem. Så når de nye træer vokser, indtager de den CO2 vi udleder under fældningen, smart ikke? osv...
Netværkskompetence er afgørende This individualisation of connectivity Denne individualisering af forbindelser means that acquiring resources betyder at opnåelse af resurser depends substantially on personal afhænger afgørende af personlige skill, individual motivation and kompetencer, individuel motivation maintaining the right connections. og af at man har de rette The loss of group control and forbindelser. Tabet af gruppekontrol reassurance is traded for og -sikkerhed veksles med personal autonomy and agility. personligt autonomi og rørighed. With networked individualism, Med netværksindividualisme må people must actively network to mennesker aktivt netværke for at thrive or even to survive trives eller blot for at overleve comfortably. bekvemt. More passive or unskilled people may lose out, as the group (village, neighbourhood, household) is no longer taking care of things for them. Connected Lives: The Project. Barry Wellman et al. 2005 Mere passive eller svagt kompetente personer kan tabe når gruppen (byen, kvarteret, hjemmet) ikke længere tager sig af tingene for dem.
Læs litteratur...
Mere ungdomsliv Spiller computerspil Ser reklamer Spiller reklamer...? Deltager i konkurrencer giver opmærksomhed til gengæld Ser og interagerer med rollemodeller Jack Ass, Paradise Hotel, X Factor/Talent,
Computerspil og -lege Sims Vi skaber og klæder figurerne på, og vi bygger deres hus og så bor vi der... WoW Online stratagi- og skydespil Grand Theft Auto Slå ihjel for at overleve Go supermodel etc.
Computerspil i skolen? Som litteratur Kommunikationskritisk Hvad er verdensbilledet? Etikken? Hvordan beskrives mennesker? Hvordan løses problemer? Hvad er samfundet? Hvad er godt? At købe, mobbe, dræbe?
Livet på nettet...
Svindelforsøg
Integrerede reklamer På nettet er der ingen regler for adskillelse af redaktionelt stof og reklamer. Den eneste måde man kan tjene penge på for tiden på nettet, er reklamer. Alt det redaktionelle stof har i den forstand ét formål: At få dig til at klikke på en reklame
Fugleognatur.dk
Er reklamerne godkendt/blåstemplet? Eleverne må lære at skelne mellem redaktionelt stof og integrerede reklamer
Opdragelse til forbrug
Hvad kan vi stole på? Norman Fairclough: Kommunikation teknologificeres: Dvs. at den måde et udsagn formuleres og fremsættes på, bygger på videnskabelige undersøgelser af hvad der virker, og hvordan budskabet bedst formidles så modtageren accepterer det og handler som det ønskes. Er det suspekt? Det må i hvert fald betyde at vi bidrager til at eleverne opøver mistænksomhed som grundtilgang til tekster
Tak for nu www.jeppe.bundsgaard.net jebu@dpu.dk Spørgsmål og kommentarer?