Certificering og Naturhensyn Karina Seeberg Kitnæs Certificeringsleder Orbicon A/S I samarbejde med DNV Certification og Soil Association Woodmark Workshop om skovenes biodiversitet Eigtved Pakhus, d. 5. maj 2014
Skovprogrammet og certificering Hovedmålsætningen i Danmarks nationale skovprogram 2002: En udvikling i retning af bæredygtig skovdrift, der varetager tre typer hensyn: de økonomiske, de økologiske og de sociale. Om certificering siger programmet: Certificering af bæredygtigt produceret træ er blevet udviklet gennem de senere år og tjener især to formål, dels markedsføring af træ gennem synliggørelse af dets miljømæssige fordele, dels etablering af et markedsbaseret virkemiddel til fremme af bæredygtig skovdrift. To større certificeringsordninger er p.t. under etablering i Danmark. Jeg vover den påstand, at: Certificering er et praktisk værktøj til at sikre, at de gode intentioner i skovprogrammet bliver implementeret. 2
De to certificeringsordninger Forest Stewardship Council (FSC ) International uafhængig non-profit organisation, etableret i 1994 for at fremme miljømæssigt, socialt og økonomisk ansvarlig skovdrift gennem globalt system. FSC Danmark (www.fsc.dk) er et bredt forum for virksomheder og organisationer, som via medlemskab arbejder med at fremme FSC. FSC Danmark er godkendt af FSC International til at varetage og vedligeholde FSC i Danmark. Standard for FSC Certificering af skovdrift i Danmark, v15 Nov. 2004 (under rev). Programme for Endorsement of Forest Certification (PEFC ) International non-profit, ikke-statslig organisation, stiftet i 1999 og dedikeret til at fremme bæredygtig skovforvaltning i hele verden. PEFC Danmark (www.pefc.dk) er en medlemsstyret, selvejende og uafhængig forening, der udvikler, administrerer og vedligeholder det danske PEFC certificeringssystem for bæredygtig skovdrift. PEFC Danmarks Skovstandard PEFC DK001-3, rev. Marts 2012, tilføj. okt. 2012.
At udføre Certificering Det er skovejers/-forvalters pligt, at den certificerede skov drives efter gældende standard. Akkrediteret certificeringsfirmaer udfører kontrol og evaluering af skovdriften op imod gældende standarder (alle kriterier og indikatorer). Hvis skovdriften lever op til gældende standard, udstedes et certifikat. Kontrollen af skovdriften op imod standarderne gentages årligt. 4
Krav til naturhensyn og biodiversitet FSC skovstandarden (10 principper, 56 kriterier m/ indikatorer): Principle 6: Miljømæssige Påvirkning Principle 9: Bevarelse af Skov med Høj Bevaringsværdi. PEFC skovstandarden (4 hovedafsnit, 49 kriterier m/ indikatorer): Afsnit 2: Miljø og Biodiversitet. Plus begge standarders krav til: Registrering, Planlægning, Overvågning, Dokumentation, Uddannelse og information. 5
Krav til naturhensyn og biodiversitet Naturhensyn i skovdyrkningen FSC PEFC Kontinuert skovdække, variation i alder og arter, stabilitet Fremme af plukhugst, skærmstilling osv. Plantager / Intensive driftsformer (pyntegrønt og juletræer) P10 Max 10% Pesticider og gødning anvendes ikke / minimeres Jordbearbejdning begrænses og kun punkt og stribevis Anvendelse af hjemmehørende arter øges Ingen anvendelse af GMO er Bufferzoner langs vandløb og rundt om søer Ny dræning etableres ikke
Krav til naturhensyn og biodiversitet Naturhensyn i skovdyrkningen FSC PEFC Areal afsat til biodiversitet / biodiversitetsarealer (inkl. urørt) 10% 7,5% Store gamle / hule- / rede- / karakteristiske træer bevares Stående træer efterlades til naturlig henfald og død pr. ha 3-5 stk. 5 stk. Eksisterende dødt ved (træruiner, liggende træer) bevares Dødt ved skabes (højstubbe, liggende træer) pr. ha implicit 3 stk. Indre og ydre skovbryn etableres/udvikles/bevares Bekæmpelse af invasive arter Naturlig hydrologi og funktioner af vandløb bevares/sikres
Praksis - naturhensyn og biodiversitet Eksempler og foto fra HedeDanmark
Krav til naturhensyn og biodiversitet Registrering, plejetiltag og bevarelse af naturværdier FSC PEFC Tinglyste fredninger Naturbeskyttelseslovens 3 områder Skovlovens 28 områder (nøglebiotoper mv.) Udpegede Natura 2000 naturtyper og arter Områder med truede/sjældne arter (rødlistearter mv.) Drikkevandsområder Naturskov, gammel skov og anden biologisk værdifuld skov Implicit Stævningsskov, græsningsskov
Praksis - naturhensyn og biodiversitet NØGLEBIOTOPSKEMA Sønderskoven Nr. Beskrivelse Ændringer ift. Feltreg. år 1998 1a SØ I den nordlige del af skoven, er denne naturtype, som er en kunstig sø, der er blevet efterladt uden nogen handlinger i mindst 10 år. Den er nu i en god tilstand og er veletableret. Nogle karper lever der. Mulighederne for at indføre ørred til at brødføde fiskeørnen, bør undersøges nærmere. 2008: Tilstand god. Ingen ændringer. Lav sigtbarhed i vand, men kan være pga. megen regn. 1b ELLESUMP På dette område er alle træer blevet beskåret og kun stødene er tilbage. Det er et vådt område. SKOVBRYN Denne naturtype er en kant af skov. Den er i en god tilstand, med masser af hyld og tjørn. Det er en god beskyttelse for skoven, da den giver skoven læ. BÆK Denne bæk er i god stand, med klart vand og masser af insekter. Brinkerne kan være virkelig dybe og sten er ofte synlige. SKOVSUMP Denne naturtype er en kunstig sø skabt for lang tid siden af fiskere. Ca. en tredjedel af dens overflade er dækket med tagrør. Bommen, som bevarer vandet er ikke er i en god tilstand; noget vand løber ud. Det skal sættes i stand før den går i stykker. 2008: Tilstand ændret. Rødel afdrevet. Græsning indført. Hegnet våd eng. Domineret af lysesiv. 2008: God tilstand. 2 3 4 Eksempler fra HedeDanmark og Barritskov Handling / plejebehov Der ryddes omkring gammel eg. Gammelt trådhegn i fjernes. 2008: Vandtilstand god sigt, mange vandindsekter, ingen affald. Stop dræn så den bliver mere fugtig. Søg evt. støtte.
Praksis - naturhensyn og biodiversitet Certificering er et effektivt og praktisk værktøj til at sikre naturhensyn: Planlægning (tjek af miljøportal, egne registreringer mv) Registrering og kort (data i GIS system, grøn driftsplan, skema, kort mv) Gennemførte tiltag i skovdriften (forvaltning og udførelse) Information til skovejer, medarbejder og entreprenør (kort, arbejdsinstruks mv) Overvågning (egen overvågning og justering af tiltag) Sikring af implementing ved ekstern revision (certificeringsfirmaets audits). Eks. Pil og humlebi / dødt ved og fiskeørn (vidensdeling mellem skovejer og Salten Langsø Skovadm.)
Spørgsmål til det nye skovprogram 1. Vil det nye skovprogram sætte mål for certificering som et skovpolitisk og praktisk værktøj til at sikre bæredygtig skovdrift af de danske skove? 2. Vil det nye skovprogram prioritere et nationalt overvågnings-/informationssystem om skovenes nøglebiotoper og truede arter - som et brugbart redskab for skovejerne?