teknikker til mødeformen



Relaterede dokumenter
teknikker til videndeling & networking

- TIL LÆRENDE MØDER DEN GULE BOG

Faciltering af videnprocesser

Greve afdeling. Referat af deltagerrådsmøde. Fredag den 8.maj 2015 kl i Stjerneborg Vest. Til stede:

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads

Præsentations øvelser frem til forumsnak.

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Bjørn Dean Petersen. TankeRevision Et gratis PC program, som kan forbedre både din og dine omgivelsers livskvalitet.

VÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING

Guide. Kom op på. sider trænings -hesten igen. Marts Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

Sådan gør I: Forberedelse og introduktion

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Hvordan ting kan vokse op nedefra!

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser'

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

Den dynamiske trio SL Østjylland. Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen!

LÆRINGSSCRUM - ET DYNAMISK EVALUERINGSVÆRKTØJ I UNDERVISNINGEN

4R Rammer, Retning, Råderum og Relationer

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

METODE 1 RUNDEN RUNDT

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Det der giver os energi

Forladt. Mathias Amsinck Kalhauge.

Og vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før.

3 trin til at håndtere den indre kritik

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.

METODESAMLING TIL ELEVER

INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE

Mennesker er mønstertænkere! den menneskelige natur derfor er. Hvad ser du her?

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING

Sygefravær er individuelt, men løsningerne er et fælles anliggende.

DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal

Drejebog LO - overenskomstmøder

For at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet en række cases, der illustrerer de dilemmaer, der kan opstår i den pædagogiske dagligdag.

Hvordan underviser man børn i Salme 23

BYENS MØDE. Inspirationshæfte. Severin Seminar, maj 2012

FORÆLDREKURSUS DUÅ BABY (DE UTROLIGE ÅR)

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - BLIV BEDRE TIL AT HOLDE OPLÆG OG KOMME FREM BAG SKRANKEN

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN

forventningsko og oplevelseskort

Din rolle som forælder

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

Når uenighed gør stærk

Sæsonens første træningsdag

Som udgangspunkt var denne foretaget med henblik på, at man vil lave en afstemning om hvorvidt man ville anke retssagen i mod os i have 56.

DISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Med Jesus i båden -2

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse

Prædiken til konfirmation 2. søndag efter påske Joh 10, 22-30, 2. tekstrække

Supervision. Supervision- program. Formål med undervisningen

Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl

SAMTALE OM KOST & MOTION

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.

Temadagen den 6. oktober 2012 For bofællesskaberne i Rødovre - og Hvidovre Kommune

Sign of safety SOS. Pædagogisk dag 26. marts 2013

Peters udfrielse af fængslet

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

»Ja. Heldigvis.«De to drenge går videre. De lader som om, de ikke ser Sally.»Hej drenge!«råber hun. Bølle-Bob og Lasse stopper op og kigger over på

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

LEDERKURSER I KREDSEN. Fremtidsværksted. et enkelt og effektivt værktøj til at tænke nyt og anderledes

Opgaveskrivning. - 6 råd til en god skriveproces. v/ Christina Juul Jensen Pædagogisk Center Samfundsvidenskab

Den effektive sælger - MBK A/S

9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad

KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen

Inklusion og Eksklusion

Lad det vokse -4. Det koster at følge Jesus.

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året

BLIV VEN MED DIG SELV

Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop

Det uanmeldte tilsyn forventes at vare ca. 2-3 timer og udføres af konsulent for dagtilbud fra Børne- og Skole sekretariatet.

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Fabians feltdagbog. Opgaver. Danskagenten

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid

Transkript:

teknikker til mødeformen

input får først værdi når det sættes ift. dit eget univers Learning Lab Denmarks forskning i mere lærende møder har vist at når man giver deltagerne mulighed for at fordøje oplæg, øger man deres mulighed for at lære og få et højere udbytte med sig hjem. Og så er successen og roi i hus. Med nogle få simple mødeformsteknikker lagt ind i dit møde, kursus eller konference kan du sikre at mødedeltagerne/kursisterne får lejlighed til at relatere det sete/hørte/oplevede til sin egen situation, fag og professionelle virke. Designer du dit møde, kursus eller din konference med udgangspunkt i de 4 mødedesignprincipper vil mødeformsteknikkerne være et aktiv for alle deltagerne. Fordelene er overskud, energi og gejst til hele gruppen og større gennemslagskraft til dig som instruktør.

[indledningsrefleksion] Deltagerne stiller sig sammen i grupper på 4 og fortæller hinanden, hvorfor det er spændende at være her i dag. Få skabt en konstruktiv stemning og få alle deltagerne på banen. hvornår Om morgenen ved et møde af mindst en dags varighed. hvordan At få lejlighed til at erindre sig sine mest håbefulde forventninger og høre andres ditto stemmer sindet konstruktivt. Efter velkomsten og evt. hilse-på siger værten: Brug 3 minutter i tavshed på at besvare dette spørgsmål (peger på flip eller overhead): Hvad er det, der gør det spændende for mig at være her i dag? Mødedeltagerne tænker i 3 minutter og tager evt. noter på et stykke papir. Efter 3 minutter siger værten: Rejs jer nu og stil jer sammen med 3 andre I ikke kender og fortæl dem, der gør det spændende for dig at være her i dag. I har 5 minutter. Værsågod. Kan deltagerne ikke rejse sig, taler man evt. med 1 eller 2 sidemænd i stedet. NB! DER SPØRGES IKKE TIL FOLKS FORVENTNINGER. DE ER SOM REGEL RET FORUDSIGELIGE: BLIVE INSPIRERET OG FÅ NOGET MED HJEM DE KAN BRUGE. AT SPØRGE TIL DET SPÆNDENDE LÆG- GER OP TIL NOGET MERE PERSONLIGT OG FORSKELLIGT.

[papirrefleksion] hvornår En lille pause i plenum, hvor hver deltager reflekterer og skriver pointer ned på et stykke papir. At lade deltagerne mærke efter, der er vigtigt netop for dem, i alt det der siges i et indlægget eller under en plenumdiskussion. Undervejs eller efter et indlæg eller midt i en kompleks plenumdiskussion, eller når som helst der er brug for en pause at tænke i. Der er sjældent plads og stilhed nok til systematisk refleksion under et møde. Folk er derfor som regel glade for at få en lejlighed til lige at reflektere over, der egentlig er væsentligt for netop dem selv i alt det, der foregår. Man kan have mange tanker, der spærrer for hinanden, men når man får dem yderliggjort på et stykke papir, listet op den ene efter den anden, bliver der plads til nye tanker. Det skaber klarhed og overblik i hovedet. hvordan STIL SPØRGSMÅL, DER HANDLER OM HVAD FOLK FINDER SUBJEKTIVT SPÆN- DENDE ELLER HVAD DE HAR LYST TIL AT GØRE FREM- OVER. UNDGÅ ANALYSTISKE, BAGUDRETTEDE SPØRGS- MÅL, DER BLOT LÆGGER OP TIL DISKUSSION OG MENINGSUDVEKSLING. Værten siger: Brug et par minutter på at tænke over, I har hørt. Fat jeres blyant og papir og skriv et par punkter ned. I har 2 minutter. Dernæst specificerer værten det er, der skal tænkes over og skrives ned. For eksempel: A: Hvad synes du er de vigtigste pointer i det, der er blevet sagt? B: Hvilke ting i oplægget udtrykker på ny måde en erkendelse eller en praksis, som du længe har ment er utroligt vigtig? C: Hvordan har det sagte relevans for dig i dit aktuelle arbejdsliv? D: Hvad er du blevet inspireret til at gøre anderledes i fremtiden? Når tiden er gået: Tak skal I have! Dernæst gives ordet til oplægsholderen igen eller der kan [PLUK- KES].

[summe] Man taler 5-10 minutter med sin sidemand om et emne, der lige er blevet behandlet i plenum. At give folk mulighed for at fordøje et oplæg og kommentere det - til sidemanden, hvilket er trygt. hvornår Som afbræk under præsentationer eller efter dem. Også velegnet midt i længere diskussioner i større grupper, hvor ikke alle er kommet til orde. Der kræves blot en sidemand. Så det virker både med 4 og 400 mennesker. Det er afgørende for enhver form for input eller oplæg, at det sættes i relation til det, folk har gang i på deres arbejde, helt personligt. Ellers forbliver det bare en irrelevant orientering, der ikke fæstner sig. Ved at høre en andens tolkning af det sagte dukker desuden nye tanker op. Man lærer således ikke kun af den, som præsenterer, men også af sidemanden. Det reducerer tillige folks behov for at stille spørgsmål i plenum bagefter - for folk har fået taget trykket af. hvordan Værten siger til deltagerne: Vend jer nu mod en sidemand og fortæl hinanden på skift, I tænker om foredraget. Brug 5 minutter. Når tiden er gået beder indlægsholderen om deltagernes opmærksomhed og går videre i dagsordenen - eller tager nogle kommentarer fra enkelte deltagere [PLUKKE]. Man kan bede folk summe om noget bestemt: Nævn en ting, der var særlig interessant i oplægget eller Fortæl om noget i dit arbejde eller din organisation, som foredraget inspirerede dig til at se på en ny måde. Man kan med fordel gøre brug af rekvisitter, der kan relatere til dagens tema eller bare skabe anledning til at summe. Bed senere deltagerne summe til den anden side. Se ideer til spørgsmål at sætte deltagerne i gang med på arket om [PAPIRREFLEKSION].

[pointe-bold] hvornår Der kastes en bold mellem mødedeltagerne som skiftes til at sige den vigtigste pointe ift. det, der lige er blevet sagt eller gennemgået. At give folk mulighed for at sige sin vigtigste læringspunkt højt og dele med andre og høste af andre. Som afbræk under præsentationer efter en [PAPIR- REFLEKSION] og i stedet for en [SUMME]. Det er afgørende for enhver form for input eller oplæg, at det sættes i relation til det, folk har gang i på deres arbejde, helt personligt. Ellers forbliver det bare en irrelevant orientering, der ikke fæstner sig. Ved at høre en andens tolkning af det sagte dukker desuden nye tanker op. Man lærer således ikke kun af den, som præsenterer, men også af sidemanden. Det reducerer tillige folks behov for at stille spørgsmål i plenum bagefter - for folk har fået taget trykket af. Man kan bede folk summe om noget bestemt: Nævn en ting, der var særlig interessant i oplægget eller Fortæl om noget i dit arbejde eller din organisation, som foredraget inspirerede dig til at se på en ny måde. Man kan med fordel gøre brug af rekvisitter, der kan relatere til dagens tema eller bare skabe anledning til at få læringspunkter på bordet.

[bundte spørgsmål] Efter et indlæg styres spørgerunden. At nå så mange og forskellige spørgsmål som muligt. Det er en klassisk fejl ved spørgerunder at indlægsholder får brugt al tiden på det første spørgsmål og skynder sig igennem de næste 2 og så kan der typisk ikke nås flere. Når spørgsmålene bundtes får indlægsholder et overblik over hvilke spørgsmål indlægget har rejst, deltagernes interesseområde er. Fordelen for deltagerne er, at det kan være at den enkelte netop havde samme eller lignende spørgsmål, som bliver bundtet. hvordan 1. Når spørgerunden kommer beder værten deltagerne om at få 3 spørgsmål stillet. Værten kan evt. notere dem ned. 2. Når de 3 spørgsmål er stillet, gentager værten spørgsmålene for indlægsholder. 3. Indlægsholderen svarer på alle 3 spørgsmål ad gangen i plenum, inden han får 3 nye. 4. Forsæt indtil alle spørgsmål er blevet besvaret.

[plukke] Efter gruppearbejde samles man i plenum og mødedeltagerne hører kun fra dem, der brænder for at fortælle noget. Du plukker det bedste ud. At undgå de slaviske referater fra gruppearbejdet og i stedet gøre tilbagemeldingen vedkommende og engagerende. hvornår Når du har mere end 3-4 grupper. Det er en klassisk fejl ved gruppearbejde, at mødeleder beder om referater fra hver gruppe i plenum bagefter. Uanset emne bliver det møgkedeligt efter 4-5 grupper, fordi referenten enten trofast serverer samtlige gruppens 9 pointer eller blot gengiver dens laveste fællesnævner og ikke enkeltpersoners skøre idéer og originale holdninger. Desværre må mødeleder blive ved til den bitre ende eller føler de sidste 6 grupper sig snydt. hvordan Før deltagerne sendes i grupper, kan mødeleder fortælle, at der ikke skal tages referat af gruppens diskussion. Når grupperne er kommet tilbage i plenum, siger værten: Hvem har fået noget ud af snakken i gruppen, som de brænder for og gerne vil fortælle os andre om? Så plukker du dem ud, der melder sig og ser mest interessante ud. Så får man det mest inspirerende og engagerede frem. Man kan holde op når energien daler, typisk efter 5-10 indlæg. Ingen bliver forurettede fordi vi ikke nåede deres gruppe, idet det hele foregår usystematisk alligevel. Vi får hørt fra et bredt spektrum af mennesker, der oplevede eller tænkte noget spændende, og det er ofte det, man har brug for at høre efter et gruppearbejde - ikke et dækkende referat.

[café-evaluering] En afsluttende reception, hvor folk ledes til at tale sammen om konferencen. At evaluere og slutte af på en livlig og interaktiv måde. hvornår Når kurset, mødet eller konferencen afsluttes. De fleste vælger at gå hjem i stedet for, dels fordi den megen sidden stille har drænet dem for energi, dels fordi det er svært at gå til reception, for hvem skal man snakke med? Og falder man først i snak med nogen, kan man ikke slippe vedkommende igen, med mindre man da siger Nå, jeg må hjem, de fleste da også gør ret hurtigt. Receptioner burde være boblende begivenheder, hvor deltagerne cirkulerer og morer sig med dem, de har mødt på konferencen samt hilser på andre spændende nye ansigter. hvordan Send deltager ud til caféborde, hvor de skal stå sammen med 4 andre personer, de ikke kender og besvare et skema, der ligger på bordet. Skemaet forudsætter de er 5 personer sammen, og det beder dem kort diskutere dagens forskellige indlæg og foretage nogle valg: Hvem var den beste oplægsholder, den kedeligste osv. Gerne lidt sjove spørgsmål. Det væsentlige er ikke at arrangørerne får denne information, selv om det er påskuddet, men at deltagerne gives en anledning til overhovedet at gå til receptionen og dér komme i snak med andre. Evt. Har deltagerne blot fået et spørgsmål med sig ud fra plenum, som giver dem anledning til at tale med de andre om. F.eks. Hvad synes du var den vigtigste budskab, konferencen her sender til omverdenen eller Hvad tager du personligt med dig hjem herfra? Når opgaven er løst er man fri til at cirkulere - man har f.eks. Fået besked på, at hvis man stiller sig over i baren, betyder det at man gerne vil sludre med fremmede. Her kan så passende stå 4-8 personer fra arrangørgruppen, der tager venligt imod hver strejfende gæst og taler med vedkommende og præsenterer ham for andre gæster.

[snak dig klog!] Ønsker du en af teknikker demonstreret eller udført, kan du aftale og booke en konferencevært. Tlf. 8227 1700 eller konference@trinity.dk