Sundhedsberetning for Færøerne 2009 Heilsulýsing Landslæknans 2009

ISSN 0903-7772 Sundhedsberetning for Færøerne 2009 Heilsulýsing Landslæknans 2009 Udarbejdet af landslæge Høgni Debes Joensen, Tórshavn Medical Report 2009 from the Chief Medical Officer in the Faroes

2

Sundhedsberetning for Færøerne 2009 Heilsulýsing Landslæknans 2009 Tórshavn 2010 3

Titel: Sundhedsberetning for Færøerne 2009 Udarbejdet af landslæge Høgni Debes Joensen Medical Report 2009 from the Chief Medical Officer in the Faroes Udgiver: Landslægen på Færøerne, Tórshavn 2010 Chief Medical Officer Embedslægeinstitutionen for Færøerne Sigmundargøta 5 Postboks 9 FO-110 Tórshavn Faroe Islands TLF +298 311832 FAX +298 317660 E-mail: foe@sst.dk Hjemmeside: www.landslaeknin.fo Personale: Vi er fire ansatte hos Landslægen på Færøerne: Høgni Debes Joensen, landslæge Lona P. Johansen, kontorfunktionær Liljan Midjord, kontorfunktionær Bjarnhild Patursson, kontorfunktionær Desuden er sygeplejerske Vibeke Rønnebech tilknyttet Landslægeembedet, idet hun efter aftale med Nærverkið (Færøernes Primary care services) tager sig af plejehjems- og andre institutionstilsyn på Færøerne Herudover fungerer forhenværende kontorfunktionær Laura Joensen som vikar ved behov. Forsiden: Billedet på forsiden viser udsigt over Geitskoradrangur på Vágoy. Billedet er taget af Dánial Johansen. 4

INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 5 Føroyskt úrtak úr heilsulýsing landslæknans 2009... 7 1. LANDSLÆGEEMBEDET... 8 1.1. Færøernes Ulykkesforsikringsråd... 8 1.2. Nævn og udvalg... 8 1.3. Lov om sundhedsvæsenet på Færøerne... 8 1.4. Lov, cirkulærer m.v... 8 2. FOLKETALLET, LEVENDEFØDTE OG DØDE... 9 2.1. Dødsfaldene fordelt over årets måneder for henholdsvis mænd og kvinder... 9 3. FØDSELSSTATISTIK... 10 3.1. Fødselsoverskud... 10 3.2. Levendefødte børn... 10 3.3. Antal fødsler på Færøerne og i Danmark set i forhold til moderens gennemsnitsalder fordelt efter paritet for året 2008... 11 3.4. Antal børn født af mødre under 20 år i 2009 fordelt efter område... 12 3.5. Rygere i % blandt gravide ved første undersøgelse hos jordemoder i 2009... 12 3.6. Dødfødte børn og dødfødselshyppighed... 12 3.7. Gennemsnitsvægt efter område, alle børn født 2009... 13 3.8. Fødselsvægt i forhold til om moderen er ryger eller ikke ryger... 14 3.9. Statistik angående tvillinger, født i 2009... 14 3.10. Apcarscore ved 1. og 5. minut, fordelt efter gestationsalder, fødselsmåde m.m.... 15 3.11. Børn født uden for ægteskab... 16 3.12. Bor moderen sammen med barnets far... 16 3.13. Sygehusfødsler... 17 3.15. Antal fødsler med kejsersnit... 17 3.15. Antal kejsersnit udført på de 3 færøske hospitaler 2009... 17 3.16. Fødsler 2009 fordelt efter moderens alder på fødselstidspunktet... 18 3.17. Fødsler 2009 fordelt efter faderens alder på fødselstidspunktet... 18 3.18. Gestationsalder (svangerskabslængde)... 19 3.19. Enkeltfødte, levendefødte 2009 fordelt efter svangerskabslængde og fødselsvægt... 19 3.20. Alle levendefødte fordelt efter fødselsvægt 2006 til 2009... 20 3.21. Børn født 2009 fordelt efter moders bopæl (inkl. børn født på Færøerne af mødre med bopæl i Danmark og Norge)... 20 3.22. Dødfødselshyppigheden 1981 2009 i de nordiske lande... 21 3.23. Dødfødselshyppigheden (pr.1000 fødte) i de nordiske lande 1981-2009... 21 3.24. Døde pr. 1000 levendefødte i de nordiske lande i den første leveuge 1981-2009... 21 3.25. Perinatal dødelighed 1981-2009... 21 3.26. Spædbørnsdødelighed (døde pr. 1000 levendefødte i alt under 1 år) 1981-2009... 22 3.27. Vuggedød i perioden 1960-2009... 22 4. ABORTINDGREB...223 4.1. Antal provokerede aborter på Færøerne 1996-2009 fordelt efter kvindens alder.... 23 4.2. Antal provokerede aborter 1996-2009 i de nordiske lande fordelt efter kvindens alder... 24 5. STERILISATIONER... 25 5.1. Møder i Sterilisationsnævnet... 25 5.2. Tallene for imødekomne ansøgninger...256 6. DØDELIGHED... 25 6.1. Antal færinger, der døde 2009... 26 6.2. Spædbørnsdødelighed... 26 6.3. Dødfødte... 26 6.4. Middellevetiden i de nordiske lande 1996-2007... 27 6.5. Dødsårsager for færinger 1998-2008... 27 Tabel 1. Dødsårsager mænd 1999-2008... 28 Tabel 2. Dødsårsager kvinder 1999-2008... 29 7. RETSMEDICIN... 32 7.1. Ulykkestilfælde... 32 7.2. Sikkerhedssele/styrthjelm... 33 5

7.3. Nedstyrtning og fald... 33 7.4. Drukning... 33 7.5. Arbejdsulykker... 34 7.6. Forgiftning... 34 7.7. Selvmord...354 7.8. Drab... 35 7.9. Naturlig død... 35 7.10.Upoplyst dødmåde... 35 7.11.Retslægelige obduktioner... 35 7.12. Ligsynslov... 35 8. SMITSOMME SYGDOMME, EPIDEMIER M.V.... 35 8.1. Syfilis og Gonoré... 35 8.2. Klamydia... 36 8.3. HIV og AIDS... 38 8.4. Pandemigruppen... 39 8.5. H1N1... 39 8.6. Meningitis... 40 8.7. Ornithosis (nátasjúka), nyhedsbreve... 40 8.8. Kighoste... 41 8.9. Botulisme... 41 8.10. Andre anmeldelsespligtige sygdomme... 41 8.11. MRSA... 41 8.12. Tuberkulose... 41 9. KIRKEGÅRDE... 42 10. INSTITUTIONER FOR BØRN... 42 10.1. Antal børn i pasningsordninger i henholdsvis hele landet og i Tórshavn... 42 10.2. Antal pædagoger, pædagogmedhjælpere og andet personale... 42 11. PLEJEHJEM M.V.,... 42 11.1. Tilsyn... 43 11.2. Oversigt over alderdoms- plejehjem og bofællesskaber for ældre... 44 11.3. Oversigt over institutioner og bofællesskaber for psykisk syge... 45 11.4. Oversigt over institutioner, bofællesskaber og aflastningsordninger for udviklingshæmmede 45 12. SUNDHEDSPERSONALE... 46 12.1. Sygehuslæger... 46 12.2. Kommunelæger... 47 12.3. Apoteksvæsenet 2009... 47 12.4. Registreringsnævnet... 47 13. KLAGER OVER AUTORISERET SUNDHEDSPERSONALE... 48 14. HELBREDSBEDØMMELSER... 48 15. IKKE INDREGISTRERET MEDICIN... 49 16. SÆRTILSKUD TIL MEDICIN... 49 17. RETSLIG VIRKSOMHED... 49 17.1. Retslægelige ligsyn... 49 17.2. Kørekortsager... 49 17.3. Tvangsindlæggelser... 49 18.4. Sager vedrørende avlingstidsbestemmelse... 49 18.5. Ligpas... 49 Bilag 1. Nordisk kvalitetsmåling i sundhedsvæsenet, TemaNord 2010:572.Nordisk Ministerråd, København 2010 (www.norden.org). Færøsk resume ved landslæge Høgni Debes Joensen... 50 Bilag 2. Nogle af Landslægens og det færøske Sundhedministeriums nyhedsbreve vedr. H1N1... 55 6

Føroyskt úrtak úr heilsulýsing landslæknans 2009 Fólkatalið í Føroyum, sum eftir fýra árum var fallið úr 48.000 í 1990 niður í gott 43.000 í 1995, øktist aftur og var hin 31. desembur 2009 sambært Hagstovu Føroya 48.650. Hin 01.januar 2009 var talið 48.778. Burðaryvirskotið í 2009 (livandifødd minus deyð) var 237 (bls. 9). Í 2008 var tað 295. Fødd á sjúkrahúsunum vóru 100% (bls. 17). Perinatala deyðatalið (deyðfødd og deyð í fyrstu vikuni) í 2009 var 3, ella 4,8 fyri hvørji 1000 fødd. Til samanberingar kann verða sagt, at hetta tal í tíðarskeiðnum 1986-90 var 10,6, í 1991-95 9,0, í 1996-2000 6,1 og fyri árini 2004-05 4,1(bls. 21 og 27). Talið á deyðum fyri hvørji 1000 fødd á lívi í fyrstu viku var í Føroyum í 2009 1,6. Í 2008 var talið 3,3 (bls. 21). Pinkubarnadeyðin t.e. deyð fyrsta liviárið - í Føroyum var í 2009 3,2 promillu. Til samanberingar kann nevnast, at pinkubarnadeyðin í 1986/90 var 9,0, í 1991/95 6,1, 1996/00 1,8 meðan hann í fimm ára tíðarbilinum 2001/05 var 3,2 fyri hvørji 1000 fødd á lívi (bls. 22). Væntaði miðallivialdurin fyri menn á 0 ára aldri var í 2004-08 76,8 ár og í 2005-09 76,9 og fyri kvinnur ávikavist 82,3 og 82,4 (bls. 27). Viðvíkjandi fráboðaðum smittandi sjúkum kann verða nevnt, at eingin tilburður av kikhosta hjá børnum undir 1 ár vóru fráboðaðir. Ein tilburður var av meningitis og eingin av nátasjúku. Ein tilburður av VTEC var fráboðaður og fimm av salmonella. Eingi HIV-positiv vóru fráboðaði í 2009. Ei heldur varð boðað frá nøkrum tilburði av eyðkvæmi. Eingin tilburður av botulismu og ein tilburður av MRSA vóru fráboðaðir. Ein tilburður av tuberklum og eingin av hepatitis vóru fráboðaðir (bls. 35 40) Talið á kærumálum var 16 í 2009, í 2008 vóru 8 kærur viðgjørdar (bls. 47). 15 heilsumetingar vóru gjørdar. Mál um ikki skrásettan heilivág vóru 80 (í 2008 47) og um sertilskot til heilivág vóru 443, meðan talið í 2008 var 258 (bls. 47). 31 rættarlæknalig líksýn vóru. Koyrikortmálini vóru 697. 7

1. LANDSLÆGEEMBEDET Landslægeembedet er en statslig institution under Indenrigs- og Sundhedsministeriet og hører i faglig henseende under Sundhedsstyrelsen. Til embedet er der udover landslægen knyttet 3 deltidsansatte kontorfunktionærer (sekretærer), og disse har en ugentlig arbejdstid på 22 timer hver, dvs. i alt 66 timer. Landslægen fungerer som rådgiver for statslige myndigheder samt Færøernes Landsstyre og de kommunale myndigheder i lægelige, hygiejniske, miljømæssige og socialmedicinske forhold. Landslægeembedet fører på sundhedsstyrelsens vegne tilsyn med den sundhedsfaglige virksomhed, der udøves på Færøerne af autoriseret sundhedspersonale (læger, sygeplejersker, tandlæger, jordemødre, apotekere m.fl.). Landslægen yder bistand til rets- og politimyndighederne i retsmedicinske og lignende sager. Desuden udarbejder landslægen årlige medicinalberetninger for Færøerne. Udover sundhedssektoren præsenteres nogle data fra socialområdet. 1.1. Færøernes Ulykkesforsikringsråd Landslægen var indtil 31.12.2009 næstformand i Færøernes Ulykkesforsikringsråd jf. paragraf 9 i Anordning for Færøerne om forsikring mod følger af ulykkestilfælde nr. 389 af 15.11.1966. De øvrige medlemmer er sorenskriveren (dommeren) der er formand, og tre medlemmer, valgt af Landsstyret. Rådet træffer afgørelser i henhold til ulykkesforsikringsanordningen. I 2009 afholdt Færøernes Ulykkesforsikringsråd 31 møder, ved hvilke der blev behandlet 1.935 sager (mod 1.780 i 2008). Rådets afgørelser kan ankes til Den Sociale Ankestyrelse. Efter en ny lov, der trådte i kraft pr. 1. januar 2010 er landslægen ikke længere medlem af Ulykkesforsikringsrådet. 1.2. Nævn og udvalg Landslægen er herudover blandt andet medlem af Færøernes Sterilisationsnævn, Færøernes epidemikommission, Registreringsnævnet vedr. farmaceutiske specialiteter på Færøerne, Redaktionskomiteen for Helsestatistikken for de nordiske lande, Den færøske pandemigruppe, Fødeplanudvalget, Følgegruppen vedr. kræftsygdomme, Følgegruppen vedr. færdselssikkerhedsstatistik, MRSA-gruppen, Nordisk Ministerråds styregruppe for kvalitetsmålingsprojekter i sundhedsvæsenet, Nordisk Ministerråds projektgruppe vedr. generiske og sygdomsspecifikke indikatorer samt Fonden af 1989 for sociale formål på Færøerne. 1.3. Lov om sundhedsvæsenet på Færøerne Den 1. juni 1995 trådte lov nr. 316 af 17. maj 1995 om sundhedsvæsenet på Færøerne i kraft. Efter denne lov fastsætter Færøernes hjemmestyre regler om visse af sundhedsvæsenets opgaver, ydelser og administration. 8

2. FOLKETALLET, LEVENDEFØDTE OG DØDE Folketallet jf. Hagstovu Føroya var pr. 31. december 2009 48.650. 1. januar 2009 var det 48.778. Efter jordemødrenes og præsternes indberetninger var fordelingen af levendefødte og døde som følger: Levendefødte 618 Døde 381 2.1. Dødsfaldene fordelt over årets måneder for henholdsvis mænd og kvinder 2009 2008 Mænd Kvinder Tilsammen Mænd Kvinder Tilsammen Januar 21 15 36 19 16 35 Februar 10 26 36 16 18 34 Marts 15 15 30 18 10 28 April 15 24 39 18 14 32 Maj 16 12 28 26 16 42 Juni 13 10 23 8 15 23 Juli 19 10 29 16 14 30 August 26 21 47 12 21 33 September 13 7 20 9 15 24 Oktober 24 12 36 21 11 32 November 12 12 24 12 14 26 December 15 18 33 26 15 41 Hele året 199 182 381 201 179 380 9

3. FØDSELSSTATISTIK De skematiske uddrag af fødselsanmeldelserne viser, at jordemødrene i 2009 betjente 613 fødende kvinder, der fødte 620 børn, hvoraf 618 var levendefødte. Af disse var der 7 par tvillinger. 3.1. Fødselsoverskud Fødselsoverskuddet i 2009 (levendefødte minus døde) var 237. Bevægelsen af dette tal har i de senere år været følgende: År Antal 2009 237 2008 295 2007 307 2006 259 2005 297 2004 356 2003 296 2002 302 2001 280 2000 360 1999 251 1998 279 3.2. Levendefødte børn Ifølge fødselsanmeldelserne og sognepræsternes indberetning fødtes der i 2009 på hele Færøerne 618 levende børn, 324 drenge og 294 piger. 5 af de levendefødte børns mødre havde bopæl i Danmark og 1 i Sverige. Herudover fødtes 1 barn på Rigshospitalet, hvor moderen havde fast bopæl på Færøerne. Antallet af levendefødte børn har i de senere år været som følger: År Antal levendefødte 2009 618 2008 675 2007 688 Levendefødte gennemsnitlig 2006 673 2006 2009 634 2005 720 2001 2005 700 2004 725 1996 2000 668 2003 708 1991 1995 751 2002 716 1986 1990 862 10

3.3. Antal fødsler på Færøerne og i Danmark set i forhold til moderens gennemsnitsalder fordelt efter paritet for året 2009 I tabellen nedenfor ses, at gennemsnitsalderen for de færøske førstegangsfødende er 26,0. Det vil sige, at færøske kvinder i gennemsnit er knapt 3 år yngre end danske kvinder, når de føder deres første barn (senest tilgængelige tal for Danmark er for 1. halvår 2008). Gennemsnitsalderen for alle fødende kvinder på Færøerne er 29,8, medens det tilsvarende tal for Danmark er 30,8. Færøerne 2009, hele året Danmark 2008, 1. halvår Paritet Antal fødsler Pct. af alle fødsler Morens gennemsnitsalder Antal fødsler Pct. af alle fødsler Morens gennemsnitsalder 1. gangsfødende 216 34,8 26,0 12.453 38,9 28,9 2. 171 27,6 32,7 11.397 35,6 31,6 3. 128 20,6 33,6 4.412 13,8 33,5 4. 74 11,9 34,9 1.100 3,4 34,5 5.+ 27 4,4 34,9 480 1,5 36,5 Paritet uoplyst 4 0,6 27,6 2.181 6,8 29,0 I alt 620 100 29,8 32.023 100,0 30,8 Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse, Landslægen og Sundhedsstyrelsen. 11

3.4. Antal børn født af mødre under 20 år i 2009 fordelt efter område I 2009 fødtes 31 børn af mødre, som var mellem 16 og 19 år. Den geografiske fordeling ses af nedenstående diagram. Ti af de unge mødre boede i hovedstaden, otte på Eysturoy, 4 på Streymoy foruden hovedstaden. På Suðuroy, Norðoyar, Vágoy og Sandoy hhv. 3, 3, 2 og 1. Antal børn - 2009 - født af teenager- mødre, fordelt efter område 12 10 8 6 4 2 0 10 4 8 2 3 1 3 Thn.Hoyv.Arg. Streymoy - Thn Eysturoy Vágoy Norðoyggjar Sandoy Suðuroy Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen. 3.5. Rygere i % blandt gravide ved første undersøgelse hos jordemoder i 2009 Antallet af rygere blandt de gravide i 2009 var 89 af 620. Det svarer til 14,3 %, medens der var tale om 17,4% i 2008. 34 kvinder havde ikke oplyst, om de var rygere eller ikke rygere. 3.6. Dødfødte børn og dødfødselshyppighed Antallet af dødfødte i 2009 var 2. Med tallene 618 levendefødte og 2 dødfødte fås en dødfødselshyppighed 3,2. Dødfødselshyppigheden på Færøerne har gennem de senere år været: År 2009 3,2 2008 5,9 2007 1,5 2006 1,5 2005 0,0 2004 4,2 2003 1,4 2002 2,8 2001 3,2 2000 2,9 1999 9,5 1998 6,2 1997 1,5 12

3.7. Gennemsnitsvægt efter område, alle børn født 2009 Gennemsnitsvægt børn 2009, efter område 3800 3750 3700 3650 3600 3550 3500 3450 3599 3554 3670 3702 3596 3750 3606 Thn.Hoyv.Arg. Streymoy - Thn Eysturoy Vágoy Norðoyggjar Sandoy Suðuroy Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen. 3.8 Gennemsnitsvægt efter område, enkeltfødte, levendefødte 2009 Gennemsnitsvægt, levendefødte, enkeltfødte 2009 3800 3750 3700 3650 3600 3550 3500 3631 3590 3691 3702 3637 3750 3641 Thn.Hoyv.Arg. Streymoy - Thn Eysturoy Vágoy Norðoyggjar Sandoy Suðuroy Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen. 13

3.8. Fødselsvægt i forhold til om moderen er ryger eller ikke ryger 89 af kvinderne som fødte i 2009 har oplyst, at de var rygere ved første jordemoderkonsultation. 496 kvinder oplyste, at de ikke var rygere. Statistik angående børnenes fødselsvægt i gennemsnit set i forhold til, om moderen var ryger eller ikke ryger ved første jordemoderkonsultation, viste at gennemsnitsfødselsvægten hos børn født af rygende mødre var 3484 g. Den gennemsnitlige fødselsvægt for mødre, som ikke var rygere ved første jordemoderkonsultation, var 3652 g. Det vil sige, at børn af rygende mødre vejede i gennemsnit 168 g mindre end børn af mødre, som var ikke rygere. Gennemsnitsfødselsvægt i g af børn, født i 2009 af rygende og ikke rygende mødre 3700 3600 3500 3400 3652 Børn af ikke rygere 3484 Børn af rygere Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen. 3.9. Statistik angående tvillinger, født i 2009 I 2009 fødtes 7 tvillingepar, alle på Landssygehuset. Alle tvillingebørn var levendefødte. Mødrenes gennemsnitsalder var 32,7 Af disse 7 tvillingepar (14 børn) fødtes 6 par til tiden og 1 par i uge 35. Fire af børnene vejede mellem 1800 og 2499g, syv vejede mellem 2500 og 3000g og tre vejede over 3000 g. I gennemsnit vejede tvillingerne 2660 g. 14

3.10. Apcarcore ved 1. og 5. minut, fordelt efter gestationsalder, fødselsmåde, samt hos børn født af ikke/rygende mødre. Apcarscoren er et samlet mål for vurdering af barnets tilstand umiddelbart efter fødslen, hvor man på fem områder vurderer og tildeler fra 0 til 2 points. De fem områder der vurderes er: Vejrtrækning, hudfarve, hjerteslag, reflekser og muskelspændinger, som tilsammen kan tildeles op til 10 points. Gennem snitlig Apcarscore ved 1. og 5. m inut, fordelt efter gestationsalder, fødselsm åde samt hos børn, født af ikke/rygende m ødre - 2009 Alle Rygere Ikke rygere Sectio 42 37-41 32-36 9,9 9,4 9,9 9,3 9,9 9,4 9,9 9,5 9,9 9,3 9,9 9,4 9,9 9,6 5. m in 1. m in <32 6,5 9 15

3.11. Børn født uden for ægteskab 300 børn, dvs. 48,4 %, er født uden for ægteskab i 2009. Tallene for børn fødte uden for ægteskab har gennem de senere år været som følger: År % 2009 48,4 2008 55,1 2007 50,9 2006 50,1 2005 50,1 2004 50,2 2003 52,7 2002 50,7 2001 50,0 2000 41,1 1999 50,0 1998 50,8 1997 47,0 Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen. 3.12. Bor moderen sammen med barnets far Som noget nyt har vi nu udover moderens civilstand ført statistik over, hvorvidt moderen boede sammen med barnefaderen, da barnet blev født. Dette bliver oplyst i anmeldelsesblanketterne fra jordemødrene. I 2009 har mødrene til 551 af alle de fødte børn oplyst, at de er samboende med barnets far. 57 af mødrene var ikke samboende. I 7 tilfælde mangler vi oplysning om, hvorvidt moderen var samboende eller ej. 2009 2008 2007 2006 Moderen bor sammen med barnefaderen 551 88,9 % 613 90,3 % 618 89,7 % 614 91,1 % Moderen bor ikke sammen med barnefaderen 57 9,2 % 59 8,7 % 56 8,1 % 53 7,9 % Ikke oplyst 12 1,9 % 7 1,0 % 15 2,2 % 7 1,0 % I alt 620 100 679 100 689 100 674 100 Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen. 16

3.13. Sygehusfødsler 620 dvs. 100 % af samtlige fødsler har fundet sted på sygehuse i 2009. I 2008 blev et barn født hjemme. Tallene vedrørende sygehusfødsler har gennem de senere år i øvrigt været følgende: År % 2009 100 2008 99,9 2007 99,4 2006 99,1 2005 100,0 2004 99,9 2003 99,7 2002 99,4 2001 99,5 2000 99,7 1999 99,5 1998 99,7 1997 99,9 Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen. 3.14. Antal fødsler med kejsersnit 2006-2009 Ifølge fødselsanmeldelserne fra jordemødrene blev 129 af de færøske børn født med kejsersnit, medens 491 blev født vaginalt. 2009 2008 2007 2006 Antal børn født med kejsersnit 100 16,1% 129 19 % 129 18,0 % 119 17,7 % Antal børn født vaginalt 519 83,7% 547 80,6 % 557 80.8 % 543 80,6 % Uoplyst 1 0,2% 3 0,4 % 3 0,4 % 12 1,8 % Total 620 100% 679 100 % 689 100 % 674 100 % 3.15. Antal kejsersnit udført på de 3 færøske hospitaler 2006-2009 Der udførtes 129 kejsersnit på de færøske hospitaler i 2009. Af disse udførtes størstedelen på Landssygehuset, men de fleste børn er også født på Landssygehuset, nemlig 540 af 620, det svarer til 87,1 af alle fødsler. Klaksvíkar Suðuroyar Landssjúkrahúsið År Sjúkrahús Sjúkrahús I alt Antal % Antal % Antal % Antal % 2009 94 17,4 1 2,3 5 14,3 100 16,1 2008 121 20,2 3 6 5 17,9 129 19,0 2007 115 19,9 4 6,9 10 22,2 129 18,0 2006 102 18,1 3 7,7 14 24,6 119 17,7 Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen 17

3.16. Fødsler 2009 fordelt efter moderens alder på fødselstidspunktet Antal levendefødte 2009 Hjemsted mod moders alder <17 17-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 >45 år I alt Tórshavn 0 6 18 48 53 37 4 0 166 Hoyvík 0 2 7 11 17 12 2 1 52 Argir 0 2 7 5 3 4 4 0 25 Hovedst. I alt 0 10 32 64 73 53 10 1 243 Hovedstaden i pct. 0,0 4,1 13,2 26,3 30,0 21,8 4,1 0,4 100,0 Streymoy, inkl. 2 2 6 15 23 8 2 0 58 Nólsoy, Hestur, minus hvdstd. Streymoy i pct. 3,4 3,4 10,3 25,9 39,7 13,8 3,4 0,0 100,0 Vágoy og Mykines 0 2 13 10 11 5 0 0 41 Vágoy i pct. 0,0 4,9 31,7 24,4 26,8 12,2 0,0 0,0 100,0 Eysturoy 0 8 29 41 35 18 1 0 132 Eysturoy i pct. 0,0 6,1 22,0 31,1 26,5 13,6 0,8 0,0 100,0 Norðoyggjar 0 3 11 29 16 11 1 0 71 Norðoyggjar i pct. 0,0 4,2 15,5 40,8 22,5 15,5 1,4 0,0 100,0 Sandoy 0 1 1 2 4 1 1 0 10 Sandoy i pct. 0,0 10,0 10,0 20,0 40,0 10,0 10,0 0,0 100,0 Suðuroy 0 3 9 17 18 10 0 0 57 Suðuroy i pct. 0,0 5,3 15,8 29,8 31,6 17,5 0,0 0,0 100,0 Adresse uden for Færøerne Adresse uden for Færøerne i pct. 0 0 0 4 1 1 0 0 6 0,0 0,0 0,0 66,7 16,7 16,7 0,0 0,0 100,0 Total Færøerne 2 29 101 182 181 107 15 1 618 Alle levendefødte, Færøerne moders alder i pct. Danske mødres alder i pct. på fødselstidspunktet i 2006. 0,3 4,7 16,3 29,4 29,3 17,3 2,4 0,2 100,0 1,4* 9,8 32,3 38,3 15,3 2,8 0,1 100 *Kilde: De senest tilgængelige danske tal: Fødselsregisteret 2006 (Foreløbige tal), Sundhedsstyrelsen. Grupperingen af moderens alder er lidt anderledes end vores, idet Danmark har delt teenager mødrene i under 14 år og 15-19. Andelen af danske mødre under 14 år udgør 0 %. Tallet 1,4 % er mødre mellem 15 og 19 år. Det tilsvarende tal for Færøerne vil så være 0+5,0=5,0 %. Kilde til de færøske tal: Landslægen har udarbejdet fødselsstatistikken ud fra jordemødrenes fødselsanmeldelser. 18

3.17. Fødsler 2009, fordelt efter faderens alder på fødselstidspunktet. Fædrenes gennemsnitalder i 2009 var 33,3. <17 17-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 >45 Uoplyst I alt 1 7 55 121 173 154 64 25 20 620 3.18. Gestationsalder (svangerskabslængde) 528 af de 618 levendefødte børn blev født til tiden, dvs. i uge 37-41, hvilket svarer til 85 %. 3 % af børnene fødtes for tidligt, dvs. før uge 37, og 10,5 % af børnene blev født i uge 42 eller senere. I tabellen nedenfor ses tallene for de nyfødte børn delt op efter gestationsalder. Gestationsalder for levendefødte i 2006-2009 (uger) <32 32-36 37-41 +42 Ikke oplyst Tilsammen 2009 2 18 528 65 5 618 2008 4 23 574 71 3 675 2007 5 23 620 35 5 688 2006 7 30 579 45 12 673 3.19. Enkeltfødte, levendefødte 2009 fordelt efter svangerskabslængde og fødselsvægt 18 af de enkeltfødte, levende børn blev for tidligt fødte, dvs før uge 37. Tvillingefødsler og dødfødsler er ikke inkluderet. Det kan nævnes, at den gennemsnitlige fødselsvægt for færøske børn som blev født i 42. graviditetsuge i 2009 var 2345g. Der henvises iøvrigt til en artikel af Sjúrdur F. Olsen og Høgni Debes Joensen vedrørende færøske børns fødselsvægt i Journal of Epidemiology and Community Health, 1985,39,27-32 (High liveborn birth weights in the Faroes: a comparison between birth weights in the Faroe and i Denmark), hvoraf fremgik, at den gennemsnitlige fødselsvægt var den højeste på Færøerne blandt de 33 lande, som der var lykkedes at få information fra. 19

3.20. Alle levendefødte fordelt efter fødselsvægt 2006 2009 Fødselsvægt, levendefødte (g) 2009 2009 i % 2008 2008 i % 2007 2007 i % 2006 2006 i % Under 2500g < 1 kg 0 0 0 0 0 0 % 2 0,3 % 1000-1499 2 0,3 2 0,3 % 1 0,1 % 4 0,6 % 1500-1999 4 0,6 6 0,9 % 7 1,0 % 5 0,7 % 2000-2499 12 1,9 15 2,2 % 14 2,0 % 15 2,2 % I alt under 2500 g 18 2,9 23 3,4 % 22 3,1 % 26 3,9 % 2500+ g 2500-2999 57 9,2 58 8,6 % 47 6,8 % 49 7,3 % 3000-3499 146 23,6 169 25,0 % 166 24,1 % 170 25,3 % 3500-3999 231 37,4 236 35,0 % 258 37,5 % 244 36,3 % 4000-4499 123 19,9 137 20,3 % 152 22,1 % 136 20,2 % 4500-4999 35 5,7 44 6,5 % 33 4,8 % 32 4,8 % > 5 kg 6 1,0 6 0,9 % 5 0,7 % 5 0,7 % I alt over 2500 g 598 96,8 650 96,3 % 688 96,0 % 636 94,5 % Ikke oplyst 2 0,3 2 0,3 % 5 0,7 % 11 1,6 % Total 618 100 % 675 100 % 720 100 % 673 100 % 3.21. Børn født 2006-2009 fordelt efter moders bopæl (inkl. børn født på Færøerne af mødre med bopæl i Danmark, Sverige og S. Afrika) Område 2009 2008 2007 2006 Tórshavn, Hoyvík og Argir (hovedstaden) 174+62+23 243 39,2% 259 38,1% 235 34,1% 254 37,7% Streymoy exl. hovedstaden (incl. Hestur, Koltur, Nólsoy) 58 9,4% 79 11,6% 78 11,3% 69 10,2% Eysturoy 133 21,5% 135 19,9% 161 23,3% 142 21,1% Norðoyggjar 71 11,5% 83 12,2% 91 13,2% 70 10,4% Vágoy 41 6,6% 53 7,8% 41 5,9% 42 6,2% Sandoy 10 1,6% 14 2,1% 17 2,5% 14 2,1% Suðuroy 57 9,2% 46 6,8% 53 7,7% 72 10,7% Adresse udenfor Færøerne 7 1,1% 10 1,5% 13 1,9% 11 1,6% Total 620 100% 679 100% 689 100% 674 100% Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen. 20

3.22. Dødfødselshyppigheden 1981 2009 i de nordiske lande Det skal bemærkes, at grænsen for, hvornår er fødsel er abort på Færøerne er 28. uge. Det skal anføres, at det overfor de færøske myndigheder er blevet anbefalet at nedsætte grænsen til 22 uger. Følgende tabeller er fremstillet med udgangspunkt i NOMESCO Helsestatistikken i de nordiske lande. Dødfødselshyppighed, døde pr. 1.000 levendefødte i første leveuge, perinatal dødelighed og spædbørnsdødelighed i perioden 1981-2007 sammenlignes med tal i de øvrige nordiske lande: 3.23. Dødfødselshyppigheden (pr.1000 fødte) i de nordiske lande 1981-2009 1981/85 1986/90 1991/9 1996/00 2001/05 2006 2007 2008 2009 5 Færøerne 7,5 3,9 4,5 4,9 2,3 1,5 1,5 5,9 3,2 Danmark 4,9 4,8 4,6 4,6 4,4 5,3 5,1.... Grønland 6,4 9,2 4,0 8,1 5,4 3,6 5,8.... Island 3,8 3,2 2,7 3,6 2,2 3,4 1,5.... Norge 5,8 4,7 4,3 4,1 3,7 3,4 4,1.... Sverige 3,9 3,8 3,4 3,7 3,5 3,0 3,0.... Finland 3,9 3,3 2,9 3,7 3,2 3,3 3,5.... Åland 4,3 3,2 3,7 1,5 3,7 2,2 1,4.... 3.24. Døde pr. 1000 levendefødte i de nordiske lande i den første leveuge 1981-2009 1981/85 1986/90 1991/95 1996/00 2001/05 2006 2007 2008 2009 Færøerne 5,9 6,7 4,5 1,2 1,8 3,0 4,5 3,0 1,6 Danmark 3,8 3,8 3,2 3,0 2,4 2,5 2,4.... Grønland 15,5 13,7 17,9 11,2 8,6 10,7 9,4.... Island 3,1 3,7 2,5 2,1 1,4 0,7 1,1.... Norge 3,8 3,3 2,8 2,1 1,8 1,8 1,3.... Sverige 3,6 3,1 2,4 1,7 1,6 1,4 1,3.... Finland 3,5 3,5 2,7 2,1 1,9 1,5 1,6.... Åland 4,3 1,9 1,2 2,1 3,0 2,7 1,4.... 3.25. Perinatal dødelighed 1981-2009 Perinatal dødelighed (dødfødte plus døde i første leveuge) i de nordiske lande pr. 1000 fødte. 1981/85 1986/90 1991/95 1996/00 2001/05 2006 2007 2008 2009 Færøerne 13,3 10,6 9,0 6,1 4,0 6,0 5,9 8,8 4,8 Danmark 8,6 8,6 7,0 7,6 7,2 7,8 7,3.... Grønland 21,8 22,8 21,9 19,6 14,2 14,2 14,0.... Island 6,8 6,8 5,2 5,7 3,6 4,1 2,6.... Norge 9,5 7,9 7,0 6,2 5,5 5,3 5,8.... Sverige 7,5 6,9 5,8 5,4 5,0 4,4 4,3.... Finland 7,5 6,4 5,7 5,8 5,2 3,3 5,1.... Åland 9,3 5,0 4,9 3,5 6,6 4,4 2,9.... 21

3.26. Spædbørnsdødelighed (døde pr. 1000 levendefødte i alt under 1 år) 1981-2009 1981/85 1986/90 1991/95 1996/00 2001/05 2006 2007 2008 2009 Færøerne 9,2 9,0 6,1 1,8 3,2 6,0 7,4 4,4 3,2 Danmark 7,9 7,9 5,0 5,0 4,5 3,9 3,9.... Grønland 32,7 19,7 28,5 16,8 16,9 14,3 14,1.... Island 6,2 6,0 4,8 3,5 2,5 1,4 2,0.... Norge 8,1 7,8 5,3 4,1 3,5 3,2 3,2.... Sverige 6,8 5,9 5,0 3,6 3,1 2,8 2,5.... Finland 6,3 5,9 4,8 3,9 3,3 2,8 2,7.... Åland 8,6 4,4 3,7 3,5 3,7 2,9 2,2.... 3.27. Vuggedød (SIDS) i perioden 1960 til 2009 I perioden 1960 1991 var antal dødsfald på grund af vuggedød (SIDS) i alt 14, dvs. i gennemsnit ét dødsfald hvert andet år, medens der de sidste 18 år kun har været to dødsfald af denne art tilsammen. 22

4. ABORTINDGREB På Færøerne er anordning nr. 228 af 20. juni 1959 om ikrafttræden på Færøerne af lov om foranstaltninger i anledning af svangerskab m.m. stadig gældende. Ifølge denne anordning kan bestemmelse om svangerskabsafbrydelse træffes af en sygehusoverlæge ansat på et af de færøske sygehuse, dersom afbrydelsen er nødvendig for at afværge alvorlig fare for kvindens liv eller helbred og såfremt tilfældet er begrundet i sygdom, og dette er konstateret på et af de i loven omhandlede sygehuse. Dersom en kvinde i andre tilfælde ønsker sit svangerskab afbrudt, må afgørelsen herom træffes efter samråd mellem den autoriserede læge, der foretager indgrebet, og en anden autoriseret læge. Svangerskabsafbrydelse må kun ske på sygehuse. Antal provokerede aborter fordelt efter alder gennem de senere år kan ses i nedenstående tabel. 4.1. Antal provokerede aborter på Færøerne 1998-2009 fordelt efter kvindens alder År 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Alder <15 Alder 15-19 Alder 20-24 Alder 25-29 Alder 30-34 Alder 35-39 Alder 40-44 Alder 45-49 Antal aborter Total 0 8 12 6 17 9 5 2 59 0 10 5 7 8 14 3 0 47 1 6 13 9 7 6 6 1 49 0 4 9 8 6 11 4 0 42 1 11 7 8 10 10 2 0 49 0 7 9 8 5 5 3 0 37 0 8 9 9 4 11 2 1 44 0 6 2 5 8 5 3 0 29 0 8 7 2 8 8 8 0 41 2007 0 9 14 4 6 7 6 0 46 2008 0 4 8 6 6 9 3 1 37 2009 0 6 18 7 9 6 4 1 51 Total Til sammenligning med aborthyppigheden i de øvrige nordiske lande bringes på følgende side tabel fra Nomeskos Årbog Helsestatistikken for de nordiske lande 2007. Aborthyppigheden på Færøerne er fortsat overordentlig lav i forhold til vore nabolande. 23

4.2. Antal provokerede aborter 1996-2007 i de nordiske lande fordelt efter kvindens alder Antal aborter total 15-19 år Aborter pr. 1000 kvinder 20-24 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-44 år 45-49 år Samlet abortrate Aborter pr. 1.000 levendefødte Danmark 1996-00 16.580 14.5 21.0 19.5 18.3 12.8 4.8 0.5 456.5 247.4 2001-05 15.288 14.9 20.7 17.6 16.7 13.1 4.9 0.4 441.5 238.2 2007 14.984 15.6 22.9 17.2 15.5 12.5 4.9 0.3 444.5 231,1 Færøerne 1996-2000 47 4.4 5.2 7.3 7.8 5.5 2.9 0.6 168.3 70.9 2001-05 40 4.3 5.3 6.3 4.3 5.2 1.8 0.3 146.3 57.9 2007 46 4.8 11,6 3,4 4,3 4,5 43,7 0.0 161.0 68.0 Grønland 1996-2000 881 114.6 138.7 87.7 57.8 28.0 9.2 1.1 2185.5 888.6 2001-05 861 113.9 143.2 92.6 58.9 28.9 10.3 0.9 2247.9 946.7 2007 887 101,5 138.0 108.1 63,2 23,3 8,3 0,9 2216,5 1038,8 Finland 1996-00 10.638 12.8 15.0 13.3 10.9 7.4 2.9 0.3 312.9 196.0 2001-05 10.891 15.4 16.9 12.6 10.6 7.8 3.2 0.2 333.3 193.3 2007 10.536 13,4 18,0 12,7 10,2 7,6 3.0 0.2 325.8 179,4 Åland 1996-00 64 16.6 20.8 12.9 14.0 10.0 4.8 0.8 398.9 224.6 2001-05 63 16.4 22.1 18.7 10.5 11.1 3.7 0.2 413.3 242.3 2003-2007 65 15,7 24,3 19,5 10,6 11,0 3,6 0,4 422,7 272,4 Island 1996-00 922 22.6 24.0 17.4 11.8 9.4 3.9 0.3 447.2 218.8 2001-05 915 19.4 23.7 16.9 13.4 9.1 4.5 0.3 435.9 220.1 2007 877 17,7 22,3 17,0 10,7 9,8 2,4 0,1 400,8 192,3 Norge 1996-00 14.248 18.7 26.1 19.7 15.2 9.9 3.5 0.3 471.0 239.4 2001-05 13.879 16.4 26.9 19.5 15.1 10.6 3.9 0.3 465.1 245.8 2007 15.165 17,0 29,5 22,4 15,9 11,2 4,2 0,4 502,0 259,4 Sverige 1996-00 31.250 18.2 27.0 23.4 20.2 15.0 5.9 0.6 551.5 344.4 2001-05 33.808 23.3 30.3 23.6 19.9 15.5 6.7 0.6 599.4 345.9 2007 37.205 23,9 34,2 26,3 20,5 16,0 6,8 0,7 642.0 346.3 Kilder: De nationale abortregistre, Helsestatistik for de nordiske lande 2007 - - o 0 o - - 24

5. STERILISATIONER Vedrørende sterilisationer er anordning nr. 73 af 14. marts 1968 om ikrafttræden for Færøerne af lov om sterilisation og kastration stadig gældende. Ifølge anordningen kan sterilisation af en kvinde foretages uden tilladelse, når forhold af udelukkende eller ganske overvejende lægelig karakter nødvendiggør forebyggelse af svangerskab for at afværge fare for hendes liv eller for alvorlig og varig forringelse af hendes helbred. Sterilisation må i andre tilfælde kun foretages efter tilladelse fra Sterilisationsnævnet. 5.1. Møder i Sterilisationsnævnet I 2009 afholdt Færøernes Sterilisationsnævn 4 møder (4 møder i 2008). Nævnet imødekom sterilisationsansøgninger fra 66 personer (55 i 2007). 5.2. Tallene for imødekomne ansøgninger Tallene for imødekomne ansøgninger på Færøerne har været følgende: År Mænd Kvinder I alt 2009 28 38 65 2008 17 38 55 2007 33 32 65 2006 34 58 92 2005 22 43 65 2004 21 30 51 2003 21 39 60 2002 17 31 48 2001 14 47 61 2000 17 35 52 1999 9 50 59 1998 16 60 76 - - o 0 o - - 25

6. DØDELIGHED 6.1. Antal færinger, der døde i 2009 Der døde ifølge dødsattesterne i 2009 381 færinger (199 mænd og 182 kvinder). De tilsvarende tal for 2008 var 380 (201 mænd og 179 kvinder). 6.2. Spædbørnsdødelighed Ifølge embedets opgørelse døde der i 2009 to børn under 1 år. Et barn døde indenfor 1. leveuge (under 24 timer), og et 3 måneder gammelt. Dødsårsagerne var: hypoxia (iltmangel) og RSV-pneumoni (lungebetændelse). Spædbørnsdødeligheden for Færøerne i 2009 var således 0,32%. I de senere år har spædbørnsdødeligheden været som vist i tabellen nedenfor: År % 2009 0,32 2008 0,44 2007 0,73 2006 0,45 2005 0,69 2004 0,41 2003 0,14 2002 0,28 2001 0,00 2000 0,00 1999 0,15 1998 0,00 1997 0,44 1996 0,29 Forventet middellevetid i de nordiske lande ved 0 år i 1996-2007 fremgår af tabellen på side 28. 6.3. Dødfødte To børn var dødfødte. Dødsårsagen hos det ene barn var knude på navlestrengen, mens årsagen hos det andet barn var ukendt. 26

6.4. Middellevetiden i de nordiske lande 1996-2007 Mænd Kvinder Alder 0 15 45 65 80 0 15 45 65 80 Lande, periode Danmark 1996-00 73.8 59.4 31.1 14.8 6.6 78.7 64.2 35.1 18.0 8.4 2004/05 75.6 61.2 32.5 16.0 7.0 80.2 65.7 36.4 19.0 8.8 2006/07 75.9 61.4 32.8 16.2 7.1 80.5 65.9 36.5 19.1 8.8 Færøerne 1996-00 75.2 60.7 32.2 15.5 7.0 81.4 66.8 37.4 19.4 8.8 2001-05 76.9 62.4 33.7 16.9 7.7 81.4 66.6 37.5 19.5 8.7 2003-07 76.5 62.3 33,8 16.8 7.4 82.0 67.3 37.9 19.7 9.1 Grønland 1996-00 62.8 50.3 26.2 11.1 5.0 68.0 55.0 27.6 12.5 5.3 2001-05 65.7 52.4 27.5 11.6 5.1 71.0 57.2 29.3 13.5 6.2 2002-06 66.3 52.9 27.8 11.8 5.1 71.3 57.7 29.9 14.0 6.8 Finland 1996-00 73.6 59.1 31.1 15.0 6.6 80.0 66.2 37.1 19.1 8.1 2005 75.5 61.0 32.7 16.7 7.4 82.3 67.7 38.6 20.7 9.1 2007 75.8 61.2 33.1 16.9 7.5 82.8 68.2 39.0 21.0 9.3 Åland 1996-00 75.8 61.3 32.7 16.2 7.1 82.5 67.6 38.4 20.5 9.0 2001-05 77.6 63.4 34.7 17.1 7.3 83.6 69.1 39.8 21.4 9.6 2003-07 78.1 63.8 34.7 17.1 7.4 83.7 69.2 39.7 21.3 9.4 Island 1996-00 77.1 62.6 34.0 16.7 7.3 81.4 66.8 37.4 19.6 8.6 2004/05 79.2 64.5 35.5 18.0 7.7 83.1 68.4 39.0 20.7 9.4 2006/07 79.4 64.7 35.9 18.3 7.8 82.9 68.2 38.7 20.6 9.6 Norge 1996-00 75.5 61.1 32.7 15.7 6.7 81.1 66.6 37.4 19.5 8.5 2005 77.7 63.2 34.5 17.1 7.3 82.5 67.9 38.6 20.6 9.3 2007 78.2 63.6 34.8 17.4 7.4 82.7 68.0 38.7 20.6 9.2 Sverige 1996-00 76.9 62.4 33.6 16.4 7.0 81.8 67.2 37.9 19.9 8.8 2005 78.4 63.8 34.9 17.4 7.4 82.8 68.1 38.7 20.6 9.3 2007 78.9 64.3 35.4 17.8 7.7 83.0 68.3 38.9 20.7 9.3 Kilde: Health Statistics in the Nordic Countries 2007 Helsestatistik for de nordiske lande 2007. Tabellen viser, at middellevetiden for færøske mænd ved alderen 0 er faldet med 0,4 år fra 2001-05 til 2003-07, medens der for kvinderne er tale om en stigning på 0,1 år. Jf. Færøernes statistiske kontor var middellevetiden for mænd i 2004-08 76,8 og i 2005-09 76,9 og for kvinder hhv. 82,3 og 82,4. 6.5. Dødsårsager for færinger 1998-2008 På de følgende sider bringes tabeller over dødsårsagerne på Færøerne for henholdsvis mænd og kvinder baseret på dødsattesterne angående 1998 2008. Færinger med fast bopæl på Færøerne men døde udenlands er medregnet, medens personer døde på Færøerne med fast bopæl i andre lande ikke er med i denne statistik. 27

Dødsårsager for mænd i perioden 1999-2008 NR Gruppering 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 1 Infektionssygdomme (ekskl. tuberkulose) 2 1 0 2 2 1 2 4 5 2 2 Tuberkulose 0 0 0 0 1 0 1 0 0 1 3 Kræft i mundhule og spiserør 4 2 1 2 4 5 5 1 1 8 4 Kræft i mavesæk 2 3 6 3 2 2 8 0 0 5 5 Kræft i tarme, undtagen endetarm 4 3 6 7 5 5 4 8 5 2 6 Kræft i endetarm 1 1 1 1 2 2 1 4 2 2 7 Kræft i strubehoved, luftrør, bronkier, lunger 9 7 14 8 8 8 11 12 11 5 8 Kræft i knogler og hud 3 0 1 1 0 0 1 1 0 2 9 Kræft i brystkirtel 0 1 0 0 1 0 0 0 1 0 12 Kræft i blærehalskirtel 10 6 3 5 6 7 12 8 14 14 13 Kræft i andre og uspecificerede lokaliteter 22 16 16 14 12 16 10 18 13 20 14 Kræft i lymfatiske og bloddannende væv 5 2 4 9 1 5 7 9 3 2 15 Godartet svulst og svulst af uspecificeret natur 1 1 0 2 0 1 1 2 3 1 16 Endokrine lidelser og mangelsygdomme 1 0 2 1 3 0 3 1 0 1 17 Sukkersyge 6 4 7 4 8 4 11 4 6 5 18 Sygdomme i blod og bloddannende organer 0 1 1 1 1 0 1 3 1 2 19 Mentale lidelser 5 7 4 6 4 7 7 5 2 5 20 Hjernehindebetændelse 0 0 0 0 0 0 0 0 1 1 21 Sygdomme i nervesystem og sanseorganer 3 7 8 7 6 8 2 6 8 3 23 Blodtryksforhøjelse 1 4 4 3 2 2 2 7 2 0 24 Iskæmiske hjertesygdomme 49 32 39 30 52 43 46 47 37 23 25 Andre hjertesygdomme 13 9 10 22 11 12 9 10 8 14 26 Karsygdomme i hjerne 18 26 21 13 21 15 23 17 15 16 27 Sygdomme i arterier, arterioler og kapillærer 1 3 3 6 4 8 3 6 4 10 28 Andre sygdomme i kredsløbets organer 0 2 0 2 1 2 0 1 0 2 29 Akutte luftvejsinfektioner incl. Influenza 2 2 0 1 1 0 0 0 0 0 30 Lungebetændelse 7 3 4 11 7 7 3 10 12 9 31 Bronkitis, udvidede lunger og astma 3 11 6 4 10 4 11 5 11 8 32 Andre sygdomme i åndedrætsorganer 1 4 3 1 6 3 2 3 1 1 33 Sygdomme i mundhule, spiserør og mavesæk 1 1 3 3 0 0 1 2 2 1 34 Sygdomme i lever og galdeveje 2 4 3 3 2 2 3 3 2 2 35 Andre sygdomme i fordøjelsesorganer 3 2 4 3 1 3 4 3 6 3 36 Nyrebetændelse 0 0 2 0 0 0 1 1 0 1 37 Infektiøse nyresygdomme og sten i urinorganer 0 1 0 0 0 0 1 0 1 1 38 Andre sygdomme i urin- og kønsorganer samt brystkirtel 2 1 5 1 5 4 1 5 1 3 40 Sygdomme i hud, knogler, bevægelsessystem, bindevæv 1 1 0 1 4 1 0 1 1 1 41 Medfødte misdannelser i hjerte og kredsløbsorganer 0 0 0 0 0 0 1 0 1 1 42 Andre medfødte misdannelser 1 1 1 2 0 2 1 3 1 1 43 Sygdomme opstået i perinatalperioden 0 0 0 0 1 0 2 1 1 0 44 Senilitet uden oplysning om sindssygdom 1 1 1 0 1 2 2 0 1 4 45 Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande 4 3 6 2 3 1 3 8 7 9 46 Landtransportulykker 4 1 4 2 4 0 3 4 5 0 47 Andre ulykker 10 8 2 10 6 5 8 14 12 6 48 Selvmord 0 0 0 3 3 2 6 2 1 2 49 Andre ydre årsager 1 0 1 1 0 1 1 0 1 0 Mænd ialt 203 182 196 197 211 190 224 239 209 199 28

Dødsårsager for kvinder i perioden 1999-2008 NR Gruppering 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 1 Infektionssygdomme (ekskl. tuberkulose) 2 1 1 0 4 3 0 1 6 1 2 Tuberkulose 0 0 1 0 0 0 0 0 0 0 3 Kræft i mundhule og spiserør 2 2 3 1 0 2 3 0 2 0 4 Kræft i mavesæk 1 4 5 2 5 0 2 5 3 0 5 Kræft i tarme, undtagen endetarm 5 1 2 2 6 5 10 3 0 4 6 Kræft i endetarm 3 1 0 4 0 2 1 1 1 2 7 Kræft i strubehoved, luftrør, bronkier, lunger 6 7 4 4 6 5 9 2 5 8 8 Kræft i knogler og hud 1 0 1 1 1 1 0 0 0 0 9 Kræft i brystkirtel 6 13 11 7 8 6 8 1 3 5 10 Kræft i livmoderhals 2 2 3 1 2 0 0 0 1 0 11 Kræft i andre dele af livmoder 2 1 0 2 1 1 1 1 0 4 13 Kræft i andre og uspecificerede lokaliteter 23 8 9 17 16 20 22 18 16 18 14 Kræft i lymfatiske og bloddannende væv 4 2 2 5 3 4 4 1 4 2 15 Godartet svulst og svulst af uspecificeret natur 0 2 3 3 2 0 4 2 2 0 16 Endokrine lidelser og mangelsygdomme 5 3 0 1 0 1 4 2 0 3 17 Sukkersyge 4 5 5 4 2 4 4 6 3 4 18 Sygdomme i blod og bloddannende organer 1 0 0 0 0 0 0 0 1 1 19 Mentale lidelser 0 5 5 5 7 4 3 2 5 8 20 Hjernehindebetændelse 0 0 0 0 1 0 0 0 0 0 21 Sygdomme i nervesystem og sanseorganer 4 7 5 2 3 7 7 0 6 4 23 Blodtryksforhøjelse 3 1 3 2 0 3 5 7 1 0 24 Iskæmiske hjertesygdomme 33 31 35 44 32 22 29 29 28 19 25 Andre hjertesygdomme 13 12 8 14 17 16 11 10 11 12 26 Karsygdomme i hjerne 21 19 20 20 30 22 16 14 18 18 27 Sygdomme i arterier, arterioler og kapillærer 4 1 5 2 4 3 8 5 1 3 28 Andre sygdomme i kredsløbets organer 0 4 0 3 1 3 1 0 4 1 29 Akutte luftvejsinfektioner incl. Influenza 5 0 0 0 0 0 0 1 0 1 30 Lungebetændelse 7 5 6 8 13 9 14 15 11 12 31 Bronkitis, udvidede lunger og astma 5 0 9 7 5 7 9 8 7 8 32 Andre sygdomme i åndedrætsorganer 1 2 1 1 2 3 1 3 1 5 33 Sygdomme i mundhule, spiserør og mavesæk 1 3 1 1 3 2 1 0 1 0 34 Sygdomme i lever og galdeveje 1 3 2 3 4 1 1 0 4 0 35 Andre sygdomme i fordøjelsesorganer 5 5 4 3 0 6 0 12 4 4 36 Nyrebetændelse 0 0 0 0 0 0 1 0 0 0 37 Infektiøse nyresygdomme og sten i urinorganer 0 0 0 0 2 0 0 1 0 0 38 Andre sygdomme i urin- og kønsorganer samt brystkirtel 5 1 1 5 2 1 1 4 1 0 40 Sygdomme i hud, knogler, bevægelsessystem, bindevæv 1 2 2 3 2 2 2 1 0 0 41 Medfødte misdannelser i hjerte og kredsløbsorganer 0 1 1 0 0 1 1 0 0 1 42 Andre medfødte misdannelser 0 0 0 0 0 2 1 0 2 0 43 Sygdomme opstået i perinatalperioden 0 0 0 0 0 1 1 0 0 0 44 Senilitet uden oplysning om sindssygdom 0 1 0 4 5 2 4 3 5 12 45 Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande 2 2 5 3 3 5 2 12 3 9 46 Landtransportulykker 3 2 0 0 0 1 2 1 2 2 47 Andre ulykker 2 5 1 3 3 8 3 3 7 4 48 Selvmord 0 2 0 1 0 0 1 1 1 0 49 Andre ydre årsager 0 0 0 0 0 0 1 1 0 1 Kvinder ialt 183 166 164 188 195 185 198 176 170 176 29

Deyðsorsøkir menn 1996-2008 - 6 teir stórstu bólkarnir 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Illkvæmir svullir 50 58 49 60 41 52 50 40 50 59 61 50 60 Ellisveikleiki og apopleksi v.m. 24 28 22 25 31 28 21 27 27 29 25 21 33 Hjartasjúkur 81 75 65 63 45 53 55 64 57 57 64 47 37 Sjúkur í andaleiðini 21 23 14 13 20 13 17 24 14 16 18 24 18 Sjúkur í sodningarlagnum 5 6 10 6 7 10 9 3 5 8 8 10 6 Vanlukkur v.m. 14 15 9 15 9 7 13 10 6 12 17 17 6 70 Deyðsorsøkir kvinnur 1996-2008 - 6 teir stórstu bólkarnir 60 50 40 30 20 10 0 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Illkvæmir svullir 48 32 28 55 41 40 46 48 46 60 32 35 43 Ellisveikleiki og apopleksi v.m. 20 24 29 25 25 30 31 45 31 30 21 28 34 Hjartasjúkur 58 50 56 49 44 46 60 49 41 45 48 40 31 Sjúkur í andaleiðini 17 13 17 18 7 16 16 20 19 24 26 19 26 Sjúkur í sodningarlagnum 4 5 3 7 11 7 7 7 9 2 12 9 4 Vanlukkur v.m. 4 6 9 5 7 1 3 3 9 6 4 9 6 30

Menn - Lutfallið av teimum sum eru deyðir av ávíkavist hjartasjúkum og krabbameini 2000-2008 - 5 ára glíðandi miðaltøl 35% 30% 25% 20% 15% Illkvæm ir svullir Hjartasjúkur 10% 5% 0% 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Kvinnur - Lutfallið av teimum sum eru deyðir av ávíkavist hjartasjúkum og krabbameini 2000-2008 - 5 ára glíðandi miðaltøl 35% 30% 25% 20% Illkvæm ir svullir Hjartasjúkur 15% 10% 5% 0% 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 31

7. RETSMEDICIN Der forekom i 2009 10 dødsfald ved ulykkestilfælde blandt de 31 retslægelige ligsyn. 7.1. Ulykkestilfælde I tabellen nedenfor ses den del af de retslægelige ligsyn, hvor dødsfaldet skyldes ulykkestilfælde. Dødsfald forårsaget af motorkøretøjsulykker ses separat. Tallene har siden 1979 været som vist nedenfor: År Dødsfald ved ulykkestilfælde Heraf motorkøretøjsulykker 2009 10 2 2008 5 2 2007 20 7 2006 17 4 2005 16 5 2004 7 1 2003 13 3 2002 14 2 2001 9 4 2000 12 3 1999 14 7 1998 6 1 1997 15 7 1996 23 4 1995 11 2 1994 18 6 1993 14 6 1992 16 1 1991 16 5 1990 16 7 1989 18 7 1988 22 9 1987 23 11 1986 27 14 1985 12 6 1984 25 9 1983 14 7 1982 10 4 1981 12 7 1980 17 9 1979 12 7 32

7.2. Sikkerhedssele/styrthjelm En opgørelse for perioden 1.1.1986 31.12.2009 over brug af sikkerhedssele/styrthjelm blandt førere eller passagerer, der døde ved motorkøretøjsulykker, viser følgende: Sikkerhedssele/styrthjelm benyttet 13 Sikkerhedssele/styrthjelm ikke/ikke 55 korrekt benyttet Uoplyst 14 Det skønnes, at omkring halvdelen af de 55 trafikdræbte, der ikke benyttede sikkerhedssele/styrthjelm, ville være kommet fra ulykken med livet i behold, dersom selen/hjelmen var blevet anvendt. Over en 24- årig periode ville selen/hjelmen således sandsynligvis kunne have reddet over 25 personer, fortrinsvis ganske unge mennesker. Det må derfor fortsat anses for at være påtrængende nødvendigt med en kraftig henstilling til såvel førere som passagerer på knallert, motorcykel og i motorkøretøjer om, at de altid anvender sikkerhedssele/styrthjelm, såvel i forbindelse med korte som lange ture. Politiet har færdselskampagner om foråret og efteråret, hvor der bl.a. bliver registreret brug af sikkerhedssele. Nedenstående skema viser antal i % af bilister, som jvf. politiet ikke benyttede sikkerhedssele, fordelt efter distrikter. Bilister, som ikke benyttede sikkerhedssele 2009 2008 Distrikt Undersøgte biler Uden sikkerhedssele Antal i % Undersøgte biler Uden sikkerhedssele Antal i % Tórshavn 577 56 9,7 554 79 14,4 Klaksvík 583 25 4,3 495 56 11,3 Runavík 680 21 3,1 207 1 0,5 Miðvágur 391 31 7,9 38 0 0 Sandur 213 21 9,9 20 0 0 Tvøroyri 941 55 5,8 456 16 3,5 Íalt 3385 209 6,2 1770 152 8,6 Kilde: Politiet 7.3. Nedstyrtning og fald Fem dødsfald i 2009 skyldtes nedstyrtning/fald (ét i 2008). 7.4. Drukning Intet dødsfald skyldtes drukning (ét i 2008). 33

7.5. Arbejdsulykker To dødsfald skyldtes arbejdsulykker, som medførte hhv. hjernekvæstelse og indre forblødning( intet i 2008). 7.6. Forgiftning Et dødsfald indtraf som følge af kulilteforgiftning (et af alkoholforgiftning i 2008). 7.7. Selvmord Der forekom intet tilfælde af selvmord blandt fastboende på Færøerne i 2009 (et i 2008). Antallet af selvmord de senere år har været: År Antal af selvmord År Antal af selvmord 2009 0 1996 3 2008 1 1995 5 2007 1 1994 2 2006 3 1993 5 2005 6 1992 6 2004 1 1991 4 2003 3 1990 5 2002 4 1989 1 2001 0 1988 6 2000 2 1987 3 1999 0 1986 6 1998 2 1985 7 1997 2 1984 6 Antal selvmord fordelt over 5-årige perioder fra 1981 til 2005 År Antal selvmord 2001-2005 14 1996-2000 9 1991-1995 22 1986-1990 21 1981-1985 22 I alt for hele 88 perioden 1981-2005 34

Antal selvmord på Færøerne ligger således fortsat på et meget lavt niveau i forhold til andre lande i Norden og Europa og har ikke været stigende de sidste 25 år. Der henvises endvidere til Bilag I, side 41-47 i landslægens årsberetning for 1980, foredrag holdt af landslæge Høgni Debes Joensen i Oulu 11. juni 1980 ved symposiet: Psychiatric Epidemiology and Suicidology among Children and Adults in the Far North. 7.8. Drab Intet tilfælde af drab fandt sted i 2009. Der forekom ét drab i 2005, som skete i forbindelse med udvidet selvmord hos en psykisk syg person. Ellers har der ikke været noget drab på Færøerne siden 1988. 7.9. Naturlig død I 21 tilfælde blev dødsmåden i 2009 efter retslægeligt ligsyn (i nogle tilfælde med efterfølgende obduktion) rubriceret som naturlig død. 7.10. Uoplyst dødsmåde Der forekom intet tilfælde af uoplyst dødsmåde i 2009. 7.11. Retslægelige obduktioner I 2009 blev der foretaget 13 retslægelige obduktioner (6 i 2008). 7.12. Ligsynslov 15. maj 2001 trådte anordning nr. 286 af 20. april 2001 vedr. lov nr. 402 af 13. juni 1990 om ligsyn m.v. i kraft på Færøerne. - - o 0 o - - 8. SMITSOMME SYGDOMME, EPIDEMIER M.V. 8.1. Syfilis og Gonoré Siden 1997 har anmeldelse af kønssygdomme skullet foretages på blanket til epidemiologisk afdeling, Statens Seruminstitut. Efter henvendelse fra landslægen til Statens Seruminstitut er det blevet oplyst, at der ikke har været anmeldt noget tilfælde med syfilis på Færøerne i perioden, og antallet af anmeldte syfilistilfælde gennem de seneste 15 år har været 0. Antallet af anmeldte tilfælde af gonoré har været: 35

År Gonorétilfælde 2009 1 2008 0 2007 0 2006 0 2005 1 2004 0 2003 0 2002 0 2001 0 2000 4 1999 0 1998 0 8.2. Klamydia Siden oktober 1988 har man på laboratoriet, Landssjúkrahúsið, foretaget analyser af prøver for klamydia ved ELISA metoden. 1.7.2001 skiftede man til analysemetode med DNA teknik. Klamydia undersøgelser på Færøerne 2009 År Mænd Kvinder 2009 undersøgte positive undersøgte positive <1 4 0 41 1 01-09 1 0 2 0 10-14 1 0 4 0 15-19 43 21 259 34 20-24 144 41 343 62 25-29 91 14 195 25 30-34 45 5 130 9 35-39 89 0 22 3 40-44 13 0 49 1 45-49 16 2 28 1 50+ 13 1 21 0 Alder/køn 2 0 0 ikke opl. I alt 462 84 1094 136 36

Klamydia statistik 2009 fordelt over årets måneder Postiv í % Íalt Negativ Positiv Januar 140 118 22 15,7 Februar 129 108 21 16,3 Marts 114 93 21 18,4 April 143 125 18 12,6 Maj 132 111 21 15,9 Juni 122 107 15 12,3 Juli 109 91 18 16,5 August 129 109 20 15,5 September 161 137 24 14,9 Oktober 146 129 17 11,6 November 124 107 17 13,7 Desember 107 101 6 5,6 Hele året 1556 1336 220 14,1 Antal analyser samt positive prøver siden 1997 har været: År Antal prøver Positive prøver % 2009 1556 220 14,1 2008 1299 201 15,2 2007 1051 109 10,4 2006 1108 112 10.1 2005 1068 111 10,4 2004 988 146 14,8 2003 603 87 14,4 2002 724 80 11,0 2001 589 74 12,6 2000 503 36 7,2 1999 513 43 8,2 1998 428 32 7,6 1997 389 20 5,1 Foranlediget af det stigende antal positive prøver i 2008 blev der fra Landslægen atter en gang i 2009 udsendt pressemeddelelse til aviser, radio og fjernsyn vedrørende klamydia med oplysninger om sygdommen, behandling og forebyggelse. Der henvises til Landslægens nyhedsbrev vedr. klamydia 3. august 2009 på Landslægen hjemmeside http://www.landslaeknin.fo/upload/tidindabraev_um_klamydia_aug_2009.pdf 37

8.3. HIV og AIDS Der var ingen nye HIV-positive i 2009. Intet tilfælde af AIDS anmeldtes i 2009. Det første tilfælde af HIV på Færøerne fandtes i 1986, medens det første tilfælde af AIDS blev anmeldt i 1989. Siden 1986 har tallene set ud som nedenstående tabel viser: Kendte HIV-tilfælde på Færøerne Kendte AIDS-tilfælde på Færøerne År Mænd Kvinder År Mænd Kvinder 1986 2 0 1989 1 0 1987 2 1 1990 2 0 1988 1 0 1991 1 0 1989 1 0 1992 0 0 1990 2 1 1993 0 0 1991 0 0 1994 0 1 1992 0 0 1995 0 2 1993 3 1 1996 0 0 1994 1 0 1997 0 0 1995 0 0 1998 0 0 1996 1 0 1999 0 0 1997 0 0 2000 0 0 1998 0 0 2001 0 0 1999 0 0 2002 0 0 2000 1 0 2003 0 0 2001 0 0 2004 0 0 2002 0 0 2005 0 0 2003 1 0 2006 0 0 2004 0 2 2007 0 0 2005 0 0 2008 0 0 2006 0 0 2009 0 0 2007 0 0 I alt 4 3 2008 0 0 Heraf døde 3 3 2009 0 0 Ialt 15 5 Vedrørende forebyggende foranstaltninger imod HIV/AIDS henvises til forskellige tiltag, omtalt i landslægens årsberetninger1985-90, samt landslægens første nyhedsbrev til pressen om AIDS af 15. august 1985. http://www.landslaeknin.fo/publikationer/%c3%86ldre%20nyhedsbreve.aspx 38

8.4. PANDEMIGRUPPEN Pandemigruppen, der blev etableret af Sundhedsministeriet i januar 2006, leverede en færøsk pandemiplan til ministeren i april 2006 (Føroysk tilbúgvingarætlan ímóti heimsfarsótt við beinkrími), se bilag 4 på side 54 i Sundhedsberetning for Færøerne 2006. http://www.landslaeknin.fo/upload/sundhedsberetning for faeroeerne 2006_001.pdf Pandemigruppen afholdt i perioden april december 2009 i alt 8 møder i anledning af pandemien med influenza A (H1N1). 8.5. H1N1 Vedr. H1N1 pandemien henvises til nyhedsbreve på side 55-64. 120 Prøvetagninger H1N1 Uge Antal personer undersøgt H1N1 positiv Antal 100 80 60 40 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 29 20 0 Fra uge 29 i 2009 til uge 3 i 2010 1 2 3 Idet patologisk laboratorium på Heilsufrøðiliga Starvsstovan (Food- and Veterinary Agency) var i besiddelse af såvel den faglige ekspertise som udstyr til at foretage virusundersøgelserne med real-time PCR blev det besluttet i tæt samarbejde med Landslægen og Statens Serum Institut i Danmark, at opsætte H1N1 real-time PCR undersøgelsen der. Denne løsning forkortede i betydelig grad svartiden og og reducerede sygehusvæsenets omkostninger i væsentlig grad, sammenlignet med, hvad det ville have kostet at få undersøgelserne lavet udenlands. 39

H1N1 positive - aldersfordelt 70 60 50 Antal positive 40 30 20 10 0 <2 år 2 - <5 år 5 - <10 år 10 - <20 år 20 - <30 år 30 - <40 år 40 - <50 år 50 - <60 år 60 - <70 år 70 - <80 år >80 år Alder Kilde til oplysningerne i ovenstående tabeller er Heilsufrøðiliga Starvsstovan 8.6. Meningitis Der anmeldtes i 2009 et tilfælde af meningokokmeningitis (intet i 2008) og intet tilfælde af pneumokok meningitis (intet i 2008). Meningokokmeningitis optrådte epidemisk på Færøerne gennem årene 1977 1990. Der henvises til landslægens nyhedsbreve og foredrag vedr. epidemien fra 1980 til 1991. http://www.landslaeknin.fo/publikationer/%c3%86ldre%20nyhedsbreve.aspx 8.7. Ornithosis (nátasjúka) Af ornithosis ("nátasjúka") blev intet tilfælde anmeldt i 2009. Hidtil i år (pr. 1. juli 10) er intet tilfælde anmeldt. Der henvises til nyhedsbrev vedrørende ornithose i landslægens Sundhedsberetning for Færøerne 2006, bilag 3 på side 53. http://www.landslaeknin.fo/publikationer/medicinalberetninger.aspx Antallet af ornithosistilfælde de senere år har været: År Ornithosistilfælde 2009 0 2008 0 2007 0 2006 0 2005 0 2004 0 2003 2 2002 0 2001 0 2000 0 1999 1 1998 0 40

8.8. Kighoste I 2009 anmeldtes der intet tilfælde af kighoste (ét i 2008). Kighoste optrådte epidemisk på Færøerne i 2006 med 14 anmeldte tilfælde under to år. Der henvises til nyhedsbrev vedr. kighoste i Landslægens Sundhedsberetning for Færøerne 2006, bilag 1a og 1b på side 48-50. http://www.landslaeknin.fo/publikationer/medicinalberetninger.aspx 8.9. Botulisme Af botulisme anmeldtes intet tilfælde i 2009 (intet 2008). Der henvises i øvrigt til nyhedsbrev vedrørende botulisme (bilag 2, side 51-52 i Landslægens Sundhedsberetning for Færøerne 2007). http://www.landslaeknin.fo/publikationer/breve.aspx 8.10. Andre anmeldelsespligtige sygdomme 2009 2008 2007 2006 2005 2004 2003 2002 2001 2000 Encephalitis acuta 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Hepatitis A 0 0 0 0 0 0 1 0 0 0 Hepatitis B 0 1 0 0 0 0 1 0 0 0 Hepatitis C 0 1 0 0 0.......... VTEC 1 0 1 1 2 1 0 2 1.. Campylobacter 0 0 1 0 0 0 1 0 3 1 Salmonella (enteritides og typhimurium) 5 8 0 1 1 0 0 0 4 0 8.11. MRSA Et tilfælde af MRSA-positiv person anmeldtes i 2009. Hidtil i år pr. 1. juli 2010 er intet tilfælde anmeldt (ét i 2008, 13 i 2007, ét i 2006, ét i 2005 og to i 2004).Der henvises til nyhedsbrev vedr. MRSA i Landslægens Sundhedsberetning for Færøerne 2006, bilag 2 på side 51. http://www.landslaeknin.fo/publikationer/medicinalberetninger.aspx 8.12. Tuberkulose Der anmeldtes 1 nyt tilfælde af tuberkulose i 2009. Antallet af nyanmeldte tilfælde har de senere år været følgende: År Anmeldt tilfælde 2009 1 2008 1 2007 1 2006 1 2005 0 2004 0 2003 1 2002 0 2001 1 2000 6 1999 2 1998 3 1997 0 I 2009 anmeldtes der intet dødsfald på grund af tuberkulose (ét i 1992, det eneste gennem de sidste 18 år). 41

9. KIRKEGÅRDE Landslægen behandlede én sag om kirkegårde i 2009 (én i 2008). - - o 0 o - - 10. INSTITUTIONER FOR BØRN. I 2009 fik landslægen forelagt 4 sager med henblik på bemærkninger vedrørende bygningsmæssige ændringer m.m. i kommunale vuggestuer/børnehaver, udebørnehaver, fritidsskoler og skoler (4 i 2008). 10.1. Antal børn i pasningsordninger i henholdsvis hele landet og i Tórshavn 2009 Norðoyggjar Eysturoy Streymoy Heraf i Tórshavn Vágar Sandoy Suðuroy I alt 529 1149 2657 2336 344 78 295 5052 10.2. Antal pædagoger, pædagogmedhjælpere og andet personale Norðoyggjar Eysturoy Streymoy Heraf i Vágar Sandoy Suðuroy I alt 2009 Tórshavn Ledere 9 20 44 37 9 2 7 91 Pædagoger 27 89 186 168 21 6 16 345 Medhjælpere 90 200 377 313 64 14 50 795 Andet 16 31 125 107 14 3 5 194 personale I alt 142 340 732 625 108 25 78 1425 Kilde til oplysningerne i ovenstående tabeller: http://www.hagstova.fo/portal/page/portal/hagstovan/hagstova_foroya - - o 0 o - - 42

11. PLEJEHJEM, HJEMMEPLEJE, PSYKIATRI- OG HANDIKAP-OMRÅDET 2009 11.1. Tilsyn Efter aftale med Nærverkið (Færøernes forvaltning vedr. plejehjem, særforsorg m.v.) foretages tilsynsbesøg i alle plejehjem for ældre, bofællesskaber for ældre, hjemmeplejeenheder, bofællesskaber for psykisk syge, plejeboliger for psykisk syge, plejeboliger for handikappede, bofællesskaber for handikappede, midlertidige bo-tilbud til handikappede og dagtilbud, hvor der varetages sundhedsfaglige opgaver for borgere. Det tilstræbes, at hvert sted får tilsyn hvert andet år. Formålet med tilsynene er, at medvirke til at sikre at de sundhedsfaglige forhold for beboerne/brugerne er forsvarlige og overholder gældende love og vejledninger. Tilsynene er aftalt, så ledere og medarbejdere har mulighed for at deltage og drøfte de lokale forhold med tilsynet. Tilsynene foretages af sygeplejerske Vibeke Rønnebech, og der udarbejdes efter hvert tilsyn rapport til stedet og Nærverkið. I 2009 blev der gennemført 35 tilsyn. Generelt var forholdene for brugerne tilfredsstillende, og der kunne konstateres en øget opmærksomhed på at sikre en forsvarlig medicinhåndtering. Der blev ved tilsynene fortrinsvis givet anbefalinger om medicinhåndtering og personalets håndhygiejne. Desuden blev lovgivningen vedrørende patienters retsstilling drøftet ved tilsynene, så det sikres at beboernes/brugernes rettigheder vedrørende selvbestemmelse og personalets tavshedspligt overholdes. Desuden blev spørgsmål om personalets ansvar, kompetencer og opgavefordeling drøftet. 43

11.2. Oversigt over alderdoms-plejehjem, og bofællesskaber for ældre pr. 1. juli 2010 Røktar- og uml.h. Lágargarður Tórshavn Meta av Fløtum Ellis- og umlættingarheimið Tórshavn Ida Sørensen Heimið við Vallalíð, Vallalíð 12 Tórshavn Ida Sørensen Tjarnargarður Tórshavn Hensia Einarsson Eldrasambýlið, Oman Mattalág Tórshavn Cecilia Vestureið Eldrasambýlið Hoyvík Cecilia Vestureið Dagtilhaldið f. Minnisveik, Jøkulstræti Tórshavn Ester Husgaard á Sýnini Miðvágur Anna Dánjalsd. Eldrasambýlið í Vestmanna Vestm. Kristina Johannesen Eldrasambýlið Kollafj. Cecilia Vestureið Røktarheimið á Mørkini Streymnes Sonja Klein Korndalsbýlið Eiði Sonja Klein Eysturoyar Røktar- og Ellisheim Runavík Tordur Niclasen Heimið á Mýrunum Runavík Maibritt Jacobsen Eldrasambýlið Skáli Ása Hanusson Eldrasambýlið Vesturstova Fuglafj. Ása Hanusson Eldrasambýlið Vesturskin Toftir Ása Hanusson Eldrasambýlið Gøtubrá Norðrag. Ása Hanusson Eldrasambýlið Giljagarður Leirvík Ása Hanusson Norðoyar Ellis- og Vistarheim Klaksvík Eydna Dragaberg Norðoya Røktarheim Klaksvík Elsba Lützen Eldrasambýlið í Bøgøtu Klaksvík Elsba Lützen Eldrasambýlið á Heygnum Klaksvík Elsba Lützen Røktarheimið Áargarður Sandur Ása Davidsen Sambýlið Gerðisgarður Skálavík Ása Davidsen Sambýlið á Skerinum Skopun Ása Davidsen Suðuroyar Ellis- og Røktarheim Tvøroyri Anna Djurhuus Eldrasambýlið á Tvøroyri Tvøroyri Jeanna í Lágabø Eldrasambýlið á Vági Vágur Jeanna í Lágabø Eldrasambýlið í Hvalba Hvalba Jeanna í Lágabø Kilde: Nærverkið. 44

11.3 Oversigt over institutioner og bofællesskaber for psykisk syge pr. 1. juli 2010 Tórshavnar Privata Vistarheim Fugloyarvegi 1 Tórshavn Tórshavnar Privata Vistarheim Tórfinsgøtu 41 Tórshavn Bústovnurin á Sólteigi 11, box 3191 Sólteigi 11 Tórshavn Sambýlið í Eysturstræti 4 box 3191 Eysturstræti 4 Tórshavn Sambýlið Undir Fobbakletti 14 Sandavági Sambýlið Traðarvegur 34 Sandavági Sambýlið Við Heyggjar Bóndaheygi 3 Tórshavn Kilde: Nærverkið. 11.4 Oversigt over institutioner, bofællesskaber aflastningsordninger for udviklingshæmmede pr. 1. juli 2010 Bústovnar Sambýli Sambýli Umlættingarheim Bústovnurin í Børkugøtu 1, Tórshavn Bústovnurin á Sundsvegi 22, Tórshavn Bústovnurin á Rúnarvegi 6, Runavík Búst.á Eirargarði 16AS Tórshavn Búst.á Eirargarði 16BN, Tórshavn Búst.á Eirargarði 16AN, Tórshavn Bústovnurin í Garðsgøtu 20, Argir Bústovnurin á Mýruvegi 13, Klaksvík Sambýlið á Bárðarfløtti, Vágur Sambýlið á Mýrini 4, Hoyvík Sambýlið á Mýrini 6, Hoyvík Sambýlið í Stoffalág 64, Tórshavn Sambýlið á Bóndaheygi 14, Tórshavn Sambýlið í Smærugøtu 29, Tórshavn Smbýlið undir Gráasteini 4, Tórshavn Sambýlið í Pætursgøtu 3, Hoyvík Sambýlið í Niðarugøtu 15, Hoyvík Sambýlið á Rúnarvegi 3, Runavík Sambýlið á Líknagøtu 1, Saltangará Kelduskákið, Klaksvík nýggjur stovnur í 2010 Sambýlið, Leitisvegi 17, Glyvrum Sambýæið á Fugloyarvegi 9, Tórshavn Sambýlið í Svanga 24, Tórshavn Sambýlið á Grønlandsvegi 59, Tórshavn Sambýlið í Sørvági, Ovaravegi 27 Sambýlið á Mýruvegi, Klaksvík Frítíðarheimið í Skrivaragøtu 5, Tórshavn Umlættingarh.Dáin, Mýruv. 11, Klaksvík Umlættingin á Garðavegi 38, Klaksvík Kilde: Nærverkið. - - o 0 o - - 45

12. SUNDHEDSPERSONALE 12.1. Sygehuspersonale i 2008 Kilde: Hagstova Føroya Opgørelse over personaleforbrug på Landssjúkrahúsið. Ledende overlæger 3,0 Overlæger 24,7 Afdelingslæger 4,0 Reservelæger 20,5 Oversygeplejersker 3,0 Sygeplejersker 227,5 Sygehjælpere 30,8 Social- og Sundhedsassistenter 27,1 Plejepersonale u/uddannelse 6,3 Jordemødre 14,7 Radiografer 6,7 Fysioterapeuter 11,3 Ergoterapeuter 6,7 Bioanalytikere 23,4 Fodterapeuter 0,5 Opgørelse over normerede stillinger af sygehuspersonale på Klaksvíkar Sjúkrahús: Overlæger 5,0 Andre læger 3,0 Sygeplejersker 39,7 Social- og Sundhedsatssistenter 4,4 Sygehjælpere 4,2 Jordemødre 3,0 Radiografer 1,0 Fysioterapeuter 2,5 Ergoterapeuter 0,8 Bioanalytikere 5,0 Opgørelse over normerede og besatte stillinger af sygehuspersonale på Suðuroyar Sjúkrahús: Normerede Besatte Overlæger 4 2 Afdelingslæger 0 0 Reservelæger 0 0 Sygeplejersker 20 20 Social- og Sundhedsassistenter 0 0 Sygehjælpere 4 4 Andet plejepersonale 1 1 Jordemødre 3 2 Radiografer 0 0 Fysioterapeuter 3 3 Ergoterapeuter 1 1 Laboranter 4 4 Fodterapeuter 0 0 46

12.2. Kommunelæger Ved udgangen af 2008 var antallet af normerede kommunelægestillinger 32. Tre i Klaksvík, seks i Eysturoy, ni i Tórshavn, to i Norðstreymoy, to i Vágoy, en i Sandoy og tre i Suðuroy. Fem af kommunelægestillingerne er ubesatte. Tre i Torshavn, en i Klaksvík og en i Sandoy. Kilde: Heilsumálaráðið www.hmr.fo 12.3. Apoteksvæsenet 2009 Personale på de 4 apoteker: Tjaldurs Apotek, Norðoya Apotek, Eysturoyar Apotek og Suðuroya Apotek Apotekere 5 Farmaceuter 11 Farmakonomer 50,5 Andet personale 25 Elever 14 I alt 105,5 Antal håndkøbsudsalg på Færøerne i 2009 var 20. 12.4. Registreringsnævnet Registreringsnævnet vedr. farmaceutiske specialiteter har landsapotekeren, landslægen og landsdyrlægen som medlemmer. - - o 0 o - - 47

13. KLAGER OVER AUTORISERET SUNDHEDSPERSONALE I 2009 var der 16 klagesager vedrørende autoriserede sundhedspersoners faglige virksomhed, der blev videresendt til behandling i Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. Klagesagernes antal de senere år har været: År Antal klager 2009 16 2008 8 2007 11 2006 5 2005 11 2004 11 2003 12 2002 8 2001 4 2000 5 1999 8 1998 4 1997 9 1996 7 - - o 0 o - - 14. HELBREDSBEDØMMELSER Landslægen fungerer som rådgiver for færøske myndigheder vedrørende helbredsbedømmelser i tjenestemandssager. I 2009 behandledes 15 sager, i 2008 13. - - o 0 o - - 48

15. IKKE INDREGISTRERET MEDICIN I 2009 gav landslægeembedet i 80 tilfælde læger tilladelse til udlevering af ikke indregistreret medicin gennem apoteker (47 i 2008). Denne funktion varetages i Danmark af Lægemiddelstyrelsen, men da apotekervæsenet er overtaget af det færøske hjemmestyre, gælder den danske lægemiddellov ikke her. - - o 0 o - - 16. SÆRTILSKUD TIL MEDICIN Landslægen behandler af ovennævnte årsag tillige ansøgninger om særtilskud til medicin. I 2009 behandledes 443 sager (258 i 2008). - - o 0 o - - 17. RETSLIG VIRKSOMHED 17.1. Retslægelige ligsyn Der foretoges i 2009 af landslægen 31 retslægelige ligsyn, 23 i 2008. Der henvises i øvrigt til siderne 32-35. 17.2. Kørekortsager Kørekortsagernes antal var 697 i 2009 (681 í 2008) 17.3. Tvangsindlæggelser Tvangsindlæggelse på psykiatrisk afdeling: Af sager vedrørende tvangsindlæggelse på gule papirer behandledes ingen 2009 (2 i 2008). 18.4. Sager vedrørende avlingstidsbestemmelse Der behandledes 2 sager vedrørende avlingstidsbestemmelse i 2009 (ingen i 2008). 18.5. Ligpas I 2009 udfærdigedes 1 ligpas (1 i 2008). - - o 0 o - - 49

Bilag 1: Nordisk kvalitetsmåling i sundhedsvæsenet, TemaNord 2010:572. Nordisk Ministerråd, København 2010 (www.norden.org) Færøsk oversættelse af resume ved landslæge Høgni Debes Joensen Samandráttur Dygdarmenning og sjúklingatrygd eru í brennidepli í Norðurlondum, og í ymsu londunum eru sett í verk tiltøk, sum virka væl, at lýsa dygdina av veitingunum í heilsuverkinum. Norðurlond hava frálíkar møguleikar at máta og hyggja eftir veitingunum, av tí at øll londini støðugt savna upplýsingartilfar í heilsuskrásetingum. Sum framhald av hesum setti Norðurlendska ráðharraráðið í 2007 í verk fýra partsverkætlanir, hvørs endamál vóru at menna dygdarábendingar við atliti at bera fram kunning, samanbering og benchmarking (skipaðar samanberingar við sínámillum kunning um royndir og betring sum mál) millum Norðurlond. Yvirskipaða endamálið er at geva norðurlendskum borgarum, politikarum, heilsustarvsfólki og heilsumyndugleikum møguleika at meta um og bera saman veitingarnar í heilsuverkinum tvørtur um norðurlendsk landamørk. Eitt annað endamál er at eyðmerkja øki, har ið Norðurlond kunnu læra hvørt av øðrum við tí í hyggju at bøta um góðskuna á veitingum í heilsuverkinum fyri tey, ið tað snýr seg um, nevnliga sjúklingarnar. Við støði í hesum setti Norðurlendska ráðharraráðið fýra verkætlanarbólkar, sum í tíðarskeiðinum 2007-2010 skuldu leggja dent á: Heildar- og sjúkuserkendar dygdarábendingar Dygdarábendingar fyri munn- og tannheilsurøkt Sjúklingatrygdarábendingar Dygdarábendingar fyri sjúklinganøgdsemi Í verkætlanartíðarskeiðinum hevur verið tætt samstarv við OECD til tess at tryggja samvirki til alheimsvirksemi við dygdarábendingum. Dygdarábendingar hjá OECD eru sostatt sum heild taldar uppí hetta arbeiði. Niðanfyri er arbeiðið hjá teimum fýra verkætlanarbólkunum lýst. Heildar- og sjúkuserkendar dygdarábendingar Verkætlanarbólkurin viðvíkjandi heildar- og sjúkuserkendum dygdarábendingum hevur havt sum uppgávu at greiða úr hondum, kortleggja og menna uppskot til ábendingar, ið kunnu gerast støði undir hesum at skráseta og ansa eftir dygdini í veitingum heilsuverksins í Norðurlondum. Valdu dygdarábendingarnar eru raðfestar í mun til: tíðleika, álvarsemi, margfeldi og kostnað. Ábendingarnar eru valdar við atliti at hesum at kunna endurspegla bæði fyriskipanarligu og heilsufakligu dygdina. Somuleiðis eru ábendingarnar valdar til at kunna lýsa bygnaðarlig viðurskifti, sjúklingagongdina og úrslitið fyri sjúklingin. Verkætlanarbólkurin hevur valt at leggja dent á hesi øki: 50

Krabbamein (Bróstkrabbi, lungnakrabbi, lívmóðurhálskrabbi, krabbi á langa og baktarmi, móðurmerkjakrabbi) Hjarta/æðrasjúkur (Blóðtøppur í hjarta, blóðtøppur í heila og heilabløðing) Tráar sjúkur (Sukursjúka og astma) Viðgongutíð og føðing Børn og ung Heilsufremjan og fyribyrging Heildarábendingar, ið lýsa partar av gongdini hjá einum og hvørjum sjúklingi Sálarlig heilsa Verkætlanarbólkurin hevur valt eina røð av ábendingum, har ið mett hevur verið, at tað í løtuni ber til at fáa til vega dáta, og tær eru at síggja í frágreiðingini. Umframt hetta hevur bólkurin greitt úr hondum og ment møguligar ábendingar, ið vera hildnar at kunna nýtast til skipaðar samanberingar og benchmarking millum Norðurlond í komandi árum. Frágreiðingin sýnir, at tað á eini røð av økjum ber til at fáa til vega dáta, so til ber at bera saman støðuna millum Norðurlond, meðan dáta bert eru til taks í minni mun á øðrum økjum sum er. Hetta ber í sær, at tað framvegis er tørvur á at menna felags norðurlendskar dygdarábendingar á fleiri økjum. Hetta er til dømis so, tá ið hugsað verður um sálarliga heilsu, har tørvur er á at menna dygdarábendingar, íð lýsa gongdina hjá sjúklingunum í heilsuverkinum, og fyribyrging og heilsufremjan, har ið tørvur er á fleiri dátum viðvíkjandi livikorum og lívskrøvum. Á teimum økjum, har ið haldgóð dáta eru tøk, verður mælt til, at dáta regluliga verða almannakunngjørd í virkisøki NOMESCO s. Dygdarábendingar fyri munn- og tannheilsutænastu Norðurlond ásanna tørvin á dygdarábendingum fyri tannheilsutænastuna, til tess at ein skal kunna meta um tannheilsurøktina og bera saman avrikini millum Norðurlond. Verkætlanin kom í, av tí at tørvur var á dygdarábendingum, ið kundu samanberast í londunum, tó at ávíst dygdarmetingararbeiði í sambandi við tannheilsurøkt fer fram í einstøku londunum. Av setninginum fyri verkætlanarbólkin sást, at verkætlanin skuldi fyrireika eitt uppskot og fáa til vega norðurlendskar dygdarábendingar fyri tannheilsurøkt, ið kundu samanberast. Arbeiðið skuldi bindast saman við OECD og EGOHID-verkætlanina. Bólkurin skuldi arbeiða í trý ár, og verkætlanin byrjaði í 2007. Danmark, Føroyar, Finnland, Ísland, Noreg og Svøríki hava luttikið í verkætlanini. Finnland samskipaði verkætlanina. Verkætlanin byrjaði við eini gjøgnumgongd av ábendingum, ið vóru at finna fyri tannheilsu í Norðurlondum, og orsøkunum til, at tær vóru fingnar til vega. Ábendingarnar vóru valdar í samsvari við ECHI-tilmælini (European Community Health Indicators), OECD-timælini, EGOHID-arbeiðið (European Global Oral Health Indicators Development Projekt) og í mun til serligu áhugamálini hjá einstøku Norðurlondunum. Ábendingarnar vóru býttar í fýra bólkar: bygnaðarábendingar, ábendingar viðvíkjandi mannagongdum, úrslitsábendingar og møguligar dygdarábendingar ábendingar, ið skulu fáast til vega. Bólkurin samdist um fýra bygnaðarábendingar: 1. tal á íbúgvum fyri hvørt løggilt tannheilsustarvsfólk undir eftirlønaraldur, 2. tal á íbúgvum fyri hvørt tannheilsustarvsfólk undir eftirlønaraldur, 3. tal á tannlæknum undir eftirlønaraldur fyri hvørt tannheilsustarvsfólk, 4. tannheilsurøktarkostnaður fyri hvønn 51

íbúgva, tríggjar ábendingar viðvíkjandi mannagongdum: 1. partur (%) av fólkinum, ið hevur vitjað tannheilsutænastuna í eitt ár, 2. tíðleikin at busta tenn (meira enn eina ferð um dagin), 3. nýtsla av sukurdrykkjum, fimm úrslitsábendingar: 1. partur av kannaðum børnum og ungum við ongum brendum tonnum, 2. miðalvirði fyri DMFT hjá kannaðum børnum og ungum, 3. SiC-index, partur (%) av tannleysum 65-74-ára gomlum, 5. partur (%) av 65-74-ára gomlum, ið hava í minsta lagi 20 varðveittar tenn í munninum, og tríggjar møguligar dygdarábendingar: 1. partur av fólkinum, ið vitjar tannheilsutænastuna regluliga, 2. sjálvmett tannheilsa (munnheilsa), 3. sjálvmettur tyggiførleiki. Kravið, ið sett var til, at ábendingarnar skuldu takast við, var, at dáta vóru til taks fyri tær í minst trimum Norðurlondum. Trotið á dáta fyri nøkrum av úrslitsábendingunum sýna trupulleikan at fáa til vega tíðarbær dygdardáta, sum kunnu berast saman í tannheilsutænastuni í Norðurlondum. Nógv arbeiði er gjørt at allýsa ábendingarnar, og tí kann størri parturin av dátum, ið eru fingin til vega, nýtast til samanberingar og benchmarking, men tørvur er á enn meira arbeiði til tess at menna týðandi dygdarábendingar. Verkætlanarbólkurin leggur dent á týdningin av, at øll Norðurlond virka fyri at fáa til vega dáta um ábendingar, ið semja er um eftir sama leisti, eitt nú einsljóðandi allýsingar og aldursbólkar, ið kunnu sammetast. Í framtíðini er tørvur á fleiri dygdarábendingum fyri tannheilsurøktina, og semja er í bólkinum um, at arbeiðið eigur at halda fram. Sjúklingatrygdarábendingar Seinastu tíggju árini er hugtakið sjúklingatrygd í stóran mun komið fram. Úrslitini av nógvum kanningum í fleiri ymiskum londum benda øll á, at mangir sjúklingar verða skaddir óneyðugt í heilsuverkinum. Tað kann snúgva seg um skeivar ella ov seint staðfestar sjúkuavgerðir, skeiv inntriv, skeiva handfaring av heilivági og tvørrandi reinføri, ið hevur við sær svárar ígerðir. Kanningarnar hava givið íkast til tess at gera vart við vandar og brek í heilsuverkinum og stuðla menningini av eini størri sjúklingatrygd. Umframt at minka um líðing, ið hesir skeivleikar elva sjúklingum og avvarðandi, so loysir tað seg eisini fíggjarliga at bøta um sjúklingartrygdina. Skeivleikar elvdir av heilsuverkinum hava við sær longda tíð á sjúkrahúsi, sum ber í sær øktan kostnað. Hartil kemur annar munandi kostnaður fyri samfelagið. Heilsuverkið er eitt fjøltáttað hávandavirki, og tørvur er á virksemi á øllum stigum til tess at bøta um sjúklingatrygdina. At gera vart við og handfara vandar eigur at gerast ein náttúrligur partur av arbeiðsháttinum í verkinum. Hetta krevur eina trygdarmentan, sum loyvir, at starvsfólk geva frágreiðing um og kjakast um tey mistøk, sum henda, so at atgerðir verða framdar til tess at forða fyri líkum mistøkum. Tað eigur at vera lætt at gera beint, og tað eigur at vera trupult at gera mistøk. Høg sjúklingatrygd hevur sum fyritreyt eisini, at kanningar, viðgerðir og røkt eru grundað á vísindi og væl grundaðar royndir. Høg sjúklingatrygd er ein fyritreyt fyri at varðveita álit borgaranna á heilsuverkið.tí er týdningarmikið at menna ábendingar, ið lýsa støðið viðvíkjandi sjúklingatrygd í verkinum. Gransking og vitanaruppbygging kring økið sjúklingatrygd eru nýliga byrjað, og økinum tørvar tí væl virkandi bygnaðir og skráir fyri dátuinnsavning umframt kunnleika og skjalprógv, ið krevst til tess at fáa til vega væl grundaðar ábendingar. Arbeiðið at menna sjúklingatrygdarábendingar er byrjað í OECD og EU, og norðurlendska samstarvið kann her verða eitt virðismikið íkast. 52

Dygdarábendingar fyri sjúklinganøgdsemi Royndir sjúklinga og nøgdsemi eru ein týðandi partur, tá ið støða skal takast til dygdina í heilsuverkinum. Ein av verkætlanarbólkunum í norðurlendska ábendingarsamstarvinum hevur tí arbeitt við ábendingum fyri sjúklinganøgdsemi. Uppgávan hjá bólkinum var at fáa til vega ábendingar og mátiamboð til tess at endurspegla sjúklinganøgdsemi. Setningurin var at skjóta upp 6-12 møguligar ábendingar, ið kunnu gerast grundarlag fyri skráseting og eftirliti innan økið við atliti at tí at bera saman dátur millum Norðurlond. Brúkarakanningar í Norðurlondum eru nakað ymiskar. Tíðliga gjørdist greitt, at eingi av londunum vildu broyta verandi sjúklinganøgdsemiskanningarnar. Sostatt gjørdist niðurstøðan hjá bólkinum, at norðurlendsku ábendingarnar skuldu lagast til sum ískoyti í verandi kanningum hjá einstøku londunum. Bólkurin samdist um átta sjúklinganøgdsemisspurningar fyri vaksnar sjúklingar á samdøgursomatiskum sjúkrahúsum, og av hesum snúgva seks seg um samskifti við heilsustarvsfólk, ein um skeiva viðgerð og ein um nøgdsemi sum heild. Bólkurin gjørdi mynsturmannagongdir fyri umseting, kognitivar samrøður og undankanningar av spurningunum. Umsetingarnar, kognitivu samrøðurnar og undankanningar sýna, at amboðið riggar væl. Teir átta spurningarnir bera heitið NORPEQ (NORdic Patient Experiences Questionnaire). Noreg skoytti NORPEQ upp í eina landskanning í 2006. Endamálið var, at hini londini skuldu skoyta NORPEQ uppí í komandi landskanningar eftir at tilfarið var týtt, eftir kognitivar samrøður og undankanningar í einstøku londunum. Royndirnar sýndu, at fleiri forðingar vóru í sambandi við at skoyta NORPEQ upp í landskanningar í hinum londunum, bæði tá ið talan var um fígging, undirstøðukervi og lógarverk. Bólkurin leggur dent á týdningin av, at NORPEQ sum uppískoyti til sjúklinganøgdsemiskanningarnar verður grundfest gjøgnum skilligar heilsupolitiskar avgerðir í teimum einstøku londunum, og at hetta verður lýst í árunum, sum koma. NORPEQ er lagað til vaksnar samdøgursomatiskar sjúklingar, ið eru ein týðandi, men avmarkaður bólkur av sjúklingum, tá ið hugt verður at serlækna- og primerheilsutænstuni undir einum. Tjóðarbundni vitanarmiðdepilin fyri heilsutænastu og avgreiðsludeildin í Noregi hava ment og roynt 10 heildarkjarnuspurningar, ið kunnu nýtast til níggju sjúklingabólkar, her uppií viðvíkjandi sálarsjúkum og útistovusomatikki. Hetta amboð er nú atkomandi hjá øðrum Norðurlondum og kann sum frá líður koma at gerast til møguligar norðurlendskar ábendingar. Ábendingar grundaðar á OECD verkætlanir eru somuleiðis møguligar ábendingar í norðurlendsku verkætlanini í komandi tíðum. Framtíðarmøguleikar Hendan frágreiðing skjalprógvar, at stórir menningarmøguleikar eru fyri máting og eftiransing í sambandi við veitingar heilsuverksins í Norðurlondum, og tann niðurstøðan kann verða gjørd, at til ber at eyðmerkja týðandi dygdarábendingar tvørtur um landamørk. Tørvur er tí á at nýta týðandi orku til tess at tryggja dátudygd, her uppií neyvleika og útvegan av dáta á fleiri økjum. Ein partur av teimum dátum, ið eru tøkar, kunnu sostatt neyvan nýtast til álítandi samanberingar og benchmarking, men heldur til at seta spurningar um, í hvønn mun tað í veruleikanum eru sannir munir í dygdini á veitingunum. Tørvur er tí á týðandi virksemi til tess at tryggja neyv og tíðarsonn dáta við atliti at álítandi samanbering og benchmarking í Norðurlondum. Somuleiðis er tørvur á ídnari menning av møguligum dygdarábendingum. 53

Somuleiðis er greitt, at ikki ber til á týðandi økjum at fáa til vega dátur, ið gera tað møguligt at fáa í lag samanberingar í Norðurlondum, eitt nú við atliti at hesum at lýsa sjúklingatrygd. Í alheimshøpi er arbeiðið at menna dygdarábendingar á hesum øki júst byrjað, og vánir eru fyri, at Norðurlond kunnu geva íkast til hesa menning. Í mun til sálarliga heilsu er tørvur á í størri mun at menna dygdarábendingar, ið lýsa sjúklingagongdir í heilsuverkinum. Í alheimshøpi er hetta økið bert lýst í lítlan mun. Mett verður, at Norðurlond kunnu geva íkast til menning av haldgóðum dygdarábendingum bæði á hesum øki, og tá ið viðvíkur fyribyrging og heilsufremjan. Virksemið við dygdarábendingum fyri munn- og tannheilsu lýsir, at Norðurlond eru komin rættiliga langt áleiðis á hesum øki. Dentur verður tó lagdur á, at tørvur er á at menna enn meira dygdarábendingar á hesum øki. Arbeiðið í verkætlanarbólkunum í Norðurlendska ráðharraráðnum viðvíkjandi dygdarmáting lýsir avmarkaðu møguleikarnar í nýmótans heilsuverkinum at skjalprógva dygdina í veitingum heilsuverksins á týðandi økjum. Norðurlond hava tó, sum áður nevnt, serligar møguleikar at menna hetta økið. Verkætlanin verður mett sum eitt haldgott grundarlag fyri hesum. Í framhaldi av hesum verður mælt til at tað á økjum, har ið haldgóð dáta eru til taks í mun til kosnu dygdarábendingarnar, verða almannakunngjørd dygdardáta í virkisøki NOMESKO s við tí endamáli at geva borgarum, politikarum, heilsusstarvsfólki og myndugleikum innlit í dygdina á veitingum heilsuverksins tvørtur um norðurlendsk landamørk at settur verður ein arbeiðsbólkur í virkisøki Norðurlendska ráðharraráðsins, ið mennir enn meira felags norðurlendskar dygdarábendingar fyri sálarliga heilsu, fyribyrging og heilsufremjan at ein arbeiðsbólkur verður settur í virkisøki Norðurlendska ráðharraráðsins við atliti at hesum at menna felags norðurlendska samstarvið um sjúklingatrygd at tað í virkisøki Norðurlendska ráðharraráðsins verður settur ein arbeiðsbólkur at menna dyrdarábendingar fyri munn- og tannheilsu 54

Bilag 2: Pressemeddelelse af 29.04.2009 fra den færøske pandemigruppe vedr. H1N1 Tíðindaskriv Svínakrím viðgjørt í føroyska pandemibólkinum Niðurstøðan á fundinum varð, at Føroyar er væl tilbúgvið, um krímið skuldi breitt seg higar. Eisini var nevndin samd um at fylgja væl við støðuni soleiðis, at neyðug stig verða tikin um tørvur verður á tí. Í samband við, at støðan viðvíkjandi svínakrími, sambært heimsheilsustovninum WHO, alsamt gerst meira álvarsom hevur føroyski Pandemibólkurin í dag viðgjørt støðuna. Á fundinum bleiv aktuella støðan viðvíkjandi H1N1-beinkríminum (svínakrím) viðgjørd gjølla og pandemitilbúgvingarætlanin, sum varð gjørd í 2006, gjøgnumgingin. Henda ætlan staðfestir ábyrgdarbýti millum myndugleikarnar og hvørji tiltøk skulu setast í verk, áðrenn og tá ið ein heimsfarsótt við beinkrími verður fráboðað. Stig fyri stig viðgjørdi bólkurin tilbúgvingarætlanina, soleiðis at full semja var um hvussu krímið skal handfarast í Føroyum. Limirnir í bólkinum fingu í felag endurtikið, hvønn leiklut teir ymsu myndugleikarnir hava í tilbúgvingarætlanini, og møgulig ivamál vóru greidd. Niðurstøðan er, at sum heild er støðan góð í Føroyum, og um so er, at H1N1 verður staðfest, so eru myndugleikarnir tilbúnir. Føroyar hava nógvan sonevndan antiviralan heilivág (t.d. tamiflu) á goymslu til at fyribyrgja og viðgera svínakrím við. Í løtuni kunnu vit viðgera yvir 30% av Føroya fólki, sum er meira enn fleiri av okkara grannalondum, og sum verður mett at verða ríkiligt í sambandi við eina pandemistøðu. Harumframt hava Føroyar í samstarvi við Statens Serum Institut, eins og Danmark, fingið vaccinutrygd til umleið helmingin av føroyingum. Eisini tá ið tað viðvíkur verndarútgerð (t.d. maskur, kitlar, verndarbrillur) hava vit nóg mikið av útgerð til eina byrjandi pandemi. Harumframt hevur landsapotekarin bílagt størri mongdir av verndarútgerð, sum kemur til landið fyrst í komandi viku. Tað var í apríl 2006 at ein tilbúgvingarætlan, ið leggur karmarnar fyri tilbúgvingini móti eini komandi influensupandemi, varð handað landsstýrismanninum í heilsumálum. Ein tvørfakligur bólkur gjørdi ætlanina við støði í m.a. ætlanini hjá Heimsheilsustovninum WHO Influenza Pandemic Contingecy Plan, Oct. 2005. Ætlanin staðfestir ábyrgdarbýti millum myndugleikarnar, og hvørji tiltøk skulu setast í verk, áðrenn og tá ið ein heimsfarsótt við beinkrími verður fráboðað. Ætlanin inniheldur greiðar reglur t.d. um fyriskipanir á sjúkrahúsi, hvat skal fara fram á flogvøllinum viðvíkjandi ferðafólkum, hvussu tøki heilivágurin skal nýtast, hvør skal avbyrgjast heima og hvør skal setast í karantenu. Í pandemibólkinum sita: Høgni Debes Joensen, landslækni (formaður) Heri Mørkøre, landsapotekari Sten Larsen, kommunulækni og umboð fyri Læknafelag Føroya Jón á Steig, fv. leiðandi yvirlækni á medisinska deplinum á Landssjúkrahúsinum Rógvi F. Johansen, samskipari fyri tilbúgving í Føroyum, Fiskimálaráðið Jón Klein Olsen, politiinspektørur og umboð fyri Føroya Landfúta 55

Tummas í Garði, varastjóri á Landssjúkrahúsinum William Smith, smittuverjufrøðingur í Heilsuverkinum Bjarni á Steig, settur leiðandi yvirlækni á Landssjúkrahúsinum Jan Simonsen, ráðgevi og umboð fyri Heilsumálaráðið (skrivari) Kunning framyvir Pandemibólkurin fylgir neyvt gongdini viðvíkjandi svínakríminum og kemur javnan at hava fundir og kunna almenningin um støðuna á økinum. Fróði Jacobsen, stjórnarsamskipari í Heilsumálaráðnum, kemur at samskipa kunningina. Nærri upplýsingar fáast við at venda sær til Fróða Jacobsen á tlf. 734044 ella teldupost frodi.jacobsen@hmr.fo Vegna Pandemibólkin Høgni Debes Joensen formaður 56

Bilag 2a: Pressemeddelse af 13.07.2009 vedr. H1N1 fra Landslægen og det færøske Sundhedsministerium H1N1 staðfest í Føroyum H1N1 er ein nýggj influensatýpa, ið kann smitta millum fólk. Sjúkueyðkenni eru: Knappliga íkomin sjúka við yvir 38 hitastig Celsius, sjúkueyðkenni frá andaleið (vanliga ilt í hálsi og hosti) og pína í vøddum. Leyst lív kemur fyri. Far ikki til lækna uttan avtalu Er ein vorðin sjúkur við sjúkueyðkennum sum influensa, skal ein vegna smittuvandan í mest møguligan mun vera verandi heima. Ein skal ikki fara til læknan uttan at hava avtalað tað frammanundan. Heilsumálaráðið Landslæknin 57

Bilag 2b: Pressemeddelse af 22.10.2009 vedr. H1N1 fra Landslægen og det færøske Sundhedsministerium Koppseta fyri H1N1 um mánaðarskifti Um góða viku verður farið undir at koppseta fólk ókeypis, sum eru í størri vanda enn onnur fyri at gerast álvarsliga sjúk av Influensu A (H1N1). Fólk, ið eru í vandabólki, verða tí biðin um at bíleggja tíð hjá egnum lækna í komandi viku. Vandabólkarnir eru eitt nú tey, ið hava niðursett lungnavirkni, astma, hjartasjúku, sukursjúku, niðursetta immunverju og fólk við høgari yvirvekt (BMI meira enn 40). Nærri útgreining av vandabólkum sæst á heimasíðuni hjá Heilsumálaráðnum (www.hmr.fo). Fólk, sum ivast í, um tey eru í einum vandabólki, eiga at seta seg í samband við kommunulæknan. Koppingarevnið á veg til Føroya Koppingarevnið kemur til Føroya í komandi viku og av tí, at koppingarevnið kemur í avmarkaðum nøgdum fyrstu tíðina, hava Landslæknin og Heilsumálaráðið gjørt av, at fólk í vandabólkum undir 65 ár verða koppsett fyrst. Hetta tí royndir frá øðrum londum hava víst, at eldri ikki eru í sama vanda fyri at fáa sjúkuna ella blíva álvarsliga sjúk av H1N1. Soleiðis verður farið fram Fyrst verða tey í vandabólki, sum eru undir 65 ár, koppsett. Um mánaðarskiftið november/desember verður farið undir at koppseta tey í vandabólki, sum eru 65 og eldri. Fólk skulu sjálvi seta seg í samband við kommunulæknan og bíleggja tíð til koppsetingina. Koppað verður tvær ferðir. Kopping av fólki í vandabólki er ókeypis. Meira kunning um vandabólkar og koppseting fyri H1N1 fæst á heimasíðunum hjá danska Heilsustýrinum (www.sst.dk) og Statens Serum Institut (www.ssi.dk). 58

Bilag 2c: Pressemeddelse af 23.10.2009 vedr. H1N1 fra Landslægen og det færøske Sundhedsministerium Ikki fleiri tilburðir staðfestir av H1N1 Sambært nýggjastu tølunum frá Heilsufrøðiligu Starvsstovuni eru eingin nýggjur tilburður av H1N1- beinkrími staðfestur seinastu fýra vikurnar. Mælt verður tó framvegis til, at fólk eru ansin og fylgja teimum tilmælum, sum givin eru í sambandi við beinkrímið. Seinastu fýra vikurnar hevur Heilsufrøðiliga Starvsstovan kannað 18 persónar, men eingin teirra hevði Influensu A (H1N1). Hetta merkir tó neyvan, at farsóttin er farin at hæsa av og heilsumyndugleikar vænta, at ein nýggj bylgja av H1N1 tilburðum fer at taka seg upp á norðaru hálvkúlu seinni í heystið. Mælt verður tí til, at fólk framvegis eru ansin og fylgja teimum tilmælum, sum givin eru í sambandi við krímsjúkuna. Sí talvu. Seinastu tíðindini úr Íslandi benda eisini á, at farsóttin kann taka seg upp aftur. Eftir eina tíð uttan stórvegis nýggjar tilburðir vóru umleið 170 staðfestir í farnu viku og 70 í vikuni fyri. Góð ráð Tað týdningarmesta í sambandi við at fyribyrgja smittu er framvegis, at fólk vaska sær ofta um hendurnar, hosta ella njósa í ermuna og at verða heima, um ein er sjúkur. Sjúkueyðkennini eru knappliga íkomin sjúka við yvir 38 Celsius, sjúkueyðkenni frá andaleið (vanliga ilt í hálsi og hosti) og pína í vøddum. Leyst lív kemur fyri. Fólk í vandabólki og tey, ið gerast meira enn vanliga sjúk av influensa - eitt nú fáa trupulleikar við at anda - skulu vera serliga ansin og eiga tey at seta seg í samband við egnan lækna, um tey ella onkur í húskinum fáa sjúkueyðkenni. Vandabólkarnir eru eitt nú tey, ið hava niðursett lungnavirkni, astma, hjartasjúku, sukursjúku, niðursetta immunverju og fólk við høgari yvirvekt. Nærri útgreining av vandabólkum sæst niðanfyri. Vandabólkar Sum áður boðað frá, so fáa fólk, sum eru í størri vanda fyri at blíva álvarsliga sjúk av H1N1, í næstum bjóðað at verða koppsett ókeypis. Persónar við hesum varandi sjúkum verða mett at vera í vandabólki: 59