Vindmølleområde ved Gilbjergvej



Relaterede dokumenter
Lokalplan 049 Tillæg 003 til kommuneplan 2009

INDHOLDSFORTEGNELSE. REDEGØRELSE 5 Baggrund for lokalplanen 5 Eksisterende forhold 5 Lokalplanens indhold 6

Kommuneplan Forslag til tillæg nr. 6 for et vindmølleområde. Rammeområde 1.V.2

FORSLAG TIL TILLÆG NR. VINDMØLLER VED ULVEMOSEN OG BÆKHEDE PLANTAGE ENKELTOMRÅDE T01 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN FEBRUAR 2013

SYDLANGE LAND KOMMUNE

Indholdsfortegnelse:

Forslag - i offentlig høring fra 14. november 2012 til 16. januar 2013

LOKALPLAN FORSLAG VINDMØLLER VED MARSVINSLUND. Fremlagt i offentlig høring fra XX.XX 2015 til XX.XX 2015.

Tillæg nr. 27b. Til Ringkøbing-Skjern Kommuneplan Område til Vindmøller ved Faster-Astrup. Ringkøbing-Skjern Kommune

Lokalplan nr. 69.T23.1

Lokalplan nr Ferielejligheder Ved Rønbjerg Feriecenter

Debatoplæg. Vindmøller ved Tollestrup. Forudgående offentlighed xx. xx til xx. xx Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet

...Lokalplan nr. 082 for Vindmølle ved Dalby...FORSLAG

Indholdsfortegnelse. Beskrivelse af lokalplanområdet

Kommuneplan Forslag til tillæg nr. 9 for et vindmølleområde ved Tendrup Vestermark Rammeområde 8.V.3

Lokalplan nr. B Børneinstitution i Neder Vindinge, Kastrup

Lokalplan 11. Vindmøller ved Bovnum

SKJERN KOMMUNE LOKALPLAN NR. 76

Debatoplæg Vindmøller i Kastrup Enge

Debatoplæg. Vindmøller mellem Sdr. Harritslev og Rakkeby. Forudgående offentlighed 5. januar til 2. februar 2016

Debatoplæg. VVM-redegørelse for testvindmølle ved Husumvej, Drantum, Ikast-Brande Kommune. Miljø- og Fødevareministeriet Naturstyrelsen

EBELTOFT KOMMUNE. Lokalplan nr Sanering og udskiftning af vindmøller ved Ebeltoft Færgehavn

LOKALPLAN NR For et område ved Snogebæk Havn

Forslag til lokalplan O Institutions- og idrætsformål i Ørslev.

DEBATOPLÆG Vindmøller ved Knuthenborg/Hunseby Lokalitet 360-T8

Lokalplan nr For et område til vindmøller ved Bindesbøl. Ringkøbing-Skjern Kommune. Kort- & Matrikelstyrelsen og- Ringkøbing-Skjern Kommune

Lokalplan nr. 414 A. Vindmølleområde ved Bystævnet nord for Batum. Forslag

LOKALPLAN NR LANDBRUGSEJENDOMMEN BIRKUMGÅRD, GJØL

LOKALPLAN 210 TEKNISK ANLÆG, VINDMØLLEANLÆG. Ll. Binderup Smorupvej

Forslag til Lokalplan nr Udstykning af Bygaden 37 i Landsbyen

LOKALPLAN og Kommuneplantillæg nr. 19. Vindmøller, Saltum Kær Saltum

LOKALPLAN NYRUP VINDMØLLER NORD-VEST FOR AALBORG KOMMUNE

Debatoplæg Vindmøller ved Nybøl

Lokalplan Forslag. Plejeboliger på Violskrænten i Grenaa. med Kommuneplantillæg 31 (til Kommuneplan for Grenaa Kommune)

Lokalplan. Forslag til. Lokalplan nr L02 Vindmølleområde ved Høgsted. Offentlig fremlagt. xx.xx.xx - xx.xx.xx

LOKALPLAN NR. 075 Tillæg 015 til kommuneplan 2009

LOKALPLAN NR. B

LOKALPLAN NR for et område ved Otterupvej-Bladstrupvej

Offentlig høring. Fra den xx.xx.2018 til den xx.xx Udkast til tillæg nr. 1 til lokalplan nr Boligområde Mølhøjvangen, Haverslev

Solvarmeanlæg Brandbakken, Snedsted. Lokalplan nr Oktober 2014

Vindmøller ved Lindum Kommuneplantillæg nr. 11 til Kommuneplan for Skive Kommune vindmølleområde 4.V1

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 26. august vedtaget forslag til lokalplan nr. Å Udvidelse af boldbaner i Køng.

VINDERUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 37

Lokalplan nr Område til offentlige formål v. Bredgade, Gandrup; beskyttede boliger og institution

Vindmøller ved Stakroge

Planlægning. Planlægning. November Januar Tillæg nr. 29. Til Kommuneplan 2009 FORSLAG. Plan for opførelse af små vindmøller - under 25 m.

Forslag til VVM-redegørelse og miljørapport, lokalplan nr. 201 samt tillæg nr. 15 til Kommuneplan 2000 for tidligere Holmsland Kommune

Teknisk anlæg Fjernvarmeværk i Kværndrup FORSLAG

LOKALPLAN NR Indsigelsesfrist xx. xxxxxx For et offentligt område til plejecenter m.m. ved Snorrebakken i Rønne etape 2

BRØNDERSLEV KOMMUNE. Lokalplan nr. 32-T Kommuneplantillæg nr. 5 Forsøgsvindmøller ved Try FORSLAG

TREHØJE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 151 Boligområde ved Kærvænget i Vildbjerg

Forslag til Kommuneplantillæg nr til Tønder Kommuneplan

Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 84 for en golfbane ved Torup August 2017

Lokalplan nr. 77. for et sommerhusområde ved Brøndalstien. Hundested Kommmune

LOKALPLAN NR. 272 FORSØGSMØLLER VED FLØ. Ikast-Brande Kommune

Sydals Kommune. Lokalplan HØ Tillæg nr. 15 til Kommuneplan Område til center- og erhvervsformål i Hørup. Hørup Hav 1: 20.

Lokalplan T Solcellepark Baunehøjvej 11, Stege

Lokalplan nr. 258 samt Tillæg nr. 75 til Kommuneplan 1997, tidligere Ringkøbing Kommune og Temaplan for Vindmøller i Ringkøbing-Skjern

MINDRE VINDMØLLER (HUSSTANDS-, MINI- OG MIKROVINDMØLLER) TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN

Tillæg 1 til lokalplan nr. 96. for SØNDERSØ KOMMUNE. område B.2.9, B.2.10 og C.2.1. Boligområde ved Frugthaven i Morud

LOKALPLAN NR. 91. For Dådyrvej nr SKIBBY KOMMUNE

S. E. Brockhuus har på dine vegne søgt om landzonetilladelse til opstilling af 3 husstandsvindmøller på ejendommen

Lokalplan. for et blandet bolig - og erhvervsområde ved Ørbækvej i Svendborg. Lokalplanlægning for lokal udvikling. Byg, Plan og Erhverv

Lokalplan nr For et område til vindmøller sydvest for Tim. Ringkøbing-Skjern Kommune

Planlægning tager tid. Lovgivning og myndighedsgodkendelser af minimøller og husstandsvindmøller (vindmøllesekretariatet)

Lokalplan nr. 245 Vindmølleområde ved Kolstrupvej. Kommuneplantillæg nr. 8

LOKALPLAN NR. 356 KOMMUNE HOLSTEBRO. for et boligområde Uffesvej 3-15

FORSLAG Offentligt fremlagt 12. januar - 9. marts 2011

Planlægning for vindmøller ved Højstrup

Lokalplan. Lokalplan nr L02. Vindmølleområde ved Høgsted. Politisk behandling. Ny tekst er vist med rød, se side 20, 21 og 24

Lokalplan 230- Forslag

Lokalplan. Vindmølleområde Krejbjerg

Lokalplan nr Solvarmeanlæg ved Østergade i Ørum. Forslag

Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord

Lokalplan Forslag. Torv ved Søndergade og Åbyen i Grenaa. med Kommuneplantillæg 28 (til Kommuneplan for Grenaa Kommune)

Lokalplan LOKALPLAN. Lokalplan for vindmølleområde 40.LV.47 - Sønder Herreds Plantage Juni 2012 Morsø Kommune

Indholdsfortegnelse. planen med eventuelle ændringer. Ved større ændringer skal planforslaget ud i offentlig høring

Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 84 for en golfbane ved Torup. Februar Natur og Udvikling

Lokalplan nr. 285 Camping- og feriecenter samt hotel ved Ellehammers Allé og Nordmarksvej i Billund

Lokalplan nr Område til boligformål, Hals HALS

DRAGØR KOMMUNE LOKALPLAN 51. for et område ved Wiedergarden.

Lokalplan for et område til boligformål og vandrerhjem i Ræhr. Lokalplan nr. 270 B/F-01 April 2008

En kortfattet beskrivelse... 3 Forhold til anden planlægning... 5 Forhold til anden lovgivning... 6 Tilladelser fra andre myndigheder...

FORSLAG. Lokalplan og Kommuneplantillæg 23. Telemast syd for Amalievænget, Nakskov

Projektbeskrivelse. Vindmøller ved Kjellingbro

Forslag til lokalplan For 7 ejendomme på Tinsoldaten i Vinderød

K O M M U N E P L A N

Landzonetilladelse til at opstille en husstandsvindmølle KVA Vind 6 på Tingvej 12, 4241 Vemmelev. Matr. nr. 11b Stude by, Hemmeshøj

Tillæg 1 til lokalplan Boliger v. Østergade/Ejnar Mikkelsens Vej

Offentlig fremlagt. fra den til den forslag. Udpegning af potentielle områder til placering af solenergianlæg

Bilag 8 Vejledning om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller

LOKALPLAN 285 ALLERØD KOMMUNE BOLIGER VEST FOR TUNET OG HAVEBOVEJ. Indeholder forslag til tillæg til kommuneplanen

LOKALPLAN NR. 137 FOR ET FRITIDSOMRÅDE VED GESTENVEJ 51

FORSLAG. Vindmøller ved Bajlum/Vium APRIL Kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan for Skive Kommune vindmølleområde 4.

FAABORG KOMMUNE Lokalpian 3.86

VVM tilladelse til opstilling af 3 vindmøller ved Skaføgård

Forslag til VVM-redegørelse og miljørapport, lokalplan nr. 258 samt tillæg nr. 75 til Kommuneplan 1997 for tidligere Ringkøbing Kommune

Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Struer Kommune

T I L L Æ G N R Forslag TIL VEJLE KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLAN Trekantområdet og Vejle Kommune

Lokalplanområdet 2 / 18

Transkript:

Vindmølleområde ved Gilbjergvej Kommuneplantillæg nr. 7 Forslag Maj 2011

Forord Hvad er en lokalplan? En lokalplan er en fysisk plan, der fastlægger de fremtidige forhold indenfor lokalplanens område. Byrådet kan fastlægge bindende retningslinier for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier m.m. skal placeres og udformes inden for lokalplanens afgrænsning. Lokalplanen indebærer ikke handlepligt, men ejere og brugere af en ejendom skal i forbindelse med fremtidige dispositioner overholde planens bestemmelser. Det er lov om planlægning - kaldet planloven - der fastsætter rammerne for udarbejdelsen og indholdet af lokalplaner. Hvornår skal der udarbejdes en lokalplan? Byrådet skal ifølge planloven udarbejde en lokalplan, når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, og når man ønsker at gennemføre større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning. Formålet er, at disse dispositioner får en hensigtsmæssig udformning samt sammenhæng med anden planlægning og eksisterende bebyggelse. Byrådet har i øvrigt ret til at udarbejde en lokalplan, hvis byrådet ønsker en nærmere planlægning for et område. Lokalplanforslaget og offentlig høring Formålet med lokalplanlægningen er desuden at give kommunens borgere kendskab til og mulighed for at øve indflydelse på planlægningen. Et forslag til en ny lokalplan skal derfor fremlægges i offentlig høring i mindst 8 uger, inden byrådet kan vedtage planen endeligt. Ved offentliggørelsen af lokalplanforslaget indtræder et fuldstændigt forbud mod ny bebyggelse eller udnyttelse af de ejendomme, der er omfattet af planforslaget. Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før lokalplanforslagets offentliggørelse, kan fortsætte som hidtil. Endvidere berøres allerede meddelte bygge- eller udstykningstilladelser ikke af planforslaget. Indtil høringsperiodens afslutning har borgerne mulighed for at fremsende indsigelser, ændringsforslag og bemærkninger til lokalplanforslaget. Byrådet vurderer herefter, i hvilken udstrækning eventuelle indsigelser og ændringsforslag skal imødekommes. Byrådet kan beslutte, evt. på baggrund af indkomne indsigelser, at foretage ændringer i lokalplanforslaget. Hvis byrådet vil foretage så væsentlige ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, skal dette forslag fremlægges i offentlig høring påny, hvorefter proceduren gentages. Den endelige lokalplan Når byrådet har vedtaget lokalplanen endeligt og bekendtgjort dette i avisen, er den bindende for de ejendomme, der ligger inden for lokalplanens område. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med planens bestemmelser. Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før lokalplanforslagets offentliggørelse, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte. Lokalplanen medfører desuden ikke pligt til at gennemføre bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen. Kommuneplantillæg Der skal være overensstemmelse mellem en lokalplan og kommuneplanen, der omfatter hele kommunen. Kommuneplanen fastlægger bl.a. rammer for lokalplanlægningen, som lokalplanen skal overholde, og rammerne kan kun fraviges, hvis der udarbejdes et tillæg til kommuneplanen. Kommuneplantillægget beskriver ændringer af kommuneplanen, herunder nye rammebestemmelser for lokalplanområdet. Hvis lokalplanen kræver vedtagelsen af et kommuneplantillæg, offentliggøres tillægget sammen med lokalplanen. 2

Indholdsfortegnelse Indledning 4 Redegørelse 6 Lokalplanens baggrund og formål 6 Lokalplanområdet 6 Eksisterende forhold 7 Lokalplanens indhold 7 Redegørelse for anden planlægning og lovgivning 10 Tilladelser og dispensationer fra andre myndigheder 25 LOKALPLAN 244 - Vindmølleområde ved Gilbjergvej 31 1 Lokalplanens formål 31 2 Område og zonestatus 33 3 Områdets anvendelse 34 4 Udstykninger 38 5 Bebyggelsens omfang og placering 39 6 Bebyggelsens ydre fremtræden 42 7 Vej-, sti- og parkeringsforhold 53 8 Ubebyggede arealer 57 9 Tekniske anlæg 64 10 Miljø 67 11 Forudsætninger for ibrugtagning af ny bebyggelse 70 12 Lokalplanens retsvirkninger 72 Vedtagelsespåtegning 73 Kortbilag 1 Matrikelkort 74 Kortbilag 2 Arealanvendelse 75 Kortbilag 3 Illustrationsskitse 76 KOMMUNEPLANTILLÆG nr. 7 31 Redegørelse 6 Rammer for lokalplanlægning 6 Vedtagelsespåtegning 73 Bilag A Rammekort 74 Bilag B Ikke-teknisk resumé af miljørapport 75 3

Indledning Lokalplan nr. 244 Dette dokument indeholder Lokalplan nr. 244 for område til vindmøller ved Gilbjergvej sydøst for Hejnsvig i Billund Kommune. Lokalplanen er opdelt i følgende hovedafsnit: Redegørelsen Redegørelsen giver indledningsvist en kort beskrivelse af lokalplanen og det område, der er omfattet af denne, herunder områdets beliggenhed, lokalplanens baggrund og formål, lokalplanområdets eksisterende forhold og lokalplanens indhold. Herefter følger en redegørelse for lokalplanens forhold til anden planlægning og lovgivning, herunder en opsummering af de tilladelser og dispensationer, der er påkrævet fra andre myndigheder. I redegørelsen beskrives desuden resultatet af den miljøvurdering, der er gennemført under udarbejdelsen af lokalplanen og det tilhørende kommuneplantillæg. Et ikke-teknisk resumé af miljørapporten er indsat som bilag til kommuneplantillægget, som findes sidst i lokalplanen. Lokalplanens redegørelse er ikke bindende for borgeren men tjener til forståelse af lokalplanen og dens bindende bestemmelser samt til dokumentation for de bagvedliggende undersøgelser, der er gennemført i forbindelse med lokalplanens udarbejdelse, herunder dokumentation for lokalplanens overholdelse af lovmæssige krav og sammenhæng med anden planlægning. Lokalplanbestemmelser Lokalplanen opstiller bindende bestemmelser for lokalplanområdets fremtidige anvendelse. Bestemmelser er angivet med -tegn i overskriften og herefter opstillet i punktform. I lokalplanens bestemmelsesdel kan der være placeret tekst i farvede kasser. Tekst, som er omgivet af en farvet kasse i lokalplanens bestemmelsesdel, er ikke udtryk for bindende bestemmelser men er en uddybning af disse. En sådan tekst tjener til fortolkning og forståelse af lokalplanens bindende bestemmelser. Offentlighedsperiode Forslaget til lokalplan nr. 244 er offentliggjort den x. x. 2010. Eventuelle bemærkninger og indsigelser til forslaget skal fremsendes til Teknik & Miljø forvaltningen inden den x.x. 2010. 4

De bindende bestemmelser omfatter lokalplanens formål, områdets fremtidige anvendelse, ny bebyggelses omfang, placering og ydre fremtræden samt bestemmelser for øvrige forhold, der reguleres af lokalplanen. Afsnittet afsluttes med lokalplanens retsvirkninger for ejere og brugere. Kortbilag Sidst i lokalplanen findes kortbilag og eventuelle andre illustrationer. Kortbilag omfatter matrikelkort med lokalplanområdets afgrænsning, områdets arealanvendelse og evt. andre forhold, der kan visualiseres. Lokalplanens illustrationer og kortbilag er bindende i det omfang, der henvises hertil i lokalplanens bestemmelser. Herudover har lokalplanens illustrationer til hensigt at give en forståelse af lokalplanens bestemmelser og være til inspiration. Kommuneplantillæg 7 Lokalplanen er omfatttet af de gældende kommuneplanrammer for vindmølleplanlægningen, som er fastsat i Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2009-2021 for Billund Kommune. Lokalplanen forudsætter, at der udarbejdes og vedtages et kommuneplantillæg for at præcisere rammebetemmelserne og fastlægge rammeområdets afgrænsning i forhold til et konkret projekt, som er beskrevet i en miljørapport bestående af en VVM-redegørelse for anlægget og en miljøvurdering af planforslagene. Tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2009-2021 for Billund Kommune og den tilhørende miljørapport offentliggøres samtidig med nærværende lokalplan og med samme indsigelsfrist. 5

Redegørelse Lokalplanens baggrund og formål Regeringen ønsker en udbygning af vedvarende energi, som skal dække mindst 30% af energiforbruget i Danmark i 2025, og det er sat som mål, at ca. 50% af el-forbruget i Danmark i 2025 skal dækkes af vindmøller. Størstedelen af udbygningen forventes at ske på havet, men der skal også ske en udbygning på land, både ved udlægning af nye vindmølleområder og ved udskiftning af eksisterende vindmøller med større og mere effektive vindmøller. Byrådet vedtog i september 2010 Vindmølleplan for Billund Kommune (Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2009-2021), hvor der udlægges i alt 12 vindmølleområder, og hvor de overordnede retningslinjer for vindmølleområderne er fastlagt. Lokalplan nr. 244 er udarbejdet for at muliggøre opstilling af vindmøller i området ved Gilbjergvej, der i kommuneplantillæg nr. 2 er udlagt som vindmølleområde nr. 9 (rammeområde nr. 8.6.9) Formålet med lokalplanen er at fastsætte bestemmelser for området, som sikrer, at vindmølleanlægget etableres i overensstemmelse med de principper, som er beskrevet i miljørapporten, således at der sikres en optimal udnyttelse af vindenergien i området, og at der undgås miljøkonflikter i forhold til omgivelserne. Lokalplanområdet Lokalplanområdet ligger ved Gilbjergvej cirka 3,0 kilometer sydøst for Hejnsvig. Området er på cirka 22,5 ha og omfatter opstillingsfelter til fire vindmøller samt vejadgang m.v. hertil. 6

Eksisterende forhold Lokalplanens område ligger i landzone og forbliver i landzone. Området er præget af landbrugsmæssig drift med åbne marker og eksisterende bevoksning i form af mindre plantager og levende læhegn. Øst for lokalplanområdet ligger der fire fredede gravhøje. Lokalplanens indhold Anvendelse Lokalplanen udlægger areal til opstilling af fire vindmøller med tilhørende fundamenter, veje og de arealer, der er nødvendige som arbejdsareal for opstilling og vedligeholdelse af vindmøllerne. Vindmøllerne vil formentlig hver især have en effekt på 3,0 MW. Vindmølleanlæggets udformning Vindmøllerne vil have en navhøjde på 80 meter og en rotordiameter på 90 meter. Vindmøllerne skal opstilles på en ret linje og med en ensartet indbyrdes afstand, som maksimalt må variere med 5%. Kravene til vindmøllernes placering, udformning og effekt er fastlagt for at sikre, at vindmølleområdet fremstår som en harmonisk og let opfattelig geometrisk formation i forhold til det omkringliggende landskab og for at sikre, at vindenergien i området bliver udnyttet bedst muligt. Til hver vindmølle bliver der etableret et permanent arbejdsareal på cirka 1000 m 2 til serviceeftersyn og vedligeholdelse i vindmøllernes levetid. Vejadgang til vindmøllerne i driftsperioden etableres med to tilslutninger fra Gilbjergvej og derfra med serviceveje ud til de fire vindmøller. Vejadgangen er vist på lokalplanens kortbilag. Redegørelse for anden planlægning og lovgivning Miljøvurdering VVM-undersøgelse Planlægning for vindmøller sker med udgangspunkt i Planloven (LBK nr. 937 af 24/09/2009), herunder Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlig og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægng (BEK nr. 1335 af 06/12/2006) som fastsætter, at der, som forudsætning for opstilling af nye vindmøller med en totalhøjde på over 80 meter og/eller opstilling af grupper af vindmøller med flere end tre vindmøller, skal udarbejdes forslag til kommuneplanretningslinjer med en redegørelse, der indeholder en særlig vurdering af anlæggets virkning på miljøet (VVM-redegørelse). 7

Miljøvurdering I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lov nr. 316 af 05/05/2004) er kommunen forpligtet til at gennemføre en miljøvurdering, hvis en given plan må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Der er derfor foretaget en miljøvurdering af forslaget til kommuneplantillæg og lokalplan. Miljørapport Kravene til indholdet af en miljøvurdering er i høj grad sammenfaldende med kravene til en VVM-redegørelse. Der er derfor udarbejdet en samlet miljørapport med VVM-redegørelse for anlægget og miljøvurdering af kommuneplantillægget og lokalplanen. Miljørapporten er offentliggjort sammen med planforslagene. Et ikke-teknisk resumé af miljørapporten indgår som bilag til kommuneplantillægget, der er indsat i lokalplanen. Sammenfattende redegørelse I forbindelse med den endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplan og kommuneplantillæg skal der udarbejdes en sammenfattende redegørelse for, hvordan miljøhensyn er integreret i planerne, og hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning. Der skal desuden redegøres for de vedtagne planer, og for hvorledes kommunen vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger. Der udarbejdes et forslag til overvågningsprogram. VVM-tilladelse Opførelsen af anlægget må ikke påbegyndes, før kommunalbestyrelsen har meddelt VVM-tilladelse til det konkrete projekt. VVM-tilladelsen kan først meddeles, når kommuneplanretningslinjerne for anlægget er endeligt vedtaget af kommunalbestyrelsen. VVM-tilladelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Vindmøllecirkulæret Cirkulære nr. 9295 af 22/05/2009 om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller fastsætter blandt andet, at en lokalplan for et vindmølleområde skal indeholde bestemmelser om vindmøllernes præcise placering, antal, mindste og største totalhøjde samt udseende. Cirkulæret fastsætter, at der ikke må planlægges for opstilling af vindmøller nærmere nabobeboelse end 4 gange vindmøllernes totalhøjde. Det fremgår af miljørapporten, at dette afstandskrav kan overholdes. Ved den konkrete vindmølletype, som er beskrevet og undersøgt i VVM-redegørelsen og miljøvurderingen, er afstandskravet 500 meter for at overholde 4 gange vindmøllens totalhøjde. Det er opfyldt for alle 18 naboboliger, der ligger inden for en kilometers afstand fra vindmøllerne. Nærmeste 8

nabobolig er ejendom men på adressen Kolding Landevej 51, som ligger i en afstand af 506 meter fra den nærmeste af de planlagte vindmøller. Vindmøllecirkulæret pålægger desuden kommunerne, at der i vindmølleplanlægningen tages hensyn til oplevelsen af landskabet omkring de planlagte vindmøller. I VVM-redegørelsen er der lagt særlig vægt på oplevelsen af landskabet fra de nærmeste bydannelser og veje, og det er generelt vurderet, at den eksisterende bevoksning og husene i byerne mere eller mindre vil reducere den visuelle påvirkning fra de planlagte vindmøller. I den sydlige del af Hejnsvig er der registreret en lokalitet, hvor det er vurderet, at de fire vindmøller kan forstyrre oplevelsen af byens sammenhæng med de nærtliggende landskaber. Set fra de nærmeste veje er det generelt vurderet, at den eksisterende bevoksning vil skjule størstedelen af de fire planlagte vindmøller, men der er registret nogle få lokaliteter på de nærmeste overordnede veje og de nærmeste mindre vejforbindelser i nærzonen, hvor det er vurderet, at det planlagte vindmølleprojekt vil fremstå visuelt dominerende. Generelt er det vurderet, at der ikke er nogen væsentlige udsigtspunkter på det overordnede vejnet, hvor det planlagte vindmølleprojekt vil påvirke oplevelsen af landskabet. I kommuneplan 2009-2021 for Billund Kommune er der udpeget områder karakteriseret som uforstyrrede landskaber og som værdifulde landskaber. I de områder, som er karakteriseret som uforstyrrede landskaber, er der registreret en lokalitet, hvor det er vurderet, at de fire planlagte vindmøller bliver synlige. På baggrund af visualiseringer fra den pågældende lokalitet ved Egebjerg Landevej er det vurderet, at vindmøllerne ikke fremstår visuelt dominerende eller, at vindmøllerne forstyrrer oplevelsen i væsentlig grad. I de områder, der er karakteriseret som værdifulde landskaber, er der registreret tre lokaliteter, hvor det er vurderet, at de fire planlagte vindmøller bliver synlige. På baggrund af visualiseringer fra de tre lokaliteter, ved henholdsvis Skjoldbjergvej og Randbøl Hede er det vurderet, at vindmøllerne ikke forstyrrer oplevelsen af værdifulde elementer i landskabet i væsentlig grad. Fra øvrige punkter i det åbne land omkring vindmølleområdet er det generelt vurderet, at landskabet har en stor skala og en karakter præget af landbrugsdrift, som erfaringsmæssigt harmonerer godt med store vindmøller. Ved planlægning for vindmøller nærmere en 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller skal redegørelsen for planforsla- 9

get belyse anlæggenes samlede påvirkning af landskabet. I VVM-redegørelsen er der nærmere redegjort for det visuelle samspil med de øvrige vindmøller i det omkringliggende landskab. I VVM-redegørelsen er det vurderet, at de fire planlagte vindmøller kan opfattes som et selvstændigt anlæg, og det er vurderet, at den samlede visuelle påvirkning af landskabet er ubetænkelig. VE - loven Vindmøllerne er omfattet af bestemmelserne i Lov om fremme af vedvarende energi (LOV nr. 1392 af 27/12/2008). Loven fastsætter, at der inden 4 uger før udløbet af høringsperioden for det offentliggjorte forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse skal afholdes et offentligt møde, hvor der redegøres for vindmølleopstillingens konsekvenser for de omkringliggende ejendomme. Ejere, som vurderer, at opstillingen påfører deres ejendom et værditab, skal anmelde kravet inden 4 uger efter mødets afholdelse. Ejere af ejendomme, som ligger i en afstand af mere end 6 gange totalhøjden af de planlagte vindmøller, skal indbetale et gebyr på 4.000 kr. for behandling af kravet. En taksationsmyndighed træffer afgørelse om værditabets størrelse på baggrund af en individuel vurdering, med mindre opstilleren af vindmøllerne og ejere af de pågældende ejendomme indgår aftale om værditabets størrelse. Krav på betaling bortfalder, hvis værditabet udgør mindre end 1 % af ejendommens værdi, og beløbet kan nedsættes eller bortfalde, hvis ejeren af den faste ejendom har medvirket til tabet. Loven fastsætter også, at inden opstillingen af vindmøllerne påbegyndes, skal der ved annoncering udbydes mindst 20 % af ejerandelene til personer med fast bopæl indenfor en afstand af højst 4,5 kilometer fra opstillingsstedet for vindmøllerne. Øvrige personer med fast bopæl i den kommune, hvor vindmøllerne opstilles, er ligeledes berettiget til at afgive købstilbud men kan kun købe andele, såfremt de ikke afhændes til den førstnævnte personkreds. Ejerandelene udbydes som udgangspunkt til en pris beregnet ud fra en produktion på 1.000 kwh pr. andel Kommuneplan Lokalplanområdet er omfattet af bestemmelserne i Kommuneplan 2009-2021 for Billund Kommune, herunder Tillæg nr. 2 - Vindmølleplan for Billund Kommune. Hovedstruktur I tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2009-2021, Vindmølleplan for Billund Kommune udpeges i alt 12 vindmølleområder. Kriterier for udpegningen er, at hvert område som udgangspunkt skal kunne rumme mindst 3 møller 10

med en totalhøjde mellem 100 og 150 meter. Det er en forudsætning, at lovgivningens bestemmelser om afstande og støj i forhold til naboer kan overholdes. Områderne omfatter udelukkende åbne landbrugsarealer, og ved udpegningen er det vurderet, at der ikke er væsentlige interesser af naturmæssig, landskabelig, kulturhistorisk eller tilsvarende karakter. Området ved Gilbjergvej er blandt de tolv udpegede vindmølleområder i Billund Kommune, og nærværende lokalplan er i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer i Kommuneplan 2009-2021 for Billund Kommune. Rammer for lokalplanlægning I kommuneplantillæg nr. 2 er der fastsat fælles rammer for vindmølleområderne i Billund kommune samt specifikke rammer for de enkelte områder. De fælles rammer fastsætter blandt andet, at vindmøller skal udføres med ensartet rørformet tårn. Rotoren skal udføres med tre vinger, og omdrejningsretning skal være med urets retning set med ryggen mod vinden. Forholdet imellem navhøjde og rotordiameter skal være imellem 1:1 og 1:1,4. Vindmøllerne skal være ensartet hvid eller lys grå uden skiltning, dog må der udføres fabrikatsnavn eller logo på møllehuset. Ved vindmøllens fod må der opstilles en teknikbygning med en grundflade på maks. 3x3 meter og en højde på maks. 3 meter. Bygningsens facader og tag skal fremstå i afdæmpet grå, grågrøn eller gråbrun farve. Vindmøllerne skal opstilles, så der opnås størst mulig afstand til nærmeste nabobeboelser, og afstanden skal være mindst 500 meter. Det skal endvidere sikres, at nabobeboelser og de nærmeste udendørs opholdsarealer generes mindst muligt af skyggekast i mindre end 10 timer om året. Det fremgår af de specifikke rammer for vindmølleområdet ved Gilbjergvej, at der kan opstilles mindst 3 og højst 5 vindmøller med totalhøjde på imellem 100 og 150 meter. Vindmøllerne skal have ens størrelse, udseeende og omdrejningshastighed. Vindmøllerne skal opstilles i én lige række med ens afstand imellem vindmøllerne. Rækken skal orienteres i en retning fra vest til nordvest imod øst til sydøst. Kommuneplantillæg Lokalplanen forudsætter, at der udarbejdes og vedtages et kommuneplantillæg for at præcisere rammebestemmelserne og fastlægge rammeområdets afgrænsning i forhold til et konkret projekt, som er beskrevet i miljørapporten bestående af VVM-redegørelse for anlægget og miljøvurdering af planforslaget. Efter endelig vedtagelse af Tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2009-2021 for Billund Kommune indarbejdes dette i den digitale kommu- 11

neplan. Den digitale kommuneplan kan ses på Billund Kommunes hjemmeside www.billund.dk Landzonetilladelser og bonusvirkning Lokalplanområdet er beliggende i landzone og fastholdes i landzone. Lokalplanen har bonusvirkning efter planlovens 15, stk. 4. Det vil sige, at de landzonetilladelser efter planlovens 35, stk. 1, som skulle meddeles for at realisere lokalplanens indhold, er meddelt samtidig med offentliggørelse af den endelige vedtagelse af lokalplanen. Et vilkår er blandt andet, at området retableres, når det ikke længere er i brug som vindmølleområde, det vil sige, at vindmøllerne og øvrige tekniske anlæg fjernes. Fundamenter skal fjernes til mindst en meter under terræn senest et år efter, anvendelsen er ophør. Vilkårene tinglyses på de enkelte ejendomme jvf. 2.4 og 12 i lokalplanen. Vej og trafik Trafikplan Vejadgang til lokalplanområdet skal ske fra Gilbjergvej, hvor der tilsluttes to serviceveje, som giver adgang til de fire vindmøller. Der skal fremsendes vejprojekt for området til godkendelse ved Billund Kommune inden igangsætning af anlægsarbejdet. Natur International naturbeskyttelse Ifølge Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (BEK nr. 408 af 01/05/2007) kan et planforslag ikke vedtages, hvis gennemførelsen af planen kan betyde, at planen enten skader Natura 2000-områder, eller at yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a), kan blive beskadiget eller ødelagt, samt at de plantearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b i alle livsstadier, kan blive ødelagt. Lokalplanområdet ligger ca. 3-4 kilometer fra nærmeste Natura 2000-områder. Det drejer sig om EF-Habitatområde nr. 71 Randbøl Hede og klitter i Frederikshåb Plantage og Habitatområde nr. 74 Hedeområde ved Store Råbjerg. Områderne er udpeget på baggrund af en stor variation af naturtyper og arter. Det er i VVM-redegørelsen vurderet, at opstilling af vindmøller ved Gilbjergvej ikke vil medføre nogen negativ påvirkning af de dyr eller plantearter, der er omfattet af udpegningsgrundlaget. 12

Naturbeskyttelsesloven Øst og syd for lokalplanområdet ligger Fromssejr Plantage, hvoraf dele er udlagt som fredskov. Syd for lokalplanområdet ligger et beskyttet vandløb uden åbeskyttelseslinjer. Derudover findes flere mindre vandhuller, som er beskyttet efter 3 i Naturbeskyttelsesloven. Det udlagte vindmølleområde ved Gilbjerg ligger derudover i et skovrejsningsområde. En af servicevejene passerer tæt forbi et mindre vandhul vest for Gilbjerggård. Det er vurderet, at servicevejen kan etableres, uden at vandhullet og de tilhørende levevilkår for dyrelivet i vandhullet bliver påvirket negativt. Fredskovene og øvrige naturlokaliteter vil ikke blive påvirket af vindmølleprojektet, idet opstilling og drift kan foregå uden at berøre disse naturlokaliteter. En vindmølle bliver opstillet indenfor skovbyggelinjen og to vindmøller bliver opstillet på grænsen med vingeoverslag. Dette vil kræve dispensation fra kommunen. Grundvand og overfladevand Vindmøllerne er planlagt opstillet i et område med almindelige drikkevandsinteresser. Den korteste afstand til en drikkevandsboring er ca. 500 meter, og grundvandet udnyttes til markvanding. Risikoen for spild eller udslip af olie eller diesel fra arbejdsmaskiner og kraner i anlægsfasen er i miljørapporten vurderet at være lille og kan sammenlignes med den risiko, der forekommer som følge af den intensive opdyrkning af jorden. Samlet set er der derfor minimal risiko for forurening af jord- eller grundvand som følge af aktiviteter i forbindelse med anlægs-, drifts- og retableringsarbejderne i mølleområdet. Kulturmiljøer Kirkeomgivelser Kirker er almindeligvis omfattet af en byggelinje på 300 meter i henhold til Naturbeskyttelseslovens 19, og de nærmeste omgivelser kan desuden være omfattet af de såkaldte Provst Exner fredninger. Herudover er der i kommuneplan 2009-2021 for Billund Kommune udpeget kirkeomgivelser, som omfatter områder, hvor kirkebygningerne fremstår markant som et kulturhistorisk element i landskabet. Lokalplanområdet berører ikke de beskyttede områder. I miljørapporten er der redegjort for den visuelle påvirkning i forhold til tre kirker, som ligger inden for en radius på 4,5 kilometer fra lokalplanområdet. 13

Kulturmiljøer iøvrigt I kommuneplanen er der udpeget flere kulturmiljøer, herunder kulturmiljøer langs Grindsted Å, Nørreådal ved Almstok, dele af Randbøl Hede og dele af plantagerne øst og syd for lokalplanområdet. Lokalplanområdet berører ingen af de udpegede kulturmiljøer, men det fremgår af miljørapporten, at vindmøllerne vil kunne være synlige fra Lille Almstok og Randbøl Hede, hvor det er vurderet, at de planlagte fire vindmøller ikke fremstår dominerende eller vil forstyrre oplevelsen af de udpegede kulturmiljøer i væsentlig grad. Øst for de planlagte vindmøller er der registreret fire fredede gravhøje, og der er i forbindelse med planlægning af vindmølleprojektet rettet henvendelse til Esbjerg Museum, som i et høringssvar anbefaler, at vindmøllerne så vidt muligt bliver placeret uden for den mark, hvor tre af de fire gravhøje ligger. Derudover har Esbjerg Museum anbefalet, at vindmøllerne bliver placeret, så vingeoverslaget bliver så minimalt som muligt inden for 100 m-zonen. Derudover kan Esbjerg Museum ikke afvise, at der inden for projektområdet findes fortidsminder, som er beskyttet i henhold til museumslovens 27, og museet anbefaler på den baggrund, at der udføres en frivillig forundersøgelse, inden anlægsarbejdet bliver påbegyndt. Der bliver ikke placeret vindmøller på den mark, hvor der ligger fredede gravhøje, og den østligste vindmølle er placeret så langt fra den nærmeste fredede gravhøj, at der ikke bliver noget vingeoverslag ind over beskyttelseslinjen. En af servicevejene er placeret, så den passerer gennem beskyttelseszonen fra den nærmeste fredede gravhøj. Billund Kommune har i forbindelse med planlægningsarbejdet vurderet, at servicevejen ikke vil påvirke oplevelsen af gravhøjen, og at etablering af servicevejen ikke vil ødelægge de arkæologiske lag, fordi området i forvejen drives med almindelig landbrug, pløjning og harvning. En VVM-tilladelse indebærer, at Billund Kommune dispenserer for den pågældende servicevej i beskyttelseszonen. Miljø Jordforurening Der er ikke kortlagt jordforurening inden for lokalplanområdet. Såfremt man under bygge- og anlægsarbejde støder på jordforurening, skal arbejdet standses, hvorefter Billund Kommune og Region Syddanmark orienteres. 14

Støj I henhold til Bekendtgørelsen om støj fra vindmøller (BEK nr. 1518 af 14/12/2006) må ingen udendørs opholdsarealer indtil 15 meter fra nabobeboelser i det åbne land udsættes for en støjbelastning på mere end 42 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s og 44 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s. I områder, der anvendes til eller er udlagt til støjfølsom arealanvendelse (bolig-, institutions-, sommerhus- og kolonihaveområder samt rekreative områder), er der fastsat grænseværdier på henholdsvis 37 og 39 db(a). Det fremgår af miljørapporten, at støjgrænserne vil kunne overholdes. Inden vindmøllerne opstilles, skal bygherren anmelde vindmøllerne til Billund Kommune med dokumentation for, at støjgrænserne kan overholdes. Billund Kommune kan forlange en efterfølgende støjmåling for at sikre, at grænseværdierne overholdes. Skyggekast I vejledningen til vindmøllecirkulæret anbefales, at ingen nabobeboelser bliver påført mere end 10 timers reelt skyggekast pr. år. Det fremgår af VVM-redegørelsen og miljøvurderingen, at fire naboboliger, på ejendommene Gilbjergvej 21, Kolding Landevej 47, Kolding Landevej 37 og Kolding Landevej 40, teoretisk får over ti timers udendørs reel skyggekast. En beregning, der tager hensyn til bevoksning og bygninger, der skærmer for skyggekast i bolig og på udendørs opholdsareal i umiddelbar nærhed af boligen, vil mere præcist angive, om skyggekastet overstiger ti timer om året. I VVM-tilladelsen vil der blive stillet krav om, at ingen nabobeboelser bliver ramt af skygger fra møllevinger i mere end ti timer i løbet af et år. Jordbrug Lokalplanområdet indgår i en landbrugsejendom. Landbrugspligten er ikke til hinder for opstilling af vindmøller i området, men der skal eventuelt indhentes tilladelse fra Jordbrugskommisionen. Der henvises til oplysninger om tilladelse i henhold til Landbrugsloven, som er omtalt i afsnittet om tilladelser og dispensationer fra andre myndigheder. Tilladelser og dispensationer fra andre myndigheder Tilladelser efter landbrugsloven Lokalplanområdet omfatter en dele af matr. nr. 1a, 2o, 3a og 3l alle Grindsted By, Hejnsvig. Alle ovennævnte matrikler ligger i landzone og er undergivet bestemmelser om landbrugspligt. 15

I henhold til landbrugslovens 7, stk. 2 kan landbrugspligten ophæves efter ansøgning til jordbrugskommissionen, når særlige forhold taler for det. Kommisionen kan i den forbindelse stille betingelser i medfør af 7, stk. 5. Brugs- eller lejeaftale om opstilling af en vindmølle på en landbrugsejendom kræver jordbrugskommisionens tilladelse, såfremt at vindmøllens grundareal er over 25 m 2, eller at aftalen gælder for et længere ridsrum end 30 år, jævnfør afsnit 9.5 i Vejledning nr. 97 af 22/11/2010 om reglerne i lov om landbrugsejendomme. En ophævelse af landbrugspligten i forbindelse med en udstykning af arealer til fundamenter, arbejdsarealer og evt. adgangsveje kræver ligeledes jordbrugskommisionens tilladelse. Tilladelse efter museumsloven Findes der i forbindelse med anlægsarbejde spor af fortidsminder, f.eks stensamlinger eller mørke spor i undergrunden, skal den del af arbejdet, der berører fortidsmindet, straks indstilles, og Esbjerg Museum kontaktes. Efter indstilling fra museet vurderer Kulturarvsstyrelsen, hvorvidt der skal foretages en arkæologisk undersøgelse, eller om byggeriet kan fortsætte. Udgiften til denne undersøgelse afholdes af bygherre. Udgifterne afholdes dog af Kulturarvsstyrelsen, hvis det lokale museum i en forud for projektet bestilt udtalelse har meddelt, at der ikke var fortidsminder af væsentlig interesse på arealet. I særlige tilfælde kan Kulturarvsstyrelsen yde tilskud til privates udgifter til større forundersøgelser og arkæologiske udgravninger. Meromkostninger i forbindelse med anlægsforsinkelser, som de arkæologiske undersøgelser kan påføre bygherre, dækkes ikke af museumslovens bestemmelser. Tilladelse fra Statens Luftfartsvæsen I henhold til Luftfartsloven (LBK nr. 731 af 21/06/2007) skal vindmøller med en totalhøjde på over 100 meter anmeldes til Statens Luftfartsvæsen, og opførelsen af vindmøllerne må ikke påbegyndes, før der er udstedt attest om, at hindringen skønnes ikke at være til fare for lufttrafikkens sikkerhed. Luftfartshindringer med en højde på 100 meter og indil 150 meter skal afmærkes, hvis Luftfartsvæsenet kræver det. Efter de almindeligt gældende regler skal vindmøller afmærkes med lavintensivt, fast, rødt lys på minimum 10 candela, og lysmarkeringen skal være aktiveret hele døgnet. Lysmarkeringen skal placeres på nacellen (generatorhuset), og lyset skal altid, uanset møllevingernes placering, være synligt 360 grader i et vandret plan, hvilket kræver to lamper på hver vindmølle. 10 candela svarer til lyset fra en 9 W glødepære. 16

Servitutter Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan f.eks. drejer sig om el-, telefon-, tele- og TV-kabler, vand-, fjernvarme-, gas- og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsyningsselskaber, der dækker det pågældende område. 17

LOKALPLAN 244 Vindmøller ved Gilbjergvej I henhold til lov om planlægning (Lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009) fastsættes følgende bestemmelser for lokalplanområdet, som er beskrevet i lokalplanens 2. 1 Lokalplanens formål 1.1 Lokalplanens formål er at sikre: at området kan anvendes til opstilling af 4 vindmøller, at vindmøllerne opstilles på en ret linje med ensartet indbyrdes afstand, at vindmøllerne får et ensartet udseende, at der kan etableres tekniske anlæg, som er nødvendige for vindmøllernes etablering og drift, at der fastsættes vilkår om fjernelse af de 4 vindmøller med tilhørende tekniske anlæg ved ophør af elproduktion i området. 2 Område og zonestatus 2.1 Lokalplanområdet er afgrænset som vist på kortbilag 1. Området omfatter følgende matrikler: del af matr.nr. 1a del af matr.nr. 2o del af matr.nr. 3a del af matr.nr. 3l Grindsted By, Hejnsvig Grindsted By, Hejnsvig Grindsted By, Hejnsvig Grindsted By, Hejnsvig 2.2 Lokalplanen omfatter desuden alle parceller, der efter den 3. januar 2011 udstykkes fra nævnte ejendomme indenfor lokalplanens område. 2.3 Lokalplanområdet ligger i landzone og skal forblive i landzone. 2.4 I henhold til planlovens 15, stk. 4 er der med lokalplanens endelige vedtagelse samtidig meddelt landzonetilladelse efter planlovens 35, stk. 1 til anvendelse, udstykning, bebyggelse og befæstelse m.v. af lokalplanområdet, der er i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. Det skal tinglyses på ejendommen, at vindmøllerne med tilhørende tekniske anlæg skal fjernes af ejeren, inden ét år efter driften er ophørt. Fundamenter til vindmøller skal fjernes i en 18

dybde af mindst 1 meter, og arealerne skal af ejeren retableres til landbrugsmæssig drift. Dette skal ske uden udgift for det offentlige. 3 Områdets anvendelse 3.1 Lokalplanen fastlægger områdets anvendelse til landbrugsdrift og vindmølledrift. 3.2 Inden for lokalplanområdet kan der placeres fire nye vindmøller, der er ens og opstilles samtidig. Der kan anlægges tilhørende adgangsveje, arbejds- og vendepladser, samt kabelskabe eller tilsvarende tekniske anlæg, der er nødvendige for vindmøllernes drift. 4 Udstykninger 4.1 Hver vindmølle kan udstykkes i en selvstændig parcel. Hver parcel skal have et grundareal svarende til minimum møllens fundament og maksimum 1.000 m 2. 4.2 Ved udstykning skal vejadgang til de udstykkede arealer udlægges som privat fællesvej eller udmatrikuleres. 4.3 Det er en betingelse for udstykning af en vindmølleparcel og eventuelt tilhørende adgangsvej, at der tinglyses deklaration med Billund Kommune som påtaleberettiget om, at ejeren af vindmølleparcellen forpligtes til senest 2 år efter ophør af vindmølledriften at foranledige og bekoste matrikulær sammenlægning med tilgrænsende bestående landbrugsejendom. 5 Vej-, sti og parkeringsforhold 5.1 Lokalplanområdet vejbetjenes fra Gilbjergvej som vist i princippet på kortbilag 2. Vejprojekt for området skal fremsendes til godkendelse ved Billund Kommune inden igangsætning af anlægsarbejdet. 5.2 Adgangsveje udlægges som private fællesveje, hvis møllerne ejes af andre end ejeren af den ejendom, hvor de er opført, eller hvis der i øvrigt sker adgang over anden mands ejendom. Deklarationen skal indeholde oplysninger om vedligeholdelse, renholdelse og vinterrydning af adgangen samt en udgiftsfordeling til dette. 5.3 Adgangsveje skal udlægges i en kørebane på 5,5 meter. 5.4 Ved hver vindmølle kan der anlægges en permanent arbejds- og vendeplads med et areal på op til 1.000m 2. 19

5.5 Adgangsveje samt permanente arbejds- og vendepladser skal befæstes med en kørefast belægning af grus. 5.6 Der må ikke etableres permanent belysning af adgangsveje eller arbejds- og vendepladser. 6 Tekniske anlæg 6.1 Ledninger mellem de enkelte vindmøller, kabelskabe og elnettet skal fremføres under terræn. 6.2 Eksisterende ledninger skal respekteres eller omlægges efter aftale med ledningsejer. 7 Bebyggelsens omfang og placering 7.1 Der kan opstilles 4 vindmøller på en ret linje med en ensartet indbyrdes afstand som vist på kortbilag 2. Der må maksimalt være en afvigelse på 5%. 7.2 Vindmøllernes rotordiameter må maksimalt være 90 meter og vindmøllernes navhøjde maksimalt 80 meter. Totalhøjden må maksimalt være 125 meter. Højden måles fra overkant af fundament (sokkel) til vingespids, når spidsen er højst over terræn. 7.3 Vindmøllernes fundamenter skal tildækkes så højst 1 meter af soklen er synlig over terræn. 7.4 Transformere skal indbygges i generatorhuset (nacellen) eller i tårnet på de enkelte vindmøller. 7.5 Der kan opføres en teknikbygning og en koblingsstation i forbindelse med nettilslutningen af vindmølleområdet. Teknikbygning og koblingstationen må tilsammen maksimalt have et grundareal på 30 m 2 og en højde på 3 meter. Teknikbygningen og koblingsstationen skal placeres samlet tæt ved foden af en af vindmøllerne. 8 Bebyggelsens ydre fremtræden 8.1 Vindmøllerne i området skal være ensartede med samme rotordiameter og navhøjde. Vindmøllerne skal være ens med hensyn til udformning, materialer, farver og lignende. Vindmøllerne skal opføres med lukkede, koniske rørtårne. Rotorerne skal have tre vinger, og omdrejningsretningen skal være med uret set med ryggen mod vinden. 20

8.2 Vindmøllernes tårn, nacelle (møllehus) og rotor skal fremstå i en lys grå farve, og farven må ikke være mørkere en RAL 7035 ( af hensyn til flysikkerheden). Vingerne skal være antirefleksbehandlede svarende til et glanstal på cirka 30. 8.3 Der må ikke opsættes reklamer eller skilte inden for lokalplanområdet, dog tillades vindmølleproducentens logo på hver side af vindmøllernes nacelle (møllehus). 8.4 Vindmøllerne skal afmærkes af hensyn til lufttrafikken efter krav fra Statens Luftfartsvæsen i henhold til de til enhver tid gældende regler. Afmærkningen af hver vindmølle omfatter to lavintensive, faste røde lys på 10 candela, som monteres øverst på nacellen (møllehuset), så lyset altid er synligt 360 grader i et vandret plan. Anden permanent belysning af vindmøllerne med tilhørende anlæg er ikke tilladt. 8.5 Teknikbygningerne skal fremstå i en afdæmpet grå, grågrøn eller gråbrun farve, der videst muligt falder ind i omgivelserne. 9 Ubebyggede arealer 9.1 Ubebyggede arealer, som ikke anvendes til adgangsveje, arbejds- og vendepladser, skal så vidt muligt fortsat anvendes til landbrugsmæssig drift. 9.2 Der må højst foretages terrænregulering på +/- 0,5 meter i forhold til eksisterende terræn ved opstilling af vindmøllerne. Terrænreguleringer skal udføres med bløde overgange, så det færdige terræn fremstår som en naturlig del af landsakbet. 9.3 Ubebyggede arealer må ikke anvendes til oplag. 10 Miljø 10.1 Vindmøllerne skal overholde bestemmelserne i Miljøministeriets Bekendtgørelse nr. 1518 af 14/12/2006 om støj fra vindmøller. 10.2 Vindmøllerne må ikke påføre nabobeboelser skyggekast i mere end 10 timer om året beregnet som reel skyggetid. 21

11 Ibrugtagen af ny bebyggelse 11.1 Vilkår for meddelt tilladelse til at påbegynde anlægget i henhold til Bekendtgørelse nr. 1335 af 06/12/2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet(vvm) i medfør af Lov om planlægning (VVM tilladelse) skal være opfyldt, inden vindmøllerne kan tages i brug. 11.2 Forud for opstilling og ibrugtagning af vindmøllerne skal det dokumenteres overfor Billund Kommune, at vindmøllerne kan overholde støjgrænserne i henhold til Bekendtgørelse nr. 1518 af 14/12/2006 om støj fra vindmøller. 11.3 Vindmøllerne skal anmeldes til Statens Luftfartsvæsen og afmærkes efter Statens Lufartsvæsens anvisninger. 11.4 Inden vindmøllerne kan tages i brug, skal området være ryddet for byggeaffald og lignende. 12 Landzonetilladelse 12.1 Med lokalplanens endelige vedtagelse meddeles samtidig tilladelse efter Planlovens 35, stk.1 (landzonetilladelse) til opførelse af vindmøllerne med tilhørende tekniske anlæg samt til ændret arealanvendelse og udstykning af vindmølleparceller, herunder eventuelt tilhørende adgangsvej - bonusvirkning. Det forudsættes, at der tinglyses deklaration om, at vindmøllerne fjernes for ejerens regning senest 1 år efter, at elproduktionen på vindmøllerne er ophørt, og at fundamenter fjernes til mindst 1 meter under terræn, samt at eventuelle udstykkede vindmølleparceller og adgangsveje sammenlægges med tilgrænsende bestående landbrugsejendom. 13 Lokalplanens retsvirkninger Midlertidige retsvirkninger 13.1 Indtil lokalplanforslaget er endeligt vedtaget af Byrådet, må de ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige plan. Der gælder således et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelsen. 13.2 Når fristen for fremsættelse af bemærkninger, ændringsforslag og indsigelser er udløbet, kan Billund Kommune efter planloven give tilladelse til udnyttelse af en ejendom i overensstemmelse med for- 22

slaget, såfremt dette er i overensstemmelse med kommuneplanen, og der ikke er tale om et støre byggearbejde, der er lokalplanpligtigt. 13.3 De midlertidige retsvirkninger gælder for lokalplanforslagets offentliggørelse den xx.xx. 2011, indtil den endeligt vedtagene lokalplan er offentliggjort, dog højst et år efter lokalplanforslaget offentliggøres. Varige retsvirkninger 13.4 Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må det område, der er omfattet af planen, kun bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser, jævnfør planlovens 18. 13.5 Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg med videre, der er indeholdt i planen. 13.6 Byrådet kan meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis det ikke er i strid med principperne i planen. Større afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. 13.7 Lokalplanen fortrænger private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige hermed. Andre private servitutter kan eksproprieres, når det vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af planen. 23

Vedtagelsespåtegning Forslag til lokalplan nr. 244 for Billund Kommune er vedtaget af Billund byråd den 26. marts 2011. Forslaget er offentliggjort den 11. 3. 2011. Borgmester Kommunaldirektør Lokalplan nr. 244 for Billund Kommune er endeligt vedtaget af Billund Byråd den 26. marts 2011 Den endeligt vedtagne plan er offentliggjort den 11. 3. 2011. Borgmester Kommunaldirektør 24

Kortbilag 1 Matrikelkort Nord 25

Kortbilag 2 Arealanvendelse Nord 26

Kortbilag 3 Illustrationsskitse Nord 27

Kommuneplantillæg nr. 7 Redegørelse Baggrund og formål Baggrunden for kommuneplantillæg nr. 7 er et konkret projekt for opstilling af 4 vindmøller i vindmølleområdet ved Gilbjergvej, som i kommuneplantillæg nr. 2 er udlagt som vindmølleområde nr. 8.6.9. Rammerne for området giver mulighed for opstilling af mindst 3 og højst 5 nye vindmøller. Vindmøllerne skal have en totalhøjde på imellem 100 og 150 meter. Forud for udarbejdelsen af kommuneplantillæg nr. 7 og den tilhørende miljørapport med VVM-redegørelse for projektet og miljøvurdering af planforslaget, har Billund Kommune indkaldt ideer og bemærkninger til VVM-redegørelsens indhold i perioden 9. november til 23. november 2010. Der er ligeledes foretaget en høring af berørte myndigheder i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer. De indkomne bemærkninger og høringssvar har indgået i den videre planlægning med udarbejdelse af forslag til kommuneplantillæg og lokalplan samt miljørapport med VVM-redegørelse og miljøvurdering. Miljørapporten er offentliggjort samtidig med planforslagene, og et ikke-teknisk resumé af miljørapporten indgår som bilag til kommuneplantillægget. Formålet med kommuneplantillæg nr. 7 er at præcisere rammerne for lokalplanlægningen i vindmølleområdet ved Gilbjergvej med udgangspunkt i det konkrete projekt, som er nærmere beskrevet og undersøgt i den tilhørende miljørapport. Med kommuneplantillæg nr. 7 ændres rammeområdets afgrænsning i overensstemmelse med det konkrete projekt. Den nye afgrænsning af rammeområde nr. 8.6.9, som fremgår af Bilag A - Rammekort, ligger inden for den hidtige geografiske afgrænsning, der var fastlagt i kommuneplantillæg nr. 2. Rammebestemmelserne for lokalplanlægningen ændres, så der gives mulighed for at etablere to teknikbygninger på tilsammen 30 m 2 tæt ved foden af en af vindmøllerne i stedet for en bygning på 3 gange 3 meter ved foden af hver vindmølle. Øvrige rammer fastholdes, herunder de fælles rammer for alle vindmølleområderne i Billund Kommune, som fremgår af af kommuneplantillæg nr. 2. Offentlighedsperiode Forslaget til kommuneplantillæg nr. 7 er offentliggjort den x. x. 2010. Eventuelle bemærkninger og indsigelser til forslaget skal fremsendes til Teknik & Miljø forvaltningen inden den x.x. 2010. 28

Rammer for lokalplanlægningen Fælles rammer for alle vindmølleområder De eksisterende fælles rammer for alle vindmølleområder, som fremgår af tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2009-2021 for Billund Kommune, er fortsat gældende. Nye rammer for område nr. 8.6.9: Der kan opstilles 4 vindmøller med totalhøjde på imellem 100 og 125 meter. Vindmøllerne skal have ens størrelse, udseende og omdrejningshastighed. Vindmøllerne skal opstilles i én lige række med ens afstand imellem vindmøllerne. Rækken skal orienteres i en retning fra vest til nordvest imod øst til sydøst. Ved foden af den ene af vindmøllerne må der opstilles en teknikbygning med et areal på maksimalt 30 m 2 og med en højde på maksimalt 3 m. Bygningens facader og tag skal fremstå i afdæmpet grå, grågrøn eller gråbrun farve. 29

Bilag A Rammekort Nord 30

Ikke teknisk resume 2.1 Indledning Billund Kommune har modtaget en ansøgning om tilladelse til at opføre fire vindmøller ved Gilbjergvej sydøst for Hejnsvig. Området, hvor vindmøllerne er planlagt opstillet, er i Vindmølleplan for Billund Kommune udlagt til vindmølleområde nr. 9 med rammeområdenr. 8.6.9, hvor der må opstilles mindst 3 og højst 5 vindmøller. Disse nye vindmøller skal i givet fald opstilles i én lige række orienteret i en retning fra vest til nordvest imod øst til sydøst. Forud for planlægningsprocessen har Billund Kommune foretaget en indledende offentlig høring fra den 9. november 2010 til den 23. november 2010. Efter den indledende offentlige høring er der udarbejdet en VVM-redegørelse og Miljørapport, hvor anlæggets direkte og indirekte virkninger på mennesker, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klima, landskab materielle goder og kulturarv samt samspillet mellem disse faktorer er undersøgt og vurderet. Projektforslag Projektet omfatter fire ens vindmøller med en totalhøjde på 125 meter målt fra terræn til vingespids i øverste position. Vindmøllerne har en navhøjde på 80 meter og en rotordiameter på 90 meter. Mølledesignet er traditionel dansk med tre vinger, et møllehus og et rørtårn. Farven på alle vindmøllens dele er lys grå, og vingerne er overfladebehandlet til et glanstal på maksimalt 30, så de fremstår med en mat overflade, der reducerer vingernes refleksion. 0-alternativet Ved 0-alternativet fastholdes de eksisterende forhold, og der opstilles ingen vindmøller i området. 2.2 Vindressourcerne Projektområdet ved Gilbjergvej har gode vindressourcer med en beregnet middelvindhastighed på 6,4 meter pr. sekund i navhøjde, 80 meter over terræn, hvilket svarer til et energiindhold på 2.542 kwh/m 2 /år. Produktionen fra de fire nye vindmøller ved Gilbjergvej er beregnet til cirka 20.400 MWh årligt. Mølleparkens elproduktion vil dermed kunne dække cirka 5.800 husstandes årlige elforbrug til apparater og lys, på hver 3.509 kwh. De fire vindmøller ved Gilbjergvej vil i deres tekniske levetid på 20 år producere 408.000 MWh. 31

2.3 Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Anlægsarbejder Hele anlægsfasen vil formodentlig strække sig over 12 16 uger, før alle aktiviteter er tilendebragt, dvs. til vindmøllerne er stillet op, tilsluttet elnettet og sat i drift. Arbejdet omfatter nedenstående aktiviteter. Arbejdsveje, pladser og fundamenter Fra Gilbjergvej bliver der etableret serviceveje ud tilhver af de fire vindmøller. Servicevejene bliver etableret i 5,5 meters bredde med stabilt vejmateriale. Eksisterende markveje bliver udvidet og forstærket om nødvendigt, såfremt de skal anvendes som serviceveje. Ved en realisering af projektet vil anlægget omfatte ca. 1.750 meter ny vej samt opretning og forstærkning af 630 meter eksisterende markvej. I anlægsfasen bliver der ved hver mølleplads etableret et arbejdsareal på 1.500 m 2 til opstilling af vindmøllerne. Når anlægsfasen er overstået, bliver arbejdsarealerne ved hver mølle reduceret til 1.000 m 2. Herudover omfatter anlægsarbejderne etablering af midlertidige arbejdsarealer til arbejdsskure, P-pladser og til kortvarig opbevaring af større vindmølledele. Midlertidige grusarealer, som ikke bliver anvendt i driftsfasen, bliver brudt op og bortkørt til genanvendelse. Fundamenterne til de fire vindmøller bliver etableret cirka en måned før, vindmøllerne bliver stillet op. Til et enkelt vindmøllefundament bliver der normalt anvendt cirka 800 m 3 armeret beton, hvilket omfatter cirka 60 90 læs beton og 2 3 vognlæs med øvrige fundamentsdele. Vindmøller Opstilling af de fire vindmøller ved Gilbjrgvej omfatter levering af vindmølledele transporteret på cirka 80 lastvogne eller specialtransporter. Opstilling af en enkelt vindmølle strækker sig normalt over 4 5 dage og indebærer anvendelse af to kraner. Nettilslutning For at forbinde vindmøllerne med elnettet bliver der fra vindmøllerne fremført jordkabler til et af forsyningsselskabet udpeget tilslutningspunkt. Tilslutningspunktet bliver præciseret, når elforsyningsselskabet har behandlet en ansøgning om nettilslutning. Der kan ved opførelse af de store vindmøller være behov for en teknikbygning og en koblingsstation med et samlet areal på op til 30 m 2. 32