Videbæk biogas A/S 6. november 2011 Natur og landskab Sammenfatning Projektområdet er beliggende på agerjord i landzone. Projektområdet er ikke beliggende på naturarealer omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, inden for natura 2000-områder eller fredninger. Der er ikke registeret særlig artsfund i projektområdet og projektet berører ikke kendte levesteder eller potentielle levesteder for særlige arter. Nærmeste naturarealer omfattet af naturbeskyttelsesloven 3 er ikke højt målsatte eller kvælstoffølsomme og påvirkes ikke af projektet. Nærmeste natura 2000-område er beliggende i en væsentlig afstand fra projektområdet og påvirkes ikke af projektet. Dele af projektområdet er beliggende indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen. Der bygges ikke indenfor beskyttelseszonen men anlægges befæstet areal. Hele projektområdet er udpeget som værdifuldt landbrugsområde. Da projektet er med til at sikre miljømæssige fordelagtige afsætningsmuligheder for husdyrgødning vurderes projektet ikke at være væsentligt i strid med målet for udpegningen. Dele af projektområdet er beliggende indenfor et område udpeget som bevaringsværdigt landskab. Området er dog beliggende på alm. agerjord et stykke fra særlige landskabselementer, som kan være grundlaget for udpegningen. Nærområdet rummer i øvrigt en række læhegn, mindre bakker og brinker som vil sløre anlægget. Projektområdet ligger indenfor Områder med særlig drikkevandsbeskyttelse, men udenfor Nitratfølsomme indvindingsområder. Det tykke lerlag på 30 40 meter, hvor anlægget planlægges placeret yder sammen med strømretningen væk fra NFI området og ud af OSD området, beskyttelse mod, at forurenende stoffer potentielt vil kunne ende i grundvandsmagasinet. Naturbeskyttelseslovens 3 Efter naturbeskyttelseslovens 3 må der ikke foretages ændringer i tilstanden af de beskyttede naturtyper. Kommunerne kan i særlig tilfælde dispensere fra forbuddet. At der skal være tale om særlige tilfælde betyder bl.a. at det ikke er tilstrækkeligt til at begrunde en dispensation, at der er påvist en væsentlig jordbrugs-, eller anden økonomisk eller rekreativ interesse i, at et indgreb finder sted. Forbuddet gælder i praksis også for foranstaltninger uden for det beskyttede område, såfremt foranstaltningen medfører en konkret og varig ændring af det nærliggende naturområde.
I forbindelse med projektet er der ingen naturarealer inden for projektområdet, det er derfor vurderet om der i nærområdet er 3 arealer, der kan påvirkes af projektet. Naturområderne kan potentielt påvirkes af en ammoniakudledning fra biogasanlægget. Ammoniak kan have en eutrofierende og forsurende effekt på naturarealer. Beregninger af emissionen viser en relativ lav værdi på 1174,5 kg N/år. Det er en beskeden emission, der i gennemsnit kan vurderes at påvirke natur i en radius på ca. 500 til 1000 m afhængig af vindretning, hvor vest er den mest kritiske vindretning og nord den mindst kritiske (baseret på vindrose for Billund). Syd for projektområdet ligger en række mindre naturarealer. Arealerne er registeret som eng, søer og mose som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. og er givet en C-målsætning i kommuneplanen. Ingen af arealerne er udpeget som kvælstoffølsomme jf. kommuneplan. Områderne er relativt små, beliggende i et lavtliggende område mellem dyrkede marker. Øst for projektområdet er beliggende en sø som ikke er registreret som omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 (Figur 1). Figur 1 Sø sydøst for projektområdet. Søen er ikke registreret efter naturbeskyttelseslovens 3 Det er dog de faktiske forhold på arealet (størrelse, botanik m. m.), der afgør, om det er beskyttet eller ej. Registreringen på miljøportalen opdateres kun lejlighedsvist og arealer kan vokse sig ud og ind af beskyttelsen. Registreringen er derfor kun vejledende. Søen er anlagt/retableret i årene mellem 1995 1999, er større end 100 m 2, og det er overvejende sandsynligt, at der i årene herefter hurtigt har indfundet sig et naturindhold, der medfører at søen er omfattet af naturbeskyttelses lovens 3. 2 / 2
Søen er etableret i lerblandet sandjord på et lavtliggende område, hvor der for mange år siden har været en sø jf. historiske målebordsblade 1900-1960. På luftfoto fra 1995 er søen ikke eksisterende og arealet har karakter af græsmark. Enge og søer i landbrugsområder er ofte kvælstofpåvirkede fra direkte drift eller de omkringliggende marker. Enge og søer søers naturtilstand er derfor sjældent begrænset af kvælstof og er derfor ikke kvælstoffølsomme. Moser registreret efter naturbeskyttelseslovens 3 dækker over en række forskellige naturtyper, f.eks. højmoser og rigkær, som er kvælstoffattige og derfor følsomme for kvælstofpåvirkning, andre mosetyper f.eks. pilekrat og lavmoser er mindre følsomme. Nord for anlægget er beliggende et vådområde med søer og moser i et kommunalt udpeget bevaringsværdigt landskab, og syd for projektområdet er beliggende et mindre hedeareal. Heder er normalt ammoniakfølsomme. Ammoniakdepositionsberegninger Ammoniak depositionen på naturen er afhængig af en lang række variable, hvor den mest afgørende er kildestyrken. Depostitionen er endvidere afhængig af faktorer som vindretning, afstand, kildehøjde og vegetationshøjde og tæthed (ruhed) på naturarealet og på arealet mellem naturen og kilden. Beregninger af depositionen er således relativt komplicerede, der er dog fremstillet beregningsmodeller til IT-ansøgningssystemet, der sammen med viden om lokalområdet kan anvendes til tilnærmede beregninger af depositionen på de nærliggende naturområder. Kildehøjden for biogasanlægget er væsentligt højere (10 til 21 m) end muligt at anvende i IT-ansøgningssystemet (maks. 6 m), hvilket kan medføre en mindre overestimering af depositionerne nær kilden og en underestimering af depositionerne fjernt fra anlægget. Underestimering må dog være relativ ubetydelig, kildestyrken taget i betragtning. I It-ansøgningssystemet oprettes et fiktivt husdyrbrug med placering centreret omkring afkastene fra biogasanlægget, og der indsættes en produktion med en total emission (1177 kg N/ha/år) tilnærmet biogasanlæggets beregnede emission (1174,5 kgn/ha/år). I It-ansøgningssystemet indsættes naturpunkter på naturarealer i en radius på ca. 1000 m omkring anlægget og depositionen beregnes. 3 / 3
Figur 2. Naturpunkter til ammoniakdepositionsberegninger Naturpunkt Kildehøjde M Retning ca. ⁰ Afstand ca. m Ruhed opland Ruhed natur 1 6 8 110 S S 1,0 2 6 300 400 L S 0,3 3 6 355 665 L Bn 0,0 4 6 260 130 S V 1,4 5 6 170 750 S V 0,0 6 6 270 1000 L S 0,1 Deposition Arealerne, der deponeres kvælstof på (punkt 1,2 og 4), er besigtiget med henblik på at vurdere nærmere om det er ammoniakfølsomme arealer. Undtaget er mosearealerne længst mod øst hvor depositionen er så lille at det vurderes praktisk umuligt at måle biologiske effekter selv på de mest følsomme naturarealer jf. Danmarks Miljøundersøgelsers notat om modeller for ammoniakbelastning fra enkelte kilder. Punkt 1. Det registrerede moseareal umiddelbart syd for projektområdet er besigtiget d. 19-10-2011. Området er relativt lille og under stærk tilgroning af primært pil og næsten 100 % kronedækket. Under kronedækket var vegetationen domineret af fløjlsgræs, krybhvene og blåtop med enkelte forekomster af smalbladet mangeløv, eng nellikerod og alm. fuglegræs. Randen omkring arealet er bevokset med stor nælde og hindbær. Alle arter med moderat til højt kvælstofbehov og således ikke kvælstoffølsomt. Derudover er arealet uplejet og lavt målsat. 4 / 4
Punkt 2. Sydøst for projektområdet ligger et areal også registreret som mose omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Arealet blev besigtiget d. 19-10-2011. Dette moseareal er ligeledes under kraftig tilgroning med pil og en stor del af arealet fuldstændig ufremkommeligt og stort set uden undervegetation. I det vestligste randareal var der fortsat en undervegetation bestående især af fløjlsgræs, eng nellikerod, alm. syre, blåtop og kærtidsel og enkeltforekomster af skov angelik, smalbladet mangeløv, lav ranunkel, alm. fuglegræs, hindbær, dueurt sp. og tørst. Primært arter med moderat til højt kvælstofbehov og således ikke kvælstoffølsomme. Derudover er arealet uplejet og lavt målsat. Projektet vurderes ikke at kunne påvirke naturtilstanden i naturområderne væsentligt. Figur 3 Moseområde sydøst for projektområdet Punkt 3. Søen blev besigtiget d. 19-10-2011 og rummede en del flydebladsplanter, især svømmende vandaks (Figur 4). Søen vurderes umiddelbart at være næringsrig og ikke kvælstoffølsom. 5 / 5
Figur 4 Sø sydøst for projektområdet. Natura 2000-område Natura 2000 er en fælles betegnelse for habitatområder og fuglebeskyttelsesområder. Områderne danner tilsammen et økologisk netværk af beskyttede naturområder gennem hele EU. Målet er at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som områderne er udpeget for at bevare. I Danmark kaldes Natura 2000-områderne sammen med Ramsarområderne for internationale naturbeskyttelsesområder. Generelt bruges betegnelsen Natura 2000-områder jf. Vejledning til bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007, Om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. VVM-direktivet om projekters virkning på miljøet er gennemført i planloven og bekendtgørelse nr. 1510 af 12. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Tilladelser efter denne bekendtgørelse kan samtidig være omfattet af Habitatbekendtgørelsens krav om foreløbig vurdering og evt. konsekvensvurdering. Habitatbekendtgørelsen forpligter myndighederne til ikke at vedtage en plan eller godkende et projekt, hvis planen eller projektet kan skade et Natura 2000-område eller beskyttede arter efter Habitatdirektivets bilag IV (se afsnit, Bilag IV-arter og andre arter). De planer og projekter, der efter Miljøministeriets lovgivning skal vurderes, fremgår af Habitatbekendtgørelsens 6 og 8-9. Herunder nærværende projekt. Habitatdirektivets formål er at beskytte arter og naturtyper, der er karakteristiske, truede, sårbare eller sjældne i EU. Habitatdirektivet er sammen med fuglebeskyttelsesdirektivet EU s vigtigste bidrag til målrettet beskyttelse af den biologiske mangfoldighed i medlemslandene. 6 / 6
Fuglebeskyttelsesdirektivet har bl.a. til formål at beskytte levestederne for fuglearter i EU, som er sjældne, truede eller følsomme overfor ændringer af levesteder. Det gælder både områder, hvor disse fugle yngler, og områder, som fuglene regelmæssigt gæster for at fælde fjer, raste under trækket eller overvintre. Ramsarkonventionen er en international konvention fra 1971 (konvention af 2. februar 1971 om vådområder af international betydning navnlig som levesteder for vandfugle). Formålet er at beskytte vandområder af international betydning, især som levesteder for vandfugle. Ramsarområderne i Danmark ligger alle inden for eller er sammenfaldende med fuglebeskyttelsesområderne. Nærmeste natura 2000-område er habitatområde nr. 61, Skjern Å, beliggende i afstand af ca. 8 km syd for projektet. Nærmeste fuglebeskyttelsesområde, Boris Hede, ligger mere end 12 km fra projektområdet. Nærmeste Ramsarområde, Ringkøbing Fjord ligger ca. 20 km fra projektområdet. Figur 5. Natura 2000-områder Udpegningsgrundlag for områderne kan læses i forslag til Natura 2000-planerne for områderne http://www.naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/natura2000/natura_2000_planer/planforslag/planfor slag.htm Projektområdet ligger ikke i Natura 2000-områder. Kravet om vurdering gælder dog også for projekter udenfor natura 2000-områder, som kan have virkning på natura 2000-området. Biogasanlægget kan potentielt påvirke natura 2000-områder med ammoniak og støj. Projektet området ligger imidlertid så langt fra natura 2000-områderne at det de alm. krav til støjniveauer og den 7 / 7
begrænsede ammoniakemission, ikke vil kunne påvirke natur og fugle i Natura 2000-områderne jf. ovenstående beregning for så vidt angår ammoniak. Der er 39 danske dyrearter og 6 danske plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Arterne er fredede jf. Artsfredningsbekendtgørelsen. Artsfredningen betyder at dyrene ikke må indsamles eller slås ihjel, og at planterne ikke må fjernes fra det sted de vokser. Bilag IV-arter og andre arter Habitatdirektivet forpligter medlemslandene til at sikre en streng beskyttelsesordning for en række dyr og planter overalt i landet, dvs. uanset om de forekommer inden for et af de udpegede områder eller udenfor. Forpligtelsen fremgår af direktivets artikel 12 og 13. De arter, der er omfattet af den strenge beskyttelsesordning, fremgår af direktivets bilag IV, de såkaldte bilag IV-arter. For dyrearterne gælder, at de ikke må fanges, dræbes, forstyrres eller få beskadiget eller ødelagt deres yngleeller rasteområder, mens en række plantearter ikke må plukkes, graves op eller på anden måde ødelægges. http://www.landbrugsinfo.dk/miljoe/natur-og-arealforvaltning/bilag-iv- arter/sider/informationshaefte-om-beskyttelse-af-bilag-iv-arter.pdf?list={7891e391-f41a-48f4-9364-f1a53805b36f}&download=true Siden 1. oktober 2009 er alle bilag IV-arternes yngle- og rasteområder også beskyttet jf. naturbeskyttelseslovens 29 b. Der er ikke en foretaget en grundig registrering af arternes forekomst, men beskyttelsen gælder i alle tilfælde og er ikke betinget af en egentlig registrering. På arealer, der er yngle- og rasteområder for bilag IV-arter er det lodsejerens eller brugerens ansvar, at disse ikke beskadiges eller ødelægges. I forhold til aktiviteter, som kræver godkendelse tilladelse eller lign. skal myndighederne sikre, at der ikke gives tilladelser m.v. der kan medføre en skade på bilag IV-arternes yngle- og rasteområde. Med undtagelse af arten løgfrø raster, yngler og vokser bilag IV-arterne sjældent på alm. agerjord, men de kan raste og yngle i småbiotoper i landskabet f.eks. vandhuller, stendiger, hule træer og lign. En lang række af disse småbiotoper f.eks. søerne er ofte omfattet af anden lovgivning. En aktuel eller potentiel forekomst reguleres derfor evt. med en skærpet praksis i forhold til disse områders beskyttelse. Løgfrøen er ikke fundet i hverken projekt- eller nærområdet jf. Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV, Faglig rapport fra DMU nr. 635, 2007 eller http://www.fugleognatur.dk/. 8 / 8
En række arter er endvidere omfattet af artsfredning efter dansk lovgivning jf. Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter mv., indfangning af og handel med vildt og pleje af tilskadekommet vildt, uden samtidigt at være omfattet af bilag IV. Arter alene omfattet af dansk lovgivning må normalt heller ikke slås ihjel, indfanges eller indsamles. Beskyttelsen omfatter kun i begrænset omfang arternes levesteder og arter, der ikke kan flygte/migrere bort, forekommer normalt ikke på alm. agerjord. Der er ikke registeret artsfund i naturdatabasen i nærområdet (Bilag, figur 1).. http://www.naturdata.dk/search.aspx http://kort.arealinfo.dk/ Projektet anlægges ikke i beskyttet natur og det vurderes at projektet ikke medfører væsentlige ændringer af tilstande på de nærliggende naturarealer. Projektet medfører fældning af to levende hegn. De to hegn er relativ unge og rummer ikke ældre hule træer eller større redetræer, som kan være levested for bilag IV-arter m.v. RealDania er blevet ansøgt, om Videbæk Biogas A/S, kan komme med i et pilotprojekt vedr. arkitektur og landskab i forbindelse med biogasanlæg. Der vil i forbindelse med etablering af anlægget, blive etableret beplantninger på de arealer der tilhøre Videbæk Biogas A/S. Beplantningen vil blive planlagt, så naturkvalitet og biodiversiteten øges. Derudover vil det blive overvejet om overfladvandet, kan anvendes til at øge biodiversiteten, ved at etablere vandbassiner eller lignende som vandet kan ledes i gennem før det ledes til faskinerne. Landskabet omkring projektområdet rummer i øvrigt adskillige levende hegn og mindre bevoksede arealer, hvorfor den økologiske funktion af et potentielt yngle eller rasteområde ikke forstyrres. Det vurderes derfor at projektet ikke er i strid med beskyttelsen af bilag IV-arter eller andre fredede arter. Beskyttelseslinjer En række landskabselementer i Danmark er tillagt bygge- og beskyttelseslinjer. bygge- og beskyttelseslinjer skal sikre, at de nærmeste omgivelser ved kysterne, søer og åer samt omkring fortidsminder, skove og kirker friholdes for bebyggelse eller andre væsentlige landskabelige indgreb. Bestemmelserne følger af naturbeskyttelsesloven eller museumsloven. Projektet ligger indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen til en gravhøj nord for projektområdet. Fortidsmindebeskyttelseslinjen følger af naturbeskyttelseslovens 18: Der må ikke foretages ændring i tilstanden af arealet inden for 100 m fra fortidsminder, der er beskyttet efter bestemmelserne i museumsloven. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende. 9 / 9
I forbindelse med projektet foretages mindre terrænreguleringer på maksimalt ca. 26 m indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen syd for den anlagte grusvej til ejendommene Skjernvejen 57-59. Der bebygges ikke på arealet inden for beskyttelseslinjen men området befæstes. Området nord for grusvejen, hvor fortidsmindet ligger berøres ikke. Såfremt kommunen vurderer at indgrebet har betydning for beskyttelsen anmodes kommunen om den nødvendige dispensation. I projektområdet forekommer i øvrigt ingen beskyttelseslinjer eller beskyttede jord- og stendiger, der kan have betydning for projektets udførsel (Bilag, figur 2). Kommunale udpegninger Kommuneplanen for Rinkøbing-Skjern kommune beskriver kommunens overordnede mål for udvikling og arealanvendelse i kommunen, samt retningslinjer for arealanvendelsen. Kommuneplanen rummer således retningslinjer for administrationen i kommunen. Mål for arealanvendelsen i kommune er eftersøgt via kommunens digitale kortværk for Ringkøbing- Skjern Kommunes kommuneplan 2009 2029 (Bilag)http://rksk.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx Projektområdet er beliggende i kanten af et område udpeget som Bevaringsværdige landskaber. Der er ikke en konkret retningslinjer for bevaringsværdige landskaber ligesom at beskyttelseshensynene for det specifikke område ikke er beskrevet, men I kommuneplanene er målene for de landskabelige værdier beskrevet ved: Det er Byrådets mål: At landskabelige værdier beskyttes og bevares. Retningslinjer 1. I landskabsområder (se kort) tillægges landskabelige værdier særlig stor vægt. Ønsker om etablering af byggeri og tekniske anlæg samt ændringer af arealanvendelse, der kan forringe landskabets karakter, skal vurderes med udgangspunkt i landskabets særkende. Det betyder, at: der gives kun dispensation/tilladelse til tilstandsændringer, der ikke skader de landskabelige karaktertræk. ådale, enge og hedearealer holdes lysåbne gennem pleje og/eller afgræsning. Landskabet blev besigtiget d. 19-10-2011. Landskabet rummer en gammel ådal. Der findes ikke længere et åbent vandførende vandløb i hele dalen men der er forsat en række mindre rester af naturarealet omkring de nedre fugtige dele af dalen. Ligesom at dalen forsat er landskabeligt velbevaret. Projektområdet anlægges nord for dalen på landbrugsjord med en række læhegn. Projektområdet berører ikke dalen og heller ikke umiddelbart den nordlige kant af ådalen, hvor et læhegn understreger landskabet og slører landskab og bebyggelse nord for dalen. Terrænet nord for dalen er kuperet, hvilket yderligere vil sløre biogasanlægget. 10 / 10
Projektet vurderes ikke at være i strid med de landskabelige udpegninger:::afventer kommunalt svar om udpegningens egentlige formål Projektområdet er ifølge kortværket udpeget til værdifuldt landbrugsområde. Terminologien kan ikke genfindes i kommuneplanteksten og det antages at der er sammenfald med termen Værdifulde Jordbrugsområder. Af kommuneplanens retningslinjer fremgår det: 3. Værdifulde jordbrugsområder er dyrkningssikre områder, der ikke er udlagt til andre formål. Inden for værdifulde jordbrugsområder skal der vises særlig tilbageholdenhed med at inddrage arealerne til ikke jordbrugsmæssige formål, og generne for jordbrugserhvervene skal begrænses mest muligt. Projektet medfører inddragelse af agerjord, som ikke længere kan anvendes direkte til jordbrugsdrift. Projektet er imidlertid til stor gavn for jordbrugserhvervet, idet der skabes miljømæssige fordelagtige afsætnings og forarbejdningsmæssige løsninger for anvendelsen af husdyrgødning. Projektet vurderes således ikke i strid med udpegningens egentlige formål. Syd for projektområder er beliggende en række mindre 3 arealer som er C-målsat i kommuneplanen. Af mål og retningslinjer i kommuneplanen fremgår det bl.a.: 2. Lovgivning og støttemuligheder administreres, så det sikres, at målsætningerne kan opfyldes. Det betyder for de målsatte områder, at: C målsætning der gives kun i særlige tilfælde tilladelse til tilstandsændringer, som ikke understøtter naturgrundlaget. lysåbne naturarealer søges sikret imod tilgroning. 3. For A, B og C-målsatte naturområder søges forøgelser af næringsstofbelastningen minimeret. De omfattede arealer påvirkes ikke af projektet jf. afsnit om Naturbeskyttelseslovens 3 og projektet er således heller ikke i strid med målsætningerne for naturen. Fredninger og fortidsminder: Der er ingen fredninger eller kortlagte arkæologiske fund eller fortidsminder i projektområdet. http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/kort/ Drikkevand/Grundvand Der ligger ingen kildepladser til drikkevandsindvinding indenfor 300 meter fra den planlagte placering af anlægget Områder med særlig drikkevandsinteresse har højeste prioritet for drikkevand, og det er indenfor disse områder, at særlig følsomme områder udpeges. 11 / 11
De nitratfølsomme indvindingsområder er udpeget indenfor Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og i oplande til almene vandværker beliggende udenfor OSD, hvor den naturlige beskyttelse er lille. Det fremgår af den nuværende udpegning på Miljøportalen, at den planlagte placering af anlægget ligger i Områder med særlig drikkevandsinteresser, men også i Nitratfølsomme indvindingsområder. Kortene opdateres løbende, som resultat af den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning. Naturstyrelsen er i gang med at foretage grundvandskortlægningen af området. I figur 6 ses et kortudsnit over projektområdet, hvor resultatet af den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning er vist. Kortet viser OSD (venstre for rød streg) og NFI (stribet) som de vil se ud når kortlægningen af området offentliggøres ved udgangen af 2011. Som det ses ligger den planlagte placering lige præcis inden for OSD området, men den ligger udenfor Nitratfølsomme indvindingsområder. Kortlægningen har vist, at lerlaget over det primære magasin generelt tykt i området (typisk 30-40 m), men der findes mindre områder hvor lerlaget er tyndt. Et sådant område er det areal, som er udpeget til NFI, hvor lertykkelsen er under 15 m. Strømningsretningen i det primære grundvandsmagasin (som OSD og NFI er udpeget i forhold til) er ca. fra vest mod øst ud af området og væk fra det udpegede NFI område. Det tykke lerlag på 30 40 meter, hvor anlægget planlægges placeret yder sammen med strømretningen væk fra NFI området og ud af OSD området, beskyttelse mod, at forurenende stoffer potentielt vil kunne ende i grundvandsmagasinet. En alternativ placering ved industriområdet ved Trøstrupvej er delvist omfattet af NFI. Risikoen for påvirkning af grundvandsmagasinet og drikkevand, vil alt andet lige være være større end den valgte placering. 12 / 12
Figur 6 Kortet viser OSD (rød streg) og NFI (Stribet), som de vil se ud når kortlægningen af området bliver offentliggjort ved udgangen af 2011 13 / 13