Næringsrigdom Et bidrag til kostkvaliteten i Europa Med deres omfattende indhold af næringsstoffer er det ikke overraskende, at mælk og mejeriprodukter bidrager afgørende til den ernæringsmæssige kvalitet af kosten i Europa. I mange lande er mejeriprodukter den primære leverandør af calcium og bidrager afgørende til indtaget af andre næringsstoffer som protein, riboflavin, vitamin B 12, fosfor, vitamin A, jod, zink og kalium. Mælk og mejeriprodukter er den primære kilde til calcium i europæisk kost og bidrager med mellem 40 % og 70 % af calciumindtaget. Mejeriprodukter leverer også et afgørende bidrag til indtaget af riboflavin, vitamin B 12 og jod og i mange tilfælde indtages betydelige mængder af højkvalitetsprotein, fosfor, zink og kalium via mejeriprodukter. I nogle lande og aldersgrupper bidrager mælk og mejeriprodukter også væsentligt til indtagelsen af selen, magnesium, vitamin A, niacin, folat og vitamin D. Calcium 1 < Vitamin B12
Mejeriprodukters bidrag (%) til indtag af næringsstoffer hos voksne i otte europæiske lande Næringsstoffer Østrig Belgien Danmark Frankrig Irland Holland Norge UK UK 18-65 15+ Total population 18+ 18-64 31-50 51-69 18-70 Protein - 18 27 17 13 23 24 22 13 Calcium 53 54 60 46 39 58 62 67 36 Fosfor - - 37 22-32 34-22 Kalium - - 18 10 12 16 15 17 11 Jod - - 37 30-16 16-33 Zink - - 25 20-24 25 30 15 Selen - - 19 9-14 14-6 Magnesium - - 16 10-14 15 14 10 Vitamin A - - 13 10-21 20-14 Vitamin B 2 - - 45 28 29 42 42 37 28 Vitamin B 6 - - 14 - - 12 12 11 8 Vitamin B 12 - - 37 14 35 40 40 25 33 Folat - - 16 14 11 12 12 12 7 Niacin - - 19 - - - - - 7 Vitamin D - - 12 12 9 6 6 16 5 Fedt i alt 14 14 19 17 12 18 20 26 13 Mættet fedt 23-30 25 19 31 33 42 22 Kalorier - 11 15 12 9 14 16 18 9 Vitamin B5 Vitamin B12 På side 40 finder du oplysninger om kilderne til kostdata for de enkelte lande. De viste værdier er tilgængelige data fra de specifikke undersøgelser, vi refererer til. 19-64 Potassium Vitamin B2 rotein Den totale mængde mejeriprodukter, der er indtaget og det relative bidrag fra mælk og øvrige mejeriprodukter, varierer fra land til land, og det påvirker det ernæringsmæssige bidrag. F.eks. er ost en vigtigere kilde til næringsstofindtag i Frankrig og Belgien end i Storbritannien og Irland, hvor mælk bidrager forholdsmæssigt mere. Typen og mængden af konsumerede mejeriprodukter varierer også i forhold til alder det gælder derfor også bidraget af næringsstoffer. Calcium Generelt bidrager mælk forholdsmæssigt mere til små børns kost end til voksnes 2,3. > 2
Nogle af de næringsstoffer, mejeriprodukter bidrager med, kan ikke umiddelbart erstattes af andre fødevarer uden at nedsætte den samlede ernæringsmæssige kvalitet af kosten. Hvis man fjerner mejeriprodukter fra kosten og i stedet anvender ikke-mejeribaserede substitutter til at erstatte calcium, vil det resultere i en lavere mængde af en række næringsstoffer, bl.a. protein, fosfor, riboflavin, zink og vitamin B 124. Utilstrækkeligt indtag af bestemte næringsstoffer i den europæiske kost skyldes i nogen grad et lavt forbrug af mejeriprodukter. En nylig undersøgelse har givet ny information om indtaget af mikronæringsstoffer i Europa. Den viser, at Potassium i visse lande, herunder Frankrig, Storbritannien og i mindre grad Danmark, er indtaget af visse mikronæringsstoffer utilstrækkeligt, især blandt teenagere og yngre kvinder 5. Det drejer sig bl.a. om calcium, jern, kalium, jod, magnesium, selen, zink og riboflavin. Også blandt personer over 60 fandt man et lavt indtag af magnesium, kalium og selen. Bortset fra jern findes alle disse næringsstoffer i mejeriprodukter, og det utilstrækkelige indtag skyldes sandsynligvis i et vist omfang det lave indtag af mejeriprodukter. I mange lande er der en tendens til et faldende forbrug af mælk i teenageene, især blandt piger, med tilhørende negative konsekvenser for indtaget af «mejeribaserede» næringsstoffer 6. Det brede sortiment af mælk og mejeriprodukter kan tilpasses forskellige kostbehov. Mennesker, der har et lavt Protein Phosphorus energibehov eller begrænser deres energiindtag for at tabe sig, har stadig behov for tilstrækkelige mængder af de proteiner, vitaminer og mineraler, som fedtfattige mejeriprodukter kan give. Andre, f.eks. små børn og skrøbelige ældre, kan, udover Vitamin B2 næringsstoffer, have behov for at sikre at de f deres energibehov dækket selv om appetitten er lille, og her er sødmælk og sødmælksbaserede mejeriprodukter mest velegnede. Vitamin B12 Vitamin B5 Calcium 3 <
Referencer 2. Vissers PA et al. Contribution of dairy products to micronutrient intake in The Netherlands. J Am Coll Nutr. 2011; 30(5 Suppl 1): 415S-421S. 3. Coudray B. Contribution of dairy products to micronutrient intake in France. J Am Coll Nutr. 2011; 30(5 Suppl 1): 410S-414S. 4. Fulgoni VL 3rd et al. Nutrients from dairy foods are difficult to replace in diets of Americans: food pattern modeling and an analyses of the National Health and Nutrition Examination Survey 2003-2006. Nutr Res. 2011; 31: 759-765. 5. Mensink GB et al. Mapping low intake of micronutrients across Europe. Br J Nutr. 2013; 110: 755 773. 6. Gregory J et al. The National Diet and Nutrition Survey: Young People aged 4 to 18 years, Volume 1: Report of the Diet and Nutrition Survey. London: TSO, 2000. Kilder til indtag af mejeriprodukter Østrig: Austrian Nutrition Report 2008 Elmadfa I, Freisling H, Nowak V, Hofstädter D et al. Wien, marts 2009 Figurer refererer til voksne på 18-65. Belgien: Food Consumption Survey, Belgien 2004 Cox B, Debacker N, De Vriese S, Drieskens S, Huybrechts I, Moreau M, Temme L, Van Oyen H. Food Consumption Survey Interactive Analysis (NUTRIA). Unit of Epidemiology, Scientific Institute of Public Health, Bruxelles, Belgien https://www.wiv-isp. be/nutria/figurer refererer til en befolkningsgruppe på 15 og derover. Samlede mejeriprodukter = ost, mælk, yoghurt, mælkedesserter, mælkedrikke, friskost, mælke- og flødeprodukter til kaffe, fløde, toppings. Danmark: Danskernes kostvaner 2003-2008 Hovedresultater: DTU Fødevareinstituttet.København 2010 Figurer refererer til den samlede befolkning og ikke kun voksne. Frankrig: CCAF 2010 (French eating behaviours and consumption Survey 2010), CREDOC. Figurer refererer til procentuelle bidrag fra fødevaregruppen «mælk, yoghurt, hytteost, ost og mælkedesserter» for franske voksne på 18 og derover. Irland: National Adult Nutrition Survey 2008-2010 Irish Universities Nutrition Alliance. Report on the Contribution of Dairy Foods to the Nutritional Quality of the Irish Adult Diet Commissioned by the National Dairy Council through Funds Awarded from the Dairy Research Trust Co-operative Society Ltd, 2012. Analysis based on National Adult Nutrition Survey (NANS). Figurer refererer til procentuelle bidrag fra fødevaregruppen «mælk, yoghurt og ost» for irske voksne på 18-64. Holland: Dutch National Food Consumption Survey 2007-2010 Diets of children and adults aged 7 to 69 years, National Institute for Public Health and the Environment 2011. Rapport nummer 350050006/2011. Report: Dairy Consumption in the Netherlands. Resultater af Dutch National Food Consumption Survey 2007-2010. Rapport skrevet af dr. Diewertje Sluik og prof. dr. Edith Feskens, juli 2013 (rapporten er på hollandsk). Norge: National diet surveys of adults from 2010 (Norkost3). Undersøgelse foretaget af Department of Nutrition, University of Oslo, the Directorate of Health og Norwegian Food Safety Authority. Figurer refererer til procentuelle bidrag fra mælk-, yoghurt-, oste-, smør- og flødeprodukter for befolkningsgruppen 18-70 i forhold til indtag af næringsstoffer. > 4
UK: National Diet and Nutrition Survey 2008/2009 2011/12 National Diet and Nutrition Survey. Resultater fra År 1-4 (kombineret) i Rolling Programme (2008/2009-2011/12). A survey carried out on behalf of Public Health England and the Food Standards Agency, 2014 Figurer refererer til procentuelle bidrag fra fødevaregruppen «mælk, yoghurt og ost» for engelske voksne på 19-64. Fotos: Fotolia N. Bergerot / Cniel Studio B / Cniel T. Lacoste / Qualipige / Cniel < 5
www.milknutritiousbynature.eu Juli 2014 ref 2313