Stiftsbladet. Aktuel information om Helsingør Stift. 3 Ikke alt er lige godt. 6 Kirken på nettet. 10 Et sted at være

14. årgang nr. 4 december 2009 januar februar 2010 Aktuel information om Helsingør Stift Stiftsbladet 3 Ikke alt er lige godt 6 Kirken på nettet 10 Et sted at være

Nyansættelser Marianne Telling, Skovshoved Sogn Signe Ahlburg Kamstrup, Gammel Holte Sogn og Søllerød Sogn Kenneth Siedentopf Knigge, Stenløse-Veksø Pastorat Maria Rosted Danielsen, Taastrup Nykirke Sogn Morten Lydiksen Wassmer, Skovlunde Sogn Rebecca Rudd Kirken i det offentlige rum Men hvad så når kirken ligefrem går ind og blander sig i byens liv? I Sengeløse fik kirken sat en hjertesag på dagsordenen i byrådet. Et samarbejde mellem kommunen og kirkens frivillige blev sat i sving. Læs om hvorfor på side 10. Helsingør Stift og et egnsteater blev enige om at samarbejde om at få 2000 konfirmander i teateret. Teate- Der bliver talt meget om forholdet mellem folkekirken og det omgivende samfund. Men hvorfor dette fokus på forskellen? For kirken står jo midt i samfundet, som den står midt i byen. Den er en integreret del af byens liv, af folks liv. Kan man skille det ene fra det andet? ret lod præster sætte et præg på forestillingen. Man kan meget hvis man vil. Se billederne side 11. Mange vil faktisk gerne samarbejde med den lokale kirke. For den kan noget ingen andre i byen kan. Den kan samle trådene, fra fødsel til død, fra høj til lav, fra glæde til sorg. Og det helt uden forkromede handlingsplaner og profitmaksimering på tapetet. Den slags er vi ganske vist ved at lære. Julie Rebel slår et slag for besindelse på de indre rækker, inden folkekirken ender som endnu et storcenter eller en storkoncern, med eget logo og topledelse efter de nyeste trends. Læs hendes indlæg side 12. Logoer og nye vinde blæser især på nettet, og også her må kirken jo være med. Læs artiklen om hjemmesider og få gode råd til hvordan man kommer i gang. Se side 6. God fornøjelse med vinterens stiftsblad! / Redaktøren Fratrådte Maria Baastrup Jørgensen, Gentofte sogn Claus Brøndum-Steen, Pederstrup Sogn Forsidebillede: Fotograf: Sacha Hegner (Taastrup Teater) 2 Efteruddannelse for præster i Helsingør stift, 24. 25. marts 2010 Et mediecirkus med præster i arenaen Nogle præster gør sig godt i medierne, mens andre nemt kommer i klemme Teolog og journalist Sørine Gotfredsen påstår i en klumme, at præsten foragter journalisten. Og at denne foragt dels skyldes en manglende indsigt i journalistens arbejde, og dels dækker over en frygt for at blive misforstået. Én ting er sikkert: der er ingen fælles dagsorden. Journalisten vil sælge aviser, præsten vil forkynde og forkyndelse sælger ikke godt. Det gjorde det hverken på Jesu tid eller nu. Omvendt skriver redaktør Morten Højsgaard i Kristelig dagblad, at folk forventer, at præsten og kirkens folk har en mening om de etiske og politiske spørgsmål, der optager medierne og befolkningen. Præster bliver midtpunkter i politiske opgør»det er grundlæggende politiske og etiske emner, som optager brede dele af befolkningen. Derfor kommer præsterne ikke som politikere, men som let afkodelige politiske symboler på forsiden igen og igen i denne tid.«morten Thomsen Højsgaard, Kristelig Dagblad 21. okt. 2009 Journalisten Pernille Stensgaard antændte Grosbøllaffæren i maj 2003. Den historie ramte formiddagsaviserne hen over agurketiden, og fyldte læserbrevsspalterne i flere år. Hvad præster mener og tror er åbenbart godt stof, der sælger. Men hvordan sætter kirken selv dagsordenen i medierne? Kan det overhovedet lade sig gøre, og hvorfor skulle vi gøre det? Vi har inviteret et par af nævnte journalister, samt en række andre dygtige folk til at lære os at navigere i den verden, der også er vores: den offentlige arena. Program samt oplysninger om tid, sted og tilmelding vil blive sendt ud via km.mail til alle præster. Mediekonsulent Rebecca Rudd og teologisk konsulent Jørgen Demant

Ikke alt er lige godt Af biskop Lise-Lotte Rebel Religionens tid For nogle få årtier siden var det en udbredt opfattelse, at religionens tid var ved at være forbi. Jo mere oplyste og veluddannede vi blev, jo mere naturvidenskaben ville kunne forklare, jo mindre brug ville der blive for at tro på Gud. Mente man. I de senere år har vinden vendt. Profetien om religionens død er i dag stort set afblæst. Uanset hvor megen videnskab og teknik, der kommer til, så tyder intet på, at mennesker skulle være hørt op med at tro på Gud. Religionen er kommet for at blive. Samtidig er det dog tydeligt, at gudstroen former sig forskelligt. Ikke al religion er det samme, ikke al religion er lige god. Det er nødvendigt at sige, selv om nogen måske ikke synes, det lyder pænt. Ateisme Udefra set kan det tage sig ud, som al religion mere eller mindre er det samme. Sådan vil f.eks. den nye aggressive ateisme gerne se på det. Den melder sig stærkt på banen i kølvandet på, at religion er blevet en del af det offentlige liv. Den nye Der er forskel på kristendom og nyreligiøsitet ateisme kritiserer al religion blot fordi det er religion. Her er ingen smålig skelnen. Fadervor er overgreb mod sagesløse skolebørn, hævder man, og må afskaffes. Helligdagene, foreslår man, skal have andre, neutrale navne, som ikke henviser til kristendommen for al religion er skadelig. Ofte møder vi et begreb om religion, som forsøger at hænge det hele under samme paraply. Og med en sådan opfattelse er der vel ikke noget at sige til, at det kan være vanskeligt for folk at kende forskel på religionerne og de religiøse traditioner. Der er forskel Men jeg mener, vi er kommet til et punkt, hvor det er på tide at gøre op med den forestilling. Der er ganske enkelt forskel. Der er forskel på kristendom og nyreligiøsitet. Der er forskel på kristendom og Asatro. Der er forskel på kristendom og Islam. Det er ikke alt sammen det samme. Det er ikke blot forgreninger af en og samme religiøse virkelighed. Det er på tide at få sagt det helt tydeligt og umisforståeligt. Gudsbilleder Kristendommen taler om Gud på en anderledes måde, end al anden religion gør. For kristendommen taler om den Gud, som selv kom til verden, for at bære verdens synd og fald. En Gud, som af kærlighed selv stiller sig på den fortabtes plads og lader sig ramme. Derfor er kristendommens gudsbillede et billede, som skænker frihed og glæde til mennesker. Det er et billede af Gud, som gør os frie til at leve det daglige liv med dets udfordringer også de udfordringer, som stilles af den politiske situation. Kristendommen rejser os op som frie mennesker, der må tage ansvar for vort liv og vore handlinger. Her kan ingen gemme sig under hverken Pers eller Pouls eller for den sags skyld: Kirkens mening. Her kaldes vi til ansvar som mennesker. Derfor er der heller ikke noget underligt i, at kristne mennesker kan være af forskellig politisk over- Her kan ingen gemme sig under hverken Pers eller Pouls eller for den sags skyld: Kirkens mening bevisning og stemme på forskellige politiske partier. Men i kirken er vi fælles om at være under ordet, vi er sammen under dommen, og vi er sammen under nåden. Det politiske liv, derimod, udspiller sig på et helt andet plan, hvor vi hver især kæmper for vore tanker og ideer. Folkekirkeordningen værner om den frihed, som udspringer af denne skelnen. Folkekirken er med til at opretholde balancen mellem det politiske liv og det kristne engagement. Til forskel herfra vil en kirke, der stræber efter politisk indflydelse, ikke mere kunne samle os om tiltalen fra Guds ord på tværs af alle menneskelige skillelinjer. 3

må forskelle 4 Rigtig mange unge rejser til et tredjeverdensland med missionsorganisationerne. Eva og Jonas Fibiger Diemer har været i Tamil Nadu i Sydindien som volontører et halvt år med Danmission. Eva som jordemoder ved et sundheds- og udviklingsprojekt blandt stammefolk og Jonas dels som udvikler af gadeteater i samme sundhedsprojekt og dels som musikunderviser ved et skoleprojekt. Her fortæller de om deres ophold, og hvorfor man som ung rejser ud på denne måde Det er først i februar. Vi sidder til det første møde på vores nye arbejdsplads: Et hospital i Kalrayan bjergene i Sydindien. Præsten, der er øverste leder af projektet, præsenterer hospitalets medarbejdere: en sygeplejerske, en farmaceut, en laborant, en chauffør og en havemand. Han slutter af med at fortælle, at lægen desværre stoppede i projektet i fredags, da han skulle giftes, og han kommer ikke tilbage. Eva bliver derfor indsat som ny daglig leder af hospitalet, indtil vi får ansat en ny læge. Velkommen til et nyt sted, en ny kultur, et nyt sprog og en ny dagligdag! Vi startede optimistisk med at tage billeder af hele hospitalet det kunne jo være sjovt at have før- og efterbilleder. Iflg. projektbeskrivelsen skulle hospitalet nemlig renoveres i projektets startfase, og da projektet allerede var halvandet år henne, måtte det snart ske. En god portion startoptimisme. Men det viste sig snart, at vores opgaver blev temmelig anderledes, end vi havde forestillet os. At være hospitalsbestyrere et så fremmed sted blev snart en meget stor mundfuld, og vi måtte begge bruge det meste af vores tid på hospitalet for at få projektet til at køre videre. Eva kom aldrig til at agere fødselshjælper, og Jonas måtte drosle ned på musikundervisningen på skolerne for at hjælpe Eva med at organisere, lede, få ansat nyt personale, holde møder og ikke mindst få dagligdagen til at fungere på det lille hospital. Da der ikke længere var en læge, faldt patientantallet hurtigt. Så fik vi opprioriteret mobilklinikken, og snart kørte den lille bus med sygeplejerske, farmaceut og medicin ud til de afsides liggende landsbyer både morgen og aften. Det var svært at tiltrække fødende til hospitalet, dels fordi vi ikke fandt faciliteterne gode nok, men også fordi kvinderne traditionelt føder hjemme hos deres mor. Eva gik derfor i gang med at interviewe gravide kvinder for at kortlægge fødselstraditionerne blandt stammefolkene. Jonas kæmpede med renovationen af sygehuset, prøvede at få samarbejdet mellem projektets forskellige partnere til at fungere og trænede gadeteater-truppen. Som volontør rejser man ud i stedet for at tage ud og rejse. Man rejser ud til et konkret stykke arbejde for at gøre en forskel og for at lære om andre kulturer og traditioner. Man lærer også noget om sig selv, både fagligt og personligt. Man prøver, hvordan det er at være fremmed, hvordan det er ikke at forstå både kulturelle elementer og sprog. Man er en outsider, men ofte en ganske interessant outsider iflg. de lokale, man er i blandt. Store dele af diakonien er i Danmark overtaget af staten. I mange andre lande er kirken stadig en nødvendig og ganske afgørende aktør indenfor socialt arbejde, sundhed og uddannelse. Halvanden uge før vi rejste, kom der endelig en ny læge. Og renoveringen gik i gang et par uger efter vi kom hjem. Før- og efterbillederne ser umiddelbart ens ud. Men de er ikke ens, hverken for det lille sygehus i Kalrayan bjergene eller for os. Projektet i Kalrayan bjergene ledes af Arcot Lutheran Church (ALC) og er et udviklingsprojekt, der støttes af DANIDA.

Sakrale prædikener Jesu ankomst til Jerusalem bliver sammenlignet med hans fødsel. Han kommer gennem porten, som han kom gennem Marias skød. Jo, Svend Bjerg, han kan sine billeder, og jeg læser lige et afsnit til, og eet til. 56 små tekster. Korte, præcise og knyttet til et stykke fra biblen. Og ja, det ER en prædikensamling, og den begynder med 1. søndag i advent og ender anden pinsedag. Så præster kan godt læse med. Men jeg vil først og fremmest anbefale bogen til kirkegængeren, eller sofagængeren. Begynd din søndag med 2-3 sider af Svends univers, og du vil opdage, at du får meget mere med end det. Ord og billeder, der bliver hængende; en velkendt evangeliefortælling, der pludselig folder sig ud og træder i karakter lige midt i din formiddag. Ordet der bliver kød. Svend Bjerg er ikke bange for at sige tingene lige ud. Her er ingen uld i mund. Og indimellem skal man lige læse teksten igen. Skrev han virkelig det? Ja, det gjorde han. Under overskrifter som: Du skal af-elske din mirakeltro, Ramaskriget og Jesus lever! får vi fortalt liv og evangelium sammen. Vi får fortalt, at enhver lidelse er til bære, bare den kommer ind i en historie. At der var så meget liv i Jesus, at han var ved at sprænges, og at renfærdig ateisme er at foretrække frem for hyklerisk mirakeltro. Fortællingerne er sprængfarlige, for her er prædikener, der for enhver pris vil hykleriet til livs. Så vov pelsen. Svend Bjerg: Sakrale prædikener, Anis 2009 Se også: Svend Bjerg: Profane prædikener, Anis 2008. I anden række Titlen henviser til 2. tekstrække, den række af tekster der læses op hvert andet år til højmessen, og som der prædikes over hver søndag landet over. Introduktionen til I anden række er en tiltrængt gennemgang af 2. tekstrækkes tilblivelseshistorie. Her serveres en god omgang kirkehistorie, og lægfolk kan med glæde læse med. Til gengæld er selve prædikenvejledningerne netop vejledninger til dem, der skal holde en prædiken. Vejledningerne er blevet til under samtale og udveksling af tanker og ideer blandt en gruppe engagerede mennesker, og det fornemmer man tydeligt. Som læser sidder man med ved bordet, - man bliver talt med. Netop talt og ikke snakket for hver enkelt vejledning er velstruktureret. Der er en rigdom af litterære henvisninger, poesi og billeder, som man kan øse af i ens eget arbejde med prædikenen. Man får mange gode bud på, hvordan prædikenen kunne gribes an den pågældende søndag, og selvfølgelig ved hver eneste søndag et solidt salmevalg, der stemmer overens med de bolde, der er i luften. 2 præster fra stiftet, Peter Nejsum og Jørgen Demant, har i samarbejde med Ulla Morre Bidstrup lektor på pastoralseminariet i Århus, og Leise Christensen, lektor på TPC, Løgumkloster, redigeret disse prædikenvejledninger, hvor en arbejdsgruppe på i alt 15 præster har medvirket. Kunne præsten tildele sig selv et lille julegratiale, så ville denne bog være et godt bud. I anden række - Prædikenvejledninger til anden tekstrække Redigeret af Ulla Morre Bidstrup, Leise Christensen, Jørgen Demant, Peter Nejsum Aros Forlag I ANDEN RÆK K E PRÆDIKENVEJLEDNINGER TIL ANDEN TEKSTRÆKKE AROS FORLAG 5

Kirkens nye hjemmeside hvad 6 Stort set alle kirker og sogne har efterhånden deres egen hjemmeside. Men med tiden ønsker mange også at forny siderne, eller at begynde helt forfra. Og så melder spørgsmålene sig: hvem skal redigere siden, hvad skal der være på den og hvilket firma skal levere siden? Ja, hvordan gør man, når en ny side skal sættes op? Jeg vil her beskrive nogle begreber og nyttige retningslinjer, som kan være gode at kende for dem, der skal tage de endelige beslutninger. Udbydere af hjemmesider: Der findes et utal af firmaer der udbyder hjemmesider, og ofte varierer prisen og kvaliteten af produktet meget. Det er med andre ord en jungle. BILLEDER: Husk at tage billeder ved alle givne lejligheder. Så kan næste års høstgudstjeneste annonceres med et flot billede af sidste års flotte æble- og kornbugnende alter. Udgiften til en ny hjemmeside kan spænde fra 10.000,- til 100.000,- kr., og dertil skal lægges årlige udgifter til hosting (hvilken server siden skal ligge på), support (telefonisk hjælp) og teknisk vedligehold (opdatering af sidens driftssikkerhed). Når man vælger udbyder, skal det også overvejes, hvem der skal opdatere siden, dvs. lægge tekst og billeder ud løbende. Vælger man en løsning, der kræver at hjemmesidefirmaet også skal opdatere, kan det nemt blive meget dyrt i det lange løb. Der findes mange forskellige hjemmesidesystemer, men grundlæggende for dem alle er, at de skrives i html og CSS-koder. En side lavet fra grunden af i html, giver stor designmæssig frihed, men vil være et meget tidskrævende projekt. Samtidig vil opdateringen kunne kræve kendskab til html-sproget. En hjemmeside lavet i et CMS (Content Management System eller WCM ) har den fordel at kunne redigeres fra en hvilken som helst computer, med adgang til internettet. Samt at det kan betjenes af enhver efter kun kort oplæring. Dog er sidens muligheder begrænset af det oprindelige design, leveret af firmaet. Den billigste løsning er altså at købe en side, der har et standard design. Man har her mulighed for at præge siden ved hjælp af billeder og tekster, nogle gange farver. En række firmaer har slået sig på sognehjemmesider, og nogle er mere eller mindre tilknyttet folkekirken, men der er ingen»autoriseret«kirkelig leverandør af hjemmesider. www.folkekirken.dk laves i Typo3, et såkaldt open software, altså gratis CMS system, af firmaet DKM (Danmarks kirkelige Mediecenter). På trods af navnet er her tale om et privat firma, der dog historisk set har tætte forbindelser med forskellige kirkelige organisationer. www.km.dk er også lavet i Typo3 CMS, leveret af firmaet Nexus. Et privat foretagende uden særlige forbindelser til det kirkelige. www.sognepånettet.dk laves i Sitecore, et andet kendt CMS system, og leveres af Infocenteret i København. Dette center drives af Københavns stift, og er det nærmeste, man kommer på en ikkekommerciel folkekirkelig leverandør af hjemmesider. Der findes mange flere leverandører. De reklamerer i fagblade og kan findes på nettet. Finder man en tilfældig hjemmeside, man kan lide, kan man kontakte webmasteren og spørge, hvem der er leverandør af siden. Hvilken hjemmeside skal vi have? Der findes et utal af leverandører, der specialiserer sig i hjemmesider til kirker, og for at kunne manøvrere mellem disse, er det en god ide at gøre sig følgende klart: 1. Hvem skal redigere siden i det daglige? Her skal tidsforbruget og kompetencen, sættes i forhold til ambitionerne for siden. Det kræver et kendskab til Word og Windows, at vedligeholde et CMS-system, hvor grundlay- INFO: En webmaster bruger ofte meget tid på at opsøge information. Rådet kan aflaste webmasteren ved at»tænke«hjemmesiden med i alle udvalgsmøder og sørge for at sende alt relevant til webmasteren.

skal man vælge? Netto-modellen: Det nemmeste og billigste er at købe en færdigdesignet side i et CMS system. Den kan redigeres af alle, og kræver ikke særlige programmer eller andet at gå til. outet ligger færdigt fra leverandørens hånd. Efter 1-2 ugers koncentreret opbygning af sidens indhold, vil en løbende opdatering af kalenderpunkter, referater og andre informationer som minimum kræve 2-4 timers arbejde om ugen. Vil man mere med siden, ting der kræver fabrikation af tekster, artikler, billeder m.a.o. kreativitet og produktion koster det selvfølgelig også mere tid. Typisk er det sognemedhjælperen, kordegnen eller kirketjeneren, der bliver ansvarlig for kirkens hjemmeside. Vær opmærksom på at opgaven og timerne skal skrives ind i stillingsbeskrivelsen. Er det et rådsmedlem, der får opgaven, skal man være opmærksom på løbende at videregive al relevant information, så vedkommende ikke skal bruge tid på selv at opsøge den. 2. Hvor mange penge vil man bruge på siden? Alt efter hvor store ambitionerne er, og hvis ressourcerne (både de menneskelige og de økonomiske) er tilstede, kan alt jo lade sig gøre. Der kan laves hjemmesider med direkte transmission af højmessen, små film af minikonfir- HUSK AT:»Tiden går hurtigt nu om dage«og hvad der duede i går dur ikke nødvendigvis i morgen. En hjemmeside skal gerne skiftes ud hver 5 år, for ikke at virke helt ude af trit med tiden. mandløbet, download af salmeringetoner, og kirkegården kan lægges op som gyserlabyrintspil til Allehelgens. Der kan være chat med din præst, blogs og debatpanel, og nyhedstjenester og kalender over hele byens aktiviteter. Der er ingen grænser, men det koster alt sammen tid, penge og ikke mindst: engagement. En side, der lover mere end den kan holde, er en side man sjældent vender tilbage til. 3. Hvem er sidens modtagere? Formodentlig de mennesker der bor i sognet. Men er den også for andre? Hvilket billede vil kirken give af sig selv, og hvor indforstået skal tonen være? Nogle kirker bruger deres side til forkyndelse (bibelord, prædikener, klummer) andre mest som en opslagstavle (kalender, aktiviteter, gudstjenester). Det er vigtigt at gøre sig klart, hvad der er sidens primære funktion. Skal den erstatte kirkebladet og annoncer i dagspressen, eller supplere? Skal den aflaste kordegnens/præstens»svaren«på spørgsmål over mail og telefon? Så er jeres side en opslagstavle. Det betyder at opdateret, korrekt og let forståelig information skal prioriteres. Og være let at finde. Skal siden reklamere for den kristne tro og for folkekirkens arbejde? Skal siden indeholde fortællinger om, hvad I laver? Skal den præsentere jeres kirkes liv, historisk og nutidigt? Så er jeres side kirkens ansigt udadtil, og det betyder, at der skal lægges en del arbejde i at producere godt stof til siden. Priser En hjemmeside købt som en præ-designet CMS skabelon koster ml. 5.000-15.000,- kr. Udgifter fortsættes næste side Brugsen-modellen: Vil man have en side, der er helt specielt designet til netop jeres kirke, kan det stadig lade sig gøre i det brugervenlige CMS, men den vil koste mere at få leveret. Irma-modellen: Skal siden kunne en hel masse, der kræver kendskab til Plugins og multimedie håndtering, skal man nok regne med, at redigeringen ikke kan udføres af hvem som helst. Eller at firmaet løbende skal betales for at oploade»de spændende ting«. En timeløn for en web-tekniker ligger på omkring 1500,- kr. i timen. Delikatesse-modellen: Endelig kan man overlade hele opgaven til et firma, der teknisk og designmæssigt skaber siden fra grunden, og også opdaterer siden løbende. Det vil selvsagt blive en kostbar affære, men man kan dog modregne udgifter til support og webmasterens arbejdstimer. 7 Side 7

Kirkens nye hjemmeside fortsat BILLEDKUNST PÅ HJEMMESIDEN: for hosting, support og vedligehold: max. 5000,- årligt. En hjemmeside i CMS, men tilrettet kirkens særlige ønsker (farver, typer, rammer) kan koste ml. 15.000-50.000,- kr. Udgifter for hosting og teknisk opdatering: ca. 10.000,- kr. årligt, dertil lægges timeløn for support og tekniske ændringer. En hjemmeside specialdesignet til kirken, med særlige features (film, lyd, spil) der skal opdateres og redigeres af firmaet, kan koste alt mellem 50.000 og 150.000,- kr. Dertil skal lægges timeløn for redigering og opdatering. Vejledning Har rådet brug for råd og vejledning til at få afklaret nogle af disse spørgsmål, kan stiftets mediekonsulent kontaktes. Konsulenten kan evt. deltage i et møde med IT-udvalget, eller PR-udvalget og hjælpe med at få klarlagt forholdene mellem ambitioner, behov og ressourcer. Telefonisk rådgivning om enkelte spørgsmål er også en mulighed. / Rebecca Rudd Ønsker man at bruge moderne billedkunst på sin hjemmeside eller i sit kirkeblad, skal man huske at søge om tilladelse. Men det er nemmere, end man tror. Organisationen Copydan har 60.000 kunstnere i deres stald, så sandsynligheden for at de også repræsenterer den kunstner, I skal bruge, er stor. Man kontakter Copydan ved at ringe på 3544 1400 eller sende mail til billedkunst@billedkunst.dk Der kan forventes hurtigt svar. Det koster 148,- kr. at bruge en kunstners billede på nettet i en måned. Ønsker man f.eks. at bruge et billede af Arne Haugen Sørensen på kirkens hjemmeside som en fast illustration, koster det således kirken 1776,- kr. om året. Vælger man at bruge flere forskellige kunstneres billeder eller flere af den samme kunstner, koster det kun 194,- pr. måned for op til 10 værker. Der afregnes en gang om året. 10 kunstværker til brug på nettet, koster altså i alt 2328,- kr. om året. Eftersom der er tale om religiøs anvendelse skal kunstneren give sin tilladelse, og det kan tage tid, hvis der er tale om flere, men det sørger Copydan for. På siden www.copydan.dk er en liste over kunstnerne, samt kontaktoplysninger, priser og alt hvad man behøver at vide. Har kunstneren været død i mere end 70 år, kan man bruge billedet uden at betale for det. Og altså uden at spørge Copydan eller andre. Dog skal man være opmærksom på om f.eks. en fotograf har rettigheder over fotografiet af kunstværket. / RR PROVSTHJEMMESIDER Stiftets 13 provstier er gået sammen om en fælles hjemmesideløsning. De 13 provstier købte en skabelon af DKM, og fik den tilrettet deres behov. Siderne blev leveret med en række faste menuer, og de enkelte provstier kunne således straks begynde at fylde indhold på. Sidernes vigtigste opgave er at opfylde lovens krav om offentliggørelse af budgetter og referater. Men de vil også med tiden kunne servicere menighedsråd og borgere. Provstihjemmesiderne giver nem adgang til grundlæggende oplys- ninger om provstiet, mødedatoer, budgetter og regnskaber. På længere sigt vil siderne kunne udgøre en platform for samarbejde på tværs af sognegrænser, f.eks. koordinering af koncerter og delingen af viden og erfaringer. De 5 nedenfor viste provstier er allerede på nettet. De resterende provstier er på trapperne med deres sider. Link til hjemmesiderne kan findes under Provstier og sogne på stiftets hjemmeside: www.helsingørstift.dk / RR 8 glostrupprovsti.dk frederikssundprovsti.dk hilleroedprovsti.dk gladsaxe-herlevprovsti.dk gentofteprovsti.dk

Helsingør Domkirke, Skt. Olai Kirke, fejrede 450 års jubilæum i år. Dette blev markeret ved en festgudstjeneste i pinsen, hvor også Domkirkens nye antependie og messehagler designet af Per Kirkeby blev fremvist. Efter gudstjenesten besigtigede kunstneren værkerne sammen med væverskerne og kirkens præster. / RR 9

Et sted at være DEN KRADSE PEN Merry Lisbeth Rasmussen, sognepræst i Sengeløse 10 Et nyt værested på folkekirkelig grund bliver til og kommer på budgettet i Høje Taastrup Kommune (HTK). Værestedet bliver til, fordi der er behov hos en bred gruppe af mennesker, som af mange forskellige årsager er marginaliserede. Det kommer på kommunens budget, fordi undertegnede, en lokal sognepræst, præsenterer projektet for en partifælle i byrådet, og sammen baner vi den politiske vej. Som så mange andre steder i samfundet bor der også desperate mennesker i HTK, som de sociale myndigheder ikke kan nå. I erkendelse heraf besluttede et samlet byråd at acceptere og budgetlægge projektet. Værestedet er en organisationsdreven institution, som drives af KFUM s Sociale Arbejde (KSA). KSA siger om sig selv, at den er en diakonal organisation på folkekirkelig grund, fordi KSA s medlemmer er folkekirkemedlemmer. Værestedets styregruppe består af lokale folk, inklusiv undertegnede, som alle er medlemmer af folkekirken. Som følge heraf kan man vel sagtens sige, at dette diakonale projekt fødes som et resultat af et samspil mellem religion og politik, mellem lokalpolitikere og lokale folkekirkemedlemmer. Og det fødes på folkekirkelig grund til gavn for kommunens borgere. Kirkelig hjælp Men hvorfor skal hjælpen være kirkelig? spørger Kathrine Lilleør i forrige udgave af Stiftsbladet. Man kunne da med rette vende spørgsmålet om og spørge: Hvorfor skal den ikke være kirkelig? Ifølge 3. trosartikel er vi ikke engang hellige uden de helliges samfund. Diakoni på folkekirkelig grund har mange fordele. Lad mig begynde med det antropologiske argument. Hvad har det med kirke at gøre? Det har det derved, at kirkens medlemmer er mennesker, som er defineret ved en bestemt natur. Det hører til menneskets basale natur, at mennesket kun er menneske i organiseret tiltag. Det enkelte menneske i ødemarken eller overladt til sig selv på gader og stræder - har ikke mange overlevelseschancer. Derfor er menneskeslægten utænkelig, hvis den ikke er organiseret i samfund/organisationer. Ifølge 3. trosartikel er vi ikke engang hellige uden de helliges samfund. Et samfund som både er hinsidigt og dennesidigt. Hos os har det dennesidige, hellige samfund taget form i skikkelse af folkekirken. Diakoni på folkekirkelig grund er da, når de helliges samfund, folkekirkens medlemmer, går sammen om at bære håbet om mere liv, et bedre liv videre til den enkelte på gader og stræder. Diakonien er nu kirkelig i den forstand, at den udspringer af en kirkelig ramme, indenfor hvilken kirkens medlemmer går sammen om at løse diakonale opgaver til gavn for næsten. Er det så forkert at mene, at diakonale tiltag også er en måde at elske sin næste? Man får måske tilmed skærpet sin sans for næsten i det diakonale arbejde, ligesom man får skærpet sin sans for Gud ved at gå i kirke. Næstekærlighed Selvfølgelig kan næstekærlighed ikke organiseres, men næstekærlighed må altid udmønte sig i handlinger i forholdet mellem mennesker. Og det forhold kan organiseres i diakonale rammer, indenfor hvilke der gives mulighed for ligeværd i øjenhøjde, for at næstekærligheden kan få liv mellem mennesker. Hvis vi skal være ærlige, hvor mange gange har vi så ikke gået til alters uden at angre vore synder?

Konfirmand-event 2009 i Helsingør stift Man skal passe på med at beklikke de menneskers motiver, som tager initiativ til diakoni på kirkelig grund. Selvfølgelig er der risiko for, at det er promoveringen af menneskets selvgodhed/selvtilfredshed, der er den egentlige motivation og ikke næstens nød. Man kan beklikke alting. Man kan også beklikke højmessen, dåben, nadveren. Hvis vi skal være ærlige, hvor mange gange har vi så ikke gået til alters uden at angre vore synder? Og hvor mange gange har vi ikke stået med dåbsselskaber, hvor det ikke var dåbens glade budskab, men familiefesten der var vigtig? Faren for at deponere og forvrænge sin næstekærlighed til selvgodhed i organiseret diakonalt arbejde er altid til stede, ligesom faren for at deponere og forvrænge sin tro til pæn, borgerlig moral også er til stede. Selvgodhed Men derfor skal vi vel ikke lade være med at udøve diakoni, ligesom vi ikke skal lade være med at gå til gudstjeneste. Kan vi nu ikke lade være med at beklikke hinanden med mistænkeliggørende spørgsmål som: mon de nu er så gode? Mon det ikke er noget de gør for at sminke sig og dulme deres dårlige samvittighed? Kan vi nu ikke lade den krikke stå, som altid skal trækkes af stalden, når mennesker prøver at organisere et eller andet, som de tror, kan hjælpe andre. Man kunne jo også vende det at være selvgod til noget positivt. Hvis man nu er så selvgod vil det sige god i sig selv? så har man måske en ekstra stor forpligtelse til at elske næsten, fordi man skal elske næsten som sig selv. Selvgod eller ej. I min selvgodhed vil jeg i det mindste glæde mig over, at et værested på folkekirkelig grund, i samspil mellem religion og politik er født i HTK, hvor brugerne kan opleve sig selv som en del af et organiseret, accepterende fællesskab, som giver masser af rum for udfoldelse af næstekærlighed. Der var lavet et særligt program med skrabelod til konfirmandforestillingerne. Historien om Harald Blåtand og Poppo er omdrejningspunktet i musicalen»jernbyrd«, der beskriver Danmarks skift fra asatro til kristendom levendegjort med musik og instruktion af Sebastian. Musicalen er åbningsstykket på Taastrup Teater, der genåbnede den 31. oktober efter omfattende restaurationer. Over 2000 konfirmander oplevede teaterstykket, som led i et undervisningsforløb, udbudt af stiftets religionspædagogiske udvalg, med Charlotte Chammon og Berit Berg som tovholdere og projektansvarlige. Konfirmanderne fik tegnet kors i panden med selvlysende salve. Max Hansen i rollen som munken Jacob Foto: Fotograf Marie-Louise Baes Teaterets nye forhal fyldes af konfirmander fra hele stiftet. En sal fyldt til bristepunktet af 13-14-årige var lidt af en prøvelse for skuespillerne. Fotograf: Sasha Hegner 11

Folkekirken i en betænkningstid et udtryk for ledelse? Af Julie Rebel, sognepræst og kommende Bachelor i ledelse Betænkninger Igennem de sidste 4 år har Kirkeministeriet under forskellige kirkeministre spyttet betænkninger ud om, hvordan arbejdsopgaver, strukturer, økonomi, efteruddannelse for præster og endog stiftsråd, skal tage sig ud i deres optik. Hele 4 betænkninger er det blevet til. Det er sket i en tid, hvor der til stadighed er blevet stillet skarpere på folkekirken og særligt dens ressource brug og stigende udgifter, men også medlemsflugt m.m., har nået avisernes overskrifter. Man kan på mange måder sige, at den tendens, der generelt har været til at fokusere på offentlige institutioner, så som kommuner, skoler, sygehusvæsen m.fl., for alvor har fundet vej ind bag kirkens mure. Kravet om bedre ledelse har lydt rundt omkring i det kirkelige landskab. Ledelse er vejen frem. Vi vil ledes. Eller vil vi i virkeligheden helst selv være ledere? Ledelse er, som et andet mantra, blevet gentaget i en uendelighed. Det er ikke mærkeligt, for hvis der er et begreb, som har præget det nye årtusinde, så er det ledelse. Og ikke mindst efteruddannelse indenfor dette felt. Ledelse? Man kan så spørge, hvorfor tage udgangspunkt i betænkningerne, når man vil drøfte ledelse i folkekirken? Er en betænkning udtryk for ledelse? Er lovgivning m.a.o. det, vi får, når vi efterspørger ledelse i folkekirkelig sammenhæng? Der er noget, der tyder på det. Men i kølvandet på betænkningerne er der også væltet kæmpemæssige administrative opgaver ned over menighedsråd, som i bund og grund består af frivillige folkevalgte medlemmer, der ikke nødvendigvis er gået ind i arbejdet, for at drive en virksomhed og moderne arbejdsplads. Der er heller ikke mange steder nogen formel daglig ledelse til at følge op på alle de mange og ofte glimrende forslag, som betænkningerne har fremsat. Og spørgsmålet er også, om det er lovgivning og administration, vi forstår som ledelse? Og hvis det ikke er det, hvad er det så? Er lovgivning m.a.o. det, vi får, når vi efterspørger ledelse i folkekirkelig sammenhæng? Der er noget, der tyder på det. Er det fx. et udtryk for ledelse, når en biskop melder ud i pressen, at vi skal spise fisk til Pinse? Eller når biskopperne skriver under på diverse fælleserklæringer. Når en biskop er for eller imod klimaringning? Vil det være ledelse, hvis vi fik en fælles kirkelig synode? Og har vi gjort os begreb om, hvilken effekt og forandring disse former for ledelse l har for vores hverdag, vores kultur og værdier? For dem har vi da, ikke sandt? Forandringer En forandring af ledelsesforholdene i folkekirken vil, uanset hvordan vi vender og drejer det, have nogle omkostninger. Og der er mange kritiske røster, som ikke vil være med til at ændre et komma af frygt for at miste deres frihed. Mens andre igen er parat til at smide barnet ud med badevandet, for at få noget andet, noget nyt. Jeg har selv været en af dem, der råbte højest og efterspurgte klar og bedre ledelse. Men igennem de sidste 2 år har jeg læst til diplomleder på KLEO (Center for Kompetence, Ledelse, Evaluering og Organisation, nu UCC under CBS), og i sidste modul ledelse og organisation, valgte jeg netop at belyse betænkningerne i en ledelsesproblematik. For et er én betænkning, men når de kommer 4 i rap, så er der ikke tale om en enlig svale, men et mønster. Spørgsmålet er så hvilket mønster? Tidligere har det været uhørt, at kirkeministeriet blandede sig i folkekirkens indre liv. Hvis man læ- 12

ser i retsinformation, læser man her, at der fra 1922-93 (over 71 år) blev lovgivet 10 gange. Hovedsagligt om overordnede spørgsmål, som fx. i spørgsmålet om medlemskab. Mens indenfor de sidste 2 år (2007-09) er der til sammenligning blevet lovgivet hele 9 gange og med gennemgribende ændringer for folkekirken, hvad angår struktur, opgaver, økonomi, og nu også uddannelse. Mission Det er svært at forstå betænkningerne som andet end et udtryk for ledelse, eller i hvert fald skiftende ministres ønske om at vise handlekraft. Og det, måske, klareste og bedste forsøg på at skabe en ramme for den ledelse, finder vi i betænkning 1477 (Opgaver i sogn, provsti og stift). Her står følgende: Folkekirkens mission som kristen kirke er, at forkynde Kristus som hele verdens frelser. Kirken skal ledes, og i lyset af betænkningerne, ser det ud som om, at det er Kirkeministeriet, der har tænkt sig at gøre det Dette udgangspunkt er bestemt i Grundloven 4, der bestemmer folkekirken, som den evangelisk lutherske kirke. Forkyndelsen bygger på den grundforudsætning, at mennesker ikke ved egen indsats kan gøre sig fortjent til noget overfor Gud, men kun kan modtage alt fra Gud i troen på Jesus Kristus. Kirkens overordnede opgave danner udgangspunkt for de konkrete former, kirkelivet får i sogn, provsti og stift. Alle konkrete målsætninger må dybest set tjene denne opgave Det er første gang, jeg har fundet folkekirkens mission skrevet så klart ud sort på hvidt. Men er det ledelse, eller nok at lede efter? Det er der nok mange, der ønsker mere ledelse i kirken, som vil stejle over. Og jeg må medgive, at det kan være svært at forandre folkekirken til en moderne og attraktiv arbejdsplads, hvis man hele tiden skal nævne Kristus. Men omvendt er målet eller missionen her netop så tilpas universel eller langsigtet formuleret, at den skaber en meget vid ramme og stor handlefrihed. Den fremmer improvisation og nytænkning, fleksibilitet og innovation, som i den grad efterspørges, og som i rigt mål findes indenfor folkekirken. Betænkningerne trækker jo i Fortsættes s.15 Endagskursus lørdag den 27. februar 2010 i Grønnevang Kirke, Tolvkarlevej 76, 3400 Hillerød for alle med interesse for emnet KIRKEN SOM FÆLLES ARBEJDSPLADS Opgaverne, rammerne, samarbejdet indadtil og udadtil. Der var engang, da kirken var en uproblematisk arbejdsplads, hvor alt bare gik som smurt. Eller var der? eller er det bare sådan, at nu får problemerne lov at komme frem i dagens lys? Men skulle vi egentlig ikke i kirken være rigtig go e til at tackle problemerne? Hvem er det for resten, der arbejder i kirken og hvem samarbejder de med udadtil? Hvordan vil vi gerne, at vi skal have det sammen vi, der arbejder i og omkring kirken? Program: Morgenandagt i Grønnevang Kirke 10-12 Hvilke arbejder har kirken? Hvad skal en kirke kunne? Emnet indledes med en præsentation af det nybyggede kirkekompleks Gudstjeneste og kirkelige handlinger Undervisning Diakoni og Fællesskab Mission PR Oplægsholder: Sognepræst Thyge Enevoldsen, Grønnevang kirke 12-13 Frokost 13-14 Hvad kan være frivilligt arbejde i kirken, og hvad kræver professionel assistance? Præst, kordegn, organist og kor Kirketjenerfunktioner, kirkegårdsfunktioner Frivillige i kirkens fire hovedopgaver Oplægsholder: Lektor Hans Ravn Iversen 14-15 Samarbejde og fællesskab i kirken indadtil og udadtil. Grundlaget for enhed i kristen ånd den ideale fordring! Forholdet ansatte/ frivillige er det et kald? Hvordan løses konflikter i kirken? Samarbejde i sognet med kirkelige organisationer og andre Oplægsholder: Lektor Inge Lise Pedersen 15-16 Fællesdrøftelse og opsamling af dagens emner. Ordstyrer: Ingeniør Erik Mollerup, formand for Kirkefondet Foto: Kim William Catton Kurset afholdes af Kirkefondets udvalg i samarbejde med distriktsforeningerne i Helsingør Stift. Kursustilmelding og indbetaling af deltagergebyr 300 kr. til Bende Kragh, mail bendekragh@yahoo. dk konto reg. 3139 konto 3139 876113 senest 18. februar 2010. Udvalgets kontaktadresse: Jørgen Gersborg-Hansen, udvalgsformand, Søbrinken 4, 3450 Allerød, mail: gersborg@ofir.dk Spørgsmål til programmet bedes rettet til Jørgen Gersborg-Hansen. 13

14 Fotograf: Ejgil Brandborg, Ålsgårde LANDEMODE 2009

Distriktsforeningen Sokkelund Herred Indbyder til inspirationskursus på PHARMACON i Hillerød 29. og 30. januar 2010 Kunst i Kirken Kirkekunst som formidler af det kristne budskab Hein Heinsen, en af vore kendte nutidige billedehuggere og en ivrig debattør fortæller om Den treenige Guds billeder : Stenen, kroppen, og ånden. Sognepræst Gudmund Rask Pedersen causerer over Jeg har ladet mig fortælle og sognepræst kunsthistorikeren Anne Mette Gravgaard holder sit foredrag Kan et figentræ bære oliven. Endvidere har vi inviteret Maleren Søs Brysch der vil fortælle om sine malerier mens digteren, filminstruktøren Elisabeth Rygaard samtidig læser sine digte om malerierne. Vi afrunder weekenden med et kig på den humoristiske og provokerende nutidige billedfortælling Esbjerg Evangeliet malet af Erik Hagens og Anne-Sofie Aabenhus holder foredraget Tro i tiden over de nutidige bibelgobeliner. Vi skal også lytte til blid jazz. Indbydelse, program, praktiske oplysninger og tilmeldingsbanket er udsendt til menighedsrådenes formænd elektronisk. Tilmelding pr. menighedsråd skal ske senest 18. januar 2010 til Hanne Kjærulff pr. e-mail: hanne.kj@privat.dk Betaling bedes overført samtidig med tilmeldingen til vor konto i Danske Bank 1551 3327031813. Anfør venligst de tilmeldtes navne under meddelelser til modtageren. p.d.v. Mogens Taarup Fortsat fra s. 13 høj grad på erfaringer, som netop udspringer fra innovative og handlende sogne og provstier. Men den slags kan man ikke nødvendigvis formalisere eller lovgive sig til. Tænk om udgangspunktet for den ledelse, alle råber efter, findes indenfor egne vægge, og ikke er en eller anden populær videnskab med pseudoreligiøst islæt, der skal hentes ind udefra. Tendensen i ledelsesfilosofien er at opgive mange af de store systemer, fordi vi ikke kan overse konsekvenserne af, hvilken betydning de får i vores organisationer, og fordi, der ikke er nogen klokkeklar forskning, der beviser deres værd. Led magt i folkekirken? Kirken skal ledes. Spørgsmålet er hvorhen? Og måske også hvorfor?...og i allerhøjeste grad af hvem? Kirken skal ledes, og i lyset af betænkningerne, ser det ud som om, at det er Kirkeministeriet, der har tænkt sig at gøre det. Midlet er strukturændringer, der griber ind i det kirkelige landskab hist og pist, ændrer rammer og retning. Målet, ja det er vel forandring til en mere effektiv, dynamisk og attraktiv folkekirke, som stadig har som mission at forkynde Kristus. Den politik, som er skyllet ud over det offentlige Danmark, er også kommet til Folkekirken. Vi skal måles og vejes, være innovative, fleksible, effektive og økonomisk stramme, efteruddanne os til fællesskabets bedste, skabe livslange læringsmiljøer osv. Men Kirkeministeren og hendes embedsmænd kan ikke være daglige ledere. Biskopper og provster, præster og menighedsråd skal selv sørge for ledelsen, efter de regler, mål og visioner, som Kirkeministeriet med betænkningerne har udstukket. De skal være ledere, sparringspartnere, vejledere og det skal foregå i et stort harmonisk teologisk samarbejdende fællesskab. Formålet? Organisationsforståelsen af folkekirken som én homogen organisation, grunder i dens mål, men målet er så universelt, kontinuerligt og uden tidshorisont, at der snarere er tale om èn mission, men mange måder at forfølge målet på, og sådan må det nødvendigvis være med den divisionaliserede struktur Folkekirken har. Divisionen, den enkelte kirke og sognet er operativkernen og kirkens puls. Ikke ministeriet. Målet i kirken forandrer sig aldrig. Hvis det gør, så er vi ikke kirke mere. Målet for kirken har den forudsætning, at det ikke kan nås, men at Kristus som frelser engang kan nå os. Så hvis vi holder fast i det, så er den reelle udfordring, at være i evig proces, og inspirationen til det finder vi måske allerbedst i vores egen kultur og arv. Ikke i tilfældige virksomheds- og ledelsesstrategier. Der er magt i at definere den anden og afmagt i at lade sig definere. Kirken skal ledes og netop ledelse og ansvar synes jeg faktisk, at kirken har en ret god og gammel tradition for. Måske skal vi hellere rette blikket mod vores arvegods, støve det af og bruge det, når der tales om ledelse og forandring i kirken, i stedet for at lade tidsåndens flygtige teorier sætte diskursen. New public management er på vej ud alle andre steder, hvorfor skal vi så have den indenfor? Dermed ikke sagt, at det ikke ville klæde folkekirken, om vi selv turde se på hele den folkekirkelige struktur med vores mission og ikke bundlinjen, som højeste fællesnævner. Tænk hvis vi blev lige så gode til at fortælle vores egen historie og sætte vores egen diskurs, som vi er til at fortælle andres historie? Tilfældet Folkekirken er en levende organisme, hvor meget kan tilrettelægges og planlægges, men hvor alle mulige faktorer gør det umuligt at styre. Derfor er en af de fornemmeste opgaver for ledelse at lære at leve med, at tilfældet råder, at vi ikke er herre over livet, at vores forventninger ikke altid bliver indfriet, men at der deri også er nye muligheder. Det er det kirken i Danmark har klaret sig på de første 1000 år, det har kirken som helhed vidst i over 2009 år, og det er der altså ikke andre virksomheder eller organisationer, der har i bagagen, så mon ikke det holder lidt endnu? 15

Afsender: Helsingør Stift, Hestemøllestræde 3A, 3000 Helsingør JANUAR MAJ KALENDEREN 29. - 30. januar 2010 KUNST I KIRKEN Inspirationskursus på PHARMACON i Hillerød Distriktsforeningen SOKKELUND HERRED Se side 15 FEBRUAR 27. februar 2010 KIRKEN SOM FÆLLES ARBEJDSPLADS Grønnevang Kirke, Tolvkarlevej 76, 3400 Hillerød. Kirkefondet og de 3 distriktsforeninger Se side 15 MARTS 15. marts 2010 FYSISK OG PSYKISK HANDICAPPEDE TIL KONFIRMATIONSFORBEREDELSE - hvordan underviser vi dem? Inspirations- og netværksdag. Kl. 9.30 15.30 i Mørkhøj kirke. Se www.kirkeogpædagogik.dk 24. - 25. marts 2010 MEDIECIRKUS MED PRÆSTER I ARENAEN. Efteruddannelse for præster i Helsingør stift Se side 2 Stiftsbladet for Helsingør Stift Udgives af Helsingør Stift i samarbejde med Stiftets faste udvalg og Distriktsforeningerne af Menighedsråd. De i bladet frem satte synspunkter deles ikke nødvendigvis af redaktionen. Redaktion Ansvarshavende: sp. Rebecca Rudd Tlf 2172 5082, email: rr@km.dk Redaktionsudvalg: Biskop Lise-Lotte Rebel (LR), sp. Jan Ulrik Dyrkjøb, sp. Henning Sundby Pedersen (Distriktsforeningen Frederiksborg), Mogens Taarup (Distriktsforeningen for Sokke lund Herred), Carl-Henning Denning, (Helsingør Stifts Distriktsforening Syd), Ann Mari Sundin (Det Mellemkirkelige Udvalg), sp. Kirsten Diemer (Ydre Missions udvalget) samt sp. Rebecca Rudd (Det religionpædagogiske udvalg, ansv. redaktør). Om Stiftsbladet Stiftsbladet sendes til menighedsrådsmedlemmer, præster og andre kirkelige medar bejdere, samt til andre interesserede. Fra og med 2008 finansieres Stiftsbladet af det bin dende stiftsbidrag. Menighedsrådene skal der for fremover ikke betale særskilt for Stiftsbla det. 31. maj 2010 TILGODESE ALLE I DIN UNDERVISNING - Nye læringsstile i undervisningen 9.30-15.30 i Hellerup sognegård Se mere www.kirkeogpædagogik.dk ANDRE DATOER 7. 9. juni 2010 STIFTSKONVENT FOR PRÆSTER I HELSINGØR STIFT 2. okt. 2010 LANDEMODE Redaktionen ønsker alle en glædelig jul Medde lelse om flytning eller bestilling af ekstra blade: Kontakt venligst Helsingør Stift, Hestemøllestræde 3A, 3000 Helsingør tlf. 4921 3500. Email: kmhel@km.dk Deadline Næste nr. udsendes omkring 1. marts 2010. Indlæg, annoncer m.m. skal være hos redaktør Rebecca Rudd senest 11. februar 2010. Layout og tryk: Strandbygaard Grafisk, Skjern 96 800 700